Udvalget for Forretningsordenen 2019-20, Udvalget til Valgs Prøvelse 2019-20
UFO Alm.del Bilag 35, UVP Alm.del Bilag 5
Offentligt
2123223_0001.png
Stram Kurs
Att.: Rasmus Paludan
Valgnævnet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
valg.sim.dk
Enhed
Valgenheden
Sagsbehandler
Anna Nystrup
Sagsnr.
2019 - 9301
Doknr.
177595
Dato
11. december
2019
Afgørelse om midlertidig udelukkelse af partiet Stram Kurs fra
fortsat at indsamle vælgererklæringer til folketingsvalg og Eu-
ropa-Parlamentsvalg
Valgnævnet skal meddele, at nævnet har truffet afgørelse om midlertidigt at udelukke
partiet Stram Kurs fra fortsat at indsamle vælgererklæringer til brug for deltagelse i fol-
ketingsvalg og Europa-Parlamentsvalg med henblik på Valgnævnets undersøgelse af,
om der er grundlag for at træffe afgørelse om udelukkelse af partiet fra fortsat at ind-
samle vælgererklæringer og annullation af partiets indsamling af vælgererklæringer.
Valgnævnets afgørelse om midlertidigt at udelukke Stram Kurs fra fortsat at indsamle
vælgererklæringer indebærer, at Stram Kurs ikke kan indsamle vælgererklæringer,
hverken digitalt eller papirbaseret, indtil det tidspunkt, hvor Valgnævnet enten træffer
afgørelse om udelukkelse og annullation af partiets indsamling af vælgererklæringer el-
ler træffer beslutning om at indstille undersøgelsen. Partiet vil således indtil videre være
afskåret fra at indsamle vælgererklæringer i vælgererklæringssystemet. Der vil derfor
ikke fra vælgererklæringssystemet blive sendt invitationer ud til de indtastede e-mail-
adresser om at afgive vælgererklæring
Valgnævnets afgørelse berører ikke Stram Kurs’ ret til at stille op til folketingsvalg, så
længe den tidligere anmeldelse til folketingsvalg er gyldig. Anmeldelsen af Stram Kurs
er gyldig i 18 måneder fra anmeldelsens dato den 27. april 2019, dvs. frem til den 27.
oktober 2020. Nedenfor følger nærmere om sagens baggrund, sagens faktiske omstæn-
digheder, retsgrundlaget for afgørelsen og Valgnævnets begrundelse for afgørelsen:
1. Sagens baggrund
Den 27. april 2019 indgav partiet Stram Kurs anmeldelse til Økonomi- og Indenrigsmi-
nisteriet, nu Social- og Indenrigsministeriet, om partiets deltagelse i kommende folke-
tingsvalg. Anmeldelsen skete efter § 12, stk. 1, i lov om valg til Folketinget
1
og reglerne
herom i vælgererklæringsbekendtgørelsen.
2
Den 6. maj 2019 godkendte Økonomi- og Indenrigsministeriet, nu Social- og Indenrigs-
ministeriet,
Stram Kurs’ anmeldelse som fyldestgørende grundlag for partiets deltagelse
1
2
Jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 7. februar 2019 som ændret ved lov nr. 950 af 17. september 2019.
Bekendtgørelse nr. 13 af 7. januar 2016 om anvendelse af en digital løsning til brug for anmeldelse af nye
partier og indsamling af vælgererklæringer.
UVP, Alm.del - 2019-20 - Bilag 5: Orientering fra social- og indenrigsministeren om afgørelse fra Valgnævnet vedrørende partiet Stram Kurs.
2123223_0002.png
i folketingsvalg. Anmeldelsen er gyldig indtil afholdelse af førstkommende folketings-
valg, dog mindst i 18 måneder fra anmeldelsens dato, jf. folketingsvalglovens § 12, stk.
7.
Stram Kurs deltog i folketingsvalget den 5. juni 2019, men partiet opnåede dog ikke valg
til Folketinget.
Den 9. juni 2019 søgte Stram Kurs om godkendelse af partinavnet på ny til folketings-
valg med henblik på en fornyet indsamling af vælgererklæringer og om godkendelse af
partinavnet med henblik på indsamling af vælgererklæringer til deltagelse i kommende
Europa-Parlamentsvalg.
Den 23. september 2019 godkendte Valgnævnet Stram Kurs som navn på et nyt parti til
deltagelse i kommende folketingsvalg og Europa-Parlamentsvalg. Den meddelte god-
kendelse af partinavnet er gyldig i tre år fra afgørelsens dato, jf. folketingsvalglovens §
12, stk. 2, 2. pkt., dvs. til og med den 23. september 2022.
Den 4. december 2019 blev Stram Kurs efter partiets ønske oprettet i vælgererklærings-
systemet med henblik på indsamling af vælgererklæringer til folketingsvalg og Europa-
Parlamentsvalg.
Social- og indenrigsministeren har den 9. december 2019 i medfør af folketingsvalglo-
vens § 12 a, stk. 2, og Europa-Parlamentsvalglovens
3
§ 11 a, stk. 2, anmodet Valgnævnet
om at træffe afgørelse om midlertidigt at udelukke Stram Kurs fra at indsamle vælger-
erklæringer med henblik på, at Valgnævnet kan undersøge nærmere, om der er grundlag
for at udelukke partiet fra fortsat at indsamle vælgererklæringer og annullere partiets
indsamling af vælgererklæringer.
