2019-20
Alm.del Beretning 4
Offentligt
2214855_0001.png
Beretning nr.
4
Folketinget 2019-20
Beretning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 23. juni 2020
Beretning
om
gennemførelsen af en udredning om håndteringen af covid-19
1. Baggrund for beretningen
Udvalget for Forretningsordenen besluttede på sit møde
den 27. maj 2020 på baggrund af et ønske herom fra et fler-
tal af partier at nedsætte et underudvalg til at overveje og
forberede en udredning om covid-19 og håndteringen heraf.
Som medlemmer af underudvalget blev følgende udpe-
get: Flemming Møller Mortensen (S), Karsten Lauritzen
(V), Peter Skaarup (DF), Andreas Steenberg (RV), Kirsten
Normann Andersen (SF), Peder Hvelplund (EL), Mai Mer-
cado (KF), Lars Boje Mathiesen (NB), Ole Birk Olesen
(LA), Torsten Gejl (ALT), Simon Emil Ammitzbøll-Bille
(UFG) og Sikandar Siddique (UFG).
Underudvalget konstituerede sig i sit første møde den 29.
maj 2020 med Karsten Lauritzen (V) som formand og
Flemming Møller Mortensen (S) som næstformand.
Underudvalget har i en række møder drøftet muligheder-
ne for at iværksætte en udredning, med hensyn både til ud-
redningens form og dens indhold og tidsmæssige udtræk-
ning. Underudvalget har herunder afholdt møder med høje-
steretsdommer, dr.jur. Jens Peter Christensen, rigsrevisor
Lone Strøm og statsrevisorerne Klaus Frandsen og Henrik
Thorup. Endvidere har underudvalget modtaget repræsen-
tanter for DJØF, Advokatrådet, Den Danske Dommerfor-
ening, Lægeforeningen og Foreningen af Speciallæger i fo-
retræde.
Underudvalget besluttede i sit møde den 18. juni 2020 at
give indstilling til Udvalget for Forretningsordenen om at
afgive denne beretning indeholdende det under det følgende
punkt anførte om gennemførelse af en udredning.
2. Nærmere om en udredning om covid-19
Et
flertal
i underudvalget (S, V, DF, RV, SF, KF og LA)
ønsker en udredning efter følgende retningslinjer:
Formålet med udredningen: Læring af covid-19
Flertallet anerkender, at Danmark står i en helt ekstraor-
dinær situation på grund af covid-19. Ikke tidligere har Dan-
mark oplevet en krise som denne. Derfor har regeringen,
Folketinget og befolkningen på meget kort tid skullet tage et
stort ansvar og træffe vigtige beslutninger af væsentlig be-
tydning for både befolkningens sundhed og samfundsøkono-
mien.
Det rejser naturligvis spørgsmålet, om Danmark var godt
nok forberedt på covid-19, og om der blev truffet de rigtige
beslutninger i forbindelse med nedlukningen af Danmark.
For selv om krisen langtfra er ovre, bør vi allerede nu evalu-
ere indsatsen og lære af, hvordan den indledende fase af co-
ronakrisen blev håndteret. Det handler om at blive klogere
og dermed sikre en retvisende beskrivelse og læring for ef-
tertiden, så vi står stærkere, hvis en lignende krise og pande-
mi igen rammer Danmark.
Periodemæssig afgrænsning
Flertallet foreslår konkret, at der i første omgang søges
opbakning til en udredning, der evaluerer perioden fra den
1. januar 2020, hvor det stod klart, at covid-19 spredte sig i
Kina, og frem til, at Danmark gik fra nedlukningsfase til
genåbningsfase i april 2020.
Undersøgelsesform: Ekspertudredning
Det er flertallets vurdering, at en uvildig ekspertudred-
ning vil være det bedste og mest effektive redskab til at eva-
luere og opnå denne læring. En ekspertudredning vil
samtidig kunne sikre grundighed og hastighed og dermed
også den fornødne aktualitet.
Samme undersøgelsesform blev brugt i forbindelse med
den historiske udredning af Danmarks militære engagement
i Kosovo, Afghanistan og Irak. Der henvises til den politiske
aftale, der lå til grund herfor.
Med en uvildig ekspertudredning vil et hold af sundheds-
faglige eksperter med indsigt i virologi og epidemiologi,
samfundsvidenskabelige eksperter i form af jurister og poli-
tologer med speciale i henholdsvis offentlig ret og forvalt-
ning og økonomer skulle kortlægge det materiale, der lå til
grund for regeringens håndtering af krisen.
Herudover skal ekspertudredningen i fornødent omfang
kunne inddrage dansk og international ekspertise, der kan
bistå med at afdække håndteringen af covid-19 i lande som
Norge, Sverige og Tyskland.
