UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Lovudkast om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
UUI Alm.del Bilag 58
Offentligt

Notat

Bilag til høringsbrev

vedrørende

23. januar 2020

Udsendelse

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

Udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven og

forskellige andre love (Forenkling af regler, herunder om klageadgangen til Ud-

lændingenævnet og indrejseforbud, indførelse af en bagatelgrænse for tilbagebe-

taling af gebyr, ændring af adgangen og kompetencen til at forlænge en udrejse-

frist, opfølgning på evaluering af Danmarks anvendelse af Schengenreglerne om

bl.a. tilbagesendelse samt præcisering af rækkevidden af indrejseforbud omfattet

af udsendelsesdirektivet, m.v.)

1. Indledning

Udkastet til lovforslag indeholder 24 kapitler, der gennemgås nærmere nedenfor.

2. Nyaffattelse af reglerne om opsættende virkning og processuelt ophold

Med henblik på at skabe større klarhed og overblik på en række områder foreslås

det at gennemføre en række forenklinger i udlændingeloven. Det foreslås således,

at reglerne om opsættende virkning og processuelt ophold nyaffattes samt præci-

seres og forenkles, så reglernes tilgængelighed øges, og retssikkerheden styrkes.

Der henvises til afsnit 2 i udkastet til lovforslag.

3. Nyaffattelse af reglerne om meddelelse af indrejseforbud

Nyaffattelsen har navnlig to formål. For det første sigtes der efter at gøre udlæn-

dingelovens bestemmelser om indrejseforbud mere overskuelige og lettere at

læse og forstå. Derudover har ændringen også til formål at sikre korrekt gennem-

førelse af udsendelsesdirektivet.

Udlændingelovens § 32 blev nyaffattet i 1998. Siden da har der været adskillige

lovændringer, som har justeret, præciseret og ændret den oprindelige bestem-

melse og dennes opbygning. Bestemmelsen synes i dag unødigt uoverskuelig.

Eksempelvis indeholder bestemmelsen flere gentagelser af definitionen af et ind-

rejseforbud, ligesom reglerne om varigheden af indrejseforbud findes i flere af

bestemmelsens stykker.

Sagsbehandler

Caroline Krogh

Sags nr.

Akt-id

2019-6996

976641

Side

1/9

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Lovudkast om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love, fra udlændinge- og integrationsministeren

Derfor grupperes og systematiseres bestemmelserne på ny, og overflødige regler

udgår. Nyaffattelsen vil således hovedsaligt indebære en videreførelse af gælden-

de ret. Derudover præciseres den geografiske udstrækning af indrejseforbud,

ligesom der fastsættes klare regler for, hvornår indrejseforbuddet skal regnes fra.

Der indføres samtidig adgang til, at udlændinge, der pålægges at udrejse straks

eller ikke udrejser i overensstemmelse med en fastsat udrejsefrist, systematisk vil

blive pålagt et indrejseforbud. Indrejseforbuddet vil således ikke længere være

afhængig af en samtidig udvisningsafgørelse.

Der henvises til afsnit 8 i udkastet til lovforslag.

4. Ændring af reglerne om fastsættelse af udrejsefrist

Det foreslås, at reglerne om fastsættelse af udrejsefrister ændres, så det bliver

muligt for f.eks. en familie, der har verserende sager ved forskellige myndigheder,

at få fastsat samme udrejsefrist.

Den eksisterende mulighed for at forlænge en udrejsefrist foreslås derfor ændret

således, at udlændinge, der får deres opholdstilladelse inddraget eller nægtet

forlænget efter at have haft lovligt ophold her i landet i en længere periode uden

et kendt ophørstidspunkt

–

eksempelvis udlændinge, der har været meddelt asyl

og deres familiesammenførte familiemedlemmer

–

kan få forlænget deres udrej-

sefrist, idet disse udlændinge kan have et konkret behov for længere tid end én

måned til at afvikle deres forhold i Danmark, herunder i forhold til at etablere

rammerne for deres ophold i det land, de pågældende vender tilbage til.

