Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
UUI Alm.del Bilag 90
Offentligt
Forslag
til
Lov om ændring af udlændingeloven, lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område og lov om voksenansvar for anbragte børn og unge
(Hjemmel til iværksættelse af sociale foranstaltninger over for ledsagede mindreårige udlændinge
uden lovligt ophold i Danmark m.v.)
§1
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1022 af 2. oktober 2019, som ændret senest ved lov nr.
1591 af 27. december 2019, foretages følgende ændringer:
1.
Overskriften
til kapitel 9 b affattes således:
»Kapitel 9 b
Anbringelse af uledsagede mindreårige udlændinge«
2.
I
§ 62 l, stk. 1,
indsættes efter »anbringes uden for indkvarteringsstedet«: »på et anbringelsessted
efter § 66, stk. 1, i lov om social service, herunder på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis
lukkede afdelinger, sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger«.
3.
I
§ 62 l, stk. 5, 1. pkt.,
og
stk. 9,
ændres »i delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede
afdelinger, sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger« til: »på anbringelsessteder«.
4.
§ 62 l, stk. 8, nr. 7,
ophæves.
Nr. 8-10 bliver herefter til nr. 7-9.
5.
I
§ 62 l
indsættes som
stk. 10:
»Stk. 10.
Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor indkvarteringsstedet ligger, træffer afgørelse
om valg af anbringelsessted, jf. § 66, stk. 1, i lov om social service. Ved valg af anbringelsessted
vælges det anbringelsessted, som bedst kan imødekomme udlændingens særlige behov.«
6.
I
§ 62 m, stk. 1
og
stk. 2, 1. pkt., § 62 n, stk. 1
og
2,
og
§ 62 o, stk. 2,
ændres »nr. 6« til: »nr. 7«.
7.
To stedet i
§ 62 p, stk. 1,
i
§ 62 q, stk. 1, 1. pkt.,
og
stk. 3, § 62 r, stk. 1, § 62 s, stk. 1, § 62 t, stk.
1, 1. pkt., § 62 u, stk. 1,
og
§ 62 v
ændres »§ 62 l, jf. §§ 62 m-62 o« til: »§ 62 l«.
8.
Efter kapitel 9 b indsættes:
»Kapitel 9 c
1
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 90: Lovudkast - om lov om ændring af udlændingeloven, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om voksenansvar for anbragte børn og unge (Hjemmel til iværksættelse af sociale foranstaltninger over for ledsagede mindreårige udlændinge uden lovligt ophold i Danmark m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
Iværksættelse af sociale foranstaltninger over for ledsagede mindreårige udlændinge uden lovligt
ophold og unge udlændinge i alderen fra 18 til 22 år uden lovligt ophold
§ 62 x.
Har en mindreårig udlænding uden lovligt ophold, som er indkvarteret sammen med en
forældremyndighedsindehaver eller andre, der er trådt i forældremyndighedsindehaverens sted, og
som er omfattet af § 42 a, stk. 1 eller 2, behov for særlig støtte, og er der begrundet formodning om,
at udlændingens behov for særlig støtte ikke kan imødekommes i indkvarteringssystemet, finder §§
46-48 a, 49 a, 50-50 b, 51, § 52, stk. 1-2, stk. 3, nr. 1-7 og 9, og stk. 4, §§ 53-54 a, § 55, stk. 1-3, §§
56, 58-59, 62-63 a, § 63 b, stk. 1 og 2, nr. 1-3, og stk. 3-5, §§ 63c-65, § 66, stk. 1, nr. 1-4 og 6-8, og
stk. 2-3, §§ 66 a-66 d, 66 f, 67-68 b, 69-75, kapitel 13, § 101, stk. 10 og 12, § 140, stk. 1-4 og 6-7,
§§ 140 a, 148, 156, 157, kapitel 30 og § 172 a i lov om social service anvendelse med de fornødne
tilpasninger.
Stk. 2.
Har en ung udlænding i alderen fra 18 til 22 år uden lovligt ophold, og som er omfattet af §
42 a, stk. 1 eller 2, behov for særlig støtte, og er der begrundet formodning om, at udlændingens
behov for særlig støtte ikke kan imødekommes i indkvarteringssystemet, finder kapitel 12, §§ 140,
140 a, 148 og kapitel 30 i lov om sociale service anvendelse med de fornødne tilpasninger.
§ 62 y.
Kommunalbestyrelsen eller børn og unge-udvalget i den kommune, hvor en mindreårig
udlænding uden lovligt ophold, som er indkvarteret sammen med en forældremyndighedsindehaver
eller andre, der er trådt i forældremyndighedsindehaverens sted, eller en ung udlænding i alderen 18
til 22 år uden lovligt ophold er indkvarteret, kan træffe afgørelse om iværksættelse af sociale
foranstaltninger efter § 62 x.
Stk. 2.
Meddeles en mindreårig udlænding, som er indkvarteret sammen med en
forældremyndighedsindehaver eller andre, der er trådt i forældremyndighedsindehaverens sted, eller
en ung udlænding i alderen 18 til 22 år opholdstilladelse, gælder afgørelsen om iværksættelse af
sociale foranstaltninger efter § 62 x, indtil der efter reglerne i lov om social service er truffet
afgørelse om, hvorvidt foranstaltningerne skal opretholdes eller ophøre.
Stk. 3.
Afgørelse om opretholdelse eller ophør af foranstaltninger, der er iværksat efter § 62 x, skal
træffes af kommunalbestyrelsen eller børn og unge-udvalget i den kommune, hvortil udlændingen
visiteres, jf. integrationslovens § 10, senest 1 måned efter, at kommunalbestyrelsen er blevet
orienteret af Udlændingestyrelsen om, at udlændingen skal visiteres til kommunen.
§ 62 z.
Udlændingemyndighederne kan udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende et
barns eller en ungs personlige og familiemæssige omstændigheder efter betingelserne i og med de
myndigheder, der er nævnt §§ 49 b og 50 c i lov om social service.
§ 62 æ.
Bestemmelserne i § 11 c, stk. 1, nr. 1, og stk. 2-4, kapitel 9 og kapitel 10 i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område finder anvendelse på afgørelser, der træffes i
medfør af § 62 x.«
§2
2
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 90: Lovudkast - om lov om ændring af udlændingeloven, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om voksenansvar for anbragte børn og unge (Hjemmel til iværksættelse af sociale foranstaltninger over for ledsagede mindreårige udlændinge uden lovligt ophold i Danmark m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 826 af 16.
august 2019, som ændret senest ved § 13 i lov nr. 1559 af 27. december 2019, foretages følgende
ændring:
1.
I
§ 9 a, stk. 4, 3. pkt.,
indsættes efter » 2. pkt.,«: »eller er barnet eller den unge anbragt uden for
det sted, hvor barnet eller den unge har været indkvarteret efter udlændingelovens § 62 l, stk. 1, §
62 m, stk. 1, § 62 n, stk. 1, § 62 o, stk. 1, eller § 62 x, «
§3
I lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, jf. lovbekendtgørelse nr. 764 af 1. august 2019
foretages følgende ændring:
1.
I § 2 indsættes som
stk. 7:
»Stk.
7.
§§ 4-16 og 21-24 finder anvendelse over for en mindreårig udlænding uden lovligt ophold,
som er indkvarteret sammen med en forældremyndighedsindehaver eller andre, der er trådt i
forældremyndighedsindehaverens sted, og som er anbragt på et anbringelsessted efter § 62 x i
udlændingeloven.«
§4
Loven træder i kraft den [XX].
§5
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Lovens [§ XX] kan dog ved kongelig anordning helt
eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og
grønlandske forhold tilsiger.
3
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 90: Lovudkast - om lov om ændring af udlændingeloven, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om voksenansvar for anbragte børn og unge (Hjemmel til iværksættelse af sociale foranstaltninger over for ledsagede mindreårige udlændinge uden lovligt ophold i Danmark m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
1.
Indledning
[…] Dertil kommer, at der med lovforslaget tilvejebringes hjemmel til at iværksætte visse sociale
foranstaltninger over for mindreårige udlændinge og unge udlændinge i alderen fra 18 til 22 år uden
lovligt ophold. Der er tale om en kodificering af praksis.
2.
2.1.
Lovforslagets hovedpunkter
Hjemmel til iværksættelse af sociale foranstaltninger
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1.
Det følger af udlændingelovens § 42 a, stk. 1, at Udlændingestyrelsen har forsørgelsespligt
over for udlændinge, der opholder sig her i landet og indgiver ansøgning om opholdstilladelse i
medfør af § 7 (asyl), jf. dog stk. 3 og 4 og § 43, stk. 1. Det følger desuden af udlændingelovens § 42
a, stk. 2, at Udlændingestyrelsen har forsørgelsespligt over for udlændinge, der ikke har lovligt
ophold, hvis det er nødvendigt af hensyn til forsørgelsen af udlændingen, jf. dog bestemmelsens stk.
3 og 4.
Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt omfatter udgifter til underhold og nødvendige
sundhedsmæssige ydelser. Udlændingestyrelsen skal i den forbindelse bl.a. sikre, at udlændingen
tilbydes indkvartering på et indkvarteringssted, så udlændingen derigennem får dækket udgifterne
til underhold og modtager nødvendige sundhedsmæssige ydelser.
Det er endvidere antaget, at Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt også omfatter sociale ydelser og
foranstaltninger. Dette indebærer, at Udlændingestyrelsen inden for rammerne af udlændingeloven
kan betale for iværksættelse af visse sociale foranstaltninger mv. med henblik på at sikre, at
asylansøgere og udlændinge, der ikke har lovligt ophold, modtager den nødvendige omsorg og
støtte i form af sociale foranstaltninger.
Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt gælder dog ikke, hvis udlændingen er mindreårig
asylansøger og er indkvarteret privat hos herboende forældre i medfør af § 42 l, stk. 3, medmindre
særlige grunde foreligger, jf. § 42 a, stk. 3, nr. 5. Her overgår forsørgelsespligten til forældrene, når
barnet eller den unge indkvarteres privat hos dem. Såfremt forældrene efterfølgende ikke mener at
kunne opfylde forsørgelsespligten, vil de blive henvist til at søge den relevante bopælskommune om
hjælp til forsørgelse efter integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1 af 1. januar 2020, eller lov
om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 23. september 2019 med senere ændringer
(herefter aktivloven). Dette vil i visse tilfælde kunne have betydning for forældrenes eget
opholdsgrundlag. Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt vil først genindtræde, når forældrenes
forsørgelsespligt ophører, dvs. ved det fyldte 18. år, hvis den mindreårige asylansøger selv får
ansvar for at forsørge en ægtefælle eller et barn, jf. aktivlovens § 2, eller den mindreårige
asylansøger opgiver sin private indkvartering og lader sig indkvartere på et asylcenter.
4
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 90: Lovudkast - om lov om ændring af udlændingeloven, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om voksenansvar for anbragte børn og unge (Hjemmel til iværksættelse af sociale foranstaltninger over for ledsagede mindreårige udlændinge uden lovligt ophold i Danmark m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
Indkvarteringsoperatørerne, som forestår den daglige drift af indkvarteringsstederne, jf.
udlændingelovens § 42 a, stk. 5, skal i henhold til operatørkontrakterne, der er indgået med
Udlændingestyrelsen, være opmærksomme på alle indkvarterede børns helbredstilstand. Det samme
gælder i forhold til børn, der er privat indkvarterede (dette gælder dog ikke ved privat indkvartering
hos herboende forældre, jf. ovenfor). Mindreårige udlændinge, der er privat indkvarteret, er
samtidig knyttet til et indkvarteringssted, og indkvarteringsoperatørerne har samme opgaver og
forpligtelser over for disse børn som over for mindreårige udlændinge, der bor på et
indkvarteringssted. Det betyder, at operatøren skal sikre, at der sker identifikation af særligt
omsorgstruede børn med henblik på at iværksætte nødvendige foranstaltninger i regi af
indkvarteringsstedet eller i samarbejde med den lokale kommune og/eller Udlændingestyrelsen.
