Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del
Offentligt
2170695_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Hans Andersen
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 28. februar 2020 stillet følgende spørgsmål nr.
198 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans
Andersen (V).
Spørgsmål nr. 198:
”Vil
ministeren redegøre for, hvor meget restlevetiden for 60-årige er steget med
for hhv. mænd og kvinder fra 1996 og frem til i dag? Ministeren bedes herunder re-
degøre for stigningen i restlevetiden for ufaglærte, faglærte og personer med vide-
regående uddannelser.”
Svar:
Restlevetiden steg for 60-årige hhv. mænd og kvinder fra 1996 til 2019 med hhv.
4,4 og 3,7 år
1
.
I tabellen nedenfor er anført de opgjorte ændringer i restlevetiderne for 60 årige
ufaglærte, faglærte og personer med hhv. kort- eller mellem lang og lang videregå-
ende uddannelser, særskilt for mænd og kvinder, fra 2002 til 2019.
Tabel 1
27. marts 2020
J.nr.
2020 - 1560
Ændring i restlevetiden fra 2002-2019 for 60-årige hhv. mænd og kvinder.
Mænd
Ufaglært
Faglært
KVU/MVU
LVU
2,1
3,1
3,1
2,8
Kvinder
2,1
2,6
2,6
2,9
1
Restlevetiden er i hvert år beregnet på baggrund 2-årige dødelighedstavler fra Danmarks
Statistik, Statistikbanken. Tal for 1996 er således baseret på dødelighedstavlen for 1995-
1996 og tal for 2019 er baseret på dødelighedstavlen for 2018-2019.
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 198: Spm. om, hvor meget restlevetiden for 60-årige er steget med for hhv. mænd og kvinder fra 1996 og frem til i dag, fra beskæftigelsesministeren
Anm.: I
Økonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper,
Finansministeriet april 2017, og tilsvarende
i denne tabel, afgrænses opgørelserne over restlevetider til perioden fra 2002 og frem. Det betyder, at der i
2002 ikke foreligger uddannelsesoplysninger for personer over 79 år. I beregningen af restlevetiden for 60-
årige er det derfor beregningsteknisk antaget, at der ikke er uddannelsesforskelle i den aldersspecifikke døde-
lighed over dette alderstrin. Af hensyn til sammenligneligheden over tid er denne antagelse anvendt i alle år.
Det indebærer, at de beregnede uddannelsesforskelle i restlevetiden for 60-årige undervurderes. Der er nær-
mere redegjort herfor i bilag 1 i den nævnte Økonomisk analyse.
Kilde: Finansministeriet på baggrund af Danmarks Statistiks registre.
Det skal bemærkes, at for så vidt angår stigningen i restlevetiden for 60 årige ufag-
lærte, faglærte og personer med videregående uddannelser, er opgørelserne vanske-
liggjort af, at der i Danmarks Statistiks uddannelsesregister ikke foreligger uddan-
nelsesoplysninger for personer født før 1922, jf.
Økonomisk analyse: Stigende leve-
tider for alle befolkningsgrupper,
Finansministeriet april 2017.
Det indebærer fx, at der ikke foreligger uddannelsesoplysninger for personer over
74 år i 1996. Da der er mange personer over denne alder, som således ikke kan
indgå i den uddannelsesopdelte statistik over dødelighed, er det ikke umiddelbart
mulig at beregne restlevetiden efter uddannelse i 1996.
Dog afgrænses opgørelserne over restlevetider i den nævnte Økonomisk analyse,
på denne baggrund, til perioden fra 2002 og frem. Det betyder, at der i 2002 ikke
foreligger uddannelsesoplysninger for personer over 79 år. I beregningen af restle-
vetiden for 60-årige er det derfor beregningsteknisk antaget, at der ikke er uddan-
nelsesforskelle i den aldersspecifikke dødelighed over dette alderstrin.
Af hensyn til sammenligneligheden over tid er denne antagelse anvendt i alle år.
Det indebærer, at de beregnede uddannelsesforskelle i restlevetiden for 60-årige
undervurderes. Der er nærmere redegjort herfor i bilag 1 i den nævnte Økonomisk
analyse.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
2