Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del
Offentligt
2155603_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Hans Andersen (V)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 3. februar 2020 stillet følgende spørgsmål nr.
140 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans
Andersen (V).
Spørgsmål nr. 140:
”Vil
ministeren jf. svaret på spørgsmål 537 BEU alm. del (Folketingsåret 2016-17)
opdatere udviklingen i dagpengenes dækningsgrad, som angivet i figur 1 og 2 samt
tabel 1 og 2 i svaret for perioden 1994-2020?”
Svar:
Dagpengesystemet er en helt central hjørnesten i den danske flexicurity-model. Et
trygt dagpengesystemet er med til at give fleksibilitet for virksomhederne, som hur-
tigt kan omstille sig til nye markeder og nye tider, og tryghed for arbejdstagerne,
hvis de mister deres arbejde.
Det ligger derfor regeringen meget på sinde, at det danske dagpengesystem er at-
traktivt at være en del af, og at medlemmerne modtager en rimelig kompensation
ved ledighed. Og derfor følger regeringen også udviklingen i kompensationsgraden
nøje og vil heller ikke afvise, at vi vil iværksætte tiltag for at styrke dagpengesyste-
met senere.
Lige nu og her har regeringen dog påtaget sig ansvaret for en række andre store op-
gaver, som vi skal have løst først. Tidlig pension til dem med flest år på arbejds-
markedet, som slides ned. Massive investeringer i en historisk grøn omstilling.
Flere investeringer i vores uddannelser, børn og ældre.
Kompensationsgraden kan måles på flere måder alt afhængigt af, hvilket lønbegreb
der anvendes. Beskæftigelsesministeriet anvender normalt dagpengekommissio-
nens opgørelse af bruttokompensationsgraden, fordi kommissionen vurderede, at
det er den mest retvisende metode. I dagpengekommissionens metode bruges gen-
nemsnitslønnen for alle almindelige lønmodtagere på DA-området som reference-
løn.
I det svar, som ønskes opdateret, belyses dagpengenes dækningsgrad ved den mak-
simale dagpengesats i forhold til den gennemsnitlige bruttoårsløn for to specifikke
eksempler på lønmodtagere - en enlig hhv. FH-arbejder og funktionær. Da der er
27. februar 2020
J.nr.
2020 - 875
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om opdatering af udviklingen i dagpengenes dækningsgrad, som angivet i figur 1 og 2 samt tabel 1 og 2 i svaret for perioden 1994-2020, til beskæftigelsesministeren
tale om en opdatering af en tidligere besvarelse, benyttes samme opgørelsesme-
tode.
I BEU spørgsmål 537 BEU alm. del (Folketingsåret 2016-17) blev ministeren bedt
om at gøre rede for dagpengenes dækningsgrad.
I denne model opgøres den gennemsnitlige årsløn for forskellige familietyper i pe-
rioden fra 1994 til 2018. Den anvendte årsløn er opgjort før skat og er eksklusiv
pension, men inklusiv feriepenge.
Der er beregnet en kompensationsgrad for hhv. en gennemsnitlig privatansat FH-
arbejder og en privatansat funktionær. I figur 1 er vist udviklingen i kompensati-
onsgraden i perioden 1994 til 2018 målt som den maksimale dagpengesats i forhold
til den gennemsnitlige årsløn for hhv. en FH-arbejder og en funktionær. I tabel 1 er
vist tallene bag figurerne.
Det fremgår af figur 1, at kompensationsgraden for en gennemsnitlig FH-arbejder
steg i perioden 2008 til 2014, hvilket skyldes de relativt lave lønstigninger for
denne gruppe i kølvandet på finanskrisen. Det kan således nævnes, at den gennem-
snitlige årlige lønstigning i perioden 1994 til 2008 lå på 2,8 pct., mens den tilsva-
rende lønstigning i perioden 2009 til 2014 lå på 0,6 pct.
Det fremgår ligeledes af figur 1, at kompensationsgraden for en gennemsnitlig
funktionær er faldet i stort set hele perioden fra 1994 til 2016. Det kan nævnes, at
den gennemsnitlige årlige lønstigning i perioden 1994 til 2008 for denne gruppe lå
på 2,9 pct., mens den tilsvarende lønstigning i perioden 2009 til 2014 lå på 2,4 pct.