Det socialfaglige personale på et indkvarteringssted, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 5, skal altid
vurdere, om den mindreårige udlændings behov for særlig støtte kan tilgodeses ved de eksisterende
muligheder i indkvarteringssystemet.
Udlændingestyrelsen og de enkelte indkvarteringsoperatører kan dog kontakte kommunen, hvis
børn og unge, som er omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt, har sociale problemer af
en sådan karakter, at Udlændingestyrelsen eller operatøren vurderer, at de ikke kan håndteres i regi
af indkvarteringssystemet. I praksis fungerer det således, at indkvarteringsoperatøren kontakter
kommunen, hvori indkvarteringsstedet er beliggende, med henblik på at få en faglig vurdering af,
hvilken form for støtte der eventuelt kan være relevant i den konkrete sag.
2.1.1.2.
Lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 798 af 7. august 2029 med senere
ændringer (herefter serviceloven) gælder for enhver, der opholder sig lovligt her i landet, jf. § 2, stk.
1, i serviceloven. Ved lovligt ophold forstås efter serviceloven både et krav om, at man fysisk
opholder sig i landet, og at man har et lovligt opholdsgrundlag efter reglerne i udlændingeloven.
Lovligt ophold efter serviceloven omfatter endvidere udlændinge, der har processuelt ophold her i
landet, herunder udlændinge, der har ret til at opholde sig her i landet under behandlingen af en
ansøgning om opholdstilladelse.
Der kan dermed ikke med hjemmel i serviceloven iværksættes sociale foranstaltninger over for
personer uden lovligt ophold her i landet. Der er imidlertid ikke grundlag for at antage, at der med
dansk lovgivning på området har været tilsigtet at fravige de forpligtelser, der følger af Danmarks
internationale forpligtelser efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 eller
andre relevante folkeretlige forpligtelser på området.
Kommunerne kan derfor også i særlige tilfælde – herunder i tilfælde, hvor det følger af Danmarks
internationale forpligtelser – med henvisning til principperne i serviceloven iværksætte sociale
foranstaltninger over for en udlænding, der på grund af sit ulovlige ophold ikke direkte er omfattet
af serviceloven. Dette gælder bl.a. i tilfælde, hvor der er en åbenbar risiko for, at et barns sundhed
5
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 90: Lovudkast - om lov om ændring af udlændingeloven, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om voksenansvar for anbragte børn og unge (Hjemmel til iværksættelse af sociale foranstaltninger over for ledsagede mindreårige udlændinge uden lovligt ophold i Danmark m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
eller udvikling lider alvorlig skade på grund af utilstrækkelig omsorg for eller behandling af barnet
eller på grund af overgreb, som barnet har været udsat for. Denne praksis er tiltrådt af domstolene.
Det bemærkes, at kommunens generelle tilsynsforpligtelse efter § 146 i serviceloven gælder i
forhold til alle børn og unge, der har faktisk ophold i kommunen, og herunder også udlændinge
uden lovligt ophold i Danmark. Det samme gælder i forhold til underretningspligten i § 152 i
serviceloven. Hvis kommunen på baggrund af underretninger efter servicelovens § 152, som led i
tilsynsforpligtelsen eller på anden måde, bliver opmærksom på børn, som mistrives eller på anden
måde er i en uhensigtsmæssig udvikling, har kommunen i første række derfor pligt til at kontakte
udlændingemyndighederne, så der kan blive taget hånd om disse problemer i regi af
udlændingesystemet, jf. udlændingelovens § 42 a.
Kan den mindreårige udlændings behov for særlig støtte ikke tilgodeses inden for de eksisterende
muligheder
i
indkvarteringssystemet,
kan
kommunen
efter
initiativ
fra
udlændingemyndighederne/indkvarteringsstedet igangsætte en vurdering af, om der er behov for, at
der iværksættes en foranstaltning. Det gælder også i tilfælde, hvor barnet har ulovligt ophold.
Kommunen kan bl.a. foretage en børnefaglig undersøgelse efter principperne i servicelovens § 50
(en såkaldt § 50-undersøgelse) af mindreårige udlændinge uden lovligt ophold med henblik på en
vurdering af behovet for iværksættelse af sociale foranstaltninger.
Kommunen vil således foretage en socialfaglig vurdering af, hvilke sociale foranstaltninger det er
nødvendigt at iværksætte, og denne vurdering foretages for så vidt angår mindreårige udlændinge
uden lovligt ophold efter principperne i serviceloven.
Før der iværksættes en social foranstaltning over for mindreårige udlændinge, der er omfattet af
Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt, søger operatøren efter praksis kaution til foranstaltningen
(dvs. tilsagn om dækning af udgifterne til afholdelse af foranstaltningen) hos Udlændingestyrelsen.
I kautionsansøgningen indgår kommunens socialfaglige vurdering af, hvilke sociale foranstaltninger
der skal iværksættes, ligesom kommunen i visse tilfælde vil have truffet afgørelse om en given
foranstaltning, jf. nedenfor.
Kommunens socialfaglige vurdering indgår herefter i grundlaget for Udlændingestyrelsens
vurdering af, om styrelsen skal betale for foranstaltningen. Udlændingestyrelsen vil som
altovervejende hovedregel lægge sig op ad kommunens vurdering. Udlændingestyrelsen vil således
ikke foretage en selvstændig socialfaglig vurdering af spørgsmålet om iværksættelse af
foranstaltningerne.
I særlige situationer kan der være sager, hvor kommunen efter omstændighederne har pligt til at
handle akut uden at afvente udlændingemyndighedernes behandling af en kautionsansøgning. Det
kan eksempelvis være tilfældet ved akut anbringelse uden samtykke. I disse tilfælde har
indkvarteringsoperatøren dog mulighed for, hvis operatøren ønsker dette, at anmode
Udlændingestyrelsen om forhåndsgodkendelse af en kaution til en akut foranstaltning.
6
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 90: Lovudkast - om lov om ændring af udlændingeloven, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om voksenansvar for anbragte børn og unge (Hjemmel til iværksættelse af sociale foranstaltninger over for ledsagede mindreårige udlændinge uden lovligt ophold i Danmark m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
Indkvarteringsoperatøren skal, uanset om der er søgt forhåndsgodkendelse, efterfølgende hurtigst
muligt sende kautionsansøgningen vedlagt kommunens socialfaglige vurdering og/eller afgørelse til
Udlændingestyrelsen med henblik på at opnå endeligt tilsagn om kaution til foranstaltningen.
2.1.1.3.
Ved lov nr. 702 af 8. juni 2017 om ændring af udlændingeloven, lov om voksenansvar or
anbragte børn og unge og lov om socialtilsyn (Ro og orden på indkvarteringssteder for uledsagede
mindreårige udlændinge m.v.) blev der indsat et hjemmelsgrundlag i udlændingelovens kapitel 9 b
for anbringelse af uledsagede mindreårige udlændinge på delvis lukkede, sikrede og særligt sikrede
institutioner. Udlændingelovens kapitel 9 b finder anvendelse på mindreårige udlændinge, uanset
om udlændingen har lovligt ophold eller ej. Anbringelse af uledsagede mindreårige udlændinge på
delvis lukkede, sikrede og særligt sikrede institutioner vil således skulle ske efter udlændingeloven
og ikke efter serviceloven. En sådan afgørelse om anbringelse træffes af børn og unge-udvalget i
den kommune, hvor indkvarteringsstedet ligger, og kræver ikke den uledsagede mindreårige
udlændings samtykke. Reglerne gælder for uledsagede mindreårige udlændinge, som er under
Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt i medfør af udlændingelovens § 42 a, stk. 1, 1. pkt., eller
stk. 2, og som er indkvarteret på et indkvarteringssted, jf. § 42 a, stk. 5.
2.1.1.4.
Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (herefter
retssikkerhedsloven) indeholder regler for, hvordan kommunalbestyrelsen på det sociale område
skal behandle sager efter bl.a. serviceloven.
Retssikkerhedsloven fastlægger, hvilken kommune der er opholdskommune og dermed har pligt til
at yde hjælp til en person (handlekommune), f.eks. efter serviceloven, og til at betale for hjælpen
(betalingskommune).
Retssikkerhedslovens hovedregel er, at det er opholdskommunen, der har pligt til at yde hjælp, jf.
retssikkerhedslovens § 9, stk. 1. Det er således opholdskommunen, der er handlekommune.
Opholdskommunen er den kommune, hvor personen har sin bopæl eller sædvanligvis opholder sig,
jf. retssikkerhedslovens § 9, stk. 2.
Børn og unge under 18 år har som udgangspunkt samme opholdskommune som deres forældre. Det
følger af retssikkerhedslovens § 9 a, stk. 2. Det er således hovedreglen, at børn ikke har en
selvstændig opholds- og handlekommune, fordi hjælp efter den sociale lovgivning gives til
forældrene.
Der gælder en række undtagelser til denne hovedregel om, at børn ikke har selvstændig
opholdskommune. Bl.a. har børn, der er anbragt uden for hjemmet, selvstændig opholdskommune,
jf. retssikkerhedslovens § 9 a, stk. 4, 2. pkt. Den anbringende kommune er herefter både opholds-,
handle- og betalingskommune for barnet eller den unge i relation til hjælp efter den sociale
lovgivning, indtil den pågældende fylder 18 år.
7
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 90: Lovudkast - om lov om ændring af udlændingeloven, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om voksenansvar for anbragte børn og unge (Hjemmel til iværksættelse af sociale foranstaltninger over for ledsagede mindreårige udlændinge uden lovligt ophold i Danmark m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
Børn, der har ophold her i landet uden forældre (f.eks. uledsagede mindreårige udlændinge) eller
børn, hvis forældre flytter til udlandet, får ligeledes deres egen opholdskommune. Disse børn vil
altid som udgangspunkt have opholdskommune i den kommune, hvor de opholder sig. Bliver et
sådant barn anbragt efter kapitel 11 i serviceloven, er det den anbringende kommune, der er
opholdskommune, jf. § 9 a, stk. 4, 2. pkt. Det gælder dog ikke, hvis barnet efterfølgende bliver
visiteret til en anden kommune efter integrationslovens § 10, jf. § 9 a, stk. 4, 3. pkt.
Bliver et barn eller en ung, der er anbragt, tildelt opholdstilladelse i Danmark, får udlændingen
selvstændig opholdskommune i den kommune, som udlændingen efterfølgende visiteres til efter
integrationslovens § 10, fra det tidspunkt, hvor ansvaret for den pågældende overgår til kommunen,
jf. integrationslovens § 4. Fra det tidspunkt overgår både handle- og betalingspligt med hensyn til
hjælp til barnet eller den unge efter serviceloven til den nye opholdskommune, mens
indkvarteringskommunens forpligtelser samtidig hermed ophører.
Bliver et barn eller en ung, der er anbragt uden for hjemmet, eller over for hvem, der er iværksat
foranstaltninger efter § 76, stk. 3, i serviceloven, visiteret til en kommune efter integrationslovens §
10, er det denne kommune, der yder refusion, jf. retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 1.