På den baggrund er Stram Kurs ved e-post af 9. december 2019 anmodet om en udta-
lelse i sagen.
Stram Kurs er ved e-post af 11. december 2019 fremkommet med to høringssvar med
bilag, der er vedlagt som bilag til denne afgørelse.
2. Sagens faktiske omstændigheder
Valgnævnet har til brug for sin behandling af sagen fra Social- og Indenrigsministeriet
rekvireret et udtræk over samtlige de e-mailadresser, som Stram Kurs har indlæst i væl-
gererklæringssystemet.
På den baggrund kan Valgnævnet konstatere, at Stram Kurs den 4. og 5. december 2019
har indlæst i alt ca. 55.000 e-mailadresser til hver valgtype i systemet, dvs. ca. 55.000
e-mailadresser til folketingsvalg henholdsvis til Europa-Parlamentsvalg, i alt ca.
110.000 e-mailadresser.
2.1. Dubletter
Ud af de ca. 55.000 e-mailadresser, der er indlæst til hver valgtype, er kun ca. 40.000
unikke. I mere end 9.000 tilfælde er den samme e-mailadresse indlæst mere end én
gang til hver valgtype. Heraf er ca. 3.200 indlæst mere end 2 gange og 730 mere end 5
gange til hver valgtype. Én e-mailadresse er indlæst 56 gange til hver valgtype. Det
nævnte mønster gør sig gældende helt parallelt for begge valgtyper.
3
Jf. lovbekendtgørelse nr. 140 af 7. februar 2019 som ændret ved lov nr. 950 af 17. september 2019.
2
UVP, Alm.del - 2019-20 - Bilag 5: Orientering fra social- og indenrigsministeren om afgørelse fra Valgnævnet vedrørende partiet Stram Kurs.
2123223_0003.png
Social- og Indenrigsministeriet har over for Valgnævnet oplyst, at en e-mailadresse nor-
malt kun vil skulle indlæses én gang pr. valgtype. Kun hvis to eller flere personer deler
en e-mailadresse, kan det være relevant på samme tid at indlæse den samme e-mail-
adresse flere gange til samme valgtype.
Social- og Indenrigsministeriet har desuden over for Valgnævnet oplyst, at vælgererklæ-
ringssystemet automatisk 7 dage efter indlæsningen af vælgerens e-mailadresse udsen-
der en e-mail med et link til at afgive en vælgererklæring. Der sendes en e-mail pr. ind-
læst e-mailadresse. Når en vælgers e-mailadresse er indlæst flere gange, sender syste-
met således et tilsvarende antal e-mails med links til e-mailadressen. Det sætter vælge-
ren i stand til at videresende de ekstra invitationer med links, sådan at andre vælgere
uden at skulle vente 7 dage
umiddelbart kan afgive deres vælgererklæring. Social- og
Indenrigsministeriet har imidlertid ikke oplysninger om, hvorvidt de pågældende væl-
gere vil benytte linkene til systemet på denne måde, om de pågældende vælgere har til-
knytning til partiet, eller om der er tale om e-mailadresser, som partiet selv råder over i
en eller anden udstrækning.
2.2. Manglende samtykke
Det må desuden antages, at en meget stor andel af e-mailadresserne stammer fra Stram
Kurs' første indsamling af vælgererklæringer.
Social- og Indenrigsministeriet har over for Valgnævnet oplyst, at en e-mailadresse til-
hørende en af ministeriets medarbejdere blev afgivet til partiet i forbindelse med mini-
steriets afdækning af partiets omgåelse af vælgererklæringsreglerne i foråret 2019, og at
den pågældende medarbejder ikke på ny har oplyst sin e-mailadresse til partiet eller
givet samtykke til, at e-mailadressen på ny blev indlæst i systemet, ligesom den pågæl-
dende medarbejder heller ikke tidligere har samtykket til at anvende e-mailadressen til
at støtte partiets opstilling til Europa-Parlamentsvalg (hvilket partiet først den 23. sep-
tember 2019 blev godkendt til at indsamle vælgererklæringer til). Social- og Indenrigs-
ministeriet kan konstatere, at denne e-mailadresse optræder 3 gange til hver valgtype i
den aktuelle indsamling.
Endelig fremgår det, uanset at Stram Kurs den 4. og 5. december 2019 har indlæst ca.
55.000 mailadresser til Europa-Parlamentsvalg, ikke af partiets hjemmeside på de på-
gældende dage
hvor man kan indtaste sin e-mailadresse
at partiet også ønsker at
opstille til Europa-Parlamentsvalg. Her er alene omtalt folketingsvalg.
3. Retsgrundlaget for afgørelsen
3.1. Vælgererklæringsbekendtgørelsen
Reglerne om partiets indsamling af e-mailadresser til brug for afgivelse af vælgererklæ-
ringer står i vælgererklæringsbekendtgørelsens § 5, stk. 1 og 2, der lyder således:
Ӥ
5.
