BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 138: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet om udenlandsk arbejdskraft, som kommer til Danmark under beløbsordningen, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del
Offentligt

TALE

Samrådstale, besvarelse af samrådsspørgs-

mål N (BEU alm. del) den 30. januar 2019

15-1-2019

J.nr. 2019 - 8001

CAL

JHPE/KAT

Følgende samrådsspørgsmål N er stillet efter ønske fra Karsten Hønge (SF):

A. Vil ministeren i lyset af afsløringen i 21 Søndag om kinesiske ar-

bejdstagere, som trods af være kommet hertil under beløbsordningen

arbejder under slavelignende vilkår, og med henvisning til SF’s be-

slutningsforslag B115 om ændring af straffelovens bestemmelse om

menneskehandel af 28. februar 2019 samt beskæftigelsesministerens

besvarelse BEU alm. del

–

spørgsmål 111 (folketingsåret 2018-

2019, 2. samling) redegøre for status for det ifølge ministeren nye og

mere ambitiøse tværministerielle arbejde mod udnyttelse af sårbare

arbejdstagere? Der ønskes herunder bl.a. redegjort for, hvilke per-

soner der er udpeget til at sidde i den nye arbejdsgruppe, hvorvidt

der er udarbejdet et kommissorium for den nye arbejdsgruppe samt

dets indhold, hvornår arbejdsgruppen har deadline for afrapporte-

ring.

B. Kan ministeren garantere, at der fremsættes lovforslag om opstram-

ning af lovgivningen for menneskehandel til tvangsarbejde og udnyt-

telse af sårbare arbejdstagere i indeværende samling?

C. Vil ministeren

–

i lyset af at arbejdsgruppens anbefalinger ikke er i

umiddelbart sigte og sagens alvor

–

nedsætte en Task Force i samar-

bejde mellem Politi, Skattestyrelsen, Arbejdstilsynet som øjeblikkelig

kan sendes ud til restauranter, hvor der en potentiel formodning om

uanstændige arbejdsvilkår?

Tak for det og et meget stort tak til både Karsten

Hønge fra SF og Jette Gottlieb fra EL til at indkal-

delse til dagens samråd, som efter min mening er

rasende vigtigt og også rasende vigtigt at få hand-

let på.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 138: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet om udenlandsk arbejdskraft, som kommer til Danmark under beløbsordningen, til beskæftigelsesministeren

Jeg vil gerne starte med at takke spørgeren for at

tage initiativ til at drøfte, hvordan vi kan få sat en

stopper for de uhyrlige forhold, der desværre fin-

der sted i de mørkeste hjørner af vores arbejdsmar-

ked.

Det er hævet over enhver tvivl, at udnyttelse af ar-

bejdstagere ikke bør finde sted i Danmark anno

2020.

Jeg kan nærmest ikke sætte ord på, hvor grotesk

det er igen og igen at se eksempler på, at uden-

landske arbejdstagere lever under slavelignende

forhold og får alt for lave lønninger

–

eller slet in-

gen løn - for lange arbejdsdage.

Det er helt uacceptabelt.

Vi som regering tager det selvfølgelig dybt seriøst.

Og det er min og regeringens ambition at sætte

endnu kraftigere ind mod social dumping og ud-

nyttelse af udenlandsk arbejdskraft, end det sker i

dag.

Det er heldigvis en ambition, som regeringen deler

med flere partier i Folketinget, og hvor særligt SF

og Enhedslisten igen og igen tager ansvar for at

sætte spot på de her problemer. Det sætter jeg stor

pris på

–

tak for det!

oooOOOooo

Sagen med de kinesiske kokke, som man så skil-

dret i 21 Søndag, og som også er blevet afdækket

af Fagbladet 3F, er desværre endnu en påmindelse

om, at der foregår ting på arbejdsmarkedet, som er

dybt forkastelige.

Jeg tror, at vi er mange, der spørger os selv om,

hvordan sådan noget overhovedet kan finde sted.

Helt grundlæggende må vi forholde os til, at glo-

baliseringen

–

der på den ene side bidrager til

vækst og fremskridt i Danmark

–

også har en bag-

side, som vi ikke må lukke øjnene for. Og den

bagside er risikoen for, at udenlandske arbejdsta-

gere, der befinder sig i en udsat situation, og hvor

de gode forhold i Danmark virker tillokkende, bli-

ver udnyttet af kyniske profitmagere.

Alle virksomheder i Danmark skal overholde lov-

givningen og indordne sig under de vilkår, der

gælder på arbejdsmarkedet. Alle, der arbejder i

Danmark, skal arbejde under ordentlige vilkår. Det

står slet ikke til diskussion.