Det er således Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at forslaget om

at ændre bestemmelsen om muligheden for at forlænge udrejsefristen, hvis sær-

lige grunde taler derfor, vil kunne medvirke til et mere overskueligt udrejseforløb,

og til at flere udlændinge vælger at udrejse frivilligt, ligesom det vil være muligt

for dem at søge repatriering.

Der henvises til afsnit 3 i udkastet til lovforslag.

5. Gennemførelse af Rådets anbefalinger vedr. fastsættelse af udrejsefrist i til-

bagesendelsesafgørelser

Europa-Kommissionen gennemførte i 2017 en evaluering af gennemførelsen af

direktiv 2008/115 af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i

medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt

ophold (udsendelsesdirektivet). I en henstilling af 15. februar 2018 har Rådet an-

befalet Danmark at gennemføre ændringer i udlændingeloven for at sikre, at

Danmark opfylder forpligtelserne efter Schengenreglerne.

Det foreslås derfor at gennemføre de ændringer, som Rådet har anbefalet, her-

under at der i alle afgørelser, som fastslår, at en udlænding har ulovligt ophold,

tillige fastsættes en udrejsefrist, at betingelserne for at fastsætte en udrejsefrist

til ”straks” justeres, at der syste atisk udstedes i drejseforbud til tredjela ds-

Side

2/9

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Lovudkast om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love, fra udlændinge- og integrationsministeren

statsborgere med ulovligt ophold, at kravene til sagsbehandling i forbindelse med

frihedsberøvelse justeres, og at det sikres, at der sker indberetning til SIS II, når

betingelserne herfor er opfyldt.

Det foreslås endvidere, at det som et nyt stykke i udlændingelovens § 36 fastsæt-

tes, hvilke kriterier der skal lægges vægt på, år det vurderes, o der er ”risiko

for, at de pågælde de forsvi der” i forhold til frihedsberøvelse efter

udlændin-

gelovens § 36, stk. 1, 2. pkt. Formålet med forslaget er alene at kodificere en alle-

rede eksisterende forpligtelse i overensstemmelse med ordlyden i Dublinforord-

ningens artikel 2, litra n, og dermed skabe ensartethed mellem udlændingelovens

§ 36, stk. 1, 1. og 2. pkt.

Der henvises til afsnit 4, 5, 6, 7, 9, 11 og 20 i udkastet til lovforslag.

6. Præcisering af rækkevidden af et indrejseforbud

Det foreslås at præcisere rækkevidden af et meddelt indrejseforbud. Præciserin-

gen sker som følge af, at udsendelsesdirektivet hidtil har været utilstrækkeligt

gennemført i dansk ret. Samtidig hermed præciseres reglerne om beregningen af

tidspunktet for indrejseforbuddets gyldighed, så det fremgår eksplicit af lovens

ordlyd, at indrejseforbuddet regnes fra den dato, hvor den pågældende har for-

ladt det område, indrejseforbuddet vedrører.

Der henvises til afsnit 8 i udkastet til lovforslag.

7. Bagatelgrænse for tilbagebetaling af for meget indbetalt gebyr

Lovforslaget indeholder endvidere forslag om at indføre regler i udlændingeloven

og lov om dansk indfødsret om en bagatelgrænse for, i hvilke tilfælde udlændin-

gemyndighederne skal tilbagebetale beløb, der er betalt for meget i forbindelse

med bl.a. ansøgninger om dansk indfødsret og opholdstilladelse, klager over af-

slag på opholdstilladelse mv.

Baggrunden for forslaget er, at udlændingemyndighederne bruger administrativt

mange ressourcer på at tilbagebetale småbeløb, der er betalt for meget i gebyr.

Det foreslås, at bagatelgrænsen fastsættes til 30 kr., således at beløb, der er be-

talt for meget i gebyr, ikke vil skulle tilbagebetales til ansøgeren eller klageren,

hvis det for meget betalte beløb er 30 kr. eller derunder.

Det foreslås i den forbindelse, at det præciseres i indfødsretsloven, at indbetaling

af gebyr i indfødsretssager skal ske til Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Der henvises til afsnit 13 og 14 i udkastet til lovforslag.