En vælger, der ønsker at afgive en vælgererklæring ved brug af den digitale løsning, skal først
afgive en støttetilkendegivelse til partiet i form af vælgerens e-mailadresse, jf. dog §§ 14 og 15. Støttetil-
kendegivelsen er ikke bindende for vælgeren. Partiet skal sikre, at oplysninger om vælgeren behandles
efter reglerne i persondataloven, herunder at vælgeren ved afgivelse af støttetilkendegivelsen samtidig
giver udtrykkeligt samtykke til, at partiet kan behandle oplysninger om vælgeren og registrere dem i
den digitale løsning.
Stk. 2.
Partiet skal registrere støttetilkendegivelsen i den digitale løsning. Når der er forløbet 7 dage
fra registreringen, modtager vælgeren en e-mail fra den digitale løsning. E-mailen indeholder et link,
der sammen med vælgerens
digitale signatur skal benyttes for at få adgang til løsningen.”
3.2. Databeskyttelsesforordningen
3
UVP, Alm.del - 2019-20 - Bilag 5: Orientering fra social- og indenrigsministeren om afgørelse fra Valgnævnet vedrørende partiet Stram Kurs.
2123223_0004.png
Databeskyttelsesforordningens
4
artikel 9, stk. 1 og stk. 2, litra a, lyder således:
”1. Behandling af personoplysninger om race eller etnisk oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk
overbevisning eller fagforeningsmæssigt tilhørsforhold samt behandling af genetiske data, biometriske
data med det formål entydigt at identificere en fysisk person, helbredsoplysninger eller oplysninger om
en fysisk persons seksuelle forhold eller seksuelle orientering er forbudt.
2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis et af følgende forhold gør sig gældende:
a)
Den registrerede har givet udtrykkeligt samtykke til behandling af sådanne personoplysninger til
et eller flere specifikke formål, medmindre det i EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret er
fastsat, at det i stk. 1 omhandlede forbud ikke kan hæves ved den registreredes samtykke.”
I forordningens artikel 4, nr. 11, defineres et samtykke på følgende måde:
”11) »samtykke« fra den registrerede: enhver frivillig, specifik, informeret og utvetydig viljestilkendegi-
velse fra den registrerede, hvorved den registrerede ved erklæring eller klar bekræftelse indvilliger i, at
personoplysninger, der vedrører den pågældende, gøres til genstand for behandling.”
Databeskyttelsesforordningens
5
artikel 7, stk. 1, lyder således:
”1. Hvis behandling er baseret på samtykke, skal den dataansvarlige kunne påvise, at
den registrerede
har givet samtykke til behandling af sine personoplysninger.”
3.3. Folketingsvalgloven og Europa-Parlamentsvalgloven
Folketingsvalglovens § 12 a lyder således:
Ӥ
12 a.
Valgnævnet kan efter anmodning fra social- og indenrigsministeren i tilfælde af grove eller
gentagne retsbrud i forbindelse med et partis indsamling af vælgererklæringer træffe afgørelse om at
udelukke partiet fra fortsat at indsamle vælgererklæringer og annullere partiets indsamling af vælger-
erklæringer til brug for indgivelse af anmeldelse som opstillingsberettiget parti til valg til Folketinget
og valg til Europa-Parlamentet. Valgnævnets afgørelse efter 1. pkt. gælder indtil afslutningen af den
resterende del af den periode eller de perioder, hvor partinavnet er godkendt som navnet på et nyt parti
til deltagelse i valg til Folketinget og valg til Europa-Parlamentet.
Stk. 2.
Valgnævnet kan efter anmodning fra social- og indenrigsministeren i tilfælde af en begrundet
mistanke om grove eller gentagne retsbrud i forbindelse med et partis indsamling af vælgererklæringer
træffe afgørelse om at udelukke partiet midlertidigt fra fortsat at indsamle vælgererklæringer med hen-
blik på Valgnævnets undersøgelse af, om der er grundlag for at træffe afgørelse efter stk. 1, 1. pkt. Valg-
nævnets afgørelse efter 1. pkt. gælder, indtil Valgnævnet har truffet afgørelse efter stk. 1, 1. pkt., eller
indtil Valgnævnet har truffet beslutning om at indstille undersøgelsen.
Stk. 3.
Et parti skal give og tilvejebringe de oplysninger og dokumenter, herunder de vælgererklæ-
ringer, som Valgnævnet forlanger til brug for en afgørelse efter stk. 1, 1. pkt., eller stk. 2, 1. pkt. Tilside-
sætter et parti sin pligt efter 1. pkt., kan Valgnævnet træffe afgørelse om at udelukke partiet midlertidigt
fra fortsat at indsamle vælgererklæringer, indtil partiet har opfyldt sin pligt efter 1. pkt.
Stk. 4.
Har et parti indgivet partianmeldelse, kan social- og indenrigsministeren i de i stk. 1, 1. pkt.,
eller stk. 2, 1. pkt., nævnte tilfælde sætte behandlingen af partianmeldelsen i bero, indtil Valgnævnet
har truffet afgørelse efter stk. 1, 1. pkt., eller indtil Valgnævnet har truffet beslutning om at indstille
undersøgelsen.
Stk. 5.
Den, der på tidspunktet for Valgnævnets afgørelse efter stk. 1, 1. pkt., er eller på tidspunktet
for social- og indenrigsministerens anmodning til Valgnævnet efter stk. 1, 1. pkt., eller stk. 2, 1. pkt.,
har været registreret som indehaver af partinavnet, kan tidligst indgive ansøgning om godkendelse af
det samme partinavn 1 år efter udløbet af den periode, der er nævnt i stk. 1, 2. pkt.
