BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 102: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 8/1-20 om nedbringelse af dimittendledigheden, til beskæftigelsesministeren og uddannelses- og forskningsministeren

Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del
Offentligt

Ministeren

Beskæftigelsesudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

9. januar 2020

I brev af 8. januar 2020 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

Alm. del spørgsmål 102

Vil ministeren sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 8. januar 2020 om

nedbringelse af dimittendledigheden, jf. BEU alm. del

–

samrådsspørgsmål K?

Svar

Som svar på spørgsmål alm. del 102 fremsendes hermed mit talepapir fra samrå-

det den 8. januar.

Samrådsspørgsmål K:

Vil ministrene redegøre for, hvilke konkrete initiativer ministrene agter at tage for

at sikre, at flere unge får fodfæste på arbejdsmarkedet, herunder særligt hvad mi-

nistrene vil gøre for at sikre, at dimittendledigheden nedbringes?

Svar på samrådsspøgsmål K:

Tak for det. Jeg kan bekræfte, at beskæftigelsesministeren ikke er ene om at have

respekt for vores tidligere statsminister, ikke mindst fordi, at han var god til at få

folk i arbejde. Det var en af hans helt store politiske sejre, at han fik knækket ar-

bejdsløshedskurven op gennem 90’erne. Derfor er det her jo en fremragende

ramme at tage den her diskussion indenfor.

Det er et vigtigt emne, som beskæftigelsesministeren var inde på. Det er enormt

vigtig, at flere unge får fodfæste på arbejdsmarkedet og bliver en del af fælleska-

bet på vores arbejdspladser.

Jeg vil i min del af samrådet fokusere på gruppen af nyuddannede med en videre-

gående uddannelse, der er ledige umiddelbart efter afsluttet uddannelse.

De nyuddannede fra de videregående uddannelser har med deres uddannelse

gode forudsætninger for arbejdslivet. Men for mange starter arbejdslivet med en

ledighedsperiode. Det skal vi blive bedre til at undgå, for det kan være en kilde til

mistrivsel for den enkelte

–

ikke mindst hvis ledigheden trækker ud.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Børsgade 4

Postboks 2135

1015 København K

Tel. 3392 9700

www.ufm.dk

CVR-nr. 1680 5408

Side 1/4

BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 102: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 8/1-20 om nedbringelse af dimittendledigheden, til beskæftigelsesministeren og uddannelses- og forskningsministeren

[Investering i uddannelse har været en stor succes]

Når det er sagt, vil jeg gerne slå fast, at vores investering i videregående uddan-

nelse er en virkelig god forretning både for samfundet

–

og for den enkelte. Det er

klogt at investere i uddannelse.

Det høje og stigende uddannelsesniveau i Danmark er

–

som beskæftigelsesmini-

steren også nævnte

–

en stor succes. En uddannelse bidrager til livskvalitet og

samfundsdeltagelse for den enkelte, og bidrager samtidig også til sammenhængs-

kraft og værdi i samfundet. Videregående uddannelse er samfundsøkonomisk en

rigtig god investering.

De videregående uddannelser har været understøttet af skiftende regeringers mål-

sætninger på området. I 00’erne var det et mål, at 50 pct. af en ungdomsårgang

skulle have en videregående uddannelse. Målsætningen blev siden hævet til 60

pct.

Jeg mener, at vi bredt i Folketinget har gjort det klogt, når vi har satset på uddan-

nelse. Men det kom i nogle tilfælde til at handle for meget om at få uddannet flest

muligt, og mindre om hvorvidt dem, der blev uddannet kom de rigtige steder hen

og kunne finde arbejde.

Vi så i en periode stigninger i antallet af unge, som tog en uddannelse inden for

fag, hvor der i forvejen var høj ledighed. Det har medført, at der flere steder er for

høj ledighed for nyuddannede

–

også ud over en rimelig periode, hvor man søger

efter endt uddannelse.

Den udvikling bekymrer mig, og den bekymrer regeringen. Selvom investeringen i

videregående uddannelse som helhed kan betale sig, er det klart, at potentialet er

endnu større, hvis de nyuddannede kommer hurtigt i job. Det gælder selvfølgelig

også for de enkelte unge, som brænder for at komme ud og bruge det, de har

lært.

[Der er gjort meget]

Der er derfor også i de senere år gennemført en række tiltag, der bl.a. skal bi-

drage til at reducere den for høje dimittendledighed.

