Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del
Offentligt
2102248_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Samira Nawa
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 11. oktober 2019 stillet følgende spørgsmål
nr. 15 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sa-
mira Nawa (Radikale Venstre).
Spørgsmål nr. 15:
”
Vil ministeren redegøre for, hvilken hjemmel kommuner og a-kasser har til at
indsamle og benytte personfølsomme data, herunder oplysninger om herkomst i
forbindelse med den individuelle beskæftigelsesvejledning?
”
Svar:
Jeg forstår spørgsmålet sådan, at der ønskes en redegørelse for, hvilken hjemmel
der ligger til grund for jobcentrene og a-kassernes brug af profilafklaringsværktøjet
og de heri anvendte data.
Nedenfor gennemgås derfor, hvad der er den juridiske hjemmel til, at STAR be-
handler oplysningerne.
Hjemmel i national lov
8. november 2019
J.nr.
2019-6206
Profilafklaringsværktøjet er udviklet og implementeret som led i udmøntning af
kontanthjælps- og beskæftigelsesreformerne.
Profilafklaringsværktøjet og den indeholdte personoplysningsbehandling er forud-
sat i forarbejderne til beskæftigelsesreformen i 2014. Bl.a. fremgår følgende af de
almindelige bemærkningerne til lovforslag L 58 af 12. november 2014:
”Der
udvikles et nyt landsdækkende afklaringsværktøj, der skal understøtte og
guide tilrettelæggelsen af en indsats, der er tilpasset den enkelte lediges konkrete
behov. Værktøjet skal understøtte jobkonsulenternes arbejde i både jobcentrene og
arbejdsløshedskasserne, når de skal vurdere den enkelte lediges muligheder for at
komme i job og i forhold til at tilrettelægge den konkrete indsats ud fra den enkel-
tes forudsætninger. Følgende kriterier er eksempler på forhold, der kan indgå i af-
klaringen: Ledighedshistorik, alder, tidligere beskæftigelse, herkomst, uddannel-
sesmæssig baggrund og årsag til ledighed.
[…].”
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm. om, hvilken hjemmel kommuner og a-kasser har til at indsamle og benytte personfølsomme data, herunder oplysninger om herkomst i forbindelse med den individuelle beskæftigelsesvejledning, til beskæftigelsesministeren
I den nye lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB), som Folketinget vedtog i
foråret og som træder i kraft d. 1. januar 2020, fremgår hjemlen til profilafklarings-
værktøjet af § 8, stk. 2. Det fremgår heraf,
at: ”Beskæftigelsesministeren fastsætter
regler om et landsdækkende digitalt afklarings- og dialogværktøj, som kan benyttes
af jobcentre og arbejdsløshedskasser.”
Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at herkomst er en af de oplysninger,
som indgår i afklarings- og dialogværktøjet.
Der blev ikke gjort indsigelser i forhold til dette forhold i forbindelse med den for-
melle høring af hverken lovforslaget, der udmønter beskæftigelsesreformen, (L58,
2014) eller i forbindelse med den nye LAB.
Bemyndigelsen i den nye LAB § 8, stk. 2, udmøntes i udkast til bekendtgørelse om
en aktiv beskæftigelsespolitik (BAB), som forventes udstedt i løbet af november
måned med ikrafttræden 1. januar 2020.
Af bestemmelsen forventes det at fremgå, at værktøjet er frivilligt for borgeren, og
at udviklingen og implementeringen forestås af STAR.
Hjemmel i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
Da udviklingen og brug af profilafklaringsværktøjet er fastsat i LAB og forventes
fastsat i BAB, foretages behandlingen af oplysningerne som led i jobcentrenes og
a-kassernes myndighedsudøvelse efter lovgivningen om den aktive beskæftigelses-
indsats.
Jobcentre og a-kasser har inden for rammerne af lovgivningen hjemmel i databe-
skyttelseslovgivningen til at indsamle og behandle og videregive både de alminde-
lige, ikke-følsomme personoplysninger samt følsomme personoplysninger, der er
nødvendige og tilstrækkelige for profilafklaringsværktøjets funktion. Det foretages
med hjemmel i henholdsvis databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e,
og databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra f.
Det skal i øvrigt bemærkes, at Datatilsynet i juli 2019 i et supplerende høringssvar
vedrørende profilafklaringsværktøjet konkluderede, at behandlingen af oplysninger
(dvs. også oplysningen om herkomst) i profilafklaringsværktøjet ligger inden for
rammerne af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.
Jeg er opmærksom på, at bl.a. Institut for Menneskerettigheder har sået tvivl om
lovligheden af brugen af herkomstbegrebet i profilafklaringsværktøjet ift. diskrimi-
nation. Denne kritik tager jeg og styrelsen selvfølgelig alvorligt, og der er derfor ta-
get initiativ til at få spørgsmålet belyst nærmere.
2
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm. om, hvilken hjemmel kommuner og a-kasser har til at indsamle og benytte personfølsomme data, herunder oplysninger om herkomst i forbindelse med den individuelle beskæftigelsesvejledning, til beskæftigelsesministeren
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard Thomsen
3