UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 44: Analyse af kvinder i Integrationsgrunduddannelsen (IGU), fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
UUI Alm.del Bilag 44
Offentligt

Ny i Integrationsgrunduddannelsen (IGU):

Fokus på kvinder

Efterår 2019

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 44: Analyse af kvinder i Integrationsgrunduddannelsen (IGU), fra udlændinge- og integrationsministeren

Opsummering



Ca. 700 kvinder har været registreret i et IGU-forløb i perioden juli 2016-juni 2019.

3 ud af 4 kvinder har oprindelse i Syrien eller Eritrea. Den største gruppe af kvinder er fra Syrien.

Halvdelen af kvinder i IGU er over 30 år, og blandt de nye kvindelige IGU-ansatte er andelen med længere op-

holdstid i Danmark steget.

I den første tid efter etableringen af IGU var andelen af kvinder blandt nye IGU-ansatte lav. Kvinderne var derfor

underrepræsenterede i forhold til deres andel af IGU-målgruppen. De seneste tal viser, at dette gab mellem an-

delen af nye kvindelige IGU-ansatte og kvinder i IGU-målgruppen nu er ved at lukke sig.

Kvinder, som har haft svagere forudsætninger for at lære dansk og går på Danskuddannelse 1, begynder at fylde

mere blandt nye kvindelige IGU-ansatte. Kvindelige IGU-ansatte på Danskuddannelse 1 er som regel nået længe-

re i deres danskundervisningsforløb eller har afsluttet det i forhold til de kvindelige IGU-ansatte på Danskuddan-

nelse 2 og 3.

3 ud af 4 kvinder i IGU har børn. Mens IGU-kvinderne uden børn er overrepræsenterede i forhold til IGU-

målgruppen, er andelen af kvindelige IGU-ansatte med få børn (1-2 børn) lavere end den tilsvarende andel af

kvinder i IGU-målgruppen. Samtidig er det værd at bemærke, at der ikke observeres et gab mellem kvinder med

3 børn og derover.

1 ud af 5 kvinder i IGU er enlige

–

både med og uden hjemmeboende børn. Mens enlige uden hjemmeboende

børn er overrepræsenterede i IGU, er enlige med børn underrepræsenterede.



Datagrundlag og afgrænsning

Analysen bygger på registerdata fra Dan-

marks Statistik, Styrelsen for International

Rekruttering og Integration (SIRI) og Be-

skæftigelsesministeriets DREAM-database.

Det er kun kvinder, der er registreret af SIRI

med mindst ét IGU-forløb (også dem, der

har afbrudt eller aldrig har påbegyndt et

IGU-forløb), der indgår i analysen. De omta-

les i analysen som IGU-ansatte.

Analysen er deskriptiv og omfatter perioden

1. kvartal 2017-2. kvartal 2019. Den fokuse-

rer på kvindernes karakteristika på det tids-

punkt, hvor de skulle have været påbegyndt

i IGU-forløb ifølge den indberettede aftale.

Det er ikke er et krav, at afbrudte og afslut-

tede IGU-forløb skal indberettes. Derfor

findes der pt. ikke et tilstrækkeligt data-

grundlag for afgang fra IGU. Derfor belyser

analysen ikke afgang fra IGU.

FAKTA: OM INTEGRATIONSGRUNDDUDDANNELSEN (IGU)

›

Uddannelsen er rettet mod flygtninge og familiesammenførte til

flygtninge, som er fyldt 18 år og er under 40 år, når IGU-forløbet

påbegyndes

Et IGU-forløb varer i alt to år og omfatter en praktikdel og en skole-

del.

Skoledelen har en varighed af 20 uger og består af danskuddannel-

se og almen faglig opkvalificering.

Praktikdelen aflønnes med elevløn, som er fastsat efter de er-

hvervsgrunduddannelseslønsatser, svarende til elevlønssatser, der

følger af en kollektiv overenskomst på det pågældende faglige om-

råde, der er gældende på virksomheden.

