Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 3. oktober 2019 stillet følgende spørgsmål nr.
2 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peder
Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 2:
”Hvad
er ministerens holdning til, at kun 20 pct. af psykiatriske patienter er i ordi-
nær beskæftigelse? Og mener ministeren i forlængelse heraf, at der er behov for
initiativer for at sikre, at flere mennesker med psykisk sygdom kommer i beskæfti-
gelse eller uddannelse?
Svar:
Jeg skal indledningsvist bemærke, at jeg ikke kender den konkrete baggrund for
opgørelsen af de 20 pct., der henvises til i spørgsmålet, men jeg kan bekræfte, at
beskæftigelsesgraden generelt er lavere for personer med psykiske lidelser. Derfor
har jeg et fortsat fokus på at sikre et mere rummeligt arbejdsmarked. Alle ledige
skal mødes med tillid, respekt og værdighed.
Langt de fleste mennesker vil gerne være en del af fællesskabet på en arbejdsplads
–
og vi skal som samfund være bedre til at hjælpe de mennesker, som i kortere eller
længere perioder ikke har mulighed for at være i arbejde. Og mennesker med psy-
kiske lidelser har som alle andre en forventning og ønske om at leve et så alminde-
ligt hverdagsliv som muligt. Samtidig har tilknytning til uddannelse og arbejde stor
betydning for muligheden for at komme sig og dermed kunne forsørge sig selv.
Dette var også baggrunden for reformen af førtidspension og fleksjob i 2012, hvor
Socialdemokratiet sad for bordenden. Målet med reformen er, at flere får en til-
knytning til arbejdsmarkedet og forsørger sig selv, og at færre ender på varig passiv
forsørgelse. Bl.a. var det et særskilt formål, at få nedbragt andelen af unge, der tid-
ligere fik tilkendt førtidspension på grundlag af psykiske lidelser, og det er faktisk
lykkedes. I stedet skal borgeren have en helhedsorienteret tværfaglig indsats med
henblik på at blive hjulpet videre i uddannelse eller arbejde.
Den seneste evalueringen af reformen viser, at der samlet set er færre på varig pas-
siv forsørgelse og flere i beskæftigelse, uddannelse eller i ordninger med en vis til-
knytning til arbejdsmarkedet. Samtidig viser evalueringen, at omkring halvdelen af
borgere under 40 år, som afsluttede et ressourceforløb i 2016, har et forsørgelses-
31. oktober 2019
J.nr.