UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Notat vedr. evaluering om au-pair-ordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
UUI Alm.del Bilag 43
Offentligt

Til

Styrelsen for International Rekruttering og Integration

Dokumenttype

Evalueringsrapport

Dato

11. april 2019

EVALUERING AF DEN

NUVÆRENDE AU PAIR-

ORDNING

EVALUERINGSRAPPORT

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Notat vedr. evaluering om au-pair-ordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

EVALUERING AF DEN NUVÆRENDE AU PAIR-ORDNING

EVALUERINGSRAPPORT

Projektnavn

Modtager

Version

Dato

Udarbejdet af

Evaluering af den nuværende au pair-ordning

Styrelsen for International Rekruttering og Integration

Anden udgave

11-04-19

Rambøll Management Consulting

Dokumenttype

Evalueringsrapport

Rambøll

Olof Palmes Allé 20

DK-8200 Aarhus N

T +45 5161 1000

F +45 5161 1001

https://dk.ramboll.com

Rambøll Management Consulting

A/S

CVR NR. 60997918

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Notat vedr. evaluering om au-pair-ordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Evaluering af den nuværende au pair-ordning

INDHOLD

1.1

1.2

1.3

1.4

3.1

3.2

4.1

4.1.1

4.1.2

4.2

4.2.1

4.2.2

5.1

5.2

5.3

6.1

6.2

6.3

7.1

7.2

7.3

7.4

8.1

8.2

8.3

8.4

Bilag 1.

Bilag 2.

Introduktion

Baggrund for opgaven

Au pair-ordningen

–

regler og rammer

Evalueringsdesign og metodisk tilgang

Læsevejledning

Hovedkonklusioner

Målgruppen

–

au pairer og værtsfamilier

Hvad kendetegner au pairer?

Hvad kendetegner værtsfamilierne?

Motivation og oplevet udbytte af ordningen

Motivation

Au pairers motivation

Værtsfamiliers motivation

Ordningens oplevede udbytte

Au pairers oplevede udbytte af ordningen

Værtsfamiliers oplevede udbytte af ordningen

Administration og økonomi

Før ankomst

Under ophold

Ved afrejse

Huslige opgaver, fritid og kulturelle oplevelser

Huslige pligter og tidsskemaer

Ferie og fritid

Sprogundervisning og frivilligt arbejde

Beskyttelse

Ved overtrædelse af ordningens regler

Graviditet

Kontraktopsigelse og familieskift

Kontrol og forebyggelse af regelbrud via karensordning

Rådgivning, information og vejledning

Vejledning af SIRI

Anden vejledning i Danmark

Vejledning i au pairers hjemlande

Uformel og netværksbaseret vejledning og sparring

Oversigt over ordningens formål og rammer

Design og Metode

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Notat vedr. evaluering om au-pair-ordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Evaluering af den nuværende au pair-ordning

INTRODUKTION

1.1 Baggrund for opgaven

Den danske au pair-ordning giver unge personer fra lande udenfor EU-mulighed for at få ophold,

kost, logi og lommepenge i en herboende børnefamilie, samtidig med at de hjælper med huslige

pligter i hjemmet.

I en undersøgelse fra 2013 beskriver

SFI

–

Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

den dan-

ske au pair-ordning, herunder hvem der anvender ordningen, motivationen for at benytte ordnin-

gen, og hvordan en au pairs hverdag i en værtsfamilie udspiller sig

. Undersøgelsen peger på en

række udfordringer ved den dagældende au pair-ordning. Siden gennemførelsen af denne under-

søgelse er der gennemført en række regelændringer, som har søgt at imødekomme flere af disse

udfordringer. I december 2014 vedtog Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti,

Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten

Aftale om en bedre au pair-ordning,

som trådte i kraft i

2015

. Som denne rapport skrives, har Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og

Socialistisk Folkeparti derudover vedtaget nye ændringer på området, som indbefatter fuld bru-

gerbetaling for danskundervisning under au pair-ordningen

På den baggrund har Styrelsen for International Rekruttering og Integration (herefter SIRI) bedt

Rambøll gennemføre en evaluering af den nuværende au pair-ordning

. Formålet med evaluerin-

gen er at tilvejebringe et opdateret vidensgrundlag på området, som både afdækker, hvordan

ordningen opleves samlet set, hvordan de ændrede rammer og regler fra 2015 opleves af hhv. au

pairer og værtsfamilier samt au pairers og værtsfamiliers motivation for at anvende ordningen.

Evalueringsrapporten tilvejebringer en systematisk afdækning af hhv. au pairer og værtsfamiliers

perspektiver på ordningen, på deres eget udbytte heraf og på centrale regler og rammer, som

regulerer ordningen. Analyserne i rapporten bygger på kvalitative data indsamlet og behandlet af

Rambøll samt data baseret på registertræk på målgruppen analyseret af SIRI/Udlændinge- og

Integrationsministeriet (UIM). I tråd med opgavens opdrag omfatter evalueringsrapporten ikke

indsamling og formidling af anbefalinger.

1.2 Au pair-ordningen

–

regler og rammer

Den danske au pair-ordning udspringer af Europarådets au pair-overenskomst. Formålet med

ordningen er, i et notat udformet af Beskæftigelsesministeriet, beskrevet således:

”Formålet med et au pair-ophold

er, at udlændingen skal bo hos en værtsfamilie med børn under

18 år ”på lige vilkår” med resten af familiens medlemmer. Formålet med opholdet er, at au pair-

personen kan forbedre sine sproglige og eventuelle faglige kundskaber samt udvide sin kulturelle

horisont ved at få et bedre kendskab til Danmark. Som en modydelse deltager au pair-personen i

de huslige pligter i værtsfamilien.”

Gennem de mere end fire årtier, hvor den danske au pair-ordning har eksisteret, er der ad flere

omgange lavet flere ændringer af reglerne, og med

Aftale om en bedre au pair-ordning,

som tråd-

Liversage, Anika, Rebekka Bille & Vibeke Jakobsen (2013), ”Den danske au pair-ordning:

En kvalitativ og kvantitativ

undersøgelse”, SFI –

Det

Danske Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Aftale om en bedre au pair-ordning,

https://bm.dk/media/6483/aftale-om-au pair-omraadet-pdf.pdf

L 133, Forslag til lov om ændring af udlændingeloven: Lovforslag som vedtaget,

https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/l133/20181_l133_som_vedtaget.htm

Forsker Helle Stenum har bistået evalueringen som ekstern ressourceperson. Rambøll har stået for dataindsamling og -behandling og afrapporte-

ring og tager derfor ansvar for evt. fejl eller mangler.

Beskæftigelsesministeriet (2008), notat om au pair-ordningen,

https://www.ft.dk/samling/20072/almdel/amu/spm/253/svar/585341/618134.pdf

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Notat vedr. evaluering om au-pair-ordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Evaluering af den nuværende au pair-ordning

te i kraft i 2015, blev der introduceret nye regler. Disse nye regler havde til formål at forbedre

vilkårene for au pair-personer i Danmark, at give klarere rammer for ordningen og at sikre bedre

beskyttelse for au pairer ved graviditet. De kan opdeles i fire overordnede temaer: 1) Administra-

tion og økonomi, 2) Huslige opgaver, fritid og kulturelle oplevelser, 3) Beskyttelse og 4) Rådgiv-

ning, information og vejledning. Den nuværende danske au pair-ordning har således til formål at

give unge udlændinge mulighed for kulturel udveksling og dannelse i Danmark, samtidig med at

de yder hjælp til huslige pligter hos danske børnefamilier under ordentlige forhold (se en oversigt

af ordningens formål og rammer i bilag 1). Ændringerne er beskrevet kort i figuren herunder.

Figur 1: Oversigt over regler og rammer ændret med

Aftale om en bedre au pair-ordning.

Nedenfor er disse fire temaer uddybet med afsæt i aftalen gældende fra 2015

samt et notat

vedr. praksis for meddelelse af opholdstilladelse som au pair fra 2012

Administration og økonomi

er ændret på flere parametre. Lommepengebeløbet blev hævet fra

3.150 kr. til 4.000 kr. om måneden (2015-niveau), mens værtsfamilien fortsat skal betale kost-

og feriepenge. Det blev desuden vedtaget, at al udbetaling skal foregå via en dansk bankkonto.

Herudover skal værtsfamilien som noget nyt også dække de primære rejseomkostninger for rej-

sen til landet ved opholdets start samt ved au pairens hjemrejse efter opholdets afslutning. Dertil

indgik det i aftalen, at værtsfamilien skal medfinansiere danskundervisningen med et engangsbe-

løb på 5.000 kr. (2015-niveau) ved opstart af au pair-forløbet, hvilket tidligere udelukkende blev

betalt af det offentlige. Med aftalen indførtes desuden samtidighedsferie, således at au pairen kan

holde ferie med løn, efterhånden som ferie optjenes.

https://bm.dk/arbejdsomraader/politiske-aftaler-reformer/politiske-aftaler/2014/aftale-om-en-bedre-au pair-ordning/

https://www.nyidanmark.dk/NR/rdonlyres/6D08FDE0-A6E8-4782-AE20-197024C624D2/0/aupairpraksisnotataf15maj2012.pdf

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Notat vedr. evaluering om au-pair-ordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Evaluering af den nuværende au pair-ordning

Huslige pligter, fritid og kulturelle oplevelser:

For at sikre mere sammenhængende fritid er

der tillagt én halv fridag til den hele fridag. Det giver samlet au pairen ret til halvanden fridag om

ugen. Au pairen har også med aftalen fået ret til at lave frivilligt arbejde gennem anerkendte

landsdækkende organisationer, såfremt dette ikke står i uforholdsmæssigt omfang til de huslige

pligter. De huslige pligter skal af værtsfamilien angives i et tidsskema, som henviser til, hvornår

og i hvilke tidsrum på ugen au pairen forventes at hjælpe til eller har fritid. Tidsskemaet udfyldes

i ansøgningsskemaet om opholdstilladelse. Derudover er det fremhævet, at ferier skal aftales

skriftligt.

Beskyttelse

er forsøgt forbedret ved flere ændringer. Aldersgrænsen for au pairer er hævet fra

17 til 18 år. Forhold omkring skift af værtsfamilie er forbedret ved, at au pairen har fået en må-

ned til at søge efter en ny familie, før opholdstilladelsen inddrages. Dertil er opsigelsesvarslet for

værtsfamilien udvidet fra to uger til en måned, hvor værtsfamilien er forpligtet til at betale au

pairens lommepenge, også selvom au pairen fraflytter familien. I tillæg til disse ændringer er ka-

rensordningen blevet udvidet. Værtsfamilier kunne også før 2015 karensregistreres, hvis ikke de

sørgede for værelse, lommepenge, og at au pairens huslige pligter var i tråd med reglerne. Med

aftalen blev karensordningen styrket således, at udeladt betaling af au pairens ud- eller hjemrej-

sebillet og dokumentation af påkrævede forsikringer også medfører karens. Hvis værtsfamilier

overtræder disse regler, kan de risikere karens i en to-årig periode, hvor de altså ikke kan få tilla-

delse til at have en au pair. I forbindelse med aftalen blev der også vedtaget regler, som skulle

understøtte gravide au pairer. Dette bl.a. ved bedre vejledning og en understregning af, at ophol-

det gerne må fortsætte, hvis en au pair er blevet gravid under opholdet, såfremt begge partner

ønsker det, samt retten til at blive i landet to måneder efter en fødsel.

