Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Rasmus Nordqvist
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 21. februar 2020 stillet følgende spørgsmål nr.
174 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af ikke-medlem Ras-
mus Nordqvist (MF) (MFU).
Spørgsmål nr. 174:
”Hvad
er begrundelsen for, at 22 fratrådte ansatte i ATP PEP fortsat skal have bo-
nusser udbetalt, når de har valgt at opsige deres stillinger, og dermed ikke bidrager
til ATP PEP, og i hvor mange år kan tidligere ansatte potentielt fortsætte med at
modtage udbetalinger fra ATP PEP eller PEP-fondenes komplementarselskaber?”
Svar:
Som jeg tidligere har pointeret, synes jeg, at der er tale om meget gunstige lønvil-
kår i ATP-PEP. Derudover vil jeg henvise til mit svar på § 20 spørgsmål nr. S 716
om min holdning til løndannelse i ATP-PEP.
Til brug for besvarelsen har jeg indhentet bidrag fra ATP, som oplyser følgende:
”Incitamentsprogrammet i ATP PEP er et medinvesteringsprogram, hvor medarbej-
derne erhverver anparter. Hvis man har været omfattet af et medinvesteringspro-
gram og dermed erhvervet anparter, vil den ansatte som anpartshaver (og dermed
fortsat medejer af selskabet) være berettiget til en forholdsmæssig andel af det op-
nåede resultat, der afspejler den periode, hvor den ansatte har bidraget til værdiska-
belsen. Formålet er at sikre, at dem, som har bidraget til værdiskabelsen, får en ri-
melig andel af det opnåede resultat, uanset at de ikke er ansat i hele fondens leve-
tid, der kan strække sig over mere end 15 år.
Der er ikke tale om en bonus, men om en ejerandel af den del af resultatet, som
overstiger en forudbestemt årlig minimumsforrentning. Som klart udgangspunkt
gælder det, at man skal være ansat i ATP PEP i hele den pågældende fonds levetid,
hvis man skal have den fulde andel af resultatet af sin ejerandel udbetalt. Hvis en
ansat forlader selskabet, før fonden er blevet investeret, udviklet og afviklet, opnår
ansatte alene en forholdsmæssig andel af det eventuelt opnåede endelige resultat.”
20. marts 2020
J.nr.
2020 - 1394