Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del
Offentligt
2102303_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Samira Nawa
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 11. oktober 2019 stillet følgende spørgsmål
nr. 14 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sa-
mira Nawa (Radikale Venstre).
Spørgsmål nr. 14:
Hvordan anvendes profilafklaringsværktøjet i praksis i forbindelse med den
individuelle beskæftigelsesindsats i a-kasser og kommuner? Har ministeren
evidens for, at profilafklaringsværktøjet får flere i beskæftigelse og letter
administrationen? Såfremt der ikke findes evidens for effekten af anvendelsen af
værktøjet, bedes ministeren oplyse, hvilke fordele, der så er ved at anvende
værktøjet.
Svar:
Først og fremmest vil jeg starte med at slå fast, at profilafklaringsværktøjet ikke er
noget nyt værktøj. Det stammer tilbage fra kontanthjælpsreformen (indgået mellem
Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Venstre, Dansk Fol-
keparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance den 18. april 2013) og be-
skæftigelsesreformen (indgået mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Ven-
stre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti den 18. juni 2014) og har
været anvendt i beskæftigelsesindsatsen siden 2014-2015.
Værktøjet er frivilligt at anvende og består af et spørgeskema, som den ledige ud-
fylder, og en statistisk del, hvor der indhentes relevante data om den ledige til bag-
grund for en screening af, om den ledige er i risiko for at blive langtidsledig.
I vurderingen indgår objektive informationer om den ledige, som indhentes via re-
gistre, om fx alder, herkomst og ledighedshistorik, og borgerens subjektive vurde-
ring af eksempelvis egne jobmuligheder.
Det er et hjælperedskab for sagsbehandleren og borgeren, og der bliver
ikke
truffet
automatiske afgørelser i de lediges sager på baggrund af resultatet, og værktøjet har
ingen direkte indflydelse på den lediges ydelse.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) gennemførte i 2016 og 2017
metodeudviklingsprojektet
”Projekt samtaler og indsatser, der modvirker langtids-
ledighed”
hvor 18 kommuner arbejdede systematisk med profilafklaringsværktøjet.
8. november 2019
J.nr.
2019-6206
BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om profilafklaringsværktøjet i forbindelse med den individuelle beskæftigelsesindsats i a-kasser og kommuner, til beskæftigelsesministeren
STAR har oplyst, at jobcentrenes erfaring med værktøjet blandt andet er, at profil-
afklaringsværktøjet udgør et godt redskab i forberedelsen af samtalerne med borge-
ren, ligesom det kan udgøre et effektivt dialogværktøj i samtalerne. Borgerens svar
på forberedelsesskemaet er bl.a. et godt grundlag for en handlingsorienteret tilgang
til borgerens jobsøgning og kan styrke og målrette indholdet i indsatserne.
I projektet oplevede ca. 80 pct. af de adspurgte borgere, at dialogen med jobcentret
og a-kassen omkring deres svar på forberedelsesskemaet har gjort dem mere afkla-
rede omkring deres situation.
Endeligt har STAR oplyst, at forskningsmæssige resultater fra både Danmark og
Schweiz viser, at visitering til indsatser med input fra sådanne værktøjer har signi-
fikante positive beskæftigelseseffekter sammenlignet med visitering på baggrund af
en sagsbehandlervurdering alene.
STAR’s profilafklaringsværktøj er dog ikke ble-
vet effektevalueret.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard Thomsen
2