BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 161: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet om underbetalt og ulovlig udenlandsk arbejdskraft, til beskæftigelsesministeren og skatteministeren

Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del
Offentligt

TALE

Samrådstale, besvarelse af samrådsspørgs-

mål Q (BEU alm. del) den 19. februar 2020.

Spørgsmålet besvares af SKM og BM

19-02-2020

J.nr. 2020 - 1010

CAL

KWO

Samrådsspørgsmål Q stillet efter ønske fra Bent Bøgsted (DF):

”Hvad

kan og vil ministrene gøre for at sikre, at borgere, der bestiller en

entreprenør/håndværksvirksomhed til byggeri, ombygning eller renovering,

får bedre mulighed for at kunne kontrollere, at det ikke er underbetalt og

ulovlig udenlandsk arbejdskraft, som arbejdsgiver sender ud til deres bolig,

som det senest er set i sagen om renovering af Skatteministeriets departe-

mentschefs sommerhus?”

[Indledning]

Tak for indkaldelsen til samrådet i dag.

Som altid kan jeg ikke gå ind i den konkrete sag,

som spørgeren henviser til.

Men det generelle i samrådsspørgsmålet rummer

en række interessante aspekter, som jeg ser frem

til, at vi blandt andet drøfter i dag.

Nemlig hvordan vi som samfund får indrettet os

og bedst understøtter, at danske love og regler bli-

ver overholdt og respekteret, når der bliver udført

et stykke arbejde et sted i Danmark.

Det gælder uanset, om arbejdet bliver udført



af danske eller udenlandske virksomheder,

BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 161: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet om underbetalt og ulovlig udenlandsk arbejdskraft, til beskæftigelsesministeren og skatteministeren



af danske eller udenlandske ansatte, og



uanset om arbejdet foregår som en kæmpe en-

treprise på Metrobyggeriet til flere milliarder

kr. eller for den sags skyld



på villavejen med en mindre entreprise på

200.000 kr. til et nyt tag på huset.

Regeringens holdning til social dumping er heldig-

vis velkendt:



Alle virksomheder i Danmark skal overholde

lovgivningen og indordne sig under de vilkår,

der gælder på arbejdsmarkedet.



Alle der arbejder i Danmark, skal arbejde un-

der ordentlige vilkår. Det står slet ikke til dis-

kussion.



Og vi skal ikke acceptere, at visse dele af ar-

bejdsmarkedet bliver udsat for et kapløb mod

bunden, fordi alt skal gå hurtigere og være

billigere.

Social dumping

–

regeringens indsats

Regeringen prioriterer indsatsen mod social dum-

ping højt og har allerede kunnet samle politisk

flertal bag nogle oplagte og tiltrængte initiativer.

For det første har vi med finanslovsaftalen for

2020 indgået en aftale, der ikke bare sikrer den hø-

jeste bevilling til den fælles myndighedsindsats

nogensinde, men som også igangsætter nogle helt

nye initiativer om blandt andet ID-kort og kontrol

af arbejdsklausuler.

Initiativer, som jeg ser meget frem til at følge.

Derudover aftalte vi med finansloven for 2020 at

gøre det markant dyrere for landets virksomheder

at fuske med ulovlige ansatte.

Bødestraffen for brug af illegal arbejdskraft bliver

således skærpet.

Endelig har vi som bekendt for nylig indgået en

meget bred politisk aftale, der skal forhindre løn-

dumping på landevejene.

Jeg vil også gerne kvittere for, at spørger og Dansk

Folkeparti er en del af denne vigtige aftale. Der

er som bekendt et meget bredt flertal bag aftalen,

og jeg vil gerne kvittere over for alle partier bag.

En aftale, der bygger på fælles anbefalinger fra

DA og FH, og derfor var det set fra min stol også

et helt oplagt sted at starte for denne regering, når

det kommer til indsatsen mod social dumping.

Aftalen er nu ved at blive omsat til lovgivning,

som vi forhåbentligt kan få igennem Folketinget

inden sommerferien.

Uanset hvor tilfreds jeg er med, hvordan vi er

kommet ud af starthullerne på den her dagsorden,

så er der selvfølgeligt fortsat meget at gøre.

Fx i forhold til de mest udsatte udenlandske ar-

bejdstagere, som også er en del af det danske ar-

bejdsmarked, og hvor vi de senere år har set nogle

helt grelle eksempler, som ikke hører hjemme på

det danske arbejdsmarked anno 2020.

