BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 199: Spm. om virkningen for de offentlige finanser, hvis man sænker folkepensionsalderen med hhv. ½, 1, 1½, 2, 2½ og 3 år i hhv. 2025 og 2030 for ufaglærte og faglærte, som ikke er medlem af efterlønsordningen, herunder hvor meget beskæftigelsen vil falde, til finansministeren

Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del
Offentligt

Opmærksomhedspunkter i forhold til differentieret

folkepensionsalder

Nedenfor er angivet nogle opmærksomhedspunkter i forhold til eventuel differen-

tieret folkepensionsalder.



De seneste 20 år er levetiden for 60 årige steget markant

Fra 1996 til 2017 er restlevetiden for 60-årige steget med 4,2 år for mænd og

3,5 år for kvinder. I samme periode er pensionsalderen nedsat fra 67 år til 65

år. For personer, som ikke er efterlønsberettigede er antal år på pension i gen-

nemsnit steget med ca. 6 år. Både 60-årige ufaglærte, faglærte og personer med

videregående uddannelser har oplevet stigende restlevetid og får dermed en

længere forventet periode på folkepension.



De offentlige finanser vil isoleret set blive svækket af lavere pensionsal-

der

Et groft skøn for virkningen af at sænke folkepensionsalderen med 2�½ år i

2025 for

ufaglærte og faglærte, som ikke er medlem af efterlønsordningen

er, at beskæfti-

gelsen falder med i størrelsesorden 13.000 personer, mens den primære offent-

lige saldo forværres med ca. 4�½ mia. kr. i 2025,

jf. tabel 1.

Faldet i beskæftigel-

sen og forværringen af den offentlige saldo bliver mere end fordoblet over de

følgende 10 år til ca. 10�½ mia. kr. i 2035, da antallet af ufaglærte og faglærte,

som ikke er medlem af efterlønsordningen stiger over tid. Virkningen er

beregnet med udgangspunkt i en generel nedsættelse af folkepensionsalderen.

Det er antaget, at virkningen kun gælder for personer, der er ufaglærte eller

faglærte og at disse benytter ordningen. Det er desuden forudsat, at personer,

som er medlem af efterløns-ordningen, ikke vil benytte sig af muligheden for

tidligere folkepension. Dvs. beregningen omfatter ufaglærte og faglærte, som

ikke er medlem af efterlønsordningen.

Tabel 1

Grove skøn for virkning på beskæftigelse og saldo i 2025 af at sænke folkepensionsalderen for

ufaglærte og faglærte (som ikke er medlem af efterlønsordningen)

Ændring af folkepensionsalder

Beskæftigelse i 2025

1.000 personer

- �½ år

- 1 år

- 1�½ år

- 2 år

- 2�½ år

- 3 år

-2�½

-5

-7�½

-10�½

-13

-15

Saldo i 2025

Mia. kr.

-1

-1�½

-2�½

-3�½

-4�½

-5�½

22. januar 2019

Anm.: Der er tale om overordnede beregninger. Der er ikke taget højde for, at de ufaglærte og faglærte kan have

folkepension, som er højere end den gennemsnitlige offentlige pensionydelse.

Kilde: Egne beregninger.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 199: Spm. om virkningen for de offentlige finanser, hvis man sænker folkepensionsalderen med hhv. ½, 1, 1½, 2, 2½ og 3 år i hhv. 2025 og 2030 for ufaglærte og faglærte, som ikke er medlem af efterlønsordningen, herunder hvor meget beskæftigelsen vil falde, til finansministeren

Side 2 af 3

Hvis svækkelsen isoleret set skal holdes inden for 3 mia. kr., er det muligt at

reducere folkepensionsalderen for ufaglærte og faglærte med knap 2 år i 2025

og knap 1 år i 2035.



Tidligere tilbagetrækning vil forværre mangel på arbejdskraft

Både det private og offentlige arbejdsmarked har i øjeblikket svært ved at skaf-

fe tilstrækkelig arbejdskraft, herunder både faglærte og ufaglærte. Tidligere til-

bagetrækning vil svække de offentlige finanser (isoleret set), men også forstær-

ke problemerne med at skaffe tilstrækkelig arbejdskraft.



Differentieret pensionsalder på uddannelse er ikke særligt målrettet

nedslidte

Der er stor variation i restlevetiden inden for de enkelte uddannelsesgrupper.

Blandt 60-årige er det fx 35-40 pct. af de ufaglærte, der lever længere end 60-

årige med videregående uddannelser. Det gælder både for mænd og kvinder,

jf.

figur 1.

Visitationsbaserede ordninger er umiddelbart mere målrettet nedslidte.

I dag gælder, at ni ud af ti, der søger seniorførtidspension, får det.

Figur 1

Andel 60-årige ufaglærte, der lever længere end 60-årige med uddannelse

Pct.

Faglærte

Mænd

KVU/MVU

Kvinder

LVU

Anm.: Figuren viser sandsynligheden for, at en tilfældig udvalgt 60-årig ufaglært lever længere end en tilfældig

udvalgt 60-årig med uddannelse. Hvis ufaglærte havde samme levetidsfordeling som uddannede ville andelen

have været 50 pct. Fordelingen af restlevetiden er beregnet på baggrund af 2-årige dødelighedstavler.

Dødeligheder er uddannelsesopdelt for alle alderstrin op til og med 94 år.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.



Datamæssige udfordringer med anvendelse af anciennitetsomfang som

tilbagetræknings-/efterlønskriterium

I forbindelse med tidligere politiske drøftelser, om ændringer i efterløns- og

folkepensionsalder, er det blevet foreslået at undersøge muligheden for at dif-

ferentiere pensionsalderen efter fx længden af arbejdslivet. Der foreligger

ikke et fuldt dækkende datagrundlag til at lave en præcis opgørelse af den en-

keltes samlede beskæftigelses- og ledighedsomfang igennem hele arbejdslivet.

Side 3 af 3

Der er således store datamæssige krav til historiske registreringer af arbejd-

somfang, ledighedsperioder, barsel mv.



Lange arbejdsliv som indikator for nedslidning

Hvis man ser på risikoen for at overgå til førtidspension eller ressourceforløb

for 50-59-årige i arbejdsstyrken viser foreløbige beregninger, at risikoen for de

20 pct. af arbejdsstyrken med de længste arbejdsliv er omkring halvt så stor

som risikoen for de 20 pct. af arbejdsstyrken med de korteste arbejdsliv. Der

er således ikke en tæt positiv sammenhæng mellem længden af arbejdslivet og

overgang til førtidig pensionering. Opgørelsen er som nævnt baseret på perso-

ner, som fortsat er i arbejdsstyrken (og dermed ikke er overgået til førtidspen-

sion) som 50-59-årige, hvor gruppen med de korteste arbejdsliv består af per-

soner, der har haft en forholdsvis løs tilknytning til arbejdsmarkedet

–

fx på

grund af længere perioder med offentlig forsørgelse (kontanthjælp el.lign.).

https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/fiu/spm/211/svar/1486867/1890541.pdf