Skoleuddannelsen finansieres af det offentlige, og kursisten modta-

ger i skoleperioden uddannelsesgodtgørelse omtrent på niveau

med integrationsydelse, som udbetales af kommunerne.

Til private virksomheder, der har ansat en udlænding i et IGU-

forløb, udbetaler staten en bonus på 20.000 kr. efter 6 måneder og

yderligere 20.000 kr., efter to års ansættelse.

›

02 / 09

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 44: Analyse af kvinder i Integrationsgrunduddannelsen (IGU), fra udlændinge- og integrationsministeren

Fremgang i IGU-aftaler

I perioden juli 2016-august 2019 er der registreret 2.246 IGU-aftaler,

jf. figur 1.

Antallet af registrerede nye IGU-forløb var størst i 2017, hvor der blev indgået knap 100 aftaler pr. måned, dog pri-

mært med mænd. I 2019 er der gennemsnitligt indgået 50 aftaler pr. måned, og kønsfordelingen har været mere lige.

Figur 1: Antal registrerede IGU-forløb, juli 2016-august 2019.

160

140

120

100

juli

august

september

oktober

november

december

januar

februar

marts

april

maj

juni

juli

august

september

oktober

november

december

januar

februar

marts

april

maj

juni

juli

august

september

oktober

november

december

januar

februar

marts

april

maj

juni

juli

august

2016

2017

Mænd

Kilde: Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI).

2018

Kvinder

2019

Andelen af kvinder i IGU stiger, og gabet til andelen af kvinder i IGU-målgruppen er på vej mod 0

Lidt over 700 kvinder har været registreret med en IGU-aftale i perio-

den juli 2016-juni 2019,

jf. figur 2.

Der var meget få kvinder, som begyndte i IGU i 2016. Analysen ser

derfor på de kvinder og mænd, som ifølge deres IGU-aftale skulle

have påbegyndt IGU fra og med 2017 og frem til juni 2017. Hvis en

kvinde har været registreret med flere IGU-forløb, indgår kun det

seneste IGU-forløb i analysen.

Andelen af kvinder blandt nye IGU-ansatte er mere end tredoblet fra

1. kvartal 2017 til 2. kvartal 2019: I 1. kvartal 2017 var 18 pct. af de

IGU-ansatte kvinder. I 1. kvartal 2019 var den tilsvarende andel 52

pct., mens andelen i 2. kvartal 2019 var 56 pct.,

jf. figur 3.

Kvinders andel af målgruppen for IGU er ligeledes steget, men mindre

end deres andel af nye IGU-ansatte. Gabet mellem kvinders andel af

nye IGU-ansatte og andel af IGU-målgruppen er dermed på vej mod 0:

I 1. kvartal 2017 udgjorde dette gab 26 pct.point. 2 år senere er gabet

3 pct.point.

Ses der på samtlige IGU-ansatte, er kvinder fortsat underrepræsen-

teredei forhold til mænd, da kvinders andel ligger på 34 pct.

IGU-målgruppe: Antallet personer falder.

20.000

15.000

10.000

5.000

1. kvt. 2017

2. kvt. 2017

3. kvt. 2017

4. kvt. 2017

1. kvt. 2018

2. kvt. 2018

3. kvt. 2018

4. kvt. 2018

1. kvt. 2019

Kvinder

Mænd

Branche: 64 pct. kvinder i IGU er ansat inden for

offentlig forvaltning, forsvar og socialsikring, 1.

kvt. 2017-2.kvt. 2019

Offentlig

forvantling

mv.

50%

100%

Kilde: Egne beregninger.