Retssikkerhedsloven § 9 c, stk. 2, nr. 6, giver opholdskommunen ret til refusion for udgifter, når et
barn eller en ung er anbragt uden for hjemmet, hvis den oprindelige opholdskommune eller anden
offentlig myndighed har medvirket til opholdet. Retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 4, giver
opholdskommunen ret til refusion fra den kommune, der har truffet afgørelse om anbringelse af et
barn eller en ung uden for hjemmet, når der iværksættes foranstaltninger for den unge efter § 76,
stk. 3, i serviceloven. Når den kommune, der har truffet afgørelse om anbringelsen, selv har ret til
refusion efter § 9 c, stk. 6, ydes refusionen dog af den kommune, der var refusionspligtig efter stk.
6.
Reglerne i retssikkerhedsloven om opholdskommune finder anvendelse, når udlændingen enten har
lovligt ophold eller er meddelt opholdstilladelse, da der i den situation træffes afgørelse med
hjemmel i serviceloven. Betalingsforpligtelsen for sociale foranstaltninger påhviler som
udgangspunkt Udlændingestyrelsen indtil det tidspunkt, hvor ansvaret for udlændingen overgår til
kommunen, jf. integrationslovens § 4, stk. 2.
Retssikkerhedslovens § 9 a, stk. 4, 3. pkt., gælder ikke for sociale foranstaltninger, der er iværksat
efter principperne i serviceloven.
2.1.1.5.
Lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, jf. lovbekendtgørelse nr. 764 af 1. august
2019, (herefter voksenansvarsloven) regulerer rammerne for plejefamilier og personales adgang til
som led i varetagelsen af den daglige omsorg at anvende magt og foretage andre indgreb i anbragte
børn og unges selvbestemmelsesret og til at sikre anbragte børn og unges retssikkerhed i forbindelse
hermed.
8
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 90: Lovudkast - om lov om ændring af udlændingeloven, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om voksenansvar for anbragte børn og unge (Hjemmel til iværksættelse af sociale foranstaltninger over for ledsagede mindreårige udlændinge uden lovligt ophold i Danmark m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
Det følger af § 2 i den gældende voksenansvarslov, at loven omfatter børn og unge, der er anbragt
efter bestemmelserne i serviceloven, som led i en strafferetlig afgørelse, efter bestemmelserne i
udlændingelovens kapitel 9 b eller efter bestemmelserne i lov nr. 1705 af 27. december 2018 om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Voksenansvarsloven omfatter således ikke mindreårige udlændinge uden lovligt ophold, der er
anbragt efter principperne i serviceloven.
2.1.2. Ministeriets overvejelser
Social- og Indenrigsministeriet udarbejdede i 2016 en analyse af servicelovens anvendelsesområde i
forhold til udlændinge med processuelt eller ikke lovligt opholdsgrundlag. Analysen blev sendt til
Folketingets Ombudsmand sammen med ministeriets brev af 1. juli 2016 til samtlige kommuner og
Kommunernes Landsforening om servicelovens anvendelsesområde i forhold til asylansøgere og
udlændinge uden lovligt ophold.
I forlængelse heraf anmodede Folketingets Ombudsmand i efteråret 2017 Social- og
Indenrigsministeriet om at redegøre for sine overvejelser om, hvorvidt hjemmelsgrundlaget for
iværksættelse af foranstaltninger uden samtykke over for børn og unge af forældre uden lovligt
ophold eller med processuelt ophold lever op til det skærpede hjemmelskrav ved indgribende
foranstaltninger.
Regeringen (Socialdemokratiet) har overvejet spørgsmålet og er enig med Folketingets
Ombudsmand i, at der foreligger et skærpet hjemmelskrav ved indgribende foranstaltninger, dvs.
ved anbringelse uden samtykke, og at der derfor bør fastsættes regler om iværksættelse af sociale
foranstaltninger over for mindreårige udlændinge uden lovligt ophold i Danmark.
Det er regeringens (Socialdemokratiet) vurdering, at reglerne om iværksættelse af sociale
foranstaltninger over for børn og unge uden lovligt ophold bør placeres i udlændingeloven.
2.1.2.1. Uledsagede mindreårige udlændinge
Uledsagede mindreårige udlændinge (med processuelt ophold og uden lovligt ophold) befinder sig i
Danmark uden forældre eller andre, der er trådt i forældremyndighedsindehaverens sted, og er
allerede derfor i en særlig sårbar situation. Der er derfor oprettet døgnbemandede børnecentre til
denne gruppe af udlændinge, og disse er indrettet efter gruppens særlige behov. Her tages der hånd
om de uledsagede mindreårige udlændinge, så de oplever en hverdag med struktur og gode og
stabile forhold. Det medvirker til at sikre god opførsel og fremmer ro og orden, og uledsagede
mindreårige udlændinge, som har behov for hjælp i form af sociale foranstaltninger, vil som
udgangspunkt modtage den nødvendige særlige støtte inden for rammerne af udlændingeloven og i
regi af det enkelte børnecenter. Der er derfor også i udlændingelovens kapitel 9 a fastsat regler om
rammer for indkvartering og anvendelse af magt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten m.v.
over for uledsagede mindreårige udlændinge.
9
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 90: Lovudkast - om lov om ændring af udlændingeloven, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om voksenansvar for anbragte børn og unge (Hjemmel til iværksættelse af sociale foranstaltninger over for ledsagede mindreårige udlændinge uden lovligt ophold i Danmark m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
Nogle uledsagede mindreårige udlændinge kan imidlertid have sådanne alvorlige sociale
udfordringer og en så negativ og voldsom adfærd, at det ikke er muligt for indkvarteringsoperatøren
at håndtere udlændingen i regi af børnecentret. Der kan her været tale om, at udlændingen f.eks. har
væsentlige misbrugsproblemer eller har en meget aggressiv eller voldelig opførsel. I erkendelse af,
at der i sådanne meget alvorlige tilfælde kan være behov for at skride til anbringelse af udlændingen
– mod dennes vilje – i en døgninstitution, hvor der kan tages hånd om den pågældende, og hvor der
kan ske tilbageholdelse, blev der ved lov nr. 702 af 8. juni 2017 om ro og orden på
indkvarteringssteder for uledsagede mindreårige udlændinge m.v. indsat regler i udlændingeloven
om anbringelse af uledsagede mindreårige udlændinge på delvis lukkede, sikrede og særligt sikrede
institutioner, jf. udlændingelovens kapitel 9 b.
Reglerne i udlændingelovens kapitel 9 a og 9 b omhandler uledsagede mindreårige udlændinge med
såvel lovligt, herunder processuelt ophold, som ulovligt ophold i Danmark. Baggrunden for, at disse
regler findes i udlændingeloven, er, at reglerne i serviceloven som udgangspunkt vedrører børn og
unge og deres forældre, mens uledsagede mindreårige udlændinge i sagens natur opholder sig i
Danmark uden forældre eller andre, der er trådt i forældremyndighedsindehaverens sted, og derfor
allerede bor på et børnecenter – en døgnbemandet institution under Udlændingestyrelsens ansvar.
Iværksættelse af anbringelse uden samtykke efter serviceloven vil indgå som led i en mere
bredspektret indsats, hvor der sættes ind på flere niveauer af børnenes og familiernes liv, ligesom
anbringelse efter serviceloven typisk vil kræve undersøgelse af hele familiens forhold og ofte vil
være mere omfattende. Forholdene for uledsagede mindreårige udlændinge, der opholder sig i
asylsystemet, adskiller sig på en række punkter herfra.
Udlændingelovens kapitel 9 b omfatter anbringelse af uledsagede mindreårige udlændinge på delvis
lukkede, sikrede og særligt sikrede institutioner. Iværksættelse af øvrige sociale foranstaltninger
sker efter serviceloven for så vidt angår uledsagede mindreårige udlændinge med lovligt ophold og
efter principperne i serviceloven for så vidt angår uledsagede mindreårige udlændinge med ulovligt
ophold.
Som nævnt ovenfor er regeringen (Socialdemokratiet) imidlertid enig med Folketingets
Ombudsmand i, at der foreligger et skærpet hjemmelskrav ved indgribende foranstaltninger, dvs.
ved anbringelse uden samtykke, og at der derfor bør fastsættes regler om iværksættelse af sådanne
sociale foranstaltninger over for mindreårige udlændinge. Udlændinge- og Integrationsministeriet
finder på den baggrund, at reglerne i udlændingelovens kapitel 9 b bør udvides til at omfatte
anbringelse uden samtykke på alle former for anbringelsessteder af uledsagede mindreårige
udlændinge.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at der fortsat bør være en samlet
regulering af spørgsmålet om anbringelse af uledsagede mindreårige udlændinge, uanset om
udlændingen har lovligt, herunder processuelt, ophold eller ulovligt ophold i Danmark.
10
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 90: Lovudkast - om lov om ændring af udlændingeloven, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om voksenansvar for anbragte børn og unge (Hjemmel til iværksættelse af sociale foranstaltninger over for ledsagede mindreårige udlændinge uden lovligt ophold i Danmark m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
2.1.2.2. Ledsagede mindreårige udlændinge uden lovligt ophold og udlændinge i alderen fra 18 til
22 år uden lovligt ophold
Mindreårige udlændinge uden lovligt ophold, som er indkvarteret sammen med en
forældremyndighedsindehaver eller andre, der er trådt i forældremyndighedsindehaverens sted, er
efter Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering i en situation, som i vidt omfang er
sammenlignelig med målgruppen for serviceloven, dvs. børn og unge, som bor med eller har en
forældremyndighedsindehaver i Danmark.
Det vil således også for denne gruppe være relevant at foretage en vurdering af en
forældremyndighedsindehaver eller andre, der er trådt i forældremyndighedsindehaverens sted, og
disses forhold og muligheder for at tage vare på den mindreårige udlænding.
Desuden vurderer ministeriet, at det for udlændinge uden lovligt ophold, som har været anbragt
enten efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 62 x eller kapitel 9 b, kan være
hensigtsmæssigt at udstrække anbringelsen til udover de 18 år (og op til 22 år). Der kan f.eks. være
tale om meget sårbare unge kvinder, hvor det vurderes, at det vil være nødvendigt med en
forlængelse af anbringelsen af hensyn til udlændingens sundhed og mentale tilstand.
I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt reglerne om iværksættelse af sociale foranstaltninger over for
mindreårige udlændinge uden lovligt ophold, som er i Danmark sammen med en
forældremyndighedsindehaver eller andre, der er trådt i forældremyndighedsindehaverens sted, og
unge udlændinge i alderen 18 til 22 år uden lovligt ophold bør placeres i udlændingeloven eller
serviceloven, er det Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at reglerne herom bør
placeres i udlændingeloven.
Der er således også visse forskelle på den situation, som mindreårige udlændinge og unge
udlændinge i alderen fra 18 til 22 år uden lovligt ophold befinder sig i set i forhold til gruppen af
børn og unge, som er omfattet af serviceloven, dvs. børn og unge med lovligt ophold i Danmark.
Der skal derfor efter Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering tages hensyn til, at
mindreårige udlændinge og unge udlændinge i alderen fra 18 til 22 år uden lovligt ophold er
forpligtet til at udrejse i overensstemmelse med udlændingemyndighedernes afgørelse. De sociale
foranstaltninger, som anvendes over for denne gruppe af børn og unge, skal derfor ikke føre til, at
der opnås tilbud om beskæftigelse og uddannelse, der adskiller sig fra tilbuddene i regi af
indkvarteringssystemet.
Sociale foranstaltninger uden samtykke omfatter anbringelse uden for hjemmet uden samtykke, men
kommunerne kan efter serviceloven også træffe afgørelse om andre foranstaltninger som f.eks.
ophold
i
et
dagtilbud
eller
på
et
uddannelsessted
uden
samtykke
fra
forældremyndighedsindehaveren.
