Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
UUI Alm.del Bilag 45
Offentligt
2132256_0001.png
Analyse af Working Holiday-ordningen
Den 25. november 2019
UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 45: Evaluering af working holiday-ordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren
2132256_0002.png
Analyse af Working Holiday-ordningen-ordningen
© 2019 Styrelsen for International Rekruttering og Integration
Styrelsen for International Rekruttering og Integration
Carl Jacobsens Vej 39
2500 Valby
Tlf: 72140000
E-mail: [email protected]
Uim.dk
November 2019
Alle rettigheder tilhører Styrelsen for International Rekruttering og Integration
Udgivelsen kan frit hentes på uim.dk
Styrelsen for International Rekruttering og Integration udgivelser kan frit citeres
med tydelig kildegengivelse
02 /20
Den 25. november 2019 Analyse af Working Holiday-ordningen
UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 45: Evaluering af working holiday-ordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren
2132256_0003.png
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse
1.0
Sammenfatning
4
1.1 Baggrund for analysen af Working Holiday-ordningen ............................................... 4
1.2 Sammenfatning af analysen ........................................................................................ 4
2.0
Regelgrundlaget og udviklingen siden 2015
6
2.1 Regelgrundlaget bag Working Holiday ........................................................................ 6
2.2 Udviklingen på området siden 2015 og karakteristik af personer, der får
en opholdstilladelse .......................................................................................................... 7
3.0
Før turen til Danmark
9
3.1 Hvorfor vælger ansøgere Danmark? ........................................................................... 9
3.2 Vejledning om Danmark ............................................................................................ 11
4.0
I Danmark: Forventninger til landet og deres planer under
opholdet
11
4.1 Beskæftigelse i forbindelse med opholdet ................................................................ 12
4.2 Undervisning.............................................................................................................. 15
4.3 Rejseplaner ................................................................................................................ 16
5.0
6.0
7.0
Rejsemønstre og planer for fremtiden for Working Holiday-
ansøgere
Kontrol af Working Holiday-ordningen
Metode
16
17
18
7.1 Statistik ...................................................................................................................... 18
7.2 Data fra Udenrigsministeriet ..................................................................................... 19
7.3 Borgerservice interview ............................................................................................. 19
03 /20
Den 25. november 2019 Analyse af Working Holiday-ordningen
UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 45: Evaluering af working holiday-ordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren
2132256_0004.png
1.0 Sammenfatning
1.1 Baggrund for analysen af Working Holiday-ordningen
Danmark har siden 2001 indgået Working Holiday-aftaler med syv lande. Aftalerne
er indgået for at give unge mennesker fra disse lande bedre mulighed for at lære
hinandens kultur og levevis at kende. Formålet er at fremme den gensidige forstå-
else mellem landene. Aftalerne betyder, at unge statsborgere fra et af disse lande
kan få tilladelse til at opholde sig i Danmark i op til ét år. Ligeledes kan danske
statsborgere få tilladelse til at opholde sig i et af disse lande op til ét år. Der er ikke
mulighed for forlængelse af opholdstilladelsen mere end det ene år.
Der er blevet indgået aftaler med følgende lande: Australien (2001), New Zealand
(2002), Canada (2005), Japan (2007), Chile (2008), Sydkorea (2010) og senest Ar-
gentina (2011).
Der gælder forskellige særregler for de forskellige aftaler med landene. Som regel
må en person med tilladelse til Working Holiday arbejde henholdsvis seks og ni
måneder i et ikke-fast arbejde og opholde sig i Schengen-området i op til 180 dage
i løbet af opholdet fordelt på to perioder af 90 dage.
Antallet af tilladelser under Working Holiday-ordningen er steget i de seneste år.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration har derfor udarbejdet en
analyse om ordningen. Formålet med analysen er at undersøge, hvad der bringer
de unge til netop Danmark, hvad de laver, mens de er i Danmark, og hvilke planer
de har, efter de forlader Danmark.
Analysen er baseret på registerdata fra Styrelsen for International Rekruttering og
Integration (herefter SIRI) og et særtræk fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-
kruttering (herefter STAR), registerdata fra Udenrigsministeriet samt 28 interviews
med ansøgere foretaget i SIRI’s borgercenter i København i oktober 2019.
1.2 Sammenfatning af analysen
I 2015 blev der givet 809 tilladelser, mens tallet i 2019 var steget til 2.973, jf. ne-
denstående tabel.
Antal førstegangstilladelser og afslag til Working Holiday i perioden 2015-2019*
2015
2016
2017
2018
2019
Tilladelser
809
1.218
1.533
1.818
2.973
Afslag
18
19
43
47
44
I alt
827
1.237
1.576
1.865
3.017
*) Tallene for 2019 er foreløbige og går til og med 31. oktober 2019
Kilde: Styrelsen for International Rekruttering og Integration
04 /20
Den 25. november 2019 Analyse af Working Holiday-ordningen
UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 45: Evaluering af working holiday-ordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren
2132256_0005.png
Sammenfatning
Hvem er Working Holiday-ansøgerne?
For de 2.973 tilladelser, der er blevet givet i 2019 pr. 31. oktober, tegner sig følgende
billede:
86 pct. er fra Argentina eller Chile
44 pct. er over 28 år
47 pct. er kvinder og 53 pct. mænd
Personer på working holiday arbejder primært i hotel- og restaurationsbranchen
samt rengøring, rejsebureau og anden operationel service
Personer på working holiday arbejder i gennemsnit i Danmark i syv måneder
Hvorfor søger de til Danmark?
Størstedelen af de interviewede siger, at de har overvejet andre lande, inden val-
get falder på Danmark
Størstedelen af de interviewede vælger dog ofte Danmark, fordi det er billigt og
nemt at ansøge
Størstedelen af de interviewede pointerer, at der er gode arbejdsforhold og en del
peger på, at der er mulighed for at spare op og rejse
Få af de interviewede pointerer, at de har hørt, at danskerne er åbne over for folk
fra andre lande og gode til engelsk
Få af de interviewede pointerer, at der er mange fra deres hjemland i Danmark i
forvejen
Hvad vil de lave i Danmark?
De interviewede tilkendegiver alle, at de gerne vil arbejde, mens de er i Danmark
på grund af de høje leveomkostninger, der er i Danmark
Størstedelen af de interviewede vil gerne arbejde i hotel- og restaurationsbran-
chen, fordi det ikke kræver engelskkundskaber og er fleksibelt i forhold til at rejse i
weekenderne
Mange af de interviewede vil gerne arbejde så lang tid som muligt
Størstedelen af de interviewede vil gerne rejse undervejs, f.eks. på korte weekend-
ophold, særligt bliver vesteuropæiske lande nævnt
05 /20
Den 25. november 2019 Analyse af Working Holiday-ordningen
UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 45: Evaluering af working holiday-ordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren
2132256_0006.png
Regelgrundlaget og udviklingen siden 2015
Hvad gør de, efter de har været i
Danmark?
Mange af de interviewede vil som oftest gerne videre til et andet Working Holiday-
land efter endt ophold, gerne Australien og New Zealand
Størstedelen af de interviewede vil ikke tilbage til deres hjemland (Argentina), men
ønsker derimod at rejse så lang tid som muligt under Working Holiday-ordninger,
hvis deres første ophold her i Danmark bliver godt.
2.0 Regelgrundlaget og udviklingen siden 2015
2.1 Regelgrundlaget bag Working Holiday
Working Holiday dækker over en bilateral aftale mellem to lande. Hver aftale har
hver deres grundlag, afhængigt af aftalen.
Formål:
Formålet med opholdet skal primært være at holde ferie i en længere
periode og sekundært at arbejde med henblik på at supplere rejsemidlerne. Man
skal minimum være 18 år, når opholdet påbegyndes, og max. 31 år når ansøgnin-
gen indgives (36 år for statsborgere fra Canada).
Arbejde:
For hvert af de syv lande gælder, at de må arbejde i et ikke-fast job i
enten seks eller ni måneder, afhængig af landets aftale, jf. tabel 1. Forskellen i
den tidsmæssige begrænsning af arbejdsdelen i aftalerne bunder i, at opholdet
oprindeligt var tiltænkt at være lige dele ferie og arbejde. Denne opfattelse er
senere blevet revideret, og de to aftaler, hvor der kan arbejdes i maksimalt ni
måneder, er således indgået senest. Det er ikke afgørende, hvordan arbejdstiden
fordeles, når blot det tilsammen i alt udgør maksimalt henholdsvis seks eller ni
måneder.
Studie:
De må følge et studie- eller uddannelsesforløb af begrænset varighed.
Samtidig har personer med en opholdstilladelse under Working Holiday ret til
danskundervisning med delvis brugerbetaling.
Selvforsørgelse:
Ansøgere skal kunne påvise, at de kan forsørge sig selv, mens de
er i Danmark således, at man skal kunne betale for kost og logi under dele af sit
ophold samt betale en returbillet. Hvor stor en del, man skal dokumentere, at man
kan betale, afhænger af aftalen.
Modsat mange andre ordninger på IR-området er Working Holiday-ordningen ikke
gebyrfinansieret, og man behøver ikke at ansøge online, når man ønsker at søge
Working Holiday. Man kan således gå ind i SIRI’s borgercentre og indgive ansøg-
ningen gratis.
06 /20
Den 25. november 2019 Analyse af Working Holiday-ordningen
UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 45: Evaluering af working holiday-ordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren
2132256_0007.png
Regelgrundlaget og udviklingen siden 2015
Tabel 1: Oversigt over antal måneder, personer på Working Holiday må
være i beskæftigelse under deres ophold i Danmark
Land
Antal måneder i beskæftigelse
Argentina
9 måneder
Sydkorea
9 måneder
Chile
6 måneder
Japan
6 måneder
Canada
6 måneder
New Zealand
6 måneder
Australien
6 måneder
Kilde: Nyidanmark.dk
2.2 Udviklingen på området siden 2015 og karakteristik af personer,
der får en opholdstilladelse
Antallet af tilladelser er steget, siden Danmark indgik de første Working Holiday-
aftaler
i starte af 00’er e.
I 2005 blev der givet 90 tilladelser. Pr. 31. oktober 2019
var tallet steget til 2.973 tilladelser. Dette skal dog ses i sammenhæng med, at
antallet af Working Holiday-aftaler er steget. I 2005 var der tre aftaler, mens det
var steget til syv i 2011.
Antallet af tilladelser under Working Holiday-ordningen er dog også steget siden
2015, selvom der ikke har været en stigning i antallet af aftaler. I 2015 blev der
givet 809 tilladelser, mens tallet i 2019 var steget til 2.973, jf. tabel 2. Samtidig er
antallet af afslag ikke tilsvarende steget i perioden.
Tabel 2: Antal førstegangstilladelser og afslag meddelt til Working Holiday i peri-
oden 2015-2019*
2015
2016
2017
2018
2019
Tilladelser
809
1.218
1.533
1.818
2.973
Afslag
18
19
43
47
44
I alt
827
1.237
1.576
1.865
3.017
*) Tallene for 2019 er foreløbige og går til og med 31. oktober 2019
Kilde: Styrelsen for International Rekruttering og Integration
Udviklingen på området skyldes især et stigende antal statsborgere fra Argentina
og Chile. Mens antallet har været forholdsvis stabilt for de andre grupper (stats-
borgere fra Japan, Sydkorea, Australien, Canada og New Zealand), har der været
en stor stigning i antallet af statsborgere fra disse to nationer. De udgør i dag 86
pct. af alle tilladelser, mens tallet var 52 pct. i 2015. Det gælder dog, at der har
været en stigning i antallet af tilladelser for samtlige grupper af nationaliteter, der
søger under Working Holiday-ordningen fra 2015-2018, jf. tabel 3.
07 /20
Den 25. november 2019 Analyse af Working Holiday-ordningen
UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 45: Evaluering af working holiday-ordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren
2132256_0008.png
Regelgrundlaget og udviklingen siden 2015
Tabel 3: Antal førstegangstilladelser meddelt til Working Holiday i perioden
2015-2019* fordelt på nationalitet
Nationalitet
2015
2016
2017
2018
2019
Argentina
Chile
Japan
Sydkorea
Australien
Canada
New Zealand
Øvrige
I alt
352
72
118
73
109
69
16
0
809
566
163
107
125
141
85
30
1
1218
667
316
128
150
143
105
22
2
1.533
911
374
162
123
123
96
27
2
1.818
1.986
567
154
81
88
76
20
1
2.973
*) Tallene for 2019 er foreløbige og til og med 31. oktober.
Note: Øvrige dækker over tilladelser til personer, hvor de har opnået f.eks. dobbelt statsborger-
skab efterfølgende og fremgår af vores registre med en anden nationalitet end et Working Holi-
day-land.
Kilde: Styrelsen for International Rekruttering og Integration
85 pct. af tilladelser er givet til personer over 24 år, jf. tabel 4. Personer, der får en
tilladelse, er i den forholdsvis ældre ende af gruppen, idet man senest kan ansøge
om Working Holiday inden man fylder 31 år
1
. 44 pct. af tilladelser er således ud-
stedt til en person over 28 år.. Derudover er der en forholdsvis lige kønsfordeling
af tilladelser med 47 pct. kvinder og 53 pct. mænd i 2019, jf. tabel 4.
Tabel 4: Oversigt over aldersfordelingen og kønsfordelingen for tilladelser givet i
2019*
Alder/køn
18-19 år
20-21 år
22-23 år
24-25 år
26-27 år
28-29 år
30-31 år
>31 år
Kvinder
Mænd
I alt
27
17
44
53
54
107
139
137
276
237
281
518
345
369
714
388
403
791
236
274
510
5
8
13
I alt
1430
1543
2973
*) Tallene for 2019 er foreløbige og til og med 31. oktober.
Kilde: Styrelsen for International Rekruttering og Integration
1
Alderen er 35 år for statsborgere fra Canda
08 /20
Den 25. november 2019 Analyse af Working Holiday-ordningen
UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 45: Evaluering af working holiday-ordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren
2132256_0009.png
Før turen til Danmark
Før opholdet
3.0 Før turen til Danmark
3.1 Hvorfor vælger ansøgere Danmark?
Ud fra de kvalitative interviews tegner sig et billede af, at der både er økonomiske,
sociale og kulturelle grunde til at komme til Danmark, jf. tabel 5.
Tabel 5: Oversigt over grunde til at vælge Danmark
Økonomiske grunde
Sociale grunde
En del fortæller, at
Få siger, at de har
lønnen i Danmark er
venner og bekendte i
god i forhold til i hjem-
Danmark. Der er
landet
mange fra hjemlandet
i Danmark
Størstedelen siger, at
det er billigt og let at
ansøge, også set i for-
hold til andre Working
Få siger, at de kom-
Holiday-lande, f.eks.
mer på grund af mu-
New Zealand og Austra- lighederne for at få
lien
venner/eller på grund
En del tilkendegiver, at af en kæreste
man kan spare op un-
dervejs til at rejse vide-
re
Grunde til at søge ophold i Danmark
Kulturelle grunde
En del har hørt fra venner
og bekendte, at danskere
taler godt engelsk og er
åbne
Størstedelen vil gerne
rejse rundt i Europa og
opleve nye kulturer
En del siger, at Danmark
er et land med høj sikker-
hed,
og la det ”fu gerer”
En del har hørt fra venner
og bekendte, at danskere
er søde og venlige
Få vil gerne prøve det
danske kolde vejr
Note: Interviews med Working Holiday-ansøgere
Kilde: Styrelsen for International Rekruttering og Integration.
I forhold til de økonomiske grunde peger ansøgerne på flere forhold. For de ad-
spurgte ansøgere fra Argentina og Chile har der været overvejelser om flere for-
skellige lande, inden beslutningen faldt på Danmark. For størstedelen er Danmark
således ikke deres førsteprioritet, da de i højere grad har haft et ønske om at
komme til lande som Australien, New Zealand og delvis Tyskland. De pågældende
lande har dog enten indført kvoter på antallet af udlændinge, der kan komme til
landet gennem Working Holiday-ordningen (et såkaldt visumloft) og/eller et gebyr
i forbindelse med ansøgningsprocessen. Ifølge få af de adspurgte gør dette forhold
det svært at få en tilladelse.
Størstedelen, særligt statsborgere fra Argentina, fremhæver, at det både er nem-
mere og billigere at søge i Danmark. Det synes således at have en betydning, at
det er gratis at søge i Danmark, om end en del dog fremfører, at de alligevel ville
have søgt, hvis der var et gebyr på mellem 100 og 200 dollars.
Grunden til, at de ikke forventer, at et gebyr ville afholde dem fra at søge i Dan-
mark, er, at en del af ansøgerne opholder sig i et andet land end hjemlandet inden
09 /20
Den 25. november 2019 Analyse af Working Holiday-ordningen
UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 45: Evaluering af working holiday-ordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren
2132256_0010.png
Før turen til Danmark
indrejse i Danmark. Et gebyr på eksempelvis 100-200 dollars er derfor for mange
stadig billigere end at rejse hjem. Få nævner dog, at de ville have valgt et andet
land, hvis det kostede penge at søge i Danmark
2
.
Tallene fra SIRIs sagsbehandlingssystem understøtter det, som ansøgerne fortæl-
ler, nemlig at de ikke søger fra hjemlandet. Af de 2.973 tilladelser, der blev givet
fra den 1. januar til den 31. oktober 2019, var kun få indgivet online eller via en
repræsentation i udlandet. Der er kun blevet indgivet 670 ansøgninger de seneste
fire år, selvom der er blevet udstedt over 5000 tilladelser i samme periode, jf.
tabel 6.
Tabel 6: Antal ansøgere på Danmarks repræsentationer, 2015-2018
Nordamerika
Sydamerika
36
2
0
0
1
1
0
1
41
Australien
Europa
Afrika
Asien
Total
Argentina
Chile
Japan
Sydkorea
Australien
Canada
New Zealand
Øvrige
Total
0
0
0
0
0
0
1
0
1
7
2
97
1
12
2
3
0
124
51
23
5
3
87
2
35
1
207
81
38
15
12
30
13
6
1
196
5
13
0
1
7
75
0
0
101
180
78
117
17
137
93
45
3
670
Kilde: Tal fra AREAL, Udenrigsministeriets sagsbehandlingssystem
I alt er der i perioden fra 2015 til 2018 indgivet 670 ansøgninger via repræsentati-
onerne. Størstedelen af ansøgningerne bliver i stedet indgivet i SIRI’s borgercen-
tre. Samtidig fortæller få af de interviewede statsborgere fra Argentina også, at
de umiddelbart tænker, at det er meget besværligt at søge fra ambassaden i Ar-
gentina. De begrunder dette med, at der er meget lang ventetid på tider til at
indgive en ansøgning samt sagsbehandlingstid, hvorfor de i stedet vælger at ansø-
ge direkte fra Danmark. Derudover er der også et gebyr for at få optaget biometri
på repræsentationerne, hvorimod det er gratis i
SIRI’s
borgercentre. Relativt få
ansøgere fra Argentina har indgivet ansøgning i Argentina, jf. tabel 6. Modsat ty-
der tallene på, at relativt mange ansøgere fra Australien og Canada indgiver an-
søgning i henholdsvis Australien og Nordamerika.
I forhold til de sociale grunde fortæller mange af de adspurgte, at de har fået de-
stinationen anbefalet af andre på sociale medier f.eks. Facebook. Størstedelen
peger på, at de har fået det anbefalet af venner og bekendte, der selv har været
eller er i Danmark på en Working Holiday-tilladelse. Samtidig er der også få, der
har en kæreste i Danmark, som ønsker at rejse til Danmark for at være sammen
med dem.
2
I Norge og Sverige er der et gebyr for at ansøge om en Working Holiday-tilladelse.
10 /20
Den 25. november 2019 Analyse af Working Holiday-ordningen
UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 45: Evaluering af working holiday-ordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren
2132256_0011.png
I Danmark: Forventninger til landet og deres planer under opholdet
Sluttelig nævner interviewpersonerne også en række kulturelle forhold, som har
haft betydning for, at de vælger Danmark. En del nævner blandt andet, at de dan-
ske forhold er gode, og at Danmark er et sikkert land at bo og færdes i, og mange
at der er gode muligheder for at få et godt betalt job med gode arbejdsforhold. En
kvinde nævnte blandt andet, at Danmark er et sikkert land for kvinder at færdes i.
Samtidig har en del fået fortalt, at danskerne er respektfulde over for fremmede,
og få siger, at de er gode til engelsk, hvilket er en fordel i forhold til andre europæ-
iske lande. Endvidere nævner få,
at de ø sker at opleve ”da sk vejr” og rejse ru dt
i Europa, mens de opholder sig i Danmark.
3.2 Vejledning om Danmark
For statsborgere fra Argentina og Chile er der et stort netværk både uden for
Danmark og i Danmark til at hjælpe med spørgsmål. Således er der store grupper
på Facebook og Whatsapp, hvor man kan stille og få svar på spørgsmål. Det er
størstedelen, der forbereder deres tur til Danmark gennem disse netværk på so-
ciale medier og får gode råd om turen. Størstedelen af de interviewede fortæller
også, at de har fået deres informationer om Working Holiday-ordningen gennem
hjemmesider som Facebook eller Whatsapp. Den viden, de har fået på sociale
medier, har haft direkte betydning for, at de har søgt i Danmark.
Den danske ambassade i Argentina oplever, at ambassaden nogle gange aktivt
skriver på Facebook, hvis de oplever, at aktuelle regler bliver fortolket forkert. Ud
fra interviewdata virker få ansøgere også usikre på reglerne, fordi de har fået vi-
den gennem sociale medier og gennem andre. Således var der særligt usikkerhe-
der om f.eks. muligheder for uddannelse og undervisning under opholdet
3
.
Derudover fortæller få af de interviewede fra Argentina, at de anvendte en særlig
hjemmeside, som har en oversigt over alle lande, som Argentina har en Working
Holiday-aftale med for at vurdere, hvilket land de skal vælge.
Under opholdet
4.0 I Danmark: Forventninger til landet og de-
res planer under opholdet
I det følgende beskrives ansøgernes forventninger til opholdet i Danmark i forhold
til de tre komponenter, der udgør Working Holiday, nemlig arbejde, uddannelse
og muligheden for at rejse.
Indledningsvis beskrives ansøgernes forventninger til opholdet i Danmark som
helhed. De interviewede ansøgere har både positive og negative forventninger
hertil, jf. tabel 7.
3
SIRI har også hørt om eksempler fra statsborgere fra Japan om, at man kan opholde sig længe-
re tid i Danmark, såfremt man bliver selvstændig.
11 /20
Den 25. november 2019 Analyse af Working Holiday-ordningen
UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 45: Evaluering af working holiday-ordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren
2132256_0012.png
I Danmark: Forventninger til landet og deres planer under opholdet
Tabel 7: Oversigt over ansøgernes forventninger til opholdet i Danmark
Positive forventninger
Negative forventninger
Forventer, at det bliver let, fordi
Kan ikke selv tale engelsk (både
danskere taler godt engelsk og er statsborgere fra Argentina og Chile)
gode til at hjælpe
og forventer derfor, at det kan være
svært at kommunikere og forstå
kulturen
Ser frem til at opleve det kolde
Sproget kan blive en udfordring ge-
vejr og en helt anden kultur end
nerelt
den argentinske
Man kan få en god løn og et godt Det er generelt svært at finde en
arbejde
lejlighed i København og få CPR
En kultur med en god velfærds-
Det kan blive svært at få nye be-
stat og høj sikkerhed generelt
kendtskaber og komme til nyt land
alene
Let at finde bolig, fordi der er et
stort netværk af spansktalende,
som kan hjælpe med lejlighed og
det praktiske
Note: Interviews med Working Holiday-ansøgere
Kilde: Styrelsen for International Rekruttering og Integration.
Størstedelen af de interviewede ansøgere fremhæver det positive ved Danmark
som destination, eksempelvis muligheden for at opleve en anderledes kultur, de
gode arbejdsmuligheder og arbejdsforhold samt danskernes hjælpsomhed og
gode engelskkundskaber. En del har flere bekymringer omkring opholdet, der
særligt omhandler sproglige vanskeligheder, problemer med at finde bolig samt
udfordringer ved at rejse alene til et nyt land, hvor man ikke kender nogen. Det er
dog primært de positive udfordringer, som vægter højest, når man taler med an-
søgere, der søger om en Working Holiday-tilladelse.
4.1 Beskæftigelse i forbindelse med opholdet
Alle ansøgere, der er blevet interviewet, tilkendegiver, at de ønsker at arbejde
under opholdet i højere eller lavere grad. Dette skyldes de høje leveomkostninger
i Danmark, ønsket om at rejse rundt i Europa samt ønsket om at spare op under
opholdet.
