Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del
Offentligt
2163790_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Trine Torp
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 17. februar 2020 stillet følgende spørgsmål nr.
160 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine
Torp (DF).
Spørgsmål nr. 160:
”Vil
ministeren estimere de årlige omkostninger for det offentlige og arbejdsgi-
verne forbundet med forældre til mindreårige, der ikke har ret til sorgorlov i dag,
men i stedet sygemeldes og lignende efter barnets død?”
Svar:
I dag har forældre, som mister deres barn til med 32. uge efter fødslen ret til sorg-
orlov i 14 uger efter barselsloven. Forældre, som mister et barn efter 32. uge og in-
den det fyldte 18 år har efter reglerne i dag ikke ret til sorgorlov.
De offentlige udgifter til sygedagpenge forbundet med forældre, der i dag mister et
barn mellem den 33. uge og det fyldte 18. år skønnes at udgøre ca. 2 mio. kr. årligt
efter skat
1
. Udgifterne afspejler, at ca. 20 pct. af forældrene, som ikke har ret til
sorgorlov i dag sygemeldes. I beregningerne er det antaget, at alle forældrene i
målgruppen er lønmodtagere med ret til løn under sygefraværet, og at arbejdsgi-
verne hjemtager sygedagpengerefusion.
Der er ikke regnet på eventuelle produktivitetstab og øvrige omkostninger, der kan
være forbundet med sygefravær for arbejdsgiverne. De samlede udgifter ved syge-
fravær kan ramme arbejdsgiverne meget forskelligt, og være svære at definere og
estimere. Dette er dog ikke ensbetydende med, at der ikke kan være omkostninger
forbundet med sygefravær.
Jeg kan desuden henvise til BEU (alm. del) spørgsmål 134 for beregningsforudsæt-
ningerne og de økonomiske konsekvenser ved at udvide ordningen til og med bar-
nets fyldte 18
2
.
16. marts 2020
J.nr.
2020-620
1
Skønnet tager afsæt i forældres ydelse 14 uger efter tabet af barnet. I beregningerne er der taget højde for, at en øget refusion for
de private virksomheder indebærer øget virksomhedsskat.
2 De økonomiske merudgifter ved en udvidelse af ordningen skønnes med betydelig usikkerhed i størrelsesorden ca. 6 mio. kr.
årligt efter skat og tilbageløb. I dette skøn er det vurderet, at ca. 20 pct. af målgruppen i dag modtager sygedagpenge, og at disse
med en udvidelse i stedet vil modtage barselsdagpenge under fraværet
BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 160: Spm. om at estimere de årlige omkostninger for det offentlige og arbejdsgiverne forbundet med forældre til mindreårige, der ikke har ret til sorgorlov i dag, men i stedet sygemeldes og lignende efter barnets død, til beskæftigelsesministeren
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
2