Rådgivning, information og vejledning

angår informationen målrettet værtsfamilier og au

pairer. Med aftalen søgte man at styrke denne gennem henholdsvis en opdatering af vejlednings-

brevet til værtsfamilierne og ved at udlevere en informationspjece sammen med opholdstilladel-

sen til au pairer. Derudover udsendes der, ca. tre måneder efter en au pairs start hos en værts-

familie, et opfølgningsbrev. Au pair-bureauer har samtidig fået bedre mulighed for at yde korrekt

og fyldestgørende vejledning, idet au pair-bureauer med aftalen i 2015 fik mulighed for at tilmel-

de sig en kontaktpersonordning ved Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

. Efter folke-

tingsvalget i 2015 og ved oprettelsen af SIRI overgik denne funktion, sammen med varetagelsen

af hele au pair-ordningen, til SIRI.

1.3 Evalueringsdesign og metodisk tilgang

Nuværende evaluering er baseret på et kvalitativt design, der suppleres med registerdata modta-

get fra UIM/SIRI. Der er gennemført en række dybdegående interviews

med personer, som er

eller har været au pair i Danmark, med danske ’værtsforældre’, som har haft en udenlandsk au

pair boende, samt relevante interessenter. Mere præcist baseres rapportens hovedanalyse på

semistrukturerede fokusgruppe- og individuelle interviews med 24 au pairer, 23 værtsforældre og

repræsentanter for 8 forskellige organisationer, netværk eller myndigheder, som har særlige roller

og viden om au pair-ordningen (yderligere beskrivelse af de interviewedes baggrund kan findes i

bilag 2). Den kvalitative tilgang sikrer, at der kan redegøres for de væsentlige motivationer og

oplevelser, som de udenlandske og danske deltagere i ordningen har, med mulighed for nuance-

ring og perspektivering ud fra deres levede virkelighed. Evalueringsdesignet er formet med udsigt

Kontaktpersonsordningen indebærer skriftligt vejledningsmateriale, en tilknyttet kontaktperson og et årligt møde

Interviewene er ikke blevet lyd- eller videooptaget, men der er derimod taget detaljerede referater, og der gengives derfor citater løbende i

nærværende rapport.

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Notat vedr. evaluering om au-pair-ordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Evaluering af den nuværende au pair-ordning

til at sikre afdækning af perspektiver, som repræsenterer forskellige dele af ordningens målgrup-

pe.

Derudover præsenteres der aggregerede baggrundsdata i kapital 3 nedenfor. Disse data er ikke

samlet ind direkte forbindelse med den kvalitative analyse, men er trukket og videresendt af SI-

RI/UIM.

Udvælgelse til og afholdelse af interviews

For at sikre et kvalitativt datagrundlag, som kan afdække de forskellige motivationer og oplevel-

ser, som au pair-ordningens deltagere kan have, er udvælgelse af au pairer og værtsfamilier fore-

taget med afsæt i baggrundsdata om den samlede gruppe af au pairer og værtsforældre, som var

deltagere i ordningen pr. 1. juli 2018.

Værtsforældre blev rekrutteret via brev til e-Boks afsendt af SIRI med link til et kort spørgeske-

ma. I udvælgelsen blev der lagt vægt på variation på geografi, civilstatus, antal børn og antal

tidligere au pairer, som familien havde haft. De interviewede værtsforældre kommer fra alle lan-

dets regioner, tæller 8 mænd og 15 kvinder, og inkluderer 18 personer, som er gift eller i fast

partnerskab, og 5 enlige forældre. Au pairerne blev rekrutteret gennem en sprogskole, gennem et

samlingssted for au pairer, via Au Pair Network

, via sociale medier og i enkelte tilfælde gennem

snowballing via andre informanter. 23 af de interviewede au pairer er kvinder, og én er mand. 18

af dem kommer fra Filippinerne, to fra østeuropæiske lande udenfor EU, to fra andre asiatiske

lande end Filippinerne, og to fra resten af verden. 15 af de interviewede au pairer har en bache-

lor- eller kandidatgrad fra deres hjemland eller et andet land (se bilag 2 for yderligere beskrivelse

af rekrutteringsmetoden samt de interviewede).

Interviewene blev gennemført på baggrund af interviewguides bygget op på forløbsfaser fra del-

tagernes perspektiv (før, under og ved afslutning af au pair-ophold). Fokus var at afdække delta-

gernes overordnede motivationer og oplevede udbytte samt ordningens kerneelementer vedr.

økonomi og administration, huslige pligter vs. fritid og kulturelle oplevelser, beskyttelse samt

vejledning og information. Alle deltagerne blev oplyst om forhold omkring persondata og blev

bedt om at give samtykke til, at deres svar måtte bruges til evalueringen. Interviews med au

pairerne blev afholdt på engelsk, og med værtsforældrene på dansk.

Af de 24 interviewede au pairer deltog 11 i fokusgruppeinterviews delt på to fokusgrupper (i Hel-

lerup og Lyngby), mens 13 blev interviewet individuelt over telefon eller Skype. 18 af de 24 var

stadig au pairer ved interviewtidspunktet, mens seks havde afsluttet deres au pair-ophold. Af de

23 interviewede værtsforældre blev 15 interviewet gennem fire fokusgrupper (i København, Lyng-

by, Aarhus og Vejle), mens otte blev interviewet over telefon.

De syv interviewede relevante organisationer, netværk eller myndigheder blev udvalgt som aktø-

rer, der spiller en rolle i forbindelse med au pair-ordningen og dens deltagere, som giver dem

viden om ordningens funktion og efterlevelse af de tilsigtede rammer.

Den kvalitative analyse: metode og forbehold

Analysen er udført på basis af data i form af detaljerede noter fra de afholdte interviews. Alle ud-

talelser er først kategoriseret efter det emne og den forløbsfase, de vedrører. Derefter er indhol-

det kodet i en samlet analysematrix som afsæt for at identificere ligheder og forskelle mellem

Au Pair Network er et samarbejde mellem FOA, Caritas og KIT-Kirkernes Integrationstjeneste, som modtager satspuljemidler til at lave en

helhedsorienteret indsats for au pairer, som består af informationsmøder og kurser, sociale arrangementer, rådgivning og retshjælp.

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Notat vedr. evaluering om au-pair-ordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Evaluering af den nuværende au pair-ordning

deltagernes fortællinger. Her er de væsentlige analytiske punkter fremdraget med fokus på at

præsentere variationen i de oplevelser, som au pairer og værtsforældre har haft med ordningen.

Der kan med afsnit i de indsamlede kvalitative data

ikke

drages konklusioner om

omfanget

bestemte forhold, altså i hvilken grad noget gør sig gældende på tværs af målgruppen. Data kan

derimod anvendes til at konstatere,

forskellige oplevelser og forhold

findes

i forbindelse med

den danske au pair-ordning i praksis. Derudover kan der i nogle tilfælde tegnes viden om,

hvor-

vidt disse oplevelser varierer systematisk

mellem deltagere i ordningen, som har forskellig bag-

grund. På den baggrund beskrives antallet af informanter, som rapporterer de samme oplevelser,

generelt ikke med

tal

i de efterfølgende analyseafsnit, men derimod systematisk som beskrevet

nedenfor.

Opmærksomhedspunkter vedrørende rapportering af interviewdata

Hensyn i tal/omfang i rapportering af perspektiver:

Mens der rapporteres, at én informant har

nævnt noget, vil der ved andre antal systematisk blive brugt ’få’ (2-3), ’enkelte’/’flere’

(4-7),

’en del’ (8-

12), ’over halvdelen’/’de fleste’ (13-18), ’hovedparten’/’langt de fleste’ (19-22/23)

eller alle. Det rappor-

teres således for at undgå, at data fejlagtigt fortolkes i procentdele, som, læsere antager, er repræsenta-

tive for målgruppen i sin helhed.

Fortrolighedshensyn:

I rapporten er alle interviewpersoner anonymiserede, og der fremgår således

ikke navne på hverken au pairer, værtsforældre eller repræsentanter af interessenter eller myndigheder.

Konkrete interessentorganisationer identificeres ikke, med undtagelse af Au Pair Network, som har en

unik rådgivende rolle i forhold til au pairer i Danmark og derved ikke kan forveksles med andre. Citerede

au pairer er identificeret med oprindelseslandet ved filippinske au pairer, mens der ved andre kun er

nævnt verdensdele. Citerede værtsforældre er identificeret med landsdel og civilstand (bopælsområder i

Danmark for de interviewede au pairer er dog ikke systematisk indsamlet, hvorfor de ikke rapporteres

ifm. citater fra au pairer).

Analysen af interviewdata vil have fokus på at påpege og nuancere de forskellige oplevelser, som

rapporteres af ordningens deltagere. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at interviewede

personers og interessenters oplevelser, holdninger og forståelser skal forstås og fortolkes i deres

sociale kontekst. Interviewede personers udtalelser vil således ikke altid afspejle deres fulde ople-

velser, da de kan være påvirket af sociale forventninger i samfundet, i interviewkonteksten eller

af officielle krav og regler i fx den danske au pair-ordning. Det kan også ske, at personers udtalel-

ser ikke afspejler den korrekte forståelse af andres oplevelser eller ordningens rammer og regler.

Til at illustrere de interviewedes oplevelser benyttes citater, som, hvor det er muligt, er grupperet

i bokse med flere citater, der afspejler lignende oplevelser. Således er citater, der afspejler positi-

ve oplevelser om et givet tema, forsøgt samlet i en boks, ligesom citater, der afspejler negative

oplevelser, er samlet. Selvom citaterne er grupperet, så de afspejler lignende oplevelser, rummer

de dog også forskellige nuancer. Hensigten med at inddrage udtalelser, der rummer forskellige

nuancer, er at give læseren et indblik i diversiteten i oplevelserne. Hvor hovedparten af interview-

personerne er citeret direkte, er interviewpersoners oplevelser også i nogle tilfælde gengivet som

præsenteret i boksen herunder.

Opmærksomhedspunkt vedrørende gengivelse af interviewpersoners udtalelser

Hensyn vedrørende rekonstruktion af citater:

I nogle tilfælde er flydende sprog rekonstrueret

på baggrund af detaljerede interviewnoter. Ved nogle citater er der blevet oversat fra det

oprindelige engelsk til dansk. Citater fra au pairer, som oprindeligt er blevet afgivet på en-

gelsk, er rapporteret på engelsk.

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Notat vedr. evaluering om au-pair-ordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Evaluering af den nuværende au pair-ordning

1.4

Læsevejledning

Rapporten består af i alt 8 kapitler. Efter denne indledning følger:

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Notat vedr. evaluering om au-pair-ordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Evaluering af den nuværende au pair-ordning

HOVEDKONKLUSIONER

Evalueringen har undersøgt au pairers og værtsfamiliers motivation for at gøre brug af ordningen,

ligesom den har stillet skarpt på, hvorvidt au pairers og værtsfamiliers oplevelser af ordningens

rammer og måden, hvorpå den bruges i praksis, er i tråd med ordningens formål: Nemlig om at

give unge mennesker fra andre lande mulighed for kulturelle oplevelser i Danmark, samtidig med

at de indgår i en dansk børnefamilie og hjælper med huslige pligter under ordentlige vilkår.

Overordnet peger evalueringen af den nuværende au pair-ordning på, at der

generelt er til-

fredshed med ordningen

blandt hovedparten af værtsfamilier og au pairer. Mange af de værts-

familier og au pairer, som vi har talt med, kan anbefale andre at gøre brug af ordningen, og man-

ge værtsfamilier er interesserede i at bruge ordningen igen. De ændrede rammer fra 2015 ople-

ves generelt som at have

gjort rammer og vilkår sikrere

og mere rimelige for særligt au pairer

og dermed styrket ordningen. Det gælder bl.a. krav om forsikring, bankkonto og månedlig over-

førsel af lommepenge, større tydelighed omkring arbejdstid, feriebetaling og regler vedrørende

graviditet under ophold.

Generelt peger evalueringen på, at en

relation mellem værtsfamilie og au pair

præget af ty-

delighed i kommunikation og forventninger er central for en positiv oplevelse af au pair-opholdet

fra begge sider. Dette er særligt tilfældet, fordi au pairens situation er præget af at bo under

værtsfamiliens tag og i et land med andre forventninger og kulturelle forståelser, end de fleste

hidtil har kendt. Omvendt er det i nogle tilfælde et mismatch mellem au pairers og værtsfamiliers

forventninger til ordningen, der leder til et brud på kontrakten før tid. Evalueringen belyser også

aspekter, hvor ordningen opleves mindre optimal:

Fx er au pairer sårbare i forbindelse med

skift mellem værtsfamilier, der mangler fortsat klart kendskab til de nye regler omkring særligt

ferie, ligesom forståelsen af huslige pligter i en vis grad er præget af gråzoner. Dertil kan plan-

lægning af arbejdstid vs. fritid i en del familier være uklar eller ikke være genstand for ligeværdig

forhandling. Nogle værtsfamilier peger på, at de er utilstrækkeligt beskyttede økonomisk, særligt

hvis au pairen får afslag før ankomst eller forlader familien efter kort tid. Generelt ærgrer værts-

familier sig også over, at ordningen generelt har et dårligt omdømme og stigma, der ikke afspej-

ler deres oplevelse af virkeligheden.

Motivation og udbytte

Evalueringen viser, at

au pairers motivation

for at gøre brug af ordningen består af forskellige

drivkræfter. Enkelte au pairer fremhæver ønsket om at tjene penge under gode vilkår kombineret

med muligheden for at rejse og opleve verden. Flere interessenter og værtsfamilier har dog i hø-

jere grad indtryk af, at økonomisk motivation er den primære drivkraft for au pairer. En del au

pairer italesætter dog alene muligheden for at rejse og opnå kulturudveksling som drivkraften

bag, at de valgte at blive au pair.

Alle

værtsforældre

interviewet til evalueringen fortæller, at deres motivation for at gøre brug af

ordningen bygger på ønsket om at få hjælp til huslige gøremål. Nogle værtsforældre har valgt at

benytte ordningen, fordi de oplevede et behov for hjælp til primært praktiske gøremål, mens an-

dre også oplevede et behov for hjælp til børnepasning. Enkelte værtsforældre fremhæver også

kulturudveksling, herunder børnenes mulighed for at lære engelsk, som en drivkraft for at gøre

brug af netop au pair-ordningen.

Langt de fleste af de interviewede værtsforældre og au pairer oplever ordningens

udbytte

som

positivt og siger, at opholdet har levet op til deres forventninger. Værtsforældre udtrykker, at de

oplever at have fået den nødvendige hushjælp, oplevet kulturudveksling, og/eller at de har fået

en au pair, som er blevet en del af familien. De få værtsfamilier, der udtrykker utilfredshed, gør

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Notat vedr. evaluering om au-pair-ordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Evaluering af den nuværende au pair-ordning

primært dette i relation til ordningens negative omtale i medierne end med henvisning til specifik-

ke oplevelser med deres au pairer. En lille mindretal af de interviewede au pairer har haft dårlige

eller ambivalente oplevelser i forbindelse med deres ophold, hvilket synes at hænge tæt sammen

med relationen til værtsfamilierne.

På tværs af både au pairer og værtsforældres oplevelser synes

relationen

mellem au pairer og

værtsfamilier at være afgørende for, hvorvidt begge parter er tilfredse med au pairens ophold hos

familien. Hvis relationen er præget af tillid og velfungerende kommunikation, hvor både au pair

og værtsforældre oplever, at de kan tale om de udfordringer eller konflikter, som løbende måtte

opstå, synes der at være større sandsynlighed for, at au pairer og værtsforældre oplever opholdet

som en succes. Er relationen modsat præget af mistro, kontrol og forskelligrettede forventninger

til omfanget af au pairens huslige pligter samt rolle i familien, da indikerer evalueringen, at begge

parter i mindre grad vil være tilfredse med opholdet. Det kan være en sårbar situation for særligt

au pairer, som bor hos og er afhængig af værtsfamilier for deres kost, lommepenge og ophold i

Danmark.

Administration og økonomi, herunder vejen til og fra Danmark

Den

første kontakt mellem værtsfamilie og deres kommende au pairer

sker oftest gennem

sociale netværk, men sker i nogle tilfælde via hjemmesider, bureauer eller sociale medier. Deref-

ter holder au pair og værtsfamilie ofte indledende samtaler, eksempelvis over Skype, og dernæst

påbegynder de ansøgningsprocessen.

En del værtsforældre udtrykker, at

ansøgningsprocessen

var forholdsvis uproblematisk for

dem, og at de fandt det vejledende materiale tilstrækkeligt. Andre værtsforældre udtrykker dog,

at den er langsommelig og/eller besværlig. Nogle af dem peger på faktorer, som ligger uden for

dansk kontrol, fx ansøgningskrav fra de filippinske myndigheder. Au pairerne beskriver generelt

ansøgningsprocessen i positive vendinger.

Derudover udtrykker en del værtsforældre utilfredshed med nogle af

omkostningerne

forbundet

med at gøre brug af ordningen. Det drejer sig primært om de indledende omkostninger relateret

til ansøgningsprocessen, rejseomkostninger og danskundervisning. Værtsforældrene udtrykker

utilfredshed, fordi de kan risikere at have betalt et relativt højt beløb for, at en au pair kan kom-

me til at bo hos familien, hvorefter au pairen kort tid efter kan vælge at forlade værtsfamilien.

Samtidig udtrykker de utilfredshed med omkostningerne, fordi omfanget af omkostningerne bety-

der, at færre og alene velhavende familier kan gøre brug af ordningen. Derimod er der generel

tilfredshed blandt både au pairer og værtsforældre med, at lommepenge til au pairer nu betales

via bankkonto.

Huslige pligter, fritid og kulturelle oplevelser

Au pairerne udfører en række

forskellige gøremål

i værtsfamilierne såsom børnepasning, ren-

gøring, tøjvask samt indkøb af dagligvarer. Evalueringen indikerer, at værtsfamilier og au pairer

kan opleve en vis usikkerhed forbundet med, hvilke gøremål der kan karakteriseres som huslige

pligter, som en au pair må udføre. De huslige gøremål, og hvornår de skal udføres, skal præsen-

teres i et

tidsskema,

som indsendes i forbindelse med ansøgningen. Blandt værtsforældre og au

pairer er der delte meninger om anvendeligheden af tidsskemaet, som benyttes i forskellig grad i

værtsfamilierne. En del værtsforældre og au pairer giver udtryk for, at de følger skemaet. Enkelte

andre giver udtryk for, at skemaet ikke følges. I de fleste af disse tilfælde bruges det som et bag-

vedliggende pejlemærke med justeringer i dagligdagen. Værtsforældre fortæller i den forbindelse,

at tidsskemaet er med til at fastholde en opmærksomhed på au pairens fritid.

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Notat vedr. evaluering om au-pair-ordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Evaluering af den nuværende au pair-ordning

Interviewene peger på, at der ligeledes er forskellige opfattelser af, hvorvidt den

maksimale tid,

som må bruges på huslige pligter, overholdes. Enkelte har i en eller flere af de værtsfamilier, som

de har boet hos, haft oplevelsen af, at de har udført huslige pligter i mere end 30 timer ugentligt.

Over halvdelen giver dog udtryk for, at det kan være svært at skelne mellem huslige pligter og

fritid, og/eller at tiden, der bruges på huslige pligter, er flydende og varierer. Både au pairer og

værtsforældre giver udtryk for en ”give

and take”-mentalitet,

hvor au pairer indimellem udfører

huslige pligter i mere end fem timer dagligt og indimellem i mindre end fem timer. Hvor det i nog-

le tilfælde skaber en acceptabel fleksibilitet for begge parter, kan det i andre tilfælde opleves som

ensidige ændringer fra værtsfamilien, som kan lede til forventninger til au pairer ift. timer og om-

fanget af pligter, som ikke er i overensstemmelse med ordningens regler.

De fleste af de interviewede au pairer og værtsforældre har ikke oplevet problemer i forbindelse

med planlægning af

ferie.

Enkelte au pairer har dog være utilfredse i forbindelse med planlæg-

ning og/eller afholdelse grundet oplevelse af manglende indflydelse på, hvornår ferien afholdes,

eller usikkerhed omkring udbetaling af feriepenge. Au pairer bruger ofte deres

fritid

på afslap-

ning, venner og andre fritidsaktiviteter. Enkelte au pairer fortæller også om, at de bruger fritid

sammen med værtsfamilien

–

det kan være hele familien, kun børnene eller kun værtsforældrene.

