Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del
Offentligt
2132051_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Anni Matthiesen (V)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
7. januar 2019
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 18. oktober 2019 stillet følgende spørgsmål
nr. 20 (alm. del), som hermed besvares endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Anni Matthiesen (V).
Spørgsmål nr. 20:
”Vil
ministeren redgøre for antallet af sager, ministeren har kendskab til, hvor Ud-
betaling Danmark har truffet modstridende afgørelser indenfor samme familie,
hvor den ene part f.eks. betragtes som enlig forsørger og får den høje førtidspensi-
onssats, mens den anden part betragtes som f.eks. gift og dermed ikke får børnetil-
skud? Vil ministeren i forlængelse heraf redegøre for antallet af sager, hvor Udbe-
taling Danmark har truffet modstridende afgørelser indenfor samme familie, som
efterfølgende er blevet påklaget til Ankestyrelsen, og hvor Ankestyrelsen har fast-
holdt Udbetaling Danmarks afgørelse? Og vil ministeren afslutningsvis redgøre for,
hvad ministerens holdning er til, at Udbetaling Danmark træffer modstridende af-
gørelser indenfor samme familie?”
Svar:
Indledningsvis kan jeg oplyse, at spørgsmålet både kan omfatte forskellige afgørel-
ser vedrørende den samme person, fx en førtidspensionist med børn, som vedkom-
mende forsørger, og forskellige afgørelser inden for samme familie, fx en førtids-
pensionist som lever i botilbud, mens ægtefællen lever sammen med børnene.
Dernæst er det vigtigt at holde sig for øje, at reglerne om børnetilskud og pension
er forskellige, da de tjener hver deres formål. Børnetilskud gives som et tilskud til
forsørgelse af et barn, mens førtidspension er en varig forsørgelsesydelse, som skal
sikre modtageren en rimelig forsørgelse.
Efter reglerne om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag anses en
gift person kun som enlig forsørger, når den pågældende er separeret eller lever ad-
skilt fra en ægtefælle på grund af uoverensstemmelse. Reglerne om børnetilskud
har således primært til formål at bidrage til barnets forsørgelse, når forældrene på
grund af uoverensstemmelser ikke længere lever sammen.
J.nr.
19/16048
BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om antallet af sager, ministeren har kendskab til, hvor Udbetaling Danmark har truffet modstridende afgørelser indenfor samme familie, til beskæftigelsesministeren
I forhold til pensionslovgivningen er det afgørende for, om pensionisten anses for
enlig eller samlevende, om pensionisten har fælles husførelse med en anden. Det
vil sige, om pensionisten har økonomiske og praktiske fordele ved at være to om at
betale faste og løbende udgifter og to til at udføre det praktiske arbejde i hjemmet.
En gift pensionist anses som enlig, hvis samlivet efter en konkret vurdering er op-
hørt. Her er det ikke et krav, at adskillelsen skyldes uoverensstemmelse. Det kan
være tilfældet, hvor pensionisten for eksempel bor i botilbud efter serviceloven, af
andre grunde bor på en anden adresse end ægtefællen.
Der kan således forekomme situationer, hvor ægtefæller bliver betragtet som enlige
i forhold til pension, fordi de lever hver for sig, men ikke som enlige forsørgere i
forhold til børnetilskud, fordi samlivet ikke er ophævet på grund af uoverensstem-
melser. I disse tilfælde
er der ikke tale om ”modstridende” afgørelser, men om at
afgørelserne tilkendes efter forskellige regelsæt, som opfylder hvert deres formål.
Som oplyst i min foreløbige besvarelse af 4. november og 9. december har det væ-
ret nødvendigt at indhente bidrag fra Udbetaling Danmark og Ankestyrelsen for at
kunne belyse de ønskede forhold nærmere.
Udbetaling Danmark har oplyst følgende:
”Udbetaling
Danmark kan som bidrag til BEU spørgsmål 20 oplyse, at der gennem
de sidste 5 år er 503 pensionister med enlig status i pensionslovgivningens for-
stand, der har fået afslag på ordinært børnetilskud. Det bemærkes, at tallet både in-
deholder afslag, der skyldes, at borgeren ikke anses som enlig efter børnetilskuds-
loven, men også afslag, der er givet af andre årsager.
Udbetaling Danmark har ikke mulighed at afgrænse søgningen, således at tallet
alene repræsenterer de afslag, som er givet, fordi borgeren ikke anses for enlig i
henhold til børnetilskudsloven. Udbetaling Danmark har ikke mulighed for at
trække tal på, hvor mange ikke-pensionister med en pensionistægtefælle, der be-
tragtes som samlevende efter børnetilskudsloven, mens ægtefællen betragtes som
enlig efter pensionsloven.
Udbetaling Danmark har ikke mulighed for at opgøre antallet af sager, hvor borger
har klaget, fordi denne efter børnetilskudsloven er vurderet som samlevende, men
personen selv eller dennes samlever er vurderet som enlig efter pensionsloven. En
sådan opgørelse vil kræve en manuel gennemgang af samtlige sager.”
Ankestyrelsen har til besvarelsen af spørgsmålet oplyst, at der ikke særskilt regi-
streres sager om forskellige afgørelser om enlig-vurderingen. Ankestyrelsen har
oplyst, at en opgørelse af disse specifikke sager vil forudsætte en manuel gennem-
gang.
Ankestyrelsen oplyser i den forbindelse at være bekendt med sager, hvor der er
truffet forskellige afgørelser om enlig-status for den samme person eller inden for
samme familie afhængigt af ydelseslovgivning. Ankestyrelsen har givet følgende
eksempler:
2
BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om antallet af sager, ministeren har kendskab til, hvor Udbetaling Danmark har truffet modstridende afgørelser indenfor samme familie, til beskæftigelsesministeren
”På
børnetilskudsområdet har vi behandlet enkelte sager, hvor Udbetaling Dan-
mark har truffet forskellige afgørelser i samme familie, ligesom vi har behandlet
enkelte sager, hvor samme persons reelle enlighed er vurderet forskelligt efter hen-
holdsvis børnetilskudsloven og dagtilbudsloven, hvor afgørelsen træffes i kommu-
nerne. Vi har i klagesagsbehandlingen rettet op på dette, når vi er blevet opmærk-
somme på det. De enkelte tilfælde, vi har set, har hovedsageligt drejet sig om kla-
ger over afgørelser om tilbagebetaling af børnetilskud (og økonomisk fripladstil-
skud), fordi modtageren af ydelserne ikke har kunnet betragtes som reelt enlig.”
”Vi
har også behandlet enkelte sager med forskellige resultater for den samme per-
son på boligstøtte og pension og/eller børnetilskudsområdet. De forskellige resulta-
ter skyldes, at der er forskellige vurderinger efter de forskellige lovområder, se fx
principmeddelelse 11-13.
Ankestyrelsen har i øvrigt i en række principmeddelelser nærmere fastlagt, hvornår
der foreligger et ægteskabslignende forhold med fælles husførelse. Der kan bl.a.
henvises til 8-13, 9-13, 10-13, 3-14 og 69-17.”
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
3