AX024875
Beretning af almen art - 2019-20 nr. 4
2214855_0002.png
2
Ekspertgruppen skal bestå af fem personer, og det forud-
sættes, at de udpegede eksperter frikøbes til opgaven. Fler-
tallet ønsker, at underudvalget vælger en formand for eks-
pertgruppen, der efterfølgende kommer med indstilling til
underudvalget om, hvem de øvrige fire eksperter kunne væ-
re. Formanden vil blive bedt om at indstille to til tre forskel-
lige personer til hver af de øvrige poster i ekspertgruppen.
Med denne udpegningsprocedure sikres et godt og effektivt
samarbejdsklima i gruppen og et højt fagligt niveau.
Flertallet ønsker, at eksperterne får adgang til alle rele-
vante akter og dokumenter, herunder det materiale og den
information, der tilgik Statsministeriet i den indledende fase
fra andre ministerier og styrelser, med særligt fokus på hen-
holdsvis Sundheds- og Ældreministeriet, Sundhedsstyrelsen,
Statens Serum Institut, Lægemiddelstyrelsen, Styrelsen for
Patientsikkerhed, Justitsministeriet og Finansministeriet. Det
vil naturligvis være op til regeringen at vurdere, hvilket ma-
teriale den ønsker at udlevere, da der kun findes lovhjemmel
til at tvinge regeringen hertil, hvis en kommission nedsættes
med ophæng i lov om undersøgelseskommissioner.
Flertallet ønsker som med krigsudredningen, at eksperter-
ne selv tilrettelægger deres arbejdsform og metode.
Det er flertallets klare mål, at ekspertudredningen skal
bringe viden om forløbet til brug for læring. Det er ikke fler-
tallets ønske at placere et politisk eller retligt ansvar over for
hverken embedsmænd eller politikere.
Det er flertallets ønske, at udredningen skal være færdig
og offentliggjort senest i januar 2021. Alle involverede
myndigheder skal medvirke til, at udredningsarbejdet frem-
mes hurtigst muligt, men bør gives rimelige frister til at
fremfinde og udlevere materiale. Skulle epidemien blusse op
igen, bør der udvises forståelse for, at myndighederne også
skal anvende ressourcer til at bekæmpe epidemien.
Ekspertgruppen skal løbende orientere underudvalget om
fremdriften i sit arbejde, jf. nedenfor.
Flertallet noterer sig, at nedsættelsen af ekspertudrednin-
gen ikke er til hinder for, at andre myndigheder, herunder
Folketingets Ombudsmand, Rigsrevisionen eller Statsreviso-
rerne, igangsætter deres egen undersøgelse.
Ekspertudredningens omfang og indhold
Flertallet anerkender, at såfremt det skal være muligt at
foretage en evaluering inden for den afsatte tid, er det afgø-
rende med et snævert afgrænset kommissorium.
Til brug for at drage de bedste erfaringer og dermed lære
mest muligt af den indledende fase af forløbet omkring co-
vid-19 er der behov for, at udredningen bl.a. afdækker, hvil-
ke forudsætninger sundhedsvæsenet og beredskabet havde
for at håndtere en pandemi som covid-19, herunder om tidli-
gere regeringers prioriteringer på sundhedsområdet har haft
betydning herfor, og hvilke forudsætninger de nu nedlagte
epidemikommissioner havde. Ydermere skal udredningen
afdække, hvad beredskabet var, herunder hvilke foranstalt-
ninger der blev truffet for at inddæmme smitten fra eksem-
pelvis hjemvendte borgere, og afdække myndighedernes
testkapacitet og sygehusenes behandlingskapacitet samt i
forlængelse heraf vurdere regeringens strategi, herunder
baggrunden for strategiskiftene undervejs og beredskabets
betydning for regeringens valg af teststrategi. Udredningen
skal i forlængelse heraf også kortlægge grundlaget for den
hastelovgivning, der blev gennemført i forbindelse med ned-
lukningen, herunder redegøre for og vurdere karakteren af
det sundhedsfaglige og fagøkonomiske grundlag for forsla-
gene til hastelovgivning. Flertallet ønsker svar på, om fagli-
ge indsigter hos embedsmænd og myndigheder kunne for-
midles frit til Folketinget og offentligheden i overensstem-
melse med den danske tradition for en centraladministration,
som udvikler sin faglighed i et samspil med landets førende
forskningsmiljøer, og som stiller sine indsigter til rådighed
for Folketinget og offentligheden, når det af embedsmænd
og myndigheder skønnes relevant, eller når det efterspørges
af Folketinget og offentligheden.
Endelig skal udredningen – i forlængelse af ovenstående
– afdække, hvilke muligheder Folketinget havde for at føre
kontrol med regeringens ageren og samspil under nedluk-
ningen.
Udredningen vil også i relevant omfang og under hensyn-
tagen til den tidsmæssige ramme skulle klarlægge den dan-
ske håndtering sammenlignet med lande som Tyskland,
Norge og Sverige.
