Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del
Offentligt
2170331_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
27. marts 2020
Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 199 (Alm. del) af
28. februar 2020 stillet efter ønske fra Hans Andersen (V)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for virkningen for de offentlige finanser, hvis man sænker
folkepensionsalderen med hhv. �½, 1, 1�½, 2, 2�½ og 3 år i hhv. 2025 og 2030 for
ufaglærte og faglærte, som ikke er medlem af efterlønsordningen, herunder hvor
meget beskæftigelsen vil falde? Ministeren bedes opgøre det på samme måde som
i tabel 1 i Finansministeriets notat fra januar 2019, ”Opmærksomhedspunkter i
forhold til differentieret folkepensionsalder”.
Svar
I Finansministeriets notat
Opmærksomhedspunkter i forhold til differentieret folkepensions-
alder
fra den 22. januar 2019 er vist et groft skøn for strukturelle beskæftigelses- og
saldovirkninger ved at sænke folkepensionsalderen med mellem �½ og 3 år for fag-
lærte og ufaglærte personer, som ikke er medlem af efterlønsordningen. Der spør-
ges til en tilsvarende opgørelse suppleret med 2030-tal.
I besvarelsen er der anvendt samme beregningsmetode som i Finansministeriets
notat fra januar 2019. Skønnene er for 2025 således uændrede i forhold til tabel 1 i
Finansministeriets notat fra januar 2019.
Udgangspunktet er virkningen af en generel ændring af folkepensionsalderen i Fi-
nansministeriets mellemfristede fremskrivninger. Det skal understreges, at der
ikke er tale om et egentligt skøn for virkningen af en differentieret pensionsalder,
men i stedet en grov beregning baseret på den skalerede virkning af en generel æn-
dring af folkepensionsalderen. Beregningen er skaleret i forhold til antallet af ufag-
lærte og faglærte, som ikke er medlem af efterlønsordningen. Udviklingen i de be-
regnede saldovirkninger fra 2025 til 2030 afspejler, at antallet af ufaglærte og fag-
lærte personer, som ikke er medlem af efterlønsordningen, stiger i perioden.
Et groft skøn for virkningen af at sænke folkepensionsalderen med 2�½ år i 2025
for ufaglærte og faglærte, som ikke er medlem af efterlønsordningen er, at beskæf-
tigelsen falder med i størrelsesorden 13.000 personer, mens den primære offent-
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 199: Spm. om virkningen for de offentlige finanser, hvis man sænker folkepensionsalderen med hhv. ½, 1, 1½, 2, 2½ og 3 år i hhv. 2025 og 2030 for ufaglærte og faglærte, som ikke er medlem af efterlønsordningen, herunder hvor meget beskæftigelsen vil falde, til finansministeren
2170331_0002.png
Side 2 af 2
lige saldo forværres med ca. 4�½ mia. kr. i 2025. Faldet i beskæftigelsen og forvær-
ringen af den offentlige saldo øges til hhv. ca. 28.000 personer og ca. 9�½ mia. kr. i
2030, da antallet af ufaglærte og faglærte, som ikke er medlem af efterlønsordnin-
gen stiger over tid,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Grove skøn for virkning på beskæftigelse og saldo i 2025 og 2030 af at sænke folkepensionsalderen
for ufaglærte og faglærte (som ikke er medlem af efterlønsordningen)
Ændring af folkepensionsalder
Beskæftigelse i 2025
1.000 personer
-�½ år
-1 år
-1�½ år
-2 år
-2�½ år
-3 år
-2�½
-5
-7�½
-10�½
-13
-15
Saldo i 2025
Mia. kr.
2019-niveau
-1
-1�½
-2�½
-3�½
-4�½
-5�½
Beskæftigelse i 2030
1.000 personer
-5�½
-11
-16�½
-22�½
-28
-33
Saldo i 2030
Mia. kr.
2019-niveau
-2
-3�½
-6
-7�½
-9�½
-11�½
Anm.: Der er tale om overordnede beregninger. Der er ikke taget højde for, at de ufaglærte og faglærte kan have
folkepension, som er højere end den gennemsnitlige offentlige pensionydelse. Beskæftigelsen er angivet som
antal fuldtidsbeskæftigede.
Kilde: Egne beregninger.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister