Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
UUI Alm.del Bilag 47
Offentligt
2132266_0001.png
NOTAT
KL positionspapir om 37 timers aktivering for
udlændinge
Regeringen har tilkendegivet, at man arbejder med et forslag om, at alle
indvandrere på integrationsydelse og kontanthjælp skal mødes med et krav
om aktivering i 37 timer om ugen. Aktiveringen skal ses som en oplæring i,
hvordan man har et arbejde og en måde at bryde med kulturelle forhold.
Forslaget er ikke konkretiseret endnu.
KL tilkendegiver med dette papir sine foreløbige positioner vedr. forslaget –
med forbehold for de justeringer mv., der måtte være relevante, når et mere
konkret forslag til udmøntningen af forslaget foreligger.
Positionerne er opsummeret i boksen nedenfor og nærmere udfoldet på de
følgende sider.
Opsummering af KL's positioner
1.
Intentionen er rigtig
i regeringens forslag, men udmøntningen er
afgørende for, om intentionen kan realiseres. En styrket
aktiveringsindsats skal tilrettelægges fleksibelt ud fra den enkelte
lediges behov, helbredsmæssige forudsætninger og behovene på
det lokale arbejdsmarked.
2.
Der skal måles på resultater frem for aktiveringstimer
i tråd
med den generelle forenklingsdagsorden på
beskæftigelsesområdet. Hvis der indføres firkantede timekrav,
risikerer man at proceskrav bliver vigtigere end målet – at få flere i
job – og man risikerer, at der sker aktivering for aktiveringens
skyld.
3.
En kontinuerlig virksomhedsrettet indsats er krumtappen
i en
aktiveringsindsats, som skal være målrettet brancher og
virksomheder med reelle beskæftigelsesperspektiver.
4.
Forpligtigende opbakning fra arbejdsmarkedets parter er
afgørende,
hvis kommunerne skal nå i mål med en
aktiveringsindsats, der skaber resultater.
5.
Sproglig og faglig opkvalificering skal prioriteres
sideløbende
med den virksomhedsrettede indsats, hvis der skal skabes en
holdbar tilknytning til arbejdsmarkedet.
Dato: 20. december 2019
Sags ID: SAG-2019-04296
Dok. ID: 2839697
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3425
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 4
Baggrund
Nugældende lovkrav
Forslaget berører som udgangspunkt både ledige flygtninge og
familiesammenførte i program efter integrationsloven og flygtninge og
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 47: Opfølgning på dialogmøde med KL den 11. oktober 2019
2132266_0002.png
NOTAT
indvandrere, der får en indsats under lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
(LAB-loven).
Ledige under integrationsloven er allerede i dag underlagt en række
proceskrav, herunder minimum 15 timers virksomhedsrettet aktering om
ugen i gennemsnit. For de ledige under LAB-loven er der i dag ikke krav til
omfanget af aktiveringen.
Målgruppens omfang
Det er ikke på nuværende tidspunkt specificeret i regeringens forslag, hvilke
grupper af indvandrere, der er tale om. På baggrund af de udtalelser, der har
været i medierne m.v., lægger KL til grund, at målgruppen er indvandrere fra
ikke-vestlige lande.
Blandt kontanthjælpsmodtagere udgør indvandrere fra ikke-vestlige lande en
fjerdedel af den samlede gruppe, eller tæt på 20.000 borgere opgjort i
fuldtidspersoner. Blandt modtagere af integrationsydelse er andelen 95 pct.
Den samlede gruppe af ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp eller
integrationsydelsen er på omkring 36.000 fuldtidspersoner.
Potentielle økonomiske konsekvenser
Det fremgår af et svar fra den daværende beskæftigelsesminister Troels
Lund Poulsen til Folketingets Beskæftigelsesudvalg af 27. marts 2018, at
forslaget skønnes at medføre offentlige merudgifter på omkring 1.380-1.520
mio. kr. i hvert af årene 2019-2021.
Juridiske overvejelser
Der kan være væsentlige juridiske dilemmaer i at indføre et krav i den
generelle beskæftigelseslovgivning, som udelukkende stilles til personer
med bestemte herkomst. Dette bør undersøges nærmere.
_____________________________________________________________
Dato: 20. december 2019
Sags ID: SAG-2019-04296
Dok. ID: 2839697
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3425
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 4
1. Intentionen er rigtig
Regeringen har med forslaget om 37 timers aktivering taget fat i en vigtig
samfundsudfordring. KL bakker op om, at indvandrere skal mødes med krav
og forventninger om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet og bidrage til
samfundet.
Der er noget, der tyder på, at aktiveringsindsatsen for mange ledige
indvandrere fra ikke-vestlige lande ligger på et for lavt niveau i dag. Hvis vi
skal have flere i job, er der behov for en kontinuerlig aktiveringsindsats rettet
mod arbejdsmarkedet.
Her kan der med fordel trækkes på de erfaringer, som kommunerne siden
to- og trepartsaftalerne fra 2016 har gjort sig med indsatsen for nyankomne
flygtninge og familiesammenførte under integrationsloven. Her er der fokus
på en kontinuerlig virksomhedsrettet indsats med afsæt i en klar forventning
om, at den enkelte hurtigst muligt skal i uddannelse eller job. Det har givet
resultater, der er markant bedre end dem, der blev opnået under de tidligere
regler i integrationsloven, jf. pkt. 3.
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 47: Opfølgning på dialogmøde med KL den 11. oktober 2019
2132266_0003.png
NOTAT
En styrket aktiveringsindsats skal tilrettelægges fleksibelt ud fra den enkelte
lediges behov og helbredsmæssige forudsætninger samt behovene på det
lokale arbejdsmarked.
