BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 202: Spm. om, hvor stor en andel af en årgang (for årgange født efter 1950), der har mere end hhv. 40, 40½, 41, 41½, 42, 42½ og 43 år på arbejdsmarkedet, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Hans Andersen

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 28. februar stillet følgende spørgsmål nr. 202

(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans Ander-

sen (V).

Spørgsmål nr. 202:

”Vil

ministeren redegøre for, hvor stor en andel af en årgang (for årgange født efter

1950), der har mere end hhv. 40, 40�½, 41, 41�½, 42, 42�½ og 43 år på arbejdsmarke-

det? Ministeren bedes opgøre det fordelt på a-kasser”

Svar:

Tabel 1 viser andelen af en årgang (for årgange født mellem 1951 og 1957), der har

mere end hhv. 40, 40�½, 41 og 41�½ år på arbejdsmarkedet som 60-årig. Årgangene

er opgjort ultimo året, hvor de fylder 60 år.

I opgørelsen af ancienniteten er der anvendt samme opgørelsesmetode som i besva-

relsen af svaret på Beskæftigelsesudvalget, alm. del

–

svar på spm. 51 (2017-18),

hvor ancienniteten blev opgjort på baggrund af et skøn over erhvervserfaring base-

ret på ATP-indbetalinger.

Skønnet over erhvervserfaring findes for perioden 1964 til 2017. Fra 1980 er stati-

stiske oplysninger om nettoledighedsgraden i de enkelt år også medregnet for at få

et mere retvisende skøn over antal år på arbejdsmarkedet.

Skønnet over erhvervserfaringen er baseret på ATP-indbetalinger. Beløbet, der er

indbetalt til ATP, afhænger af, hvor mange timer, opgjort i intervaller, man har ar-

bejdet. Derudover er der en nedre grænse for, hvornår der skal indbetales ATP. In-

tervallerne for ATP-indbetalinger og den nedre grænse har varieret over tid.

Det betyder, at arbejde på mindre end 15 timer om ugen ikke er medtaget fra 1964-

1977, da det ikke medfører en ATP-indbetaling. Tilsvarende gælder det for arbejde

på mindre end 10 timer om ugen fra 1977-1992 og arbejde på mindre end 9 timer

om ugen fra 1992 og frem. Derudover vil perioder med orlov eller perioder som

selvstændig ikke tælle med i opgørelsen.

I opgørelsen er det valgt at opgøre ancienniteten frem til 60-årsalderen for at kunne

sammenligne årgangene på tværs. Det skal bemærkes, at årgange født før 1955

havde mulighed for at gå på efterløn som 60-årig. Med det tilgængelige data, er det

27. marts 2020

J.nr.

2020-1560

BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 202: Spm. om, hvor stor en andel af en årgang (for årgange født efter 1950), der har mere end hhv. 40, 40½, 41, 41½, 42, 42½ og 43 år på arbejdsmarkedet, til beskæftigelsesministeren

muligt at sammenlige ancienniteten som 60-årig for årgange mellem 1951 og 1957.

Aldersgrænsen for ATP-indbetalinger for de nævnte årgange var 18 år, dvs. der i

opgørelsen ses på anciennitet i perioden fra 18 til 60-årsalderen.

Det betyder samtidig, at det ikke har været muligt at akkumulere mere end 42 års

anciennitet i perioden med den anvendte opgørelsesmetode. Det samlede skøn over

ancienniteten på arbejdsmarkedet er omregnet til fuldtidsår.

Tabel 1 viser, at andelen af en årgang med mere end 40 års anciennitet på arbejds-

markedet stiger fra årgang 1951 til årgang 1957. For personer født i 1957 har 18,2

pct. mere end 40 fuldtidsår på arbejdsmarkedet som 60-årig, mens det gælder 7,5

pct. af årgang 1951.

Udviklingen skal bl.a. ses i lyset af, at der først er tilgængelige statistiske oplysnin-

ger om nettoledighed fra 1980. Det betyder, at årgang 1957 i større omfang har le-

dig med i deres anciennitetsopgørelse end årgang 1951.

Derudover var grænsen for ATP-indbetaling før 1977 på 15 timer om ugen. Det be-

tyder, at arbejde på mindre end 15 timer om ugen ikke tæller med før efter 1977,

hvor grænsen blev rykket til 10 timer om ugen. Det påvirker i højere grad optællin-

gen af anciennitet på arbejdsmarkedet for de ældre årgange, hvilket også kan være

med til at forklare stigningen i andelen med mere end 40 års anciennitet.

Dertil kommer, at der kan være usikkerhed om erhvervserfaring fra 1964-1980, der

i det anvendte datagrundlag er akkumuleret i en enkel variabel.