Evalueringen finder, at ca. halvdelen af alle interviewede au pairer har deltaget i

danskunder-

visning

under deres ophold. De, som har deltaget, har primært gjort dette på baggrund af et

ønske om at lære om den danske kultur og et ønske om at opnå sociale relationer. Få værtsfor-

ældre fremstiller det endvidere som et krav, at au pairen skal deltage i danskundervisningen.

Endelig er også det oplevede udbytte af danskundervisningen forskelligt.

Beskyttelse

Generelt gives der udtryk for, at der er tilfredshed med måden, hvorpå ordningen og især de æn-

drede rammer beskytter au pairer dog med nogle væsentlige opmærksomhedspunkter. Beskyttel-

se ses som tilfredsstillende særligt i forhold til au pairers økonomiske interesser, forsikringsforhold

og delvis ift. klarere regler om opsigelse og familieskift.

Bekymringspunkter

vedrører dog au

pairers manglende tillid til myndighederne, som kan gøre dem sårbare over for dårlige vilkår,

samt at au pairer kan være i en udsat situation under opsigelsesperioden og under familieskift.

Dertil er der en oplevelse af manglende økonomisk sikkerhed for værtsforældre, hvis fx en ansøg-

ning ikke godkendes eller kontrakten opsiges efter kort tid.

Interessenter og de få interviewede værtsforældre, som har erfaringer med emnet, synes, at

be-

skyttelsen for au pairer, som bliver gravide

under ophold, er forbedret og for det meste til-

strækkelig. Under interviews fremhæves det dog, at der kan være problemer med at fortsætte

opholdet som gravid, grundet omgang med fx rengøringsmidler og visse pligter, eller hvis værts-

familien opsiger opholdet. Derudover kan det være omkostningsfuldt for en værtsfamilie, hvis en

au pair fortsætter opholdet under graviditeten, men ikke kan opfylde de pligter, som familien har

behov for.

SIRI kontrollerer løbende ordningen via bl.a. registersamkøring og stikprøvekontroller, hvilket kan

lede til karensregistrering af værtsforældre og inddragelse af opholdstilladelser.

Kontrollen med

ordningen

opleves generelt som et positivt element ved ordningens administration. Nogle inte-

ressenter er imidlertid stadig bekymrede for, at dårlige vilkår for au pairer ikke opdages. Sager

vedrørende dårlige vilkår for au pairer bliver ikke altid opdaget og/eller forfulgt, da det vedrører

en sårbar gruppe, som er afhængig af værtsfamilie og myndigheder for deres fortsatte ophold i

landet, og samtidig er disse vilkår ofte udokumenterede og derfor svære at forfølge.

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Notat vedr. evaluering om au-pair-ordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Evaluering af den nuværende au pair-ordning

Rådgivning, information og vejledning

Oplysninger om ordningens regler og rammer formuleret af

myndighederne

opleves generelt

som værende klare og fyldestgørende. Særligt hjemmesiden

Ny i Danmark

fremhæves som et

vellykket element i SIRI’s kommunikation om ordningen. Imidlertid

eksisterer der en vis uklarhed

omkring enkelte afgrænsede temaer såsom lommepenge, ferie, feriepenge og opsigelsesperioden.

Au Pair Networks

faste rådgivningstilbud, informationsmøder og arrangementer bruges hyppigt

af primært au pairer. Netværket modtager oftest henvendelser relateret til kontraktspørgsmål og

spørgsmål om visum og pas. Ikke alle au pairer og værtsfamilier er dog bekendte med, at Au Pair

Network eksisterer. Derimod yder

au pair-bureauer

ofte vejledning og rådgivning til værtsfa-

milier telefonisk samt gennem håndbøger med information om ordningen til både au pairer og

værtsforældre.

Au pairer gør ofte brug af

sociale netværk,

oftest mellem au pairer og gennem etniske netværk i

Danmark, for at tilegne sig information og vejledning på området. Enkelte au pairer giver udtryk

for, at de spørger værtsfamilierne til råds, hvis der er noget, som de er i tvivl om.

Et au pair-bureau er en virksomhed, som mod betaling kan formidle kontakt mellem au pairer og værtsfamilier, assistere i ansøgningsprocessen

og tilbyde information, rådgivning og vejledning undervejs i et au pair-forløb.

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Notat vedr. evaluering om au-pair-ordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Evaluering af den nuværende au pair-ordning

MÅLGRUPPEN

–

AU PAIRER

OG VÆRTSFAMILIER

Hvem er de danske værtsfamilier, og hvem er au pairer i Danmark? Det vil vi forsøge at belyse i

dette kapitel. På baggrund af kvantitative data leveret af UIM beskrives det i kapitlet, hvad der

kendetegner hhv. au pairer i Danmark samt danske værtsfamilier ud fra en række relevante bag-

grundskarakteristika. De data, som præsenteres og analyseres i kapitlet, er trukket for au pairer,

som var bosat i Danmark pr. 30. juni 2018 og stammer fra Udlændinge- og Integrationsministeri-

et egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

Centrale fund om ordningens målgruppe



Langt de fleste

au pairer

i Danmark er kvinder og kommer fra Filippinerne. Flertallet af

au pairerne har en mellemlang videregående uddannelse, og de fleste er mellem 25 og

30 år.

De fleste

værtsforældre

til au pairer har en indkomst, som er langt højere end det

gennemsnitlige danske forældrepar, og flere af dem er gift eller i registreret partner-

skab, end blandt danske børnefamilier generelt. Børnefamilier i de nordsjællandske

kommuner er overrepræsenteret i gruppen af værtsfamilier.



På baggrund af data fra UIM kan de ’typiske’ karakteristika for hhv. au pairer og værtsfamili-

er efter Rambølls vurdering præsenteres som følger her:

Den typiske au pair

•

En kvinde

I alderen 27-30 år

Fra Filippinerne

Har en mellemlang

videregående uddannelse

Den typiske værtsfamilie

•

Et gift el. samlevende par

I alderen 40-49 år

2 mindreårige børn

Bosat i Gentofte Kommune

Begge i beskæftigelse

Har en samlet

erhvervsindkomst over

1.500.000 kr. årligt

3.1

Hvad kendetegner au pairer?

Antal og køn:

Pr. 30. juni 2018 var der i alt 1853 au pairer i Danmark. Ud af disse var der kun

46, eller 2 %, som er mænd. Ca. 98 % af alle au pairer i Danmark er således kvinder.

Nationalitet:

Hovedparten af au pairer i Danmark kommer fra Filippinerne, og kun mindre andele

har en anden nationalitet. Som illustreret ved Figur 2 nedenfor kommer 85 % af alle au pairer fra

Filippinerne, mens kun 2 % kommer fra hhv. Kenya, Thailand, Nepal og Ukraine.

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Notat vedr. evaluering om au-pair-ordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Evaluering af den nuværende au pair-ordning

Figur 2. Statsborgerskab blandt au pairer i Danmark pr. 30. juni 2018.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriet, baseret på registertræk.

Alder:

Mens au pair-ordningen omfatter unge udlændinge, som er mellem 18 og 30 år, er langt

de fleste af dem, der kommer, over 24 år. Der er relativt få au pairer i alderen 18-20 år (3 % pr.

30. juni 2018), et større mindretal (19 %) i alderen 21-23 år, men mange flere i aldersgrupperne

24-26

år (37 %) og 27 år og over (41 %). Alderskategorien ’27 år og over’ udgør dermed næsten

halvdelen af alle au pairer i Danmark. Andelen af au pairer i Danmark i forskellige aldersgrupper

vises i Figur 3 nedenfor.

Figur 3. Aldersfordeling blandt au pairer i Danmark pr. 30. juni 2018.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriet, baseret på registertræk.

Uddannelse:

Blandt de au pairer, hvor der findes oplysninger om uddannelsesniveau ved an-

komst til landet, har 40 % en mellemlang videregående uddannelse, mens 33 % har en kort vide-

regående uddannelse, og yderligere 20 % har en gymnasial uddannelse. Figur 4 nedenfor giver et

overblik over au pairers uddannelsesniveau som opgjort den 30. september 2018.

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Notat vedr. evaluering om au-pair-ordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Evaluering af den nuværende au pair-ordning

Figur 4. Uddannelsesniveau for au pairer bosat i Danmark pr. 30. juni 2018.

Anm.: Importeret uddannelsesniveau, opgjort for 30. september 2017. Der mangler uddannelsesoplysninger på 37 % af de au pairer, som var

bosat i Danmark pr. 30. juni 2018.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriet, baseret på registertræk.

3.2 Hvad kendetegner værtsfamilierne?

Den 30. juni 2018 var der 1821 familier bosat i Danmark, som havde en au pair boende ifølge

data fra Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Civilstand:

Blandt værtsfamilier, som havde au pairer boende hos sig pr. 30. juni 2018, var 76

% ægtepar eller i registreret partnerskab, 11 % var samlevende/samboende par og 13 % var

enlige forældre (se Figur 5 nedenfor).

Figur 5. Værtsforældres civilstand pr. 30. juni 2018.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriet, baseret på registertræk.

Ifølge tal pr. 1. januar 2019 fra Danmark Statistik

ser billedet af familietyper med børn i Dan-

mark noget anderledes ud end det billede, som gør sig gældende for værtsfamilierne. Af danske

familier med hjemmeboende børn under 18 år er 49 % ægtepar/i registreret partnerskab, 20 %

er samlevende par/samboende par, og 31 % er enlige

. Det vil sige, at der er en væsentligt stør-

Tabel over

Børns familier pr. 1. januar 2019 efter tid og familietype:

http://www.statistikbanken.dk/10012

I den procentvise fordeling er følgende sammenlagt: Enlige mænd og enlige kvinder er sammenlagte, ægtepar med forskelligt køn, ægtepar med

samme køn og registreret partnerskab er sammenlagt; samlevende og samboende par er sammenlagt.

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Notat vedr. evaluering om au-pair-ordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Evaluering af den nuværende au pair-ordning

re andel af børnefamilier, hvor forældrene er gifte eller i registreret partnerskab blandt værtsfami-

lier, som har au pairer boende, end der er blandt danske børnefamilier generelt. Det modsatte

gælder derimod blandt samlevende par med børn og især enlige forældre, som er underrepræsen-

terede i gruppen af værtsforældre for au pairer, sammenlignet med deres andel af den danske

population af børnefamilier.

Antal børn:

De fleste husstande, som har au pairer, har to hjemmeboende børn i alderen 0-17

år. Blandt værtsfamilier, der lever i par, har 12 % ét barn, 51 % to børn, og 31 % tre børn (pr.

30. juni 2018). Blandt enlige værtsforældre har 37 % ét barn, 43 % to børn, og 18 % tre børn.

Dvs. at det er mere almindeligt, at enlige værtsforældre har ét barn, end at værtsforældre i par

har.