Stk. 6.
Social- og indenrigsministeren orienterer Folketinget om sin anmodning om en afgørelse
efter stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., og om sin beslutning efter stk. 4 senest 1 uge efter anmodningen
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og
om ophævelse af direktiv 95/46/EF.
4
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og
om ophævelse af direktiv 95/46/EF.
5
4
UVP, Alm.del - 2019-20 - Bilag 5: Orientering fra social- og indenrigsministeren om afgørelse fra Valgnævnet vedrørende partiet Stram Kurs.
2123223_0005.png
henholdsvis beslutningen. Social- og indenrigsministeren orienterer Folketinget om Valgnævnets af-
gørelse efter stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt.,
senest 1 uge efter afgørelsen.”
Europa-Parlamentsvalglovens § 11 a indeholder helt enslydende bestemmelser for så
vidt angår indsamling af vælgererklæringer til Europa-Parlamentsvalg.
Bestemmelserne blev indsat ved lov nr. 950 af 17. september 2019 (lovforslag nr. L 1,
2018-19, 2. samling). Af lovforslagets almindelige bemærkninger fremgår bl.a. følgende:
”3.1.3.2. Udelukkelse fra fortsat indsamling og
annullation af indsamling af vælgererklæringer
Det foreslås, at Valgnævnet får kompetence til efter anmodning fra social- og indenrigsministeren i
tilfælde af grove eller gentagne retsbrud i forbindelse med et partis indsamling af vælgererklæringer
at træffe afgørelse om at udelukke partiet fra fortsat at indsamle vælgererklæringer og annullere par-
tiets indsamling af vælgererklæringer til brug for indgivelse af anmeldelse som opstillingsberettiget
parti til folketingsvalg og Europa-Parlamentsvalg. Dette vil være en effektiv sikring af, at et parti ikke
må kunne gennemføre en indsamling af vælgererklæringer, hvis partiet groft eller gentagne gange har
overtrådt lovgivningen i forbindelse med indsamling af vælgererklæringer. Ved at stille krav om, at
der skal foreligge grove eller gentagne retsbrud sikres, at sanktionen står i et rimeligt forhold til over-
trædelsen.
Grove eller gentagne retsbrud i forbindelse med et partis indsamling af vælgererklæringer vil fore-
ligge, hvis et parti indsamler vælgererklæringer i strid med eftertænksomhedsperioden, der er fastsat
i folketingsvalglovens § 12 og regler fastsat i medfør heraf henholdsvis Europa-Parlamentsvalglovens
§ 11 og regler fastsat i medfør heraf. Tilsvarende gælder, hvis et parti indsamler vælgererklæringer og
i den forbindelse foretager omgåelse eller manipulation med identifikation af vælgere, herunder med
deres NemID (eller et eventuelt fremtidigt tilsvarende elektronisk identifikationsmiddel). Derudover
vil udtrykket efter omstændighederne kunne omfatte andre grove eller gentagne retsbrud i forbin-
delse med et partis indsamling af vælgererklæringer, herunder f.eks. overtrædelser af straffeloven el-
ler grove eller gentagne overtrædelser af databeskyttelsesforordningen eller databeskyttelsesloven i
forbindelse med et partis indsamling af vælgererklæringer.
Valgnævnets afgørelse om udelukkelse og annullation af et partis indsamling af vælgererklæringer vil
gælde indtil afslutningen af den resterende del af den periode eller de perioder, hvor partinavnet er
godkendt som navnet på et nyt parti til deltagelse i folketingsvalg og Europa-Parlamentsvalg. Det på-
gældende parti vil herefter være afskåret fra at fortsætte sin indsamling af vælgererklæringer i den
resterende del af den periode, hvor partinavnet er godkendt med henblik på indsamling af vælgerer-
klæringer. Partiet vil desuden være afskåret fra at påbegynde en ny indsamling af vælgererklæringer
i den resterende del af den periode, hvor partinavnet er godkendt med henblik på indsamling af væl-
gererklæringer. For et parti, der indsamler vælgererklæringer til brug for opstilling til både folketings-
valg og Europa-Parlamentsvalg, og som i den forbindelse har begået grove eller gentagne retsbrud i
forbindelse med den ene indsamling af vælgererklæringer, vil det indebære, at begge indsamlinger vil
blive udelukket og annulleret.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, (folketingsvalglovens § 12 a, stk. 1) og § 2, nr. 1, (Europa-Par-
lamentsvalglovens § 11 a, stk. 1) med tilhørende bemærkninger.
3.1.3.3. Midlertidig udelukkelse fra indsamling af vælgererklæringer
Endvidere foreslås det, at Valgnævnet får kompetence til efter anmodning fra social- og indenrigsmi-
nisteren i tilfælde af en begrundet mistanke om grove eller gentagne retsbrud i forbindelse med et
partis indsamling af vælgererklæringer at træffe afgørelse om at udelukke partiet midlertidigt fra fort-
sat at indsamle vælgererklæringer med henblik på Valgnævnets undersøgelse af, om der er grundlag
for at træffe en afgørelse om udelukkelse og annullation af partiets indsamling af vælgererklæringer.
