Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del
Offentligt
2163536_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Christian Juhl
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 24. februar 2020 stillet følgende spørgsmål nr.
179 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Chri-
stian Juhl (EL).
Spørgsmål nr. 179:
”Hvad
kan ministeren oplyse om arbejdet med revisionen af skærmbekendtgørel-
sen, herunder hvornår der forventes et resultat af arbejdet? Det bedes også oplyst
om skærmbekendtgørelsen er aktiv som lovregel eller om bekendtgørelsen er su-
spenderet, og hvis der er tale om suspension, hvor længe vil suspensionen så
gælde.”
Svar på spørgsmål 179:
Til brug for besvarelsen har jeg indhentet en udtalelse fra Arbejdstilsynet, som op-
lyser følgende:
”Bekendtgørelse
nr. 1108 af 15. december 1992 om arbejde ved skærmterminaler
(skærmbekendtgørelsen) gælder stadig og er således ikke suspenderet. Det er Ar-
bejdstilsynets skærmvejledning - At-vejledning D.2.3 om skærmarbejde - der er
ophævet og under revision, fordi den ikke længere var i trit med udviklingen i for-
hold til teknologi og arbejdsmiljøviden.
Arbejdet med at revidere skærmvejledningen foregår i regi af et vejledningsudvalg,
som er nedsat af Arbejdsmiljørådet. Her er en mindre arbejdsgruppe sammen med
Arbejdstilsynet i gang med at drøfte indholdet af vejledningen. I arbejdsgruppen
sidder repræsentanter fra både arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer.”
Arbejdstilsynet oplyser, at det forventes, at der vil kunne udstedes en ny skærmvej-
ledning inden sommerferien. Jeg vil i den forbindelse orientere Beskæftigelsesud-
valget.
16. marts 2020
J.nr.
20205200083
BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 179: Spm. om, hvad ministeren kan oplyse om arbejdet med revisionen af skærmbekendtgørelsen, herunder hvornår der forventes et resultat af arbejdet, til beskæftigelsesministeren
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
2