Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del
Offentligt
2154115_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Karsten Hønge
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
25. februar 2020
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 30. januar 2020 stillet følgende spørgsmål nr.
139 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten
Hønge (SF).
Spørgsmål nr. 139:
”Vil
ministeren kommentere på BEU alm. del
bilag 77 om samspillet mellem
dagpengeregler og voksenlærlingeforløb? Ministeren bedes i forlængelse heraf be-
svare følgende spørgsmål:
Er det, som beskrevet, korrekt, at de eksisterende regler udelukker en forsikret le-
dig fra at modtage dagpenge trods flere års beskæftigelse, såfremt vedkommende er
i gang med eller har gjort brug af voksenlærlingeordningen, fordi lærlingetiden an-
ses som støttet beskæftigelse?
Hvis ja til ovenstående spørgsmål, er ministeren så enig i, at de eksisterende reg-
ler er uhensigtsmæssige og kan have negative konsekvenser for både incitamentet
til at gå fra ufaglært til faglært samt incitamentet til at forblive medlem af en a-
kasse, såfremt man gør brug af voksenlærlingeordningen?
Hvilke initiativer påtænker ministeren at iværksætte for at sikre et samspil mel-
lem reglerne, som ikke svækker incitamentet til voksenuddannelse eller a-kasse-
medlemsskab?”
Svar:
Det er korrekt, at en person ikke kan optjene ret til dagpenge på baggrund af den
løn, som pågældende modtager som voksenlærling, fordi der ydes offentligt tilskud
til lønnen efter reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og arbejdet der-
med ikke kan anses for udført i et sædvanligt beskæftigelsesforhold.
Voksenlærlinge, der har afsluttet deres uddannelse/voksenlærlingeforløb, har til
gengæld mulighed for at få dagpenge på dimittendvilkår på samme måde som an-
dre nyuddannede, hvis uddannelsen har haft en varighed på mindst 18 måneder.
Jeg medgiver, at de eksisterende regler kan have betydning for, om den enkelte
medarbejder vælger at påbegynde et voksenlærlingeforløb, og at det forhold, at
lønnen som voksenlærling ikke kan medregnes til brug for optjening af ret til dag-
penge, kan have indflydelse på, om den enkelte voksenlærling beholder sit a-kasse-
medlemskab.
J.nr.
2020-937
BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 139: Spm. om samspillet mellem dagpengeregler og voksenlærlingeforløb, til beskæftigelsesministeren
Det er en problemstilling, jeg gerne vil se nærmere på. Forligskredsen bag beskæf-
tigelsesreformen har aftalt, at der skal gennemføres et omfattende serviceeftersyn
af uddannelsesindsatsen på beskæftigelsesområdet, herunder også voksenlærlinge-
ordningen. I den forbindelse vil det også være naturligt at se på, hvordan voksen-
lærlinge er stillet dagpengemæssigt.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
2