Udredningen skal ud over en evaluering af den indleden-
de fase af forløbet omkring covid-19 indeholde anbefalinger
til, hvordan man bedst håndterer en lignende krise.
Som nævnt indledningsvis foreslås det, at udredningen
skal evaluere perioden fra primo januar 2020, hvor det stod
klart, at covid-19 spredte sig i Kina, og frem til genåbningen
i april 2020, hvor Danmark gik fra nedlukningsfase til gen-
åbningsfase.
Når udredningen foreligger, ønsker flertallet, at der skal
afholdes en offentlig høring i Folketinget, hvor Folketingets
medlemmer vil få mulighed for at spørge eksperterne bag
udredningen nærmere ind til indhold, konklusioner og anbe-
falinger.
På samme måde vil det ligeledes være muligt at kalde re-
geringen i samråd m.v. på baggrund af udredningen.
Et
mindretal
i underudvalget (EL) bemærker, at mindre-
tallet støtter forslaget om en udredning, men hertil bemær-
ker mindretallet følgende:
Det er Enhedslistens opfattelse, at der skal gennemføres
en undersøgelse af håndteringen af covid-19-pandemien, der
omfatter tre faser: En første fase strækkende sig fra den 1.
januar 2015 til den 31. december 2019, der belyser, hvilket
beredskab der var til stede til håndtering af en epidemi, her-
under sikringen af tilstrækkelig kapacitet i forhold til test,
værnemidler, medicin, sengepladser og personalemæssige
ressourcer, og hvilke politiske beslutninger der er truffet
herom i perioden, en anden fase omfattende nedlukningspe-
rioden fra den 1. januar 2020 til den 14. april 2020 og en
tredje fase omfattende genåbningsperioden fra den 15. april
2020 til den 1. september 2020, hvor der for begge de sidst-
nævnte fasers vedkommende sker en belysning af de beslut-
ninger, der er truffet af regering, Folketing og sundheds-
myndigheder.
Undersøgelsens formål skal være at sikre viden og læ-
ring, der kan give regering og Folketing et godt grundlag for
at træffe beslutninger, der bedst muligt ruster det danske
samfund til at forebygge og håndtere nye epidemier.
Beretning af almen art - 2019-20 nr. 4
2214855_0003.png
3
En afgørende forudsætning for at opnå den nødvendige
læring er, at der sikres fuld åbenhed om beslutninger, der er
truffet i alle tre faser, så det bl.a. klarlægges, om beslutnin-
gerne er truffet ud fra politiske, kapacitetsmæssige eller
sundhedsfaglige hensyn.
Det er Enhedslistens ønske, at der skal sikres adgang til
alle relevante dokumenter og mulighed for afhøring af vid-
ner med de fornødne retssikkerhedsmæssige garantier. En-
hedslisten beklager derfor, at underudvalgets flertal ikke har
villet tilgodese Enhedslistens forslag om at indarbejde dette
i forslaget til en udredning.
3. Udvalget for Forretningsordenens konklusioner
Udvalget for Forretningsordenen konstaterer, at et flertal
i underudvalget, som modsvarer et flertal i Udvalget for For-
retningsordenen og i Folketinget, står bag et ønske om en
udredning efter de nærmere angivne retningslinjer i flertal-
lets udtalelse ovenfor. Udvalget tilslutter sig på den bag-
grund, at en sådan udredning iværksættes.
Udvalget finder, at det nedsatte underudvalg bør følge
udredningsarbejdet tæt og således fungere som følgegruppe
for udredningen, herunder varetage dialogen med forskerne
bag udredningen og søge at sikre, at arbejdet fremmes hur-
tigst muligt. Folketingsgrupperne bør på almindelig vis have
mulighed for at udskifte deres medlemmer af underudvalget
permanent eller midlertidigt.
Udvalget konstaterer, at der i underudvalget er ønske om,
at professor emeritus Jørgen Grønnegård Christensen, Aar-
hus Universitet, udpeges som formand for ekspertgruppen
og anmodes om at give indstilling om udpegning af ekspert-
gruppens øvrige medlemmer. Udvalget tilslutter sig dette
ønske.
Udvalget konstaterer, at der vil være behov for fastsættel-
se af nærmere retningslinjer for ekspertgruppens adgang til
og brug af materiale fra myndighederne, på samme måde
som der f.eks. blev fastsat retningslinjer for arbejdet med
udredningen om baggrunden for Danmarks militære engage-
ment i Kosovo, Afghanistan og Irak. Af retningslinjerne skal
bl.a. fremgå, at alene ekspertgruppen skal have adgang til
materialet fra myndighederne, og at materialet skal opbeva-
res under betryggende forhold. Udvalget anmoder underud-
valget om at fastsætte sådanne retningslinjer og forudsætter i
den forbindelse, at det i relevant omfang sker i dialog med
regeringen.
P.u.v.
Henrik Dam Kristensen
formand