Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Karsten Hønge
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af den 20. december 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 100 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Karsten Hønge (SF).
Spørgsmål nr. 100:
”Anerkender
ministeren, at de grupper, som er i lavrisiko for ledighed og nu har
mulighed for at gøre brug af ASE’s lønforsikring, er med til at understøtte det dan-
ske flexicuritysystem, og at dagpengesystemet og den danske model således
bliver yderligere udsat, såfremt førnævnte grupper ikke oplever et tilstrækkeligt
incitament til at være medlem af en traditionel a-kasse, samt at dette kan medføre
samfundsøkonomiske konsekvenser? Der henvises til artiklen på Finans.dk den
24. november 2019
”ASE’s
nye forsikringsvåben sætter den danske Ledighedsmo-
del under pres” og indlægget på Altinget.dk den 17. december 2019
af Kim Serup,
direktør i Min A-kasse
”Min
A-kasse:
ASE’s
nye forsikringsmodel er en lukket fest
for særlige medlemmer.”
Svar:
Vi skal værne om vores dagpengesystem og flexicuritymodel, da det har gjort Dan-
mark til et land med et mere fleksibelt og tryggere arbejdsmarked end mange af de
lande, vi sammenligner os med.
Styrken ved vores dagpengesystem er solidariteten. Til forskel fra andre lønforsik-
ringer, som fortsat bakker solidarisk op om dagpengesystemet, adskiller ASE’s nye
lønsikringsprodukt sig ved, at a-kassemedlemsskab ikke er et krav.
Der er en række mekanismer, som gør sig gældende, hvis flere vælger at forsikre
sig gennem private lønforsikringer, uden fortsat at være medlem af en a-kasse.
Det danske dagpengesystem er en forsikringsordning, der er finansieret af de ar-
bejdsløshedsforsikrede via et fast årligt obligatorisk medlemsbidrag og staten. Per-
soner med meget lav risiko for ledighed betaler mere ind, end de får udbetalt i dag-
penge. Hvis sådanne personer melder sig ud af a-kassen vil det derfor indebære
merudgifter til dagpengesystemet for staten.
Det er svært entydigt at sige, hvordan de samlede incitamenter ser ud for den for-
sikrede sammenlignet med i dag
–
og derved hvilken betydning forsikringsordnin-
gen kan få for beskæftigelsen på arbejdsmarkedet. Den højere kompensationsgrad
17. januar 2020
J.nr.
2020 - 50