BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 102: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 8/1-20 om nedbringelse af dimittendledigheden, til beskæftigelsesministeren og uddannelses- og forskningsministeren

Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del
Offentligt

UDKAST TALE

Samråd K d. 8. januar 2019 om dimittender

og unges fodfæste på arbejdsmarkedet

18-12-2019

J.nr. 2019 - 7673

CAP

MFL/NKE/LAI

Spørgsmål K

Vil ministrene redegøre for, hvilke konkrete initiativer ministrene agter at tage for at

sikre, at flere unge får fodfæste på arbejdsmarkedet, herunder særligt hvad mini-

strene vil gøre for at sikre, at dimittendledigheden nedbringes?

Indledning

Samrådet i dag handler om vores unge mennesker,

og hvad regeringen vil gøre for at sikre, at flere

unge kommer i arbejde.

Jeg har aftalt med uddannelses- og forskningsmi-

nisteren, at jeg starter med at redegøre for indsat-

sen i beskæftigelsessystemet.

Her er det vigtigt, at vi skelner mellem to grupper

af unge. Unge med en videregående uddannelse,

som har svært ved at komme i job, og de op mod

50.000 unge uden en ungdomsuddannelse, som

hverken er i uddannelse eller job.

Jeg vil starte med den første gruppe unge, dimit-

tenderne.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 102: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 8/1-20 om nedbringelse af dimittendledigheden, til beskæftigelsesministeren og uddannelses- og forskningsministeren

Styrket indsats for dimittender

Først og fremmest er det en stor succes, at vi ud-

danner flere og flere unge i Danmark.

Uddannelse er med til at sikre, at unge kan få et

langt, godt og stabilt arbejdsliv. Og en veluddannet

arbejdsstyrke gør danske virksomheder konkurren-

cedygtige og Danmark rigere.

I 2017 var der ca. 104.000 unge, som fik en er-

hvervskompetencegivende uddannelse. Det bety-

der, at vi i 2017 uddannede ca. 27.500 flere unge

sammenlignet med 2007.

Samtidig har vi også set et stigende antal ledige di-

mittender. Der er i dag ca. 20.500 fuldtidsledige

dimittender, som modtager dimittenddagpenge.

Der er sket en stigning fra 2007, hvor tallet var ca.

8.500.

Når man ser på den samlede ledighed, springer det

da også i øjnene, at hver fjerde dagpengemodtager

er på dimittenddagpenge. Tilbage i 2007 var det

godt 1 ud af 10.

Vi kan se, at størstedelen af dimittenderne, som

starter på dimittenddagpenge, er i arbejde inden

for det første halve år. Det er godt. Men efter ét år

er stadig ca. 13 pct. af de dimittendledige, som

startede et forløb på dagpenge, fortsat ledige.

Uanset hvordan vi vender og drejer tallene, er det

et problem, at så mange unge starter deres arbejds-

liv med at være ledige

–

og at vi har en gruppe,

som hænger fast i ledighed. Det er hverken godt

for den enkelte, virksomhederne eller samfundet.

Det er en udfordring, som regeringen tager alvor-

ligt, og vi er i gang med at se på, hvordan vi kan

styrke indsatsen for at få dimittenderne hurtigere i

job.

Her vil jeg først og fremmest understrege, at det

ikke er regeringens holdning, at der skal skæres i

dagpengesatsen for dimittenderne.

Jeg er overbevist om, at langt de fleste nyuddan-

nede gerne vil arbejde og forsørge sig selv. En til-

værelse som arbejdsløs er ikke drømmescenariet

for unge efter en afsluttet uddannelse. De drømmer

om at komme i gang med at bruge de kompeten-

cer, som uddannelsen har givet dem.

Når det er sagt, så har jeg også den holdning, at di-

mittender selvfølgelig ikke skal gå og vente på

drømmejobbet.

Det er heller ikke formålet med dimittenddag-

penge. Unge skal hurtigt i gang og få nogle erfa-

ringer

–

og det skal indsatsen understøtte.

Derfor gælder ret og pligt naturligvis også for di-

mittender. Det betyder, at unge efter afsluttet ud-

dannelse skal søge bredt både i forhold til type af

job og geografi

–

præcist som alle andre.

Men det er heller ikke et mål i sig selv, at få dimit-

tender i job helt uden for deres felt. Jeg kan godt

forstå, hvis de unge gerne vil i gang med at bruge

de kompetencer, som de har fået på deres uddan-

nelse.

Der skal også være plads til, at man kan søge det

rette job. Men hvis jobbet ikke er der, så gør vi de

unge en bjørnetjeneste ved at lade dem gå i lang

tid uden at komme i gang på arbejdsmarkedet. Der

er ingen tvivl om, at det er en svær balance

–

og at

der er mange delte meninger om den.

For regeringen er det afgørende, at vi får skabt de

bedste rammer for, at dimittender hurtigere kan få

fodfæste på arbejdsmarkedet. Og allerhelst i job,

hvor de bruger de kompetencer, som vi i samfund

har investeret i.