Alder:

Hovedparten af værtsforældrene er mellem 40 og 49 år. Det gælder både mænd (59 %)

og kvinder (55

%). Dernæst er det mest almindeligt, at værtsforældre er i 30’erne.

Geografi:

Geografisk er nogle kommuner højt overrepræsenterede som bopælskommuner blandt

populationen af værtsfamilier til au pairer, hvis de sammenlignes med deres beboertal som andel

af den danske befolkning. Figur 6 nedenfor præsenterer andelen af værtsfamilier i de ti kommu-

ner, hvor der boede flest værtsfamilier pr. 30. juni 2018. Her ses det, at 26 % af danske værts-

familier er bosiddende i Gentofte Kommune, mens beboerne kun udgør 1,3 % af Danmarks be-

folkning. Hvor 10 % af værtsfamilierne bor i Rudersdal Kommune, udgør kommunens beboere

kun 1 % af Danmarks befolkning. Københavns Kommune er forholdsvis proportionelt repræsente-

ret med 9 % af værtsfamilier og 10 % af Danmarks befolkning

. På den anden side ser vi storby-

kommuner som fx Aarhus, Odense og Aalborg, hvis beboere er underrepræsenterede blandt ord-

ningens brugere. I Aarhus bor næsten 6 % af Danmarks befolkning, men 4 % af værtsfamilierne.

Figur 6. Geografisk fordeling af værtsfamilier til au pairer pr. 30. juni 2018, kommuner.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriet, baseret på registertræk.

Beskæftigelse:

Hos 84 % af værtsparrene er begge personer i beskæftigelse, og 87 % af de

enlige værtsforældre er beskæftiget. Hos 13 % af værtsparrene er én værtsforælder ikke i be-

Danmarks Statistik. Folketal den 1. i kvartalet 2019 efter område, køn, alder og civilstand

http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/selectvarval/define.asp?PLanguage=0&subword=tabsel&MainTable=FOLK1A&PXSId=199113&tablestyl

e=&ST=SD&buttons=0

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Notat vedr. evaluering om au-pair-ordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Evaluering af den nuværende au pair-ordning

skæftigelse, og hos 3 % af værtsparrene er ingen af forældrene registreret som værende i be-

skæftigelse. 13% af de enlige værtsforældre er ikke i beskæftigelse

Uddannelses- og indkomstniveau:

Hos 69 % af værtsparrene har mindst én af værtsforældre-

ne en lang videregående uddannelse, og det samme har 50 % af de enlige værtsforældre. Blandt

de enlige værtsforældre havde 36 % i 2017 en erhvervsindkomst i 2017, som var under 500.000

kr., 23 % mellem 500.000 og 1 million kr., 18 % mellem 1 og 2 millioner, og 12 % over 2 millio-

ner kr. Blandt værtsparrene havde 18% en samlet erhvervsindkomst i 2017 under 1 million kr.,

44 % mellem 1 og 2 millioner kr., og 37 % over 2 millioner kr. (se Figur 7 nedenfor).

Figur 7. Fordeling af samlet erhvervsindkomst for værtsforældre, der lever i par, og som har haft au pair pr. 30.

juni 2018.

Anm: Familiens erhvervsindkomst er summen af løn og overskud eller tab fra selvstændig erhvervsvirksomhed for alle personer, der tilhører den

samme familie pr. 31. december 2017 i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år. Erhvervsindkom-

sten inkluderer skattepligtige som ikke-skattepligtige erhvervsindkomster.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriet, baseret på registertræk.

Til sammenligning havde 19 % af alle par i Danmark i 2017 en samlet erhvervsindkomst (før

skat) på 1 million kr. eller derover, mens 81 % af alle værtspar havde det samme. Værtsfamilier

har dermed et langt højere indkomstniveau i gennemsnit end danske familier generelt.

Beskæftigelsesstatus er opgjort pr. 30. november 2016.

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Notat vedr. evaluering om au-pair-ordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Evaluering af den nuværende au pair-ordning

MOTIVATION OG OPLEVET UDBYTTE

AF ORDNINGEN

Det følgende afsnit belyser hhv. au pairer og værtsfamiliers motivationer for at gøre brug af au

pair-ordningen samt deres forventninger til og oplevede udbytte af au pair-opholdet. I kapitlet

undersøges dels bevæggrundene for at blive au pair og for at få en au pair og dels det oplevede

udbytte af ordningen blandt au pairer og værtsforældre. Motivation og udbytte blandt målgrup-

perne kan med fordel overvejes ift. ordningens overordnede formål, som er vist i figuren neden-

for.

Figur 8. Au pair-ordningens overordnede formål.

Kapitlet er struktureret, således at au pairer og værtsfamiliers oplevelser præsenteres særskilt

under de enkelte temaer, idet deres perspektiver er meget forskellige. Indledningsvist opsumme-

res de centrale konklusioner i kapitlet. Dernæst belyses først au pairer og efterfølgende værtsfa-

miliers motivationer for at gøre brug af ordningen, og herefter følger en beskrivelse af det opleve-

de udbytte af ordningen blandt begge grupper.

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Notat vedr. evaluering om au-pair-ordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Evaluering af den nuværende au pair-ordning

Centrale fund om motivation og udbytte



Motivation

Motivationen for at blive

au pair

er blandet: Til dels grunder det i ønsket om at

tjene penge under gode vilkår kombineret med mulighed for rejser og oplevelser,

dels fremhæver andre alene muligheden for at rejse/kulturudveksling.

Alle interviewede

værtsforældre

har valgt at få en au pair for at få hjælp til husli-

ge gøremål. For nogle handler det kun om det praktiske, mens det for andre inklu-

derer børnepasning. Enkelte nævner også kulturudveksling, herunder muligheden

for at lære deres børn engelsk.

Udbytte

Blandt

au pairer

synes de fleste, at opholdet har levet op til forventningerne, og

at de har været glade for oplevelsen, men nogle få har haft overvejende dårlige el-

ler ambivalente oplevelser. Analysen peger på, at tillidsfulde og kommunikerende

forhold mellem au pair og værtsfamilie er central for en positiv oplevelse med det

opmærksomhedspunkt, at forholdet sjældent er lige, da au pairer er afhængige af

værtsfamilier for midler, kost og logi under deres ophold.

Langt de fleste

værtsforældre

udtrykker stor tilfredshed med ordningen, enten

pga. hushjælp, positiv kulturudveksling eller at have fået en au pair, som blev som

’en del af familien.’ For nogle få værtsforældre er der utilfredshed, dog orienteret

mere til ordningens ’dårlige ry’ end

til specifikke oplevelser med deres au pair.



4.1 Motivation

I dette afsnit beskrives de motivationsfaktorer, der ligger til grund for, at au pairer og værtsfami-

lier vælger at gøre brug af den nuværende au pair-ordning. Først udfoldes au pairers fortællinger

om, hvorfor de valgte at blive au pair, og dernæst værtsfamiliers beskrivelser af, hvorfor de søgte

en au pair.

Mens kulturudveksling fremhæves blandt mange au pairer og nogle værtsforældre som grund til

at blive eller få au pair, er de fleste værtsforældre hovedsageligt motiveret af muligheden for at få

hjælp til huslige gøremål. Samtidigt udtrykker en del au pairer, at de har været motiveret af mu-

ligheden for at tjene penge under gode vilkår sammenholdt med muligheden for at rejse eller

opleve et andet land, og interessenter med kontakt til mange au pairer påpeger, at det at tjene

penge er et vigtigt motiv for de fleste au pairer.

4.1.1

Au pairers motivation

Overordnet synes der at være særligt

to typer af faktorer,

som motiverer personer til at blive

au pair i Danmark. På den ene side er motivationen relateret til rejse- og kulturoplevelser, på den

anden side til økonomi og arbejdsforhold. Hvor førstnævnte er den type af motivationsfaktorer,

der italesættes hyppigst under interviews med au pairer, giver særligt interessenter på området

udtryk for, at den økonomiske motivation også spiller en væsentlig rolle for de au parer.

De motivationsfaktorer, som au pairer oftest fremhæver under interviewene, er ønsket om at få

rejse- og kulturoplevelser.

Ordningen fremhæves som en nem eller billig måde at komme til

Skandinavien på samt som en adgang til at kunne rejse rundt i Europa

–

nogle få au pairer, især

fra andre lande end Filippinerne, nævner det i forbindelse med et

”gap-year”

under eller efter

færdiggørelsen af en uddannelse i hjemlandet. Få au pairer taler ligeledes om, at de oprindeligt

var interesserede i at læse i udlandet, men at de grundet omkostningerne forbundet med studie-

ophold valgte at blive au pair i stedet. Udtalelserne i boksen herunder er eksempler på, hvorledes

au pairer fra forskellige lande oplever at være motiverede af rejse- og kulturoplevelser.

Citater om motivation for at gøre brug af ordningen relateret til rejse- og kulturoplevelser

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Notat vedr. evaluering om au-pair-ordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Evaluering af den nuværende au pair-ordning

”I decided to become an au pair,

since it was an easier opportunity for me to travel and experience an-

other culture, because in my country it’s not so easy to have the money or time to do it.”

(en latinameri-

kansk au pair)

"I wanted to explore. To be au pair is the easiest way. Most of our families are au pairs." (en filippinsk au

pair)

“When I was 22 I decided to become and au pair in

Denmark because I wanted to explore, in Denmark

and in the Schengen area. And I wanted to learn one of the most difficult languages in the world. I

wanted to experience the Scandinavian culture, I had heard about it growing up.”

(en filippinsk au pair)

"For me, my motivation was that I had a chance to come and be in Scandinavia. I thought it would be

good to try another country too here in Scandinavia, since I was in Norway before. I still wanted to learn

more about Scandinavian culture

–

to try more new things, you know? I wanted to learn, also about his-

torical things and events, about the culture and such." (en filippinsk au pair)

Som indikeret i ét af citaterne herover udspringer nogles motivation for at blive au pair også del-

vist af, at det er relativt normalt at være au pair blandt familiemedlemmer og personligt

netværk

i hjemlandet (Filippinerne). En enkelt au pair fortæller i relation hertil om, hvordan hun oprindeligt

ikke havde lyst til at være au pair, men alligevel tog afsted - både fordi der i hendes familie var

tradition for at være au pair, og fordi hendes ældre søskende og familie bad hende gøre det.

Ligeledes giver enkelte au pairer udtryk for at være motiverede af

økonomi og vilkår.

Nogle få

au pairer beskriver, hvorledes de i Filippinerne måtte arbejde flere timer for at tjene en løn, der

svarer til de lommepenge, de modtager for at være au pair. Ved at være au pair får de således

mere fritid, samtidig med at de kan tjene flere penge, da deres kost og logi er betalt. En del af de

interviewede filippinske au pairer svarer også, at de faktisk sender penge hjem til deres familier,

men det er meget få, som spontant nævner det som en primær motivation, når de bliver spurgt.