Vi skal ikke acceptere, at visse dele af arbejdsmar-

kedet bliver udsat for et kapløb mod bunden, fordi

alt skal gå hurtigere og være billigere. Det er deci-

deret undergravende for vores velfærdsmodel.

Jeg kan forstå, at Beskæftigelsesudvalget på et

samråd i sidste uge havde lejlighed til at drøfte den

konkrete problemstilling med de kinesiske kokke

med udlændinge- og integrationsministeren. Jeg

kan også forstå, at udlændinge- og integrationsmi-

nisteren har varslet nye initiativer, som skal adres-

sere netop de udfordringer, der er forbundet med

beløbsordningen.

Det betyder bl.a., at myndighedernes mulighed for

fremadrettet at meddele afslag skal styrkes i de si-

tuationer, hvor det samlet vurderes, at forholdet

omkring ansættelsen, virksomheden og ansøger

må formodes ikke at være reelt. Der skal også ses

på mulighederne for at myndigheden på området

–

SIRI - selvstændigt kan udføre udgående

kontroller.

Jeg vil i dag holde mig til den generelle indsats

mod social dumping, herunder det tværministeri-

elle arbejde, som der refereres til i spørgsmålene.

Jeg vil gerne starte med at ridse baggrunden op for

det tværministerielle arbejde.

I foråret 2019, på baggrund af det samråd som

Karsten Hønge havde med den daværende beskæf-

tigelsesminister, nedsatte den tidligere regering en

arbejdsgruppe som opfølgning på en række kon-

krete sager om grov udnyttelse af udenlandsk ar-

bejdskraft.

Helt konkret var det blandt andet Padborg-sagen

og en DR-dokumentar om udnyttelse af rumænske

bygningsarbejdere, som gav anledning til initiati-

vet. Det var særligt den manglende retsforfølgning

af bagmænd bag tvangsarbejde, herunder menne-

skehandel til tvangsarbejde, der var i fokus.

Der kom, så vidt jeg er orienteret, ikke noget kon-

kret ud af den tidligere arbejdsgruppe, hvis arbejde

blev sat i bero i forbindelse med udskrivelsen af

folketingsvalg i maj 2019.

Efter min tiltræden som beskæftigelsesminister har

det for mig været oplagt at se på et fortsat tværmi-

nisterielt arbejde, oveni de første og vigtige skridt,

som regeringen allerede har taget i forhold til be-

kæmpelsen af social dumping.

For regeringen har heldigvis allerede kunnet samle

politisk flertal bag nogle oplagte og tiltrængte ini-

tiativer.

For det første har vi, blandt andet sammen med SF

og Enhedslisten, med finanslovsaftalen for 2020,

indgået en aftale, der ikke bare sikrer den højeste

bevilling til den fælles myndighedsindsats nogen-

sinde, men som også igangsætter nogle helt nye

initiativer om blandt andet ID-kort og kontrol af

arbejdsklausuler. Initiativer, som jeg ser meget

frem til at følge.

Derudover aftalte vi med finansloven for 2020 at

gøre det markant dyrere for landets virksomheder

at fuske med ulovlige ansatte. Bødestraffen for

brug af illegal arbejdskraft bliver således skærpet.

Endelig har vi som bekendt for nylig indgået en

meget bred politisk aftale, der skal forhindre løn-

dumping på landevejene. En aftale, der bygger på

fælles anbefalinger fra DA og FH, og derfor var

det set fra min stol også et helt oplagt sted at starte

for den her regering, når det kommer til indsatsen

mod social dumping.

Uanset hvor tilfreds jeg er med, hvordan vi er

kommet ud af starthullerne på den her dagsorden,

så er der selvfølgeligt fortsat meget at gøre. Og det

er her den tværministerielle arbejdsgruppe kom-

mer ind i billedet som et næste skridt i vores sam-

lede indsats.

Jeg vil ikke stikke nogen blår i øjnene og give lov-

ning på, at vi i løbet af få måneder har fået skovlen

under alle de problemer, der er med udnyttelse af

sårbare udenlandske arbejdstagere. Jeg tør der-

imod godt love jer, at det bliver et langt sejt træk

med en meget kompleks problemstilling.

Men det er også en opgave, som jeg gerne tager på

mig, og hvor jeg forventer og regner med, at den

gode start for regeringens samarbejde med Folke-

tingets partier om at finde brede løsninger kan

fortsætte.

[Arbejdsgruppens sammensætning]

Til spørgsmål A kan jeg oplyse, at arbejdsgruppen

er sammensat af medlemmer fra:

- Ligestillingsafdelingen i Miljø- og Fødevaremi-

nisteriet,

- Justitsministeriet,

- Udlændinge- og Integrationsministeriet,

- Udenrigsministeriet

- Finansministeriet og

- Beskæftigelsesministeriet.