Herved sikres, at Valgnævnet får den fornødne tid til undersøgelsen af, om der er grundlag for at
træffe en afgørelse om udelukkelse og annullation af et partis indsamling af vælgererklæringer, uden
at et parti, der groft eller gentagne gange overtræder lovgivningen i forbindelse med indsamlingen af
vælgererklæringer, i mellemtiden kan opnå det fornødne antal vælgererklæringer til at blive opstil-
lingsberettiget. Ved at stille krav om, at der skal foreligge begrundet mistanke om grove eller gentagne
retsbrud, og at udelukkelsen alene er midlertidig, sikres, at sanktionen står i et rimeligt forhold til den
begrundede mistanke om overtrædelsen.
Valgnævnets afgørelse om at udelukke et parti midlertidigt fra fortsat at indsamle vælgererklæringer
vil gælde, indtil Valgnævnet har truffet afgørelse om udelukkelse og annullation af partiets indsamling
af vælgererklæringer, eller indtil Valgnævnet har truffet beslutning om at indstille undersøgelsen.
5
UVP, Alm.del - 2019-20 - Bilag 5: Orientering fra social- og indenrigsministeren om afgørelse fra Valgnævnet vedrørende partiet Stram Kurs.
2123223_0006.png
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, (folketingsvalglovens § 12 a, stk. 2) og § 2, nr. 1, (Europa-
Parlamentsvalglovens § 11 a, stk. 2) med tilhørende bemærkninger.”
Af de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 1 (folketingsvalglovens § 12 a, stk.
1 og 2), fremgår bl.a. følgende:
”Til nr. 1
[…]
Den foreslåede bestemmelse i folketingsvalglovens
§ 12 a, stk. 1, 1. pkt.,
fastsætter, at Valgnævnet efter
anmodning fra social- og indenrigsministeren i tilfælde af grove eller gentagne retsbrud i forbindelse
med et partis indsamling af vælgererklæringer kan træffe afgørelse om at udelukke partiet fra fortsat
at indsamle vælgererklæringer og annullere partiets indsamling af vælgererklæringer til brug for ind-
givelse af anmeldelse som opstillingsberettiget parti til folketingsvalg og Europa-Parlamentsvalg.
[…]
Med udtrykket ”retsbrud” sigtes til enhver tilsidesættelse, der sker i forbindelse med indsamling af
vælgererklæringer, såvel af de forskrifter, der er fastsat i lovgivningen særligt for indsamling af væl-
gererklæringer, som af de forskrifter, der også gælder for indsamling af vælgererklæringer.
Enhver tilsidesættelse af folketingsvalglovens § 12 og regler fastsat i medfør heraf, herunder den i
medfør af bl.a. § 12, stk. 10 og 11, fastsatte bekendtgørelse (vælgererklæringsbekendtgørelsen), vil så-
ledes udgøre et retsbrud.
[…]
Udtrykket ”retsbrud i forbindelse med et partis indsamling af vælgererklæringer” kan også omfatte
f.eks. overtrædelser i forbindelse med et partis indsamling af vælgererklæringer af straffeloven, data-
beskyttelsesforordningen, databeskyttelsesloven, forordningen om elektronisk identifikation og til-
lidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked, loven om udstedelse af Ne-
mID med offentlig digital signatur til fysiske personer og til medarbejdere i juridiske enheder og regler
fastsat i medfør af de nævnte love.
[…]
Med udtrykket ”grove retsbrud” sigtes til de tilsidesættelser af de ovennævnte forskrifter, der er fast-
sat i lovgivningen, enten fordi den forskrift, der er tilsidesat, må karakteriseres som væsentlig og vigtig
at overholde som led i indsamlingen af vælgererklæringer, eller fordi overtrædelsen af forskriften må
karakteriseres som meget afvigende fra forskriften. Blot én grov tilsidesættelse af forskriften vil kunne
være tilstrækkelig for at udelukke partiet fra fortsat at indsamle vælgererklæringer og annullere par-
tiets indsamling af vælgererklæringer.
[…]
Den foreslåede bestemmelse i
§ 12 a, stk. 2, 1. pkt.,
fastsætter, at Valgnævnet efter anmodning fra
social- og indenrigsministeren i tilfælde af en begrundet mistanke om grove eller gentagne retsbrud i
forbindelse med et partis indsamling af vælgererklæringer kan træffe afgørelse om at udelukke partiet
midlertidigt fra fortsat at indsamle vælgererklæringer med henblik på Valgnævnets undersøgelse af,
om der er grundlag for at træffe afgørelse efter den foreslåede bestemmelse i § 12 a, stk. 1, 1. pkt.
Herved sikres, at Valgnævnet får den fornødne tid til undersøgelsen af, om der er grundlag for at
træffe en afgørelse om udelukkelse og annullation af et partis indsamling af vælgererklæringer, uden
at et parti, der groft eller gentagne gange overtræder lovgivningen i forbindelse med indsamlingen af
vælgererklæringer, i mellemtiden kan opnå det fornødne antal vælgererklæringer for at blive opstil-
lingsberettiget. Ved at stille krav om, at der skal foreligge begrundet mistanke om grove eller gentagne
retsbrud, og at udelukkelsen alene er midlertidig, sikres, at sanktionen står i et rimeligt forhold til den
begrundede mistanke om overtrædelsen.