8. Kodificering af praksis for sikkerhedsstillelse i forbindelse med ægtefælle-

sammenføring

Lovforslaget indeholder forslag om at kodificere Udlændingestyrelsens praksis,

hvorefter styrelsen i forbindelse med en ansøgning om ægtefællesammenføring

Side

3/9

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Lovudkast om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love, fra udlændinge- og integrationsministeren

stiller krav om en økonomisk sikkerhed, der er lavere end 100.000 kr. (2018-

niveau), hvis den ansøgende ægtefælle allerede på tidspunktet for ansøgningen

har bestået en eller flere danskprøver. Beløbet nedsættes med et beløb, der sva-

rer til det beløb, som kommunen allerede efter de gældende regler nedsætter

sikkerheden til, når en ægtefællesammenført har bestået en eller flere danskprø-

ver.

Der henvises til afsnit 15 i udkastet til lovforslag.

9. Præcisering af, at danskbonus ikke udgør hjælp til offentlig forsørgelse i ud-

lændingelovens forstand

Det foreslås, at det præciseres i udlændingeloven, at danskbonus, der udbetales

efter integrationsloven, ikke anses som hjælp efter integrationsloven i udlændin-

gelovens forstand.

Udlændingeloven indeholder en række bestemmelser, hvorefter modtagelse af

hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven har betydning for

muligheden for at opnå eller bevare en familiesammenføringstilladelse og for at

opnå tidubegrænset opholdstilladelse.

Den danskbonus, der kan udbetales efter integrationsloven, kan udbetales til ud-

lændinge, der ikke modtager hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik,

og som har bestået en danskprøve på et vist niveau. Danskbonussen er således

ikke hjælp til forsørgelse, men kan betragtes som en præmie eller belønning, og

sigtet med bonussen er, at den skal være et økonomisk incitament til at lære

dansk.

Med præciseringen i udlændingeloven vil det således direkte fremgå af loven, at

modtagelse af danskbonussen ikke har betydning for muligheden for at opnå og

bevare en familiesammenføringstilladelse eller for at opnå tidsubegrænset op-

holdstilladelse.

Udbetaling af danskbonus efter lov om aktiv socialpolitik ydes kun til udlændinge,

der modtager hjælp til forsørgelse, og er derfor ikke omfattet af forslaget.

Der henvises til afsnit 16 i udkastet til lovforslag.

10. Skærpelse af regler om transportøransvar

Reglerne om transportøransvar foreslås skærpet som følge af Europa-

Kommissionens anbefaling. Transportøransvaret indebærer navnlig, at en trans-

portvirksomhed efter omstændighederne kan pålægges en bøde, såfremt virk-

somheden har bragt en udlænding her til landet, og den pågældende udlænding

ikke er i besiddelse af fornøden rejselegitimation og visum. Formålet med forsla-

get er således at fastlægge et skærpet bødeniveau som opfølgning på Europa-

Kommissionens anbefaling, så bødeniveauet bringes i overensstemmelse med

artikel 4, stk. 1, i direktiv 2001/51 EF af 28. juni 2001 om fastsættelse af supple-

rende bestemmelser til artikel 26 i konventionen om gennemførelse af Schengen-

Side

4/9

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Lovudkast om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love, fra udlændinge- og integrationsministeren

aftalen af 14. juni 1985. Forslaget har samtidig til formål at præcisere, hvornår der

skal rejses tiltale over for transportvirksomheder efter bestemmelsen.

Den foreslåede ændring medfører for det første en skærpelse af bødeniveauet for

transportvirksomheder. Ændringen medfører således, at bøden for overtrædelse

af transportøransvaret for transportvirksomheder i udlændingelovens § 59 a, stk.

1, der skal stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen, som udgangspunkt skal sæt-

tes højt og have en afskrækkende virkning (22.500 kr. eller derover (afrundet)) pr.

udlænding, der befordres.

For det andet medfører den foreslåede ændring, at den hidtidige anvendelse,

hvorefter der alene skal rejses tiltale i gentagelsestilfælde, ændres, således at der

fremover altid skal rejses tiltale overfor transportvirksomheder i tilfælde, hvor en

transportvirksomhed medtager passagerer til Danmark, og de pågældende passa-

gerer ikke er i besiddelse af fornøden rejselegitimation og visum, og den pågæl-

dende virksomheds kontrol har eller burde have afsløret, at de pågældende rej-

sende ikke havde fornøden rejselegitimation og visum. Dog kan der i enkelte til-

fælde efter en konkret vurdering være grundlag for at frafalde tiltalen. Dette kan

være tilfældet, hvis gennemførelsen af en straffesag kan indebære en risiko for, at

oplysninger om en asylansøgers identitet kommer til hjemlandets kundskab, og

hvor dette kan medføre, at den pågældende

–

der eventuelt ikke tidligere var

forfulgt

–

risikerer at blive udsat for forfølgelse ved tilbagevenden til hjemlandet,

eller at den pågældendes familie i hjemlandet udsættes for forfølgelse.

Der henvises til afsnit 20 i udkastet til lovforslag.

11. Forenkling af reglen om kompetence i klagesager og overførsel af klagead-

gang fra Udlændinge- og Integrationsministeriet til Udlændingenævnet

Udlændingelovens § 52 b opremser alle de typer af afgørelser, som kan påklages

til Udlændingenævnet. Bestemmelsen betyder bl.a., at Udlændingenævnet er

klageinstans i forhold til langt de fleste af de afgørelser, som Udlændingestyrelsen

og Styrelsen for International Rekruttering og Integration træffer.

Det indgår i lovforslaget at ophæve udlændingelovens § 52 b og ændre den al-

mindelige klageregel i udlændingelovens § 46 a, således at det i stedet vil fremgå

af denne bestemmelse, at det er udgangspunktet, at Udlændingestyrelsens og

Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelser kan påklages til

Udlændingenævnet. Samtidig foreslås strukturen i udlændingelovens § 46 a æn-

dret med henblik på at gøre reglen mere overskuelig.

Forslaget indebærer, at klageadgangen på visse sagsområder vil blive overført fra

Udlændinge- og Integrationsministeriet til Udlændingenævnet. Det vil bl.a. bety-

de, at klagefristen på 8 uger, der gælder i forbindelse med indgivelse af en klage til

Udlændingenævnet, også vil finde anvendelse for disse klagesager.

De klagesager, der foreslås overført til Udlændingenævnet er:

Side

5/9

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Lovudkast om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love, fra udlændinge- og integrationsministeren



Sager om dispensation fra en garantierklæring om forsørgerpligt i tilfælde,

hvor der er meddelt opholdstilladelse til forældre over 60 år efter de tidligere

gældende bestemmelser i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 4 og 5, og § 9, stk.

2, nr. 1.

Sager, der vedrører opholdstilladelse på baggrund af associeringsaftalen mel-

lem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet (associeringsaftale-

komplekset), herunder klager vedrørende vilkår, der fastsættes i forbindelse

med en positiv afgørelse om meddelelse af opholdstilladelse.

Det vil betyde,

at klagesagsbehandlingen vedrørende alle afgørelser om opholdstilladelse på

grundlag af

associeringsaftalekomplekset

vil blive samlet i Udlændingenæv-

net.

Sager vedrørende visum meddelt med mindre gunstigere vilkår end det, der

oprindeligt blev ansøgt om. Det vil betyde, at al klagesagsbehandling på vi-

sumområdet efter §§ 4-4 c vil være samlet i Udlændingenævnet.

Sager om afslag på og inddragelse af tilladelse til beskæftigelse til asylansøge-

re efter udlændingelovens § 14 a.

Sager om forlængelse af en udrejsefrist efter den foreslåede nye bestemmel-

se i udlændingelovens § 33, stk. 4.

Sager vedrørende Udlændingestyrelsens forsørgelse efter § 42 a, herunder

sager om afslag på kaution i sociale sager og sundhedssager, sager om pålæg

af forsørgelse til en ægtefælle eller forældre og sager om afslag på ansøgnin-

ger om midlertidig indkvartering efter overgivelsesdatoen.

Sager vedrørende hæftelsesansvar i erstatningssager truffet efter regler ud-

stedt i medfør af udlændingelovens § 42 i. Det drejer sig om sager om statens

erstatningsansvar i forhold til skade, som asylansøgere forvolder på andre el-

ler andres ejendele.

Sager om indkvartering i egenfinansieret bolig og privat indkvartering efter

udlændingelovens § 42 k og l og sager om fradrag i kontante ydelser ved asyl-

ansøgeres lønindkomst efter udlændingelovens § 42 b, stk. 14.

Eventuelle andre sagstyper, som Udlændingestyrelsen og Styrelsen for Internatio-

nal Rekruttering måtte træffe afgørelse i, vil også skulle påklages til Udlændinge-

nævnet efter den foreslåede nyaffattelse af udlændingelovens 46 a, stk. 1, med-

mindre det fremgår af andre bestemmelser, at en anden myndighed er klagein-

stans, eller at klageadgangen er afskåret.

Der henvises til afsnit 17 i udkastet til lovforslag.

12. Overførsel af klageadgang fra Udlændinge- og Integrationsministeriet til

Flygtningenævnet

Desuden foreslås det at overføre klagesager om nægtelse af forlængelse, inddra-

gelse og bortfald af opholdstilladelse meddelt efter udlændingelovens § 9 c, stk. 3,

nr. 1 og 2 (dvs. opholdstilladelse til visse uledsagede mindreårige udlændinge, der

har søgt om eller fået afslag på en ansøgning om asyl), fra Udlændinge- og Inte-

grationsministeriet til Flygtningenævnet. Der er tale om sager, der knytter sig til

eller har lighed med de klagesager om afslag på opholdstilladelse efter udlændin-

gelovens § 9 c, stk. 3, nr. 1 og 2, som Flygtningenævnet allerede i dag behandler.

Side

6/9

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Lovudkast om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love, fra udlændinge- og integrationsministeren

Der henvises til afsnit 18 i udkastet til lovforslag.

13. Afskæring af klageadgang i visse udlændingesager

Det foreslås at afskære klageadgangen til Udlændingenævnet i sager, hvor Ud-

lændingestyrelsens og Styrelsen for International Rekruttering og Integrations

afgørelser alene baserer sig på objektivt konstaterbare kriterier.

Klageadgangen foreslås således afskåret i følgende sager:



Afgørelser om ikke at tilbagebetale et for meget betalt gebyr af højst 30 kr.(jf.

pkt. 7 ovenfor).

Afgørelser om beregning af opholdsperioder efter udlændingelovens § 27

(opholdsperioder har betydning i sager om tidsubegrænset opholdstilladelse,

bortfald af opholdstilladelse og udvisning).

Afgørelser om afkortning af varigheden af visse opholdstilladelser på grund af

udløb af udlændingens pas eller rejselegitimation, jf. udlændingebekendtgø-

relsens § 17.



Samtidig foreslås det præciseret, at afgørelser om afvisning af ansøgninger om

opholdstilladelse på grund af manglende vedlæggelse af dokumenter eller mang-

lende oplysninger truffet efter regler udstedt i medfør af udlændingelovens § 9 g,

stk. 2, 2. pkt., ikke kan påklages.

Der henvises til afsnit 19 i udkastet til lovforslag.

14. Central registrering af afgørelser om repatrieringsstøtte

Med virkning fra 1. juli 2017 blev der i repatrieringsloven indført et absolut tilba-

gebetalingskrav af modtaget repatrieringsstøtte i forbindelse med fortrudt repa-

triering mv. Med henblik på at sikre kommunerne en effektiv adgang til at kontrol-

lere, hvornår der skal rejses krav om tilbagebetaling, indeholder lovforslaget for-

slag om at indføre en central registrering af afgørelser om repatrieringsstøtte i

Udlændingeinformationsportalen (UIP).

Med ændringsforslaget vil de myndigheder og private organisationer, herunder

kommuner, der i medfør af udlændingelovens § 44 a, stk. 2, 3. pkt., har adgang til

UIP’e , få adga g til at i dhe te oplys i ger direkte i UIP’e o afgørelser o

hjælp til repatriering efter repatrieringsloven.

Det betyder, at kommunalbestyrelsen i tilfælde, hvor en udlænding vender tilba-

ge til Danmark efter et ophold i udlandet, vil have effektiv adgang til at kontrolle-

re, om den pågældende har modtaget hjælp til repatriering, og om der således

skal træffes afgørelse om tilbagebetaling af modtaget hjælp efter repatrieringslo-

vens § 9.

Der henvises til afsnit 22 i udkastet til lovforslag.

Side

7/9

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Lovudkast om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love, fra udlændinge- og integrationsministeren

15. Bemyndigelse til opbevaring af registreringer af kursisters deltagelse i

danskuddannelse

Herudover indeholder lovforslaget forslag om at indføre en bemyndigelse i lov om

danskuddannelse til voksne udlændinge mfl. til at fastsætte nærmere regler om

opbevaring af registreringer af kursisternes deltagelse i danskuddannelse. Det er

hensigten at anvende bemyndigelsen til at fastsætte regler om, at registreringer

af kursisters deltagelse i danskundervisning skal opbevares i 30 år. Bemyndigelsen

vil blive udmøntet i bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge

m.fl.

Der henvises til afsnit 24 i udkastet til lovforslag.

16. Tekniske præciseringer og konsekvensrettelser

Endelig indeholder lovforslaget forslag til en række tekniske præciseringer samt

enkelte konsekvensrettelser af integrationsloven og folkeskoleloven, i forlængelse

af vedtagelsen af lov nr. 174 af 27. februar 2019 om ændring af udlændingeloven,

integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love (Videre adgang til

inddragelse af opholdstilladelser for flygtninge, loft over antallet af familiesam-

menføringer, skærpet straf for overtrædelse af indrejseforbud og overtrædelse af

opholds-, underretnings- og meldepligt, ydelsesnedsættelse for forsørgere m.v.).

Der er primært tale om tekniske præciseringer og konsekvensrettelser i lyset af de

nye benævnelser af integrationsprogrammet til henholdsvis selvforsørgelses- og

hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet og af integrationsydelsen

til selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen eller overgangsydelsen samt den nye

opdeling af persongrupperne i integrationslovens § 2, der er indført med lov nr.

174 af 27. februar 2019.

Der henvises til afsnit 23 i udkastet til lovforslag.

Derudover indeholder udkastet til lovforslag forslag til en række tekniske præcise-

ringer og konsekvensrettelser.

Forslagene medfører bl.a., at forståelsen af, hvilke persongrupper bestemmelsen i

udlændingelovens § 19 a, stk. 2, 2. pkt., vedrører, tydeliggøres, og at der i forlæn-

gelse af en række lovændringer af udlændingeloven, herunder ved lov nr. 174 af

27. februar 2019 om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrie-

ringsloven og forskellige andre love (Videre adgang til inddragelse af opholdstilla-

delser for flygtninge, loft over antallet af familiesammenføringer, skærpet straf for

overtrædelse af indrejseforbud og overtrædelse af opholds-, underretnings- og

meldepligt, ydelsesnedsættelse for forsørgere m.v.) sker korrekte henvisninger til

en række bestemmelser i udlændingeloven.

Endvidere medfører et forslag, at forsørgertillægget, der udbetales til udlændinge

omfattet af udlændingelovens § 42 a, stk. 13-16, der er indkvarteret på et indkvar-

teringssted, jf. bestemmelsens stk. 5, uden en vederlagsfri bespisningsordning,

nedsættes med 10 pct., sådan som det var hensigten med lov nr. 102 af 3. februar

Side

8/9

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 58: Lovudkast om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love, fra udlændinge- og integrationsministeren

2016 om ændring af udlændingeloven (Udskydelse af retten til familiesammenfø-

ring for personer med midlertidig beskyttelsesstatus, skærpelse af reglerne om

tidsubegrænset opholdstilladelse, skærpelse af reglerne om inddragelse af flygt-

ninges opholdstilladelse m.v.).

Side

9/9