Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Alex Vanopslagh (LA)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 10. januar 2020 stillet følgende spørgsmål nr.
120 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Alex
Vanopslagh (LA).
Spørgsmål nr. 120:
”Vil
ministeren udarbejde et skøn over, hvordan den samlede langsigtede økonomi
i dagpengesystemet påvirkes, hvis dimittenddagpengesatsen reduceres til 8.500
kroner - både ift. sparede udgifter til ledige dimittender, øget arbejdsudbud og de
anslåede tabte indtægter ved at færre melder sig ind i en a-kasse?”
Svar:
Dimittender, der ikke har forsørgerpligt, får udbetalt 71,5 pct. af den maksimale
dagpengesats. Dimittender med forsørgerpligt får udbetalt 82 pct. af den maksimale
dagpengesats. Dette svarer til en bruttoudbetaling på henholdsvis 13.644 kr. (2020-
pl) og 15.648 kr. (2020-pl) om måneden for fuldtidsforsikrede.
Det vurderes, at en ændring i den månedlige dimittendsats til 8.500 kr. vil øge den
strukturelle beskæftigelse med ca. 4.400 personer. Ændringen skønnes at forbedre
de offentlige finanser med omkring 1,4 mia. kr.,
jf. tabel 1.
7. februar 2020
J.nr.
2020 - 578