[…]
Afgørelse herom forudsætter, at der er begrundet mistanke om, at et parti har begået grove eller gen-
tagne retsbrud i forbindelse med partiets indsamling af vælgererklæringer. Definitionen af, hvornår
der foreligger grove eller gentagne retsbrud i forbindelse med et partis indsamling af vælgererklærin-
ger, er den samme som efter § 12 a, stk. 1, 1. pkt. I modsætning til efter § 12 a, stk. 1, 1. pkt., skal der
alene foreligge begrundet mistanke om grove eller gentagne retsbrud.
6
UVP, Alm.del - 2019-20 - Bilag 5: Orientering fra social- og indenrigsministeren om afgørelse fra Valgnævnet vedrørende partiet Stram Kurs.
2123223_0007.png
Et groft retsbrud i forbindelse med et partis indsamling af vælgererklæringer vil f.eks. foreligge, hvis
et parti blot i et enkelt tilfælde omgår den periode, der skal gå mellem vælgerens støttetilkendegivelse
til et nyt parti og vælgerens endelige afgivelse af vælgererklæring, jf. vælgererklæringsbekendtgørel-
sens § 5, stk. 2. […]
Indtaster et parti en eller flere e-mailadresser i vælgererklæringssystemet for vælgere, der ikke har
samtykket hertil, med henblik på, at systemet registrerer en afgivelse af støttetilkendegivelse uden
vælgerens samtykke hertil, vil dette enkelte tilfælde kunne være et groft retsbrud i forbindelse med
partiets indsamling af vælgererklæringer. Det samme gælder, hvis et parti gentagne gange indtaster
e-mailadresser i vælgererklæringssystemet, som vælgeren første gang har givet samtykke til at indta-
ste i vælgererklæringssystemet, med henblik på, at vælgererklæringssystemet de efterfølgende gange
registrerer en fornyet afgivelse af støttetilkendegivelse, der vil kunne benyttes af andre vælgere til
afgivelse af vælgererklæring.
[…]
I tilfælde af overtrædelser af databeskyttelsesforordningen, databeskyttelsesloven, forordningen om
elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre mar-
ked, loven om udstedelse af NemID med offentlig digital signatur til fysiske personer og til medarbej-
dere i juridiske enheder og regler fastsat i medfør af de nævnte love må det bero på en konkret vurde-
ring, om en enkeltstående overtrædelse kan anses for et groft retsbrud. Gentagne overtrædelser af
disse bestemmelser vil være omfattet af bestemmelsen.
Gentagne retsbrud i forbindelse med et partis indsamling af vælgererklæringer vil foreligge, hvis et
parti to eller flere gange begår samme eller forskellige retsbrud i forbindelse med indsamlingen af
vælgererklæringer til brug for at blive opstillingsberettiget til folketingsvalg.
Om udtrykket ”grove eller gentagne retsbrud” henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 12 a, stk. 1, 1.
pkt.
Den begrundede mistanke vil f.eks. være til stede, hvis der er indikation på grove og gentagne retsbrud
som beskrevet nærmere ovenfor under bemærkningerne til § 12 a, stk. 1, 1. pkt. En sådan mistanke
kan f.eks. konkret være begrundet i, at der kan konstateres uregelmæssigheder i det digitale system
til brug for indsamling af vælgererklæringer. Den kan også være begrundet i, at der i forhold til det
enkelte partis indsamlingspraksis eller i forhold til den indsamlingspraksis, der ses hos partierne ge-
nerelt, er uforholdsmæssigt store udsving for centrale parametre for indsamlingen, f.eks. et uforholds-
mæssigt eller usædvanligt stort antal vælgererklæringer og/eller støttetilkendegivelser afgivet på
samme tidspunkt, at den samme e-mailadresse har været anvendt et usædvanligt antal gange, at e-
mailadresser må antages at stamme fra den samme fysiske eller juridiske person eller kreds af perso-
ner, at en uforholdsmæssig stor andel vælgere har afgivet papirbaseret vælgererklæring eller andre
lignende eller tilsvarende uregelmæssigheder. En sådan begrundet mistanke kan f.eks. også bero på
oplysninger på partiets egen hjemmeside, på partiets profiler på sociale medier eller i andre offentligt
tilgængelige kilder, f.eks. medierne, om, at vælgererklæring for det pågældende parti kan afgives på
en måde, som må antages at være i strid med de gældende regler m.v. En sådan mistanke kan også
bero på henvendelser til Social- og Indenrigsministeriet fra f.eks. vælgere, der oplever uregelmæssig-
heder i forbindelse med afgivelse af vælgererklæring.
[…]”
Der fremgår tilsvarende bemærkninger til lovforslagets § 2, nr. 1 (Europa-Parlaments-
valglovens § 11 a, stk. 1 og 2).
4. Valgnævnets begrundelse for afgørelsen
4.1.
Valgnævnet lægger på baggrund af det af Social- og Indenrigsministeriet oplyste til
grund, at den samme e-mailadresse i mere end 9.000 tilfælde er indlæst mere end én
gang til hver valgtype, og at ca. 3.200 heraf er indlæst mere end 2 gange og 730 mere
end 5 gange til hver valgtype. Valgnævnet lægger på baggrund af det af Social- og In-
denrigsministeriet oplyste endvidere til grund, at en e-mailadresse normalt kun vil
skulle indlæses én gang pr. valgtype.