Andre, som tidligere har haft lignende funktioner i et asiatisk eller mellemøstligt land, giver udtryk

for, at de har været motiverede for at blive au pair i Danmark på grund af vilkårene. Her fremhæ-

ves det, at au pairer får eget værelse samt mere fritid, som en væsentlig motivationsfaktor. Udta-

lelserne herunder illustrerer de typer af overvejelser relateret til økonomi og vilkår, som nogle au

pairer har nævnt.

Citater om motivation for at gøre brug af ordningen relateret til overvejelser af økonomi og vilkår

"The work I do in Philippines is eight hours a day compared to five hours here. .... The salary is not dif-

ferent. And I also did it to help my family." (en filippinsk au pair)

“My

co-worker in the Philippines told me about it. She was an au

pair here….

Before, she was a domestic

helper in Hong Kong. I was not interested in that. She told me that the house work here was much light-

er, and that I got

my own room and more free time… I

got interested because when you compare with

my eight-hour work day in the Philippines I get the same money. But I work less here. " (en filippinsk au

pair)

Modsat dette giver nogle få au pairer også direkte udtryk for, at de

ikke

har valgt at gøre brug af

ordningen af økonomiske årsager. Dette er blevet udtalt af både au pairer fra Filippinerne samt au

pairer fra andre lande. En au pair fra Østeuropa fortæller eksempelvis, at hun forud for sit au

pair-ophold havde et andet job i Danmark, hvor lønnen var væsentligt højere. Hendes motivation

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Notat vedr. evaluering om au-pair-ordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Evaluering af den nuværende au pair-ordning

for at blive au pair var i stedet, at hun ønskede at opleve livet i en dansk børnefamilie og at få et

bedre indblik i den danske kultur. På samme måde fortæller en anden au pair fra Filippinerne, at

hun forud for sit ophold i Danmark havde et højere lønnet job i Asien. Selvom økonomi og vilkår

er en væsentlig motivationsfaktor for nogle, er det således ikke en væsentlig faktor for alle.

Interessenter oplever dog generelt, at au pairer

også er motiverede af at tjene penge.

Hvor

repræsentanter for en filippinsk kulturforening har indtryk af, at økonomi er den primære motiva-

tion blandt au pairer (særligt filippinske au pairer), giver au pair-bureauer udtryk for, at økonomi

blot er én væsentlig motivationsfaktor for au pairer, som også er drevet af ønsket om at komme

til Europa og af at få nye oplevelser. Ligeledes beskriver repræsentanter fra Au Pair Network, at

au pairers primære motivation er økonomisk, som fx kan ses ved, at mange sender penge hjem.

Au pairer vil fx tjene en højere løn, støtte familien i hjemlandet økonomisk og ønsker ofte at lave

en opsparing. Derudover kan au pair-ophold også være en mulighed for at se verden, og der kan

være ønske om at komme til for eksempel at læse videre i udlandet eller finde andet arbejde.

På den måde tegner der sig et billede af, at au pairer i lavere grad italesætter den økonomiske

motivation sammenlignet med interessenter og værtsfamilier. Det kan skyldes, at de au pairer,

som har valgt at stille op til interviews, er mere motiverede af rejse- og kulturoplevelser end den

typiske au pair. En anden mulighed er, at au pairer i højere grad italesætter kulturudveksling som

et motiv under interviewene for derved at synliggøre, at deres eget ophold er indenfor rammerne

af ordningens formål. En repræsentant for det danske udenrigsministerium, som interviewer an-

søgere fra Filippinerne på ambassaden i landet, fortæller også, at når de interviewede ansøgere

bliver spurgt, hvorfor de vil til Danmark som au pair, svarer de fleste remsende, at de vil gerne

opleve kulturen, være en del af en familie og lære sproget. Samtidig er der er ifølge repræsentan-

ten nogle få, der nævner som deres motivation, at de vil tjene penge for at hjælpe og forsørge

familien. Ansøgernes svar noteres ved interviewet, og ansøgere, som udtrykker økonomiske moti-

ver, får, efter ambassadens erfaring, deres ansøgninger afvist.

Evalueringen peger dermed på, at motivationen for at blive au pair er blandet, og at økonomiske

faktorer i forskellig grad motiverer au pairer.

Alt i alt synes en kombination af både rejselyst, traditioner, økonomi og vilkår at medføre, at per-

soner gør brug af den nuværende au pair-ordning i Danmark. For flere au pairer er motivationen

for at gøre brug af ordningen en kombination af flere af de fremhævede faktorer, mens drivkraf-

ten for andre primært udgøres af en enkelt faktor.

4.1.2

Værtsfamiliers motivation

Alle de interviewede værtsforældre giver udtryk for, at de har valgt at få en au pair, fordi de ople-

ver at have behov for hjælp til huslige pligter og/eller børnepasning i hverdagen. En del af værts-

forældrene beskriver, at det er en kombination af et behov for både hjælp til huslige pligter og

hjælp til børnepasning, som har motiveret dem til at få en au pair. Mere end halvdelen udtrykker,

at det kun eller mest er hjælp til huslige pligter, dvs. hjælp til løsning af praktiske gøremål i

hjemmet såsom rengøring, madlavning og tøjvask, som har motiveret dem til at få en au pair.

Flere af disse værtsforældre beskriver, at

behovet for hjælp til huslige pligter

udspringer af et

ønske om mere ro og kvalitetstid med børnene. Nogle har således valgt at få en au pair for at få

mere tid til familien. Ligeledes beskrives valget som et ønske om at undgå stress i hverdagen og i

stedet skabe ro i hjemmet. Boksen nedenfor præsenterer citater fra værtsforældre, som nævnte

motivationer relateret til behov for hushjælp.

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Notat vedr. evaluering om au-pair-ordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Evaluering af den nuværende au pair-ordning

Citater om motivationen for at gøre brug af ordningen relateret til behov for hushjælp

"Huslig støtte var den primære årsag (til at få en au pair)." (en værtsfar fra Nordsjælland, gift el. i fast

partnerskab)

"Jeg gik op i, at der er ro, når vi er hjemme, og at vi ikke stresser, og der hjælper det at have en au pair.

Når jeg kommer hjem fra arbejde, så er der tid til at lege med min datter og putte. Og hvis jeg skal no-

get, så er au pairen der. Så der er en frihed i det" (en værtsmor fra Trekantområdet, enlig)

"Min kone og jeg har en travl hverdag. Vi bor mange i husstanden. Vi har fire børn boende hjemme. Tre

af dem er store børn, der ikke skal passes, men der skal stadig laves mad, gøres rent osv. Så vi har spar-

somt med fritid, som vi gerne vil bruge med børnene

(…)

Det giver noget ro på. Når vi kommer hjem,

slipper vi for at fare rundt og lave mad

–

så kan vi have kvalitetstid med den lille. Ikke fordi hun altid

laver mad. Vi deles om det

(…)

Hun hjælper med at få tingene til at hænge sammen.”

(en værtsfar fra

Østjylland, gift el. i fast partnerskab)

”Vi rejser begge to og har lange dage, så det hang ikke sammen. (…) Det giver noget ro. Man har tid til

at være sammen med børnene." (en værtsmor fra Østjylland, gift el. i fast partnerskab)

Andre fremhæver

hjælp til børnepasning

som en af de primære årsager til, at de har valgt at få

en au pair. Det beskrives, hvorledes nogle værtsforældre

oplevede et behov for ”et ekstra sæt

hænder”. Motivationen for at få en au pair bygger for flere af disse familier på ønsket om hjælp til

at hente/bringe mindre børn i institutioner, men udspringer også af ønsket om, at der skal være

nogen hjemme, når større børn kommer fra skole. Boksen nedenfor gengiver citater fra værts-

forældre, hvis motivation for at bruge ordningen har relateret sig til behovet for børnepasning.

Citater om motivationen for at gøre brug af ordningen relateret til behov for hjælp til børnepasning

"Vigtigt, at mine børn ikke skulle være i institution hele dagen." (en værtsmor fra Nordsjælland, gift el. i

fast partnerskab)

"Det handler om at få hverdagen til at hænge sammen. Jeg er alenemor og blev det, da børnene var hhv.

3 år og 10 måneder. Der fik jeg den første au pair for at have et par ekstra hænder. Det med at nå bør-

nene, deres behov, madlavning, rengøring, tøjvask osv. Det med at have mere samvær med børnene,

især da de var små, var vigtigt. Da var ét par hænder ikke nok. Det, der er motivationen nu, når de

mindste er i fjerde klasse, er, at der er en hjemme, når børnene kommer hjem. At der altid er én hjem-

me." (en værtsmor fra Fyn, fraskilt el. separeret)

"Vi har skæve og lange arbejdstider. Vi kan godt få at vide, at man skal afsted på rejse to dage før (...)

Det var billigere at tage vores mindste på halv takst i vuggestuen, og da vi også havde rengøringshjælp,

så gik det op.”

(en værtsfar fra Østjylland, gift el. i fast partnerskab)

Værtsfamilierne

begrunder

disse behov for hjælp til huslige pligter og børnepasning ved forskel-

lige forhold. Flere indikerer, at behovet skyldes et krævende job med enten lange arbejdsdage,

meget rejseaktivitet, lederansvar eller skæve arbejdstider. Endvidere begrundes behovet for nog-

les vedkommende ved det forhold, at de er enlige forældre til ét eller flere mindre børn, mens

andre fremhæver det forhold, at de fik tvillinger, som afgørende for deres valg.

På baggrund af interviewene kan der ikke identificeres en entydig sammenhæng mellem på den

ene side hhv.

forældres civilstand og antal børn

og så deres

motivation

for at få en au pair.

Både værtsforældre med ældre og yngre børn er eksempelvis motiverede af at få hjælp til udfø-

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Notat vedr. evaluering om au-pair-ordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Evaluering af den nuværende au pair-ordning

relse af huslige pligter. Hvorvidt værtsforældrene ønsker at involvere au pairen i pasning af bør-

nene/barnet, synes i stedet at afhænge af andre forhold såsom værtsforældrenes indstilling til

forældrerollen. I de værtsfamilier, hvor børnene er i teenagealderen, tyder det imidlertid på, at

motivationen for at få en au pair primært bygger på ønsket om hjælp til huslige pligter, men at de

fleste af disse familier har haft adskillige au pairer, siden deres børn var mindre, så indholdet af

pligter til deres au pairer er muligvis ændret over tid.