Tabel 1

Andel af årgang 1951 til 1957 med mere end hhv. 40, 40�½, 41 og 41�½ års

anciennitet på arbejdsmarkedet som 60-årig

40 år

1951

1952

1953

1954

1955

1956

1957

I alt

7,5

8,1

9,7

12,2

14,0

15,7

18,2

12,2

40,5 år

6,3

6,8

8,0

10,0

11,6

13,0

14,6

10,1

41 år

3,2

3,9

5,8

6,8

7,5

8,4

5,6

41,5 år

2,5

3,0

4,2

4,8

5,1

5,6

4,0

Anm.: Ancienniteten på arbejdsmarkedet er beregnet ud fra et skøn over erhvervserfaring og oplysninger om nettole-

dighedsgraden det enkelte år, der herefter er omregnet til fuldtidsår. Da skønnet over erhvervserfaringen er

baseret på ATP-indbetalinger, er evt. arbejde på mindre end 15 timer om ugen fra 1964 til 1977 ikke medtaget.

Ligeledes er arbejde på mindre end 10 timer om ugen ikke medtaget fra 1977-1992, og arbejde på mindre end

9 timer om ugen er ikke medtaget fra 1992 og frem. Perioder med orlov eller perioder som selvstændig er lige-

ledes hellere ikke medregnet. Før 1980 tælles perioder med ledighed ikke med på grund af manglende data

Kilde: Lovmodellen og Beskæftigelsesministeriets egne beregninger.

En opdeling på både årgang, anciennitet og a-kassemedlemskab vil resultere i for

få observationer pr. undergruppe, og kan derfor ikke opgøres af diskretionshensyn.

Tabel 2 viser derfor andelen af den samlede årgang 1951-1957 med mere end hhv.

40, 40�½, 41 og 41�½ års anciennitet på arbejdsmarkedet fordelt på a-kassemedlem-

skab. Deres a-kassemedlemskab er opgjort det år, de fylder 60 år.

Tabel 2

Andel af personer født mellem 1951 til 1957 med mere end hhv. 40, 40�½,

41 og 41�½ års anciennitet som 60-årig, opdelt på a-kasser

40 år

A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog

Socialpædagogernes Landsdækkende Arbejdsløshedskasse

3F Arbejdsløshedskasse

Fag og Arbejdes Arbejdsløshedskasse (FOA)

Danmarks Læreres Fælles Arbejdsløshedskasse (DLF-A)

Det Faglige Hus - A-kasse

Metalarbejdernes Arbejdsløshedskasse

Nærings- og Nydelsesmiddelarbejdernes Arbejdsløshedskasse

El-Fagets Arbejdsløshedskasse

Byggefagenes Arbejdsløshedskasse

HK/Danmarks Arbejdsløshedskasse

Min A-kasse

Ledernes Arbejdsløshedskasse

Teknikernes Arbejdsløshedskasse

Kristelig Arbejdsløshedskasse

Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse

Børne- og Ungdomspædagogernes Landsdækkende A-kasse (BUPL-A)

Frie Funktionærers Arbejdsløshedskasse (FLA)

Akademikernes Arbejdsløshedskasse (AAK)

Magistrenes Arbejdsløshedskasse

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fælles-A-kasse (FTF-A)

Arbejdsløshedskassen for Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE)

DANA Arbejdsløshedskasse for Selvstændige

CA A-kasse

Uoplyst/Ikke medlem

I alt

4,5

8,6

20,1

12,5

0,9

17,5

21,1

21,8

17,0

12,5

26,3

27,7

28,2

20,4

13,2

16,1

3,1

26,4

1,5

0,2

30,0

4,6

2,6

10,2

3,1

12,2

40,5 år

4,0

7,1

14,8

9,2

0,7

13,7

15,4

14,8

12,6

8,6

22,4

24,4

25,1

17,8

10,8

12,7

2,4

22,8

1,2

0,1

27,0

3,8

2,1

9,5

2,7

10,1

41 år

1,8

4,5

8,3

5,0

0,4

7,9

7,8

8,0

6,2

3,6

12,7

13,2

13,5

10,1

5,9

7,5

1,3

12,9

0,7

0,0

14,9

2,0

1,1

3,4

1,5

5,6

41,5 år

1,5

3,3

4,4

3,0

0,2

5,0

4,2

3,0

1,6

9,8

10,7

10,8

7,9

4,2

4,9

0,8

9,5

0,5

0,0

12,6

1,4

0,7

2,8

1,3

4,0

Anm.: A-kasse medlemskabet er opgjort i det år personen fylder 60 år. Omfanget i nogle a-kasser med få observatio-

ner vises ikke af diskretionshensyn Se i øvrigt anmærkningen til tabel 1.

Kilde: Lovmodellen og Beskæftigelsesministeriets egne beregninger.

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard