Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Alex Vanopslagh
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 26. februar 2020 stillet følgende spørgsmål nr.
189 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Alex
Vanopslagh (LA).
Spørgsmål nr. 189:
”Grundlaget
for »Aftale om en reform af førtidspension og fleksjob« fra juni 2012
var, at den samlede økonomi i aftalen skulle medføre en forbedring af de offentlige
finanser på 1,9 mia. kr. (2012-pl) i 2020, jf. L 53, folketingsåret 2012-13. Vil mini-
steren på baggrund af udgiftstallene for 2019 redegøre for, om økonomien i aftalen
fortsat holder? Såfremt ministeren ikke vurderer, at udgifterne svarer til det aftalte,
bedes ministeren oplyse, hvilke initiativer ministeren påtænker at iværksætte for at
leve op til aftalen fra 2012?”
Svar:
23. marts 2020
J.nr.
2020 - 1414
Det er
ikke muligt at foretage en egentlig opfølgning på de aktivitetsmæssige og
økonomiske effekter af reformen af førtidspension og fleksjob. Det skyldes bl.a., at
der i årene efter, at reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft, er gennem-
ført en række større initiativer og reformer på tilstødende velfærdsområder (fx sy-
gedagpenge- og kontanthjælpsområdet), som også påvirker førtidspension og fleks-
jobområdet. Det er således ikke muligt at følge op på størrelsen af det isolerede
provenu som følge af reformen. Forligskredsen besluttede bl.a. derfor i 2014, at der
ikke skulle foretages en årlig opfølgning på økonomien i reformen, sådan som det
ellers var aftalt.
I forbindelse med evalueringen af reformen af førtidspension og fleksjob fra marts
2018 blev det også vurderet, at det ikke er muligt, at lave en præcis og isoleret op-
gørelse af reformens aktivitetsmæssige og økonomiske effekter. I stedet valgte man
at analysere centrale forudsætninger i reformen, der er af betydning for at realisere
de oprindelige intentioner med reformen. Evalueringen konkluderede, at reformen
overordnet set er godt på vej, men at der også er en række opmærksomhedspunkter.
Som led i den kritiske reformgennemgang er det regeringens opfattelse, at det kan
konstateres, at der er behov for at gennemføre justeringer af reformen, særligt i for-
hold til ressourceforløbene. Derfor er forligskredsen indkaldt til drøftelser om,
hvordan man i første omgang kan justere reglerne om ressourceforløb for at undgå,
at der er borgere, som kommer i klemme i systemet.