Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del
Offentligt
2150911_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Hans Andersen
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
18. februar 2020
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 28. januar 2020 stillet følgende spørgsmål nr.
135 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans
Andersen (V).
Spørgsmål nr. 135:
”Vil
ministeren redegøre for, hvad den årlige økonomiske gevinst ville være, hvis
ikke-vestlige indvandrere havde samme beskæftigelsesfrekvens som henholdsvis
personer med dansk oprindelse og vestlige indvandrere? Ministeren bedes opgøre
gevinsten fordelt på køn og hver enkelt kommune i Danmark.”
Svar:
Vi kommer ikke udenom, at der er for mange ikke-vestlige indvandrere, som står
uden for arbejdsmarkedet. Som beskæftigelsesminister ligger det mig derfor meget
på sinde, at vi får flere ikke-vestlige indvandrere i beskæftigelse. Det er der - som
det fremgår nedenfor - et stort økonomisk potentiale i.
Men det handler ikke kun om økonomisk gevinst. Det er også på arbejdspladsen, at
man integreres bedst. Det er på virksomhederne, at man møder danskerne. Det er
her, man hører, lærer og bruger sproget. Her får man de første oplevelser med den
danske kultur.
I regeringen er vi meget optaget af at få knækket udfordringerne med de ikke-vest-
lige indvandrere, der står uden for arbejdsmarkedet. Derfor er vi blandt andet ved
at undersøge, hvordan vi kan indføre en pligt til at bidrage i 37 timer.
I 2018 havde gruppen af ikke-vestlige indvandrere i alderen 18-64 år en fuldtidsbe-
skæftigelsesfrekvens på 52 pct. på landsplan. For personer med dansk oprindelse
var den 74 pct. og for vestlige indvandrere 63 pct. Der er imidlertid variation på
tværs af kommuner, og på tværs af køn.
Hvis ikke-vestlige indvandrere i hver kommune skulle have samme fuldtidsbeskæf-
tigelsesfrekvens som personer af samme køn med dansk oprindelse, ville det
kræve, at 72.600 flere ikke-vestlige indvandrere (opgjort i fuldtidspersoner) kom i
beskæftigelse. De samfundsøkonomiske gevinster fra øgede skatteindtægter ved, at
J.nr.
2020-842
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om, hvad den årlige økonomiske gevinst ville være, hvis ikke-vestlige indvandrere havde samme beskæftigelsesfrekvens som henholdsvis personer med dansk oprindelse og vestlige indvandrere, til beskæftigelsesministeren
én fuldtidsperson kommer i arbejde, opgøres til 150.000 kr. (20-pl) årligt. Gevin-
sten af en stigning i beskæftigelsen på 72.600 fuldtidspersoner opgøres således til
knap 11 mia. kr. (20-pl) årligt.
Hvis ikke-vestlige indvandrere i hver kommune skulle have samme beskæftigelses-
frekvens som vestlige indvandrere af samme køn, ville det kræve, at omkring
36.600 flere ikke-vestlige indvandrere (opgjort i fuldtidspersoner) kom i beskæfti-
gelse. De samfundsøkonomiske gevinster fra øgede skatteindtægter af en stigning i
beskæftigelsen på 36.600 fuldtidspersoner opgøres til ca. 5,5 mia. kr. (20-pl) årligt.
Bilagstabel 1 viser de samfundsøkonomiske gevinster for hver kommune, og for
hvert køn.
De potentielle gevinster ved, at ikke-vestlige indvandreres beskæftigelsesfrekvens
er den samme som beskæftigelsesfrekvensen for hhv. personer med dansk oprin-
delse og vestlige indvandrere, er opgjort som en isoleret beregning af de direkte
øgede skatteindtægter, når flere ikke-vestlige indvandrere kommer i arbejde. Der
tages således ikke højde for eventuelle mindreudgifter til ydelser som følge af, at
nogle personer eksempelvis modtager integrationsydelse eller kontanthjælp forin-
den.
Data er baseret på Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, og
beskæftigelsen er opgjort ultimo november 2018. Med som beskæftigede tæller
både selvstændige, medarbejdende ægtefæller og lønmodtagere.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
2
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om, hvad den årlige økonomiske gevinst ville være, hvis ikke-vestlige indvandrere havde samme beskæftigelsesfrekvens som henholdsvis personer med dansk oprindelse og vestlige indvandrere, til beskæftigelsesministeren
2150911_0003.png
Bilagstabel
Bilagstabel 1
Årlige samfundsøkonomiske gevinster fra øgede skatteindtægter, hvis
ikke-vestlige indvandrere i alderen 18-64 år havde samme beskæftigelses-
frekvens som hhv. personer med dansk oprindelse og vestlige indvandrere
af samme køn og bosat i samme kommune. Mio. kr. (20-pl).
