BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 136: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 29/1-20 om arbejdsudbudseffekten af regeringens politik, til finansministeren

Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

Christiansborg

29. januar 2020

Svar på Beskæftigelsesudvalgets samrådsspørgsmål nr. L af 5.

december 2019 stillet efter ønske fra Hans Andersen (V)

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for arbejdsudbudseffekten af de tiltag, som regeringen har

taget, siden regeringen tiltrådte i sommeren 2019? Og vil ministeren samtidig re-

degøre for, om regeringen agter at fremsætte forslag, der skal kompensere for det

negative arbejdsudbud, som regeringens hidtidige tiltag har medført?

Svar

Det talte ord er gældende



Tak for indkaldelsen til dette samråd, selvom jeg umiddelbart er

lidt overrasket over, at det er Venstre, der har indkaldt til samrådet.



Der knytter sig en række mindre

–

både positive og negative

–

ar-

bejdsudbudseffekter til de enkelte initiativer på den samlede finans-

lov for 2020. Det afspejler, at der er taget hensyn til andre mål end

arbejdsudbudsvirkninger alene.



Fx afskaffes uddannelsesloftet, der rammer unge urimeligt hårdt.

Det skønnes at reducere arbejdsudbuddet.



Omvendt skønnes at arbejdsudbuddet øget som følge af højere ci-

garetpriser, selvom målet med tiltaget er at reducere antallet af

unge, der starter med at ryge. Jeg tror, at de færreste partier støtter

forslaget af hensynet til arbejdsudbuddet, men forslaget skønnes

desuagtet at have en positiv effekt.



Samlet set indebærer initiativerne på finansloven at arbejdsudbud-

det reduceres med i størrelsesordenen ca. 900 personer, svarende til

0,03 pct. af den strukturelle beskæftigelse.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 136: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 29/1-20 om arbejdsudbudseffekten af regeringens politik, til finansministeren

Side 2 af 5



Denne mindre arbejdsudbudsreduktion er håndteret i finanslovsaf-

talen, der er fuldt finansieret inkl. adfærdsvirkninger.



Ser man på de enkelte forslag er det især afskaffer uddannelseslof-

tet, som reducerer arbejdsudbuddet. Og det er derfor jeg egentlig

ikke forstår, at Venstre har indkaldt til samrådet.



For Venstre gik jo til valg på at afskaffe uddannelsesloftet. Nu er

forslaget gennemført

–

og så spørger man regeringen om, hvilke

initiativer regeringen vil tage for at modgå virkninger på arbejdsud-

buddet af det forslag Venstre gik til valg på.



Ja, undskyld mig - det kan være at jeg ikke lyttede godt nok til Ven-

stre i valgkampen. Men jeg mindes ikke, at Venstres forslag var be-

tinget af andre forslag, der skulle øge arbejdsudbuddet. I Venstres

annonce hed det blot: ”Væk med uddannelsesloftet”

henover et

billede af den daværende Uddannelses- og Forskningsminister

Tommy Ahlers.



Og i fredags valgte Venstre så, at stemme blankt til sit eget forslag

fra valgkampen. Det er da en meget klar besked til de unge og stu-

derende, der var glade for Venstres forslag i valgkampen

–

og som

med god grund kan undre sig over at Venstre ikke længere støtter

forslag helhjertet.



I relation til finanslovaftalen for 2020 kan jeg sige, at der ikke er af-

talt yderligere initiativer, end hvad der fremgår af aftaleteksten.

Heller ikke i forhold til arbejdsudbuddet. Forslaget er som sagt

fuldt finansieret inden for en ansvarlig ramme.

***



I forhold til arbejdsudbuddet mere generelt vil jeg sige, at det i for-

bindelse med det opdaterede 2025-forløb i oktober 2019 blev vur-

deret at arbejdsudbuddet vil stige med godt 110.000 personer fra

2018 til 2025.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 136: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 29/1-20 om arbejdsudbudseffekten af regeringens politik, til finansministeren

Side 3 af 5



Udgangspunktet er altså, at vi ser ind i årrække frem mod 2025,

hvor vækstpotentielt i økonomien vil blive styrket som følge af et

stigende arbejdsudbud og en højere beskæftigelse.