2. Der skal måles på resultater frem for aktiveringstimer
Folketinget har netop gennemført en gennemgående afbureaukratisering af
LAB-loven, der træder i kraft 1. januar 2020, hvor kommunerne får frihed til
at tilrettelægge en individuel indsats målrettet den enkelte borger, og hvor
bl.a. kravet om systematiske henvisningsforløb afskaffes.
KL har været stærke fortalere for denne udvikling og ønsker generelt en
beskæftigelsesindsats med mere fokus på den enkelte borger og mindre på
regler og rigide lovkrav.
Hvis der indføres nye proces- og timekrav for særlige målgrupper i form af
37 timers aktivering, vil det gå i den helt modsatte retning end den netop
gennemførte forenkling af LAB-loven.
Derfor forholder KL sig generelt kritisk til et forslag om 37 timers aktivering, i
særdeleshed hvis forslaget udmøntes helt bogstaveligt i den forstand, at
kommunerne for alle i målgruppen hver uge hele året skal tilrettelægge et
aktiveringsprogram på 37 timer uden mulighed for fleksibilitet og individuel
vurdering.
En sådan aktiveringsindsats indebærer en betydelig risiko for ressourcetung
aktivering uden den ønskede effekt. Kommunerne vil gerne måles – men det
skal være på de resultater, der skabes og ikke på bureaukratiske
proceskrav.
En sådan udmøntning af forslaget vil endvidere være endog meget
omkostningsfuld.
Der er brug for fleksibilitet i udmøntningen.
3. Kontinuerlig virksomhedsrettet indsats er krumtappen
Det er essentielt, at den aktive beskæftigelsesindsats fokuserer på det, der
virker, og at der ikke bliver tale om aktivering for aktiveringens skyld.
Indsatsen for indvandrere skal derfor bygge på en virksomhedsrettet indsats
med udgangspunkt i den enkelte borger og behovene på det lokale
arbejdsmarked.
En virksomhedsrettet indsats har virket i indsatsen for nyankomne
flygtninge, hvor dobbelt så mange er i kommet i job siden 2016. Før 2016
fandtes der i integrationsloven et krav om 37 timers integrationsprogram. Det
krav blev i forbindelse med to- og trepartsaftalerne om integration lavet om til
et krav om 15 timers ugentlig virksomhedsrettet aktivering med max 6 ugers
pause mellem hvert tilbud – altså en kontinuerlig indsats. At indføre et
firkantet 37 timers krav uden fleksibilitet, vil for nyankomne udlændinge
risikere at være ensbetydende med at gå tilbage til en indsats, som ikke gav
ret gode resultater.
Dato: 20. december 2019
Sags ID: SAG-2019-04296
Dok. ID: 2839697
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3425
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 3 af 4
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 47: Opfølgning på dialogmøde med KL den 11. oktober 2019
2132266_0004.png
NOTAT
4. Forpligtende opbakning fra arbejdsmarkedets parter er afgørende
En indsats, der indebærer yderligere virksomhedsrettet aktivering, bør
aftales med tydelig opbakning fra arbejdsmarkedets parter, for at sikre at
erhvervslivet tager aktivt del i indsatsen ved at stille virksomhedsrettede
aktiveringsmuligheder til rådighed. Der bør derfor tænkes i løsninger, der i
højere grad end i dag giver mulighed for at skabe virksomhedsrettet
aktivering for gruppen, fx ved at forpligte erhvervslivet på et vist antal
pladser, der står til rådighed for denne målgruppe. Indsatsen bør desuden
rettes mod brancher med mangel på arbejdskraft.
Erfaringer fra de seneste års integrationsindsats viser, at der kan være
betydelige udfordringer forbundet med at virksomhedsplacere flygtninge og
indvandrere med svage sproglige og faglige kompetencer. KL vurderer, at
en stor andel af personerne i målgruppen for forslaget netop har
udfordringer med sprog og erhvervserfaring.
Det er derfor afgørende, at arbejdsmarkedets parter tager deres del af
ansvaret, hvis aktiveringsindsatsen skal bidrage til at bringe flere fra
målgruppen i job.
Som en del af løsningen kunne integrationsuddannelsen (IGU), som i dag
kun gælder for en afgrænset gruppe nyankomne flygtninge og
familiesammenførte til flygtninge, udbredes til en større målgruppe. Mange
af de flygtninge og indvandrere, som har været i Danmark i en længere
årrække, har fortsat behov for opkvalificering på linje med de nyankomne.
IGU'en har vist sig at fungere efter intentionen om at være en trædesten til
job og uddannelse for ledige med behov for sproglig og faglig opkvalificering
leve op til kravene på arbejdsmarkedet. Fx bliver ordningen i flere kommuner
anvendt til at kvalificere flygtningekvinder til at træde ind i SOSU-branchen,
hvor der er massivt behov for arbejdskraft.
5. Sproglig og faglig opkvalificering skal prioriteres
Som nævnt ovenfor er der mange ikke-vestlige ledige, der har behov for
opkvalificering for at møde behovene på arbejdsmarkedet. Undersøgelser
viser, at opkvalificering i sig selv ikke skaber fremdrift mod job. Men hvis den
virksomhedsrettede aktivering kombineres med andre parallelle indsatser,
herunder opkvalificering, så forstærkes effekten af aktiveringen.
Der er altså behov for jobrettede tilbud målrettet reelle jobåbninger i
kombination med faglig og sproglig opkvalificering.
Dato: 20. december 2019
Sags ID: SAG-2019-04296
Dok. ID: 2839697
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3425
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 4 af 4