Beskæftigelsesministeriet er formand for arbejds-

gruppen.

Andre ministerier vil blive inddraget i arbejdet, i

det omfang det viser sig relevant undervejs.

Arbejdsgruppen er på nuværende tidspunkt i ana-

lysefasen, hvor fokus er på at tilvejebringe mere

viden om sårbare udenlandske arbejdstagere og

deres arbejdsvilkår. Derudover er der behov for et

styrket vidensgrundlag om redskaberne for be-

kæmpelse af grov udnyttelse af denne gruppe.

Når vidensgrundlaget er på plads, sætter arbejds-

gruppen gang i udviklingen af konkrete initiativer.

I den sammenhæng er det helt naturligt, at arbejds-

markedets parter kommer på banen og inddrages,

og her må vi

–

som der er praksis for

–

afvente, at

overenskomstforhandlingerne på det private ar-

bejdsmarked forhåbentlig er vel overstået i løbet af

foråret.

Jeg vil også gerne give tilsagn om, at Beskæftigel-

sesudvalget bliver inddraget i udviklingen af initi-

ativer. Som sagt ser jeg det her som en fælles op-

gave, hvor partiernes indspil og viden på området

er meget værdsat.

Arbejdsgruppen har fået til opgave at fremlægge

en initiativplan for regeringen til sommer, og uden

at jeg vil foruddiskontere resultaterne af arbejds-

gruppens overvejelser, er der selvfølgelig nogle

oplagte hovedtemaer, som bør overvejes:

Det drejer sig først og fremmest om

retsforfølg-

ning af bagmænd.

bistand og støtte til ofre.

Og så skal vi selvfølgelig have set på både

ar-

bejdsgiveres og hvervgiveres rolle og forpligtelser.

Derudover skal vi have lavet et servicetjek af

sam-

arbejdet mellem myndighederne

–

her har vi alle-

rede et rigtig godt fundament og nogle velfunge-

rende samarbejder på kryds og tværs. Men jeg me-

ner det er vigtigt, at myndighederne også kigger

indad på det punkt og ser, om der ikke er rum for

forbedring.

Jeg forstår og deler spørgerens utålmodighed. Og

jeg ville ønske, at jeg kunne trække en kanin op af

hatten, der med et snuptag fik sat en stopper for de

her groteske historier én gang for alle.

Det kan jeg desværre ikke. Vi har et arbejdsmar-

ked, hvor frivillighed og tillid er nøglebegreber

–

det skal vi bevare.

Omvendt giver det nogle særlige udfordringer i

forhold til de

–

heldigvis få i det store billede– der

er fuldstændig ligeglade med tillid, respekt og or-

dentlighed, men hvor hurtig profit er det mål, man

styrer efter.

Det skal vi sætte ind over for på en klog måde, og

jeg ser frem til oplægget fra arbejdsgruppen, som

skal præsenteres for regeringen til sommer.

I spørgsmål B bliver jeg spurgt, om jeg kan garan-

tere, at der fremsættes lovforslag om opstramning

af lovgivningen om menneskehandel til tvangsar-

bejde i indeværende samling?

Til det må jeg svare, at nej

–

det kan jeg ikke ga-

rantere. For det første hører den relevante lovgiv-

ning, der er på området, under justitsministeren. Så

jeg må henvise til ham for spørgsmål om eventu-

elle lovændringer.

For det andet skal arbejdsgruppen netop se på mu-

lighederne for opstramning af lovgivningen, og jeg

vil i forhold til mit eget ressort gerne afvente ar-

bejdsgruppens overvejelser.

I spørgsmål C bliver jeg spurgt, om jeg vil ned-

sætte en task force bestående af politiet, Skattesty-

relsen, Arbejdstilsynet som øjeblikkelig kan sen-

des ud til restauranter, hvor der en potentiel for-

modning om uanstændige arbejdsvilkår.

Jeg vil ikke tage forskud på de konklusioner, som

arbejdsgruppen måtte nå frem til, men jeg vil

gerne fremhæve, at vi allerede i dag har et stærkt

og velfungerende samarbejde mellem de tre myn-

digheder i den fælles myndighedsindsats mod so-

cial dumping. Der er blandt andet forløbet om-

kring Padborg-sagen et rigtig godt eksempel på,

hvor myndighederne med meget kort varsel kunne

rykke ud sammen i en konkret sag.

Jeg vil gerne runde af med igen at kvittere for ini-

tiativet til en drøftelse om regeringens indsats på

det her område.

Jeg vil tage initiativ til at få vendt arbejdsgruppens

overvejelser med jer mere i detaljer og høre jeres

input, når vi er kommet lidt længere frem.

Tak for ordet.