Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del
Offentligt
2102749_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019-7557
Doknr.
160778
Dato
08-11-2019
Folketingets Beskæftigelsesudvalg har d. 11. oktober 2019 stillet følgende spørgsmål
nr. 13 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 13:
”Vil ministeren udarbejde en liste,
der viser, hvor stort et beskæftigelsestilskud de
enkelte kommuner får pr. ledig, samt redegøre for eventuelle forskelle mellem kom-
munerne?”
Svar:
Kommunerne kompenseres for udgifterne til dagpenge og aktivering af forsikrede
ledige gennem et særskilt beskæftigelsestilskud.
Der udmeldes et foreløbig beskæftigelsestilskud til kommunerne i året før tilskudsåret.
Herefter foretages der en midtvejsregulering i tilskudsåret og en efterregulering for
den endelige opgørelse i året efter tilskudsåret. I tilskudsudmeldingen for 2020 ind-
går således en efterregulering for det endeligt opgjorte beskæftigelsestilskud for 2018.
I vedlagte bilag 1 er vist en beregning på baggrund af det endelige opgjorte beskæfti-
gelsestilskud for 2018 og antallet af fuldtidsledige i 2018. Det gennemsnitlige tilskuds-
beløb pr. fuldtidsledig udgør ca. 132.000 kr. Tilskudsbeløbet pr. fuldtidsledig varierer
mellem ca. 63.000 kr. (Fanø Kommune) og ca. 279.000 kr. (Morsø Kommune).
Beskæftigelsestilskuddet dækker fuldt ud de samlede kommunale udgifter for hver
landsdel. Men tilskuddets fordeling inden for landsdelene afhænger af historiske le-
dighedstal og er blevet mere og mere skæv i forhold de enkelte kommuners faktiske
udgifter på området. Særligt de store bykommuner underkompenseres.
Skævheden i beskæftigelsestilskuddet er beskrevet i rapporten fra 2018 fra Social- og
Indenrigsministeriets Finansieringsudvalg. Udvalget har vurderet, at beskæftigelses-
tilskuddet ikke kan fortsætte uændret, da de konstaterede skævheder vil stige over tid.
Ligeledes er tilskyndelsen til at fremme beskæftigelsen for forsikrede ledige svag for de
største kommuner med beskæftigelsestilskuddet. Udvalget har derfor foreslået en om-
lægning, hvor tilskuddet indarbejdes i den generelle udligning.
Skævheden i beskæftigelsestilskuddet er således en af de kendte problemstillinger,
som regeringen ser det som en bunden opgave at få løst med en udligningsreform.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om en liste der viser, hvor stort et beskæftigelsestilskud de enkelte kommuner får pr. ledig, samt redegøre for eventuelle forskelle mellem kommunerne, til social- og indringsministeren
2102749_0002.png
Bilag:
Bilag 1. Beskæftigelsestilskud 2018 pr. ledig
2