Beskæftigelsesfrekvens
Beskæftigelsesfrekvens
som personer med dansk
som vestlige indvandrere
oprindelse
Kvinder
Aabenraa
Aalborg
Aarhus
Albertslund
Allerød
Assens
Ballerup
Billund
Bornholm
Brøndby
Brønderslev
Dragør
Egedal
Esbjerg
Faaborg-Midtfyn
Fanø
Favrskov
Faxe
Fredensborg
Fredericia
Frederiksberg
Frederikshavn
Frederikssund
Furesø
Gentofte
Gladsaxe
Glostrup
Greve
Gribskov
Guldborgsund
Haderslev
Halsnæs
Hedensted
43
179
608
68
22
15
71
18
13
108
23
9
30
93
21
1
27
18
67
55
151
30
27
54
101
123
37
63
19
34
40
18
31
Mænd
41
178
510
19
13
13
37
12
7
46
18
7
24
71
25
0
16
17
36
43
90
19
20
26
43
56
21
45
14
34
31
19
19
Kvinder
12
72
190
35
10
11
44
17
6
58
10
6
18
55
16
1
21
15
44
41
42
19
20
27
25
65
19
51
11
27
27
11
24
Mænd
24
86
241
-18
5
10
28
11
5
26
11
4
17
61
20
0
10
14
30
37
24
20
20
7
18
20
19
26
10
26
30
20
19
3
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om, hvad den årlige økonomiske gevinst ville være, hvis ikke-vestlige indvandrere havde samme beskæftigelsesfrekvens som henholdsvis personer med dansk oprindelse og vestlige indvandrere, til beskæftigelsesministeren
2150911_0004.png
Helsingør
Herlev
Herning
Hillerød
Hjørring
Holbæk
Holstebro
Horsens
Hvidovre
Høje-Taastrup
Hørsholm
Ikast-Brande
Ishøj
Jammerbugt
Kalundborg
Kerteminde
Kolding
København
Køge
Langeland
Lejre
Lemvig
Lolland
Lyngby-Taarbæk
Læsø
Mariagerfjord
Middelfart
Morsø
Norddjurs
Nordfyns
Nyborg
Næstved
Odder
Odense
Odsherred
Randers
Rebild
Ringkøbing-Skjern
Ringsted
Roskilde
Rudersdal
Rødovre
Samsø
Silkeborg
86
46
77
48
34
65
47
86
93
137
22
39
75
16
30
14
106
1.148
80
5
15
8
25
72
0
26
21
8
16
17
21
58
17
359
12
82
13
22
44
80
50
66
1
55
57
23
66
32
22
52
26
80
46
78
11
37
40
15
28
7
83
882
53
2
13
3
13
52
0
20
15
3
13
15
18
52
10
289
12
63
5
20
30
62
38
32
0
53
65
31
23
23
20
49
22
53
39
58
8
22
52
11
25
10
62
269
57
4
13
4
19
23
0
13
15
4
16
12
17
43
11
123
8
42
9
10
34
28
21
42
1
40
47
19
49
20
19
40
21
48
18
47
7
30
20
8
30
8
60
185
22
5
12
3
20
7
0
18
8
4
18
10
15
34
7
125
8
44
7
18
26
34
15
34
0
47
4
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om, hvad den årlige økonomiske gevinst ville være, hvis ikke-vestlige indvandrere havde samme beskæftigelsesfrekvens som henholdsvis personer med dansk oprindelse og vestlige indvandrere, til beskæftigelsesministeren
2150911_0005.png
Skanderborg
Skive
Slagelse
Solrød
Sorø
Stevns
Struer
Svendborg
Syddjurs
Sønderborg
Thisted
Tårnby
Tønder
Vallensbæk
Varde
Vejen
Vejle
Vesthimmerlands
Viborg
Vordingborg
Ærø
I alt
37
25
99
19
20
10
11
38
23
76
20
39
20
37
26
23
128
16
66
22
0
6.317
32
19
55
12
13
9
8
34
16
58
9
26
11
16
17
17
95
16
52
21
1
4.576
25
17
67
10
19
8
3
26
12
50
10
17
12
12
18
13
100
10
33
16
0
2.976
28
20
60
9
11
5
8
27
7
32
11
8
7
3
12
14
93
15
32
16
1
2.519
Anm.: Gevinsten er ikke opgjort for Christiansø kommune, da kommunen har meget få ikke-vestlige
indvandrere. ”I alt”
angiver summen af gevinsterne på kommuneplan. Det bemærkes, at denne gevinst ikke er den samme som ge-
vinsten ved at løfte alle ikke-vestlige indvandrere til den gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens for hhv. perso-
ner med dansk oprindelse og vestlige indvandrere i hele landet. Beskæftigelsen er opgjort ultimo november
2018.
Kilde: Danmarks Statistik (den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik) og Beskæftigelsesministeriets beregninger.
I alt (begge køn)
10.893
5.495
5