03 / 09

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 44: Analyse af kvinder i Integrationsgrunduddannelsen (IGU), fra udlændinge- og integrationsministeren

Figur 2: Andel kvinder, der skulle starte

i IGU, i perioden juli 2016-juni 2019

Figur 3: Andel kvinder blandt nye IGU-ansatte, fordelt på forventede op-

startsdato i IGU, samt andel kvinder i IGU-målgruppe, 1. kvt. 2017-1. kvt.

2019, pct.

60%

50%

701

kvinder,

34%

1.365

mænd,

66%

40%

30%

20%

10%

1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt.

2017 2017 2017 2017 2018 2018 2018 2018 2019 2019

Mænd

Kvinder

Kvinder i IGU

Kvinder i IGU-målgruppe

Anm.: Opgørelsen i figur 2 bygger på 2.066 personer. Opgørelsen i figur 3 bygger på 1.956 personer i IGU, heraf 686 kvinder.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger pba. registerdata fra SIRI, Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriets DREAM-database.

Færre kvinder med syrisk oprindelse og flere med eritreisk oprindelse blandt IGU-ansatte

Knap 3 ud af 4 kvinder, som skulle påbegynde i IGU i perioden 1. kvartal 2017-2. kvartal 2019 er enten fra Syrien eller

Eritrea,

jf. figur 4.

Kvinder med syrisk oprindelse udgør en faldende andel af nye kvindelige IGU-ansatte. I 1. kvartal 2017 udgjorde de 70

pct. af nye IGU-ansatte. I 2. kvartal 2019 var andelen faldet til 52 pct. Kvinder med syrisk oprindelse er dermed blevet

underrepræsenterede blandt nye kvindelige IGU-ansatte i forhold til deres andel af IGU-målgruppen,

jf. figur 5.

Andelen af kvinder med eritreisk oprindelse blandt nye kvindelige IGU-ansatte er steget: I 1. kvartal 2017 udgjorde de

20 pct. af nye kvinder i IGU. I 2. kvartal 2019 var andelen steget til 26 pct. Kvinder med eritreisk oprindelse er dermed

blevet overrepræsenterede blandt nye kvinder i IGU i forhold til kvinder i IGU-målgruppen,

jf. figur 6.

Figur 4. Kvinder i IGU, fordelt på op-

rindelsesland, pct.

Figur 5: Andel kvinder med syrisk

oprindelse blandt nye kvindelige

IGU-ansatte, fordelt på forventet

opstartsdato i IGU, og andel i IGU-

målgruppe, pct.

Syrien

80%

60%

40%

20%

80%

60%

40%

20%

Figur 6: Andel kvinder med eritreisk

oprindelse blandt nye kvindelige

IGU-ansatte, fordelt på forventet

opstartsdato i IGU, og andel i IGU-

målgruppe, pct.

Eritrea

Syrien

Øvrige

Kvinder i IGU

Kvinder i IGU-målgruppe

Kvinder i IGU

Kvinder i IGU-målgruppe

Anm.: Opgørelsen bygger på 686 kvinder i IGU.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger pba. registerdata fra SIRI, Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriets DREAM-database.

04 / 09

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 44: Analyse af kvinder i Integrationsgrunduddannelsen (IGU), fra udlændinge- og integrationsministeren

Halvdelen af kvinder i IGU er over 30 år

Kvinder i IGU-målgruppen er knap 30 år som median (dvs. den alder, der ligger i midten, når kvinderne er rangordnet

efter alder), mens den tilsvarende alder blandt nye kvindelige IGU-ansatte gennemgående har været lidt højere,

jf.

figur 7.

Figur 7: Median for alder blandt nye kvindelige IGU-ansatte, fordelt på forventet opstartsdato i IGU, samt for kvinder i

IGU-målgruppe, 1. kvt. 2017-2. kvt. 2019, år

1. kvt. 2017 2. kvt. 2017 3. kvt. 2017 4. kvt. 2017 1. kvt. 2018 2. kvt. 2018 3. kvt. 2018 4. kvt. 2018 1. kvt. 2019 2. kvt. 2019

Kvinder i IGU, median

Kvinder i IGU-målgruppe, median

Anm.: Opgørelsen bygger på 686 kvinder i IGU.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger pba. registerdata fra SIRI, Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriets DREAM-database.

Opholdstiden er steget både blandt kvinder i IGU og i IGU-målgruppen

Blandt nye IGU-ansatte har kvinder opholdt sig længere tid i Danmark: I 1. kvartal 2017 havde 70 pct. af kvinderne

opholdt sig i Danmark i op til 2 år. I 2. kvartal 2019 var den tilsvarende andel 22 pct.,

jf. figur 8.

Opholdstiden (median) blandt nye kvindelige IGU-ansatte og blandt kvinder i målgruppen for IGU følges ad og er ste-

get fra omkring 1�½ år til knap 3 år,

jf. figur 9.

Figur 8: Nye kvindelige IGU-ansatte, fordelt på op-

holdstid og forventet opstartsdato i IGU, pct.

Figur 9: Median for opholdstid blandt nye kvindelige IGU-

ansatte, fordelt på forventet opstartsdato i IGU, samt for

kvinder i IGU-målgruppe, 1. kvt. 2017-2. kvt. 2019, år

3,5

2. kvt. 2019

1. kvt. 2019

4. kvt. 2018

3. kvt. 2018

2. kvt. 2018

1. kvt. 2018

4. kvt. 2017

3. kvt. 2017

2. kvt. 2017

1. kvt. 2017

20%

40%

60%

80%

100%

1,5

0,5

1 år-op til 2 år

4 år og derover

2 år-op til 3 år

1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt.

2017 2017 2017 2017 2018 2018 2018 2018 2019 2019

Kvinder i IGU

Kvinder i IGU-målgruppe

2,5

Op til 1 år

3 år-op til 4 år

Anm.: Opgørelsen bygger på 686 kvinder i IGU.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger pba. registerdata fra SIRI, Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriets DREAM-database.

05 / 09

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 44: Analyse af kvinder i Integrationsgrunduddannelsen (IGU), fra udlændinge- og integrationsministeren

Flere nye IGU-ansatte, som har haft svagere forudsætninger for at lære dansk

I dette afsnit fokuseres der kun på de kvinder, som har været indskrevet på danskuddannelsen for voksne udlændinge

inden forventet opstart i IGU. Det drejer sig om 99 pct. af kvinder, som var registreret i IGU i perioden 1. kvartal 2017-

2. kvartal 2019.

FAKTA: OM DANSKUDDANELSERNE

Når udlændinge bliver henvist til danskuddannelse, indplace-

res de på en af følgende tre danskuddannelser:

›

Danskuddannelse 1 tilrettelægges for kursister med

ingen eller ringe skolebaggrund, som ikke har lært at

læse og skrive på deres modersmål, samt for kursi-

ster, som ikke har lært at læse og skrive på det latin-

ske alfabet.

Danskuddannelse 2 tilrettelægges for kursister, som

normalt har en kort skole- og uddannelsesbaggrund

fra hjemlandet og må forventes at have en forholds-

vis langsom indlæring af dansk som andetsprog.

Danskuddannelse 3 tilrettelægges for kursister, som

normalt har en mellemlang eller lang skole- og ud-

dannelsesbaggrund fra hjemlandet og må forventes

at have en forholdsvis hurtig indlæring af dansk som

andetsprog.

›

De tre danskuddannelser er opdelt i moduler. Hvert modul afsluttes med en modultest. Oprykning til et nyt modul kræver,

at modultesten på det foregående modul er bestået. Danskuddannelserne indeholder hver seks moduler. Danskuddannel-

se 1 og 2 afsluttes efter modul 6 med henholdsvis Prøve i Dansk 1 og Prøve i Dansk 2. Danskuddannelse 3 afsluttes efter

modul 5 med Prøve i Dansk 3. Modul 6 på Danskuddannelse 3 er målrettet dem, der vil læse videre på en videregående

uddannelse i Danmark. Forløbet afsluttes med Studieprøven, der er adgangsgivende til en række videregående uddannel-

ser.

Kursister indskrevet på Danskuddannelse 2 og 3 vurderes at have bedre forudsætninger for at tilegne sig sproget end

kursister på Danskuddannelse 1. 63 pct. af kvinderne i IGU har været indskrevet på Danskuddannelse 2 og 3 inden

forventet opstart i IGU, mens ca. 37 pct. har fået danskundervisning på Danskuddannelse 1.

Der er relativt få kvinder, som var indskrevet på Danskuddannelse 3. Derfor er det valgt i analysen at slå dem sammen

med kvinder, som var indskrevet på Danskuddannelse 2.

I begyndelsen af 2017 var kvinder, som var indskrevet eller har afsluttet Danskuddannelse 1 inden forløbets opstart,

lidt underrepræsenterede blandt nye IGU-ansatte i forhold til kvinder i IGU-målgruppen,

jf. figur 10.

Fra 2. halvår 2018

er billedet omvendt: Andelen af nye IGU-ansatte på Danskuddannelse 1, lå over den tilsvarende andel af kvinder i IGU-

målgruppen.

06 / 09

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 44: Analyse af kvinder i Integrationsgrunduddannelsen (IGU), fra udlændinge- og integrationsministeren

Figur 10: Andel af nye kvindelige IGU-ansatte, som var indskrevet på eller har afsluttet Danskuddannelsen inden for-

ventet opstartsdato i IGU, fordelt på Danskuddannelse, samt andelen af kvinder i IGU-målgruppen på Danskuddannel-

se 1, 1. kvt. 2017-2. kvt. 2019, pct.

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

1. kvt.

2017

2. kvt.

2017

3. kvt.

2017

4. kvt.

2017

1. kvt.

2018

2. kvt.

2018

3. kvt.

2018

4. kvt.

2018

1. kvt.

2019

2. kvt.

2019

Kvinder i IGU-målgruppe,

Danskuddannelse 1

Kvinder i IGU,

Danskuddannelse 2 og 3

Kvinder i IGU,

Danskuddannelse 1

Anm.: Opgørelsen bygger på 679 kvinder i IGU. Opgørelsen tager udgangspunkt i den seneste Danskuddannelse, kvinderne var indskrevet på inden forventet opstartsdato i IGU.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger pba. registerdata fra SIRI, Danmarks Statistik, UIMs Danskundervisningsdatabase og Beskæftigelsesministeriets

DREAM-database.

Kvinderne på Danskuddannelse 1 var længere fremme i uddannelsesforløbet eller har afsluttet det, inden forventet

opstart i IGU i forhold til kvinderne på Danskuddannelse 2 og 3. I 2019 var ca. 7 ud af 10 nye IGU-ansatte, som var på

Danskuddannelse 1, nået mindst til modul 4,

jf. figur 11.

Det samme gjaldt for lidt under 5 ud af 10 kvinder på Dansk-

uddannelse 2 og 3.

Mens andelen af kvinder på Danskuddannelse 2 og 3, som har nået mindst til modul 4 inden forventet opstart i IGU,

var på niveau med den tilsvarende andel af kvinder i IGU-målgruppen, var andelen af nye kvindelige IGU-ansatte,

indskrevet på modul 4-6 på Danskuddannelse 1 overrepræsenteret i forhold til IGU-målgruppen.

Figur 11: Nye kvindelige IGU-ansatte, som var indskrevet på modul 4 og derover inden forventet opstartsdato i IGU,

samt den tilsvarende gruppe af kvinder i IGU-målgruppe, fordelt på Danskuddannelse, 1. kvt. 2017-2. kvt. 2019, pct.

Danskuddannelse 1

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

1. 2. 3. 4. 1. 2. 3. 4. 1. 2.

kvt. kvt. kvt. kvt. kvt. kvt. kvt. kvt. kvt. kvt.

2017 2017 2017 2017 2018 2018 2018 2018 2019 2019

1. 2. 3. 4. 1. 2. 3. 4. 1. 2.

kvt. kvt. kvt. kvt. kvt. kvt. kvt. kvt. kvt. kvt.

2017 2017 2017 2017 2018 2018 2018 2018 2019 2019

Kvinder i IGU-

målgruppe

Kvinder i IGU

Danskuddannelse 2 og 3

Anm.: Opgørelsen bygger på 679 kvinder i IGU. Opgørelsen tager udgangspunkt i den seneste Danskuddannelse, kvinderne var indskrevet på inden forventet opstartsdato i IGU.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger pba. registerdata fra SIRI, Danmarks Statistik, UIMs Danskundervisningsdatabase og Beskæftigelsesministeriets

DREAM-database.

07 / 09

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 44: Analyse af kvinder i Integrationsgrunduddannelsen (IGU), fra udlændinge- og integrationsministeren

Kvinder uden hjemmeboende børn er overrepræsenterede i IGU

3 ud af 4 kvinder i IGU har børn, og mere end hver tredje kvinde i IGU (37 pct.) har mindst 3 børn. Sammenlignes nye

kvindelige IGU-ansatte med kvinder i IGU-målgruppen, ses der et mønster: Kvinder uden børn er overrepræsenterede

i IGU i forhold til deres andel i IGU-målgruppen. Mens kvinder med et eller to børn er underrepræsenterede i IGU,

svarer andelen af kvinder i IGU med tre børn eller derover til den tilsvarende andel af kvinder i IGU-målgruppen.,

jf.

figur 12.

Figur 12: Andelen af kvinder med ingen børn, 1-2 børn og 3 eller flere børn blandt nye kvindelige IGU-ansatte, fordelt

på forventet opstartsdato i IGU, samt blandt kvinder i IGU-målgruppe, pct.

Ingen børn

60%

50%

40%

30%

20%

10%

1. kvt. 2017

2. kvt. 2017

3. kvt. 2017

4. kvt. 2017

1. kvt. 2018

2. kvt. 2018

3. kvt. 2018

4. kvt. 2018

1. kvt. 2019

2. kvt. 2019

60%

50%

40%

30%

20%

10%

1. kvt. 2017

2. kvt. 2017

3. kvt. 2017

4. kvt. 2017

1. kvt. 2018

2. kvt. 2018

3. kvt. 2018

4. kvt. 2018

1. kvt. 2019

2. kvt. 2019

1-2 børn

60%

50%

40%

30%

20%

10%

3 eller flere børn

Kvinder i IGU

Kvinder i IGU-målgruppe

Anm.: Opgørelsen bygger på 686 kvinder i IGU.

Anm.: Hjemmeboende børn er personer under 25 år, der aldrig har været gift, som ikke har børn, og som ikke indgår i et samlevende par. Hjemmeboende børn bor på samme adresse

som mindst én af forældrene.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger pba. registerdata fra SIRI og Danmarks Statistik.

Andelen af enlige kvinder blandt nye kvindelige IGU-ansatte har varieret meget og ligget både over og under andelen

af målgruppen,

jf. figur 13.

Overordnet set er ca. 2 ud af 10 kvinder i IGU enlige,

jf. figur 14,

men enlige kvinder udgør

omkring en fjerdedel af målgruppen for IGU.

Figur 13: Andelen af kvinder i IGU, som skulle Figur 14: Andelen af enlige kvinder blandt nye kvindelige IGU-ansatte,

påbegynde IGU i perioden 1. kvt. 2017-2. kvt. fordelt på forventet opstartsdato i IGU, samt blandt kvinder i IGU-

2019. fordelt på familietype, pct.

målgruppen, 1. kvt. 2017-2. kvt. 2019, pct.

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt.

2017 2017 2017 2017 2018 2018 2018 2018 2019 2019

Enlig

Par

Kvinder i IGU

Kvinder i IGU-målgruppe

Anm.: Opgørelsen bygger på 686 kvinder i IGU.

Anm.: I figur 10 omfatter kategorien

”par”

både ægtepar, registrerede parforhold, samlevende par og samboende par.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger pba. registerdata fra SIRI, Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriets DREAM-database.

08 / 09

1. kvt. 2017

2. kvt. 2017

3. kvt. 2017

4. kvt. 2017

1. kvt. 2018

2. kvt. 2018

3. kvt. 2018

4. kvt. 2018

1. kvt. 2019

2. kvt. 2019

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 44: Analyse af kvinder i Integrationsgrunduddannelsen (IGU), fra udlændinge- og integrationsministeren

Ser man nærmere på enlige kvinder, så er det dem uden hjemmeboende børn, der generelt er overrepræsenterede

blandt nye kvinder i IGU i forhold deres andel af IGU-målgruppen. Omvendt er enlige kvinder med hjemmeboende

børn generelt underrepræsenterede,

jf. figur 15-16.

Figur 15: Andelen af enlige kvinder uden hjemmebo-

ende børn blandt nye kvindelige IGU-ansatte, fordelt

på forventet opstartsdato i IGU, samt blandt kvinder i

IGU-målgruppe, 1. kvt. 2017-2. kvt. 2019, pct.

Enlige uden hjemmeboende børn

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

1. kvt.2. kvt.3. kvt.4. kvt.1. kvt.2. kvt.3. kvt.4. kvt.1. kvt.2. kvt.

2017 2017 2017 2017 2018 2018 2018 2018 2019 2019

Kvinder i IGU

Kvinder i IGU-målgruppe

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

1. kvt.2. kvt.3. kvt.4. kvt.1. kvt.2. kvt.3. kvt.4. kvt.1. kvt.2. kvt.

2017 2017 2017 2017 2018 2018 2018 2018 2019 2019

Kvinder i IGU

Kvinder i IGU-målgruppe

Figur 16: Andelen af enlige kvinder med hjemmeboende

børn blandt nye kvindelige IGU-ansatte, fordelt på forven-

tet opstartsdato i IGU, samt blandt kvinder i IGU-

målgruppe, 1. kvt. 2017-2. kvt. 2019, pct.

Enlige med hjemmeboende børn

Anm.: Opgørelsen bygger på 686 kvinder i IGU.

Anm.: Hjemmeboende børn er personer under 25 år, der aldrig har været gift, som ikke har børn, og som ikke indgår i et samlevende par. Hjemmeboende børn bor på samme adresse

som mindst én af forældrene.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger pba. registerdata fra SIRI, Danmarks Statistik.

Vil du vide mere…

Kvindelige flygtninge og familiesammenførte får mest beskæftigelse ud af uddannelse fra Danmark

”…De flygt i ge og fa iliesa

e førte, red. , der udda er sig i Da ark, op år e

arka t højere be-

skæftigelsesgrad, og at det i særlig grad gælder kvinder. For flygtninge er beskæftigelsesgraden for mænd

og kvinder med uddannelse fra Danmark stort set ens, omkring 55 %, mens beskæftigelsesgraden blandt

flygtninge uden uddannelse fra Danmark er under 40 % for mænd og under 20 % for kvinder.”

Kilde: Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, juni 2018 (Læs analysen)

Vil du vide mere…

FRA IGU TIL FAGLÆRT ARBEJDE:

Eksempel på forløb for flygtninge og familiesammen-

førte til flygtninge, som har en interesse i at uddanne

sig inden for SOSU-faget eller pædagogisk assistent.

Kilde: Model fra Sønderborg Kommune

09 / 09