Antallet af beskæftigede udlændinge på Working Holiday-ordningen er steget de
seneste år, jf. figur 1. Antallet af beskæftigede er steget fra 702 i 2017 til 1.566 i
2018, hvilket også hænger sammen med et øget antal tilladelser på Working Holi-
day-ordningen de seneste år. Det understøtter resultatet fra de kvalitative inter-
view.
12 /20
Oplevelser af forventninger
Den 25. november 2019 Analyse af Working Holiday-ordningen
UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 45: Evaluering af working holiday-ordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren
2132256_0013.png
I Danmark: Forventninger til landet og deres planer under opholdet
Figur 1: Antal beskæftigede personer under Working Holiday-ordningen fra
2016-2018
2000
1500
1000
500
0
2016
2017
2018
Kilde: Særtræk fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
702
1114
1566
Størstedelen af de personer, der arbejder under Working Holiday-ordningen, ar-
bejder enten i hotel- og restaurationsbranchen eller rejsebureauer, rengøring eller
anden operationel service, jf. figur 2
4
.
Figur 2: Top 10 brancher for personer på Working Holiday fra 2016-2018
2.500
Øvrige brancher
Ukendt
2.000
Undervisning
Videnservice
1.500
Industri
Sundhed og socialvæsen
1.000
Information og kommunikation
Transport
Kultur og fritid
500
Handel
Rejsebureauer, rengøring og anden
operationel service
0
2016
2017
2018
Hoteller og restauranter
Note: Da en Working Holiday-tilladelse ikke er stedfæstet til et bestemt job, er det totale antal i hver
branche (som vist i figuren, henholdsvis 1022 i 2016, 1640 i 2017 og 2316 i 2018) ikke lig det totale antal
personer med en Working Holiday-tilladelse, der er beskæftiget i perioden (702 i 2016, 1114 i 2017 og
1566 i 2018), da én person kan arbejde i flere brancher og dermed indgå flere gange.
Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Personer indgår flere gange i opgørelsen over antal beskæftigede i forskellige
brancher. Det vil sige, at der vil være nogle, der både arbejder i hotel- og restaura-
tionsbranchen og i en anden branche. Dette stemmer overens med aftalerne, da
man ikke må arbejde i fast arbejde under ens Working Holiday-ophold. Det er
derfor forventeligt, at man skifter job i løbet af sin tid i Danmark.
4
Der er der en stor gruppe, der arbejder i en ukendt branche. Hvad der er grunden til dette er
usikkert. Det er et krav, at man skal registrere en virksomhed under branche, hvorfor det ikke
bør være muligt at få registeret sin løn under ukendt branche ifølge Erhvervsministeriet.
13 /20
Den 25. november 2019 Analyse af Working Holiday-ordningen
UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 45: Evaluering af working holiday-ordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren
2132256_0014.png
I Danmark: Forventninger til landet og deres planer under opholdet
Figur 3: Oversigt over nationalitetsfordelingen på brancherne rejsebureau,
rengøring og anden operationel service samt hotel- og restaurationsbranchen i
2018
900
800
700
600
500
400
300
200
100
0
Rejsebureauer, rengøring og anden
operationel service
Argentina
Japan
Australien
New Zealand
Hotel og restaurationsbranchen
Canada
Sydkorea
Chile
Note: Øvrige brancher er ekskluderet.
Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Ses der nærmere på de specifikke nationaliteter inden for de to største brancher,
er det særligt statsborgere fra Argentina, der er repræsenteret. Ud af de 778, der
arbejder på hoteller og restauranter, udgør argentinere hele 61 pct., mens grup-
pen udgør 60 pct. af de 609, der arbejder inden for rejsebureauer, rengøring og
anden operationel service, jf. figur 3. Dette stemmer dog overens med, at største-
delen af Working Holiday-ansøgerne er fra Argentina, jf. afsnit 3.
Størstedelen af de adspurgte statsborgere fra Argentina og Chile påtænker at søge
jobs på hoteller og restauranter eller inden for rengørings- eller byggebranchen,
hvilket understøtter ovenstående. I forlængelse heraf er det væsentligt at gøre
opmærksom på, at det kun er få ansøgere, heriblandt ansøgeren fra Australien,
der har planer om at søge et job, der er relevant i forhold til deres uddannelse.
Fælles for en del ansøgere fra Chile og Argentina er, at de udtrykker en villighed til
at tage stort set et hvilket som helst job. De fremhæver netop, at alle jobs er godt
betalt med gode arbejdsforhold sammenlignet med deres hjemland. En ansøger
angav f.eks., at det var en væsentlig forbedring at få løn og pension, hvilket ikke
var tilfældet i Argentina. For få ansøgere er det desuden vigtigt, at jobbet er flek-
sibelt. Herved har de mulighed for at rejse samtidig med, at få ønsker et job, hvor
det ikke er nødvendigt at tale engelsk på grund af mangelfulde engelskkundska-
ber.
14 /20
Den 25. november 2019 Analyse af Working Holiday-ordningen
UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 45: Evaluering af working holiday-ordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren
2132256_0015.png
I Danmark: Forventninger til landet og deres planer under opholdet
Der vurderes således at være en overensstemmelse mellem de jobs, ansøgerne
påtænker at søge i forbindelse med ansøgningsprocessen og de jobs, de ender
med at få. En årsag hertil kan være, at størstedelen fra både Argentina og Chile
hovedsageligt får deres viden omkring Working Holiday-ordningen via diverse
Facebook-grupper, hvor de således kan udveksle erfaringer mv. En statsborger fra
Chile nævnte eksempelvis, at hun havde fået anbefalet at søge jobs inden for ren-
gøringsbranchen, for eksempel Happy Helper, hvis hun havde svært ved at tale
engelsk. Desuden havde få ansøgere fået anbefalet at bruge Wolt (en udbring-
ningskæde) og Happy Helper, når de skulle søge job. Undersøgelsen viser, at dette
er et generelt fænomen blandt ansøgere fra Argentina og Chile.
Personer med en tilladelse under Working Holiday-ordningen må arbejde enten
seks eller ni måneder. Personer fra Argentina, Chile og Sydkorea arbejder i længst
tid, mens de er i Danmark, mens personer fra Canada og New Zealand arbejder i
kortest tid. I gennemsnit arbejdede en person på Working Holiday-ordningen 6,98
måneder i 2018, jf. figur 4
5
.
Figur 4: Gennemsnitlige antal måneder i beskæftigelse blandt personer med en
tilladelse på Working Holiday-ordningen i 2018
8
7
6
5
4
3
2
1
0
Argentina
Australien
Canada
Chile
Japan
New
Zealand
Sydkorea
Øvrige
2018
Gennemsnit
Kilde: Særtræk fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Mange af ansøgerne fortæller også, at de ønsker at arbejde så lang tid som muligt,
men at de også ønsker at rejse sideløbende med, at de arbejder. F.eks. nævner
størstedelen at de gerne vil tage ud og rejse til andre europæiske lande f.eks. i
weekenderne. Det virker således til, at de har tænkt sig at udnytte mulighederne
for både at arbejde og rejse, mens de er i Danmark.
4.2 Undervisning
Det er muligt for personer under Working Holiday-ordningen at tage kortere kur-
ser og uddannelse undervejs i deres ophold. Det betyder, at de kan tage sprogkur-
ser eller kortere ophold på f.eks. højskoler. SIRI ved af erfaring, at særligt japanske
statsborgere har anvendt muligheden for at gå på højskole.
5
Registreringerne er baseret på, hvor mange kalendermåneder man har arbejdet i Danmark,
hvorfor der kan være personer, der har arbejdet længere end de tilladelte seks og ni måneder.
15 /20
Den 25. november 2019 Analyse af Working Holiday-ordningen
UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 45: Evaluering af working holiday-ordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren
2132256_0016.png
Rejsemønstre og planer for fremtiden for Working Holiday-ansøgere
Få af de interviewede Working Holiday-ansøgere vidste ikke, at det var muligt at
tage sprogkurser. Undervejs i interviewforløbet fortalte de, at de troede, at det
ikke var muligt at deltage i undervisning i Danmark. Generelt virker det til, at der
er usikkerhed om reglerne i forhold til, hvilke kurser de må tage. Selvom det frem-
går af deres tilladelse, hvilke kurser de må tage samt nyidanmark.dk, er det ikke
noget, som ansøgerne giver udtryk for at være en kilde til information. Det kan
dog også skyldes, at de endnu ikke havde fået deres tilladelse, da SIRI interviewe-
de dem. Størstedelen fortalte dog, at de gerne vil tage et kursus i både dansk og
engelsk hvis muligt, men at det afhænger af både beskæftigelse og rejseplaner i
løbet af deres tid i Danmark. Generelt pegede størstedelen af de interviewede på,
at de gerne vil lære både sprog og kultur undervejs. Der var dog også få, der sag-
de, at de ikke ønsker at lære mere, men at de hellere vil ud og rejse.
4.3 Rejseplaner
Selvom der er mange personer på Working Holiday-ordningen, der arbejder un-
dervejs i forløbet, lægger størstedelen af de adspurgte vægt på, at de ønsker at
rejse undervejs, f.eks. i weekenderne i de perioder, de arbejder. De peger på stort
set alle vesteuropæiske lande, herunder Italien, Spanien, Tyskland samt Norge og
Sverige, som ønskede rejsedestinationer. Generelt er rejseaspektet vigtigt for
interviewpersonerne, og ønsket om at opleve verden og særligt Europa fylder
meget i deres bevidsthed. En del af dem fremhævede netop muligheden for at
rejse, når man er ung, hvorfor de ønsker at tage et par år på Working Holiday-
ordningen i bl.a. Europa og rejse rundt undervejs. Størstedelen forventer ligeledes
at anvende det fulde år til både at rejse og arbejde i Danmark, frem for f.eks. at
tage et halvt års Working Holiday-ophold og derefter at tage tilbage.
Efter opholdet
5.0 Rejsemønstre og planer for fremtiden for
Working Holiday-ansøgere
Efter endt ophold skal man forlade Danmark. Det er dog SIRI’s opfattelse efter
interviews med ansøgere, at størstedelen overvejer at søge videre til andre Wor-
king Holiday-lande, særligt i Europa eller Australien.
Få siger direkte, at de er kommet til Danmark, fordi det ikke har været muligt at få
en opholdstilladelse i hverken Australien eller New Zealand. For mange af ansø-
gerne har de også overvejet Australien og New Zealand inden de rejste til Dan-
mark. Nogle af disse har dog planer om at udforske muligheden for ophold i disse
to lande efter Danmark.
Der er mange lande i spil for statsborgere fra Argentina og Chile, idet Argentina
har en Working Holiday-aftale med bl.a. følgende lande: Tyskland, Schweiz, Norge,
Sverige, Frankrig, Irland, New Zealand og Australien. Det er således størstedelen af
de interviewede, der ønsker at søge videre til et nyt Working Holiday-land efter
udløbet af tilladelsen i Danmark. Særligt pegede de også på, at det er muligt at
16 /20
Den 25. november 2019 Analyse af Working Holiday-ordningen
UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 45: Evaluering af working holiday-ordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren
2132256_0017.png
Kontrol af Working Holiday-ordningen
spare op i Danmark, hvorefter man kan rejse videre og anvende opsparingen i et
andet land.
Ge erelt virker det til at være relativt or alt at ”hoppe” elle
Working Holiday-lande. En del personer både fra Australien, Argentina og Chile
har anvendt Working Holiday-ordningen i et andet land. Det tyder på, at ansøgere
generelt har erfaring med at søge flere Working Holiday-ophold, da de ansøger om
dansk Working Holiday-tilladelse fra f.eks. London eller Sydney, hvor både Argen-
tina og Chile har Working Holiday-aftaler, jf. tabel 8.
Endvidere pegede få statsborgere fra Argentina på, at Irland er attraktivt, fordi
nogle nationaliteter kan få en opholdstilladelse, efter man er blevet 31 år. Derud-
over nævnte få, at de ville forsøge at få statsborgerskab i Italien og derefter blive i
Europa under EU-reglerne om fri bevægelighed.
Tabel 8: Ansøgernes grunde til hhv. at rejse videre og rejse hjem
Begrundelser for at fortsætte på
Begrundelser for at rejse hjem efter
andre Working Holiday-ordninger
endt Working Holiday-ophold
Hjemlandet er usikkert, og de vil der- De savner hjemlandet og deres famili-
for ikke tilbage igen. Dette skyldes er.
blandt andet den økonomiske situati-
on i hjemlandet, fortæller en del
Hvis opholdet i Danmark går godt, Personlige forhold, såsom familien,
kunne de godt finde på at rejse videre bringer dem tilbage til hjemlandet.
og udnytte det, mens de kan, siger
størstedelen
Vil gerne til et andet Working Holiday- Bliver nødt til at tage tilbage pga. al-
land, f.eks. Tyskland, New Zealand dersbegrænsningen.
eller Australien og opleve verden.
Få har planer om at få statsborger- Rejser hjem for en kortere periode for
skab i Italien.
derefter at søge til et nyt Working Ho-
liday-land.
Note: Interviews med Working Holiday-ansøgere
Kilde: Styrelsen for International Rekruttering og Integration.
En særlig grund til, at de ønsker at rejse, skyldes forholdene i hjemlandet, særligt i
Argentina og Chile. Spurgt ind til dette pegede mange på, at de uroligheder, der er
i Argentina på nuværende tidspunkt, er grunden til, de ønsker at blive i Europa.
Det gælder både en økonomisk ustabil situation, hvor mange mister deres arbej-
de, samt usikkerhed og utryghed generelt, som gør, at de unge tager til Europa.
Samtidig ser en del af dem en værdi i at kunne rejse rundt i Europa i en længere
periode. For mange er det ligefrem en drøm at rejse rundt i Europa. Der er stør-
stedelen, der fortæller, at de først vil tilbage til Argentina om nogle år eller i for-
bindelse med en kort ferie i hjemlandet.
6.0 Kontrol af Working Holiday-ordningen
Som led i administrationen af opholdsordningerne på erhvervs- og studieområdet
arbejder SIRI med kontrol for at forebygge og bekæmpe brud på reglerne. Der
foretages bl.a. kontrol af, om der arbejdes i strid med betingelser for opholds- og
arbejdstilladelser eller uden fornøden tilladelse, f.eks. efter udløb af tilladelsen.
17 /20
Den 25. november 2019 Analyse af Working Holiday-ordningen
UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 45: Evaluering af working holiday-ordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren
2132256_0018.png
Metode
Det sker primært ved at registersamkøre oplysninger fra eget sagsbehandlingssy-
stem med især indkomstregistret for at kontrollere indberettede oplysninger om
f.eks. løn. Det er ikke muligt at kontrollere selvstændig virksomhed, da disse op-
lysninger af tekniske grunde ikke optræder i indkomstregistret.
SIRI foretager endvidere særlige kontrolindsatser, som håndterer systematiske og
bevidste omgåelser af opholdsordningerne. Her anvendes kombinationer af kon-
trolmetoder, f.eks. myndighedssamarbejde, kontrolaktioner, analyse og sagsbe-
handling. Disse indsatser bruges i grupper af sager med fokus på overtrædelser af
grov karakter, f.eks. menneskehandel til tvangsarbejde eller anden systematisk
udnyttelse af sårbare mennesker.
7.0 Metode
Data anvendt i denne rapport består for det første af registerdata fra Styrelsen for
International Rekruttering og Integrations eget journaliserings- og sagsbehand-
lingssystem EstherH samt jobindsats.dk. For det andet indeholder rapporten inter-
views med ansøgere under Working Holiday-ordningen, der indgav ansøgning i
SIRIs borgercenter i oktober 2019, samt den danske ambassade i Argentina.
7.1 Statistik
Tabellerne over ansøgninger og afgørelser om opholdstilladelse er baseret på data
fra SIRI, og de er udarbejdet på baggrund af registreringer i ESDH-systemet (Es-
therH), som er udlændingemyndighedernes elektroniske sagsbehandlings- og
journaliseringssystem.
Generelt bemærkes, at de statistiske oplysninger vedr. ansøgninger og afgørelser
er behæftet med usikkerhed, da udlændingesystemerne er opbygget som journa-
liserings- og sagsstyringssystemer og ikke som egentlige statistiksystemer.
Tabellerne under de enkelte opholdsordninger indeholder kun tal for førstegangs-
ansøgninger
ikke forlængelser. Afgørelserne er baseret på kalenderopgørelser
og viser, hvor mange afgørelser der er truffet i en given periode. Det betyder, at
ansøgningstal kan afvige fra afgørelsestal, dels fordi et antal ansøgninger frafaldes
og afvises mv., dels fordi ansøgninger indgivet i et bestemt år kan være behandlet
i efterfølgende år. Det bemærkes desuden, at der er tale om antal ansøgninger
hhv. afgørelser og ikke personer, og der kan være tale om dobbelttællinger, dvs. at
en udlænding kan have fået mere end én afgørelse samme år. Det er således ikke
udtryk for indvandringen på Working Holiday-ordningen i Danmark.
Opgørelserne over beskæftigede og fuldtidsbeskæftigede personer er baseret på
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings (STAR) træk fra bl.a. indkomstregi-
stret (eIndkomst) koblet med afgørelser om opholdstilladelser. Denne kobling
anvendes også i jobindsats.dk. Opgørelserne er baseret på indberetninger til eInd-
komst af almindelig lønindkomst, inkl. fri kost og logi, fri bil, fri telefon mv. Pension
og indkomst udbetalt i udlandet indgår ikke. Samme lønbegreb anvendes endvide-
re ved opgørelse af lønniveauer og branchefordeling.
18 /20
Den 25. november 2019 Analyse af Working Holiday-ordningen
UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 45: Evaluering af working holiday-ordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren
2132256_0019.png
Metode
En beskæftiget person er en person, for hvem der ifølge e-indkomst er indberettet
lønindkomst inden for året. Det kan være indkomster fra både kortere og længere
ansættelsesforhold. En fuldtidsbeskæftiget person svarer til beskæftigelse i 37
timer om ugen for hele året. Personer, der er beskæftiget i færre timer eller i kor-
tere perioder, summeres op for at få et samlet beskæftigelsesbidrag.
Fra jobindsats.dk er der også hentet data til beregning af andelene af beskæftige-
de personer i forskellige brancher. Fordelingen på brancher er baseret på omreg-
ning til fuldtidsbeskæftigede personer for at undgå dobbelttællinger. I beregnin-
gerne indgår alle med indkomst og ophold efter den enkelte ordning uanset antal-
let af månedsindberetninger, ligesom samme person kan indgå i flere brancher.
Opgørelsen kan afvige fra andre opgørelser pga. skift i metode.
Fra STAR er der desuden indhentet oplysninger om gennemsnitlig antal måneder i
beskæftigelse blandt personer på Working Holiday-ordningen. Det gennemsnitlige
antal måneder med lønindberetning er beregnet med udgangspunkt i det år, hvor
personen første gang optræder med en lønindberetning (under ophold på Wor-
king Holiday-ordningen). Gennemsnitstallet for 2016 er således beregnet på bag-
grund af alle personer, der for første gang optræder med lønindberetning i 2016.
Og der er optalt lønindberetninger, uanset om disse går ind i 2017. Huller imellem
indberetninger er ikke medtalt. Hvis en person har lønindberetning i 2017, men
har haft en tidligere lønindberetning i 2016, tæller personer således med i 2016-
gennemsnittet og ikke i 2017-gennemsnittet. Ift. 2018-tallet bemærkes, at STAR
har data til og med juli 2019. Der kan i princippet være personer, der har første
lønindberetning i december 2018 og som evt. har lønindberetninger efter juli
2019.
Tabeller og figurer i det ovenstående er udarbejdet ud fra ovennævnte datagrund-
lag og metoder, medmindre andet fremgår.
7.2 Data fra Udenrigsministeriet
Derudover har SIRI indhentet oplysninger om antal ansøgninger indgivet på de
danske ambassader og repræsentationer i udlandet via Udenrigsministeriets sags-
behandlingssystem AREAL. Her har SIRI indhentet oplysninger om, hvor der er
indgivet ansøgninger om Working Holiday-tilladelser, samt hvor de har indgivet
deres ansøgning.
Derudover har SIRI interviewet den danske ambassade i Argentina om deres erfa-
ringer med ordningen til brug for udarbejdelsen af interviewguiden. Det har ikke
været muligt at få interview med de andre danske repræsentationer, da mange af
repræsentationerne ikke har meget kontakt med personer, der ansøger om tilla-
delse under Working Holiday-ordningen.
7.3 Borgerservice interview
Der er blevet interviewet 28 personer i forbindelse med analysen i SIRIs borger-
center i København i oktober 2019. Hovedparten af ansøgerne kommer fra Argen-
tina eller Chile, samt en enkelt ansøger fra Australien. Nogle af personerne har
allerede en tilladelse og er f.eks. kommet for at hjælpe en anden ansøger med at
ansøge. Andre er ansøgere, der lige har søgt om en opholdstilladelse under Wor-
king Holiday-ordningen. Alle personer er blevet spurgt, om de ønsker at deltage og
19 /20
Den 25. november 2019 Analyse af Working Holiday-ordningen
UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 45: Evaluering af working holiday-ordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren
2132256_0020.png
Metode
er informeret om, at analysen ikke vil påvirke deres mulighed for at opnå en op-
holdstilladelse i Danmark. Interviewene er foretaget anonymt.
Størstedelen af de interviewede var statsborgere fra Argentina, mens der er fore-
taget enkle interviews med personer fra andre Working Holiday-lande. Dette skyl-
des, at statsborgere fra Argentina udgør den største gruppe ansøgere af Working
Holiday-tilladelser. Det har desværre ikke været muligt at få interviews med andre
nationaliteter, da det har været afhængigt af, hvor personerne ansøger fra. Det er
SIRI’s vurdering, at både statsborgere fra Australien, New Zealand, Japan og Syd-
korea sjældent indgiver ansøgning i borgercenteret, men i stedet indgiver online
og får optaget biometri et andet sted. SIRI forsøgte i denne forbindelse at få inter-
view med repræsentationerne for at høre om deres erfaringer om Working Holi-
day-ordningen. Mange af repræsentationerne kunne ikke udtale sig, fordi de sjæl-
dent er i kontakt med ansøgerne, da denne del er outsourcet. Det betyder, at
såfremt analysen skulle have været repræsentativ, skulle der have været inter-
views fra Sydkorea, Canada, New Zealand og Japan, hvilket ikke har været muligt.
Der er blevet foretaget semi-strukturerede interviews, hvor det har været muligt
at afdække eventuelle øvrige forhold. Dette skyldtes, at SIRI inden interviewpro-
cessen havde nogle eksisterende antagelser vedr. deres motivationer for at være
her. Samtidig er nogle spørgsmål blevet fravalgt i processen, hvis det gav mening,
f.eks. fordi der allerede var blevet svaret på spørgsmålet.
Interviewguiden var baseret på allerede eksisterende viden om, hvad der motive-
rer personer til at søge en Working Holiday-tilladelse, samt et interview med den
danske ambassade i Argentina om, hvorfor personer ansøger på Working Holiday-
ordningen.
6
De fleste interviews blev foretaget med tolk, der kunne oversætte fra engelsk til
spansk. Dette skyldtes, at det er SIRIs erfaring, at rigtig mange af ansøgerne fra
Sydamerika ikke taler godt engelsk. Undervejs blev svarene noteret på et svarark.
Der er blevet interviewet 14 kvinder og 14 mænd, som fordeler sig ud over fem
statsborgere fra Chile, en statsborger fra Australien samt 22 fra Argentina. Uddan-
nelsesbaggrunden var blandet. Mange studerende var ikke færdige med deres
studier. En del havde en kort eller længere videregående uddannelse. Endelig var
nogle uden uddannelse. Deres forældres uddannelse var i overvejende grad enten
faglært eller en kort videregående uddannelse, og flere af personerne havde for-
ældre, der var pensioneret, på offentlige ydelser og/eller arbejdsløse.
Interviewene er efterfølgende blevet kodet med henblik på at gruppere ansøger-
nes svar. Forud for kodningen blev der, med udgangspunkt i interviewguiden,
opstillet en kodebog. Såfremt blot én eller samtlige 28 ansøgere har udtalt sig om
det pågældende, fremgår dette. Hvis flere ansøgere har nævnt noget, omtales det
således i rapporten: få (2-7 ansøgere), en del/mange (8-18 ansøgere) eller største-
delen (19-27 ansøgere). For at sikre en høj reliabilitet er interviewene kodet af to
kodere.
6
Det har ikke været muligt at få interview med andre repræsentationer, da repræsentationerne
tilkendegiver, at de har meget lidt kontakt med personer, der søger om ophold- og arbejdstilla-
delse under Working Holiday-ordningen i Danmark
.
20 /20
Den 25. november 2019 Analyse af Working Holiday-ordningen