Den daværende SR-regering indførte i 2014 ledighedsbaseret dimensionering, så

uddannelser med systematisk høj ledighed fik sat loft over optaget. Formålet var,

at få flere til at søge uddannelser med gode beskæftigelsesmuligheder.

Siden 2013 har alle ansøgninger om nye uddannelser skulle igennem en prækvali-

fikationsproces, hvor et rådgivende udvalg vurderer, om uddannelsen er relevant

for arbejdsmarkedet, inden ministeren beslutter, om uddannelsen kan oprettes.

Vejledningsportalen Uddannelseszoom er blevet etableret, så unge kan sammen-

ligne uddannelser, f.eks. i forhold til dimittendernes ledighed, inden de træffer de-

res uddannelsesvalg.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 2/4

Der er indført mere fleksible uddannelsesmuligheder. For eksempel er retskravet

forlænget, så studerende har bedre muligheder for at arbejde efter bachelorud-

dannelsen for så senere at vende tilbage til en kandidatuddannelse. Og stude-

rende kan nu tage en erhvervskandidatuddannelse, mens de sideløbende er i job.

Endelig er der fra 1. januar 2019 indført et nyt bevillingssystem for de videregå-

ende uddannelser, hvor en andel af bevillingerne afhænger af uddannelsesinstitu-

tionernes evne til at få dimittenderne hurtigt i arbejde. Det giver uddannelsesinsti-

tutionerne en klar tilskyndelse til løbende at tilpasse optaget af studerende og ind-

holdet af uddannelserne efter arbejdsmarkedets efterspørgsel.

[Effekten er på vej]

Samlet set er initiativerne en meget markant ændring af den måde, vi udbyder ud-

dannelse og optager nye studerende på. Og vi kan allerede se de første tegn på,

at initiativerne virker.

Tilgangen af nye studerende til uddannelser, som er dimensioneret pga. af høj le-

dighed, er faldet ca. 25 pct. i forhold til sammenlignelige uddannelser. Faldet skyl-

des ikke kun selve loftet over optaget, men også at de unge selv i stigende grad

søger mod uddannelser med gode beskæftigelsesmuligheder. Der er simpelthen

kommet en større bevidsthed om de her ting blandt de unge.

Initiativerne er blevet indfaset løbende, og det tager tid for de årgange, der er om-

fattet af ændringerne, at gennemføre uddannelserne. Og der er en måleperiode

efterfølgende. Vi vil derfor først for alvor kunne begynde at se betydningen for di-

mittendledigheden i de kommende år. Det synes jeg er vigtigt at holde sig for øje,

når vi tager den her diskussion.

[Vi kan understøtte udviklingen]

Selvom der allerede er gjort meget, ser jeg flere muligheder for forbedringer, som

vi kan arbejde med, mens vi afventer effekten i ledighedsstatistikken af de tiltag,

jeg har nævnt.

De enkelte uddannelsesinstitutioner skal først og fremmest fortsætte deres indsats

for at gøre uddannelserne relevante for arbejdsmarkedet. Det handler både om

den grundlæggende kvalitet og faglighed, som skal være i top

–

og om at de stu-

derende skal lære at sætte deres viden i spil, f.eks. i case-baseret undervisning,

projektorienterede forløb eller i praktikken.

Derudover vil jeg blandt andet gerne fremme optaget på de uddannelser, hvor vi

ved, at vi får brug for flere hænder fremover til vores samfund. Det gælder uddan-

nelserne til sygeplejerske, lærer og pædagog. Vi har også brug for flere uddan-

nede inden for STEM-fagene, dvs. naturvidenskab, teknik, ingeniør og it, hvis vi

for eksempel skal lykkes med den grønne omstilling.

Vi vil desuden i regeringen inden længe forholde os til, om der kan laves forbedrin-

ger af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel på baggrund af den evalue-

ring af modellen, som ligger, dvs. de fem års erfaringer vi har. Kan vi lære af det,

og gøre det endnu mere præcist og bedre til gavn for os alle sammen.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 3/4

Endelig ser jeg et potentiale for at styrke samarbejdet mellem de forskellige aktø-

rer i uddannelses- og beskæftigelsessystemet. Vi har derfor, som beskæftigelses-

ministeren var inde på, et partnerskab på tegnebrættet for at forbedre overgangen

fra uddannelse til job.

Tak for ordet

–

og for at give anledning til en meget vigtig diskussion.

Med venlig hilsen

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Ane Halsboe-Jørgensen

Side 4/4