Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christian Juhl
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 21. januar 2020 stillet følgende spørgsmål nr.
130 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Chri-
stian Juhl (EL).
Spørgsmål nr. 130:
”Hvilke
overvejelser gør ministeren sig på baggrund af artiklen »Voksenmobning
og selvmordstanker. Arbejdsrelateret selvmord« af John Graversgaard i tidsskriftet
Kritisk Debat den 23. april 2019? Ministeren bedes i forlængelse heraf besvare føl-
gende spørgsmål:
A. Hvad er vores vidensgrundlag på området (se henvisning til forskeren Paul
Conway fra Københavns Universitet i artiklen)?
B. Er der anmeldt arbejdsbetingede lidelser og arbejdsbetingede selvmord
som arbejdsskader eller arbejdsulykker? Hvis ja, hvilke og hvor mange?
C. Er der efter ministerens mening behov for at opdatere Sundhedsstyrelsens
materiale og politikker om selvmordsforebyggelse på arbejdspladsen?
D. Er der efter ministerens mening behov for at opdatere Arbejdstilsynets ma-
teriale og politikker om selvmordsforebyggelse på arbejdspladsen?”
Svar:
Det er altid dybt ulykkeligt, når mennesker vælger at tage deres eget liv. Det kan
have mange og komplekse årsager, men vi skal som samfund naturligvis gøre alt,
hvad vi kan, for at forebygge, at mennesker kommer i en situation, hvor de føler, at
selvmord er eneste udvej.
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Det Nationale Forskningscenter
for Arbejdsmiljø (NFA), som oplyser:
”Flere
videnskabelige studier understøtter, at mobning på arbejdspladsen kan føre
til en række negative udfald, herunder fx depression og stress. Forskningen på om-
rådet kan ikke bekræfte, at der er en kobling mellem mobning på arbejdspladsen og
det at begå selvmord.
Nogle internationale studier peger i retning af, at der er mulige sammenhænge mel-
lem mobning på arbejdspladsen og selvmordstanker, men at der ikke er en entydig
sammenhæng mellem at have selvmordstanker og at begå selvmord. Det vides lige-
ledes ikke, hvilke former for mobning, der fører til selvmordstanker.
14. februar 2020
J.nr.
2020-543