Efter ministeriets vurdering vil sociale foranstaltninger uden samtykke over for mindreårige
udlændinge
uden
lovligt
ophold,
som
er
indkvarteret
sammen
med
en
11
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 90: Lovudkast - om lov om ændring af udlændingeloven, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om voksenansvar for anbragte børn og unge (Hjemmel til iværksættelse af sociale foranstaltninger over for ledsagede mindreårige udlændinge uden lovligt ophold i Danmark m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
forældremyndighedsindehaver eller andre, der er trådt i forældremyndighedsindehaverens sted,
skulle ses i sammenhæng med reglerne om sociale foranstaltninger på baggrund af samtykke, også
fordi en foranstaltning på baggrund af samtykke normalt vil gå forud for anvendelse af en
foranstaltning uden samtykke, herunder anbringelse med samtykke.
Med forslaget om også at lade den foreslåede bestemmelse i § 62 x omfatte foranstaltninger med
samtykke vil der desuden kunne sikres kontinuitet i indsatsen i de tilfælde, hvor samtykket trækkes
tilbage, og der, af hensyn til barnet eller den unge, vurderes at være behov og grundlag for at
opretholde foranstaltninger – og herunder en anbringelse uden samtykke.
Ministeriet finder på den baggrund, at reglerne om foranstaltninger over for mindreårige
udlændinge uden lovligt ophold, som er i Danmark sammen med en forældremyndighedsindehaver
eller andre, der er trådt i forældremyndighedsindehaverens sted, og unge udlændinge i alderen 18 til
22 år uden lovligt ophold tillige bør omfatte sociale foranstaltninger på baggrund af samtykke.
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.1.3.1.
Det foreslås på den baggrund, at reglerne i udlændingelovens kapitel 9 b om anbringelse af
uledsagede mindreårige udlændinge på delvis lukkede, sikrede og særligt sikrede institutioner
udvides til at omfatte alle former for anbringelse uden samtykke uanset anbringelsessted. Det
foreslås samtidig præciseret, at det er kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor
indkvarteringsstedet ligger, der træffer afgørelse om valg af anbringelsessted.
2.1.3.2.
Det foreslås desuden, at der i udlændingeloven tilvejebringes hjemmel til iværksættelse af
sociale foranstaltninger over for mindreårige udlændinge uden lovligt ophold, som er indkvarteret
sammen
med
en
forældremyndighedsindehaver
eller
andre,
der
er
trådt
i
forældremyndighedsindehaverens sted, og udlændinge i alderen fra 18 til 22 år uden lovligt ophold i
Danmark. Dette sker ved, at der i udlændingeloven indsættes henvisninger til serviceloven og
retssikkerhedsloven til iværksættelse af sociale foranstaltninger over for mindreårige udlændinge,
som er indkvarteret sammen med en forældremyndighedsindehaver eller andre, der er trådt i
forældremyndighedsindehaverens sted, og udlændinge i alderen fra 18 til 22 år uden lovligt ophold i
Danmark. Der vil være tale om børn og unge, som er omfattet af Udlændingestyrelsens
forsørgelsespligt, og som er indkvarteret på et indkvarteringssted (f.eks. et asylcenter) eller i
tilknytning til et indkvarteringssted (f.eks. privat indkvartering).
Det foreslås, at §§ 46-48 a, 49 a, 50-50 b, 51, § 52, stk. 1-2, stk. 3, nr. 1-7 og 9, og stk. 4, §§ 53-54
a, § 55, stk. 1-3, §§ 56, 58-59, 62-63 a, § 63 b, stk. 1 og 2, nr. 1-3, og stk. 3-5, §§ 63c-65, § 66, stk.
1, nr. 1-4 og 6-8, og stk. 2-3, §§ 66 a-66 d, 66 f, 67-68 b, 69-75, kapitel 13, § 101, stk. 10 og 12, §
140, stk. 1-4 og 6-7, §§ 140 a, 148, 156, 157, kapitel 30 og § 172 a i serviceloven finder anvendelse
med de fornødne tilpasninger i tilfælde, hvor mindreårige udlændinge uden lovligt ophold, som er
indkvarteret sammen med en forældremyndighedsindehaver eller andre, der er trådt i
forældremyndighedsindehaverens sted, og som er omfattet af udlændingelovens § 42 a, stk. 1 eller
12
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 90: Lovudkast - om lov om ændring af udlændingeloven, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om voksenansvar for anbragte børn og unge (Hjemmel til iværksættelse af sociale foranstaltninger over for ledsagede mindreårige udlændinge uden lovligt ophold i Danmark m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
2, har behov for særlig støtte, og der er begrundet formodning om, at udlændingens behov for særlig
støtte ikke kan imødekommes i indkvarteringssystemet.
Det foreslås desuden, at kapitel 12, §§ 140, 140 a, 148 og kapitel 30 i serviceloven finder
anvendelse med de fornødne tilpasninger i forhold til unge udlændinge fra 18 til 22 år uden lovligt
ophold i Danmark, og som er omfattet af udlændingelovens § 42 a, stk. 1 eller 2, og som forud for
det fyldte 18 år har været anbragt uden for indkvarteringssystemet.
De bestemmelser i serviceloven, hvortil der henvises i den foreslåede bestemmelse i
udlændingelovens § 62 x, regulerer også kommunernes håndtering af sager efter lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Lov om ungdomskriminalitet finder imidlertid ikke
anvendelse på mindreårige og unge udlændinge uden lovligt ophold, jf. lovens § 2. Disse
bestemmelser er derfor ikke relevante i forhold til den målgruppe, som er omfattet af den foreslåede
bestemmelse i § 62 x.
Det vil være kommunalbestyrelsen, der i udgangspunktet træffer afgørelse om foranstaltninger efter
serviceloven. Det vil dog være kommunens børn og unge-udvalget, der træffer afgørelse om
foranstaltninger uden samtykke.
Der sker dermed en kodificering af eksisterende praksis, og der tilsigtes således ikke en udvidet
adgang til hjælp eller støtte i forhold til, hvad der efter gældende ret ydes med henvisning til
principperne i serviceloven.
2.1.3.3.
Som følge af de foreslåede bestemmelser i §§ 62 x og 62 æ vil der være behov for
udveksling af nødvendige og relevante oplysninger mellem det sted, hvor udlændingen er
indkvarteret, og Udlændingestyrelsen, børn og unge-udvalget og kommunalbestyrelsen i den
kommune, hvor udlændingen er indkvarteret, Ankestyrelsen samt Socialtilsynet. De oplysninger,
der efter den foreslåede bestemmelse vil kunne udveksles mellem myndighederne, kan vedrøre rent
private forhold om en eller flere identificerbare fysiske personer, som bor på indkvarteringsstedet.
Videregivelse af oplysninger i ovennævnte tilfælde skal ske i overensstemmelse med
databeskyttelsesloven, jf. lov nr. 502 af 23. maj 2018, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2016/679/EU af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv
95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse).
2.1.3.4.
Det foreslås endvidere, at afgørelser om sociale foranstaltninger over for mindreårige
udlændinge
uden
lovligt
ophold,
som
er
indkvarteret
sammen
med
en
forældremyndighedsindehaver eller andre, der er trådt i forældremyndighedsindehaverens sted, og
unge udlændinge mellem 18 og 22 år uden lovligt ophold træffes af kommunalbestyrelsen eller børn
og unge-udvalget i den kommune, hvor indkvarteringsstedet ligger. Det vil medvirke til at sikre den
mindreårige udlændings og forældremyndighedsindehaverens retssikkerhed.
13
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 90: Lovudkast - om lov om ændring af udlændingeloven, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om voksenansvar for anbragte børn og unge (Hjemmel til iværksættelse af sociale foranstaltninger over for ledsagede mindreårige udlændinge uden lovligt ophold i Danmark m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
Det foreslås desuden, at der fastsættes regler om, at afgørelser om iværksættelse af sociale
foranstaltninger truffet efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 62 x skal gælde,
indtil den kommune, hvortil udlændingen visiteres, jf. integrationslovens § 10, som udlændingens
nye opholdskommune, har truffet afgørelse om opretholdelse eller ophør af foranstaltningerne efter
serviceloven, hvis en udlænding efterfølgende bliver meddelt opholdstilladelse. Herved sikres, at
der er hjemmel til at fortsætte allerede iværksat støtte frem til, at en eventuelt ny opholdskommune
har vurderet behovet for støtte og truffet afgørelse om fortsættelse eller ophør af foranstaltningerne
efter bestemmelserne i serviceloven.
Det foreslås også, at afgørelse om opretholdelse eller ophør af foranstaltninger skal træffes senest 1
måned efter, at kommunalbestyrelsen er blevet orienteret af Udlændingestyrelsen om, at
udlændingen skal visiteres til kommunen. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at der hurtigst
muligt tages stilling til det fortsatte behov for foranstaltninger, og herunder at afgørelse herom
træffes efter bestemmelserne i serviceloven.
2.1.3.5.
Det foreslås endvidere, at udlændingemyndighederne skal kunne udveksle oplysninger om
rent private forhold vedrørende et barns eller en ungs personlige og familiemæssige
omstændigheder med de myndigheder, som er nævnt i §§ 49 b og 50 c i serviceloven. Det drejer sig
efter § 49 b om kommunale myndigheder, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og
unge, og politiet og anklagemyndigheden, hvis udvekslingen må anses for nødvendig som led i
forebyggelsen af overgreb mod børn og unge. Desuden drejer det sig efter § 50 c om sager, hvor et
børnehus benyttes under behandlingen af sagen, jf. § 50 a, og hvor udveksling af oplysninger kan
ske med personalet i børnehuset, politiet og anklagemyndigheden og sundhedsmyndigheder,
autoriserede sundhedspersoner og kommunale myndigheder, hvis udvekslingen må anses for
nødvendig af hensyn til barnets eller den unges sundhed og udvikling.
2.1.3.6.
Det foreslås samtidig, at der foretages visse ændringer af voksenansvarsloven for at sikre
tilsvarende rammer for magtanvendelse m.v. som for øvrige børn og unge, der opholder sig på
anbringelsesstedet, samt af retssikkerhedsloven for at sikre ensartede regler om adgangen til at
indhente oplysninger, Ankestyrelsens kompetence samt klageregler m.v.
Udlændingestyrelsen vil som hidtil skulle afholde udgifterne til nødvendige sociale foranstaltninger
og til anbringelse af mindreårige udlændinge uden lovligt ophold, når betingelserne herfor er
opfyldt. Kommunerne skal som hidtil ikke iværksætte sociale foranstaltninger, hjælp eller støtte
over for mindreårige udlændinge uden lovligt ophold, i det omfang udlændingemyndighederne
inden for indkvarteringssystemet kan imødekomme eventuelle behov.
14
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 90: Lovudkast - om lov om ændring af udlændingeloven, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om voksenansvar for anbragte børn og unge (Hjemmel til iværksættelse af sociale foranstaltninger over for ledsagede mindreårige udlændinge uden lovligt ophold i Danmark m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
3.
De økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for det
offentlige, da der er tale om en kodificering af praksis.
4.
De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5.
De administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget indeholder positive konsekvenser for retssikkerheden for ledsagede mindreårige
udlændinge uden lovligt ophold i Danmark og deres forældre eller andre, som er trådt i
forældremyndighedsindehaverens sted, samt for udlændige i alderen fra 18 til 22 år uden lovligt
ophold i Danmark, da der med lovforslaget indføres klare regler for iværksættelse af sociale
foranstaltninger over for disse grupper af udlændinge og om klageadgang. Lovforslaget indeholder
desuden positive konsekvenser for retssikkerheden for uledsagede mindreårige udlændinge uden
lovligt ophold i Danmark i forhold til anbringelse, da der foreslås en udvidelse af
anvendelsesområdet for udlændingelovens kapitel 9 b, således at kapitel 9 b fremadrettet omfatter
alle former for anbringelse uden samtykke.
6.
De miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
7.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8.
Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 24. marts 2020 til den 21. april 2020 været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Akademirådet, Amnesti Nu, Amnesty International, Ankestyrelsen, Asylret,
Bedsteforældre for Asyl, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Børne- og
Kulturchefsforeningen, Børnehjælpsdagen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår,
Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks
Lærerforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebureauforening, Danner, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, DFUNK – Dansk Flygtningehjælp
Ungdom, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Industri, Dansk Missionsråd, Dansk
Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, Danske Advokater, Danske Handicaporganisationer
15
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 90: Lovudkast - om lov om ændring af udlændingeloven, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om voksenansvar for anbragte børn og unge (Hjemmel til iværksættelse af sociale foranstaltninger over for ledsagede mindreårige udlændinge uden lovligt ophold i Danmark m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
2167839_0016.png
Danske Regioner, Danske Universiteter, Datatilsynet, Den Almindelige Danske Lægeforening, Den
Danske Dommerforening, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske
Kirke i Danmark, Det Centrale Handicapråd, DIGNITY – Dansk Institut mod Tortur,
Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination, Dommerfuldmægtigforeningen,
Domstolsstyrelsen, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finansrådet, Flygtningenævnet, FOA-Fag
og Arbejde, FOF’s Landsorganisation, Foreningen af kommunale social-, sundheds- og
arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Færøernes Landsstyre
HK/Danmark, Højskolernes Sekretariat, Håndværksrådet, Indvandrermedicinsk Klinik, Odense
Universitetshospital, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, Journalistforbundet
Kirkernes Integrationstjeneste, Kommunalteknisk chefforening, Kommunernes Landsforening (KL)
Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kvindernes Internationale Liga for Fred og
Frihed (Kvindefredsligaen), Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisation af
kvindekrisecentre (LOKK), Landssamråd for PPR-chefer, Ledernes Hovedorganisation, Liberalt
Oplysningsforbund, Lærernes Centralorganisation, Mellemfolkeligt Samvirke, Politiforbundet i
Danmark, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for
Østre Landsret, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet,
Rigsrevisionen, Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, samtlige
byretter, Skolelederforeningen, Skole og Forældre, SOS Racisme, Udlændingenævnet, VIVE – Det
Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd og 3F.
9.
Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindreudgi
fter (hvis ja, angiv
omfang, hvis nej, angiv
”ingen”)
Ingen
Negative
konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang,
hvis nej, angiv ”ingen”)
Ingen
Økonomiske
konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Implementeringskonse
kvenser for stat,
kommuner og regioner
Økonomiske
konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative
konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative
konsekvenser for
borgerne
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Indførsel af klare regler
for iværksættelse af
sociale foranstaltninger
over for ledsagede
mindreårige udlændinge
og udlændinge i alderen
fra 18 til 22 år uden
Ingen
16
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 90: Lovudkast - om lov om ændring af udlændingeloven, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om voksenansvar for anbragte børn og unge (Hjemmel til iværksættelse af sociale foranstaltninger over for ledsagede mindreårige udlændinge uden lovligt ophold i Danmark m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
2167839_0017.png
lovligt ophold vil
medføre positive
administrative
konsekvenser for de
omfattede børn og unge.
Det samme vil være
tilfældet for uledsagede
mindreårige udlændinge
for så vidt angår de
yderligere
anbringelsessteder, som
omfattes af
udlændingelovens kapitel
9 b.
Miljømæssige
konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Er i strid med de fem
principper for
implementering af
erhvervsrettet EU-
regulering / Går videre
end minimumskrav i
EU-regulering (sæt X)
Ingen
Ingen
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Ja
Nej
X
17
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 90: Lovudkast - om lov om ændring af udlændingeloven, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om voksenansvar for anbragte børn og unge (Hjemmel til iværksættelse af sociale foranstaltninger over for ledsagede mindreårige udlændinge uden lovligt ophold i Danmark m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Overskriften til udlændingelovens kapitel 9 b afspejler kapitlets anvendelsesområde, som er
anbringelse af uledsagede mindreårige udlændinge på delvis lukkede, sikrede og særligt sikrede
institutioner.
Det foreslås, at
overskriften
til kapitel 9 b affattes således: »Anbringelse af uledsagede mindreårige
udlændinge«.
Baggrunden for forslaget er, at det med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås, at § 62 l, stk. 1, ændres,
således at der også kan træffes afgørelse om anbringelse af uledsagede mindreårige udlændinge, der
er indkvarteret på et indkvarteringssted efter udlændingelovens § 42 a, stk. 5, på andre former for
anbringelsessteder end delvis lukkede, sikrede og særligt sikrede institutioner.
Den ændrede overskrift til kapitel 9 b vil således afspejle, at kapitel 9 b vil omfatte iværksættelse af
anbringelse på alle former for anbringelsessteder uden samtykke over for uledsagede mindreårige
udlændinge.
Til nr. 2
Efter udlændingelovens kapitel 9 b kan der ske anbringelse af uledsagede mindreårige udlændinge
på delvis lukkede, sikrede og særligt sikrede institutioner, jf. udlændingelovens § 62 l-62 o.
Af udlændingelovens § 62 l, stk. 1, fremgår, at børn og unge-udvalget i den kommune, hvor
indkvarteringsstedet ligger, kan træffe afgørelse om, at en uledsaget mindreårig udlænding, der er
indkvarteret på et indkvarteringssted, jf. § 42 a, stk. 5, og som er omfattet af § 42 a, stk. 1., 1. pkt.,
eller stk. 2, skal anbringes uden for indkvarteringsstedet efter §§ 62 m-62 o, når betingelserne for
anbringelse er opfyldt.
Ved lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det at ændre udlændingelovens
§ 62 l, stk. 1,
således, at børn
og unge-udvalget kan træffe afgørelse om anbringelse af uledsagede mindreårige udlændinge på
anbringelsessteder, jf. servicelovens § 66, stk. 1, herunder på delvis lukkede døgninstitutioner og
delvis lukkede afdelinger, sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger, jf.
udlændingelovens § 66 m-o, når betingelserne i stk. 2 er opfyldt.
Den foreslåede ændring vil indebære, at der også kan træffes afgørelse om anbringelse af
uledsagede mindreårige udlændinge, der er indkvarteret på et indkvarteringssted efter
udlændingelovens § 42 a, stk. 5, på andre former for anbringelsessteder end delvis lukkede, sikrede
og særligt sikrede institutioner. Herved sikres klar hjemmel til at træffe afgørelse om anbringelse
18
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 90: Lovudkast - om lov om ændring af udlændingeloven, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om voksenansvar for anbragte børn og unge (Hjemmel til iværksættelse af sociale foranstaltninger over for ledsagede mindreårige udlændinge uden lovligt ophold i Danmark m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
uden for indkvarteringsstedet uden samtykke over for uledsagede mindreårige udlændinge, som i
sagens natur opholder sig i Danmark uden forældre eller andre, der er trådt i
forældremyndighedsindehaverens sted, og hvem ikke vil kunne samtykke til iværksættelsen af
foranstaltningen over for de uledsagede mindreårige udlændinge.
Til nr. 3
Efter udlændingelovens § 62 l, stk. 5, 1. pkt., afholdes udgifter vedrørende ophold i delvis lukkede
døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger som led i anbringelse efter § 62 l, stk. 1, af
uledsagede mindreårige udlændinge af Udlændingestyrelsen. Endvidere fremgår det af § 62 l, stk. 5,
2. og 3. pkt., at meddeles en uledsaget mindreårig udlænding opholdstilladelse, afholdes udgifterne
af Udlændingestyrelsen frem til og med udgangen af den første hele måned efter tidspunktet for
visiteringen af udlændinge, jf. integrationslovens § 10, og udgifterne vedrørende behandling af
sager om anbringelse efter stk. 1 af uledsagede mindreårige udlændinge afholdes af
kommunalbestyrelsen.
Efter udlændingelovens § 62 l, stk. 9, kan social- og indenrigsministeren efter forhandling med
udlændinge- og integrationsministeren fastsætte nærmere regler om Udlændingestyrelsens betaling
for uledsagede mindreårige udlændinges ophold i delvis lukkede døgninstitutioner og delvis
lukkede afdelinger, sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger, når opholdet er led i en
anbringelse efter § 62 l, stk. 1.
Det foreslås at ændre
§ 62 l, stk. 5, 1. pkt.,
og
stk. 9,
således at formuleringen »i delvis lukkede
døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger, sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede
afdelinger« ændres til: »på anbringelsessteder«.
De foreslåede ændringer vil indebære, at Udlændingestyrelsen afholder udgifter vedrørende ophold
på anbringelsessteder som led i en anbringelse af uledsagede mindreårige udlændinge efter § 62 l,
stk. 1, og at social- og indenrigsministeren efter forhandling med udlændinge- og
integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om Udlændingestyrelsens betaling.
Derved vil Udlændingestyrelsens betalingsforpligtelse svare til afgrænsningen af anbringelsessteder
og –muligheder i § 62 l, stk. 1, dvs. anbringelse af uledsagede mindreårige udlændinge uden
samtykke på alle former for anbringelsessteder.
Til nr. 4
Det følger af udlændingelovens § 62 l, stk. 8, nr.7, at
udlændinge- og integrationsministeren efter
forhandling med børne- og socialministeren kan fastsætte nærmere regler om valg af
anbringelsessted.
Det foreslås at ophæve udlændingelovens
§ 62 l, stk. 8, nr.7.
19
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 90: Lovudkast - om lov om ændring af udlændingeloven, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om voksenansvar for anbragte børn og unge (Hjemmel til iværksættelse af sociale foranstaltninger over for ledsagede mindreårige udlændinge uden lovligt ophold i Danmark m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
Baggrunden for forslaget er, at der med lovforslagets § 1, nr. 5, foreslås at indsætte en hjemmel til,
at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om valg af anbringelsessted ved anbringelse af
uledsagede mindreårige udlændinge uden samtykke.
Til nr. 5
Efter udlændingelovens § 62 l, stk. 1, træffer børn og unge-udvalget i den kommune, hvor
indkvarteringsstedet ligger, afgørelse om, at en uledsaget mindreårig udlænding, der er indkvarteret
på et indkvarteringssted, jf. § 42 a, stk. 5, og som er omfattet af § 42 a, stk. 1, 1. pkt., eller stk. 2,
skal anbringes uden for indkvarteringsstedet efter §§ 62 m-62 o, når betingelserne for anbringelse er
opfyldt.
Det foreslås at indsætte et nyt stykke i § 62 l. Efter den foreslåede nye bestemmelse i
§ 62 l, stk. 10,
træffer kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor indkvarteringsstedet ligger, afgørelse om valg
af anbringelsessted, jf. § 66, stk. 1, i serviceloven, og ved valg af anbringelsessted skal
kommunalbestyrelsen vælge det anbringelsessted, som bedst kan imødekomme udlændingens
særlige behov.
Til nr. 6
Med lov nr. 1530 af 18. december 2018 om ændring af lov om social service, lov om socialtilsyn,
lov om voksenansvar for anbragte børn og unge og ligningsloven (Mere kvalitet i plejefamilier),
blev der indført nye plejefamilietyper i servicelovens § 66, stk. 1. Som konsekvens heraf blev
døgninstitutioner, herunder delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på
døgninstitutioner samt sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger ændret i oplistningen
af anbringelsessteder fra at fremgå af servicelovens § 66, stk. 1, nr. 6, til § 66, stk. 1, nr. 7.
Ved en fejl blev der ikke samtidig foretaget konsekvensændringer i de bestemmelser i
udlændingeloven, som henviser til den dagældende bestemmelse i servicelovens § 66, stk. 1, nr. 6.
På den baggrund foreslås det, at udlændingelovens
§ 62 m, stk. 1
og
stk. 2, 1. pkt., § 62 n, stk. 1 og
2,
og
§ 62 o, stk. 2,
ændres, således at henvisningen til servicelovens § 66, stk. 1, nr. 6, ændres til §
66, stk. 1, nr. 7.
Der er ikke tilsigtet ændringer i forhold til gældende ret.
Til nr. 7
Som en følge af den foreslåede ændring af udlændingelovens § 62 l, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr.
2, hvorefter der kan ske anbringelse uden samtykke af uledsagede mindreårige udlændinge, der er
indkvarteret på et indkvarteringssted, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 5, og som er omfattet af
udlændingelovens § 42 a, stk. 1 eller 2, på alle former for anbringelsessteder, når udlændingens
behov for særlig støtte ikke kan imødekommes i indkvarteringssystemet, er det nødvendigt at
foretage en række ændringer i de øvrige bestemmelser i udlændingeloven, der fastsætter de
nærmere rammer for behandlingen af sagen. Dette er med henblik på at fastsætte, at
20
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 90: Lovudkast - om lov om ændring af udlændingeloven, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om voksenansvar for anbragte børn og unge (Hjemmel til iværksættelse af sociale foranstaltninger over for ledsagede mindreårige udlændinge uden lovligt ophold i Danmark m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
bestemmelserne herunder f.eks. bestemmelser vedrørende grundlaget for afgørelsen, opfølgning,
tilsyn, ret til samvær og kontakt og for ophør af anbringelsen, finder anvendelse ved anbringelse på
alle typer af anbringelsessteder.
Det foreslås at ændre udlændingelovens
§ 62 p, stk. 1, § 62 q, stk. 1, 1. pkt.,
og
stk. 3, § 62 r, stk. 1,
§ 62 s, stk. 1, § 62 t, stk. 1, 1. pkt., § 62 u, stk. 1,
og
§ 62 v,
således at henvisningen til § 62 l, jf. §§
62 m-62 o, ændres til § 62 l.
De foreslåede ændringer vil sikre klare rammer for sagsbehandling, tilsyn, ophør mv., idet de
omtalte bestemmelser også vil finde anvendelse, når en uledsaget mindreårig udlænding, jf. § 62 l,
anbringes på andre anbringelsessteder end delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede
afdelinger på døgninstitutioner samt sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger.
Til nr. 8
Til § 62 x
Der er ikke efter gældende ret hjemmel i udlændingeloven til at iværksætte sociale foranstaltninger
over for mindreårige udlændinge uden lovligt ophold i Danmark, som er indkvarteret sammen med
en forældremyndighedsindehaver eller andre, der er trådt i forældremyndighedsindehaverens sted,
eller over for unge udlændinge i alderen fra 18 til 22 år uden lovligt ophold.
Mindreårige udlændinge med lovligt ophold, herunder processuelt ophold, er omfattet af reglerne i
serviceloven, og der vil derfor kunne iværksættes sociale foranstaltninger over for denne gruppe
efter reglerne heri, hvis betingelserne er opfyldt. Mindreårige udlændinge, der har ulovligt ophold,
er ikke omfattet af reglerne i serviceloven, og sociale foranstaltninger vil derfor alene kunne
iværksættes efter principperne i serviceloven, hvis særlige forhold taler herfor.
I praksis opstår der situationer, hvor mindreårige udlændinge uden lovligt ophold, som er
indkvarteret sammen med en forældremyndighedsindehaver eller andre, der er trådt i
forældremyndighedsindehaverens sted, og i helt særlige tilfælde unge fra 18 til 22 år uden lovligt
ophold har behov for særlig støtte. Udlændingestyrelsen og de enkelte indkvarteringsoperatører skal
kontakte kommunen, hvis børn og unge, som er omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt,
har sociale problemer af en sådan karakter, at Udlændingestyrelsen eller operatøren vurderer, at de
ikke kan imødekommes i indkvarteringssystemet. I disse situationer har kommunen med henvisning
til principperne i serviceloven, nødretsgrundsætninger og Danmarks internationale forpligtelser
mulighed for – og i visse tilfælde pligt til – at iværksætte de nødvendige sociale foranstaltninger.
Denne praksis er tiltrådt af domstolene.
Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt efter udlændingelovens § 42 a, stk. 1 og 2, omfatter efter
fast praksis også sådanne nødvendige sociale foranstaltninger.
Serviceloven finder derimod ikke anvendelse for udlændinge uden lovligt ophold her i landet, f.eks.
hvor en afvist asylansøgers udrejsefrist er udløbet.
21
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 90: Lovudkast - om lov om ændring af udlændingeloven, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om voksenansvar for anbragte børn og unge (Hjemmel til iværksættelse af sociale foranstaltninger over for ledsagede mindreårige udlændinge uden lovligt ophold i Danmark m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
Det foreslås i
stk. 1,
der er ny, at har en mindreårig udlænding uden lovligt ophold, som er
indkvarteret sammen med en forældremyndighedsindehaver eller andre, der er trådt i
forældremyndighedsindehaverens sted, og som er omfattet af § 42 a, stk. 1 eller 2, behov for særlig
støtte, og er der begrundet formodning om, at udlændingens behov for særlig støtte ikke kan
imødekommes i indkvarteringssystemet, finder §§ 46-48 a, 49 a, 50-50 b, 51, § 52, stk. 1-2, stk. 3,
nr. 1-7 og 9, og stk. 4, §§ 53-54 a, § 55, stk. 1-3, §§ 56, 58-59, 62-63 a, § 63 b, stk. 1 og 2, nr. 1-3,
og stk. 3-5, §§ 63c-65, § 66, stk. 1, nr. 1-4 og 6-8, og stk. 2-3, §§ 66 a-66 d, 66 f, 67-68 b, 69-75,
kapitel 13, § 101, stk. 10 og 12, § 140, stk. 1-4 og 6-7, §§ 140 a, 148, 156, 157, kapitel 30 og § 172
a i serviceloven anvendelse med de fornødne tilpasninger.
Dette betyder, at § 62 x, stk. 1, fastsætter, hvilke bestemmelser i serviceloven der finder anvendelse
med de fornødne tilpasninger i tilfælde, hvor en mindreårig udlænding uden lovligt ophold, som er
indkvarteret sammen med en forældremyndighedsindehaver eller andre, der er trådt i
forældremyndighedsindehaverens sted, har behov for særlig støtte.
Kapitel 11 i lov om social service fastsætter formålet med at yde særlige støtte til børn og unge,
hvilke foranstaltninger der kan træffes afgørelse om og fastlægger videre krav til gennemførelse af
en børnefaglig undersøgelse som grundlag for afgørelser om foranstaltninger, inddragelse og
herunder regler om børnesamtale, fuldbyrdelse af afgørelser, opfølgning, videreførelse og ophør af
foranstaltningerne. Kapitel 11 omfatter både forebyggende foranstaltninger og anbringelser uden for
hjemmet.
Udgangspunktet for foranstaltninger efter kapitel 11 i serviceloven er, at afgørelser om
foranstaltninger træffes med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren. Kommunalbestyrelsen
kan dog efter reglerne i § 56, træffe afgørelse om iværksættelse af visse forebyggende
foranstaltninger uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren, såfremt formålet med
foranstaltningen kan opnås uanset det manglende samtykke.
Børn og unge-udvalget i kommunen kan desuden, jf. servicelovens § 58, træffe afgørelse om
anbringelse uden for hjemmet uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der
er fyldt 15 år, f.eks. når der er åbenbar risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling
lider alvorlig skade på grund af utilstrækkelig omsorg for eller behandling af barnet eller den unge.
Det er samtidig en forudsætning, at der er en begrundet formodning om, at problemerne ikke kan
løses under barnets eller den unges fortsatte ophold i hjemmet.
I § 78 i serviceloven fastsættes rammerne for anvendelse af privat døgnpleje for børn og unge under
14 år.
I servicelovens §§ 140 og 140 a fastsættes nærmere regler om udarbejdelse af handleplaner, når der
er iværksat en foranstaltning over for et barn eller en ung efter kapitel 11 og 12 i serviceloven.
22
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 90: Lovudkast - om lov om ændring af udlændingeloven, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om voksenansvar for anbragte børn og unge (Hjemmel til iværksættelse af sociale foranstaltninger over for ledsagede mindreårige udlændinge uden lovligt ophold i Danmark m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
I servicelovens § 148 fastsættes, at kommunalbestyrelsen i den kommune, der har pligt til at yde
hjælp, jf. §§ 9-9 b i retssikkerhedsloven, skal føre tilsyn med de tilbud, som kommunen har truffet
afgørelse om, ligesom kommunen har pligt til løbende at følge de enkelte sager for at sikre, at
hjælpen opfylder sit formål, og vurdere, om der er behov for andre former for hjælp.
Der er i servicelovens §§ 156 og 157 fastsat bestemmelser om straf til personer, som tilskynder eller
hjælper et barn eller en ung, der er anbragt uden for hjemmet, til at undvige eller holder den
undvegne skjult, samt til den, der i strid med serviceloven anbringer eller modtager et barn eller en
ung i pleje eller fjerner et barn eller en ung fra familiepleje.
Videre fastsætter kapitel 30 i serviceloven regler om klage og domstolsprøvelse herunder klage til
Ankestyrelsen, den selvstændige klageadgang for børn og unge, der er fyldt 12 år, klage til
Ankestyrelsen over børn og unge-udvalgets afgørelser og særlige regler om domstolsprøvelse i
sager på børneområdet.
Med den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 62 x, stk. 2, henvises der til kapitel 12, §§
140, 140 a, 148 og kapitel 30 i lov om sociale service.
Kapitel 12 i lov om social service omhandler de særlige tilbud til unge mellem 18 og 22 år, når det
er af væsentligt betydning af hensyn til den unges behov for støtte.
Endvidere foreslås det i
stk. 2,
der er ny, at såfremt en ung udlænding fra 18 til 22 år uden lovligt
ophold, og som er omfattet af § 42 a, stk. 1 eller 2, har behov for særlig støtte, og der er begrundet
formodning om, at udlændingens behov for særlig støtte ikke kan imødekommes under
udlændingens i indkvarteringssystemet, finder kapitel 12, §§ 140, 140 a, 148 og kapitel 30 i
serviceloven anvendelse med de fornødne tilpasninger.
Dette betyder, at § 62 x, stk. 2, fastsætter, hvilke bestemmelser i serviceloven der finder anvendelse
med de fornødne tilpasninger over for en ung udlænding uden lovligt ophold i alderen fra 18 til 22
år.
Den foreslåede bestemmelse i § 62 x, vil indebære, at der i udlændingeloven fastsættes hjemmel til i
visse tilfælde at iværksætte sociale foranstaltninger over for mindreårige udlændinge uden lovligt
ophold, som er indkvarteret sammen med en forældremyndighedsindehaver eller andre, der er trådt
i forældremyndighedsindehaverens sted, og unge fra 18 til 22 år uden lovligt ophold, som er
omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt i § 42 a, stk. 1 eller 2. Forslaget omfatter
forebyggende foranstaltninger samt anbringelse uden for hjemmet i alle former for
anbringelsessteder, herunder anbringelse i en plejefamilie, på et opholdssted eller døgninstitution,
forudsat at der er begrundet formodning om, at barnets eller den unges problemer ikke kan løses i
indkvarteringssystemet.
23
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 90: Lovudkast - om lov om ændring af udlændingeloven, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om voksenansvar for anbragte børn og unge (Hjemmel til iværksættelse af sociale foranstaltninger over for ledsagede mindreårige udlændinge uden lovligt ophold i Danmark m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
Bestemmelsen omfatter iværksættelse af sociale foranstaltninger både med og uden samtykke over
for mindreårige udlændinge uden lovligt ophold, som er indkvarteret sammen med en
forældremyndighedsindehaver eller andre, der er trådt i forældremyndighedsindehaverens sted.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at der sikres en klar retlig ramme for udredning,
afgørelse og foranstaltninger, når en mindreårig udlænding uden lovligt ophold, som er indkvarteret
sammen
med
en
forældremyndighedsindehaver
eller
andre,
der
er
trådt
i
forældremyndighedsindehaverens sted, har behov for særlig støtte ud over den hjælp, der kan løses
inden for indkvarteringssystemet. Det vil herved blive sikret, at kommunerne skal følge samme
regler for børnefaglig undersøgelse og herunder i forhold til børnesamtale, inddragelse af
forældremyndighedsindehaver mv. forud for en vurdering af, om en mindreårig udlænding uden
lovligt ophold, som er indkvarteret sammen med en forældremyndighedsindehaver eller andre, der
er trådt i forældremyndighedsindehaverens sted, har behov for særlig støtte. Der vil således kunne
træffes afgørelse om den samme vifte af foranstaltninger efter servicelovens kapitel 11 samt § 101,
stk. 10 og 12, med de fornødne tilpasninger, og herunder også afgørelse om anbringelse uden for
hjemmet, når mindreårige udlændinge uden lovligt ophold har behov for særlig støtte, og denne
støtte ikke kan ydes inden for indkvarteringssystemet.
Reglerne i serviceloven finder anvendelse med de fornødne tilpasninger, hvorved der tages højde
for, at ikke alle bestemmelser vil være relevante i forhold til mindreårige udlændinge uden lovligt
ophold, som er indkvarteret sammen med en forældremyndighedsindehaver eller andre, der er trådt
i forældremyndighedsindehaverens sted, og unge udlændinge i alderen fra 18 til 22 år uden lovligt
ophold. Det drejer sig f.eks. om bestemmelser vedrørende ungdomskriminalitet og
Ungdomskriminalitetsnævnet. Desuden vil mindreårige udlændinge uden lovligt ophold som
udgangspunkt være indkvarteret på f.eks. et asylcenter, hvorfor henvisninger til hjemmet i
serviceloven skal forstås som det sted, hvor den mindreårige udlænding bor. Desuden skal der ved
anvendelsen tages højde for, at opholdet er midlertidigt, jf. de almindelige bemærkninger.
Den foreslåede ordning vil være en kodificering af eksisterende praksis, og der tilsigtes således ikke
en udvidet adgang til hjælp eller støtte i forhold til, hvad der efter gældende ret ydes med
henvisning til principperne i serviceloven.
Kommunerne skal således som hidtil ikke iværksætte sociale foranstaltninger, hjælp eller støtte over
for børn og unge uden lovligt ophold, i det omfang eventuelle behov kan imødekommes inden for
rammerne af indkvarteringssystemet. Dette indebærer desuden, at det vil være
Udlændingestyrelsen, der er ansvarlig for finansiering af de sociale foranstaltninger omfattet af den
foreslåede ordning, også hvor der i serviceloven henvises til kommunens betalingsforpligtelse.
Til § 62 y
Der er ikke efter gældende ret hjemmel i udlændingeloven til iværksættelse af sociale
foranstaltninger over for mindreårige udlændinge uden lovligt ophold i Danmark, som er
24
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 90: Lovudkast - om lov om ændring af udlændingeloven, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om voksenansvar for anbragte børn og unge (Hjemmel til iværksættelse af sociale foranstaltninger over for ledsagede mindreårige udlændinge uden lovligt ophold i Danmark m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
indkvarteret sammen med en forældremyndighedsindehaver eller andre, der er trådt i
forældremyndighedsindehaverens sted.
I praksis opstår der dog situationer, hvor mindreårige udlændinge uden lovligt ophold, som er
indkvarteret sammen med en forældremyndighedsindehaver eller andre, der er trådt i
forældremyndighedsindehaverens sted, og i helt særlige tilfælde unge fra 18 til 22 år uden lovligt
ophold har behov for særlig støtte. Udlændingestyrelsen og de enkelte indkvarteringsoperatører skal
kontakte kommunen, hvis børn og unge, som er omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt,
har sociale problemer af en sådan karakter, at Udlændingestyrelsen eller indkvarteringsoperatøren
vurderer, at de ikke kan imødekommes inden for rammerne af indkvarteringssystemet. I disse
situationer har kommunen med henvisning til principperne i serviceloven, nødretsgrundsætninger
og Danmarks internationale forpligtelser mulighed for – og i visse tilfælde pligt til – at iværksætte
de nødvendige sociale foranstaltninger. Denne praksis er tiltrådt af domstolene.
Det foreslås i
stk. 1,
der er ny, at kommunalbestyrelsen eller børn og unge-udvalget i den kommune,
hvor en mindreårig udlænding uden lovligt ophold, som er indkvarteret sammen med en
forældremyndighedsindehaver eller andre, der er trådt i forældremyndighedsindehaverens sted, eller
en ung udlænding i alderen fra 18 til 22 år er indkvarteret, kan træffe afgørelse om iværksættelse af
sociale foranstaltninger efter den foreslåede § 62 x.
Kompetencen for enten kommunalbestyrelsen eller børn og unge-udvalget til at træffe afgørelse
afhænger af, efter hvilken bestemmelse i serviceloven der træffes afgørelse. Det fremgår af
servicelovens § 74, stk. 1, hvilke afgørelser der træffes af børn og unge-udvalget.
Det foreslås i
stk. 2,
der er ny, at meddeles en mindreårig udlænding, som er indkvarteret sammen
med en forældremyndighedsindehaver eller andre, der er trådt i forældremyndighedsindehaverens
sted, eller en ung udlænding i alderen 18 til 22 år opholdstilladelse, gælder afgørelsen om
iværksættelse af sociale foranstaltninger efter den foreslåede 62 x, indtil der efter reglerne i
serviceloven er truffet afgørelse om, hvorvidt foranstaltningerne skal opretholdes eller ophøre.
Dette betyder, at afgørelser om sociale foranstaltninger truffet af indkvarteringskommunen, jf. den
foreslåede bestemmelse i § 62 x, fortsætter, indtil der er truffet en ny afgørelse efter serviceloven, i
de tilfælde hvor en mindreårig udlænding, som er indkvarteret sammen med en
forældremyndighedsindehaver eller andre, der er trådt i forældremyndighedsindehaverens sted, eller
en ung udlænding i alderen fra 18 til 22 år bliver meddelt opholdstilladelse.
Den foreslåede bestemmelse i
stk. 3
vil indebære, at kommunalbestyrelsen eller børn og unge-
udvalget i den kommune, hvortil udlændingen visiteres, jf. integrationslovens § 10, træffer afgørelse
om opretholdelse eller ophør af foranstaltninger, der er iværksat efter § 62 x, senest 1 måned efter,
at kommunalbestyrelsen er blevet orienteret af Udlændingestyrelsen om, at udlændingen skal
visiteres til kommunen.
25
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 90: Lovudkast - om lov om ændring af udlændingeloven, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om voksenansvar for anbragte børn og unge (Hjemmel til iværksættelse af sociale foranstaltninger over for ledsagede mindreårige udlændinge uden lovligt ophold i Danmark m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
Forslagets stk. 3 vil fastsætte tidsfrister for, hvornår den kommune, som en mindreårig udlænding
visiteres til efter integrationsloven, skal træffe afgørelse efter bestemmelserne i lov om social
service om opretholdelse eller ophør af en foranstaltning iværksat efter den foreslåede bestemmelse
i udlændingelovens § 62 x. Bestemmelserne vil således fastlægge, at kommunalbestyrelen eller børn
og unge-udvalget, inden for denne frist skal have taget stilling til, om der fortsat er behov for
foranstaltningen, eller om foranstaltningen skal ophøre. Såfremt der træffes afgørelse om ophør af
en anbringelse, vil kommunen, jf. lov om social service § 68, stk. 2 og 4, træffe afgørelse om
hjemgivelse og en hjemgivelsesperiode.
Den foreslåede § 62 y vil indebære, at der fastsættes klare regler om, at det er kommunalbestyrelsen
eller børn og unge-udvalget i indkvarteringskommunen, der træffer afgørelse, når en mindreårig
udlænding uden lovligt ophold, som er indkvarteret sammen med en forældremyndighedsindehaver
eller andre, der er trådt i forældremyndighedsindehaverens sted, eller en ung udlænding i alderen fra
18 til 22 år uden lovligt ophold har behov for særlig støtte ud over den støtte, der kan iværksættes i
indkvarteringssystemet.
Til § 62 z
Det foreslås i
§ 62 z,
der er ny, at udlændingemyndighederne kan udveksle oplysninger om rent
private forhold vedrørende et barns eller en ungs personlige og familiemæssige omstændigheder
efter betingelserne i og med de myndigheder, som er nævnt i §§ 49 b og 50 c i serviceloven.
Efter servicelovens § 49 b kan kommunale myndigheder, der løser opgaver inden for området for
udsatte børn og unge, og politiet og anklagemyndigheden indbyrdes udveksle oplysninger om rent
private forhold vedrørende et barns eller en ungs personlige og familiemæssige omstændigheder,
hvis udvekslingen må anses for nødvendig som led i forebyggelsen af overgreb mod børn og unge.
Desuden kan personalet i børnehuset, politiet og anklagemyndigheden, sundhedsmyndigheder,
autoriserede sundhedspersoner og kommunale myndigheder, der løser opgaver inden for området
for udsatte børn og unge efter servicelovens § 50 c, indbyrdes udveksle oplysninger om rent private
forhold vedrørende barnets eller den unges personlige og familiemæssige omstændigheder, hvis
udvekslingen må anses for nødvendig af hensyn til barnets eller den unges sundhed og udvikling.
Til § 62 æ
Det foreslås i
§ 62 æ,
der er ny, at bestemmelserne i retssikkerhedslovens § 11 c, stk. 1, nr. 1, og
stk. 2-4, kapitel 9 og kapitel 10 finder anvendelse på afgørelser, der træffes i medfør af den
foreslåede§ 62 x.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter således, hvilke bestemmelser i retssikkerhedsloven der
finder anvendelse på afgørelser om iværksættelse af sociale foranstaltninger efter den foreslåede
bestemmelse i udlændingelovens § 62 x.
26
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 90: Lovudkast - om lov om ændring af udlændingeloven, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om voksenansvar for anbragte børn og unge (Hjemmel til iværksættelse af sociale foranstaltninger over for ledsagede mindreårige udlændinge uden lovligt ophold i Danmark m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
Dette vil indebære, at de grundlæggende retsgarantier, som også gælder i forhold til sociale
foranstaltninger efter serviceloven, tillige finder anvendelse ved iværksættelse af sociale
foranstaltninger over for mindreårige udlændinge uden lovligt ophold i Danmark, som er
indkvarteret sammen med en forældremyndighedsindehaver eller andre, der er trådt i
forældremyndighedsindehaverens sted.
Til § 2
Retssikkerhedsloven indeholder regler for, hvordan kommunalbestyrelsen på det sociale område
skal behandle sager efter bl.a. serviceloven.
Retssikkerhedsloven fastlægger, hvilken kommune der har pligt til at yde hjælp til en person, f.eks.
efter serviceloven.
Efter den foreslåede ændring af udlændingelovens § 62 l, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 2,
fastsættes hjemmel til at uledsagede mindreårige udlændige, der er indkvarteret på et
indkvarteringssted, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 5, og som er omfattet af § 42 a, stk. 1, 1. pkt.,
eller stk. 2, kan anbringes uden samtykke på alle typer af anbringelsessteder, jf. § 66, stk. 1, i
serviceloven. Det foreslås videre, at det fastsættes, at det er kommunalbestyrelsen i den kommune,
hvor indkvarteringsstedet er beliggende, der træffer afgørelse om valg af det konkrete
anbringelsessted, og rammerne for dette valg, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.
Efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 62 x vil nærmere opregnede regler i
serviceloven finde anvendelse med de fornødne tilpasninger i forhold til mindreårige udlændinge
uden lovligt ophold, som er indkvarteret sammen med en forældremyndighedsindehaver eller andre,
der er trådt i forældremyndighedsindehaverens sted, og unge udlændinge i alderen fra 18 til 22 år
uden lovligt ophold her i landet. Som følge heraf vil der også være behov for at fastsætte, at
udlændinge, der meddeles opholdstilladelse, mens udlændingen er anbragt efter § 62 x, får
opholdskommune i den kommune, som udlændingen visiteres til efter integrationslovens § 10.
Det fremgår af retssikkerhedslovens § 9 a, stk. 4, 3. pkt., at et barn eller en ung, der har selvstændig
opholdskommune efter 2. pkt., og som bliver visiteret til en kommune efter integrationslovens § 10,
får selvstændig opholdskommune i denne kommune fra det tidspunkt, hvor ansvaret for den
pågældende overgår til kommunalbestyrelsen, jf. integrationslovens § 4.
Det følger således heraf, at den kommune, som barnet eller den unge efter integrationslovens § 10
visiteres til af Udlændingestyrelsen i forbindelse med meddelelsen af opholdstilladelse, og som er
ansvarlig for den pågældendes boligplacering, også bliver barnets eller den unges opholdskommune
med hensyn til social service.
Det foreslås at ændre
§ 9 a, stk. 4, 3. pkt.,
således at det fremgår, at såfremt barnet eller den unge er
anbragt uden for det sted, hvor barnet eller den unge har været indkvarteret efter udlændingelovens
27
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 90: Lovudkast - om lov om ændring af udlændingeloven, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om voksenansvar for anbragte børn og unge (Hjemmel til iværksættelse af sociale foranstaltninger over for ledsagede mindreårige udlændinge uden lovligt ophold i Danmark m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
§ 62 l, stk. 1, § 62 m, stk. 1, § 62 n, stk. 1, § 62 o, stk. 1, eller den foreslåede § 62 x, og som bliver
visiteret til en kommune efter integrationslovens § 10, får selvstændig opholdskommune i denne
kommune fra det tidspunkt, hvor ansvaret for den pågældende overgår til kommunalbestyrelsen, jf.
integrationslovens § 4.
Dette vil betyde, at det vil blive fastlagt, at også uledsagede mindreårige udlændinge, ledsagede
mindreårige udlændinge uden lovligt ophold og unge udlændinge i alderen fra 18 til 22 år uden
lovligt ophold med en afgørelse efter udlændingelovens § 62 l, stk. 1, § 62 m, stk. 1, § 62 n, stk. 1, §
62 o, stk. 1, eller den foreslåede bestemmelse i § 62 x får selvstændig opholdskommune i den
kommune, som udlændingen bliver visiteret til efter integrationslovens § 10, fra det tidspunkt, hvor
ansvaret for den pågældende overgår til kommunalbestyrelsen, jf. integrationslovens § 4.
Den foreslåede ændring indebærer, at det klart fremgår af retssikkerhedsloven, hvilken kommune
der skal være opholdskommune for uledsagede mindreårige udlændinge, ledsagede mindreårige
udlændinge uden lovligt ophold og unge udlændinge i alderen fra 18 til 22 år uden lovligt ophold
med en afgørelse efter udlændingelovens § 62 l, stk. 1, § 62 m, stk. 1, § 62 n, stk. 1, § 62 o, stk. 1,
eller den foreslåede bestemmelse i § 62 x.
Ændringen vil således indebære, at også mindreårige udlændinge uden lovligt ophold, som er i
landet sammen med en forældremyndighedsindehaver eller andre, der er trådt i
forældremyndighedsindehaverens sted, og unge udlændinge i alderen fra 18 til 22 år uden lovligt
ophold, som er anbragt uden for indkvarteringssystemet efter den foreslåede bestemmelse i
udlændingelovens § 62 x, vil være omfattet af bestemmelsen i § 9 a, stk. 4, 3. pkt., når udlændingen
meddeles opholdstilladelse. Tilsvarende vil gøre sig gældende i forhold til uledsagede mindreårige
udlændinge, der er anbragt på et anbringelsessted i henhold til en afgørelse truffet efter
udlændingelovens § 62 l, stk. 1, § 62 m, stk. 1, § 62 n, stk. 1, eller § 62 o, stk. 1.
Den kommune, hvor det indkvarteringssted, som udlændingen er indkvarteret på, er beliggende, vil
således ikke længere have handleforpligtelsen i forhold til udlændingen i de tilfælde, hvor
kommunen har truffet afgørelse efter udlændingelovens § 62 l, stk. 1, § 62 m, stk. 1, § 62 n, stk. 1, §
62 o, stk. 1, eller den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 62 x om anbringelse uden for
indkvarteringssystemet, hvis udlændingen senere i forbindelse med en opholdstilladelse tildeles en
ny opholdskommune.
Det forudsættes, at et barn som udgangspunkt vil blive visiteret til samme kommune som sine
forældre. Dette udgangspunkt kan dog fraviges, hvis Udlændingestyrelsen finder, at der foreligger
ganske særlige grunde, og at et anbragt barn derfor efter omstændighederne vil kunne visiteres til en
anden kommune.
Bliver uledsagede mindreårige udlændinge, ledsagede mindreårige udlændinge uden lovligt ophold
og unge udlændinge i alderen fra 18 til 22 år uden lovligt ophold med en afgørelse efter
udlændingelovens § 62 l, stk. 1, § 62 m, stk. 1, § 62 n, stk. 1, § 62 o, stk. 1, eller den foreslåede
28
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 90: Lovudkast - om lov om ændring af udlændingeloven, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om voksenansvar for anbragte børn og unge (Hjemmel til iværksættelse af sociale foranstaltninger over for ledsagede mindreårige udlændinge uden lovligt ophold i Danmark m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
bestemmelse i § 62 x, eller over for hvem, der er iværksat foranstaltninger efter § 76, stk. 3, i
serviceloven, visiteret til en kommune efter integrationslovens § 10, er det denne kommune, der
yder refusion, jf. retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 1.
Til § 3
Voksenansvarsloven regulerer rammerne for plejefamilier og personales adgang til som led i
varetagelsen af den daglige omsorg at anvende magt og til at foretage andre indgreb i anbragte børn
og unges selvbestemmelsesret, ligesom loven sikrer anbragte børn og unges retssikkerhed i
forbindelse med disse indgreb.
Mindreårige udlændinge uden lovligt ophold, der er anbragt på et opholdssted eller en institution
efter servicelovens § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, af strafferetlige årsager, er omfattet af de bestemmelser,
der finder anvendelse for den pågældende type anbringelsessted. Dette vil være tilfældet, hvis
opholdet på et opholdssted eller en døgninstitution, træder i stedet for varetægtsfængsling efter §
765 i lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 938 af 10. september 2019, hvis opholdet sker
som led i afsoning på baggrund af en idømt foranstaltning efter straffeloven i henhold til § 78, stk.
2, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1333 af 9. december 2019, eller hvis
opholdet er som led i en idømt foranstaltning efter § 74 a i straffeloven (en såkaldt
ungdomssanktion), jf. lovbekendtgørelse nr. 976 af 17. september 2019 som ændret senest ved § 3 i
lov nr. 1563 af 27. december 2019.
Voksenansvarsloven finder med enkelte undtagelser tillige anvendelse over for mindreårige
udlændige uden lovligt ophold, hvis den pågældende er anbragt på et anbringelsessted i henhold til
en strafferetlig kendelse eller dom. Det er således sikret, at de relevante indgrebsmuligheder i
voksenansvarsloven også finder anvendelse over for denne gruppe af unge, der opholder sig på et
anbringelsessted efter servicelovens § 66, stk. 1, nr. 5 og 6.
Det foreslås i
§ 2
i voksenansvarsloven at indsætte et
stk. 7,
der er ny, og hvoraf fremgår, at reglerne
i §§ 4-16 og 21-24 finder anvendelse over for en mindreårig udlænding uden lovligt ophold, som er
indkvarteret sammen med en forældremyndighedsindehaver eller andre, der er trådt i
forældremyndighedsindehaverens sted, og som er anbragt på et anbringelsessted efter den
foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 62 x.
Den foreslåede bestemmelse sikrer dermed, at personalet har de samme muligheder for at foretage
relevante indgreb over for denne gruppe af mindreårige udlændinge i lighed med, hvad der gælder
for de øvrige anbragte børn og unge på anbringelsesstedet. Det indebærer, at der vil kunne foretages
undersøgelse af udlændingens person eller opholdsrum, jf. voksenansvarslovens § 16, eller
anvendes fysisk magt efter voksenansvarslovens § 9, hvis udlændingen udviser en adfærd, der er til
fare for udlændingen selv, de øvrige anbragte børn og unge, personalet eller andre, der opholder sig
på anbringelsesstedet.
29
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 90: Lovudkast - om lov om ændring af udlændingeloven, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om voksenansvar for anbragte børn og unge (Hjemmel til iværksættelse af sociale foranstaltninger over for ledsagede mindreårige udlændinge uden lovligt ophold i Danmark m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
I forhold til voksenansvarslovens §§ 11 og 15 er det børn og unge-udvalget i den kommune, hvor
indkvarteringsstedet ligger, der kan træffe afgørelse om tilbageholdelse og kontrol med
brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation. I forhold til de øvrige bestemmelser i
voksenansvarsloven samt i bekendtgørelse nr. 810 af 13. august 2019 om voksenansvar for anbragte
børn og unge, hvor kommunalbestyrelsen er tillagt en afgørelseskompetence, er det ligeledes
kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor den mindreårige udlændig uden lovligt ophold er
indkvarteret, der skal træffe den pågældende afgørelse over for den mindreårige udlænding.
Til § 4
Det foreslås i
§ 4,
at loven træder i kraft den [XX] 2020.
Til § 5
Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed. Den foreslåede bestemmelse i
§ 5
indebærer,
at lovens § 1 om ændringer af udlændingeloven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at
lovens [§§ XX] ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland
med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Lovens §§ 2 og 3 gælder ikke for Færøerne og Grønland. Det bemærkes, at den gældende
retssikkerhedslov og den gældende voksenansvarslov ikke gælder for Færøerne og Grønland.
Lovene kan heller ikke sættes i kraft ved kongelig anordning.
30