For både FH-arbejderen og funktionæren gælder, at dagpengenes dækningsgrad er
faldet mere de seneste år. Det skyldes mindrereguleringen af dagpengene, som blev
indført med skatteaftalen for 2012 og trådte i kraft fra 2016. Denne mindreregule-
ring blev bekræftet med
Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af
obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere,
som oprindeligt blev indgået
mellem V-LA-K regeringen og Dansk Folkeparti i november 2018. Efterfølgende
har Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet til-
sluttet sig aftalen i december 2018. Aftalen er forligsbelagt.
2
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om opdatering af udviklingen i dagpengenes dækningsgrad, som angivet i figur 1 og 2 samt tabel 1 og 2 i svaret for perioden 1994-2020, til beskæftigelsesministeren
2155603_0003.png
Figur 1
Udviklingen i dagpengenes kompensationsgrad for en gennemsnitlig pri-
vatansat FH-arbejder og privatansat funktionær 1994-2018
75%
70%
65%
60%
55%
50%
45%
40%
75%
70%
65%
60%
55%
50%
45%
40%
Kilde: Finansministeriets Familietypemodel, december 2019 og egne beregninger.
Tabel 1
Udviklingen i dagpengenes kompensationsgrad for en gennemsnitlig pri-
vatansat FH-arbejder og privatansat funktionær 1994-2018
FH-arbejder
Dp.maks.
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
132.340
132.860
135.980
136.500
139.880
143.520
148.200
152.880
157.040
161.980
166.660
170.040
173.420
177.580
182.780
Dp.maks. korr. for
AM-bidrag
139.305
141.340
146.215
148.370
152.043
156.000
161.087
166.174
170.696
176.065
181.152
184.826
188.500
193.022
198.674
Årsløn
211.206
211.389
216.445
223.333
228.399
237.323
242.436
249.197
257.338
263.877
276.344
277.550
284.543
295.458
309.703
Komp.grad
66,0%
66,9%
67,6%
66,4%
66,6%
65,7%
66,4%
66,7%
66,3%
66,7%
65,6%
66,6%
66,2%
65,3%
64,1%
Funktionær
Årsløn
274.913
278.394
281.081
288.658
298.294
311.726
321.706
327.720
338.440
351.314
360.780
368.423
381.969
398.905
409.215
Komp.grad
50,7%
50,8%
52,0%
51,4%
51,0%
50,0%
50,1%
50,7%
50,4%
50,1%
50,2%
50,2%
49,3%
48,4%
48,6%
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
FH-arbejder
Funktionær
3
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om opdatering af udviklingen i dagpengenes dækningsgrad, som angivet i figur 1 og 2 samt tabel 1 og 2 i svaret for perioden 1994-2020, til beskæftigelsesministeren
2155603_0004.png
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
188.500
195.520
199.160
204.880
208.260
211.900
215.020
217.360
220.836
223.596
204.891
212.522
216.478
222.696
226.370
230.326
233.717
236.261
240.039
243.039
315.403
317.430
318.447
322.175
317.731
320.616
329.033
334.115
341.087
357.164
65,0%
67,0%
68,0%
69,1%
71,2%
71,8%
71,0%
70,7%
70,4%
68,0%
412.695
433.233
452.471
457.026
461.348
471.452
482.553
486.537
493.436
513.819
49,6%
49,1%
47,8%
48,7%
49,1%
48,9%
48,4%
48,6%
48,6%
47,3%
Kilde: Finansministeriets Familietypemodel, december 2019 og egne beregninger.
Der spørges endvidere dagpengenes dækningsgrad på baggrund af den maksimale
dagpengesats for fuldtidsledige i forhold til den gennemsnitlige årsløn (uden pen-
sion og feriepenge) i lønintervaller på 200.000 kr.
–
250.000 kr. stigende med
50.000 og op til 500.000.
Der findes ikke lønstatistik over udviklingen i gennemsnitslønnen i de enkelte løn-
intervaller, som fremgår af spørgsmålet. Til belysning af kompensationsgraderne
for forskellige størrelser af lønindkomsten er der i tabel 2 vist kompensationsgra-
den i for de lønindkomster, der ligger i midten af de i spørgsmålet angivne interval-
ler.
Tabel 2
Kompensationsgrad i 2020 ved forskellige eksempler på lønindkomst
Årsløn
225.000
275.000
325.000
375.000
425.000
475.000
Kilde: Egne beregninger.
Kompensationsgrad
90,0
90,0
76,6
66,4
58,6
52,4
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
4