7
UVP, Alm.del - 2019-20 - Bilag 5: Orientering fra social- og indenrigsministeren om afgørelse fra Valgnævnet vedrørende partiet Stram Kurs.
2123223_0008.png
På den baggrund er det efter Valgnævnets opfattelse vanskeligt at se en saglig grund til
at indlæse den samme e-mailadresse 5 gange eller mere, således som det er sket i en
række tilfælde.
Valgnævnet lægger endvidere på baggrund af det af Social- og Indenrigsministeriet op-
lyste til grund, at en vælger, der modtager ekstra invitationer med links, kan videresende
disse, sådan at andre vælgere
uden at skulle vente 7 dage
umiddelbart kan afgive
deres vælgererklæring. Uanset at Social- og Indenrigsministeriet ikke har oplysninger
om, hvorvidt de pågældende vælgere vil benytte linkene til systemet på denne måde, om
de pågældende vælgere har tilknytning til partiet, eller om der er tale om e-mailadresser,
som partiet selv råder over i en eller anden udstrækning, består der efter Valgnævnets
opfattelse en risiko for, at eftertænksomhedsperioden ved benyttelse af denne frem-
gangsmåde kan omgås.
Som anført i bemærkningerne til lovforslaget bag bestemmelserne i folketingsvalglo-
vens § 11 a, stk. 2, og Europa-Parlamentsvalglovens § 12 a, stk. 2, vil det forhold, at et
parti blot i et enkelt tilfælde omgår den periode, der skal gå mellem vælgerens støttetil-
kendegivelse til et nyt parti og vælgerens endelige afgivelse af vælgererklæring, jf. væl-
gererklæringsbekendtgørelsens § 5, stk. 2, udgøre et groft retsbrud. Efter Valgnævnets
opfattelse vil det på den baggrund udgøre et groft retsbrud, hvis et parti tilrettelægger
fremgangsmåden for indsamlingen af vælgererklæringer på en sådan måde, at partiet
giver vælgere adgang til at videresende invitationer med links fra vælgererklæringssy-
stemet til andre vælgere, der herefter kan afgive vælgererklæringer uden nogen efter-
tænksomhedsperiode.
Efter Valgnævnets opfattelse foreligger der på det foreliggende grundlag i flere tilfælde
en begrundet mistanke om grove og gentagne retsbrud.
4.2.
Valgnævnet kan endvidere konstatere, at en e-mailadresse tilhørende en af Social-
og Indenrigsministeriets medarbejdere optræder 3 gange til hver valgtype i den aktuelle
indsamling, uanset at denne e-mailadresse blev afgivet til partiet i forbindelse med mi-
nisteriets afdækning af partiets omgåelse af vælgererklæringsreglerne i foråret 2019, og
at den pågældende medarbejder ikke på ny har oplyst sin e-mailadresse til partiet eller
givet samtykke til, at e-mailadressen på ny blev indlæst i systemet, ligesom den pågæl-
dende medarbejder heller ikke tidligere har samtykket til at anvende e-mailadressen til
at støtte partiets opstilling til Europa-Parlamentsvalg (hvilket partiet først den 23. sep-
tember 2019 blev godkendt til at indsamle vælgererklæringer til).
Desuden er det ekstraordinært store antal vælgererklæringer, som partiet har indlæst
på så kort tid, efter Valgnævnets opfattelse i sig selv en indikation af, at partiet har gen-
anvendt e-mailadresserne fra de godt 21.000 vælgere, der afgav vælgererklæring til par-
tiet tidligere på året. Dette er ikke nødvendigvis i strid med reglerne, men forudsætter
at vælgeren har samtykket til det. Det er efter Valgnævnets opfattelse usandsynligt, at
partiet skulle have indhentet samtykke fra så mange vælgere på så kort tid. Dertil kom-
mer, at en vælger, hvis vælgererklæring indgår i Stram Kurs' første indsamling af væl-
gererklæringer, ikke vil kunne afgive vælgererklæring igen, før partiets opstillingsberet-
tigelse udløber i oktober 2020.
Endelig fremgår det, uanset at Stram Kurs den 4. og 5. december 2019 har indlæst ca.
55.000 e-mailadresser til Europa-Parlamentsvalg, ikke af partiets hjemmeside på de
pågældende dage
hvor man kan indtaste sin e-mailadresse
at partiet også ønsker at
opstille til Europa-Parlamentsvalg. Her er alene omtalt folketingsvalg. Det må derfor
efter Valgnævnets opfattelse antages, at heller ikke "nye" vælgere har givet samtykke til,
8
UVP, Alm.del - 2019-20 - Bilag 5: Orientering fra social- og indenrigsministeren om afgørelse fra Valgnævnet vedrørende partiet Stram Kurs.
2123223_0009.png
at deres e-mailadresse anvendes til brug for indsamling af vælgererklæringer til Europa-
Parlamentsvalg. Det forhold, at Stram Kurs efterfølgende på partiets hjemmeside har
oplyst om indsamling af vælgererklæringer til Europa-Parlamentsvalg, ændrer ikke her-
ved.