Som en

sekundær motivation

for at have au pairer giver nogle få værtsforældre udtryk for, at

der for børnene er meget læring i at have en au pair i hjemmet

–

det kan enten være ift. det en-

gelske sprog og ift. generel læring om andre kulturer. Det tyder dog på, at dette for langt de fle-

ste opleves som en ”sidegevinst” ved at have en au pair snarere end som den en afgørende moti-

vationsfaktor for at få en au pair (for mere om værtsfamiliers udbytte se afsnit 4.2.2.). Boksen

nedenfor præsenterer citater fra værtsforældre, som har nævnt børnenes læring som en faktor,

der har påvirket deres beslutning om at få en au pair.

Citater om sekundære motivationsfaktorer relateret til børns læring

"For børnenes sprog er det en fantastisk gave. Min søn på 8 har talt engelsk, siden han var 3."

(en værtmor fra Nordsjælland, gift el. fast partnerskab)

"Jeg synes, at det er hyggeligt, og der er god mulighed for at møde nye kulturer, og der er også noget

sprogligt i forhold til min datter, hun kan lære engelsk." (en værtsmor fra Trekantområdet, enlig)

4.2 Ordningens oplevede udbytte

I dette afsnit beskrives ordningens udbytte, som det opleves af de interviewede au pairer og

værtsfamilier. For au pairer gælder det, at hovedparten af de interviewede er tilfredse med deres

oplevelser, og at få er utilfredse, mens langt de fleste værtsforældre udtrykker, at ordningen har

været positiv for deres familier.

Blandt au pairerne synes de fleste, at det har levet op til forventningerne, og at de har været

glade for oplevelsen, men nogle få har haft overvejende dårlige eller ambivalente oplevelser. For-

skellen er tilsyneladende påvirket af, hvorvidt au pairen har oplevet et tillidsfuld og kommunike-

rende forhold til værtsfamilien eller et forhold som yder/modtagere af huslige pligter. På den an-

den side udtrykker langt de fleste værtsforældre stor tilfredshed med ordningen. Hovedparten af

disse oplevelser er baseret på gevinsten i form af den hushjælp, som au pairen yder hos familien,

mens andre handler om positiv kulturudveksling eller at have fået en au pair, som blev som ’en

del af familien.’ For nogle få værtsforældre

er der utilfredshed, dog orienteret mere til ordningens

’dårlige ry’ end til specifikke oplevelser

med deres au pair.

4.2.1

Au pairers oplevede udbytte af ordningen

Overordnet har de interviewede au pairer haft positive oplevelser under deres deltagelse i ordnin-

gen. Enkelte taler dog taler overvejende negativt om deres tid som au pair, grundet omfanget af

de huslige pligter, som blev forventet af dem.

Hovedparten af de interviewede fortæller, at opholdet som au pair

har levet op til deres for-

ventninger.

De fortæller om en balance mellem de forventede huslige pligter og mulighed for at

opleve den danske kultur, samt at de har udviklet mere selvstændighed og flere muligheder for

fremtiden. Spurgt om, hvad de har fået ud af oplevelsen, siger de fleste, at de gennem deres

ophold har opnået øget selvstændighed. En del nævner, at de har fået mulighed for at lære om en

ny kultur og/eller rejse, og en del siger også, at de har fået bedre engelskkundskaber eller har

opbygget tillid til deres brug af engelsk. Enkelte nævner, at de tænker, at det har givet dem bed-

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Notat vedr. evaluering om au-pair-ordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Evaluering af den nuværende au pair-ordning

re muligheder efterfølgende og selvtillid til at gribe dem. Her fremhæves eksempelvis forbedrede

muligheder for at få job i hjemlandet grundet styrkede sprogkundskaber samt forbedrede mulig-

heder for at videreuddanne sig i Danmark.

Nogle af de au pairer, som udtrykker overordnet positive oplevelser, havde faktisk oplevet for-

ventninger om huslige pligter i flere timer, end ordningen tilsiger, eller som var flydende, ift.

hvornår familierne forventede dem til at hjælpe. Fælles for de au pairer, som synes, at ordningen

havde været overvejende

positiv

, var en oplevelse af et

forhold med værtsfamilien,

som var

tillidsfuldt, havde god kommunikation og/eller var familiært eller venskabeligt.

På den anden side sagde enkelte af de interviewede, at deres ophold

ikke havde været positivt

for dem. Disse au pairer fortæller, at de har oplevet værtsfamilier, som forventede, at de hjalp til

i (mange) flere timer, end der ellers stod i kontrakten, og som det ellers blev udlagt i deres indle-

dende samtaler med familierne, og hvor der ikke var et familiært eller venskabeligt forhold med

værtsfamilien. For denne gruppe, som var af forskellige nationaliteter, var der skuffelse over, at

rammerne for ordningen, som havde givet udsigt til sproglæring og kulturmuligheder, ikke blev

opfyldt. Nogle blandt denne gruppe havde været hos flere familier, som havde været forskellige i

deres forhold til au pairen, men hvor det oplevede udbytte alligevel er negativt grundet et dårligt

forhold med én eller flere værtsfamilier.

En central forskel mellem de au pairer, som hhv. fortæller om et overordnet positivt vs. negativt

udbytte, vurderes at være,

hvorvidt de fik et tillidsfuldt forhold til værtsfamilien,

som der-

ved gav mulighed for løbende kommunikation om forventninger og en familiær eller venskabelig

følelse. For au pairer, som ikke havde den type forhold, blev høje/uregelmæssige forventninger til

hushjælp oplevet som udnyttende. Boksen nedenfor viser citater om ordningens udbytte fra au

pairer, organiseret ved de typer af forhold, som de oplevede at have med værtsfamilierne.

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Notat vedr. evaluering om au-pair-ordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Evaluering af den nuværende au pair-ordning

Citater fra au pairer om opholdets udbytte, kategoriseret ved værtsfamiliers forventninger

Relation: tillidsfuld, kommunikerende, famili-

ært/venskabelig

"To be an au pair helped me to know more about

myself and what I want to do. (…) It has given me

independence. I’m more mature and it has helped

me to make my own life that is separate from my

family."

(en filippinsk au pair)

“All my expectations were met. The host family,

they are sweet, and I am happy to be here.”

(en

filippinsk au pair)

“I never dreamed that I would be able to travel like

this

– maybe it’s normal here, but for people from

the Philippines, it’s

so impossible to get into Europe

and to travel. And I owe that to this program.” (en

filippinsk au pair)

"Yes, I would recommend being an au pair if the

host is nice. It depends on the host. The program

really helps. Compared to [those who go to] the

Middle

East we are very lucky. It’s not a program

there." (en filippinsk au pair)

I had a really great time… even though I moved

families, because I learned a lot from them. For

example I learned something about how to keep a

house. And being an only child,

I didn’t have

much

of an opportunitiy to look after kids before. Now I

will be a different mom than everyone in [my coun-

try]. (en østeuropæisk au pair)

Relation: Fokuseret på ydelse/modtagelse af

huslige pligter

“I thought it would be easy, like what is written on

the contract, like it would be followed, but when I

got here it wasn’t really like that. The family didn’t

really follow it. For them, the contract was just a

formality. For them, having an au pair was just like

cheap labor, because they’re busy parents, they

want someone

to take care of their kids.” (en

filip-

pinsk au pair)

“At the end in a huge perspective, it was neither

black nor white. Also, at my age living with a fami-

ly is not so easy, and doing house chores and tak-

ing care of kids in a house that is not yours, and

where you are not in charge, there is that relation

of power. So you have to take it philosophically,

but sometimes it is very hard… a lot of expecta-

tions about me cleaning the house and doing stuff.

Sometimes they were very cool, but their and my

expectations didn’t work out.” (en latinamerikansk

au pair)

“Happy to have learned and developed, but what

happened was not what I expected.” (en sydasi-

atisk au pair)

4.2.2

Værtsfamiliers oplevede udbytte af ordningen

Hos værtsfamilierne er de fleste af de interviewede

tilfredse med udbyttet af ordningen

for

deres familier. De udtrykker, at den har givet dem mulighed for at få den hjælp i hjemmet, som

de havde brug for. Både par og enlige værtsforældre ser ordningen som noget, der muliggør de-

res kombination af arbejds- og familieliv. De, der udtrykker tilfredshed med den huslige hjælp,

som au pairen yder i form af fx rengøring og tøjvask, har oplevet, at det giver dem mere og bedre

tid sammen med deres børn. Derudover er der oplevelser af, at det afhjælper familiens behov, at

en au pair kan hjælpe med børnepasning og generelt være hjemme for at være der for børnene.

Samtidigt noterer nogle få, at det ’gør ligestilling muligt’ ved at tillade begge familiens forældre at

køre karriere, hvilket de ikke ellers ville se som muligt for dem. Citaterne i boksen nedenfor illu-

strerer familiers oplevelser af ordningens udbytte, som er relateret til gevinster i form af hjælp i

hjemmet.

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Notat vedr. evaluering om au-pair-ordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Evaluering af den nuværende au pair-ordning

Citater fra værtsforældre om opholdets udbytte med fokus på hjælp i hjemmet

"Vi ville ikke have været foruden vores au pair. Vores liv ville ikke have hængt sammen." (en værtsmor

fra Nordsjælland, gift el. i fast partnerskab)

”Det giver kvinder mulighed

for at engagere sig i arbejdsmarkedet, samtidig med at de kan se mænd og

børn i øjnene. Samtidig med at det giver nogle unge mennesker nogle muligheder, de ellers ikke ville

have haft.” (en værtsmor fra Midtjylland, gift el. i fast partnerskab)

”Vi er enige om, at det har været den bedste beslutning i vores liv.” (en værtsfar fra Østjylland, gift el. i

fast partnerskab)

”Det er

skønt, at der er nogen hjemme. Og at børnene lærer rigtig meget engelsk af det, er en kæmpe

fordel.” (en værtsmor fra Fyn,

enlig)

Samtidig siger en del af de interviewede, at der har været en

kulturel eller relationel gevinst

for deres familie at have en au pair boende. En del noterer, at deres børn er blevet bedre til en-

gelsk, da det bruges som hovedsprog til at kommunikere med de fleste au pairer. Enkelte nævner

desuden, at de har været glade for at lære en ny kultur at kende gennem deres au pair og giver

eksempler som viden om au pairens hjemland og bekendtskab med nye typer af mad. Desuden

siger en del, at familien har haft glæde

af at have et ungt menneske blive ’som en del af familien’.

I flere tilfælde har de fortalt om tidligere au pairer, som i dag bor i Danmark eller i udlandet, og

som holder tæt kontakt med familien. Boksen nedenfor viser eksempler på citater, som udtrykker

disse oplevelser af ordningens udbytte for værtsfamilier.

