Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del
Offentligt
2097041_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 3. oktober 2019 stillet følgende spørgsmål nr.
2 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peder
Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 2:
”Hvad
er ministerens holdning til, at kun 20 pct. af psykiatriske patienter er i ordi-
nær beskæftigelse? Og mener ministeren i forlængelse heraf, at der er behov for
initiativer for at sikre, at flere mennesker med psykisk sygdom kommer i beskæfti-
gelse eller uddannelse?
Svar:
Jeg skal indledningsvist bemærke, at jeg ikke kender den konkrete baggrund for
opgørelsen af de 20 pct., der henvises til i spørgsmålet, men jeg kan bekræfte, at
beskæftigelsesgraden generelt er lavere for personer med psykiske lidelser. Derfor
har jeg et fortsat fokus på at sikre et mere rummeligt arbejdsmarked. Alle ledige
skal mødes med tillid, respekt og værdighed.
Langt de fleste mennesker vil gerne være en del af fællesskabet på en arbejdsplads
og vi skal som samfund være bedre til at hjælpe de mennesker, som i kortere eller
længere perioder ikke har mulighed for at være i arbejde. Og mennesker med psy-
kiske lidelser har som alle andre en forventning og ønske om at leve et så alminde-
ligt hverdagsliv som muligt. Samtidig har tilknytning til uddannelse og arbejde stor
betydning for muligheden for at komme sig og dermed kunne forsørge sig selv.
Dette var også baggrunden for reformen af førtidspension og fleksjob i 2012, hvor
Socialdemokratiet sad for bordenden. Målet med reformen er, at flere får en til-
knytning til arbejdsmarkedet og forsørger sig selv, og at færre ender på varig passiv
forsørgelse. Bl.a. var det et særskilt formål, at få nedbragt andelen af unge, der tid-
ligere fik tilkendt førtidspension på grundlag af psykiske lidelser, og det er faktisk
lykkedes. I stedet skal borgeren have en helhedsorienteret tværfaglig indsats med
henblik på at blive hjulpet videre i uddannelse eller arbejde.
Den seneste evalueringen af reformen viser, at der samlet set er færre på varig pas-
siv forsørgelse og flere i beskæftigelse, uddannelse eller i ordninger med en vis til-
knytning til arbejdsmarkedet. Samtidig viser evalueringen, at omkring halvdelen af
borgere under 40 år, som afsluttede et ressourceforløb i 2016, har et forsørgelses-
31. oktober 2019
J.nr.
BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 2: MFU spm. om holdning til at kun 20 pct. af psykiatriske patienter er i ordinær beskæftigelse og om der er behov for initiativer for at sikre, at flere mennesker med psykisk sygdom kommer i beskæftigelse eller uddannelse, til beskæftigelsesministeren
grundlag med en vis tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er et stort fremskridt i ly-
set af, at borgere i ressourceforløb tidligere var i målgruppen for førtidspension.
Med reformen målrettede vi fleksjobordningen, så også mennesker med en lille ar-
bejdsevne kan komme ind i ordningen. Det er et centralt redskab til at skabe et
rummelige arbejdsmarked, som gør, at blandt andre personer med psykiatriske di-
agnoser lettere kan opnå tilknytning til arbejdsmarkedet.
I min kritiske gennemgang af reformen af førtidspension og fleksjob har jeg derfor
fokus på, hvordan vi justerer reformen, så den i endnu højere grad, lever op til de
intentioner, vi havde, da vi indgik aftalen i 2012.
Endelig synes jeg, at det er værd at nævne nogle af de mange indsatser, som et
bredt flertal i Folketinget har taget initiativ til de senere år for at få flere mennesker
med handicap og herunder personer med psykiske lidelser i uddannelse og job.
Disse indsatser bidrager samtidig til viden om, hvordan den fremadrettede indsats
bør tilrettelægges:
Satspuljeaftalen for 2019, hvor der er afsat i alt 128,4 mio. kr. i perioden 2019-
2022 til 11 initiativer, der skal medvirke til, at flere mennesker med handicap
kommer i beskæftigelse. De 11 initiativer understøtter målet om, at mindst
13.000 flere mennesker med handicap kommer i arbejde.
IBBIS-forskningsprojektet (2015-2019) med en kombineret sundheds- og be-
skæftigelsesindsats for sygedagpengemodtagere med stress, angst og depressi-
on.
Projekt IBBIS II i 2019, hvor indsatsmodellen fra det tidligere projekt er udvi-
det til også at omfatte sygedagpengemodtagere med funktionelle lidelser samt
personlighedsforstyrrelser.
Flere skal med,
hvor der var afsat 262,5 mio. kr. i 2017-2019 til en jobrettet
indsats målrettet aktivitetsparate borgere, som har været mere end 5 år i kon-
tanthjælpssystemet.
Flere skal med 2,
hvor der var afsat 162,9 mio. kr. i 2018 og 2019 til at udbrede
de gode erfaringer fra Flere skal med til flere borgere, der mangler fodfæste på
arbejdsmarkedet. Som led i
Flere skal med 2
afprøves et tættere samarbejde
mellem kommunen og psykiatrien i et mindre antal kommuner i den jobrettede
indsats målrettet mennesker i psykiatrisk behandling.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
2