Som anført i bemærkningerne til lovforslaget bag bestemmelserne i folketingsvalglo-
vens § 11 a, stk. 2, og Europa-Parlamentsvalglovens § 12 a, stk. 2, vil det forhold, at et
parti indtaster en eller flere e-mailadresser i vælgererklæringssystemet for vælgere, der
ikke har samtykket hertil, med henblik på, at systemet registrerer en afgivelse af støtte-
tilkendegivelse uden vælgerens samtykke hertil, i det enkelte tilfælde kunne være et
groft retsbrud i forbindelse med partiets indsamling af vælgererklæringer. Endvidere vil
ifølge de samme bemærkninger gentagne overtrædelser af databeskyttelsesforordnin-
gen og databeskyttelsesloven efter en konkret vurdering udgøre et retsbrud, der kan be-
grunde suspension. Efter Valgnævnets opfattelse vil en indlæsning af en vælgers e-mail-
adresse i vælgererklæringssystemet uden samtykke fra vælgeren være en overtrædelse
af databeskyttelseslovgivningen.
Efter Valgnævnets opfattelse foreligger der på det foreliggende grundlag i flere tilfælde
en begrundet mistanke om, at Stram Kurs har indtastet e-mailadresser i vælgererklæ-
ringssystemet for vælgere, der ikke har samtykket hertil, og hermed en begrundet mis-
tanke om grove og gentagne retsbrud. Efter Valgnævnets opfattelse vil partiet som da-
taansvarlig for de pågældende støttetilkendegivelser være ansvarlig for disse overtræ-
delser.
4.3.
På baggrund af sagens oplysninger, jf. ovenfor om sagens faktiske omstændighe-
der, sammenholdt med, hvad der efter lovgivningen kan udgøre grove eller gentagne
retsbrud, jf. ovenfor om retsgrundlaget for afgørelsen, er det Valgnævnets opfattelse, at
der foreligger en begrundet mistanke om, at Stram Kurs indsamler vælgererklæringer i
strid med reglerne, og at der er eller kan være tale om grove eller gentagne retsbrud.
Mistanken om grove eller gentagne retsbrud drejer sig efter Valgnævnets opfattelse
navnlig om det forhold, at partiet i mere end 9.000 tilfælde for folketingsvalg og i mere
end 9.000 tilfælde for Europa-Parlamentsvalg har indtastet den samme e-mailadresse
mere end én gang, og det forhold, at en meget stor del af e-mailadresserne, herunder
alle e-mailadresserne, der er indlæst i systemet til brug for Europa-Parlamentsvalg, til-
syneladende er indlæst, uden at der må antages at foreligge det fornødne samtykke fra
vælgeren.
Valgnævnet finder på den baggrund grundlag for at træffe afgørelse om midlertidigt at
udelukke Stram Kurs fra fortsat at indsamle vælgererklæringer til brug for deltagelse i
folketingsvalg og Europa-Parlamentsvalg med henblik på Valgnævnets undersøgelse af,
om der er grundlag for at træffe afgørelse om udelukkelse af partiet fra fortsat at ind-
samle vælgererklæringer og annullation af partiets indsamling af vælgererklæringer, jf.
folketingsvalglovens § 12 a, stk. 2, 1. pkt., og Europa-Parlamentsvalglovens § 11 a, stk. 2,
1. pkt.
Efter Valgnævnets opfattelse kan det, som Stram Kurs har anført i høringssvarene af 11.
december 2019, ikke føre til et andet resultat.
Valgnævnets afgørelse om midlertidigt at udelukke Stram Kurs fra fortsat at indsamle
vælgererklæringer indebærer, at Stram Kurs ikke kan indsamle vælgererklæringer,
hverken digitalt eller papirbaseret, indtil det tidspunkt, hvor Valgnævnet enten træffer
afgørelse om udelukkelse og annullation af partiets indsamling af vælgererklæringer el-
ler træffer beslutning om at indstille undersøgelsen. Partiet vil således indtil videre være
9
UVP, Alm.del - 2019-20 - Bilag 5: Orientering fra social- og indenrigsministeren om afgørelse fra Valgnævnet vedrørende partiet Stram Kurs.
2123223_0010.png
afskåret fra at indsamle vælgererklæringer i vælgererklæringssystemet. Der vil derfor
ikke fra vælgererklæringssystemet blive sendt invitationer ud til de indtastede e-mail-
adresser om at afgive vælgererklæring.
Valgnævnets afgørelse om midlertidigt at udelukke Stram Kurs fra fortsat at indsamle
vælgererklæringer til brug for deltagelse i folketingsvalg og Europa-Parlamentsvalg gæl-
der, indtil Valgnævnet har truffet afgørelse om udelukkelse og annullation af partiets
indsamling af vælgererklæringer til brug for deltagelse i folketingsvalg og Europa-Par-
lamentsvalg, eller indtil Valgnævnet har truffet beslutning om at indstille undersøgel-
sen. Dette følger af folketingsvalglovens § 12 a, stk. 2, 2. pkt., og Europa-Parlaments-
valglovens § 11 a, stk. 2, 2. pkt. Der gælder ikke en tidsfrist for Valgnævnets stillingtagen
hertil, idet nævnet dog vil bestræbe sig på
under hensyn til tilstrækkelig oplysning af
sagen
at træffe en sådan afgørelse eller beslutning hurtigst muligt.
Valgnævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. fol-
ketingsvalglovens § 17, stk. 5.
Valgnævnet vil hurtigst muligt vende tilbage til sagen.
På nævnets vegne
Jens Peter Christensen
Formand
10