Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del
Offentligt
2159875_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Karsten Hønge
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 13. februar 2020 stillet følgende spørgsmål nr.
153 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten
Hønge (SF).
Spørgsmål nr. 153:
”Vil
ministeren redegøre for, hvilke muligheder en borger har, såfremt vedkom-
mende vil påpege og/eller klage over en faktuel forkert oplysning i en afgørelse fra
et jobcenter om fx førtidspension? Ministeren bedes herunder forholde sig til,
hvilke retssikkerhedsmæssige garantier, der gælder for borgeren.”
Svar:
Hvis en borger er uenig i kommunens afgørelse om eksempelvis førtidspension,
kan borgeren klage til Ankestyrelsen, der er klageinstans for afgørelser truffet efter
lov om social pension. Det fremgår af lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område, at, inden en klage behandles, så skal den myndighed, der har
truffet en afgørelse, eksempelvis om førtidspension, vurdere om der er grundlag for
at give klageren helt eller delvist medhold. Derfor skal borgeren, der klager over
afgørelsen, først aflevere klagen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. Hvis
myndigheden ikke kan give klageren medhold, skal klagen og begrundelsen for af-
gørelsen sendes videre til klageinstansen.
Det kan i øvrigt oplyses, en kommunal myndighed både skal følge de krav, der føl-
ger af den lovgivning, der anvendes i den konkrete sag, principperne om god for-
valtningsskik og de forvaltningsretlige grundsætninger. De forvaltningsretlige
grundsætninger og principperne om god forvaltningsskik indeholder retssikker-
hedsgarantier for borgerne.
Det er et grundlæggende princip i forvaltningsretten, at en myndighed har ansvaret
for at oplyse en sag tilstrækkeligt, så den afgørelse, der bliver truffet, er forsvarlig
og materielt rigtig (officialprincippet). En myndighed må ikke træffe en afgørelse,
hvis sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst. En myndighed må heller ikke træffe en af-
gørelse, inden borgeren er blevet partshørt. Det betyder, at det er en myndigheds
pligt at partshøre en borger som en del af myndighedens oplysning af sagen.
Partshøring er med til at sikre, at borgeren kender sagens faktiske oplysninger og
har dermed mulighed for at kommentere sagens faktiske oplysninger, inden myn-
digheden træffer en afgørelse.
9. marts 2020
J.nr.
20/02809
BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 153: Spm. om, hvilke muligheder en borger har, såfremt vedkommende vil påpege og/eller klage over en faktuel forkert oplysning i en afgørelse fra et jobcenter om fx førtidspension, til beskæftigelsesministeren
Det er dog ikke alle oplysninger, som myndigheden har pligt til at partshøre borge-
ren om. Eksempelvis hvis oplysningerne ikke er af væsentlig betydning for afgø-
relse af sagen, har myndigheden ikke pligt til at partshøre borgeren om disse oplys-
ninger.
Hvis borgeren er uenig i oplysningerne vedrørende borgeren selv, har borgeren ret
til at få noteret denne uenighed på sagen.
Hvis en sag er utilstrækkeligt oplyst, eller myndigheden ikke har partshørt borge-
ren, kan det betyde, at afgørelsen må tilsidesættes som ugyldig eller må genopta-
ges, så sagen kan blive tilstrækkeligt oplyst.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
2