BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 130: Spm. om, hvilke overvejelser ministeren gør sig på baggrund af artiklen »Voksenmobning og selvmordstanker. Arbejdsrelateret selvmord« af John Graversgaard i tidsskriftet Kritisk Debat, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Christian Juhl

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 21. januar 2020 stillet følgende spørgsmål nr.

130 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Chri-

stian Juhl (EL).

Spørgsmål nr. 130:

”Hvilke

overvejelser gør ministeren sig på baggrund af artiklen »Voksenmobning

og selvmordstanker. Arbejdsrelateret selvmord« af John Graversgaard i tidsskriftet

Kritisk Debat den 23. april 2019? Ministeren bedes i forlængelse heraf besvare føl-

gende spørgsmål:

A. Hvad er vores vidensgrundlag på området (se henvisning til forskeren Paul

Conway fra Københavns Universitet i artiklen)?

B. Er der anmeldt arbejdsbetingede lidelser og arbejdsbetingede selvmord

som arbejdsskader eller arbejdsulykker? Hvis ja, hvilke og hvor mange?

C. Er der efter ministerens mening behov for at opdatere Sundhedsstyrelsens

materiale og politikker om selvmordsforebyggelse på arbejdspladsen?

D. Er der efter ministerens mening behov for at opdatere Arbejdstilsynets ma-

teriale og politikker om selvmordsforebyggelse på arbejdspladsen?”

Svar:

Det er altid dybt ulykkeligt, når mennesker vælger at tage deres eget liv. Det kan

have mange og komplekse årsager, men vi skal som samfund naturligvis gøre alt,

hvad vi kan, for at forebygge, at mennesker kommer i en situation, hvor de føler, at

selvmord er eneste udvej.

Jeg har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Det Nationale Forskningscenter

for Arbejdsmiljø (NFA), som oplyser:

”Flere

videnskabelige studier understøtter, at mobning på arbejdspladsen kan føre

til en række negative udfald, herunder fx depression og stress. Forskningen på om-

rådet kan ikke bekræfte, at der er en kobling mellem mobning på arbejdspladsen og

det at begå selvmord.

Nogle internationale studier peger i retning af, at der er mulige sammenhænge mel-

lem mobning på arbejdspladsen og selvmordstanker, men at der ikke er en entydig

sammenhæng mellem at have selvmordstanker og at begå selvmord. Det vides lige-

ledes ikke, hvilke former for mobning, der fører til selvmordstanker.

14. februar 2020

J.nr.

2020-543

BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 130: Spm. om, hvilke overvejelser ministeren gør sig på baggrund af artiklen »Voksenmobning og selvmordstanker. Arbejdsrelateret selvmord« af John Graversgaard i tidsskriftet Kritisk Debat, til beskæftigelsesministeren

NFA har i samarbejde med blandt andre Københavns Universitet påbegyndt analy-

ser om sammenhængen mellem mobning på arbejdspladsen og selvmord/selv-

mordsforsøg, som forventes gennemført i det første halvår af 2020.”

Med henblik på forebyggelse har vi også brug for mere viden om, hvilke karakteri-

stika individer bliver mobbet på baggrund af. Derfor er jeg også glad for, at der nu

iværksættes en undersøgelse af, hvilke årsager der kan være til, at nogle udsættes

for mobning, chikane og diskrimination på det danske arbejdsmarked.

Mobning på enhver arbejdsplads er fuldstændig uacceptabelt. Det er en vigtig del

af Arbejdstilsynets arbejde at føre tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø.

Jeg har derfor også til brug for besvarelsen af spørgsmålene indhentet bidrag fra

Arbejdstilsynet, som har oplyst følgende:

”Arbejdstilsynets

opgave er bl.a. vejlede om arbejdsmiljø og føre tilsyn med, at

virksomhederne overholder arbejdsmiljølovgivningen. Arbejdsmiljøloven vedrører

både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø.

Arbejdstilsynet har udarbejdet en række materialer, herunder vejledninger og pje-

cer, som har til formål at understøtte virksomhedernes arbejde med at overholde ar-

bejdsmiljøloven og dermed forebygge, at ansatte bliver syge af forhold i det psyki-

ske arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet har fokus på området, og som følge af den politi-

ske aftale om en ny og forbedret arbejdsmiljøindsats og ordnede forhold på ar-

bejdsmarkedet er der et arbejde i gang med at udarbejde en bekendtgørelse om psy-

kisk arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet opdaterer desuden løbende sine materialer. Det

betyder fx, at Arbejdstilsynet vil udarbejde vejledninger til virksomhederne om fo-

rebyggelse af forhold i det psykiske arbejdsmiljø, efter den nye bekendtgørelse om

psykisk arbejdsmiljø er trådt i kraft.

Arbejdstilsynet kan desuden oplyse, at i forbindelse med anmeldelser af arbejds-

skader, er det ikke muligt at registrere selvmord i data, hverken i relation til ar-

bejdsulykker eller erhvervssygdomme. Derfor er det desværre ikke muligt at op-

lyse, om der er anmeldt sager, som omhandler selvmord.”

Der spørges også til, om der er behov for at opdatere Sundhedsstyrelsens materiale

om selvmordsforebyggelse på arbejdspladsen. Da Sundhedsstyrelsen hører under

Sundheds- og Ældreministeriet, har jeg fået det følgende bidrag fra Sundheds- og

Ældreministeren:

”Der

er behov for et løft og en samlet styrkelse af psykiatrien. Derfor vil regerin-

gen udarbejde en 10-års plan for den samlede psykiatri, som skal sætte en langsig-

tet retning for udviklingen af psykiatrien. Heri vil regeringen bl.a. prioritere fore-

byggelse og tværgående behandlingstilbud. Og derfor er der med den seneste fi-

nanslovsaftale afsat 600 mio. kr. årligt fra 2020 og frem til at løfte psykiatrien.

Sundhedsstyrelsen har ikke udarbejdet deciderede anbefalinger til selvmordsfore-

byggelse på arbejdspladsen, men har via det Nationale partnerskab til forebyggelse

af selvmord og selvmordsforsøg udmøntet midler til at styrke og koordinere den

nationale vidensindsamling ved bl.a. at kortlægge risikofaktorer og risikogrupper

og metoder til forebyggelse af selvmord. For selvmordsforebyggelse er komplekst,

og kræver en bred indsats fra mange forskellige aktører. Der vil derfor løbende

blive inddraget interessenter i arbejdet med 10-års planen for psykiatrien.

Projekterne giver anbefalinger til, hvilke områder og projekter der med fordel kan

etableres til selvmordsforebyggelse. Derudover er der blevet afsat midler til afhol-

delse og opsamling på en national læringskonference, der skal sætte fokus på sam-

arbejdet om selvmordsforebyggelse på tværs af kommuner og regioner, og hvordan

dette samarbejde kan styrkes.

Et fokus på forebyggelse er essentielt, når det handler om selvmord. Derfor afsæt-

tes der 8 mio. kr. til at videreføre og udvide Livsliniens natåbning, så Livslinien

bliver rustet til at hjælpe endnu flere selvmordstruede

end i dag.”

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard