Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
UUI Alm.del Samrådsspørgsmål W
Offentligt
2240543_0001.png
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Til:
Dato:
Udlændinge- og integrationsministeren
7. september 2020
I et kommende samråd ønsker udvalget en drøftelse af følgende spørgsmål:
UUI alm. del
Samrådsspørgsmål W
Kristeligt Dagblad har siden April 2020 i artikelserien ”Hvorfor skulle Huda dø?” (https://
www.kristeligt-dagblad.dk/huda) afdækket en række svigt i sagen om Huda Al-Ahmad.
Eksempelvis at give Hudas drabs- og eksmand repatrieringsstøtte, og den manglende
indsats for at opdage den sociale kontrol, Huda levede under. I dag svigtes Hudas tvillin-
ger fortsat. På trods af at pigernes nuværende værger, deres onkel og tante, frygter, at
faderen kan genvinde forældremyndigheden over døtrene, er pigerne fortsat i Syrien. I
det lys ønskes ministrenes besvarelse af følgende spørgsmål:
– Hvilke generelle barrierer i udlændingelovgivningen har hidtil afholdt regeringen fra at
bringe Huda Al-Ahmads tvillingedøtre, Hevin og Henderin, til Danmark?
– Hvilke lovændringer er nødvendige for, at børn, der mister deres mor, ikke automatisk
mister deres opholdstilladelse i Danmark?
– Har det betydning for vurderingen af børnenes ve og vel og Danmarks ansvar i den
forbindelse, om den drabssigtede far kan opnå forældremyndighed over børnene?
– Hvordan vil man i praksis sikre, at børn i Syrien vil kunne blive transporteret til Dan-
mark, hvis viljen her til opstod?
– Mener regeringen, at lovgivningsmæssige og praktiske udfordringer ved at hente børn
til Danmark skal forhindre, at vi råder bod på, at vi har ladt en kvinde i stikken, og nu
er ved at gøre det samme ved hendes børn?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Halime Oguz (SF).
På udvalgets vegne
Christian Rabjerg Madsen
formand
1/1