Udlændinge- og Integrationsudvalget
Til:
Dato:
Forsvarsministeren
14. april 2020
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
UUI alm. del
Spørgsmål 273
Det fremgår af svar på UUI alm. del – spm. 232, at der kan »forekomme tilfælde, hvor
skibschefen må agere i henhold til sin internationale forpligtelse til at komme nødstedte til
undsætning, jf. havretskonventionens art. 98 samt konventionen om sikkerhed for men-
neskeliv til søs (SOLAS konventionen)«, og at det danske udsendte personel generelt
skal »være opmærksomt på, om der begås overtrædelse af grundlæggende menneske-
rettigheder, herunder om der udøves tortur og anden grusom, umenneskelig eller ned-
værdigende behandling«. Kan ministeren bekræfte, at der ved den episode, der beskri-
ves i artiklen » Sådan foregår bevogtningen af EU's yderste grænser: Dansk patruljebåd
beordret til at sætte flygtninge tilbage i vandet« (dr.dk, den 5. marts 2020), var tale om en
skibschef, der agerede som beskrevet i svaret, og vil ministeren redegøre for, om danske
skibschefer på fartøjer i Det Ægæiske Hav før eller efter den beskrevne episode i perio-
den siden 1. juni 2019 på lignende måde har ageret i forhold til formodede overtrædelser
af havretskonventionen, SOLAS-konventionen, Den Europæiske Menneskerettigheds-
konvention eller andre af Danmarks konventionsmæssige forpligtelser? I givet fald øns-
kes disse episoder nærmere beskrevet.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
På udvalgets vegne
Christian Rabjerg Madsen
formand
1/1