Derfor ser jeg frem til arbejdet i arbejdsgruppen

om de sårbare udenlandske arbejdstagere, som er

næste skridt i regeringens indsats på det her om-

råde.

Arbejdsgruppen har bl.a. fået til opgave at se på

mulige initiativer i forhold til arbejdsgiverens og

hvervgiverens/opdragsgiverens forpligtelser samt

styrket håndhævelse af arbejdstagernes rettigheder.

Generelle perspektiver - social dumping

Vi skal gøre os klart, at social dumping kan foregå

forskellige steder og i forskellige sammenhænge.

Ikke kun på store byggerier eller anlægsprojekter.

Det kan også forekomme på helt almindelige villa-

veje.

Når udestuen skal restaureres, eller når der skal

lægges sten i indkørslen.

Eller på den lokale restaurant, når man henter take-

away efter en lang arbejdsdag.

Danmark er et land baseret på tillid.

Tillid til, at vi vil hinanden det bedste og til at love

og regler selvfølgelig bliver overholdt.

Men det er vigtigt, at vi hver især bliver mere be-

vidste om de faldgruber, der findes, når vi er ud-

fordret af globaliseringens bagside og den mang-

lende forståelse for den danske arbejdsmarkeds-

model og nødvendigheden af, at alle bidrager til

fælleskassen.

Hvem påhviler ansvaret

–

kan vi gøre mere

Vi skal gøre os klart, hvilke pligter, der gælder for

en virksomhed - både når virksomheden er ar-

bejdsgiver og hovedleverandør i forhold til en op-

gave. Og når virksomheden giver opgaven videre

til en underleverandør

–

fx en udenlandsk underle-

verandør.

Vi skal gøre os det klart, hvilke pligter der gælder

for bestilleren / hvervgiveren af en opgave.

Både når der er tale om en hvervgiver, som er er-

hvervsdrivende og dermed er en professionel ak-

tør.

Og når der er tale om en privat hvervgiver, som fx

indgår aftale med en udenlandsk virksomhed om at

få lagt nyt tag på sit hus eller få lagt nye sten i ind-

kørslen.

Endelig kan vi også overveje, hvilket ansvar vi

selv har

–

eller kan påtage os

–

som forbrugere.

Som reglerne er i dag, så har en udenlandsk tjene-

steyder det direkte ansvar for at være korrekt an-

meldt i RUT-registeret.

Og tjenesteyderen har pligt til at dokumentere over

for den danske bestiller/hvervgiver af arbejdet, at

der er sket en anmeldelse i RUT.

Hvis den danske hvervgiver ikke har fået doku-

mentation for anmeldelsen, har hvervgiveren pligt

til at kontakte Arbejdstilsynet indenfor 3 dage.

Hvervgiverpligten gælder i det direkte forhold

mellem den udenlandske tjenesteyder og den dan-

ske bestiller af opgaven.

Der findes forskellig vejledning om reglerne på di-

verse hjemmesider.

Men det er oplagt, at vi får set nærmere på, om den

nuværende vejledning og information er tilstræk-

kelig, og om vi kan gøre mere, for at understøtte

regelefterlevelsen.

Det er også oplagt, at vi ser på, hvordan vi i øvrigt

kan understøtte, at fx private borgere, der får ud-

ført arbejde, har sikkerhed for, at de virksomheder,

som de indgår aftaler med, rent faktisk også har

orden i tingene.

Det er et emne, som jeg vil drøfte med arbejdsmar-

kedets parter efter afslutning af overenskomstfor-

handlingerne.

Endelig vil jeg presse på for, at vi på EU-plan får

fremmet et initiativ om en ”sortliste”. Det spørgs-

mål har jeg blandt andet selv taget op med det

kommende tyske formandskab på et møde i Berlin

i sidste uge

Afslutning

Som jeg har sagt på tidligere samråd, så vil jeg

ikke stikke nogen blår i øjnene og give lovning på,

at vi i løbet af få måneder får skovlen under de for-

skellige former for social dumping på det danske

arbejdsmarked.

Men det er en opgave, som jeg i den grad gerne ta-

ger på mig, og hvor jeg forventer og regner med,

at den gode start for regeringens samarbejde med

Folketingets partier om at finde brede løsninger på

området kan fortsætte.

Tak for ordet.