I mine øjne er det paradoksalt, at vi lige nu er i en

situation, hvor virksomheder i den grad efterspør-

ger kvalificeret arbejdskraft samtidig med, at så

mange nyuddannede, kvikke hoveder er på dimit-

tenddagpenge.

Det kan og skal vi inden for beskæftigelsesindsat-

sen kunne gøre bedre. Jeg er særligt optaget af, at

vi understøtter, at jobcentre og a-kasser får skabt

en tidligere og tættere kontakt til virksomhederne

og meningsfuldt hjælper de unge med at oversætte,

hvordan deres kompetencer matcher virksomhe-

dernes behov.

Derfor har vi netop forlænget trainee-ordningen

med 12 millioner kroner i 2020, så flere ledige di-

mittender kan få hjælp til at komme ud på en ar-

bejdsplads. Som led i indsatsen får dimittenderne

en virksomhedsrettet indsats, som kan kombineres

med et opkvalificeringsforløb, hvis der er brug for

det.

Men vi kan ikke alene løfte det i beskæftigelsessy-

stemet. Skal vi for alvor gøre en forskel for de

unge, skal vi tænke bredere.

Derfor har jeg sammen med uddannelses- og

forskningsministeren planer om at nedsætte et

partnerskab, der netop skal have den opgave.

Vi mener, at udfordringerne bedst løses i et bredt

samarbejde på tværs af beskæftigelses- og uddan-

nelsesområdet og på tværs af det offentlige og pri-

vate.

Partnerskabet er fortsat på tegnebrættet. Men for-

målet er helt klart.

Vi skal gøre, hvad vi kan for at få nedbragt ledig-

heden blandt vores nyuddannede akademikere.

Her er det vigtigt at få input fra alle sider, så vi i

fællesskab kan blive skarpe på, hvordan vi kan ju-

stere indsatsen på både beskæftigelsesområdet og

på uddannelsesområdet.

Fokus vil være på at få indsatsen til at virke bedre i

a-kasser, jobcentre og på uddannelsesinstitutio-

nerne. Og på at få virksomhederne til at åbne dø-

rene mere op for dimittenderne.

Det er ikke ambitionen at komme med forslag til

nye, store reformer. Strukturelt har vi allerede

gjort meget, og det vil uddannelses- og forsknings-

minister fortælle mere om. Men vi skal have ind-

satsen til at fungere bedre

–

og vi skal have flere til

at tage et ansvar for at hjælpe dimittenderne i

gang.

Unge på kontanthjælp

Inden jeg giver ordet videre til uddannelses- og

forskningsminister, vil jeg knytte et par ord til den

anden gruppe unge, som jeg henviste til i starten:

Nemlig de mange unge, som hverken er i uddan-

nelse eller job.

Op mod 50.000 unge under 25 år har ikke en ung-

domsuddannelse, og de er ikke i uddannelse eller

job.

Det er alt, alt for mange

–

ikke mindst i en tid,

hvor det faktisk går rigtigt godt på arbejdsmarke-

det.

Det er en bunden opgave at få endnu flere unge i

gang med en uddannelse eller ud på arbejdsmarke-

det. Derfor skal vi geare både uddannelsessystemet

og beskæftigelsessystemet til at understøtte, at

flere får en uddannelse.

Vi svigter vores unge mennesker, hvis vi ikke ud-

nytter, at virksomheder for tiden har brug for ar-

bejdskraft. Her spiller beskæftigelsesindsatsen en

væsentlig rolle, fordi nogle af de unge allerede er i

kontakt med beskæftigelsessystemet.

For nogle unge kan tilknytningen til arbejdsmarke-

det bidrage til, at de unge bliver mere sikre i deres

uddannelsesvalg, at de opnår en læreplads og i det

hele taget bidrage til, at de også senere i livet op-

når en stærk tilknytning til arbejdsmarkedet.

Som et led i aftalen om en forenklet beskæftigel-

sesindsats blev der igangsat en særskilt analyse af

ungeområdet.

Analysen er netop blevet offentliggjort

–

og vil

være med til at danne grundlag for eventuelle ju-

steringer af indsatsen. Det er noget, jeg vil se på

som led i en kommende kritisk gennemgang af un-

geindsatsen fra kontanthjælpsreformen.

Derudover ser jeg frem til at følge, hvordan den

nye kommunale ungeindsats - som trådte i kraft 1.

august 2019

–

virker i praksis og understøtter en

mere koordineret indsats på tværs af lovgivningen.

Afslutning

Unge mennesker er vores fremtid. Derfor er rege-

ringen stærkt optaget af, at vi får udnyttet de gode

tider til at få flere unge i job

–

og med i fælleska-

bet på en arbejdsplads.

Meget står og falder med beskæftigelsesindsatsen.

Det er jeg helt med på. Men beskæftigelsesindsat-

sen kan ikke stå alene.

Derfor vil jeg nu give ordet til uddannelses- og

forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen.