Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
UUI Alm.del Bilag 74
Offentligt
Udkast til
Forslag
til
Lov om forbud mod modtagelse af donationer fra visse fysiske og juridiske personer
§ 1.
Loven finder anvendelse på donationer fra fysiske og juridiske personer, der modarbejder eller
underminerer demokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder.
§ 2.
Udlændinge- og integrationsministeren kan på baggrund af en indstilling fra Udlændingestyrelsen
træffe afgørelse om, hvorvidt fysiske og juridiske personer, der er omfattet af § 1, skal optages på en
offentlig forbudsliste. Det er en forudsætning for optagelse på listen, at der er en vis sandsynlighed for, at
den pågældende person har til hensigt at yde en donation til modtagere i Danmark.
Stk. 2.
Udlændingestyrelsen hører Udenrigsministeriet om eventuelle udenrigspolitiske konsekvenser af
optagelse af en fysisk eller juridisk person på den offentlige forbudsliste. Vurderer Udenrigsministeriet, at
optagelse af den pågældende på forbudslisten vil kunne få væsentlige udenrigspolitiske konsekvenser,
undlader udlændinge- og integrationsministeren at optage den pågældende på forbudslisten.
Stk. 3.
Ved afgørelse om optagelse af en fysisk eller juridisk person på den offentlige forbudsliste finder
forvaltningslovens § 19 ikke anvendelse.
§ 3.
Efter anmodning fra Udlændingestyrelsen kan told- og skatteforvaltningen videregive oplysninger til
Udlændingestyrelsen om, hvorvidt almenvelgørende og almennyttige foreninger, fonde, stiftelser og
institutioner m.v., der er godkendt efter ligningslovens § 8 A, stk. 2, eller § 12, stk. 3, har oplyst til told- og
skatteforvaltningen, at de fra samme udenlandske gavegiver har modtaget en eller flere gaver, der
sammenlagt overstiger et beløb på 20.000 kr. Told- og skatteforvaltningens videregivelse af oplysninger
forudsætter, at Udlændingestyrelsen ved afgivelse af anmodningen har vurderet, at oplysningerne kan have
betydning for Udlændingestyrelsens vurdering af, om en fysisk eller juridisk person skal indstilles optaget på
den offentlige forbudsliste, jf. § 2.
§ 4.
Optagelse af en juridisk eller fysisk person på den offentlige forbudsliste sker for 4 år og kan
forlænges med 4 år ad gangen. Optagelse på listen sker ved meddelelse i Statstidende og regnes fra dette
tidspunkt.
Stk. 2.
Den offentlige forbudsliste kan offentliggøres med oplysninger om fysiske personers navn,
nationalitet, opholdsland, adresse og fødselsdato og juridiske personers navn, logo, adresse og ledelse.
§ 5.
Efter anmodning fra en fysisk eller juridisk person, som er optaget på den offentlige forbudsliste,
genoptager Udlændingestyrelsen sagen. En anmodning om genoptagelse har ikke opsættende virkning.
Stk. 2.
Er der fremkommet nye oplysninger af betydning for genoptagelsessagen, forelægger
Udlændingestyrelsen sagen for udlændinge- og integrationsministeren efter reglerne i § 2, stk. 1 og 2. I andre
tilfælde fastholder Udlændingestyrelsen afgørelsen.
Side
1/61
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 74: Lovudkast - Udkast til lovforslag om forbud mod modtagelse af donationer fra visse fysiske og juridiske personer, fra udlændinge- og integrationsministeren
§ 6.
Den, som modtager en eller flere donationer, der tilsammen inden for 12 på hinanden følgende
kalendermåneder overstiger 10.000 kr., fra en fysisk eller juridisk person, som er optaget på den offentlige
forbudsliste, jf. § 2, stk. 1, straffes med bøde, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1 finder kun anvendelse på donationer ydet af fysiske og juridiske personer, der
er hjemmehørende i Danmark, hvis donationen ydes eller anvendes til brug for religiøs forkyndelse,
undervisning eller andre aktiviteter, der er egnet til at påvirke andre.
§ 7.
Den, der uden at forholdet er omfattet af § 6, har modtaget en eller flere donationer, der tilsammen
inden for 12 på hinanden følgende kalendermåneder overstiger 10.000 kr., fra en fysisk eller juridisk person,
som er optaget på den offentlige forbudsliste, jf. § 2, stk. 1, skal returnere donationen til donatoren inden 14
dage regnet fra det tidspunkt, hvor den pågældende blev eller burde være blevet bekendt hermed, jf. dog stk.
2 og 3.
Stk. 2.
Donationer, der ikke kan returneres til donator inden for fristen i stk. 1, skal overføres til en konto
hos Udlændinge- og Integrationsministeriet senest 7 dage efter udløbet af fristen i stk. 1. Fristen kan
forlænges af Udlændinge- og Integrationsministeriet, hvis anmodning herom fremsættes inden udløbet af
fristen i stk. 1, og der foreligger særlige grunde.
Stk. 3.
Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder kun anvendelse på donationer ydet af fysiske og juridiske
personer, der er hjemmehørende i Danmark, hvis donationen er ydet eller anvendt til brug for religiøs
forkyndelse, undervisning eller andre aktiviteter, der er egnet til at påvirke andre.
Stk. 4.
Den, der ikke returnerer eller overfører en donation efter reglerne i stk. 1 eller 2, straffes med bøde.
§ 8.
Der kan pålægges juridiske personer strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 9.
Donationer, der er modtaget i strid med § 6, stk. 1, eller ikke er returneret eller overført i strid med § 7,
stk. 4, kan konfiskeres efter reglerne i straffelovens 9. kapitel.
§ 10.
En donator, hvis donation er overført til en konto hos Udlændinge- og Integrationsministeriet, jf. § 7,
stk. 2, kan, indtil 6 måneder efter at donationen er overført, kræve donationen tilbagebetalt fra Udlændinge-
og Integrationsministeriet.
Stk.2.
Donationer, der ikke er krævet tilbagebetalt inden for fristen i stk. 1, tilfalder statskassen.
§ 11.
Loven træder i kraft den 1. juli 2020.
§ 12.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis
sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
Side
2/61
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 74: Lovudkast - Udkast til lovforslag om forbud mod modtagelse af donationer fra visse fysiske og juridiske personer, fra udlændinge- og integrationsministeren
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning og baggrund
................................................................................................................................ 5
2. Lovforslagets hovedpunkter
........................................................................................................................... 6
2.1. Offentlig forbudsliste over fysiske og juridiske personer, der modarbejder eller underminerer
demokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder
................................................................... 6
2.1.1. Gældende regulering om modtagelse af støtte i Danmark
.............................................................. 7
2.1.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
......................... 8
2.1.2.1. Donationer fra fysiske og juridiske personer, der modarbejder eller underminerer demokrati
og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder
.............................................................................
9
2.1.2.2. Krav om en vis sandsynlighed for, at en fysisk eller juridisk person, der modarbejder eller
underminerer demokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, vil donere til
modtagere i Danmark
..........................................................................................................................
11
2.2. Kompetence i sager om optagelse af fysiske og juridiske personer på den offentlige forbudsliste og
sagens oplysning
.......................................................................................................................................... 12
2.2.1. Kompetence i sager om optagelse af fysiske og juridiske personer på den offentlige forbudsliste
12
2.2.2. Oplysning af sagen på baggrund af åbne kilder og samarbejde med andre myndigheder
........... 12
2.2.2.1. Høring af Udenrigsministeriet og indstilling til udlændinge- og integrationsministeren
......
14
2.2.2.2. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
...................................
15
2.2.3. Partshøring
.................................................................................................................................... 20
2.2.3.1. Gældende ret...........................................................................................................................
20
2.2.3.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
................
21
2.2.4. Meddelelse og offentliggørelse af afgørelsen om optagelse på forbudslisten
............................... 22
2.2.4.1. Gældende ret...........................................................................................................................
22
2.2.4.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
................
22
2.2.5. Genoptagelse af sager, hvor der er truffet afgørelse om optagelse på forbudslisten
.................... 24
2.2.5.1. Gældende ret...........................................................................................................................
24
2.2.5.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
................
24
2.3. Straf for at modtage donationer fra fysiske og juridiske personer, der er optaget på forbudslisten
.... 25
2.3.1. Gældende ret
................................................................................................................................. 25
2.3.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
....................... 27
2.3.2.1. Beløbsgrænse på 10.000 kr.
...................................................................................................
28
Side
3/61
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 74: Lovudkast - Udkast til lovforslag om forbud mod modtagelse af donationer fra visse fysiske og juridiske personer, fra udlændinge- og integrationsministeren
2.3.2.2. Donatorer hjemmehørende i Danmark
...................................................................................
28
2.3.2.3. Tilregnelse
..............................................................................................................................
29
2.3.2.4. Bødeniveauet i sager om straf for at modtage donationer fra personer på forbudslisten og
håndhævelse
........................................................................................................................................
31
2.4. Straf for at tilsidesætte en pligt til at returnere en donation til donator eller overføre donationen til
statskassen
................................................................................................................................................... 31
2.4.1. Gældende ret
................................................................................................................................. 31
2.4.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
....................... 34
2.4.2.1. Pligt til at returnere en donation til donator eller overføre donationen til statskassen
.........
34
2.4.2.2. Tilsidesættelse af pligten til at returnere en donation til donator eller overføre donationen til
statskassen
...........................................................................................................................................
36
2.5. Konfiskation af ulovlig modtaget donation
.......................................................................................... 36
3. Forholdet til grundloven og Danmarks internationale forpligtelser
........................................................... 37
3.1. Indledning
............................................................................................................................................. 37
3.2. Forholdet til grundloven
....................................................................................................................... 37
3.2.1. Forholdet til grundlovens § 73
.......................................................................................................... 37
3.2.2. Forholdet til grundlovens § 78
.......................................................................................................... 38
3.3. Forholdet til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
............................................................ 39
3.3.1. Forholdet til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 9
......................................... 39
3.3.2. Forholdet til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 11
....................................... 40
3.4. Forholdet til Wienerkonventionen af 18. april 1961 om diplomatiske forbindelser mv.
...................... 41
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
.......................................... 41
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
........................................................... 41
6. Administrative konsekvenser for borgerne
.................................................................................................. 41
7. Miljømæssige konsekvenser
......................................................................................................................... 41
8. Forholdet til EU-retten
................................................................................................................................ 41
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
................................................................................................. 43
10. Sammenfattende skema
.............................................................................................................................. 43
Side
4/61
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 74: Lovudkast - Udkast til lovforslag om forbud mod modtagelse af donationer fra visse fysiske og juridiske personer, fra udlændinge- og integrationsministeren
1. Indledning og baggrund
Den daværende regering (Venstre) indgik den 31. maj 2016 en aftale med Socialdemokratiet, Dansk
Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om initiativer rettet mod religiøse forkyndere, som søger at
undergrave danske love og værdier og understøtte parallelle retsopfattelser (forkynderaftalen). Det indgik
bl.a. i aftalen, at det skulle undersøges, i hvilket omfang der er muligt at forhindre visse udenlandske
donationer, og om det er muligt at indføre en godkendelsesordning for udenlandske donationer.
I forbindelse med forespørgsel F 3 i Folketinget den 13. december 2018 om at forhindre udenlandske
pengeoverførsler til byggeri af moskeer stemte et bredt flertal (Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative
Folkeparti, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre) for vedtagelse af V 47, hvorved
Folketinget tilkendegiver, at det er stærkt utilfredsstillende, at nogle udenlandske organisationer og
udenlandske regimer mv. støtter religiøse byggerier og forskellige aktiviteter, som kan undergrave det
værdigrundlag, som Danmark hviler på. Det fremgår endvidere af V 47, at Folketinget konstaterer, at den
daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) i finanslovsaftalen for 2019
aftalte med Dansk Folkeparti, at der skal indføres en ny ordning, som målrettet kan forhindre udenlandske
donationer til trossamfund, foreninger mv., når disse undergraver demokrati og grundlæggende menneske-
og frihedsrettigheder.
Som opfølgning herpå indgik den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative
Folkeparti) og Dansk Folkeparti indgik den 2. maj 2019 en politisk aftale om de nærmere rammer for et
forbud mod visse donationer, herunder at fysiske og juridiske personer kan optages på en forbudsliste, hvis
de med økonomisk støtte modarbejder eller underminerer demokrati og grundlæggende friheds- og
menneskerettigheder.
Regeringen er enig med hovedlinjerne i denne aftale.
Regeringen finder det således problematisk, at der kan ydes økonomisk støtte til foreninger, trossamfund mv.
i Danmark fra organisationer og personer, som klart er modstandere af et åbent og frit demokratisk samfund
som det danske. Regeringen finder det afgørende, at civilsamfundet, herunder foreninger, trossamfund mv.,
ikke ved modtagelse af økonomisk støtte medvirker til at give sådanne organisationer og personer sympati,
legitimitet og indflydelse eller påvirkningsmuligheder i Danmark.
Formålet med dette lovforslag er at indføre et forbud mod modtagelse af donationer fra fysiske og juridiske
personer, der modarbejder eller underminerer demokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder.
Forbuddet vil omfatte modtagelse af donationer fra såvel indenlandske som udenlandske donatorer, der er
optaget på en offentlig forbudsliste.
Med lovforslaget kan udlændinge- og integrationsministeren på baggrund af en indstilling fra
Udlændingestyrelsen træffe afgørelse om optagelse af en fysisk eller juridisk på forbudslisten. Det vil være
en betingelse for optagelsen på listen, at den pågældende fysiske eller juridiske person modarbejder eller
underminerer demokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, og at der er en vis
sandsynlighed for, at den pågældende har til hensigt at yde donation til modtagere i Danmark. Hvis optagelse
af den pågældende på forbudslisten vurderes at kunne få væsentlige udenrigspolitiske konsekvenser, vil
udlændinge- og integrationsministeren undlade at optage den pågældende på forbudslisten. Vurderes en
optagelse på listen ikke at kunne have sådanne væsentlige udenrigspolitiske konsekvenser, vil
udgangspunktet være, at den pågældende skal optages på forbudslisten.
Side
5/61
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 74: Lovudkast - Udkast til lovforslag om forbud mod modtagelse af donationer fra visse fysiske og juridiske personer, fra udlændinge- og integrationsministeren
Modtagelse af en eller flere donationer, der tilsammen inden for 12 på hinanden følgende kalendermåneder
overstiger 10.000 kr., fra en fysisk eller juridisk person, som er optaget på forbudslisten, vil kunne straffes
med bøde, og den modtagne støtte vil kunne konfiskeres.
I de tilfælde, hvor der ikke foreligger den fornødne tilregnelse, og der derfor ikke vil kunne straffes med
mulighed for konfiskation, vil donationen skulle returneres.
Optagelse på forbudslisten vil være relativt mere indgribende over for en fysisk eller juridisk person, der er
hjemmehørende i Danmark, end over for en person, som er hjemmehørende i udlandet, der ikke kan antages
at have hovedparten af sit virke i Danmark. Mens modtagelse af donationer fra personer, som er optaget på
listen og hjemmehørende i udlandet, vil kunne straffes, uanset formålet med donationen, vil modtagelse af
donationer fra personer, der er optaget på forbudslisten og hjemmehørende i Danmark, derfor alene kunne
straffes, hvis donationen ydes eller anvendes til brug for religiøs forkyndelse, undervisning eller andre
aktiviteter, der er egnet til at påvirke andre. Den oplæring og undervisning, der finder sted i trossamfund og
skoler mv., udøves fra en sådan position eller med en sådan myndighed, at muligheden for at påvirke
myndigheden eller eleverne er særlig nærliggende.
Det bemærkes, at det er regeringens vurdering, at der i praksis formentlig vil blive tale om et begrænset antal
personer og organisationer, der optages på forbudslisten. Afgørelser om, hvilke fysiske og juridiske personer
der skal optages på forbudslisten, forudsættes at blive truffet på baggrund af oplysninger, der er indsamlet fra
åbne kilder, og det kan i praksis blive vanskeligt at afgrænse potentielle donatorer.
Det er endvidere regeringens vurdering, at håndhævelsen af forbuddet kan være forbundet med en række
udfordringer i forhold til bl.a. at sikre bevisgrundlaget i de enkelte sager. Det kan således i praksis bl.a. vise
sig vanskeligt at sikre en entydig identifikation af en organisation på forbudslisten i udlandet, herunder
afdække karakteren af en relation mellem en organisation og dennes underafdelinger eller
samarbejdsorganisationer, samt identificere transaktionsspor og eventuel mellemfinansiering via tredjepart.
Sådanne udfordringer kan have en afsmittende effekt i forhold til antallet af sigtelser, tiltalerejsninger og
efterfølgende domsfældelser.
Det er imidlertid afgørende for regeringen, at der er et redskab, der kan anvendes til at gøre det ulovligt at
modtage donationer fra personer og organisationer, der er modstandere af vores åbne og demokratiske
samfund. Det er endvidere regeringens vurdering, at en øget offentlig debat og bevågenhed om uønskede
udenlandske donationer kan medvirke til at beskytte de grundlæggende værdier, som vores samfund er
baseret på.
Regeringen vil følge ordningen tæt, og forbudslisten vil blive evalueret senest i 2023.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Offentlig forbudsliste over fysiske og juridiske personer, der modarbejder eller underminerer
demokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder
Side
6/61
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 74: Lovudkast - Udkast til lovforslag om forbud mod modtagelse af donationer fra visse fysiske og juridiske personer, fra udlændinge- og integrationsministeren
2156587_0007.png
2.1.1. Gældende regulering om modtagelse af støtte i Danmark
Der er på en række områder gennemført lovgivning, som er relevant i forhold til regulering af og indsigt i
økonomiske donationer fra organisationer og personer. Eksempelvis er der en omfattende regulering med det
formål at bidrage til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering, og der er på flere områder indført krav
om åbenhed om modtagelse af udenlandsk støtte. Pengeoverførsel fra udlandet er således reguleret på en
lang række områder. Det gælder både rent fysisk overførsel, hvor penge og andre likvide midler medbringes
til Danmark, og elektronisk overførsel gennem finansielle virksomheder såsom banker og vekselbureauer.
Relevante dele af denne lovgivning gennemgås kort nedenfor.
Toldloven og forordning om kontrol med likvide midler, der føres ind i eller ud af EU
Krav om angivelse af medbragte beløb til skatteforvaltningen er reguleret i toldloven og EU-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) Nr. 1889/2005 af 26. oktober 2005 om kontrol med likvide midler, der indføres til
eller forlader Fællesskabet. Reguleringen indebærer bl.a., at personer, der rejser ind i, ud af eller er i transit i
Danmark, og som medbringer over 10.000 euro i likvide midler mv., skal angive disse til told- og
skatteforvaltningen. Toldlovens § 10 a indeholder desuden en bestemmelse om kontrol med uledsagede
likvide midler. Der ventes vedtaget en ny forordning, der vil erstatte forordning nr. 1889/2005, og som vil
finde anvendelse fra den 3. juni 2021. Forordningen fastlægger bl.a. ens regler om angivelse og kontrol af
uledsagede likvide midler, der føres ind i eller ud af EU
1
. Toldloven vil blive foreslået ændret som følge
deraf, således at ændringen vil finde anvendelse fra den 3. juni 2021.
Pengeoverførselsforordningen og hvidvaskloven
Elektronisk overførsel, der sker via finansielle virksomheder som banker og pengeoverførselsinstitutioner, er
bl.a. reguleret i pengeoverførselsforordningen og i hvidvaskloven. Reguleringen indebærer, at der skal
medsendes informationer om betaleren i alle led af den elektroniske pengeoverførsel, at den finansielle
virksomhed skal sikre sig legitimation for alle kunder, samt at der skal ske underretning af SØIK, hvis der er
mistanke om hvidvaskning eller finansiering af terrorisme.
Trossamfundsloven
Med vedtagelsen af lov nr. 1533 af 19. december 2017 om trossamfund uden for folkekirken er der for at
skabe transparens om de anerkendte trossamfunds økonomi indført en pligt for anerkendte trossamfund uden
for folkekirken til at udarbejde og indsende regnskab til Trossamfundsregisteret. Reglerne er reguleret i
bekendtgørelse nr. 1283 af 15. november 2018 om Trossamfundsregistret. Regnskabet skal bl.a. indeholde
oplysninger om, hvorvidt trossamfundet i det foregående regnskabsår har modtaget en eller flere donationer.
Konkret skal det oplyses, hvor stort det samlede beløb er, ligesom det skal fremgå, om trossamfundet i
regnskabsåret har modtaget en eller flere donationer fra samme donator, der enkeltvis eller samlet overstiger
20.000 kr. Er det tilfældet, skal donators navn og adresse samt størrelsen af donationen eller donationerne
oplyses, medmindre der er tale om donationer fra enkeltpersoner eller enkeltmandsvirksomheder.
Partiregnskabsloven og partistøtteloven
Regler om åbenhed om tilskud til politiske partier er fastsat i partiregnskabsloven og partistøtteloven.
Politiske partier, der har deltaget i det seneste folketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg, skal årligt aflægge
regnskab. Regnskabet skal bl.a. indeholde oplysning om navn og adresse på private tilskudsydere
–
både
danske og udenlandske
–
der i seneste kalenderår til partiet sammenlagt har ydet tilskud over beløbsgrænsen,
1
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1672 af 23. oktober 2018 om kontrol med likvide midler, der
føres ind i eller ud af Unionen, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1889/2005.
Side
7/61
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 74: Lovudkast - Udkast til lovforslag om forbud mod modtagelse af donationer fra visse fysiske og juridiske personer, fra udlændinge- og integrationsministeren
der i 2020 er 21.400 kr. Det er alene navn og adresse på tilskudsyderen og ikke selve størrelsen af tilskuddet,
der skal oplyses. Regnskaberne offentliggøres af Folketinget. Kandidater uden for partierne (løsgængere),
der har deltaget i seneste folketingsvalg, og kandidatlister, der har deltaget i seneste regionsrådsvalg eller
kommunalbestyrelsesvalg, skal i forbindelse med ansøgning om offentlig partistøtte i en erklæring
tilsvarende oplyse navn og adresse på private tilskudsydere, der i seneste kalenderår sammenlagt har ydet
tilskud over beløbsgrænsen. Erklæringen offentliggøres på henholdsvis Social- og Indenrigsministeriets,
regionens eller kommunens hjemmeside.
Ligningsloven
Foreninger, der ansøger om godkendelse af skattemyndighederne som almenvelgørende eller almennyttig
forening efter ligningslovens § 8 A og § 12, stk. 3, er forpligtet til at oplyse, hvis der i det forudgående
kalenderår fra samme udenlandske donator er modtaget en eller flere donationer, der sammenlagt overstiger
20.000 kr.
Indsamlingsloven
De overordnede rammer for indsamlinger, der foregår i Danmark, er reguleret i indsamlingsloven.
Indsamlingsloven regulerer ikke, hvem der kan donere til en indsamling, men loven indeholder bl.a. regler
om, at der som udgangspunkt skal ansøges om tilladelse til at foretage indsamlinger i Danmark, at der skal
udarbejdes et regnskab over indtægter og udgifter forbundet med en indsamling, og hvad de indsamlede
midler er anvendt til, når indsamlingen er tilendebragt. Efter indsamlingsloven er nogle indsamlinger
undtaget fra tilladelseskravet. Det gælder bl.a. private indsamlinger, hvorved forstås indsamlinger, hvor
opfordringen rettes til indsamlerens bekendte eller til fysiske eller juridiske personer, som har særlig
tilknytning til indsamlingsformålet. Indsamlinger, der udelukkende finder sted ved indendørs gudstjenester
eller møder, og som forestås af vedkommende trossamfund eller mødearrangør, er heller ikke omfattet af
loven.
2.1.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Der er ikke konkret viden om omfanget af udenlandske eller indenlandske donationer til modtagere i
Danmark, eller i hvilket omfang udenlandske eller indenlandske donationer har medvirket til at modarbejde
eller underminere demokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder. Uanset omfanget af
donationer er det bekymrende, at organisationer og foreninger, der modarbejder eller underminerer
demokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, kan yde økonomisk støtte til f.eks. religiøse
byggerier og andre aktiviteter i Danmark og derigennem fremme et formål eller en adfærd, herunder skabe
sympati og opbakning til holdninger og ideologier, der kan medvirke til at undergrave det værdigrundlag,
som Danmark er baseret på.
Med lovforslaget foreslås det, at udlændinge- og integrationsministeren på baggrund af en indstilling fra
Udlændingestyrelsen vil kunne træffe afgørelse om, hvorvidt fysiske og juridiske personer skal optages på en
offentlig forbudsliste. Ordningen vil omfatte fysiske og juridiske personer både i udlandet og i Danmark.
Optagelse på listen vil kunne ske, hvis det på baggrund af konkrete oplysninger kan lægges til grund, at den
pågældende fysiske eller juridiske person modarbejder eller underminerer demokrati og grundlæggende
friheds- og menneskerettigheder, og der er en vis sandsynlighed for, at den pågældende vil yde støtte til
modtagere i Danmark, jf. afsnit 2.1.2.1 og 2.1.2.2.
Udlændingestyrelsen vil høre Udenrigsministeriet om eventuelle udenrigspolitiske konsekvenser af optagelse
af en fysisk eller juridisk person på forbudslisten. Hvis Udenrigsministeriet vurderer, at optagelse af den
Side
8/61
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 74: Lovudkast - Udkast til lovforslag om forbud mod modtagelse af donationer fra visse fysiske og juridiske personer, fra udlændinge- og integrationsministeren
pågældende person på forbudslisten vil kunne få væsentlige udenrigspolitiske konsekvenser, vil udlændinge-
og integrationsministeren undlade at optage vedkommende på forbudslisten. Vurderes en optagelse på listen
ikke at kunne have sådanne væsentlige udenrigspolitiske konsekvenser, vil udgangspunktet være, at den
pågældende skal optages på forbudslisten, jf. afsnit 2.2.2.1.
Optagelse på forbudslisten vil skulle ske ved meddelelse i Statstidende, jf. afsnit 2.2.4.2, og gælde for en
fireårig periode, således at forlængelse herudover forudsætter en ny afgørelse, jf. afsnit 2.2.5.2.
Modtagelse af en eller flere donationer, der tilsammen inden for 12 på hinanden følgende kalendermåneder
overstiger 10.000 kr., fra en fysisk eller juridisk person, som er optaget på den offentlige forbudsliste, vil
kunne straffes med bøde efter de foreslåede regler, og donationen vil kunne konfiskeres efter reglerne i
straffelovens 9. kapitel, jf. afsnit 2.3.2 og 2.5. Det gælder uanset formålet med donationen. Dog vil det for
donationer fra personer på forbudslisten, der er hjemmehørende i Danmark, gælde, at der alene vil kunne
straffes for modtagelsen, hvis donationen er ydet eller anvendt til brug for religiøs forkyndelse, undervisning
eller andre aktiviteter, der er egnet til at påvirke andre.
Hvis modtageren på tidspunktet for modtagelse af donationen ikke har haft den fornødne tilregnelse, dvs.
ikke har haft forsæt og heller ikke har udvist uagtsomhed i forhold til at modtage en donation på mindst
10.000 kr. fra en fysisk eller juridisk person, som er optaget på den offentlige forbudsliste, vil der ikke være
grundlag for at straffe den pågældende for at have modtaget donationen. I sådanne tilfælde vil den
pågældende have pligt til at returnere donationen til donator inden 14 dage regnet fra det tidspunkt, hvor
vedkommende blev bekendt hermed. Er donationen ydet af en person på forbudslisten, der er
hjemmehørende i Danmark, vil pligten til at returnere alene gælde i de tilfælde, hvor donationen er ydet eller
anvendt til brug for religiøs forkyndelse, undervisning eller andre aktiviteter, der er egnet til at påvirke andre.
Donationer, der ikke kan returneres til donator inden for fristen på 14 dage, skal overføres til en konto hos
Udlændinge- og Integrationsministeriet inden 7 dage herefter, dvs. inden i alt 21 dage fra det tidspunkt, hvor
vedkommende blev eller burde være blevet bekendt med at have modtaget en donation fra en fysisk eller
juridisk person, som er optaget på den offentlige forbudsliste. Hvis der foreligger særlige grunde, kan fristen
forlænges, forudsat at anmodningen fremsættes inden fristen på 14 dage. Tilsidesætter modtageren denne
pligt til at returnere eller overføre donationen, kan den pågældende straffes med bøde, og donationen kan
konfiskeres. Der henvises til afsnit 2.4.2.
2.1.2.1. Donationer fra fysiske og juridiske personer, der modarbejder eller underminerer demokrati og
grundlæggende friheds- og menneskerettigheder
Det foreslås, at loven vil skulle finde anvendelse på donationer fra fysiske og juridiske personer, der
modarbejder eller underminerer demokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder. Fysiske og
juridiske personer, der modarbejder eller underminerer demokrati og grundlæggende friheds- og
menneskerettigheder, vil således efter en konkret vurdering kunne optages på forbudslisten. Det gælder
uanset, om den pågældende person er hjemmehørende i udlandet eller i Danmark.
Ved donationer forstås økonomiske bidrag, der ikke er knyttet til en kommerciel modydelse. Ud over
konkrete pengeoverførsler vil donationer kunne omfatte bl.a. økonomiske lån, lånegarantier, lån af lokaler,
donation af udstyr, tjenesteydelser, ejendomme og aflønning af personale. Gaver, der udelukkende er af
privat karakter, vil ikke være omfattet.
Side
9/61
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 74: Lovudkast - Udkast til lovforslag om forbud mod modtagelse af donationer fra visse fysiske og juridiske personer, fra udlændinge- og integrationsministeren
Det kan ikke angives udtømmende, hvilke former for støtte der kan anses for en donation. Det afgørende vil
være, om der er tale om en ydelse, der sædvanligvis har en økonomisk værdi eller substituerer et pengebeløb.
Er der f.eks. tale om en ydelse, som den, der leverer ydelsen, normalt tager betaling for som led i en
erhvervsmæssig virksomhed, eller må ydelsen på anden måde siges at substituere et pengebeløb, vil det tale
for at betragte ydelsen som en donation. Arv, private gaver fra familie og venner samt lejlighedsvise gaver
mv. vil derimod ikke kunne anses som en donation, medmindre det må lægges til grund, at den pågældende
arv eller gave reelt er en donation.
Både fysiske og juridiske personer, f.eks. organisationer, fonde, virksomheder og grupper af personer, der er
hjemmehørende i Danmark eller i udlandet, vil kunne optages på forbudslisten. Det vil således være muligt
at optage udenlandske statslige myndigheder og statsligt styrede organisationer og virksomheder på
forbudslisten, hvis den statslige myndighed eller statsligt styrede organisation modarbejder eller
underminerer demokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder. Optagelsen på forbudslisten vil
forudsætte, at det er muligt at foretage en entydig identifikation og afgrænsning af den pågældende
organisation mv.
Udlændingestyrelsen vil skulle foretage en konkret og individuel vurdering af, om det kan lægges til grund,
at den pågældende fysiske eller juridiske person modarbejder eller underminerer demokrati og
grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, og om et forbud konkret vil være proportionalt med
hensynet til at beskytte det danske demokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder. Ved denne
proportionalitetsvurdering vil det bl.a. kunne indgå, hvor tungtvejende grundene for at optage den
pågældende på forbudslisten er, hvor stor en del af donatorens aktiviteter der ligger i Danmark, og hvilke
muligheder donator har for at omlægge sine aktiviteter.
Ved demokrati forstås folkestyre med repræsentativt demokrati, hvor magten er tredelt mellem den
lovgivende, udøvende og dømmende magt.
Grundlæggende friheds- og menneskerettigheder sigter til de grundlæggende friheds- og menneske-
rettigheder, som følger af grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det drejer sig
bl.a. om ytringsfrihed, foreningsfrihed, forsamlingsfrihed, religionsfrihed, retten til liv, forbuddet mod tortur,
ligestilling mellem kønnene, retten til en retfærdig rettergang og den private ejendomsret.
Begrebet »modarbejder eller underminerer« vil skulle forstås i bred forstand, således at det vil omfatte
enhver aktivitet eller ethvert virke, der har til formål eller bidrager til at skade, lægge hindringer i vejen eller
svække og efterhånden nedbryde grundlaget for demokrati og de grundlæggende friheds- og
menneskerettigheder, som det danske samfund bygger på.
Som eksempel på en juridisk person, der modarbejder eller underminerer demokrati og grundlæggende
friheds- og menneskerettigheder, kan nævnes en organisation, der agiterer for, at demokrati bør afskaffes og
erstattes af et kalifat, eller opfordrer til at bryde menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder,
herunder ligestilling mellem kønnene. En fysisk persons udtalelser om, at man bør benytte religiøse
domstole, der træffer afgørelse på grundlag af religiøse skrifter og dogmer i stedet for og i modstrid med
demokratisk vedtagne love, som f.eks. love vedtaget af det danske Folketing, vil også være omfattet af loven.
Herudover vil f.eks. en organisation, der propaganderer for synspunkter, hvorved personer eller grupper trues
eller forhånes på grund af deres race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro, køn eller seksuelle
Side
10/61
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 74: Lovudkast - Udkast til lovforslag om forbud mod modtagelse af donationer fra visse fysiske og juridiske personer, fra udlændinge- og integrationsministeren
orientering, være omfattet af loven. Tilsvarende vil en organisation, der systematisk forfølger personers
lovlige politisk virke, være omfattet af loven.
Det vil ikke være ethvert virke, der vil kunne anses for at være i strid med demokratiet og grundlæggende
friheds- og menneskerettigheder. Bl.a. vil det forhold, at en organisation agiterer for, at kvinder ikke bør
bestride en stilling som religiøs forkynder, ikke i sig selv kunne anses for at være udtryk for, at
organisationen finder, at retten til ligestilling bør afskaffes eller afgørende indskrænkes. Tilsvarende vil f.eks.
det at opfordre til ikke at benytte sig af stemmeretten ikke i sig selv indebære, at en person eller organisation
anses for at modarbejde eller underminere demokratiet. Sådanne oplysninger vil således ikke i sig selv kunne
føre til, at den pågældende organisation optages på forbudslisten, men vil kunne føre til, at
Udlændingestyrelsen beslutter at undersøge organisationen nærmere.
Det vil indgå i Udlændingestyrelsens vurdering, om den pågældende fysiske eller juridiske person i
hjemlandet eller internationalt har ydet støtte til organisationer og aktiviteter, der søger at fremme principper
og værdier, som strider mod demokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder. Det vil
endvidere indgå i vurderingen, om den personkreds, som direkte eller indirekte ejer eller kontrollerer en
organisation eller virksomhed mv., har personlig eller organisatorisk sammenfald med fysiske og juridiske
personer, der er optaget på internationale terrorlister.
Det bemærkes i den forbindelse, at der efter straffelovens § 114 i gælder et absolut forbud mod at modtage
økonomisk støtte fra terrororganisationer. Det vil således ikke være relevant at optage terrororganisationer,
som fremgår af FN´s og EU´s terrorlister, på forbudslisten, men det vil efter omstændighederne kunne være
relevant at optage underorganisationer eller organisationer, der på anden måde er relateret til organisationer
på FN’s og EU’s terrorlister, på forbudslisten, hvis det ikke vil være i strid med straffelovens § 114 at
modtage økonomisk støtte fra de pågældende underorganisationer mv.
Der skal være en vis sandsynlighed for, at den fysiske eller juridiske persons virke eller støtte kan skade,
lægge hindringer i vejen for eller svække og evt. efterhånden nedbryde f.eks. demokratiforståelsen, herunder
borgeres aktive deltagelse i samfundslivet, tilliden til de demokratiske institutioner og respekten for
grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene, hos nogle
persongrupper i samfundet.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1.
2.1.2.2. Krav om en vis sandsynlighed for, at en fysisk eller juridisk person, der modarbejder eller
underminerer demokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, vil donere til modtagere i
Danmark
Det foreslås, at det skal være en betingelse for at optage en fysisk eller juridisk person, der modarbejder eller
underminerer demokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, på forbudslisten, at der er en
vis sandsynlighed for, at den pågældende person vil yde en donation til modtagere i Danmark.
Denne betingelse vil kunne anses for opfyldt bl.a., hvis oplysninger fra danske eller udenlandske nyheds-
eller forskningsartikler peger på, at den pågældende fysiske eller juridisk person allerede har ydet støtte til
modtagere i Europa, eller der er konkrete oplysninger, som indikerer, at den pågældende person kan have til
Side
11/61
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 74: Lovudkast - Udkast til lovforslag om forbud mod modtagelse af donationer fra visse fysiske og juridiske personer, fra udlændinge- og integrationsministeren
hensigt at yde støtte til modtagere i Danmark, f.eks. hvis der er et tæt samarbejde mellem den fysiske eller
juridiske person og et trossamfund eller en forening i Danmark.
Betingelsen har til formål at sikre, at forbudslisten ikke bliver unødigt omfattende.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 2, stk. 1.
2.2. Kompetence i sager om optagelse af fysiske og juridiske personer på den offentlige forbudsliste og
sagens oplysning
2.2.1. Kompetence i sager om optagelse af fysiske og juridiske personer på den offentlige forbudsliste
Det foreslås, at afgørelse om, hvorvidt en fysisk eller juridisk person skal optages på forbudslisten, skal
træffes af udlændinge- og integrationsministeren. Ministerens afgørelse vil skulle træffes på baggrund af en
indstilling fra Udlændingestyrelsen.
Den foreslåede ordning indebærer, at Udlændingestyrelsen vil skulle påbegynde og oplyse sagen. Styrelsen
vil også skulle foretage en konkret og individuel vurdering af, om den fysiske eller juridiske person, der er
genstand for styrelsens sagsbehandling, modarbejder eller underminerer demokrati og grundlæggende
friheds- og menneskerettigheder, og om der er en vis sandsynlighed for, at den pågældende person har til
hensigt at yde en donation til modtagere i Danmark. I forbindelse med sagens oplysning skal
Udlændingestyrelsen høre Udenrigsministeriet om eventuelle udenrigspolitiske konsekvenser af, at en fysisk
eller juridisk person optages på forbudslisten, jf. nærmere afsnit 2.2.2.1.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, stk. 1.
2.2.2. Oplysning af sagen på baggrund af åbne kilder og samarbejde med andre myndigheder
Vurderingen af, om betingelserne for at optage en fysisk eller juridisk person på forbudslisten er opfyldt, vil
skulle foretages af Udlændingestyrelsen, der f.eks. vil kunne påbegynde en sag på baggrund af konkrete
henvendelser fra andre myndigheder, organisationer eller privatpersoner, men også af egen drift vil skulle
undersøge fysiske og juridiske personer, herunder ved at monitorere og indhente oplysninger på hjemmesider
mv.
Udlændingestyrelsen vil i første omgang skulle vurdere, om den fysiske eller juridiske person, som er
genstand for Udlændingestyrelsens sagsbehandling, modarbejder eller underminerer demokrati og
grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, jf. afsnit 2.1.2.1. Til brug for denne vurdering vil
Udlændingestyrelsen kunne gøre brug af viden, der vil kunne indhentes f.eks. ved søgning på internettet,
forskningsartikler og indberetninger fra danske myndigheder. Udlændingestyrelsen vil desuden kunne
anvende offentlige informationer fra andre landes myndigheder, herunder oplysninger der fremgår af andre
landes offentlige sanktions- eller forbudslister eller fortegnelser over ekstremistiske organisationer.
Udlændingestyrelsen vil herefter skulle vurdere, om der er en vis sandsynlighed for, at den pågældende
person har til hensigt at yde støtte til modtagere i Danmark, jf. afsnit 2.1.2.2. Denne vurdering vil kunne
baseres på oplysninger fra åbne kilder, som f.eks. hjemmesider, nyhedsmedier, forskningsartikler eller lign.,
der indeholder oplysninger om, hvorvidt den pågældende fysiske eller juridiske person allerede har ydet
støtte eller påtænker at yde støtte til modtagere i Danmark eller andre europæiske lande.
Side
12/61
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 74: Lovudkast - Udkast til lovforslag om forbud mod modtagelse af donationer fra visse fysiske og juridiske personer, fra udlændinge- og integrationsministeren
Udlændingestyrelsen vil endvidere kunne lægge vægt på, om der er en tæt relation mellem organisationer og
foreninger i Danmark og den pågældende person.
Undersøgelser på internettet vil, hvis det er nødvendigt for at kunne indsamle oplysninger, kunne ske ved
brug af anonyme IP-adresser og anonyme logins for at undgå, at Udlændingestyrelsens adgang til specifikke
hjemmesider og sociale medier vil blive afskåret, således at Udlændingestyrelsen ikke i praksis har mulighed
for at oplyse sagen. Det vil således ikke kunne udelukkes, at der er personer, som har oprettet en offentlig
hjemmeside eller lignende, vil søge at undgå, at Udlændingestyrelsen kan følge opslag på hjemmesiden mv.
ved at bestemte IP-adresser, som tydeligt er knyttet til Udlændingestyrelsen, blokeres, således at der ikke vil
være adgang til den konkrete hjemmeside fra disse IP-adresser.
Af samme grund vil Udlændingestyrelsen også i forbindelse med sagsoplysningen kunne benytte sig af
profiler, som ikke vil kunne henføres til Udlændingestyrelsen, med henblik på søgning på åbne og lukkede
profiler samt grupper på sociale medier på internettet. Det bemærkes, at Udlændingestyrelsen som led i
undersøgelserne ikke må handle på en sådan måde, at nogen tilskyndes til antidemokratisk adfærd eller til på
anden vis at modarbejde eller underminere demokrati eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder,
og at styrelsen alene har adgang til at observere.
En sag om optagelse af en fysisk organisation eller juridisk person på forbudslisten vil både kunne opstå på
baggrund af offentligt tilgængelige oplysninger og på baggrund af oplysninger, som er videregivet til
Udlændingestyrelsen fra andre, deriblandt private og andre myndigheder, og som ikke nødvendigvis er
tilgængelige via åbne kilder. Der vil skulle være tale om oplysninger, som kan fremlægges i forbindelse med
behandlingen af sagen, herunder i forbindelse med en efterfølgende behandling af sagen ved Folketingets
Ombudsmand eller domstolene. Klassificerede oplysninger vil ikke kunne danne grundlag for optagelse på
forbudslisten, men vil kunne føre til, at Udlændingestyrelsen undersøger den pågældende fysiske eller
juridiske person nærmere.
Udlændingestyrelsen vil også kunne anvende f.eks. de offentligt tilgængelige oplysninger om anerkendte
trossamfunds modtagelse af donationer, som trossamfundene har indberettet til Trossamfundsregistret i
medfør af § 21 i lov nr. 1533 af 19. december 2017 om trossamfund uden for folkekirken samt kapitlerne 5
og 6 i bekendtgørelse nr. 1283 af 15. november 2018 om Trossamfundsregistret. Udlændingestyrelsen vil
således kunne anvende oplysningerne som led i behandlingen af en konkret sag, f.eks. til at få bekræftet en
formodning om, at et trossamfund har modtaget støtte fra en specifik donator i udlandet.
Det foreslås, at loven skal indeholde en bestemmelse, hvorefter Skatteforvaltningen kan videregive
oplysninger til Udlændingestyrelsen om, hvorvidt almenvelgørende og almennyttige foreninger, fonde,
stiftelser og institutioner mv., der er godkendt efter ligningslovens § 8 A, stk. 2, eller § 12, stk. 3, har oplyst
til Skatteforvaltningen, at de fra samme udenlandske gavegiver har modtaget en eller flere gaver, der
sammenlagt overstiger et beløb på 20.000 kr. Skatteforvaltningens videregivelse af oplysninger forudsætter,
at Udlændingestyrelsen har vurderet, at oplysningerne kan have betydning for Udlændingestyrelsens
vurdering af, om en fysisk eller juridisk person skal indstilles optaget på den offentlige forbudsliste. Det
bemærkes, at oplysningerne fra Skatteforvaltningen ikke indeholder informationer om, hvilken fysisk eller
juridisk person i udlandet der har doneret beløbet, men kun at den pågældende godkendte forening mv. i
Danmark har modtaget en eller flere gaver, der sammenlagt overstiger 20.000 kr., fra samme udenlandske
donator. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 3.
Side
13/61
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 74: Lovudkast - Udkast til lovforslag om forbud mod modtagelse af donationer fra visse fysiske og juridiske personer, fra udlændinge- og integrationsministeren
Det bemærkes endvidere, at det er vurderingen, at de nævnte oplysninger ikke vil kunne videregives med
hjemmel i forvaltningslovens § 31 om en forvaltningsmyndigheds pligt til at videregive oplysninger til en
anden forvaltningsmyndighed, hvis oplysningerne er af betydning for myndighedens virksomhed eller for en
afgørelse, som myndigheden skal træffe. Den foreslåede bestemmelse skal således sikre, at der er hjemmel til
at videregive oplysningerne.
Den foreslåede bestemmelse er tiltænkt anvendt i tilfælde, hvor Udlændingestyrelsen har en formodning om,
at f.eks. en konkret organisation eller et trossamfund modtager økonomisk støtte fra en fysisk eller juridisk
person i udlandet, der modarbejder eller underminerer demokrati og grundlæggende friheds- og
menneskerettigheder. I et sådant tilfælde vil Udlændingestyrelsen kunne anmode Skattestyrelsen om at
oplyse, om organisationen eller trossamfundet, hvis det er godkendt efter ligningslovens § 8 A, stk. 2, eller §
12, stk. 3, har oplyst at have modtaget donationer fra udlandet. Skattestyrelsens svar til Udlændingestyrelsen
vil således kunne tjene til at underbygge Udlændingestyrelsens formodning, herunder opfylde betingelsen
om, at der skal være en vis sandsynlighed for, at en fysisk eller juridisk person har til hensigt at yde en
donation til modtagere i Danmark.
Det bemærkes, at ovenstående forudsætter, at den pågældende forening, organisation, trossamfund eller lign.,
er godkendt efter ligningslovens § 8 A, stk. 2, eller § 12, stk. 3, og har oplyst om donationen til
Skatteforvaltningen som påkrævet i reglerne i medfør af ligningslovens § 8 A, stk. 3, og § 12, stk. 4.
Udlændingestyrelsen vil herudover som led i behandlingen af en konkret sag kunne anmode andre
myndigheder, herunder Rigspolitiet, Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Hvidvasksekretariatet, om
relevante oplysninger om en fysisk eller juridisk person, som er genstand for Udlændingestyrelsens
sagsbehandling. Sådanne anmodninger vil f.eks. kunne omhandle oplysninger om, hvorvidt en bestemt fysisk
eller juridisk person har overført finansielle midler til personer eller organisationer mv. i Danmark.
Herudover vil konkrete sager, hvis det er relevant, kunne drøftes i regi af Operativt Myndighedsforum, der
har til formål skabe et tættere og mere formaliseret operationelt samarbejde mellem myndigheder, som kan
styrke den effektive bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering.
Endvidere vil Udenrigsministeriet i nogle tilfælde kunne bistå med indhentelse af oplysninger.
Udenrigsministeriets bistand til Udlændingestyrelsen vil skulle ske på baggrund af en konkret anmodning.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 2, stk. 1, og § 3.
2.2.2.1. Høring af Udenrigsministeriet og indstilling til udlændinge- og integrationsministeren
Det foreslås, at Udlændingestyrelsen hører Udenrigsministeriet om eventuelle udenrigspolitiske
konsekvenser af optagelse af en fysisk eller juridisk person på den offentlige forbudsliste. Det forudsættes, at
Udlændingestyrelsen hører Udenrigsministeriet i alle sager, hvor styrelsen vurderer, at en fysisk eller juridisk
person modarbejder eller underminerer demokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, at der
er en vis sandsynlighed for, at den pågældende har til hensigt at yde en donation til modtagere i Danmark, og
at Udlændingestyrelsen på den baggrund vil indstille til udlændinge- og integrationsministeren, at
vedkommende optages på forbudslisten.
Udenrigsministeriet vil endvidere i høringsprocessen kunne vurdere, om der er behov for, at der via
Udenrigsministeriet indledes en forudgående dialog med relevante lande eller internationale organisationer,
hvis det f.eks. vurderes, at en sådan dialog kan afbøde eventuelle udenrigspolitiske konsekvenser af en
Side
14/61
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 74: Lovudkast - Udkast til lovforslag om forbud mod modtagelse af donationer fra visse fysiske og juridiske personer, fra udlændinge- og integrationsministeren
påtænkt optagelse på forbudslisten, eller at en forudgående diplomatisk dialog kan gøre det unødvendigt at
optage den pågældende person på forbudslisten.
Efter omstændighederne vil der kunne være folkeretlige begrænsninger for så vidt angår, hvilke fysiske og
juridiske personer der optages på en forbudsliste, og hvilke modtagere i Danmark der påvirkes heraf. Det må
således antages bl.a., at Danmark har en generel pligt til at tillade udenlandske myndigheder at overføre
nødvendige midler til deres herværende diplomatiske repræsentationer og repræsentanter, samt at
diplomatiske repræsentationer har adgang til at udvikle de økonomiske, kulturelle og videnskabelige
forbindelser mellem udsenderlandet og modtagerstaten, herigennem bl.a. ved at yde økonomisk støtte til
f.eks. kulturelle formål, jf. hertil særligt Wienerkonventionen af 18. april 1961 om diplomatiske forbindelser,
der er gennemført i dansk ret ved lov nr. 252 om diplomatiske forbindelser af 18. juni 1968. Ligesom det er
tilfældet for andre donatorer, der er hjemmehørende i Danmark, vil en evt. optagelse på forbudslisten af
diplomatiske repræsentationer alene få betydning for donationer ydet af disse, hvis donationen ydes eller
anvendes til brug for religiøs forkyndelse, undervisning eller andre aktiviteter, der er egnet til at påvirke
andre, jf. den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 2, jf. afsnit 2.3.2.2. Der må i overensstemmelse med
fortolknings- og formodningsreglen i relation til diplomatiske repræsentationer sikres en folkeretskonform
fortolkning ved såvel spørgsmålet om evt. optagelse på forbudslisten af diplomatiske repræsentationer som
ved vurderingen af konkrete donationer.
Udenrigsministeriets høringssvar vil blive vedlagt Udlændingestyrelsens indstilling til udlændinge- og
integrationsministeriet. Udlændingestyrelsen vil ikke skulle inddrage høringssvaret i styrelsens vurdering af,
om den pågældende person bør optages på listen. Udlændingestyrelsen vil alene skulle foretage en vurdering
af, om den pågældende kan anses for at modarbejde eller underminere grundlæggende friheds- og
menneskerettigheder, og om der er en vis sandsynlighed for, at vedkommende vil yde donation til modtagere
i Danmark.
Hvis Udenrigsministeriet vurderer, at en optagelse på forbudslisten vil kunne få væsentlige udenrigspolitiske
konsekvenser, skal udlændinge- og integrationsministeren undlade at optage den pågældende på listen.
Vurderes en optagelse på listen ikke at kunne have sådanne væsentlige udenrigspolitiske konsekvenser, vil
udgangspunktet være, at den pågældende skal optages på forbudslisten.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 2, stk. 2.
2.2.2.2. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven gælder for behandling af personoplysninger, der helt
eller delvis foretages ved hjælp af automatisk databehandling, og for ikke-automatisk behandling af
personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register. Det følger af databeskyttelseslovens § 6, stk.
1, at behandlingen af almindelige personoplysninger alene må finde sted, hvis mindst en af betingelserne i
databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a-f, er opfyldt.
Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderer, at personoplysninger som bl.a. fysiske personers navn,
adresse, nationalitet, opholdsland og fødselsdato samt oplysninger om, hvilke forhold der konkret har givet
anledning til optagelse på forbudslisten, kan behandles efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1,
litra e. Det følger af denne bestemmelse, at behandling er tilladelig, hvis behandlingen er nødvendig af
hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig
Side
15/61
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 74: Lovudkast - Udkast til lovforslag om forbud mod modtagelse af donationer fra visse fysiske og juridiske personer, fra udlændinge- og integrationsministeren
myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt. Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets
vurdering, at de ovennævnte personoplysninger om fysiske personer vil kunne blive behandlet som led i
arbejdet med administrationen af forbudslisten, idet behandlingen er nødvendig til at imødegå modtagelse af
donationer fra fysiske og juridiske personer, der modarbejder eller underminerer demokrati og
grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, samt at behandlingen er nødvendig for at administrere
sanktionsreglerne over for modtagere af donationer i strid med loven.
Det fremgår af betænkning nr. 1516/2010 om offentlige myndigheders offentliggørelse af kontrolresultater,
afgørelser m.v., side 17, at en kvalificeret form for videregivelse af personoplysninger foreligger, når
oplysningerne offentliggøres på internettet og derved videregives til den ubestemte kreds personer, som
siden måtte hente oplysningerne på den pågældende hjemmeside.
Det fremgår af de almindelige bemærkninger til databeskyttelsesloven, jf. afsnit 2.3.2.3.5 i lovforslag nr. 68
af 25. oktober 2017 (Folketingstidende 2017-18, A, L 68, som fremsat, side 129), at det har været overvejet, i
hvilket omfang offentlige myndigheder kan offentliggøre kontrol- og analyseresultater og afgørelser mv. om
personer og/eller virksomheder i identificerbar form. Denne form for offentliggørelse omfatter i mange
tilfælde oplysninger, der ellers ville være fortrolige, herunder oplysninger om f.eks. personer eller
virksomheder, der ikke har overholdt regler fastsat i lovgivningen.
Der peges i de almindelige bemærkninger på overvejelserne i betænkning nr. 1516/2010 om offentlige
myndigheders offentliggørelse af kontrolresultater, afgørelser mv., hvor det blev vurderet, at reglerne i den
dagældende persondatalov fører til, at der kun kan etableres ordninger med systematisk offentliggørelse af
kontrolresultater, afgørelser mv. i ikke-anonymiseret form, hvis der er særlig og klar lovhjemmel hertil. Det
bemærkes i de almindelige bemærkninger, at der efter databeskyttelsesforordningen
ikke er ”et
udtrykkeligt
krav om, at der skal være udtrykkelig lovhjemmel for, at der kan etableres en ordning med systematisk
offentliggørelse af oplysninger om kontrolresultater og afgørelser mv. i ikke-anonymiseret form. Da
offentliggørelse af oplysninger om kontrolresultater og afgørelser mv. i ikke-anonymiseret form vil være en
indgribende behandlingssituation, vil sådan behandling dog skærpe opmærksomheden på kravene i blandt
andet forordningens artikel 5 om principper for behandling af personoplysninger, herunder
proportionalitetsprincippet. Databeskyttelsesforordningen ses ikke at ændre afgørende ved den beskrevne
retsstilling i betænkning nr. 1516 om offentlige myndigheders offentliggørelse af kontrolresultater,
afgørelser mv. Det må således også efter databeskyttelsesforordningen antages, at det skaber det sikreste
behandlingsgrundlag for systematisk offentliggørelse af oplysninger om kontrolresultater og afgørelser mv. i
ikke-anonymiseret form, hvis der ligger en særlig og klar national lovhjemmel til grund for offentliggørelsen
–
udarbejdet i overensstemmelse med forordningens rammer for national lovgivning, jf. bl.a. artikel 6, stk. 2
og 3. Uanset forordningen må det antages, at det er muligt at operere med en forudsætning om, at der skal
ligge en særlig og klar lovhjemmel til grund for systematisk offentliggørelse af oplysninger om
kontrolresultater og afgørelser mv. i ikkeanonymiseret form.”
Det konkluderes sammenfattende i de almindelige bemærkninger, at det fortsat er en forudsætning, at der
skal foreligge en særlig og klar lovhjemmel til grund for systematisk offentliggørelse af oplysninger om
kontrolresultater og afgørelser mv. i ikke-anonymiseret form. Dette skal ses i lyset af, at der er tale om en
meget indgribende behandling af personoplysninger.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at der med lovforslagets § 4, stk. 2, er tilvejebragt
en sådan særlig og klar lovhjemmel til systematisk offentliggørelse. Det skal i forlængelse heraf bemærkes,
Side
16/61
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 74: Lovudkast - Udkast til lovforslag om forbud mod modtagelse af donationer fra visse fysiske og juridiske personer, fra udlændinge- og integrationsministeren
at ordningen med forbudslisten skal ske med iagttagelse af kravene i bl.a. databeskyttelsesforordningens
artikel 5, som forudsat i lovbemærkningerne til databeskyttelsesloven. Det følger bl.a. af artikel 5, at
personoplysninger skal behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den registrerede
(lovlighed, rimelighed og gennemsigtighed). Endvidere må personoplysninger alene indsamles til legitime
formål og må ikke viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål (formålsbegrænsning).
Det fremgår herudover af databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra c, at personoplysninger skal
være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de
behandles (dataminimering). Efter forordningens præambelbetragtning nr. 39, kræver det navnlig, at det
sikres, at perioden for opbevaring af personoplysningerne ikke er længere end strengt nødvendigt.
Personoplysninger bør kun behandles, hvis formålet med behandlingen ikke med rimelighed kan opfyldes på
anden måde. For at sikre, at personoplysninger ikke opbevares i længere tid end nødvendigt, bør den
dataansvarlige indføre tidsfrister for sletning eller periodisk gennemgang. Der bør træffes enhver rimelig
foranstaltning for at sikre, at personoplysninger, som er urigtige, berigtiges eller slettes. På baggrund heraf
skal arbejdet vedrørende forbudslisten tilrettelægges således, at der foretages fornøden ajourføring af
oplysningerne på forbudslisten, og der skal foretages den fornødne kontrol for at sikre, at der ikke behandles
urigtige eller vildledende oplysninger. Oplysninger, der viser sig urigtige eller vildledende, skal snarest
muligt slettes eller berigtiges.
Den offentliggjorte forbudsliste vil ikke indeholde oplysninger om fysiske eller juridiske personers religiøse
eller politiske tilhørsforhold eller oplysninger om, hvilke forhold der konkret har givet anledning til
optagelse på listen. Det er dog vurderingen, at det
–
henset til formålet med og baggrunden for forbudslisten
– ikke kan udelukkes, at oplysningerne på den offentliggjorte forbudsliste er oplysninger om ”religiøs eller
politisk overbevisning”, f.eks. hvor man ud fra en persons navn
ved en søgning på internettet kan slutte sig
til, at den pågældende tilhører en bestemt religion.
Databeskyttelsesforordningens artikel 9 regulerer myndighedernes adgang til at behandle følsomme
personoplysninger. Bestemmelsen forbyder behandling af personoplysninger om race eller etnisk oprindelse,
politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning eller fagforeningsmæssigt tilhørsforhold samt behandling af
genetiske data, biometriske data med det formål entydigt at identificere en fysisk person,
helbredsoplysninger eller oplysninger om en fysisk persons seksuelle forhold eller seksuelle orientering.
Efter databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra f, er behandling af følsomme personoplysninger
dog lovlig, hvis behandlingen er nødvendig for, at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares,
eller når domstole handler i deres egenskab af domstol. Databeskyttelsesforordningens art. 9, stk. 2, litra f,
kan efter dens ordlyd anvendes som direkte behandlingshjemmel, så længe behandlingsbetingelsen i
bestemmelsen er opfyldt. Bestemmelsen forudsætter således ikke en national, implementerende
hjemmelslovgivning om selve den konkrete behandling af personoplysninger, men kan anvendes direkte som
behandlingshjemmel. Det følger af betænkning nr. 1565 om Databeskyttelsesforordningen (2016/679) og de
retlige rammer for dansk lovgivning, side 217, at databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra f, som
det også var tilfældet for de tilsvarende bestemmelser i det dagældende databeskyttelsesdirektivs artikel 8,
stk. 2, litra e, 2. led, og den dagældende persondatalovs § 7, stk. 2, nr. 4, finder anvendelse i forbindelse med
offentlige myndigheders behandling af oplysninger som led i myndighedsudøvelse. Det må derfor antages, at
oplysninger om bl.a. en række fysiske og juridiske personers religiøse eller politiske overbevisning vil kunne
blive behandlet og udvekslet mellem myndighederne som led i løsningen af myndighedsopgaver. Det
retskrav, der skal fastlægges, gøres gældende eller forsvares ved behandling af oplysninger i forbindelse med
Side
17/61
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 74: Lovudkast - Udkast til lovforslag om forbud mod modtagelse af donationer fra visse fysiske og juridiske personer, fra udlændinge- og integrationsministeren
forbudslisten, er at imødegå modtagelse af donationer fra fysiske og juridiske personer, der modarbejder eller
underminerer demokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, og at administrere
sanktionsreglerne over for modtagere af donationer i strid med loven.
Det er vurderingen, at der er tilstrækkelig hjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, og
artikel 9, stk. 2, litra f, til behandlingen af henholdsvis de almindelige og følsomme personoplysninger. Det
bemærkes, at der ved behandlingen af følsomme oplysninger omfattet af forbuddet i
databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, skal være en undtagelse til dette forbud i enten forordningens
artikel 9, stk. 2, eller bestemmelser, der gennemfører forordningens artikel 9, og samtidig et lovligt grundlag
for behandling i forordningens artikel 6. Det bemærkes i den forbindelse, at det er vurderingen, at der
samtidig er lovlig hjemmel til behandling af de nævnte følsomme personoplysninger i
databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e.
Oplysningspligt efter databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
Databeskyttelsesforordningens artikel 13 og 14 regulerer spørgsmålet om myndighedernes oplysningspligt i
forbindelse med indsamling af personoplysninger. Oplysningspligten gælder i forhold til alle registrerede, en
myndighed indsamler eller modtager personoplysninger om, herunder også eventuelle bipersoner.
Databeskyttelsesforordningens artikel 13 regulerer den situation, hvor personoplysningerne er indsamlet hos
den registrerede selv, mens artikel 14 regulerer den situation, hvor personoplysninger ikke er indsamlet hos
den registrerede.
Efter databeskyttelseslovens § 22, stk. 1, kan en myndighed undtage fra oplysningspligten, hvis den
registreredes interesse i at få kendskab til oplysningerne må vige for afgørende hensyn til private interesser,
herunder hensynet til den pågældende selv. Undtagelse fra oplysningspligten kan tillige gøres, hvis den
registreredes interesse i at få kendskab til oplysningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til
offentlige interesser, herunder navnlig de interesser, der er anført i databeskyttelseslovens § 22, stk. 2, nr. 1-
10. Der kan efter databeskyttelseslovens § 22, stk. 2, nr. 3, undtages fra myndighedernes oplysningspligt af
hensyn til den offentlige sikkerhed.
Det fremgår af de specielle bemærkninger til § 22, jf. lovforslag nr. 68 af 25. oktober 2017
(Folketingstidende 2017-18, A, L 68, som fremsat, side 190), at undtagelsesbestemmelserne i
databeskyttelseslovens § 22, stk. 1 og 2, kun har betydning, hvis underretning af den registrerede ikke kan
undlades efter undtagelsesbestemmelserne i databeskyttelsesforordningens artikel 13, stk. 4 og artikel 14,
stk. 5.
Efter databeskyttelsesforordningens artikel 13, stk. 4, kan underretning undtages i de tilfælde, hvor
myndigheden har indsamlet personoplysningerne hos den registrerede selv, hvis og i det omfang den
registrerede allerede er bekendt med oplysningerne.
Efter databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk. 5, litra a, kan underretning ligeledes undtages i de
tilfælde, hvor myndigheden har indsamlet personoplysningerne om den registrerede hos andre end den
registrerede, hvis og i det omfang den registrerede allerede er bekendt med oplysningerne. Efter
databeskyttelsesforordningen art. 14, stk. 5, litra b, kan oplysningspligten ligeledes fraviges, hvis
underretning viser sig umulig eller vil kræve en uforholdsmæssigt stor indsats. I hvilket omfang underretning
af registrerede personer er uforholdsmæssigt vanskelig eller endog umulig, skal afgøres i den enkelte
situation. Efter præambelbetragtning nr. 62 til databeskyttelsesforordningen bør der ved denne vurdering
Side
18/61
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 74: Lovudkast - Udkast til lovforslag om forbud mod modtagelse af donationer fra visse fysiske og juridiske personer, fra udlændinge- og integrationsministeren
tages hensyn til antallet af registrerede, oplysningernes alder og eventuelle fornødne garantier, der er stillet.
Oplysningspligten kan i henhold til samme bestemmelse endvidere fraviges, hvis den vil gøre det umuligt
eller i alvorlig grad hindre opfyldelse af formålene med behandlingen. Det følger af betænkning nr. 1565
(Databeskyttelsesforordningen
–
og de retlige rammer for dansk lovgivning, Betænkning nr. 1565, Del I,
bind I, side 309), at dette f.eks. kan være tilfældet, hvis en underretning kan skade en efterforskning og
forfølgelse af lovovertrædelser.
I de tilfælde, hvor underretning ikke er uforholdsmæssig vanskelig, vil underretning efter en konkret
vurdering kunne undlades med henvisning til, at oplysningspligten i alvorlig grad vil hindre opfyldelsen af
formålet med behandlingen henset til, at opfyldelsen af oplysningspligten vil kunne indebære, at den
pågældende juridiske eller fysiske person herved bliver bekendt med den verserende sag om optagelse på
forbudslisten og således får mulighed for at fremskynde en donation og derved undgå strafansvar for
modtageren af donationen.
Særligt om offentliggørelse af fysiske personers adresser
En adresse er en personoplysning, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 1. En offentlig
forvaltningsmyndighed kan kun lovligt behandle personoplysninger, hvis der foreligger et
behandlingsgrundlag i databeskyttelsesforordningen, databeskyttelsesloven eller anden national
særlovgivning. Efter databeskyttelseslovens § 6, stk. 1, må behandlingen af almindelige personoplysninger
alene finde sted, hvis mindst en af betingelserne i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a-f, er
opfyldt. Efter ministeriets vurdering er den relevante hjemmel til at offentliggøre adresser på forbudslisten
–
som ovenfor anført
–
databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, hvorefter behandling er tilladelig,
hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som
henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt. Offentliggørelse af
adresser skal tillige overholde de grundlæggende principper, som er indeholdt i
databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra 1, og databeskyttelseslovens § 5. Det er især relevant at
inddrage dataminimeringsprincippet i databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra c, idet de
personoplysninger der behandles, skal begrænses til hvad der er nødvendigt ift. de formål, hvortil de
behandles. Det er ministeriets vurdering, at det er nødvendigt at oplyse adressen samtidig med navn,
nationalitet, opholdsland og fødedato, for at tilvejebringe en så akkurat identifikation af den pågældende
person som muligt, således at det er muligt at administrere de strafferetlige sanktionsregler over for
modtagere af donationer i strid med loven. Det er derfor vurderingen, at der ikke noget persondataretligt til
hinder for, at personens adresse også oplyses.
Det skal, for så vidt angår national særlovgivning, bemærkes, at der i kapitel 7 i lov om Det Centrale
Personregister (CPR-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 646 af 2. juni 2013 med senere ændringer, er fastsat
regler om de registreredes beskyttelse mod videregivelse af oplysninger mv. Efter CPR-lovens § 28, stk. 1,
har enhver ret til ved henvendelse til sin bopælskommune at få navne- og adressebeskyttelse, således at
vedkommendes navn og adresse i CPR ikke må videregives til private, jf. dog lovens § 34, § 38, stk. 4, § 42,
stk. 3-5, og §§ 43 og 45.
Det følger af CPR-lovens § 31, at oplysninger i CPR og ældre folkeregistermateriale kan videregives til en
anden offentlig myndighed efter reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27.
april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri
udveksling af sådanne oplysninger og databeskyttelsesloven. Det følger derudover af CPR-lovens § 34, stk.
1, at en myndighed kun må videregive oplysninger, herunder beskyttede navne og adresser modtaget efter §§
Side
19/61
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 74: Lovudkast - Udkast til lovforslag om forbud mod modtagelse af donationer fra visse fysiske og juridiske personer, fra udlændinge- og integrationsministeren
31-33, til andre offentlige myndigheder eller private, hvis videregivelsen følger af lov eller bestemmelser
fastsat i henhold til lov eller Social- og Indenrigsministeriet har givet tilladelse hertil.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at der med lovforslagets § 4, stk. 2, vil være
lovhjemmel til at offentliggøre beskyttede navne og adresser, jf. betingelsen i CPR-lovens § 34, stk. 1.
2.2.3. Partshøring
2.2.3.1. Gældende ret
Forvaltningslovens § 19 indeholder en bestemmelse om partshøring, der har til formål at sikre, at den, der er
part i en afgørelsessag, får lejlighed til at gøre sig bekendt med og kommentere det faktiske
afgørelsesgrundlag, inden sagen afgøres, jf. Folketingstidende 1985-86, tillæg A, sp. 93. Endvidere fremgår
det af forarbejderne til forvaltningslovens § 19, at reglerne om partshøring er af betydning for tilliden til den
offentlige forvaltning, idet parten får lejlighed til at kontrollere myndighedens beslutningsgrundlag, inden
afgørelsen træffes. Det fremgår videre af forarbejderne til forvaltningslovens § 19, at partshøring ikke kun er
til fordel for parten selv. En ret for parten til at få lejlighed til at påpege, hvad vedkommende anser for
misforståelser, unøjagtigheder eller ufuldstændigheder i det foreliggende oplysningsmateriale, vil også i
nogle tilfælde medvirke til at sikre, at forvaltningens afgørelser træffes på det bedst mulige faktiske
grundlag.
Det følger af bestemmelsens stk. 1, at hvis en part ikke kan antages at være bekendt med, at myndigheden er
i besiddelse af bestemte oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, må der
ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne eller vurderingerne og
givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne eller
vurderingerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse.
Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af udtalelsen. Forvaltningslovens parthøringsregler
suppleres af regler i særlovgivningen og af uskrevne grundsætninger og principper om god forvaltningsskik.
Samspillet mellem forvaltningslovens partshøringsregler og de ulovbestemte regler om partshøringspligt
indebærer som hovedregel, at myndighederne har en forpligtelse til ikke at træffe afgørelse i en sag
vedrørende påbud, forbud eller andre former for mere følelige indgreb over for den enkelte borger, uden at
den, indgrebet er rettet imod, forinden er gjort bekendt med, at der verserer en sag mod den pågældende.
I forvaltningslovens § 19, stk. 2, nr. 1-6, er der fastsat en række undtagelser fra myndighedernes pligt til at
partshøre efter § 19, stk. 1. Partshøring kan bl.a. undlades efter forvaltningslovens § 19, stk. 2, nr. 5, 2. led,
hvis forelæggelsen af oplysningerne eller vurderingerne for parten vil være forbundet med væsentlige
vanskeligheder. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis partens opholdssted eller hjemsted er ukendt.
Partshøring kan kun undlades, hvis der er udfoldet rimelige bestræbelser på at finde en måde at kontakte
parten på. Endvidere følger det af forvaltningslovens § 19, stk. 2, nr. 3, at partshøring kan undlades, hvis
partens interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at burde vige for væsentlige offentlige eller private
interesser, der taler imod en sådan udsættelse, Det kan f.eks. være tilfældet, hvor partshøring risikerer at
medføre, at øjemedet med afgørelsen forspildes. Bestemmelsen forudsætter, at der foretages en konkret og
individuel vurdering i på den ene side partens interesse i at blive hørt over oplysningerne og på den anden
side vedkommende offentlige eller private interesse i en hurtig afgørelse. Også sagens karakter kan indgå i
vurderingen.
Side
20/61
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 74: Lovudkast - Udkast til lovforslag om forbud mod modtagelse af donationer fra visse fysiske og juridiske personer, fra udlændinge- og integrationsministeren
Herudover følger det af forvaltningslovens § 19, stk. 2, nr. 4, at partshøring kan undlades, hvis parten ikke
har ret til aktindsigt efter reglerne i forvaltningslovens kapitel 4 med hensyn til de pågældende oplysninger.
Dette betyder, at partshøring kan undlades, når de oplysninger, der medfører høringspligt, er undtaget fra
partens ret til aktindsigt Partshøring vil efter denne regel bl.a. kunne undlades under hensyn til statens
sikkerhed, folke- og EU-retlige forpligtelser eller i det omfang partens interesse i at kunne benytte kendskab
til sagens dokumenter til varetagelse af sit tarv findes at burde vige for afgørende hensyn til private og
offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet.
2.2.3.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
En beslutning om at optage fysiske og juridiske personer på en offentlig forbudsliste har karakter af en
afgørelse, jf. forvaltningslovens § 2, stk. 1, og behandlingen af sådanne sager vil således skulle ske i
overensstemmelse med reglerne i forvaltningsloven samt øvrige forvaltningsretlige regler og grundsætninger,
medmindre andet fastsættes ved lov.
Da fysiske og juridiske personer, der overvejes optaget på forbudslisten, i langt de fleste tilfælde må antages
at være hjemmehørende i udlandet, vil forelæggelse af oplysninger oftere end ellers kunne være forbundet
med væsentlige vanskeligheder, f.eks. fordi personens eller organisationens adresse vil være ukendt.
Endvidere tilsiger formålet med optagelse på forbudslisten, dvs. at forhindre støtte fra personer og
organisationer mv., der modarbejder eller underminerer demokrati og grundlæggende friheds- og
menneskerettigheder, til modtagere i Danmark, at der ikke partshøres, før der træffes afgørelse om optagelse
på listen, idet partshøring vil betyde, at den pågældende juridiske eller fysiske person herved vil blive
bekendt med den verserende sag om optagelse på forbudslisten og således vil få mulighed for at donere, før
den pågældende er optaget på forbudslisten. Der vil endvidere sandsynligvis kunne forekomme tilfælde, hvor
partshøring af en fysisk eller juridisk person, som Udlændingestyrelsen undersøger, vil kunne blive misbrugt
af den pågældende, f.eks. ved at den pågældende unødigt forhaler en afgørelse, eller
–
som nævnt
–
fremskynder overførelsen af en påtænkt donation.
Det er således vurderingen, at sagernes karakter i almindelighed vil tale for, at partens interesse i at blive
bekendt med sagens eksistens mv., bør vige for væsentlige offentlige interesser.
Af hensyn til en effektiv håndhævelse af forbudslisten og af praktiske hensyn foreslås det derfor, at
forvaltningslovens § 19 og den ulovbestemte partshøringspligt i sager vedrørende påbud, forbud mv., ikke
skal finde anvendelse ved afgørelse om optagelse på forbudslisten. Det indebærer, at afgørelse om optagelse
på forbudslisten vil kunne træffes uden forudgående partshøring. Forslaget skal ses i sammenhæng med
forslaget om, at sagen vil skulle genoptages på begæring af den omhandlede fysiske eller juridiske person, jf.
afsnit 2.2.5.
Det bemærkes, at de oplysninger, der kan føre til, at en fysisk eller juridisk person vil kunne optages på
forbudslisten, kan være offentligt tilgængelige, f.eks. oplysninger på hjemmesider, på profiler på sociale
medier eller videoer på YouTube, som parten f.eks. selv har lagt ud, og dermed oplysninger, som parten selv
er eller har mulighed for at være bekendt med.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 2, stk. 3.
Side
21/61
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 74: Lovudkast - Udkast til lovforslag om forbud mod modtagelse af donationer fra visse fysiske og juridiske personer, fra udlændinge- og integrationsministeren
2.2.4. Meddelelse og offentliggørelse af afgørelsen om optagelse på forbudslisten
2.2.4.1. Gældende ret
Det følger af forvaltningslovens § 22, at en afgørelse, når den meddeles skriftligt, skal være ledsaget af en
begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.
En skriftlig afgørelse, der ikke fuldt ud giver parten medhold, skal således ledsages af en begrundelse. Det er
kun en part, der efter forvaltningsrettens almindelige regler har krav på at få en individuel underretning om
afgørelsen, som har krav på en begrundelse efter forvaltningslovens § 22. I de tilfælde, hvor det i
lovgivningen er foreskrevet, at afgørelsen skal kundgøres, f.eks. ved annoncering i en lokal avis, vil der ikke
være pligt til at give en begrundelse efter forvaltningslovens § 22 i forbindelse med en sådan annoncering.
Det må antages, at offentliggørelse af oplysninger, der ikke kan meddeles aktindsigt i efter
offentlighedsloven, og som er underlagt tavshedspligt efter forvaltningslovens § 27, kun kan offentliggøres
af en myndighed, hvis myndigheden har en klar hjemmel hertil i lovgivningen. Dette kan bl.a. udledes af
udtalelsen gengivet i Folketingets Ombudsmands beretning for 1994, side 334 ff. Det må antages, at dette
både gælder ved oplysninger om fysiske personer og ved oplysninger om juridiske personer. Der henvises
herved til betænkning nr. 1516/2010 om offentlige myndigheders offentliggørelse af kontrolresultater,
afgørelser m.v., side 64.
Omvendt vil oplysninger, herunder personoplysninger, som er omfattet af retten til aktindsigt efter
offentlighedsloven, af egen drift kunne offentliggøres af myndigheden, jf. herved den udtalelse, der er
gengivet i Folketingets Ombudsmands beretning for 1996, side 51 ff. En forvaltningsmyndighed vil dog også
i denne sammenhæng skulle agere inden for rammerne af god forvaltningsskik og de almindelige
forvaltningsretlige principper om saglighed og proportionalitet samt ved oplysninger om fysiske personer
inden for rammerne af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. Der henvises herved til
betænkning nr. 1516/2010, side 64.
Det må antages, at der kun yderst sjældent vil være hjemmel til, at en myndighed af egen drift uden særskilt
hjemmel i en særlov, kan offentliggøre afgørelser, kontrolresultater mv., som indeholder personoplysninger.
2.2.4.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Den foreslåede ordning indebærer, at udlændinge- og integrationsministeren på baggrund af en indstilling fra
Udlændingestyrelsen vil kunne træffe afgørelse om, hvorvidt fysiske og juridiske personer, der modarbejder
eller underminerer demokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, skal optages på en
forbudsliste, i tilfælde hvor der en vis sandsynlighed for, at de har til hensigt at yde en donation til modtagere
her i landet.
I overensstemmelse med forvaltningsretlige regler og grundsætninger vil en afgørelse om optagelse på
forbudslisten skulle meddeles til den fysiske eller juridiske person, der optages på forbudslisten, medmindre
andet fastsættes ved lov.
Udlændingestyrelsen vil skulle underrette den pågældende om optagelse på listen, herunder sende en fuld
afgørelse med begrundelse, hvis styrelsen er bekendt med den pågældendes adresse. Den pågældende vil i
Side
22/61
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 74: Lovudkast - Udkast til lovforslag om forbud mod modtagelse af donationer fra visse fysiske og juridiske personer, fra udlændinge- og integrationsministeren
2156587_0023.png
den forbindelse skulle vejledes om adgangen til genoptagelse, jf. den foreslåede bestemmelse i lovforslagets
§ 5.
Det må imidlertid antages, at der vil være tilfælde, hvor det ikke vil være muligt at underrette den
pågældende om optagelse på forbudslisten, fordi den fysiske eller juridiske persons adresse vil være ukendt.
Endvidere er det vigtigt, at den brede offentlighed og ikke mindst potentielle modtagere af donationer i
Danmark får mulighed for at orientere sig om, hvilke fysiske og juridiske personer der er optaget på
forbudslisten, og som det således vil være strafbart at modtage donationer fra, idet strafsubjektet efter loven
netop er modtageren af donationen og ikke afgørelsens adressat, dvs. donator.
Det foreslås derfor, at der parallelt med underretning til den pågældende fysiske eller juridiske person i de
tilfælde, hvor dette er muligt, vil skulle optages en meddelelse i Statstidende om, at den pågældende optages
på forbudslisten, og at vedkommende vil kunne få nærmere oplysninger, herunder en begrundelse for
afgørelsen, ved henvendelse til Udlændingestyrelsen. Forbudslisten vil ligeledes blive offentliggjort på
udlændingemyndighedernes hjemmeside
www.nyidanmark.dk.
Begrundelse for optagelsen på forbudslisten
vil ikke skulle fremgå af meddelelsen i Statstidende eller af Udlændingemyndighedernes hjemmeside.
Herved fraviges pligten i forvaltningslovens § 22 til at ledsage den skriftlige afgørelse af en begrundelse.
Offentliggørelse af forbudslisten vil endvidere kunne understøtte den foreslåede ordning generelt, idet
offentligheden herved kan blive opmærksom på ordningen og evt. underrette myndighederne, hvis der opnås
kendskab til, at en juridisk eller fysisk person på forbudslisten har ydet eller har til hensigt at yde en donation
til modtagere i Danmark.
Det foreslås endvidere, at optagelse af en fysisk eller juridisk person på forbudslisten vil gælde fra
tidspunktet for optagelse af meddelelse herom i Statstidende. Det vil gælde, selvom den pågældende ikke
forinden er blevet underrettet om afgørelsen af Udlændingestyrelsen. Dette vil således være
bekendtgørelsesformen. Herved fraviges det forvaltningsretlige udgangspunkt om, at en afgørelse skal
meddeles adressaten for at få retsvirkning. Det bemærkes, at Udlændingestyrelsen som udgangspunkt vil
være forpligtet til at sende den skriftlige afgørelse ledsaget af en begrundelse til parten, hvis adressen er
kendt. Det bemærkes endvidere, at idet det foreslåede forbud efter loven vil rette sig mod
donationsmodtagere, og ikke mod modtageren af afgørelsen, vil retsvirkningen blive regnet fra tidspunktet
for meddelelse i Statstidende, uanset om afgørelsen forinden er meddelt adressaten.
Forbudslisten vil blive offentliggjort i Statstidende og på udlændingemyndighedernes hjemmeside med
oplysninger om fysiske personers navn, nationalitet, opholdsland, adresse og fødselsdato og juridiske
personers navn, logo, adresse og ledelse, i det omfang Udlændingestyrelsen er bekendt med disse
oplysninger. Oplysninger om ledelse kan f.eks. omfatte oplysninger om bestyrelse, direktion, talsperson og
lign. Der vil ikke blive offentliggjort andre oplysninger.
Det vil fremgå af forbudslisten, at fysiske og juridiske personer, der er optaget på listen, kan rette
henvendelse til Udlændingestyrelsen med henblik på at få en begrundelse for afgørelsen eller at få sagen om
optagelse på listen genoptaget.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 4.
Side
23/61
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 74: Lovudkast - Udkast til lovforslag om forbud mod modtagelse af donationer fra visse fysiske og juridiske personer, fra udlændinge- og integrationsministeren
2.2.5. Genoptagelse af sager, hvor der er truffet afgørelse om optagelse på forbudslisten
2.2.5.1. Gældende ret
Efter almindelige forvaltningsretlige regler og grundsætninger må en borger i almindelighed antages at have
retskrav på, at den myndighed, der har truffet afgørelsen, genoptager og på ny realitetsbehandler sagen, hvis
der i forbindelse med genoptagelsesanmodningen fremkommer nye faktiske oplysninger af så væsentlig
betydning for sagen, at der er en vis sandsynlighed for, at sagen ville have fået et andet udfald, hvis
oplysningerne havde foreligget i forbindelse med myndighedens oprindelige stillingtagen til sagen. Efter
omstændighederne bør det også tillægges betydning, om de nye oplysningers senere fremkomst er et i
forhold til vedkommende part undskyldeligt forhold.
Ligeledes må borgeren antages at have retskrav på genoptagelse, hvis der (typisk efterfølgende) fremkommer
væsentlige nye retlige forhold
–
dvs. en væsentlig ændring med tilbagevirkende kraft i det retsgrundlag, der
forelå på tidspunktet for den oprindelige afgørelse.
En myndighed kan endvidere have pligt til at genoptage sagen, hvis der foreligger en ikke uvæsentlig
sagsbehandlingsfejl.
2.2.5.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Som det fremgår af afsnit 2.2.1 og 2.2.3, foreslås det, at afgørelser om optagelse på forbudslisten kan træffes
af udlændinge- og integrationsministeren uden forudgående partshøring. I forlængelse heraf foreslås det, at
sagen om optagelse på forbudslisten skal genoptages og realitetsbehandles på ny, hvis den fysiske eller
juridiske person, der er blevet optaget på listen, anmoder herom.
Der er således tale om en særlig lovbestemt adgang til genoptagelse i forhold til, hvad der gælder efter de
almindelige forvaltningsretlige regler.
Ved den foreslåede særlige adgang til genoptagelse af sagen om optagelse på forbudslisten finder de
almindelige regler i forvaltningslovens § 19 om partshøring anvendelse.
Ligeledes vil genoptagelsesafgørelsen efter almindelige forvaltningsretlige regler i forvaltningslovens §§ 22
og 24 skulle meddeles individuelt til den pågældende og ledsages af en begrundelse, medmindre afgørelsen
fuldt ud giver den pågældende medhold.
Som det fremgår af afsnit 2.2.5.1, er det den myndighed, som har truffet afgørelsen, der genoptager og på ny
realitetsbehandler sagen, hvis en sag skal genoptages. Dette følger af almindelige forvaltningsretlige
grundsætninger.
Det følger af lovforslaget, at det er udlændinge- og integrationsministeren, der vil træffe afgørelse om
optagelse på forbudslisten. Afgørelse vil blive truffet på baggrund af en indstilling fra Udlændingestyrelsen.
Det foreslås, at det er Udlændingestyrelsen, der efter anmodning vil skulle genoptage sagen, jf. den
foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 5, stk. 1. Det forudsættes endvidere, at Udlændingestyrelsen af egen
drift genoptager en sag, hvis styrelsen måtte blive opmærksom på, at faktiske eller retlige forhold af
betydning for sagen har ændret sig væsentligt, og der er en vis sandsynlighed for, at sagen ville have fået et
andet udfald, hvis oplysningerne havde foreligget i forbindelse med den oprindelige afgørelse. Det samme
Side
24/61
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 74: Lovudkast - Udkast til lovforslag om forbud mod modtagelse af donationer fra visse fysiske og juridiske personer, fra udlændinge- og integrationsministeren
gælder, hvis Udlændingestyrelsen bliver opmærksom på, at der er sket en ikke uvæsentlig fejl i forbindelse
med sagsbehandlingen.
Hvis der er fremkommet nye oplysninger af betydning for genoptagelsessagen, f.eks. i forbindelse med
Udlændingestyrelses sagsoplysning eller i form af en ændret vurdering fra Udenrigsministeriet, vil
Udlændingestyrelsen på ny skulle forelægge sagen for udlændinge- og integrationsministeren efter reglerne i
§ 2, stk. 1 og 2, hvorefter ministeren vil træffe afgørelse i sagen på baggrund af Udlændingestyrelsens nye
indstilling. Udlændingestyrelsen vil i forbindelse med behandling af genoptagelsessagen på ny skulle høre
Udenrigsministeriet.
Træffer ministeren herefter afgørelse om, at den pågældende ikke længere skal være optaget på
forbudslisten, fjernes den pågældende hurtigst muligt fra listen, og vedkommende underrettes herom af
Udlændingestyrelsen, medmindre adressen er ukendt.
Hvis ministeren træffer afgørelse om, at den pågældende fortsat skal være optaget på forbudslisten, og at der
således ikke er grundlag for at ændre afgørelsen, vil Udlændingestyrelsen individuelt meddele den
pågældende dette, hvis adressen er Udlændingestyrelsen bekendt. Afgørelsen vil blive ledsaget af en
begrundelse.
Hvis der ikke i forbindelse med en anmodning om genoptagelse er fremkommet nye oplysninger af
betydning for sagen, vil Udlændingestyrelsen ikke skulle forelægge sagen for udlændinge- og
integrationsministeren, men vil selv kunne træffe afgørelse om fastholdelse af den oprindelige afgørelse. Det
vil f.eks. kunne være i tilfælde, hvor den pågældende fysiske eller juridiske person ikke begrunder
anmodningen om genoptagelse nærmere, eller hvor det, som parten har anført, utvivlsomt ikke vil kunne føre
til, at afgørelsen ændres.
Det foreslås endelig, at en anmodning om genoptagelse ikke har opsættende virkning. Den pågældende
fysiske eller juridiske person vil således fortsat stå optaget på den offentlige forbudsliste, mens anmodningen
om genoptagelse er under behandling.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 5.
2.3. Straf for at modtage donationer fra fysiske og juridiske personer, der er optaget på forbudslisten
2.3.1. Gældende ret
Straffelovens regler om forbud mod at modtage økonomisk støtte fra terrororganisationer
Ved lov nr. 642 af 8. juni 2016, der trådte i kraft den 1. juli 2016, blev der indføjet en ny bestemmelse i
straffelovens § 114 i om forbud mod at modtage økonomisk støtte fra terrororganisationer. Formålet med
bestemmelsen er at modvirke, at terrororganisationer gennem donationer til civilsamfundet kan opnå
sympati, legitimitet og indflydelse eller påvirkningsmulighed. Det bemærkes i forarbejderne til
bestemmelsen, jf. afsnit 2.1.1 i lovforslag nr. 187 af 4. maj 2016 (Folketingstidende 2015-16, A, L 187, som
fremsat, side 3), at der ikke er indikationer på, at dette aktuelt forekommer i større omfang i Danmark.
Bestemmelsen finder f.eks. anvendelse på den, der modtager økonomisk støtte fra en terrororganisation til
brug for oprettelse eller drift af en moské eller en skole her i landet. Bestemmelsen omfatter alene forsætlige
Side
25/61
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 74: Lovudkast - Udkast til lovforslag om forbud mod modtagelse af donationer fra visse fysiske og juridiske personer, fra udlændinge- og integrationsministeren
forhold, og for at kunne straffes skal modtageren således have forsæt med hensyn til, at den økonomiske
støtte stammer fra en terrororganisation mv.
Straffelovens regler om strafansvar for juridiske personer
Bestemmelsen i straffelovens § 25 indeholder den generelle regel, at juridiske personer kan straffes, når der
er særlig hjemmel hertil. Bestemmelsen indeholder ikke sig selv hjemmel til et sådant ansvar, men
forudsætter, at det i eller i medfør af den pågældende lov er fastsat, at der skal være strafansvar for juridiske
personer.
Straffelovens § 26 afgrænser kredsen af de ansvarssubjekter, der er omfattet af bestemmelser om strafansvar
for juridiske personer. Strafansvaret omfatter efter straffelovens § 26, stk. 1, medmindre andet er bestemt,
enhver juridisk person, herunder aktie-, anparts- og andelsselskaber, interessentskaber, foreninger, fonde,
boer, kommuner og statslige myndigheder. Strafansvaret efter straffelovens § 26, stk. 2, omfatter
enkeltmandsvirksomheder, for så vidt disse navnlig under hensyn til deres størrelse, dvs. at de på
gerningstidspunktet beskæftiger omkring 10-20 ansatte, og organisation kan sidestilles med de selskaber, der
er nævnt i stk. 1.
Straffelovens § 27 fastsætter de nærmere betingelser for juridiske personers strafansvar. Efter bestemmelsen
forudsætter strafansvar for en juridisk person, at der inden for dens virksomhed er begået en overtrædelse,
der kan tilregnes en eller flere personer knyttet til den juridiske person eller den juridiske person som sådan.
Overtrædelser, der begås af medarbejdere i forbindelse med arbejdets udførelse, må som hovedregel anses
for begået inden for virksomheden. Der kan dog forekomme overtrædelser begået af ansatte, som må anses
for så fremmede eller uvedkommende i forhold til den juridiske person, at overtrædelsen ikke objektivt kan
henføres til den juridiske persons virkefelt. Det kræves, at den pågældende skal være »knyttet til« den
juridiske person. Denne betingelse er klart opfyldt, når der er tale om ledelse og ansatte. Fejl begået af
personer med en anden tilknytning til den juridiske person kan dog efter omstændighederne også pådrage
den juridiske person strafansvar, f.eks. i tilfælde, hvor ekstern bistand er knyttet til en virksomhed på en
sådan måde, at den pågældende må anses for at have handlet på virksomhedens vegne.
Straffelovens regler om konfiskation
Konfiskation er en tvungen afståelse af penge, genstande eller rettigheder som retsfølge i straffesager, og
konfiskation er således ikke en straf, men en retsfølge. Formålet med konfiskation er bl.a. at fjerne en
uretmæssig formuefordel. Konfiskation fastsættes derfor ikke efter forbrydelsens grovhed og andre
almindelige udmålingshensyn, jf. straffelovens § 80, eller den skyldiges betalingsevne, jf. straffelovens § 51,
men bestemmes derimod af de genstande eller værdiforhold, som optræder i de enkelte sager.
De almindelige regler om konfiskation er indeholdt i straffelovens §§ 75-77a.
Efter straffelovens § 75, stk. 1, kan udbyttet ved en strafbar handling eller et hertil svarende beløb helt eller
delvis konfiskeres, og savnes der fornødent grundlag for at fastslå beløbets størrelse, kan der konfiskeres et
beløb, som skønnes at svare til det indvundne udbytte.
Med strafbar handling ligestilles strafbart forsøg og strafbar medvirken, jf. straffelovens §§ 21 og 23
(medmindre der foreligger tilbagetræden fra forsøg, jf. §§ 22 og 24). I subjektiv henseende kræves den form
for tilregnelse, som gælder for den pågældende handlingstype, jf. straffelovens § 19. Derimod kan der ikke
Side
26/61
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 74: Lovudkast - Udkast til lovforslag om forbud mod modtagelse af donationer fra visse fysiske og juridiske personer, fra udlændinge- og integrationsministeren
opstilles noget krav om tilregnelighed, og straffrihed efter §§ 15-16 er således uden betydning for
konfiskation.
Ved udbytte forstås den økonomiske værdi, der er tilført nogen ved en strafbar handling, hvad enten der er
tale om penge eller genstande. Der sigtes til det oprindelige udbytte, dvs. de genstande, herunder penge, der
er indvundet umiddelbart ved det strafbare forhold. Bestemmelsen angår alene konfiskation af erhvervet
udbytte
–
ikke tilsigtet udbytte eller udbytte i form af civilretligt ugyldige krav mod andre, eller fordringer,
der ikke kan ventes betalt.
I stedet for det umiddelbare udbytte kan der konfiskeres et beløb, der svarer hertil. Det gælder ikke kun, hvor
et indvundet udbytte i form af penge eller ting er forbrugt eller omsat, men også hvor det skønnes
tilstrækkeligt at konfiskere værdien af en ting, der er i behold. Konfiskation kan begrænses til en del af
udbyttet, og da det i nogle tilfælde kan være vanskeligt at fastslå udbyttets nøjagtige omfang, kan der efter
bestemmelsen i straffelovens § 75, stk. 1, ansættes et beløb, der skønnes at svare til det indvundne udbytte.
Konfiskation efter § 75, stk. 1, kan ske hos den, hvem udbyttet er tilfaldet umiddelbart ved den strafbare
handling, jf. straffelovens § 76, stk. 1.
Konfiskation af genstande er bl.a. reguleret i straffelovens § 75, stk. 2, hvoraf det fremgår, at genstande i
visse tilfælde kan konfiskeres, hvis det må anses for påkrævet for at forebygge yderligere lovovertrædelser,
eller særlige omstændigheder i øvrigt taler derfor, og straffelovens § 75, stk. 3, hvoraf det fremgår, at der i
stedet for konfiskation kan konfiskeres et beløb svarende til genstandenes værdi eller en del heraf.
Konfiskation af de i § 75, stk. 2 og 3, nævnte genstande og værdier kan ske hos den, der er ansvarlig for
lovovertrædelsen, og hos den, på hvis vegne han har handlet, jf. straffelovens § 76, stk. 2.
2.3.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Formålet med lovforslaget er at indføre en ny ordning, som kan imødegå donationer til foreninger,
trossamfund mv. fra donatorer, der modarbejder eller underminerer demokrati og grundlæggende friheds- og
menneskerettigheder. Da de donatorer, som lovforslaget er rettet imod, må antages normalt at befinde sig
uden for dansk jurisdiktion, finder Udlændinge- og Integrationsministeriet det mest hensigtsmæssigt at rette
forbuddet og den tilknyttede sanktion mod de personer, organisationer mv., der modtager donationen i
Danmark.
Efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse bør modtagelse af donationer fra personer på
forbudslisten kunne straffes med bøde. Ministeriet finder i den forbindelse, at der bør være en beløbsgrænse,
således at der skal kunne straffes for modtagelse af donationer over en vis størrelse. Ministeriet finder
samtidig, at beløbsgrænsen bør fastsættes til et forholdsvist lavt niveau henset til, at formålet er at modvirke,
at personer, organisationer og foreninger mv. her i landet modtager donationer fra donatorer, der
modarbejder eller underminerer demokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder.
Ministeriet finder, at beløbsgrænsen bør fastsættes til 10.000 kr. Der henvises til afsnit 2.3.2.1.
Det afgørende for muligheden for straf vil være, om donationen ydes af en fysisk eller juridisk person på
forbudslisten, således at der vil kunne ifaldes bødestraf uanset formålet med den konkrete donation. Dog vil
donationer fra personer på forbudslisten, der er hjemmehørende i Danmark, alene kunne straffes, hvis
Side
27/61
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 74: Lovudkast - Udkast til lovforslag om forbud mod modtagelse af donationer fra visse fysiske og juridiske personer, fra udlændinge- og integrationsministeren
donationen ydes eller anvendes til brug for religiøs forkyndelse, undervisning eller andre aktiviteter, der er
egnet til at påvirke andre. Der henvises herved til afsnit 2.3.2.2.
Ministeret finder, at bødens størrelse bør fastsættes med udgangspunkt i størrelsen af den modtagne
donation, således at udgangspunktet vil være, at der fastsættes en bøde svarende til 30 % af den eller de
donationer, der er modtaget. Der henvises til afsnit 2.3.2.4 og bemærkningerne til den forslåede bestemmelse
i § 6.
Herudover foreslås det, at donationen skal kunne konfiskeres i forbindelse med straffesagen efter reglerne i
straffelovens 9. kapitel.
2.3.2.1. Beløbsgrænse på 10.000 kr.
Det foreslås, at modtagelse af en eller flere donationer, der tilsammen inden for 12 på hinanden følgende
kalendermåneder overstiger 10.000 kr., fra en fysisk eller juridisk person, som er optaget på forbudslisten,
skal kunne straffes med bøde.
Det betyder, at også modtagelse af flere mindre donationer fra samme donator, der tilsammen inden for 12 på
hinanden følgende kalendermåneder overstiger 10.000 kr., vil kunne straffes.
Modtagelse af donationer fra flere personer, der er tilknyttet samme organisation, fond eller lign., f.eks.
bestyrelsesmedlemmer i en organisation, der er optaget på forbudslisten, og som tilsammen overstiger
10.000 kr., vil også kunne straffes. Det afgørende er, at organisationen er optaget på forbudslisten.
Det bemærkes, at der gælder en beløbsgrænse på 20.000 kr. for modtagelse af donationer efter §§ 22 og 22 a
i lov om friskoler og private grundskoler m.v., §§ 11 a og 11 b i lov om efterskoler og frie fagskoler, §§ 19
og 20 i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser og i forbindelse med den indberetningspligt,
der er fastsat i § 17, stk. 2, i bekendtgørelse om Trossamfundsregisteret.
Forslaget om den lavere beløbsgrænse på 10.000 kr. skal ses i lyset af ønsket om at sende et klart og
utvetydigt signal om, at donationer fra organisationer mv., der modarbejder eller underminerer demokrati og
grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, ikke accepteres. Ministeriet finder derfor, at beløbsgrænsen
bør fastsættes på et lavere niveau end det niveau, der er fastsat i den nævnte lovgivning.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 6, stk. 1.
2.3.2.2. Donatorer hjemmehørende i Danmark
Lovforslaget indebærer, at modtagelse af støtte fra donatorer, der modarbejder eller underminerer demokrati
og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, og som er hjemmehørende i udlandet, vil kunne straffes,
uanset hvem og hvad donationen ydes til. Der er således tale om et absolut forbud, der vil gælde bredt og
bl.a. omfatte donationer til institutioner og virksomheder af social, kulturel eller religiøs karakter og herunder
donationer til sundheds- og undervisningsområdet eller fritidslivet samt donationer af humanitær karakter.
Det afgørende vil således være, om donationen ydes af en fysisk eller juridisk person, der modarbejder eller
underminerer demokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder
–
ikke til hvilket formål
donationen ydes.
Side
28/61
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 74: Lovudkast - Udkast til lovforslag om forbud mod modtagelse af donationer fra visse fysiske og juridiske personer, fra udlændinge- og integrationsministeren
Hensigten er så vidt muligt at imødegå, at fysiske og juridiske personer, der er optaget på den offentlige
forbudsliste, donerer midler til civilsamfundet, eksempelvis i form af støtte til undervisning eller sociale eller
kulturelle formål, og derved formår at skabe sympati for donators virke og derigennem opbakning til
holdninger og ideologier, der kan medvirke til at undergrave det værdigrundlag, som Danmark hviler på.
Optagelse på forbudslisten vil generelt være mere indgribende over for fysiske og juridiske personer, der er
hjemmehørende i Danmark, end over for personer, som er hjemmehørende i udlandet, og som ikke kan
antages at have hovedparten af sit virke i Danmark.
Det foreslås på den baggrund, at der kun vil kunne straffes for at modtage donationer fra fysiske og juridiske
personer på forbudslisten, som er hjemmehørende i Danmark, hvis donationen ydes eller anvendes til brug
for religiøs forkyndelse, undervisning eller andre aktiviteter, der er egnet til at påvirke andre. Denne
afgrænsning skal ses i lyset af, at der i sådanne tilfælde kan være en nærliggende risiko for, at demokrati og
grundlæggende friheds- og menneskerettigheder modarbejdes eller undermineres, da den oplæring og
undervisning, der finder sted i trossamfund og skoler mv., udøves fra en sådan position eller med en sådan
myndighed, at muligheden for at påvirke menigheden eller eleverne er særlig nærliggende. Det gør sig
navnlig gældende, hvis der er tale om børn og unge, der generelt må anses for lettere påvirkelige over for
idéer og oplæring.
Andre aktiviteter, der er egnet til at påvirke andre, vil bl.a. kunne være kultur- eller fritidsaktiviteter, der
organisatorisk og praktisk foregår i tæt sammenhæng med en religiøs forkyndelse og oplæring i en forening
eller organisation. Det kan f.eks. være en fritidsklub, hvor en del af aktiviteterne består af studieture til
religiøse centre eller pilgrimsrejser, eller hvor der foregår en ideologisk indoktrinering, herunder både i
forhold til f.eks. højre- og venstreekstremisme samt militant islamisme.
Med begrebet »hjemmehørende i Danmark« forstås fysiske personer, som er bopælsregistreret
(folkeregistreret) i Danmark i CPR, eller en forening eller organisation eller anden juridisk person, hvor
ledelsen har sæde i Danmark. Dette vil f.eks. være tilfældet, hvis foreningen eller organisationen har
hovedsæde i Danmark, har en ledelse i Danmark, og hvis møder og beslutninger hovedsagligt afholdes og
træffes i Danmark. Ligesom det er tilfældet for andre donatorer, der er hjemmehørende i Danmark, vil en evt.
optagelse på forbudslisten af diplomatiske repræsentationer alene få betydning for donationer ydet af disse,
hvis donationen ydes eller anvendes til brug for religiøs forkyndelse, undervisning eller formål, der er egnet
til at påvirke andre, jf. den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 2. Der må i overensstemmelse med
fortolknings- og formodningsreglen i relation til diplomatiske repræsentationer sikres en folkeretskonform
fortolkning ved såvel spørgsmålet om evt. optagelse på forbudslisten af diplomatiske repræsentationer som
ved vurderingen af konkrete donationer. Der henvises desuden til øvrige bemærkninger herom i afsnit
2.2.2.1.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § lovforslagets 6, stk. 2.
2.3.2.3. Tilregnelse
Det følger af straffelovens § 19, 2. pkt., at straf efter særlovgivningen kan ifaldes ved forsæt eller
uagtsomhed, medmindre andet fremgår af særlovsbestemmelsen.
Det følger derfor af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 6, stk. 1, at den, som forsætligt eller
uagtsomt modtager en eller flere donationer, der tilsammen inden for 12 på hinanden følgende
Side
29/61
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 74: Lovudkast - Udkast til lovforslag om forbud mod modtagelse af donationer fra visse fysiske og juridiske personer, fra udlændinge- og integrationsministeren
kalendermåneder overstiger 10.000 kr., fra en fysisk eller juridisk person, som er optaget på den offentlige
forbudsliste, jf. § 2, stk. 1, kan straffes med bøde, jf. dog stk. 2 om donationer ydet af personer, der er
hjemmehørende i Danmark.
Den foreslåede bestemmelse forudsætter, at tilregnelsen
–
dvs. forsættet eller uagtsomheden
–
foreligger på
tidspunktet for modtagelsen af donationen. Den pågældende skal således på modtagelsestidspunktet enten
have haft forsæt til at modtage en eller flere donationer, der er omfattet af beløbsgrænsen, fra en fysisk eller
juridisk person, som er optaget på den offentlige forbudsliste, eller på tidspunktet for modtagelsen have
udvist uagtsomhed i forhold til modtagelsen af en eller flere donationer, der er omfattet af beløbsgrænsen, fra
en fysisk eller juridisk person, som er optaget på den offentlige forbudsliste.
Modtagere af donationer, der på tidspunktet for modtagelse af donationen ikke har haft den fornødne
tilregnelse, vil ikke kunne ifalde straf efter den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 1. De pågældende vil dog
have pligt til at returnere donationen, jf. afsnit 2.4.2.1, og vil ved tilsidesættelse af denne pligt kunne straffes
efter den foreslåede bestemmelse i § 7, jf. afsnit 2.4.2.2.
Forsæt på modtagelsestidspunktet vil f.eks. kunne foreligge i et tilfælde, hvor en forening i Danmark efter
forudgående aftale modtager en donation fra en organisation i udlandet, der er optaget på forbudslisten,
hvilket foreningen er vidende om. I et sådant tilfælde vil foreningen i Danmark have haft den fornødne
tilregnelse til at overtræde den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 6, stk. 1, forudsat at kravet til
beløbets størrelse i bestemmelsen i øvrigt er opfyldt.
Uagtsomhed er som udgangspunkt en bebrejdelsesværdig adfærd. Det er tilfælde, hvor det kan bebrejdes en
person, at den pågældende handlede eller forholdt sig passiv, på en given måde. Det skal kunne lægges
personen til last, at der er udvist forhold, der kunne og burde være undgået, f.eks. ved bedre iagttagelse, mere
omtanke eller fremskaffelse af oplysninger.
Principielt må domfældelse for uagtsomhed forudsætte, at retten kan forestille sig en anden handling eller
undladelse, som lå inden for tiltaltes muligheder og forventes af pågældende.
I et tilfælde som nævnt ovenfor om en forening i Danmark, der efter forudgående aftale modtager en
donation fra en organisation i udlandet, der er optaget på forbudslisten, vil der kunne foreligge uagtsomhed
på modtagelsestidspunktet, hvis foreningen i Danmark ikke havde viden om, at organisationen var optaget på
forbudslisten, men foreningen på dette tidspunkt burde have været vidende herom.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 6 for yderligere eksempler.
Også juridiske personer vil kunne straffes efter den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 1, jf. den foreslåede
bestemmelse i § 8.
Det bemærkes, at der ikke vil kunne straffes for forsøg, jf. straffelovens § 21, stk. 3, hvoraf følger, at der,
medmindre andet er bestemt, kun straffes for forsøg, når lovovertrædelsen kan idømmes en straf, der
overstiger fængsel i 4 måneder.
Side
30/61
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 74: Lovudkast - Udkast til lovforslag om forbud mod modtagelse af donationer fra visse fysiske og juridiske personer, fra udlændinge- og integrationsministeren
2.3.2.4. Bødeniveauet i sager om straf for at modtage donationer fra personer på forbudslisten og
håndhævelse
Vedtages lovforslaget, forudsættes det, at bødeniveauet i sager, hvor den pågældende på tidspunktet for
modtagelse af den ulovlige donation har haft den fornødne tilregnelse til at modtage donationen, fastsættes til
et beløb, der som udgangspunkt svarer til 30 pct. af den modtagne donation. Den nærmere udmåling af
bøden vil bero på domstolenes konkrete vurdering af alle omstændigheder i den enkelte sag, og det nævnte
bødeniveau vil derfor kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger
skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i
straffelovens kapitel 10.
Håndhævelsen af forbuddet vil ske inden for de almindelige principper i retsplejeloven. Politiet vil
iværksætte en efterforskning, hvis der er rimelig formodning om, at der er modtaget en donation fra en
person, der er optaget på forbudslisten, jf. retsplejelovens § 742, stk. 2. Anmeldelser kan indgives fra
borgere, myndigheder m.fl., eller forholdet kan komme til politiets kendskab på anden vis.
Som led i PET’s opgaver moniterer PET nogle af de personer og organisationer,
der potentielt vil kunne
være modtagere af donationer fra fysiske og juridiske personer på forbudslisten. I det omfang PET i den
forbindelse bliver opmærksom på en overtrædelse af et donationsforbud, vil PET, hvis oplysningerne ud fra
en konkret vurdering kan videregives, anmelde dette til politiet på samme vis, som når PET bliver bekendt
med andre lovovertrædelser. Derudover er PET ansvarlig for at efterforske sagerne, hvis der er mistanke om
finansiering af terrorisme.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 6.
2.4. Straf for at tilsidesætte en pligt til at returnere en donation til donator eller overføre donationen til
statskassen
2.4.1. Gældende ret
Lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om private
institutioner for gymnasiale uddannelser
Det følger af lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om
private institutioner for gymnasiale uddannelser, at skolerne og institutionerne ikke må modtage anonyme
donationer. Skolerne og institutionerne skal endvidere ved modtagelse af donationer på over 20.000 kr.
ekskl. moms skriftligt redegøre for, om der er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen eller institutionen ved
modtagelsen af donationen opfylder frihed og folkestyrekravet og uafhængighedskravet i lovgivningen.
Modtager en skole eller institutionen donationer, der er anonyme, eller hvor der ikke er tilstrækkelig
sikkerhed for, at skolen eller institutionen ved modtagelsen af donationen opfylder frihed og folkestyrekravet
og uafhængighedskravet, skal skolen eller institutionen returnere donationen til donator inden 30 dage, eller
–
hvis den ikke kan returneres
–
overføre den til en konto hos Børne- og Undervisningsministeriet. En
donator, hvis donation er overført til en konto hos Børne- og Undervisningsministeriet, kan indtil 6 måneder
efter, donationen er overført, kræve den tilbagebetalt fra Børne- og Undervisningsministeriet. Forbuddet mod
anonyme donationer og kravet om redegørelse ved modtagelse af donationer over 20.000 kr. er indført med
virkning fra den 1. august 2019 og ophæves den 31. juli 2029, medmindre andet bestemmes ved lov.
Endvidere må skolerne og institutionerne ikke modtage donationer på over 20.000 kr. ekskl. moms fra
offentlige myndigheder eller fysiske eller juridiske personer fra lande uden for EU og EØS. Skolerne og
Side
31/61
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 74: Lovudkast - Udkast til lovforslag om forbud mod modtagelse af donationer fra visse fysiske og juridiske personer, fra udlændinge- og integrationsministeren
institutionerne må tilsvarende ikke indgå aftaler om leje af lokaler, bygninger eller arealer ejet af en offentlig
myndighed eller fysiske eller juridiske personer fra lande uden for EU og EØS. Børne- og
undervisningsministeren kan efter ansøgning dog godkende, at en skole eller institution modtager en
donation eller lejer lokaler fra offentlige myndigheder eller fysiske eller juridiske personer fra lande uden for
EU og EØS, hvis der efter børne- og undervisningsministerens skøn er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen
eller institutionen ved modtagelse af en sådan donation eller ved indgåelse af en sådan lejeaftale fortsat
opfylder frihed og folkestyrekravet og uafhængighedskravet i lovgivningen. Modtager en skole eller
institution donationer, der er fra lande uden for EU og EØS, skal den returneres til donator inden 90 dage,
medmindre institutionen ansøger om godkendelse af modtagelsen. Hvis en ansøgning om godkendelse afslås,
skal skolen eller institutionen inden 30 dage efter modtagelsen af afslaget returnere donationen. Donationer,
der ikke kan returneres inden for fristerne, skal overføres til en konto hos Børne- og
Undervisningsministeriet. En donator, hvis donation er overført til en konto hos Børne- og
Undervisningsministeriet, kan indtil 6 måneder, efter donationen er overført, kræve den tilbagebetalt fra
Børne- og Undervisningsministeriet. Forbuddet mod at modtage støtte fra lande uden for EU og EØS er
indført med virkning fra den 1. august 2019.
Det følger endvidere af regnskabsreglerne for friskoler og private grundskoler, for efterskoler og frie
fagskoler og for private institutioner for gymnasiale uddannelser, at der i årsrapporten skal være oplysninger
om donationer, som skolerne har modtaget i årets løb, med angivelse af donators navn, adresse og størrelse
på beløb.
Partiregnskabsloven og partistøtteloven
Der er i partiregnskabsloven og partistøtteloven ingen begrænsninger i forhold til, hvilke private tilskud
politiske partier og kandidatlister kan modtage, når blot det er kendt for partiet henholdsvis kandidatlisten,
hvem der har ydet tilskuddet.
Partiregnskabsloven indeholder i stedet krav om, at et parti, der har været opstillet til seneste folketingsvalg
eller Europa-Parlamentsvalg, i sit regnskab skal oplyse navn og adresse på de private tilskudsydere, der i
seneste kalenderår sammenlagt har ydet tilskud over beløbsgrænsen. Beløbsgrænsen reguleres årligt og er i
2020 på 21.400 kr. Partiet har alene pligt til at oplyse navn og adresse på tilskudsyderen. Selve størrelsen på
tilskuddet skal ikke oplyses. Private tilskudsydere er i partiregnskabsloven defineret som private personer,
internationale
organisationer,
kollektive
private
sammenslutninger,
faglige
organisationer,
erhvervsorganisationer, erhvervsvirksomheder, fonde og foreninger. Det er uden betydning, hvor
tilskudsyderen er hjemmehørende, og partierne kan således modtage tilskud fra både danske og udenlandske
tilskudsydere. Den, der afgiver urigtige eller mangelfulde oplysninger om private tilskud i regnskabet,
straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Der kan pålægges partiorganisationer (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Tilsvarende regler gælder for kandidater uden for partierne (løsgængere) til folketingsvalg og for regionale
og kommunale kandidatlister. De er fastsat i partistøtteloven. Kandidater uden for partierne, der har deltaget i
seneste folketingsvalg, skal i forbindelse med ansøgning om offentlig partistøtte i en erklæring oplyse navn
og adresse på de private tilskudsydere, der i seneste kalenderår sammenlagt har ydet tilskud over
beløbsgrænsen til kandidaten. Den, der afgiver urigtige eller mangelfulde oplysninger om private tilskud i
erklæringen, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
Side
32/61
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 74: Lovudkast - Udkast til lovforslag om forbud mod modtagelse af donationer fra visse fysiske og juridiske personer, fra udlændinge- og integrationsministeren
Kandidatlister, der har deltaget i seneste regionsrådsvalg eller kommunalbestyrelsesvalg, skal i forbindelse
med ansøgning om offentlig partistøtte i en erklæring oplyse navn og adresse på de private tilskudsydere, der
i seneste kalenderår sammenlagt har ydet tilskud over beløbsgrænsen til kandidatlisten. Erklæringen skal
også indeholde oplysning om tilskud til kandidater, der er opstillet for kandidatlisten. Er kandidatlisten den
regionale organisation for et parti, der pr. 1. august i det seneste regionale valgår var opstillingsberettiget til
folketingsvalg, skal erklæringen også indeholde oplysning om tilskud til de kandidater, der var opstillet for
partiet til folketingsvalg. Den, der afgiver urigtige eller mangelfulde oplysninger om private tilskud i
erklæringen, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Der kan pålægges partiorganisationer
(juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
For at der er tale om et tilskud i partiregnskabslovens og partistøttelovens forstand, skal partiet mv. faktisk
have taget imod tilskuddet. Partiet mv. har således mulighed for at afvise eller tilbagebetale et tilskud, som
partiet ikke ønsker at tage imod. I disse tilfælde vil der ikke være tale om et tilskud, der skal oplyses i
regnskabet henholdsvis erklæringen.
Der er i partiregnskabsloven indført forbud for politiske partier og regionale og kommunale kandidatlister
mod at modtage anonyme tilskud over beløbsgrænsen. Hvis et parti eller en kandidatliste modtager et
anonymt tilskud over beløbsgrænsen, skal partiet henholdsvis kandidatlisten returnere tilskuddet til
tilskudsyder inden 30 dage fra modtagelsen. Tilskud, der ikke kan returneres til tilskudsyder inden 30 dage
fra modtagelsen, skal overføres til en konto hos Social- og Indenrigsministeriet inden for samme frist. En
anonym tilskudsyder, hvis tilskud er overført til en konto hos Social- og Indenrigsministeriet, kan indtil 6
måneder, efter at tilskuddet er overført, kræve tilskuddet tilbagebetalt fra Social- og Indenrigsministeriet.
Tilskud, der ikke er krævet tilbagebetalt inden for fristen, tilfalder statskassen.
Partiet skal i regnskabet oplyse om den samlede størrelse af eventuelle anonyme tilskud samt oplyse om den
samlede størrelse af de beløb, der er returneret til den anonyme tilskudsyder henholdsvis overført til en konto
hos Social- og Indenrigsministeriet. Ligeledes skal kandidatlister i en erklæring oplyse om den samlede
størrelse af eventuelle anonyme tilskud samt oplyse om den samlede størrelse af de beløb, der er returneret til
den anonyme tilskudsyder henholdsvis overført til en konto hos Social- og Indenrigsministeriet.
Den, der ikke returnerer henholdsvis overfører det anonyme tilskud eller afgiver urigtige eller mangelfulde
oplysninger om anonyme tilskud i regnskabet henholdsvis i erklæringen, straffes med bøde eller fængsel
indtil 4 måneder. Der kan pålægges partiorganisationer (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.
Forbuddet mod anonyme tilskud gælder ikke for kandidater. En kandidat uden for partierne til folketingsvalg
skal derimod i forbindelse med ansøgning om partistøtte i en erklæring oplyse om den samlede størrelse af
eventuelle anonyme tilskud, der er modtaget af kandidaten. Kandidatlister skal i forbindelse med ansøgning
om partistøtte i en erklæring oplyse om den samlede størrelse af eventuelle anonyme tilskud, der er modtaget
af de kandidater, der opstiller for tilskudsmodtageren (kandidatlisten) til henholdsvis folketingsvalg,
regionsrådsvalg og kommunalbestyrelsesvalg. Erklæringen skal omfatte samtlige kandidater, der opstiller for
tilskudsmodtageren, og erklæringen skal indeholde oplysning herom. Afgivelse af urigtige eller mangelfulde
oplysninger om anonyme tilskud i erklæringen straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Der kan
pålægges partiorganisationer (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Side
33/61
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 74: Lovudkast - Udkast til lovforslag om forbud mod modtagelse af donationer fra visse fysiske og juridiske personer, fra udlændinge- og integrationsministeren
2.4.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Der vil kunne forekomme tilfælde, hvor modtageren først efter tidspunktet for modtagelse af en donation på
over 10.000 kr. fra en person på forbudslisten bliver bekendt hermed, og hvor den pågældende heller ikke på
modtagelsestidspunktet burde have været bekendt med modtagelsen. Der kan således være tilfælde, hvor der
ikke vil være grundlag for at indlede en straffesag mod den pågældende efter den foreslåede bestemmelse i
lovforslagets § 6 med mulighed for konfiskation.
Det bør også i sådanne tilfælde sikres, at modtageren ikke kan beholde donationen.
Efter ministeriets opfattelse bør der derfor indføres en pligt til at returnere en donation, der overstiger den
foreslåede beløbsgrænse på 10.000 kr., og som er ydet af en person på forbudslisten, til donatoren, eller
–
i
de tilfælde hvor dette ikke er muligt
–
en pligt til at overføre donationen til statskassen i de tilfælde, hvor
modtageren først efter tidspunktet for modtagelsen af donationen bliver bekendt med at have modtaget en
sådan donation.
Tilsidesættelse af pligten til at returnere eller overføre donationen bør efter ministeriets opfattelse kunne
straffes med bøde, og i den forbindelse bør donationen kunne konfiskeres efter reglerne i straffelovens 9.
kapitel. Det er ministeriets opfattelse, at en sådan ordning vil være med til at sende et klart signal om, at
donationer fra personer på forbudslisten ikke kan accepteres. Desuden vil ordningen kunne gøre det
vanskeligere at omgå loven, da en donationsmodtager ikke vil kunne henholde sig til, at den pågældende
ikke var bekendt med og heller ikke burde være bekendt med donationen på modtagelsestidspunktet eller på
dette tidspunkt ikke var bekendt med, at donator var optaget på forbudslisten, for herefter at kunne beholde
donationen.
Det bemærkes, at der med den forslåede ordning ikke vil være tale om et tilskud i partiregnskabslovens og
partistøttelovens forstand, hvis et parti har modtaget en donation, som det efter lovforslaget vil være ulovligt
at modtage, og partiet returnerer donationen til donator eller overfører donationen til statskassen.
2.4.2.1. Pligt til at returnere en donation til donator eller overføre donationen til statskassen
Det foreslås, at den, der uden at forholdet er omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 6, har modtaget en
eller flere donationer, der tilsammen inden for 12 på hinanden følgende kalendermåneder overstiger 10.000
kr., fra en fysisk eller juridisk person, som er optaget på den offentlige forbudsliste, jf. § 2, stk. 1, skal
returnere donationen til donator inden 14 dage regnet fra det tidspunkt, hvor vedkommende blev eller burde
være blevet bekendt hermed, jf. den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 7, stk. 1.
Formålet med bestemmelsen et at imødegå, at en modtager af en donation fra en person på forbudslisten kan
beholde donationen i de tilfælde, hvor der ikke er grundlag for at rejse en straffesag på baggrund af den
foreslåede bestemmelse i § 6, fordi den pågældende ikke på tidspunktet for modtagelse af donationen har
haft den fornødne tilregnelse.
Den foreslåede bestemmelse i § 7 sigter således mod den situation, hvor modtageren på tidspunktet for
modtagelse af donationen ikke har haft forsæt eller udvist uagtsomhed i forhold til at modtage en eller flere
donationer, der tilsammen inden for 12 på hinanden følgende kalendermåneder overstiger 10.000 kr., fra en
person på forbudslisten. Det kan f.eks. være den situation, hvor donatoren og modtageren ikke har haft
forudgående kontakt, og hvor modtageren derfor ikke var bekendt med, at der ville blive ydet en donation.
Bestemmelsen sigter endvidere bl.a. på tilfælde, hvor det først efter modtagelsen har kunnet konstateres,
Side
34/61
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 74: Lovudkast - Udkast til lovforslag om forbud mod modtagelse af donationer fra visse fysiske og juridiske personer, fra udlændinge- og integrationsministeren
hvem der har ydet donationen, eller hvor modtageren fejlagtigt
–
uden at det kan bebrejdes den pågældende
–
på modtagelsestidspunktet har været i vildfarelse om, hvem der har ydet donationen.
Det foreslås, at modtageren i sådanne tilfælde vil være forpligtet til at returnere donationen inden 14 dage
regnet fra det tidspunkt, hvor modtageren blev eller burde være blevet bekendt med at have modtaget en eller
flere donationer, der tilsammen inden for 12 på hinanden følgende kalendermåneder overstiger 10.000 kr.,
fra en person på forbudslisten. Det kan f.eks. være i forbindelse med, at vedkommende tjekker sin månedlige
kontoopgørelse, eller når en forening gennemgår sit regnskab.
Det bemærkes i den forbindelse, at organisationer, trossamfund mv. efter anden lovgivning kan have pligt til
at gennemgå og indsende regnskaber, f.eks. efter indsamlingsloven, trossamfundsloven eller ligningsloven,
jf. afsnit 2.1.1.
F.eks. vil en organisation, der har afholdt en større indsamling, efter indsamlingsloven være forpligtet til at
gennemgå de modtagne donationer efter indsamlingen med henblik på at indsende regnskab over indtægter
og udgifter. Organisationen vil i den forbindelse kunne efterse, om organisationen har modtaget en donation
fra en fysisk eller juridisk person på forbudslisten. Hvis organisationen i den forbindelse bliver eller burde
være blevet bekendt med at have modtaget en donation, der opfylder kravene til beløbsstørrelsen, fra en
fysisk eller juridisk person på forbudslisten, vil organisationen efter den foreslåede bestemmelse i
lovforslagets § 7, stk. 1, have pligt til at returnere donationen til donator inden 14 dage.
Modtagere af donationer vil typisk være bekendt med donators navn og kontaktoplysninger, hvilket vil gøre
det muligt at kontakte donator med henblik på at returnere donationen. Er donationen modtaget via en
bankoverførsel, kan modtageren
–
hvis donator ikke svarer på modtagerens henvendelser
–
kontakte banken
og eventuelt få hjælp af banken til at returnere donationen til den konto, som donationen er modtaget fra.
Det er imidlertid ikke i alle tilfælde, at det er muligt for en modtager at returnere donationen til donator.
Det foreslås derfor, at donationer, der ikke kan returneres til donator, skal overføres til en konto i
Udlændinge- og Integrationsministeriet senest 7 dage efter udløbet af den foreslåede 14-dagesfrist i § 7, stk.
1. Overførslen vil således skulle finde sted senest 21 dage efter det tidspunkt, hvor modtageren er blevet
bekendt med eller burde være blevet bekendt med modtagelsen af donationen. Dermed vil der blive taget
højde for den situation, hvor det ikke vil være muligt at returnere en donation til donator. Det kan f.eks. være
i tilfælde, hvor donator ikke svarer på modtagerens henvendelser, eller hvor banken ikke kan være
behjælpelig med at returnere til donators konto, f.eks. fordi kontoen i mellemtiden er blevet lukket. I disse
tilfælde vil donationen således i stedet skulle overføres til en konto hos Udlændinge- og
Integrationsministeriet.
Udlændinge- og Integrationsmisteriet vil oprette en særskilt konto i et pengeinstitut, hvor beløbet kan
indsættes.
Foreligger donationen i form af andet end pengebeløb, f.eks. undervisningsmateriale, computere mv., og kan
modtageren ikke returnere donationen til donator, skal modtageren søge at få donationen værdisat hos en
sagkyndig eller sælge det, og herefter indsætte beløbet på kontoen i Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Det foreslås, at 7-dagesfristen for at overføre donationen til en konto hos Udlændinge- og
Integrationsministeriet efter anmodning kan forlænges, hvis der foreligger særlige grunde. Det vil være en
forudsætning, at anmodning herom fremsættes inden udløbet af 14-dagesfristen i § 7, stk. 1.
Side
35/61
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 74: Lovudkast - Udkast til lovforslag om forbud mod modtagelse af donationer fra visse fysiske og juridiske personer, fra udlændinge- og integrationsministeren
Det kan ikke angives udtømmende, hvilke særlige grunde der vil kunne begrunde en forlængelse af fristen.
Det vil bero på en konkret og individuel vurdering af den enkelte sag, men det vil f.eks. kunne være i
tilfælde, hvor modtageren af donationen er en fysisk person, der på grund af alvorlig sygdom vil være
forhindret i at overføre donationen til Udlændinge- og Integrationsministeriet inden udløbet af fristen på 21
dage. Endvidere vil det f.eks. kunne være tilfælde, hvor donationen foreligger i form af fysiske genstande,
der ikke kan returneres til donator inden for fristen på 14 dage, og som først vil skulle værdiansættes eller
sælges, inden beløbet vil kunne overføres til Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Det vil bero på en konkret og individuel vurdering i det enkelte tilfælde, med hvilken periode fristen kan
forlænges. Foreligger donationen f.eks. i form af svært omsættelige fysiske genstande, vil det kunne tale for
en længere udskydelse af fristen, men det forudsættes, at fristen ikke forlænges mere end nødvendigt.
Der henvises til den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 7, stk. 2.
Donationer ydet af fysiske og juridiske personer på forbudslisten, som er hjemmehørende i Danmark, vil
alene skulle returneres eller overføres, hvis donationen er ydet eller anvendt til brug for religiøs forkyndelse,
undervisning eller andre aktiviteter, der er egnet til at påvirke andre, jf. den foreslåede bestemmelse i
lovforslagets § 7, stk. 3, og afsnit 2.3.2.2.
Endelig foreslås det, at en donator, hvis donation er overført til Udlændinge- og Integrationsministeriet, indtil
6 måneder efter, at donationen er overført, kan kræve donationen tilbagebetalt fra ministeriet. Donationer,
der ikke er krævet tilbagebetalt inden for fristen på de 6 måneder, vil tilfalde statskassen.
Der henvises til den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 10.
2.4.2.2. Tilsidesættelse af pligten til at returnere en donation til donator eller overføre donationen til
statskassen
Det foreslås, at den, der ikke returnerer eller overfører en donation, der er omfattet af den foreslåede
bestemmelse i § 7, stk. 1 og 2, inden for fristerne i stk. 1 og 2 skal kunne straffes med bøde, jf. den
foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 4.
Det forudsættes, at bødeniveauet i sådanne sager fastsættes til et beløb, der som udgangspunkt svarer til 15
pct. af den modtagne donation. Den nærmere udmåling af bøden vil bero på domstolenes konkrete vurdering
af alle omstændigheder i den enkelte sag, og det nævnte bødeniveau vil derfor kunne fraviges i op- og
nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.
de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Også juridiske personer vil kunne straffes efter den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 4, jf. den foreslåede
bestemmelse i § 8.
Der henvises til de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 7, stk. 4, og § 8.
2.5. Konfiskation af ulovlig modtaget donation
Det foreslås, at donationer, der er modtaget i strid med den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 1, eller ikke er
returneret eller overført i strid med § 7, stk. 4, skal kunne konfiskeres efter reglerne i straffelovens 9. kapitel.
Dette skal imødegå, at modtagelse af donationer, der er omfattet af lovforslaget, kan betale sig økonomisk.
Side
36/61
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 74: Lovudkast - Udkast til lovforslag om forbud mod modtagelse af donationer fra visse fysiske og juridiske personer, fra udlændinge- og integrationsministeren
Konfiskation vil efter forslaget både kunne komme på tale, hvor der rejses en straffesag for overtrædelse af
den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 1, om straf for modtagelse af donationer, og hvor der rejses en
straffesag for tilsidesættelse af pligten til at returnere eller overføre en donation, jf. den forslåede
bestemmelse i § 7, stk. 4.
Der henvises til i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 9.
3. Forholdet til grundloven og Danmarks internationale forpligtelser
3.1. Indledning
3.2. Forholdet til grundloven
For så vidt angår grundloven, er forslaget vurderet i forhold til bestemmelserne i §§ 73 (ejendomsrettens
ukrænkelighed) og 78 (foreningsfrihed).
3.2.1. Forholdet til grundlovens § 73
Efter grundlovens § 73, stk. 1, kan ingen tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det.
Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning. Efter bestemmelsen er der tale om ekspropriation,
hvis der gøres indgreb
i en rettighed, der er beskyttet af bestemmelsen (et indgreb i ”ejendom”), og indgrebet
har karakter af ”afståelse”.
Om et indgreb i en beskyttet rettighed har karakter af afståelse og dermed må anses for ekspropriativt, beror
på et samlet skøn over indgrebets beskaffenhed. Ved udøvelsen af dette skøn tillægges det navnlig betydning
hvilket formål og begrundelse indgrebet har, i hvilken grad indgrebet er generelt eller konkret, herunder om
det rammer mange eller få personer, hvor intensivt indgrebet er, om indgrebet angår en fremtidig eller en
aktuel råden, og om indgrebet går ud på at overføre rettigheden fra den hidtidige ejer til en ny eller på en
tilintetgørelse af rettigheden.
Optagelse på den foreslåede forbudsliste vil indebære en begrænsning i den almindelige frie mulighed for at
råde over den pågældendes ejendom, hvilket må anses for beskyttet efter grundlovens § 73.
Spørgsmålet er herefter, om der er tale om afståelse i bestemmelsens forstand. I denne vurdering må der på
den ene side lægges vægt på, at den pågældende, der optages på forbudslisten, i praksis vil være afskåret fra
at foretage visse formueretlige dispositioner som at yde gaver og lån og at dække tredjemands udgifter. Efter
omstændighederne må en sådan rådighedsindskrænkning kunne betragtes som intensiv, f.eks. hvis der er tale
om en fond, hvis formål er at udlodde økonomiske midler til undervisningsformål.
Der må på den anden side lægges vægt på, at ordningen for donatorer hjemmehørende i Danmark er
målrettet donationer, der gives til religiøs forkyndelse, undervisning eller andre aktiviteter, der er egnet til at
påvirke andre, og dermed ikke påvirker den pågældendes råderet over formuen i øvrigt. Den pågældendes
mulighed for at disponere frit i kommerciel, forretningsmæssig og privat henseende, herunder i forhold til at
yde gaver til familie og venner, lejlighedsgaver mv., vil således ikke være påvirket af at blive placeret på
forbudslisten, medmindre det må lægges til grund, at den pågældende disposition, herunder den pågældende
gave, reelt er en donation i lovens forstand. Endvidere må der lægges vægt på, at der vil gælde en
bagatelgrænse på 10.000 kr.
Side
37/61
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 74: Lovudkast - Udkast til lovforslag om forbud mod modtagelse af donationer fra visse fysiske og juridiske personer, fra udlændinge- og integrationsministeren
Der må desuden lægges vægt på, at der er tale om en generel ordning, der gælder for enhver, som opfylder de
nærmere betingelser, der vil blive fastsat for optagelse på forbudslisten. Desuden varetager ordningen et
stærkt hensyn til at imødegå risikoen for, at demokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder
modarbejdes eller undermineres.
Endvidere forudsættes det, at der ved vurderingen af, om den pågældende skal placeres på forbudslisten, vil
ske en vurdering af, hvor indgribende dette vil være for den pågældende, sammenholdt med de konkrete
grunde, der taler for optagelse på listen. Vurderingen af, om optagelse på listen vil udgøre et ekspropriativt
indgreb, vil afhænge af de konkrete omstændigheder i den enkelte sag, men dette vil i almindelighed ikke
være tilfældet.
Det er derfor regeringens opfattelse, at lovforslaget er i overensstemmelse med grundlovens § 73.
3.2.2. Forholdet til grundlovens § 78
Efter grundlovens § 78 har borgerne ret til uden forudgående tilladelse at danne foreninger i ethvert lovligt
øjemed. Bestemmelsen indeholder en sikring af den formelle foreningsfrihed, hvilket indebærer, at der ikke
kan stilles krav om forudgående tilladelse til dannelse af en forening, at borgere ikke kan forbydes at være
medlem af lovlige foreninger, og at foreninger kan udøve almindelige foreningsaktiviteter så som at afholde
medlemsmøder og arrangere kurser, jf. Jens Peter Christensen m.fl., a.st., side 514 og 515.
Grundlovens § 78 er ikke til hinder for, at der fastsættes regler om foreningers virke, organisatoriske rammer
mv., jf. Jens Kristiansen i Henrik Zahle (red.), Grundloven med Kommentarer, 2. udgave (2006), side 557 f.
Det er den overvejende opfattelse i den statsretlige litteratur, at § 78 ikke umiddelbart eller i hvert fald kun i
beskedent omfang beskytter den materielle side af foreningsfriheden, jf. Poul Andersen, Dansk
Statsforfatningsret (1954), side 682 f., Max Sørensen, Statsforfatningsret, 2. udgave ved Peter Germer
(1973), side 386, Alf Ross, samme sted, side 734, og Jens Peter Christensen m.fl., samme sted, side 518. Det
indebærer bl.a., at lovgivningsmagten gennem lovgivning kan gøre foreningsformål ulovlige. Foreninger er
som alle andre i øvrigt undergivet de almindelige regler i lovgivningen.
Religiøse og politiske foreninger antages dog at have en vis materiel foreningsfrihed.
For så vidt angår politiske foreninger er det i litteraturen anført, at grundlovens § 31, stk. 2, om
forholdstalsvalgmåden indebærer, at lovgivningsmagten ikke må udhule partiernes materielle foreningsfrihed
ved at sætte meget snævre rammer for de lovlige formål, som partierne kan forfølge, jf. Jens Peter
Christensen m.fl., a.st., side 516 f. Peter Germer, Statsforfatningsret, 5. udgave (2012), side 396, anfører, at
lovgivningsmagten kan fastsætte regler om partivirksomhed, som f.eks. regler om offentliggørelse af
oplysninger vedrørende partiernes finansiering, men at reglerne ikke må have til formål at hæmme partiernes
medvirken i den politiske proces.
Forslaget om indførelse af en forbudsliste vil indebære, at det bliver ulovligt for enhver i Danmark
–
og
dermed også for politiske partier
–
at modtage donationer fra donatorer, der er optaget på listen. Fsva.
donatorer, der er hjemmehørende i Danmark, vil det forbuddet dog alene gælde donationer, som ydes eller
anvendes til brug for religiøs forkyndelse, undervisning eller andre aktiviteter, der er egnet til at påvirke
andre. I forhold til politiske partier kan ordningen gennemføres inden for rammerne af grundlovens § 78. Der
lægges herved vægt på, at § 78 ikke er til hinder for, at der fastsættes regler for foreningers virke,
organisatoriske rammer mv., at der er tale om en generel ordning, der ikke er målrettet politiske partier som
Side
38/61
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 74: Lovudkast - Udkast til lovforslag om forbud mod modtagelse af donationer fra visse fysiske og juridiske personer, fra udlændinge- og integrationsministeren
sådan, men omfatter enhver fysisk eller juridisk person her i landet, og at ordningen ikke har til formål at
hæmme partiers deltagelse i den politiske proces.
Det bemærkes, at ordningen er udformet sådan, at den ikke kommer til at indebære, at det bliver ulovligt for
den pågældende at være medlem af en forening, herunder at det ikke bliver ulovligt at betale
medlemskontingent, medmindre det må lægges til grund, at den pågældende betaling ikke udgør
kontingentbetaling, men reelt en donation til foreningen. Ordningen vil derfor ikke indebære, at donatorer i
Danmark, der måtte komme på forbudslisten, forhindres i at være medlem af foreninger.
Det er derfor regeringens opfattelse, at lovforslaget er i overensstemmelse med grundlovens § 78.
3.3. Forholdet til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
3.3.1. Forholdet til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 9
Efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 9, stk. 1, har enhver ret til at tænke
frit og til samvittigheds- og religionsfrihed. Denne ret omfatter frihed til at skifte religion eller tro samt
frihed til enten alene eller sammen med andre, offentligt eller privat at udøve sin religion eller tro gennem
gudstjeneste, undervisning, andagt og overholdelse af religiøse skikke. Retten til at udøve sin religion eller
tro kan efter artikel 9, stk. 2, underkastes sådanne begrænsninger, som er foreskrevet ved lov og er
nødvendige i et demokratisk samfund (krav om proportionalitet) af hensyn til den offentlige tryghed, for at
beskytte den offentlige orden, sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og
friheder.
Efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols (Domstolen) praksis om religiøse gruppers vilkår i
samfundet er det vurderingen, at den foreslåede ordning vil udgøre et indgreb omfattet af artikel 9, stk. 1, jf.
herved Domstolens afgørelse i sagen Hasan og Chaush mod Bulgarien, dom af 26. oktober 2000, præmis 62-
63.
Den foreslåede ordning med en forbudsliste har til formål at imødegå risikoen for, at demokrati og
grundlæggende friheds- og menneskerettigheder modarbejdes eller undermineres ved at udelukke
økonomiske donationer, der indebærer risiko herfor. Forbuddet varetager således hensynet til den offentlige
tryghed og hensynet til at beskytte andres rettigheder og friheder.
Det er herefter afgørende, om forbuddet kan anses for at være proportionalt.
Ved vurderingen heraf må det på den ene side tillægges vægt, at optagelse på forbudslisten efter
omstændighederne vil kunne udgøre et intensivt indgreb, da forbuddet mod at modtage donationer fra visse
donatorer efter omstændighederne vil kunne påvirke muligheden for at organisere og udfolde trossamfundets
aktiviteter.
På den anden side må det tillægges vægt, at den foreslåede forbudsliste alene omfatter donatorer, hvis
donationer efter en konkret vurdering indebærer en risiko for, at demokrati og grundlæggende friheds- og
menneskerettigheder modarbejdes eller undermineres, og at der ved vurderingen heraf bl.a. lægges vægt på
donatorens erklærede formål med egen organisation m.v., donatorens adfærd og/eller formål med tidligere
(systematiske) donationer. Disse kriterier for optagelse på listen vurderes egnede til at forfølge det saglige
hensyn.
Side
39/61
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 74: Lovudkast - Udkast til lovforslag om forbud mod modtagelse af donationer fra visse fysiske og juridiske personer, fra udlændinge- og integrationsministeren
Hertil kommer, at staten må anses for at have en stærk interesse i at sikre bevarelsen af demokrati og
menneskerettigheder. Der må i den forbindelse lægges vægt på, at det i EMRK artikel 17 er fastsat, at
personer, grupper m.v. ikke må misbruge deres konventionssikrede rettigheder til at undertrykke andres
rettigheder eller de principper om demokrati og respekt for menneskerettigheder, som EMRK bygger på. De
hensyn, som ligger bag artikel 17, må antages at indgå med betydelig vægt i proportionalitetsvurderingen.
Det taler endvidere for at anse den foreslåede forbudsliste for proportional, at forbuddet efter lovforslaget
udformes således, at optagelse på listen er begrænses tidsmæssigt til 4 år. Der skal desuden være tale om
økonomisk støtte af en vis størrelse, jf. den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 1, og § 7, stk. 1. Der kan også
peges på, at forbuddet ikke vil omfatte alle former for kapitaloverførsler, herunder ydelser af kommerciel
eller privat karakter.
Det kan desuden anføres, at den foreslåede forbudsliste ikke påvirker et trossamfunds lovlighed og mulighed
for at virke og fungere i øvrigt. Et trossamfund vil således ikke være forhindret i at modtage finansiering i
øvrigt, herunder fra andre donatorer end dem, som måtte være optaget på forbudslisten.
Der kan i den forbindelse henvises til, at Domstolen i sagen
Parti nationaliste basque
–
Organisation
régionale d’iparralde mod Frankrig,
dom af 7. juni 2007, præmis 49-51, som dog angik EMRK artikel 11
om foreningsfrihed, bl.a. lagde vægt på, at et forbud for politiske partier mod at modtage finansiering fra en
udenlandsk juridisk enhed ikke forhindrede et fransk parti i at finansiere sine politiske aktiviteter ved
medlemskontingenter og donationer fra enkeltpersoner, herunder personer uden for Frankrig.
Det forudsættes, at der i hvert enkelt tilfælde foretages en vurdering af, om det vil være proportionalt at
optage den pågældende på forbudslisten. Ved denne proportionalitetsvurdering vil det bl.a. kunne indgå,
hvor tungtvejende grundene for at optage den pågældende på forbudslisten er, hvor stor en del af donatorens
aktiviteter der ligger i Danmark, og hvilke muligheder donator har for at omlægge sine aktiviteter.
Det er på den baggrund vurderingen, at den foreslåede ordning med en forbudsliste vil kunne gennemføres
inden for rammerne af EMRK artikel 9.
3.3.2. Forholdet til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 11
Efter EMRK artikel 11, stk. 1, har enhver ret til bl.a. foreningsfrihed. Efter artikel 11, stk. 2, må der ikke
gøres andre indskrænkninger i udøvelsen af denne rettighed end sådanne, som er foreskrevet ved lov og er
nødvendige i et demokratisk samfund (krav om proportionalitet) af hensyn til den nationale sikkerhed eller
den offentlige tryghed, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden
eller for at beskytte andres rettigheder og friheder.
Den foreslåede ordning vil kunne udgøre et indgreb omfattet af artikel 11, jf. herved dom af 7. juni 2007 i
sagen Parti nationaliste basque
– Organisation régionale d’iparralde mod Frankrig, præmis 38.
Den foreslåede forbudsliste varetager som nævnt i afsnit 3.3.1 om forholdet til EMRK artikel 9 hensynet til
den offentlige tryghed og hensynet til at beskytte andres rettigheder og friheder, og det afgørende er derfor,
om forbuddet kan anses for at være proportionalt.
Side
40/61
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 74: Lovudkast - Udkast til lovforslag om forbud mod modtagelse af donationer fra visse fysiske og juridiske personer, fra udlændinge- og integrationsministeren
Der henvises om dette spørgsmål til det, der fremgår af afsnit 3.3.1 om proportionalitetsafvejningen efter
EMRK artikel 9, da det samme gør sig gældende for proportionalitetsafvejningen efter artikel 11 i forhold til
foreninger i almindelighed.
Herudover kan det for så vidt angår donationer ydet af fysiske og juridiske personer, der er hjemmehørende i
Danmark, anføres, at risikoen for, at demokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder
modarbejdes eller undermineres, er særlig nærliggende i situationer, der omfatter religiøs forkyndelse,
undervisning eller andre aktiviteter, der er egnet til at påvirke andre. Det skyldes, at den oplæring og
undervisning, der finder sted i trossamfund og skoler m.v., udøves fra en sådan position eller med en sådan
myndighed, at muligheden for at påvirke menigheden eller eleverne er særlig nærliggende. Det gør sig
navnlig gældende, hvis der er tale om børn og unge, der generelt må anses for lettere påvirkelige over for
ideer og oplæring.
Det er på den baggrund vurderingen, at den foreslåede forbudslistemodel vil kunne gennemføres inden for
rammerne af EMRK artikel 11.
3.4. Forholdet til Wienerkonventionen af 18. april 1961 om diplomatiske forbindelser mv.
Der henvises til bemærkningerne i afsnit 2.2.2.1.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
[Under udarbejdelse]
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
[Under udarbejdelse]
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vil have betydning for visse borgere, da det foreslås at fravige forvaltningslovens § 19 om
partshøring, jf. afsnit 2.2.3, det forvaltningsretlige udgangspunkt om, at en afgørelse får retsvirkning ved
meddelelse til adressaten samt forvaltningslovens § 22 om begrundelse, jf. afsnit 2.2.4., i forbindelse med
afgørelser om optagelse af bl.a. fysiske personer på en offentlig forbudsliste.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Det følger af Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel 63 om kapitalens fri
bevægelighed, at alle restriktioner for kapitalbevægelser mellem medlemsstaterne indbyrdes og mellem
medlemsstaterne og tredjelande er forbudt.
De former for økonomisk støtte, som lovforslaget vil omfatte, dækkes af begrebet ”kapitalbevægelser” i
TEUF artikel 63.
En restriktion af kapitalens fri bevægelighed kan alene retfærdiggøres af hensyn til den offentlige orden eller
den offentlige sikkerhed, jf. TEUF artikel 65, stk. 1, litra b, eller et andet tvingende alment hensyn. For at
Side
41/61
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 74: Lovudkast - Udkast til lovforslag om forbud mod modtagelse af donationer fra visse fysiske og juridiske personer, fra udlændinge- og integrationsministeren
kunne retfærdiggøres må restriktionen også være egnet til at forfølge det påberåbte hensyn og ikke gå videre
end nødvendigt (proportionalitet).
EU-Domstolen ses ikke at have taget stilling til ordninger, der svarer til den foreslåede. Ved dom af 14.
marts 2000 i sag C-54/99, Association Église de scientologie de Paris, tog EU-Domstolen imidlertid stilling
til en fransk ordning, hvorefter der blev stillet krav om forudgående godkendelse af visse former for direkte
udenlandske investeringer, herunder investeringer, der kan bringe den offentlige orden, sundhed eller
sikkerhed i fare. EU-Domstolen fremsatte i dommens præmis 17 en række generelle bemærkninger om
medlemsstaternes ret til at træffe foranstaltninger begrundet i hensynet til den offentlige orden eller
sikkerhed. EU-Domstolen bemærkede for det første, at selv om medlemsstaterne i det væsentlige har frihed
til i overensstemmelse med deres nationale behov at bestemme, hvad hensynet til den offentlige orden og den
offentlige sikkerhed kræver, må begrundelserne imidlertid fortolkes strengt, når de skal retfærdiggøre en
fravigelse af det grundlæggende princip om frie kapitalbevægelser. Fortolkningen kan ikke fastlægges
ensidigt af den enkelte medlemsstat uden EU-institutionernes kontrol. Den offentlige orden og den offentlige
sundhed kan således kun påberåbes, når der foreligger en virkelig og tilstrækkelig alvorlig trussel mod et
grundlæggende samfundshensyn, og begrundelserne må ikke påberåbes for at tjene rent økonomiske formål.
Herudover skal enhver person, der rammes af en restriktiv foranstaltning, der har hjemmel i en sådan
undtagelse, kunne indbringe sagen til efterprøvelse.
Den foreslåede ordning vil udgøre en restriktion af kapitalens fri bevægelighed, idet den indebærer, at det
bliver forbudt at modtage donationer fra fysiske og juridiske personer, der optages på forbudslisten,
medmindre der er tale om en donator hjemmehørende i Danmark. Fra sådanne donatorer vil det efter
lovforslaget alene være forbudt at modtage donationer, hvis donationen ydes eller anvendes til brug for
religiøs forkyndelse, undervisning eller andre aktiviteter, der er egnet til at påvirke andre.
Hensynet bag lovforslaget er at imødegå risikoen for, at demokrati og grundlæggende friheds- og
menneskerettigheder modarbejdes eller undermineres. EU-Domstolen ses ikke at have taget konkret stilling
til, om dette hensyn er omfattet af de traktatfæstede undtagelser af hensyn til den offentlige orden eller
sikkerhed. Det vurderes imidlertid, at et sådant grundlæggende hensyn vil blive anset for omfattet af
traktatens bestemmelse om den offentlige orden (ordre
public).
Det er endvidere vurderingen, at den foreslåede ordning er egnet til at varetage dette hensyn og ikke går
videre end nødvendigt.
Der er i den forbindelse lagt vægt på, at det vil være en betingelse for optagelse på forbudslisten, at den
fysiske eller juridiske person modarbejder eller underminerer demokrati og grundlæggende friheds- og
menneskerettigheder, og at der er en vis sandsynlighed for, at den pågældende har til hensigt at yde
donationer til modtagere i Danmark. Der er endvidere lagt vægt på, at optagelse på listen vil finde sted efter
en konkret vurdering, herunder om det vil være proportionalt at optage den pågældende på listen.
Herudover er der lagt vægt på, at optagelse på listen vil være tidsmæssigt begrænset til 4 år og alene kan
forlænges med 4 år ad gangen, hvis betingelserne for optagelse på listen fortsat er opfyldt. I den forbindelse
er der også lagt vægt på, at sagen i løbet af perioden på 4 år vil kunne genoptages af Udlændingestyrelsen af
egen drift eller efter anmodning fra den, der er optaget på listen.
Side
42/61
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 74: Lovudkast - Udkast til lovforslag om forbud mod modtagelse af donationer fra visse fysiske og juridiske personer, fra udlændinge- og integrationsministeren
2156587_0043.png
Desuden er der lagt vægt på, at forbuddet ikke vil omfatte kapitaloverførsler, der er knyttet til en kommerciel
modydelse eller udelukkende er af privat karakter, og at der vil gælde en bagatelgrænse på 10.000 kr.
Endelig er der lagt vægt på, at fysiske og juridiske personer, der rammes af restriktionen vil kunne indbringe
sagen til efterprøvelse, herunder ved at den, der optages på forbudslisten, indbringer sagen for domstolene.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 27. februar 2020 til 19. marts 2020 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer mv.:
Alle anerkendte trossamfund, Advokatsamfundet, Amatørernes Kunst & Kultur Samråd, Amnesty
International, Ankestyrelsen, AOF Danmark, ASF - Dansk Folkehjælp (Dansk Folkehjælp), BUPL, Børne-
og Kulturchefforeningen, Børne- og Ungdomsorganisationernes Samråd, Cepos, Cevea, CISU,
Daghøjskoleforeningen, Danmarks Idrætsforbund, Danner, Dansk Blinde Samfund, Dansk Flygtningehjælp,
Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Friskoleforening, Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, Dansk
Oplysnings Forbund, Dansk Told og Skatteforbund, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater, Danske
Gymnastik- og Idrætsforeninger, Danske Handicaporganisationer, Datatilsynet, Den Danske
Dommerforening, Det Centrale Handicapråd, Dokumentations- og Rådgivningscenteret om
Racediskrimination, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, DR, Efterskoleforeningen,
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Folkekirkens Nødhjælp, Folkeligt
Oplysnings Forbund, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen Danske Revisorer, Fredsfonden,
Frelsens Hær, Frie Grundskolernes Fællesråd, Fritid og Samfund, Fritidssamrådet i Danmark, FSR
–
danske
revisorer, Færøernes Landsstyre, Globalt Fokus, Hjerteforeningen, Institut for Menneskerettigheder,
ISOBRO, Justitia, KFUM Spejderne i Danmark, KL, Kraka, Københavns Byret, Kulturelle Samråd i
Danmark, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen Evnesvages vel (Landsforeningen LEV),
Landsforeningen for sukkersyge (Diabetesforeningen), Landsforeningen til kræftens bekæmpelse (Kræftens
Bekæmpelse), Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK), Landsskatteretten, Liberalt Oplysnings
Forbund, Mellemfolkeligt Samvirke, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), Oplysningsforbundenes
Fællesråd, Oxfam IBIS, Parasport Danmark, Politidirektørforeningen, Politiforbundet i Danmark,
Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Red Barnet, Retspolitisk Forening,
Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsombudsmanden på Færøerne,
Rigspolitichefen, Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, Skatteankestyrelsen, SRF Skattefaglig Forening,
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, TV2, WWF og 92-gruppen.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
Mindreudgifter
Negative konsekvenser/
Merudgifter
Side
43/61
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 74: Lovudkast - Udkast til lovforslag om forbud mod modtagelse af donationer fra visse fysiske og juridiske personer, fra udlændinge- og integrationsministeren
2156587_0044.png
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
[under udarbejdelse]
[under udarbejdelse]
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
[under udarbejdelse]
[under udarbejdelse]
[under udarbejdelse]
[under udarbejdelse]
[under udarbejdelse]
[under udarbejdelse]
Lovforslaget
vil
have
betydning for visse borgere, da
det
foreslås
at
fravige
forvaltningslovens
§
19,
udgangspunktet om, at en
afgørelse får retsvirkning ved
meddelelse til adressaten og
forvaltningslovens § 22, i
forbindelse med afgørelser om
optagelse af bl.a. fysiske
personer på en offentlig
forbudsliste.
Administrative konsekvenser
for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Den foreslåede ordning udgør en restriktion omfattet af TEUF
artikel 63 om kapitalens fri bevægelighed. Hensynet bag
lovforslaget er at imødegå risikoen for, at demokrati og
grundlæggende friheds- og menneskerettigheder modarbejdes
eller undermineres, og det er vurderingen, at et sådant
grundlæggende hensyn vil blive anset for omfattet af traktatens
bestemmelse om den offentlige orden (ordre
public).
Der
henvises til afsnit 8.
Ja
Nej
X
Går videre end minimumskrav
i EU-regulering
Side
44/61
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 74: Lovudkast - Udkast til lovforslag om forbud mod modtagelse af donationer fra visse fysiske og juridiske personer, fra udlændinge- og integrationsministeren
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Det foreslås i
§ 1, stk. 1,
at loven vil skulle finde anvendelse på donationer fra fysiske og juridiske personer,
der modarbejder eller underminerer demokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder.
Ved donationer forstås økonomiske bidrag, der ikke er knyttet til en kommerciel modydelse. Ud over
konkrete pengeoverførsler vil donationer kunne omfatte bl.a. økonomiske lån, lånegarantier, lån af lokaler,
donation af udstyr, tjenesteydelser, ejendomme og aflønning af personale. Gaver, der udelukkende er af
privat karakter vil ikke være omfattet.
Det kan ikke angives udtømmende, hvilke former for støtte der kan anses for en donation. Det afgørende vil
være, om der er tale om en ydelse, der sædvanligvis har en økonomisk værdi eller substituerer et pengebeløb.
Er der f.eks. tale om en ydelse, som den, der leverer ydelsen, normalt tager betaling for som led i en
erhvervsmæssig virksomhed, eller må ydelsen på anden måde siges at substituere et pengebeløb, vil det tale
for at betragte ydelsen som en donation. Arv, private gaver fra familie og venner samt lejlighedsvise gaver
mv. vil derimod ikke kunne anses som en donation, medmindre det må lægges til grund, at den pågældende
arv eller gave reelt er en donation.
Efter den foreslåede bestemmelse vil loven finde anvendelse på alle donationer. Formålet med donationen vil
således være uden betydning, jf. dog forslaget til § 6, stk. 2, og § 7, stk. 3, om donationer, der ydes af fysiske
og juridiske personer, der er hjemmehørende i Danmark. For donationer, der ydes af fysiske og juridiske
personer uden for Danmark, vil det derimod alene være afgørende, om donationen ydes af fysiske og
juridiske personer, der modarbejder eller underminerer demokrati og grundlæggende friheds- og
menneskerettigheder. Således vil bl.a. også donationer til humanitære formål, der ydes af sådanne
organisationer, være omfattet af loven.
Både fysiske og juridiske personer, f.eks. organisationer, fonde, virksomheder og grupper af personer, der er
hjemmehørende i Danmark og i udlandet, vil kunne optages på forbudslisten. Det vil herunder være muligt at
optage udenlandske statslige myndigheder og statsligt styrede organisationer og virksomheder på
forbudslisten, hvis den statslige myndighed eller statsligt styrede organisation modarbejder eller
underminerer demokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder. Optagelsen på forbudslisten vil
forudsætte, at det er muligt at foretage en entydig identifikation og afgrænsning af den pågældende
organisation mv.
Udlændingestyrelsen vil skulle foretage en konkret og individuel vurdering af, om det kan lægges til grund,
at den pågældende fysiske eller juridiske person modarbejder eller underminerer demokrati og
grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, og om et forbud konkret vil være proportionalt med
hensynet til at beskytte det danske demokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder. Ved denne
proportionalitetsvurdering vil det bl.a. kunne indgå, hvor tungtvejende grundene for at optage den
pågældende på forbudslisten er, hvor stor en del af donatorens aktiviteter der ligger i Danmark, og hvilke
muligheder donator har for at omlægge sine aktiviteter.
Side
45/61
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 74: Lovudkast - Udkast til lovforslag om forbud mod modtagelse af donationer fra visse fysiske og juridiske personer, fra udlændinge- og integrationsministeren
Ved demokrati forstås folkestyre med repræsentativt demokrati, hvor magten er tredelt mellem den
lovgivende, udøvende og dømmende magt.
Grundlæggende friheds- og menneskerettigheder sigter til de grundlæggende friheds- og menneske-
rettigheder, som følger af grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det drejer sig
bl.a. om ytringsfrihed, foreningsfrihed, forsamlingsfrihed, religionsfrihed, retten til liv, forbuddet mod tortur,
ligestilling mellem kønnene, retten til en retfærdig rettergang og den private ejendomsret.
Begrebet »modarbejder eller underminerer« vil skulle forstås i bred forstand, således at det vil omfatte
enhver aktivitet eller ethvert virke, der har til formål eller bidrager til at skade, lægge hindringer i vejen eller
svække og efterhånden nedbryde grundlaget for demokrati og de grundlæggende friheds- og
menneskerettigheder, som det danske samfund bygger på.
Som eksempel på en juridisk person, der modarbejder eller underminerer demokrati og grundlæggende
friheds- og menneskerettigheder, kan nævnes en organisation, der agiterer for, at demokrati bør afskaffes og
erstattes af et kalifat, eller opfordrer til at bryde menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder,
herunder ligestilling mellem kønnene. En fysisk persons udtalelser om, at man bør benytte religiøse
domstole, der træffer afgørelse på grundlag af religiøse skrifter og dogmer i stedet for og i modstrid med
demokratisk vedtagne love, som f.eks. love vedtaget af det danske Folketing, vil også være omfattet af loven.
Herudover vil f.eks. en organisation, der propaganderer for synspunkter, hvorved personer eller grupper trues
eller forhånes på grund af deres race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro, køn eller seksuelle
orientering, være omfattet af loven. Tilsvarende vil en organisation, der systematisk forfølger personers
lovlige politisk virke, være omfattet af loven.
Det vil ikke være ethvert virke, der vil kunne anses for at være i strid med demokratiet og grundlæggende
friheds- og menneskerettigheder. Bl.a. vil det forhold, at en organisation agiterer for, at kvinder ikke bør
bestride en stilling som religiøs forkynder, ikke i sig selv kunne anses for at være udtryk for, at
organisationen finder, at retten til ligestilling bør afskaffes eller afgørende indskrænkes. Tilsvarende vil f.eks.
det at opfordre til ikke at benytte sig af stemmeretten ikke i sig selv indebære, at en person eller organisation
anses for at modarbejde eller underminere demokratiet. Sådanne oplysninger vil således ikke i sig selv kunne
føre til, at den pågældende organisation optages på forbudslisten, men vil kunne føre til, at
Udlændingestyrelsen beslutter at undersøge organisationen nærmere.
Det vil indgå i Udlændingestyrelsens vurdering, om den pågældende fysiske eller juridiske person i
hjemlandet eller internationalt har ydet støtte til organisationer og aktiviteter, der søger at fremme principper
og værdier, som strider mod demokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder. Det vil
endvidere indgå i vurderingen, om den personkreds, som direkte eller indirekte ejer eller kontrollerer en
organisation eller virksomhed mv., har personlig eller organisatorisk sammenfald med fysiske og juridiske
personer, der er optaget på internationale terrorlister.
Der skal være en vis sandsynlighed for, at personens virke eller støtte kan skade, lægge hindringer i vejen for
eller svække og evt. efterhånden nedbryde f.eks. demokratiforståelsen, herunder borgeres aktive deltagelse i
samfundslivet, tilliden til de demokratiske institutioner og respekten for grundlæggende friheds- og
menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene, hos nogle persongrupper i samfundet.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2.1 i de almindelige bemærkninger.
Side
46/61
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 74: Lovudkast - Udkast til lovforslag om forbud mod modtagelse af donationer fra visse fysiske og juridiske personer, fra udlændinge- og integrationsministeren
Til § 2
Det foreslås i
§ 2, stk. 1, 1. pkt.,
at udlændinge- og integrationsministeren på baggrund af en indstilling fra
Udlændingestyrelsen kan træffe afgørelse om, hvorvidt fysiske og juridiske personer, der er omfattet af
lovens § 1, skal optages på en offentlig forbudsliste.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at udgangspunktet om adgang til administrativ rekurs fraviges,
idet ministerens afgørelse vil være endelig og ikke vil kunne påklages til en højere instans. Det bemærkes i
den forbindelse, at den pågældende fysiske eller juridiske person efter den foreslåede bestemmelse i
lovforslagets § 5, vil have en særlig adgang til at få sagen genoptaget hos Udlændingestyrelsen. Endvidere
vil ministerens afgørelse kunne behandles af Folketingets Ombudsmand og indbringes for domstolene.
Den foreslåede bestemmelse vil endvidere indebære, at Udlændingestyrelsen vil skulle påbegynde
behandlingen af og oplyse sagen, herunder vil styrelsen skulle foretage en konkret og individuel vurdering
af, hvorvidt den fysiske eller juridiske person, der er genstand for styrelsens sagsbehandling, modarbejder
eller underminerer demokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, jf. forslaget til § 1.
Det bemærkes, at der efter omstændighederne vil kunne være folkeretlige begrænsninger for så vidt angår,
hvilke fysiske og juridiske personer der optages på en forbudsliste, og hvilke modtagere i Danmark der
påvirkes heraf. Det må således bl.a. antages, at Danmark har en generel pligt til at tillade udenlandske
myndigheder at overføre nødvendige midler til deres herværende diplomatiske repræsentationer og
repræsentanter, samt at diplomatiske repræsentationer har adgang til at udvikle de økonomiske, kulturelle og
videnskabelige forbindelser mellem udsenderlandet og modtagerstaten, herigennem bl.a. ved at yde
økonomisk støtte til f.eks. kulturelle formål, jf. hertil særligt Wienerkonventionen af 18. april 1961 om
diplomatiske forbindelser, der er gennemført i dansk ret ved lov nr. 252 om diplomatiske forbindelser af 18.
juni 1968. Ligesom det er tilfældet for andre donatorer, der er hjemmehørende i Danmark, vil en evt.
optagelse på forbudslisten af diplomatiske repræsentationer alene få betydning for donationer ydet af disse,
hvis donationen ydes eller anvendes til brug for religiøs forkyndelse, undervisning eller andre aktiviteter, der
er egnet til at påvirke andre, jf. den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 6, stk. 2, og § 7, stk. 3. Der må i
overensstemmelse med fortolknings- og formodningsreglen i relation til diplomatiske repræsentationer sikres
en folkeretskonform fortolkning ved såvel spørgsmålet om evt. optagelse på forbudslisten af diplomatiske
repræsentationer som ved vurderingen af konkrete donationer.
Det foreslås endvidere, at det er en forudsætning for optagelse på listen, at der er en vis sandsynlighed for, at
den pågældende person har til hensigt at yde en donation til modtagere i Danmark, jf. den foreslåede
bestemmelse i
§ 2, stk. 1, 2. pkt.
Udlændingestyrelsen vil således i forbindelse med sagens behandling skulle
foretage en konkret og individuel vurdering af, om der er en vis sandsynlighed for, at den pågældende person
har til hensigt at yde en donation til modtagere i Danmark. Denne betingelse vil kunne anses for opfyldt bl.a.,
hvis oplysninger fra danske eller udenlandske nyheds- eller forskningsartikler peger på, at den pågældende
fysiske eller juridisk person allerede har ydet støtte til modtagere i Europa, eller der er konkrete oplysninger,
som indikerer, at den pågældende person kan have til hensigt at yde støtte til modtagere i Danmark, f.eks.
hvis der er et tæt samarbejde mellem den fysiske eller juridiske person og et trossamfund eller forening i
Danmark.
Det foreslås i
§ 2, stk. 2, 1. pkt.,
at Udlændingestyrelsen hører Udenrigsministeriet om eventuelle
udenrigspolitiske konsekvenser af optagelse af en fysisk eller juridisk person på den offentlige forbudsliste.
Side
47/61
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 74: Lovudkast - Udkast til lovforslag om forbud mod modtagelse af donationer fra visse fysiske og juridiske personer, fra udlændinge- og integrationsministeren
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Udlændingestyrelsen vil skulle høre Udenrigsministeriet i alle
sager, hvor styrelsen vurderer, at en fysisk eller juridisk person modarbejder eller underminerer demokrati og
grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, og at der er en vis sandsynlighed for, at den pågældende
har til hensigt at yde en donation til modtagere i Danmark, hvorfor Udlændingestyrelsen påtænker at indstille
til udlændinge- og integrationsministeren, at vedkommende optages på forbudslisten.
Det forudsættes, at Udlændingestyrelsens anmodning til Udenrigsministeriet alene vil indeholde de
oplysninger om den pågældende fysiske eller juridiske person, som er nødvendige for, at Udenrigsministeriet
kan identificere den pågældende og dermed vurdere de eventuelle udenrigspolitiske konsekvenser af
optagelse af den pågældende på forbudslisten. Det vil som udgangspunkt være tilstrækkeligt, at
Udlændingestyrelsen
–
i det omfang styrelsen er bekendt hermed
–
angiver en fysisk persons navn,
statsborgerskab, opholdsland og adresse og en juridisk persons navn, adresse og eventuelle cvr-nummer.
Udenrigsministeriet vil i forbindelse med høringsprocessen kunne vurdere, om der er behov for, at der via
Udenrigsministeriet indledes en forudgående dialog med relevante lande eller internationale organisationer,
hvis det f.eks. vurderes, at en sådan dialog kan afbøde eventuelle udenrigspolitiske konsekvenser af en
påtænkt optagelse på forbudslisten, eller at en forudgående diplomatisk dialog kan gøre det unødvendigt at
optage den pågældende person på forbudslisten.
Udenrigsministeriet vil endvidere efter omstændighederne skulle vurdere, om der kan være folkeretlige
begrænsninger efter Wienerkonventionen af 18. april 1961 om diplomatiske forbindelser, der kan medføre, at
en fysisk eller juridisk person ikke vil kunne optages på forbudslisten, jf. ovenfor.
Det foreslås i
§ 2, stk. 2, 2. pkt.,
at udlændinge- og integrationsministeren undlader at optage den pågældende
på forbudslisten, hvis Udenrigsministeriet vurderer, at optagelse af den pågældende på forbudslisten vil
kunne få væsentlige udenrigspolitiske konsekvenser. Der sigtes hermed særligt på situationer, hvor en
undladelse af optagelse på forbudslisten må anses for nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til
rigets udenrigspolitiske interesser mv., herunder forholdet til andre lande eller internationale organisationer.
Der vil således blive lagt vægt på bl.a., om optagelse af en fysisk eller juridisk person på forbudslisten
vurderes at ville skabe en nærliggende fare for, at rigets udenrigspolitiske interesser mv., herunder forholdet
til andre lande eller internationale organisationer, vil lide skade.
Hvis Udenrigsministeriet vurderer, at en optagelse på forbudslisten vil kunne få væsentlige udenrigspolitiske
konsekvenser, skal udlændinge- og integrationsministeren undlade at optage den pågældende på listen.
Vurderes en optagelse på listen ikke at kunne have sådanne væsentlige udenrigspolitiske konsekvenser, vil
udgangspunktet være, at den pågældende skal optages på forbudslisten.
Udenrigsministeriets høringssvar vil skulle vedlægges Udlændingestyrelsens indstilling til udlændinge- og
integrationsministeren om optagelse af den pågældende person på forbudslisten. Udlændingestyrelsen vil
ikke skulle tage stilling til Udenrigsministeriets høringssvar eller inddrage svaret i forbindelse med sin
indstilling til udlændinge-og integrationsministeren, men vil alene skulle vedlægge høringssvaret.
Det forudsættes, at det i hvert enkelt tilfælde vil blive vurderet, om det vil være proportionalt at optage den
pågældende fysiske eller juridiske person på forbudslisten. Ved denne vurdering vil det bl.a. kunne indgå,
Side
48/61
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 74: Lovudkast - Udkast til lovforslag om forbud mod modtagelse af donationer fra visse fysiske og juridiske personer, fra udlændinge- og integrationsministeren
hvor tungtvejende grundene for at optage den pågældende på forbudslisten er, hvor stor en del af donatorens
aktiviteter der ligger i Danmark, og hvilke muligheder donator har for at omlægge sine aktiviteter.
Det foreslås i
§ 2, stk. 3,
at forvaltningslovens § 19 ikke vil finde anvendelse ved afgørelse om optagelse af
fysiske og juridiske personer på den offentlige forbudsliste.
Det følger af forvaltningslovens § 19, stk. 1, at hvis en part ikke kan antages at være bekendt med, at
myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige
vurderinger, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne
eller vurderingerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. I forvaltningslovens § 19,
stk. 2, er der fastsat en række undtagelser fra myndighedernes pligt til at foretage partshøring efter § 19, stk.
1, herunder hvis væsentlige offentlige eller private interesser taler for, at sagen ikke udsættes, til partshøring
er foretaget, jf. forvaltningslovens § 19, stk. 2, nr. 3, eller hvis partshøring kan være forbundet med en
væsentlige vanskeligheder, jf. forvaltningslovens § 19, stk. 2, nr. 5, 2. led.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at afgørelser om optagelse på forbudslisten vil kunne træffes uden
forudgående partshøring.
Forslaget om at fravige pligten til at partshøre skal ses i lyset af bl.a., at formålet med optagelse på
forbudslisten, dvs. at imødegå støtte fra personer og organisationer, der modarbejder eller underminerer
demokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, tilsiger, at der ikke partshøres, før der træffes
afgørelse om optagelse på forbudslisten. Partshøring vil betyde, at den pågældende herved vil blive bekendt
med den verserende sag om optagelse på forbudslisten og således få mulighed for at donere, før den
pågældende er optaget på forbudslisten.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2.3, 2.2.1, 2.2.2.1 og 2.2.3 i de almindelige bemærkninger.
Til § 3
Efter ligningslovens § 8 A, og § 12, stk. 2-4, kan der ved opgørelse af den skattepligtige indkomst gives
fradrag for gaver henholdsvis løbende ydelser til godkendte almenvelgørende eller almennyttige foreninger,
stiftelser, institutioner m.v., herunder religiøse samfund. Fradragsretten er betinget af, at foreningen eller de
religiøse samfund m.v. er godkendt her i landet af Skatteforvaltningen eller er godkendt i et andet EU- eller
EØS-land.
Der er fastsat en række betingelser for godkendelsen i selve lovbestemmelserne, bl.a. krav til foreningernes
mv. vedtægter, samt nærmere betingelser for Skatteforvaltningens godkendelse i bekendtgørelse nr. 1656 af
19. december 2019 om godkendelse m.v. efter ligningslovens § 8 A, stk. 2, og § 12, stk. 3, af
almenvelgørende og almennyttige foreninger, fonde, stiftelser, institutioner m.v. og religiøse samfund her i
landet eller i et andet EU/EØS-land. Betingelserne vedrører bl.a. krav om ikke at modarbejde demokrati og
grundlæggende menneske- og frihedsrettigheder, og at det ved afgivelse af erklæring skal oplyses, om der i
det forudgående kalenderår fra samme udenlandske gavegiver er modtaget en eller flere gaver, der
sammenlagt overstiger 20.000 kr.
Side
49/61
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 74: Lovudkast - Udkast til lovforslag om forbud mod modtagelse af donationer fra visse fysiske og juridiske personer, fra udlændinge- og integrationsministeren
I ligningslovens § 8 A, stk. 3, og § 12, stk. 4, er der fastsat hjemmel til, at Skatteforvaltningen af egen drift
kan give andre offentlige myndigheder oplysninger om både afslag på og tilbagekaldelse af godkendelse
efter ligningslovens § 8 A, stk. 2, og § 12, stk. 3, hvis oplysningerne er af betydning for myndighedens
virksomhed eller for en afgørelse, som myndigheden skal træffe.
Der gælder ikke herudover særlige regler om, at Skatteforvaltningen kan eller skal videregive oplysninger
vedrørende foreninger mv., der er godkendt efter ligningslovens § 8 A, stk. 2, og § 12, stk. 3, til andre
offentlige myndigheder. Skatteforvaltningen er som udgangspunkt underlagt bl.a. de almindelige regler i
forvaltningsloven om videregivelse af oplysninger til en anden forvaltningsmyndighed, der gælder både for
videregivelse efter anmodning og for uopfordret videregivelse.
Efter fortolkning af reglen om den særlige tavshedspligt i skatteforvaltningslovens § 17 gælder der mere
restriktive regler for uopfordret videregivelse. Uopfordret videregivelse af oplysninger omfattet af
tavshedspligten kræver således eksempelvis, at der er en konkret mistanke om en lovovertrædelse, og at
oplysningens videregivelse må forventes at kunne medvirke til, at lovovertrædelsen konstateres og dermed
berigtiges.
Det foreslås i
§ 3, 1. pkt.,
at told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra Udlændingestyrelsen kan
videregive oplysninger til Udlændingestyrelsen om, hvorvidt almenvelgørende og almennyttige foreninger,
fonde, stiftelser og institutioner m.v., der er godkendt efter ligningslovens § 8 A, stk. 2, eller § 12, stk. 3, har
oplyst til told- og skatteforvaltningen, at de fra samme udenlandske gavegiver har modtaget en eller flere
gaver, der sammenlagt overstiger et beløb på 20.000 kr.
Med forslaget vil Skatteforvaltningen således få hjemmel til at videregive oplysninger til
Udlændingestyrelsen om almenvelgørende og almennyttige foreninger, fonde, stiftelser og institutioner mv.,
der er godkendt efter ligningslovens § 8 A, stk. 2, og/eller § 12, stk. 3, og som har oplyst at have modtaget en
eller flere gaver fra samme udenlandske gavegiver, der sammenlagt overstiger et beløb på 20.000 kr.
Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at Udlændingestyrelsen i tilfælde, hvor styrelsen har en formodning
om, at f.eks. en konkret organisation eller et trossamfund, der er godkendt efter ligningsloven, har modtaget
økonomisk støtte fra en fysisk eller juridisk person i udlandet, der modarbejder eller underminerer demokrati
og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, vil kunne anmode Skattestyrelsen om at oplyse, om den
pågældende organisation eller trossamfund har oplyst at have modtaget donationer fra udlandet.
Skattestyrelsens svar til Udlændingestyrelsen vil således kunne tjene til at underbygge Udlændingestyrelsens
formodning, herunder opfylde betingelsen om, at der skal være en vis sandsynlighed for, at en fysisk eller
juridisk person i udlandet har til hensigt at yde en donation til modtagere i Danmark.
Det bemærkes, at Skatteforvaltningens kendskab til sådanne donationer vil forudsætte, at den pågældende
forening, organisation, trossamfund eller lign., som er godkendt efter ligningslovens § 8 A, stk. 2, eller § 12,
stk. 3, har oplyst om donationen til Skatteforvaltningen, således som det er påkrævet efter regler, der er
udstedt i medfør af ligningslovens § 8 A, stk. 3, og § 12, stk. 4.
Det foreslås i
§ 3, 2. pkt.,
at told- og skatteforvaltningens videregivelse af oplysninger vil forudsætte, at
Udlændingestyrelsen ved afgivelse af anmodningen har vurderet, at oplysningerne kan have betydning for
Udlændingestyrelsens vurdering af, om en fysisk eller juridisk person skal indstilles optaget på den offentlige
forbudsliste, jf. § 2.
Side
50/61
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 74: Lovudkast - Udkast til lovforslag om forbud mod modtagelse af donationer fra visse fysiske og juridiske personer, fra udlændinge- og integrationsministeren
Skatteforvaltningen vil således kun kunne videregive oplysninger om almenvelgørende og almennyttige
foreninger, fonde, stiftelser og institutioner mv., der er godkendt efter ligningslovens § 8 A, stk. 2, og/eller §
12, stk. 3, og som har oplyst at have modtaget en eller flere gaver fra samme udenlandske gavegiver, hvis
Udlændingestyrelsen anmoder om oplysningerne og har vurderet, at de kan have betydning for styrelsens
vurdering af, om en fysisk eller juridisk person skal indstilles optaget på den offentlige forbudsliste.
Skatteforvaltningen vil således ikke selv skulle vurdere, om oplysningerne kan have betydning for
Udlændingestyrelsens vurdering af, om en fysisk eller juridisk person skal indstilles optaget på den offentlige
forbudsliste. Denne vurdering vil udelukkende skulle foretages af Udlændingestyrelsen, inden styrelsen
anmoder Skatteforvaltningen om oplysningerne.
Det forudsættes, at Skatteforvaltningen kun videregiver de oplysninger, som er nødvendige for, at
Udlændingestyrelsen får viden om, hvorvidt den pågældende forening mv. har modtaget udenlandske
donationer, der sammenlagt overstiger 20.000 kr., fra samme udenlandske donator.
Udlændingestyrelsens og Skatteforvaltningens videregivelse af oplysninger efter den foreslåede bestemmelse
vil ikke skulle bedømmes efter videregivelsesbetingelserne i databeskyttelsesforordningen og
databeskyttelsesloven, fordi de ikke vil indeholde personoplysninger, idet der alene vil skulle udveksles
oplysninger om almenvelgørende og almennyttige foreninger, fonde, stiftelser og institutioner mv.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2. i de almindelige bemærkninger.
Til § 4
Det foreslås i
§ 4, stk. 1, 1. pkt.
at optagelse af en juridisk eller fysisk person på den offentlige forbudsliste
sker for en periode på 4 år og kan forlænges med 4 år ad gangen.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at optagelse af en juridisk person på forbudslisten vil ske for 4 år
ad gangen. Det forudsættes dog samtidig, at Udlændingestyrelsen af egen drift genoptager en sag, hvis
styrelsen måtte blive opmærksom på, at faktiske eller retlige forhold af betydning for sagen har ændret sig
væsentligt, og der er en vis sandsynlighed for, at sagen ville have fået et andet udfald, hvis oplysningerne
havde foreligget i forbindelse med den oprindelige afgørelse. Det samme gælder, hvis Udlændingestyrelsen
bliver opmærksom på, at der er sket en ikke uvæsentlig fejl i forbindelse med sagsbehandlingen.
En beslutning om optagelse på forbudslisten har karakter af en afgørelse, der i overensstemmelse med
forvaltningsretlige regler og grundsætninger vil skulle meddeles til adressaten, dvs. den fysiske eller
juridiske person, der optages på forbudslisten, medmindre andet er fastsat ved lov.
Udlændingestyrelsen vil således skulle underrette den pågældende om optagelse på listen, herunder sende en
fuld afgørelse med begrundelse, hvis styrelsen er bekendt med den pågældendes adresse. Den pågældende vil
i den forbindelse skulle vejledes om adgangen til genoptagelse, jf. den foreslåede bestemmelse i
lovforslagets § 5, stk. 1.
Det må imidlertid antages, at der vil være tilfælde, hvor det ikke vil være muligt at underrette den
pågældende om optagelse på forbudslisten, fordi den pågældendes adresse vil være ukendt. Endvidere er det
Side
51/61
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 74: Lovudkast - Udkast til lovforslag om forbud mod modtagelse af donationer fra visse fysiske og juridiske personer, fra udlændinge- og integrationsministeren
2156587_0052.png
vigtigt, at den brede offentlighed og ikke mindst potentielle modtagere af donationer i Danmark får mulighed
for at orientere sig om, hvilke fysiske og juridiske personer der er optaget på forbudslisten, og som det
således vil være strafbart at modtage donationer fra, jf. den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 6.
Det foreslås derfor i
§ 4, stk. 1, 2. pkt.,
at optagelse på listen sker ved meddelelse i Statstidende og regnes fra
dette tidspunkt. Optagelse af meddelelse i Statstidende om, at en fysisk eller juridisk person optages på
forbudslisten, vil skulle ske parallelt med underretning til den pågældende i de tilfælde, hvor dette er muligt.
Det vil skulle fremgå af meddelelsen, at vedkommende vil kunne få nærmere oplysninger, herunder en
begrundelse for afgørelsen, ved henvendelse til Udlændingestyrelsen.
Forbudslisten vil ligeledes blive offentliggjort på udlændingemyndighedernes hjemmeside
www.nyidanmark.dk.
Begrundelse for optagelsen på forbudslisten vil ikke skulle fremgå af meddelelsen i
Statstidende eller af Udlændingemyndighedernes hjemmeside.
Optagelse af en fysisk eller juridisk person på forbudslisten vil gælde og have retsvirkning fra tidspunktet for
optagelse af meddelelse herom i Statstidende. Det vil gælde, selvom den pågældende ikke forinden eller
samtidigt er underrettet om afgørelsen af Udlændingestyrelsen. Optagelsen i statstidende vil således være
bekendtgørelsesformen. Dette vil betyde, at det forvaltningsretlige udgangspunkt om, at en afgørelse skal
meddeles adressaten for at få retsvirkning, vil blive fraveget. Det bemærkes i den forbindelse, at det
foreslåede forbud mod at modtage visse donationer fra personer, der er optaget på forbudslisten, jf.
lovforslagets §§ 6 og 7, vil rette sig mod donationsmodtagere
–
og ikke mod potentielle donatorer. Det
bemærkes endvidere, at Udlændingestyrelsen som udgangspunkt vil være forpligtet til at sende den skriftlige
afgørelse ledsaget af en begrundelse til den fysiske eller juridiske person, der er optaget på forbudslisten,
hvis adressen er kendt.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i
§ 4, stk. 2,
at den offentlige forbudsliste vil blive offentliggjort
med oplysninger om fysiske personers navn, nationalitet, opholdsland, adresse og fødselsdato og juridiske
personers navn, logo, adresse og ledelse. Offentliggørelsen vil skulle ske ved optagelsen i Statstidende, jf.
den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 1. Endvidere vil oplysningerne blive offentliggjort på
udlændingemyndighedernes hjemmeside. Dette vil gælde, uanset om vedkommende har registreret navne- og
adressebeskyttelse i CPR. Der henvises til afsnit 2.2.2.2. i de almindelige bemærkninger.
Det vil endvidere fremgå af forbudslisten, at fysiske og juridiske personer, der er optaget på listen, kan rette
henvendelse til Udlændingestyrelsen med henblik på at få en begrundelse for afgørelsen eller få sagen om
optagelse på listen genoptaget, jf. den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 5.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.4.2 i de almindelige bemærkninger.
Til § 5
Det foreslås i
§ 5, stk. 1, 1. pkt.,
at Udlændingestyrelsen efter anmodning fra en fysisk eller juridisk person,
som er optaget på den offentlige forbudsliste, genoptager sagen.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at der vil være en særlig adgang til genoptagelse i forhold til, hvad
der gælder efter almindelige forvaltningsretlige regler.
Side
52/61
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 74: Lovudkast - Udkast til lovforslag om forbud mod modtagelse af donationer fra visse fysiske og juridiske personer, fra udlændinge- og integrationsministeren
I forbindelse med genoptagelsessagen vil de almindelige regler i forvaltningslovens §§ 19, 22 og 24 om
partshøring, meddelelse af afgørelsen og begrundelse finde anvendelse.
Det foreslås, at det er Udlændingestyrelsen, der efter anmodning vil skulle genoptage sagen. Det forudsættes
endvidere, at Udlændingestyrelsen af egen drift genoptager en sag, hvis styrelsen måtte blive opmærksom på,
at faktiske eller retlige forhold af betydning for sagen har ændret sig væsentligt, og der er en vis
sandsynlighed for, at sagen ville have fået et andet udfald, hvis oplysningerne havde foreligget i forbindelse
med den oprindelige afgørelse. Det samme gælder, hvis Udlændingestyrelsen bliver opmærksom på, at der er
sket en ikke uvæsentlig fejl i forbindelse med sagsbehandlingen.
Det foreslås i
§ 5, stk., 1. 2. pkt.,
at en ansøgning om genoptagelse ikke vil have opsættende virkning. Den
pågældende fysiske eller juridiske person vil således fortsat stå optaget på den offentlige forbudsliste, mens
anmodningen om genoptagelse er under behandling.
Efter den foreslåede bestemmelse i
§ 5, stk. 2, 1. pkt.,
skal Udlændingestyrelsen forelægge sagen for
udlændinge- og integrationsministeren efter de foreslåede bestemmelser i § 2, stk. 1 og 2, hvis der er
fremkommet nye oplysninger af betydning for genoptagelsessagen.
Dette vil betyde, at Udlændingestyrelsen på ny skulle forelægge sagen for udlændinge- og
integrationsministeren efter reglerne i § 2, stk. 1 og 2, i de tilfælde, hvor der er fremkommet nye oplysninger
af betydning for genoptagelsessagen, f.eks. i forbindelse med Udlændingestyrelses oplysning af sagen eller i
form af en ændret vurdering fra Udenrigsministeriet, og at ministeren herefter vil træffe afgørelse i sagen på
baggrund af Udlændingestyrelsens nye indstilling. Udlændingestyrelsen vil i forbindelse med behandling af
genoptagelsessagen på ny skulle høre Udenrigsministeriet.
Træffer ministeren herefter afgørelse om, at den pågældende ikke længere skal være optaget på
forbudslisten, vil den pågældende hurtigst muligt skulle slettes fra listen og vedkommende underrettes herom
af Udlændingestyrelsen i det omfang, Udlændingestyrelsen er bekendt med den pågældendes opholdssted.
Hvis ministeren træffer afgørelse om, at den pågældende fortsat skal være optaget på forbudslisten, og at der
således ikke er grundlag for at ændre afgørelsen, vil Udlændingestyrelsen individuelt meddele den
pågældende dette i det omfang, Udlændingestyrelsen er bekendt med den pågældendes opholdssted.
Afgørelsen vil blive ledsaget af en begrundelse.
Det foreslås i
§ 5, stk. 2, 2. pkt.,
at Udlændingestyrelsen i andre tilfælde skal fastholde afgørelsen.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Udlændingestyrelsen ikke vil skulle forelægge sagen for
udlændinge- og integrationsministeren, men selv vil kunne træffe afgørelse om fastholdelse af den
oprindelige afgørelse, hvis der ikke i forbindelse med anmodningen om genoptagelse er fremkommet nye
oplysninger af betydning for sagen. Det vil f.eks. kunne være i tilfælde, hvor den pågældende fysiske eller
juridiske person ikke har begrundet anmodningen om genoptagelse nærmere, eller hvor det, som parten har
anført, utvivlsomt ikke vil kunne føre til, at afgørelsen ændres. Afgørelsen skal ledsages af en begrundelse,
jf. ovenfor.
Der henvises til afsnit 2.2.5 i de almindelige bemærkninger.
Side
53/61
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 74: Lovudkast - Udkast til lovforslag om forbud mod modtagelse af donationer fra visse fysiske og juridiske personer, fra udlændinge- og integrationsministeren
Til § 6
Det foreslås i
§ 6, stk. 1,
at den, som modtager en eller flere donationer, der tilsammen inden for 12 på
hinanden følgende kalendermåneder overstiger 10.000 kr., fra en fysisk eller juridisk person, som er optaget
på den offentlige forbudsliste, jf. § 2, stk. 1, straffes med bøde, jf. dog stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at det vil være strafbart at modtage en eller flere donationer, der
tilsammen inden for 12 på hinanden følgende kalendermåneder overstiger 10.000 kr., fra en fysisk eller
juridiske person, som er optaget på den offentlige forbudsliste,
Modtagelse af flere mindre donationer fra samme donator, der tilsammen inden for 12 på hinanden følgende
kalendermåneder overstiger 10.000 kr., vil således også være omfattet, blot der er tale om den samme
donator. Det bemærkes i den forbindelse, at modtagelse af donationer fra flere forskellige personer, der er
tilknyttet den samme organisation, fond eller lign., f.eks. bestyrelsesmedlemmer i en organisation, der er
optaget på forbudslisten, og som tilsammen overstiger 10.000 kr., vil være omfattet. Det afgørende vil være,
at organisationen er optaget på forbudslisten.
Derimod vil modtagelse af donationer, der hver især er på højst 10.000 kr., fra forskellige uafhængige
donatorer ikke være omfattet. Det vil f.eks. kunne være i et tilfælde, hvor en organisation på forbudslisten
har ydet en donation på 5.000 kr., og en person uden for organisationen har ydet en donation på 6.000 kr. til
samme modtager.
Straf efter særlovgivningen kan ifaldes ved forsæt eller uagtsomhed, medmindre andet følger af
særlovsbestemmelsen, jf. straffelovens § 19, 2. pkt.
Det betyder, at der vil kunne straffes efter den foreslåede bestemmelse, hvis den pågældende forsætligt eller
uagtsomt modtager en eller flere donationer, der tilsammen inden for 12 på hinanden følgende
kalendermåneder overstiger 10.000 kr., fra en fysisk eller juridisk person, som er optaget på den offentlige
forbudsliste.
Der vil således kunne ifaldes straf efter den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 1, hvis der er den fornødne
tilregnelse
–
forsæt eller uagtsomhed
–
på tidspunktet for modtagelsen af donationen.
Forsæt på tidspunktet for modtagelse af en donation vil f.eks. kunne foreligge i et tilfælde, hvor en
erhvervsdrivende fond, der ifølge sin hjemmeside har til formål at yde almennyttig og velgørende støtte til
kulturelle, sociale og undervisningsaktiviteter, aftaler at modtage en donation fra en udenlandsk organisation,
som fonden er vidende om er optaget på forbudslisten.
Der vil endvidere kunne foreligge den fornødne tilregnelse på tidspunktet for modtagelse af en donation i et
tilfælde, hvor f.eks. en forening her i landet samarbejder med en yderligtgående udenlandsk organisation, der
i en årrække løbende har ydet årlige donationer på 25.000 kr. til foreningen, men hvor foreningen, efter at
organisationen bliver optaget på forbudslisten, ikke gør den udenlandske organisation opmærksom på, at
foreningen ikke fremover ønsker at modtage støtte fra organisationen.
Som eksempel på fornøden tilregnelse på modtagelsestidspunktet kan endvidere nævnes et tilfælde, hvor en
organisation i udlandet, der er optaget på forbudslisten, donerer støtte til en forening i Danmark via en
mellemmand, der ikke er optaget på forbudslisten. Hvis foreningen i Danmark ved eller burde vide, at
Side
54/61
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 74: Lovudkast - Udkast til lovforslag om forbud mod modtagelse af donationer fra visse fysiske og juridiske personer, fra udlændinge- og integrationsministeren
2156587_0055.png
pengene reelt stammer fra organisationen i udlandet, og at organisationen er optaget på forbudslisten, vil
kravet til tilregnelse være opfyldt på modtagelsestidspunktet.
Det forudsættes, at bøder i sager om overtrædelse af den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 1, som
udgangspunkt fastsættes til et beløb, der svarer til 30 pct. af den eller de donationer, som den pågældende har
modtaget, dog således at bøden mindst fastsættes til 2.000 kr. Bødeniveauet i sager om overtrædelse af
bestemmelsen vil herefter være således:
Donationsstørrelse (kr.)
< 50.000
50.000-150.000
150.000-500.000
500.000-1.500.000
1.500.000-5.000.000
> 5.000.000
Bødeniveau (kr.)
2.000-15.000
15.000-45.000
45.000-150.000
150.000-450.000
450.000-1.500.000
> 1.500.000
Dette vil bl.a. betyde, at en bøde i en sag om overtrædelse af den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 1, som
udgangspunkt vil skulle fastsættes til 75.000 kr., hvis der er modtaget en ulovlig donation på 250.000 kr.
Beløber donationen sig til 8.000.000 kr., vil bøden som udgangspunkt skulle fastsættes til 2.400.000 kr.
Det bemærkes, at det angivne bødeniveau alene er af vejledende karakter, og at den nærmere udmåling af
bøden vil bero på domstolenes konkrete vurdering af alle omstændigheder i den enkelte sag. Bødeniveau vil
derfor kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller
formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens
kapitel 10.
Det foreslås i
§ 6, stk. 2,
at stk. 1 kun finder anvendelse på donationer ydet af fysiske og juridiske personer,
der er hjemmehørende i Danmark, hvis donationen ydes eller anvendes til brug for religiøs forkyndelse,
undervisning eller andre aktiviteter, der er egnet til at påvirke andre.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der alene vil kunne ifaldes straf efter den foreslåede bestemmelse
i § 6, stk. 1, hvis donationen ydes eller anvendes til brug for religiøs forkyndelse, undervisning eller andre
aktiviteter, der er egnet til at påvirke andre, når der er tale om fysiske og juridiske personer, der er
hjemmehørende i Danmark.
Ved begrebet »hjemmehørende i Danmark« forstås fysiske personer, som er bopælsregistreret
(folkeregistreret) i Danmark i CPR, eller en forening eller organisation eller anden juridisk person, hvor
ledelsen har sæde i Danmark. Dette vil f.eks. være tilfældet, hvis foreningen eller organisationen har
hovedsæde i Danmark, har en ledelse i Danmark, og hvis møder og beslutninger hovedsagligt afholdes og
træffes i Danmark.
»Andre aktiviteter, der er egnet til at påvirke andre« vil f.eks. kunne være kultur- eller fritidsaktiviteter, der
organisatorisk og praktisk foregår i tæt sammenhæng med en religiøs forkyndelse og oplæring i en forening
eller organisation. Det kan f.eks. være en fritidsklub, hvor en del af aktiviteterne består af studieture til
religiøse centre eller pilgrimsrejser, eller hvor der foregår en ideologisk indoktrinering, herunder både i
forhold til højre- og venstreekstremisme samt militant islamisme.
Side
55/61
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 74: Lovudkast - Udkast til lovforslag om forbud mod modtagelse af donationer fra visse fysiske og juridiske personer, fra udlændinge- og integrationsministeren
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 2, at der både vil kunne idømmes straf efter § 6, stk. 1,
hvis donationen
ydes
til brug for religiøs forkyndelse, undervisning eller andre aktiviteter, der er egnet til at
påvirke andre, når der er tale om fysiske og juridiske personer, der er hjemmehørende i Danmark, eller
anvendes
hertil.
Dette kan illustreres med følgende, der omhandler et eksempel om en selvejende fond i Danmark, der
rummer ungdomsklub, kulturklub og moske, og som modtager en donation på 100.000 kr. fra en person, som
bor i Danmark, og som er optaget på forbudslisten, hvilket fonden er vidende om.
Hvis personen, der bor i Danmark, og er optaget på forbudslisten, yder donationen til brug for religiøs
undervisning, og den selvejende fond anvender donationen hertil, vil fonden kunne straffes efter den
foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 1, jf. stk. 2. Det samme vil være tilfældet, hvis personen, der er optaget på
forbudslisten, yder donationen til brug for renovering af ungdomsklubben, men den selvejende fond
anvender donationen til religiøs undervisning. Derimod vil fonden ikke kunne straffes efter den foreslåede
bestemmelse i § 6, stk. 1, jf. stk. 2, hvis fonden anvender donationen til at renovere ungdomsklubben.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.2.1-2.3.2.4 i de almindelige bemærkninger.
Til § 7
Det foreslås i
§ 7, stk. 1, 1. pkt.,
at den, der uden at forholdet er omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 6,
har modtaget en eller flere donationer, der tilsammen inden for 12 på hinanden følgende kalendermåneder
overstiger 10.000 kr., fra en fysisk eller juridisk person, som er optaget på den offentlige forbudsliste, jf. § 2,
stk. 1, skal returnere donationen til donatoren inden 14 dage regnet fra det tidspunkt, hvor den pågældende
blev eller burde være blevet bekendt hermed, jf. dog stk. 2 og 3.
Den foreslåede bestemmelse retter sig mod tilfælde, hvor en modtager af en eller flere donationer, der
tilsammen inden for 12 på hinanden følgende kalendermåneder overstiger 10.000 kr., fra en fysisk eller
juridisk person, som er optaget på den offentlige forbudsliste, ikke på tidspunktet for modtagelsen har haft
den fornødne tilregnelse til at modtage donationen eller donationerne og derfor ikke vil kunne straffes efter
den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse sigter således mod den situation, hvor modtageren på tidspunktet for
modtagelse af donationen ikke har haft forsæt eller udvist uagtsomhed i forhold til at modtage en eller flere
donationer, der tilsammen inden for 12 på hinanden følgende kalendermåneder overstiger 10.000 kr., fra en
person på forbudslisten.
Efter den foreslåede bestemmelse vil modtageren i sådanne tilfælde være forpligtet til at returnere
donationen inden 14 dage regnet fra det tidspunkt, hvor den pågældende blev eller burde være blevet bekendt
med at have modtaget en donation fra en person på forbudslisten. Det kan f.eks. være, når en forening
gennemgår sit regnskab og i den forbindelse konstaterer, at foreningen har modtaget en donation på over
10.000 kr. fra en person, der er optaget på forbudslisten. Det bemærkes i den forbindelse, at organisationer,
trossamfund mv. efter anden lovgivning, f.eks. indsamlingsloven, trossamfundsloven og ligningsloven, kan
have pligt til at gennemgå og indsende regnskaber. En organisation, der f.eks. har afholdt en større
indsamling, vil således efter indsamlingsloven være forpligtet til at gennemgå de modtagne donationer efter
indsamlingen med henblik på at indsende regnskab over indtægter og udgifter. Organisationen vil i den
Side
56/61
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 74: Lovudkast - Udkast til lovforslag om forbud mod modtagelse af donationer fra visse fysiske og juridiske personer, fra udlændinge- og integrationsministeren
forbindelse kunne efterse, om organisationen har modtaget en donation fra en fysisk eller juridisk person på
forbudslisten. Hvis organisationen i den forbindelse bliver bekendt med, at organisationen har modtaget en
donation fra en fysisk eller juridisk person på forbudslisten
–
og organisationen ikke har haft forsæt eller
udvist uagtsomhed på tidspunktet for modtagelse af donationen, således at der vil kunne straffes efter den
foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 1
–
vil organisationen efter den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 1, have
pligt til at returnere donationen inden 14 dage regnet fra det tidspunkt, hvor organisationen blev bekendt med
forholdet. Bliver organisationen ikke i forbindelse med gennemgangen af de modtagne donationer bekendt
med en donation på over 10.000 kr., og at donationen er ydet af en person på forbudslisten, men burde
organisationen være blevet bekendt hermed, regnes 14-dagesfristen også fra tidspunktet for gennemgangen
af regnskabet, medmindre organisationen burde være blevet bekendt hermed på et tidligere tidspunkt.
Beløbet, der vil skulle returneres, er den samlede donation, og ikke kun den del, der overstiger 10.000 kr.
Modtageren af en donation vil typisk være bekendt med donators navn og kontaktoplysninger, som vil gøre
det muligt for den pågældende at kontakte donator med henblik på at returnere donationen. Er donationen
modtaget via en bankoverførsel, kan modtageren
–
hvis donator ikke svarer på modtagerens henvendelser
–
kontakte banken og eventuelt få hjælp af banken til at returnere donationen til den konto, som donationen er
modtaget fra.
Det er imidlertid ikke i alle tilfælde, at det er muligt for modtageren at returnere donationen til donator. En
modtager af en donation kan f.eks. være i den situation, at det ikke er muligt at skaffe donators
kontooplysninger, f.eks. fordi donator ikke svarer på modtagerens henvendelser, og banken heller ikke kan
være behjælpelig, fordi kontoen i mellemtiden er lukket.
Det foreslås derfor i
§ 7, stk. 2, 1. pkt.,
at donationer, der ikke kan returneres til donator inden for 14-
dagesfristen i den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 1, skal overføres til en konto i Udlændinge- og
Integrationsministeriet senest 7 dage efter udløbet af fristen i stk. 1.
Det vil betyde, at donationsbeløbet i sådanne tilfælde i stedet skal overføres til en konto hos Udlændinge- og
Integrationsministeriet senest 21 dage efter, at modtageren blev eller burde være blevet bekendt med
modtagelse af donationen.
Beløbet, der skal overføres, er den samlede donation, og ikke kun den del, der overstiger 10.000 kr.
Foreligger donationen rent undtagelsesvis i form af andet end pengebeløb, f.eks. undervisningsmateriale,
computere etc., og kan modtageren ikke levere donationen tilbage, vil modtageren skulle foranledige
donationen værdisat hos en sagkyndig eller sælge genstandene og herefter indsætte beløbet på kontoen hos
Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Det foreslås i
§ 7, stk. 2, 2. pkt.,
at fristen kan forlænges af Udlændinge- og Integrationsministeriet, hvis
anmodning herom fremsættes inden udløbet af fristen i stk. 1, og der foreligger særlige grunde.
Det kan ikke angives udtømmende, hvilke særlige grunde der vil kunne begrunde en forlængelse af fristen.
Det vil bero på en konkret og individuel vurdering i den enkelte sag, men den foreslåede bestemmelse vil
bl.a. kunne omfatte tilfælde, hvor modtageren af donationen er en fysisk person, der på grund af alvorlig
sygdom har været forhindret i at overføre donationen til Udlændinge- og Integrationsministeriet. Det kan
Side
57/61
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 74: Lovudkast - Udkast til lovforslag om forbud mod modtagelse af donationer fra visse fysiske og juridiske personer, fra udlændinge- og integrationsministeren
endvidere være i tilfælde, hvor donationen foreligger i form af fysiske genstande, der skal værdiansættes
eller sælges, inden beløbet kan overføres til en konto hos Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Efter den foreslåede bestemmelse vil der ikke gælde en maksimal tidsgrænse for, hvor længe fristen kan
forlænges, men det forudsættes, at fristen ikke forlænges mere end nødvendigt, og at spørgsmålet om
fristforlængelse i øvrigt vil bero på en konkret og individuel vurdering i den enkelte sag. Foreligger
donationen f.eks. i form af svært omsættelige fysiske genstande, vil det således kunne tale for en længere
udskydelse af fristen.
Det foreslås i
§ 7, stk. 3,
at donationer ydet af fysiske og juridiske personer, der er hjemmehørende i
Danmark, alene skal returneres eller overføres, hvis donationen er ydet eller anvendt til brug for religiøs
forkyndelse, undervisning eller andre aktiviteter, der er egnet til at påvirke andre.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 6,
stk. 2, hvorefter modtagelse af donationer ydet af fysiske og juridiske personer, der er hjemmehørende i
Danmark, alene vil kunne straffes, hvis donationen er ydet eller anvendt til brug for religiøs forkyndelse,
undervisning eller andre aktiviteter, der er egnet til at påvirke andre.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at der
–
ligesom der ikke vil kunne straffes for modtagelse af
donationer ydet eller modtaget til brug for anden anvendelse
–
heller ikke vil være pligt til at returnere eller
overføre donationer fra personer, der er hjemmehørende i Danmark, hvis donationerne ikke er ydet eller
anvendt til brug for religiøs forkyndelse, undervisning eller andre aktiviteter, der er egnet til at påvirke andre.
Efter den foreslåede bestemmelse i
§ 7, stk. 4,
straffes den, der ikke returnerer eller overfører en donation
efter reglerne i stk. 1 eller 2, med bøde.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at en donationsmodtager, der tilsidesætter pligten i den foreslåede
bestemmelse i § 7, stk. 1, til at returnere en donation inden 14 dage eller, i de tilfælde hvor det ikke er muligt
at returnere donationen inden 14-dagesfristens udløb, pligten i den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 2, til at
overføre donationen til en konto hos Udlændinge- og Integrationsministeriet inden udløbet af fristen på
yderligere 7 dage eller en forlænget frist, vil kunne straffes med bøde.
Straf efter den foreslåede bestemmelse vil kunne ifaldes i tilfælde, hvor en person
–
fysisk eller juridisk
–
har
modtaget en eller flere donationer, der tilsammen inden for 12 på hinanden følgende kalendermåneder
overstiger 10.000 kr., fra en fysisk eller juridisk person, som er optaget på den offentlige forbudsliste, og
ikke har haft tilregnelse hertil på modtagelsestidspunktet, men forsætligt eller uagtsomt ikke returnerer eller
overfører donationen inden for de frister, der er fastsat i stk. 1 og 2.
Det vil f.eks. kunne være en dansk NGO, der udarbejder et regnskab over indtægter og udgifter og bliver
opmærksom på, at der er gået 20.000 kr. ind fra en udenlandsk organisation, og hvor NGO’en har gode
grunde til at tro, at donationen hidrører fra en filantropisk fond, der ikke er optaget på forbudslisten, og som
NGO'en tidligere har samarbejdet med. I forbindelse med en henvendelse fra politiet, bliver NGO'en
opmærksom på, at donationen er ydet af en person på forbudslisten. 14-dagesfristen til at returnere
donationen regnes fra tidspunktet for politiets henvendelse, og hvis NGO'en tilbagefører donationen inden
for denne frist, vil NGO'en ikke kunne straffes efter den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 4.
Side
58/61
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 74: Lovudkast - Udkast til lovforslag om forbud mod modtagelse af donationer fra visse fysiske og juridiske personer, fra udlændinge- og integrationsministeren
2156587_0059.png
Et andet eksempel kan være en borger her i landet, der tjekker sit kontoudtog og i den forbindelse opdager, at
der er indsat 15.000 kr. Borgeren, der ikke har nogen tilknytning til organisationer eller foreninger, der
modtager donationer fra udlandet, har aldrig hørt om forbudslisten og returnerer ikke pengene. Nogle
måneder senere bliver borgeren via en avisartikel opmærksom på, at der tilsyneladende er en person på
forbudslisten, der ved en fejl har indsat 15.000 kr. på en række borgeres konti. Pligten til at returnere
donationer fremgår af artiklen, og borgeren kontakter derfor straks sin bank og beder banken tilbageføre
beløbet til den konto, hvorfra beløbet er overført. Beløbet returneres samme dag, og borgeren vil således ikke
kunne straffes efter den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 4.
Det kan f.eks. også være en organisation her i landet, der samler ind til afholdelse af et julearrangement for
børn, og som modtager en donation fra en udenlandsk organisation, som er optaget på forbudslisten. I
forbindelse med udarbejdelse af regnskabet opdager den regnskabsansvarlige medarbejder hos den danske
organisation, at den udenlandske organisation har doneret 100.000 kr. til indsamlingen, og at organisationen
er optaget på forbudslisten. Regnskabsmedarbejderen orienterer sin nærmeste leder, men på et møde
beslutter organisationens ledelse sig for ikke at returnere pengene. I et sådant tilfælde vil organisationen, der
forsætligt ikke har overholdt pligten til at returnere beløbet, kunne straffes efter den foreslåede bestemmelse i
§ 7, stk. 4. Der vil i et tilsvarende eksempel efter omstændighederne kunne straffes for uagtsomhed, hvis
organisationen beslutter sig for at returnere pengene, men den ansvarlige medarbejder, der er på vej på ferie,
ikke når at godkende kontooverførslen inden for fristen eller overdrage opgaven til en anden.
Det forudsættes, at bøder i sager om overtrædelse af den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 4, som
udgangspunkt fastsættes til et beløb, der svarer til 15 pct. af den eller de donationer, som den pågældende har
modtaget, dog således at bøden mindst fastsættes til 1.000 kr. Bødeniveauet i sager om overtrædelse af
bestemmelsen vil herefter være således:
Donationsstørrelse (kr.)
< 50.000
50.000-150.000
150.000-500.000
500.000-1.500.000
1.500.000-5.000.000
> 5.000.000
Bødeniveau (kr.)
1.000-7.500
7.500-22.500
22.500-75.000
75.000-225.000
225.000-750.000
> 750.000
Det vil f.eks. betyde, at en bøde i en sag om overtrædelse af den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 4, som
udgangspunkt vil skulle fastsættes til 37.500 kr., hvis den pågældende ikke har overført eller returneret en
donation på 250.000 kr., der er omfattet af den forslåede bestemmelse i § 7, stk. 1, inden for de frister, der er
indeholdt i lovforslagets § 7, stk. 2, og har haft den fornødne tilregnelse hertil. Beløber donationen sig til
8.000.000 kr., vil bøden som udgangspunkt skulle fastsættes til 1.200.000 kr.
Det bemærkes, at det foreslåede bødeniveau alene er af vejledende karakter, og at udmåling af bøden vil bero
på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af alle omstændigheder i den enkelte sag, hvorfor
det angivne bødeniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag
foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens
fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4.2.1 og 2.4.2.2 i de almindelige bemærkninger.
Side
59/61
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 74: Lovudkast - Udkast til lovforslag om forbud mod modtagelse af donationer fra visse fysiske og juridiske personer, fra udlændinge- og integrationsministeren
Til § 8
Det foreslås i
§ 8,
at der kan pålægges juridiske personer strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at også juridiske personer vil kunne ifalde straf efter de foreslåede
bestemmelser i §§ 6, stk. 1, og 7, stk. 4.
Tiltale vil i sådanne tilfælde skulle rejses mod den juridiske person. Tiltale mod underordnede ansatte vil i
almindelighed ikke skulle rejses, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Dette vil bl.a. kunne
være tilfældet, hvis der er tale om en grov overtrædelse, som den underordnede ansatte har begået forsætligt
og eventuelt på eget initiativ. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis en regnskabsmedarbejder i en
organisation har ansvaret for at gennemgå indkomne indtægter, herunder donationer, og udarbejde
årsregnskab, og i forbindelse med udfærdigelse af årsregnskabet opdager, at organisationen har modtaget en
eller flere donationer fra en person på forbudslisten, der samlet overstiger 10.000 kr., men beslutter sig for
ikke at gøre sine overordnede opmærksom herpå og heller ikke at foretage sig andet, således at pligten til at
returnere donationen efter lovforslagets § 7, stk. 4, tilsidesættes.
Til § 9
Det foreslås i
§ 9,
at donationer, der er modtaget i strid med den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 1, eller
ikke er returneret eller overført i strid med den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 4, kan konfiskeres efter
reglerne i straffelovens 9. kapitel.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at donationer, der er modtaget i strid med de foreslåede
bestemmelser i § 6, stk. 1, og § 7, stk. 4, vil kunne konfiskeres i forbindelse med straffesagen efter de
almindelige regler om konfiskation i straffelovens §§ 75-77 a.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.2.5. i de almindelige bemærkninger.
Til § 10
Det foreslås i
§ 10, stk. 1,
at en donator, hvis donation er overført til en konto hos Udlændinge- og
Integrationsministeriet, jf. den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 2, indtil 6 måneder efter, at donationen er
overført, kan kræve donationen tilbagebetalt fra Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Kræves en donation, der er overført til Udlændinge- og Integrationsministeriet, ikke tilbagebetalt inden for
fristen på 6 måneder, vil donationen tilfalde statskassen, jf. den foreslåede bestemmelse i
§ 10, stk. 2.
Til § 11
Det foreslås i
§ 11,
at loven træder i kraft den 1. juli 2020.
Side
60/61
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 74: Lovudkast - Udkast til lovforslag om forbud mod modtagelse af donationer fra visse fysiske og juridiske personer, fra udlændinge- og integrationsministeren
Det betyder, at Udlændingestyrelsen fra og med den 1. juli 2020 vil kunne indhente oplysninger fra åbne
kilder og andre myndigheder samt høre Udenrigsministeriet om eventuelle udenrigspolitiske konsekvenser af
påtænkte optagelser på forbudslisten, jf. den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 2, stk. 2.
Udlændingestyrelsen vil endvidere fra dette tidspunkt kunne forelægge indstillinger vedrørende optagelse på
forbudslisten for udlændinge- og integrationsministeren. Det bemærkes, at det må forventes, at der vil gå en
vis tid fra lovens ikrafttræden, hvis lovforslaget vedtages, til at sagerne er oplyst, således at der vil kunne
træffes afgørelser om optagelser på forbudslisten.
Det betyder endvidere, at donationer, der er modtaget inden lovens ikrafttrædelse den 1. juli 2020, ikke vil
være omfattet af loven. De foreslåede bestemmelser om straf for modtagelse af visse donationer og pligt til at
returnere eller overføre sådanne donationer, jf. §§ 6 og 7, vil således gælde for donationer, der modtages
efter den 1. juli 2020.
Til § 12
Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed og vil indebære, at loven ikke gælder for Færøerne og
Grønland, men ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for [disse landsdele/Grønland] med
de afvigelser, som de [færøske eller] grønlandske forhold tilsiger.
[Sagsområdet vedrørende indsamling er overtaget af Færøerne som særanliggende. Loven skal derfor ikke
gælde eller kunne sættes i kraft for Færøerne.]
Side
61/61