BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om det er hensigtsmæssigt at anvende personfølsomme data, herunder oplysninger om herkomst til at foretage profilering i beskæftigelsesøjemed, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Samira Nawa

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 11. oktober 2019 stillet følgende spørgsmål

nr. 15 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sa-

mira Nawa (Radikale Venstre).

Spørgsmål nr. 16:

”Mener ministeren, at det er hensigtsmæssigt at anvende personfølsomme data,

herunder oplysninger om herkomst til at foretage profilering i

beskæftigelsesøjemed? Er der proportionalitet i det?”

Svar:

Det er vigtigt for mig at slå fast, at profilafklaringsværktøjet ikke er noget nyt

værktøj. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har i en årrække

stillet værktøjet til rådighed. Etableringen af værktøjerne blev aftalt i forbindelse

med henholdsvis kontanthjælpsreformen i 2013 og beskæftigelsesreformen i 2014.

Det er et hjælperedskab for sagsbehandleren og borgeren, og der bliver

ikke

truffet

automatiske afgørelser i de lediges sager på baggrund af resultatet. Derudover er

det frivilligt for den ledige at anvende værktøjet, og værktøjet har ingen direkte

indflydelse på den lediges ydelse.

Værktøjet består af et spørgeskema, som den ledige udfylder, og en statistisk risi-

kovurdering af, om den ledige er i risiko for at blive langtidsledig. Profilafklarings-

værktøjet anvender en række objektive informationer om den ledige, som indhentes

via registre, herunder fx alder, herkomst og ledighedshistorik, og borgerens subjek-

tive vurdering af eksempelvis egne jobmuligheder.

Der indgår ikke personfølsomme oplysninger i den statiske vurdering af borgerens

risiko for langtidsledighed.

STAR har oplyst mig om, at Kammeradvokaten for styrelsen for nyligt har vurde-

ret, at anvendelsen af begrebet ”herkomst”, som det anvendes i profilafklarings-

værktøjet, ikke er identisk med eller omfattet af begrebet ”etnisk oprindelse” i data-

beskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, og det er dermed ikke en følsom person-

oplysning.

Herkomstoplysningen indgår i den statistiske risikovurdering, fordi oplysningen

sammen med fx tidligere ledighedsperioder og tidligere arbejdsmarkedstilknytning,

8. november 2019

J.nr.

2019-6206

BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om det er hensigtsmæssigt at anvende personfølsomme data, herunder oplysninger om herkomst til at foretage profilering i beskæftigelsesøjemed, til beskæftigelsesministeren

ud fra en statistisk gennemsnitsbetragtning er særligt god

til at ”forudsige”,

om en

nyledig dagpengemodtagere er i risiko for at blive langtidsledig.

Det kan i denne sammenhæng i øvrigt bemærkes, at Datatilsynet i et supplerende

høringssvar til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vedrørende profilafklarings-

værktøjet konkluderet, at behandlingen af oplysninger, (dvs. også oplysningen om

herkomst), i profilafklaringsværktøjet, ligger inden for rammerne af databeskyttel-

sesforordningen og databeskyttelsesloven.

STAR har oplyst, at der som udgangspunkt heller ikke indgår følsomme personop-

lysninger i spørgeskemaet, med mindre borgeren aktivt har valgt at dele dem med

sagsbehandleren i sit svar på spørgsmål 10 i forberedelsesskemaet. Her svarer den

ledige på, om der er noget, der gør det svært for den ledige at få et arbejde. Hvis

den ledige i sit svar vælger at dele helbredsoplysninger, eller andre oplysninger

som er defineret som følsomme, vil de indgå i spørgeskemaet, men ikke i den stati-

ske analyse.

Jeg er opmærksom på, at bl.a. Institut for Menneskerettigheder har sået tvivl om

lovligheden af brugen af herkomstbegrebet i profilafklaringsværktøjet ift. diskrimi-

nation. Denne kritik tager jeg og styrelsen selvfølgelig alvorligt, og der er derfor ta-

get initiativ til at få spørgsmålet belyst nærmere.

Som også nævnt i min besvarelse af BEU alm del nr. 14, er der forskningsmæssige

resultater fra både Danmark og Schweiz, som viser, at visitering til indsatser med

input fra sådanne værktøjer har signifikante positive beskæftigelseseffekter sam-

menlignet med visitering på baggrund af en sagsbehandlervurdering alene.

STAR’s

profilafklaringsværktøj er dog ikke blevet effektevalueret.

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard Thomsen