Der siden

1990’erne er gennemført reformer af stort

set alle over-

førselsindkomster. Mindst en gang, men ofte gentagende gange.

Sigtet har været at øge beskæftigelsen og styrke de offentlige finan-

ser.



Bl.a. er vi i en bred kreds af partier blevet enige om at tilbagetræk-

ningsalderen skal hæves i takt med at levetiden stiger. Det sikrer

sunde offentlige finanser i de kommende år, selvom vi bliver rela-

tivt flere ældre, samtidig med at indtægterne fra Nordsøen svinder

ind.



De gennemførte reformer har på lange stræk været fornuftige og

skabt et stærkt fundament for dansk økonomi.

Men

de lavt-hæn-

gende frugter er plukket. Potentialet for de traditionelle arbejdsud-

budsreformer er, hvis ikke udtømt, så yderst beskedent sammen-

holdt med tidligere.



Denne vurdering står regeringen i øvrigt ikke alene med. Flere

fremtrædende økonomiprofessorer og tidligere økonomiske vis-

mænd: Torben M. Andersen, Nina Smith og Hans Jørgen Whitta-

Jacobsen har givet udtryk for samme vurdering, selvom om de har

været stærke fortalere for de reformer, der allerede er gennemført.



Disse vurderinger er bl.a. kommet til udtryk i en artikel 5. januar

2017 i Information, hvor fx Torben M. Andersen udtaler (jeg cite-

rer):

”Pointen er, at der ikke er nogle lavt-hængende

frugter tilbage. Dem, der er på

overførsler, er det enten, fordi vi har ønsket at udvide vores velfærdsordninger

som fx barsel, eller fordi de er i en vanskelig situation, har sociale problemer,

har været længe væk fra arbejdsmarkedet

og så videre”.

***

BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 136: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 29/1-20 om arbejdsudbudseffekten af regeringens politik, til finansministeren

Side 4 af 5



Afsluttende vil jeg blot sige, at denne regering vil en ny retning for

Danmark. Vi vil gøre gode tider bedre

–

for alle. Vi vil ikke lade

vores tilslutning til et fornuftigt forslag som fx afskaffelsen af ud-

dannelsesloftet alene afhænge af, hvordan det påvirker arbejdsud-

buddet.



Der er ingen grund til at lægge skjul på, at vi synes, at den tidligere

regering prioriterede skattelettelser frem for at styre det fælles, vo-

res uddannelser, sundhedsvæsnet og den offentlige service i almin-

delighed

–

og den grønne omstilling.



Vi vil en ansvarlig og retfærdig politik, der ikke øge forskellene i

samfundet. Og så er der behov for en ny reformpolitik.



Derfor vil vi nu tager fat på arbejdet med

andengenerationsrefor-

mer.



For det er også tydeligt, at vi står med en række udfordringer, som

arbejdsudbudsreformerne ikke har været i stand til at tage tilstræk-

kelig hånd om.



Lad mig nævne nogle eksempler:



For mange unge er hverken i gang med en uddannelse eller i

job.



For mange ikke-vestlige indvandrere står fortsat uden for ar-

bejdsmarkedet



Uddannelserne er ikke i tilstrækkelig grad målrettet erhvervsli-

vets behov. Det betyder blandt andet, at for mange dimittender

er ledige.



Derfor er der brug for en ny type reformer, der har fokus på nye

løsninger i den danske velfærdsmodel

–

blandt andet gennem ud-

dannelse og opkvalificering.



Det bliver en af de vigtigste opgaver for regeringen i de kommende

år.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 136: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 29/1-20 om arbejdsudbudseffekten af regeringens politik, til finansministeren

Side 5 af 5



Langt hen af vejen burde opposition

–

og navnlig Venstre

–

egent-

lig også dele regeringens vurdering af de traditionelle arbejdsud-

budsreformer.



Den tidligere regerings initiativer øgede samlet set arbejdsudbuddet

med 4-5.000 personer

–

selvom målet var mindst 10 gange så højt.

Målet var jo 55-60.000 personer.



Det er sådan set en god illustration af, at vi i meget stort omfang er

nået til vejs ende med hensyn til traditionelle arbejdsudbudsrefor-

mer.



Tak for ordet.

Med venlig hilsen

Morten Bødskov