Citater fra værtsforældre om opholdets udbytte med fokus på kulturelle og relationelle gevinster

"Det har været bedre, end vi forventede. Der er kommet mange pludselige udgifter, men jeg synes, det

er prisen værd, jeg ville bare ønske, at de penge var tilfaldet hende og ikke staten… Det føles som en

storesøster til børnene. Det er et ekstra

stort barn, men meget bedre opdraget.” (en værtsmor i Tre-

kantsområdet, gift el. i fast partnerskab)

"I starten handlede det om support i hjemmet. De bliver en del af familien,

og man giver noget til dem…

Det giver ens børn noget. De lærer, at der er en i hjemmet, man skal tage hensyn til. Lærer om andre

kulturer. Det er kulturel udveksling." (en værtsmor i Nordsjælland, gift el. i fast partnerskab)

”Har betydet utrolig meget ift. at lære en anden kultur at kende og få nogle gode oplevelser –

vi havde

utrolig mange lange samtaler over kaffe osv. omkring det med forskel om [au pairens land] og Danmark,

om mennesker og tage ansvar for hinanden

–

det har været en kæmpe udvidelse af vores horisont. Jeg

synes, det er skidegodt, og at det er en super god ordning. Jeg synes også, at det er ærgerligt, hvis det

ikke kan bruges. Jeg vil ikke få én til au pair

–

fordi de har varslet om ændringer

–

og jeg synes, det er

sindssyg synd. Normale mennesker vil ikke have råd til det. Synd, at nogle som mig ikke må få en au

pair.”

(en værtsmor fra Sydjylland, enlig)

Nogle få værtsforældre udtrykker

overordnet utilfredshed

med ordningen. Det er dog ikke

grundet deres egne oplevelser med den au pair, familien har haft boende, men stammer i stedet

fra det, de oplever som et negativt pres fra omgivelserne, affødt af

ordningens dårlige ry

i den

offentlige debat og i det bredere samfund. Som citaterne i boksen nedenfor viser, handler disse

oplevelser grundlæggende om, at de oplever, at ordningen og danske værtsforældre i medierne

betegnes som udnyttende af hushjælp, og ift. at de fleste au pairer er unge asiatiske kvinder, og

at det afspejles i de holdninger, de møder hos andre i samfundet.

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Notat vedr. evaluering om au-pair-ordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Evaluering af den nuværende au pair-ordning

Citater fra værtsforælder om opholdets udbytte med fokus på ordningens negative ry

”Vi er ikke sikre

på endnu, om vi vil få en au pair til. Det har været lidt chokerende at se den negativitet,

der bliver lagt ud i medierne og pressen om udnyttelse. Hvis fx hun er ved at handle ind med min mand,

så kigger folk på ham, som om han er en gris

–

så folk kigger på det meget firkantet. Man får et dårligt

stempel

–

som om man er en, der udnytter andre." (en værtsmor fra Fyn, gift el. i fast partnerskab)

"Den italesættelse af, at det er en udnyttelse - Det er så frustrerende at høre på. At det er sådan en

overklasseting, der handler om at udnytte piger til underbetaling." (en værtsfar fra hovedstadsområdet,

gift el. i fast partnerskab)

Nogle få værtsforældre udtrykker også samtidig, at de bliver bekymrede for ordningens dårlige ry,

ikke kun for dem selv, men også for au pairerne. De ser det som en nedgørelse af au pairers sta-

tus i samfundet, at medier og borgere formoder, at de bliver udnyttet, eller at de kommer til lan-

det for at blive gift.

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Notat vedr. evaluering om au-pair-ordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Evaluering af den nuværende au pair-ordning

ADMINISTRATION OG ØKONOMI

Formålet med dette kapitel er at udlede, hvordan au pairer og værtsfamilier oplever de rammer

og regler for den nuværende au pair-ordning, som kan siges at vedrøre administration og økono-

mi, herunder de krav, som skal opfyldes i ansøgningsfasen og ved afslutning af opholdet. Mere

specifikt drejer det sig om de regler og rammer, som er beskrevet i boksen herunder:

Kapitel beskriver, hvordan administrative regler og rammer for ordningen opleves af hhv. au pai-

rer og værtsfamilier. Det belyses, hvorvidt au pairer og værtsfamilier oplever, at de administrati-

ve rammer er meningsfulde og brugbare, ligesom det afdækkes, hvorvidt au pairer og værtsfami-

lier oplever, at regler vedrørende økonomi overholdes. Herunder ses kapitlets centrale fund.

Centrale fund om administration og økonomi



Au pairer får ofte

kendskab

til ordningen via netværk.

Kontakten

mellem den konkrete

au pair og værtsfamilie sker typisk gennem netværk, bureauer og hjemmesider eller Face-

book, hvorefter der afholdes indledende samtaler, og ansøgningsprocessen påbegyndes.

Enkelte af de interviewede værtsforældre føler, at

ansøgningsprocessen

er overskuelig,

mens hovedparten beskriver den som omstændig, langsommelig og bureaukratisk. Negati-

ve oplevelser blandt værtsfamilier er delvist influeret af processer i au pairers hjemland.

Når værtsfamilier giver udtryk for, at ordningen er dyr, er det primært

omkostningerne

relateret til perioden før au pairens ankomst, der refereres til, såvel som usikkerhed i både

ansøgningsprocessen og ved starten af opholdet, hvor de indledende omkostninger kan gå

tabt, hvis kontrakten opsiges.

Interviewene indikerer, at hovedparten af værtsforældre og au pairer oplever, at de

øko-

nomiske regler og rammer

forbundet med ordningen er rimelige, og at de overholdes i

de fleste tilfælde. Kravet om, at lommepenge betales til au pairer via bankkonto, ses gene-

relt som meget positivt, fordi det styrker gennemsigtighed og muligvis også overholdelse af

reglerne.

Regler og rammer forbundet med

au pairers afrejse

opleves af værtsfamilier og au pairer

som relativt simple, og værtsforældre og au pairer giver udtryk for, at de overholdes.



UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Notat vedr. evaluering om au-pair-ordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Evaluering af den nuværende au pair-ordning

Kapitlet er struktureret efter faserne i forbindelse med et au pair-ophold, dvs. før au pairens an-

komst, under au pairens ophold og efter au pairens ophold. I forbindelse med beskrivelsen af

forløbet før au pairens ankomst udfoldes det i tillæg til beskrivelsen af oplevelserne af administra-

tion og økonomi, hvorledes au pairer og værtsfamilier bliver bekendte med ordningen og finder

den rette au pair/værtsfamilie.

5.1 Før ankomst

Følgende afsnit beskriver rammer og oplevelser vedrørende indgåelse af kontakt mellem au pairer

og værtsfamilier, ansøgningsprocessen og økonomiske krav i ansøgningsfasen.

Langt de fleste au pairer, vi har talt med, har fået overordnet

kendskab

til au pair-ordningen

gennem netværk. Mange er blevet bekendt med ordningen via veninder, søskende eller andre

familiemedlemmer, hvoraf nogle selv tidligere har været, eller nu er, au pairer i europæiske lan-

de. På den måde har hovedparten allerede inden, at de påbegynder deres ophold, hørt fortællin-

ger om andres oplevelser med at være au pair. Når både au pairer og værtsfamilier er blevet be-

kendt med ordningen og har valgt at gøre brug af den, påbegynder de søgningen efter en værts-

familie/au pair. Au pairer og værtsfamilier kommer typisk i kontakt med hinanden via primært tre

kanaler: bureauer og formidlingshjemmesider

, netværk og Facebook.

En del au pairer giver således udtryk for, at de har fundet deres værtsfamilier via forskellige

bu-

reauer

hjemmesider.

Eksempelvis nævner nogle au pairer, at de har fundet værtsfamilier

gennem formidlingshjemmesider såvel som bureauer, ligesom andre fremhæver, at de har regi-

streret sig på forskellige hjemmesider for au pairer. Også flere af de værtsfamilier, vi har talt

med, giver udtryk for at have fundet deres au pairer via bureauer og hjemmesider såsom

Easyaupair.com, findanaupair.com og Au Pair World. Hvor nogle af de værtsfamilier, som har haft

flere au pairer, har brugt bureauer og hjemmesider flere gange, er der også andre, som udeluk-

kende har brugt bureauer og hjemmesider til at finde deres første au pair, hvorefter de næste au

pairer er fundet i den første au pairs netværk.

En del au pairer og værtsforældre giver netop også udtryk for, at de har fundet hinanden via

net-

værk.

Ifølge interviewene foregår det ofte således, at au pairen tager kontakt til en søster eller

veninde for at høre, om vedkommende er interesseret i at være au pair hos den familie, som au

pairen har haft et ophold hos. Interviewene med værtsfamilierne indikerer, at nogle foretrækker

denne løsning, fordi det er lettere end at skulle gennemgå en udvælgelsesproces, og fordi den

kommende au pair dermed forventes at have et klarere billede af familien på forhånd. Endelig

giver enkelte både værtsfamilier og au pairer udtryk for, at de har fundet hinanden via

Facebook

og det enten gennem opslag i facebookgrupper eller ved at lave opslag på egne profiler. Inter-

viewene indikerer desuden, at au pairer, som allerede er i landet, og skifter værtsfamilie, gør brug

af de samme kontaktkanaler. Boksen nedenfor præsenterer citater fra værtsforældre vedrørende

processen for at finde en au pair.

Vi bruger interviewpersonernes egne ord for, hvordan de er kommet i kontakt med værtsfamilier/au pairer,

men det er muligt, at nogle af de hjemmesider (fx Au Pair World), som er blevet fremhævet, af andre ville

karakteriseres som et bureau, mens nogle bureauer af interviewpersoner betegnes som en hjemmeside. Når

en interviewperson har givet udtryk for at have fundet en værtsfamilie/au pair ved at oprette en profil eller

søge efter en profil på nettet, har vi i vores kodning af interviews kategoriseret det som et match via hjem-

mesiden. Da der synes at være overlap mellem de to typer af kanaler, behandles de dog samlet her.

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Notat vedr. evaluering om au-pair-ordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Evaluering af den nuværende au pair-ordning

Citater fra værtsforældre vedr. første kontakt til deres kommende au pair

"I starten brugte vi portalen, nu bruger vi netværk. De[netværket] kan bedre forklare, hvilken familie

man er. Nogle piger laver faktisk bare switch. Søster til søster eller veninde. På portalen der får man

mange henvendelser, og det er svært at vurdere." (en værtsmor fra Nordsjælland, gift el. i fast partner-

skab)

"Vi brugte et norsk bureau, for vi kunne ikke overskue hele det der. (...) Anden gang brugte vi Au Pair

World (...) Nu er vi i gang med at finde en, som vores nuværende au pair kender." (en værtsmor fra

Østjylland, gift el. i fast partnerskab)

”Den første fandt vi gennem Au Pair World og den sidste gennem vores første au pair.” (en værtsmor

fra

Nordjylland, enlig)

"Da jeg talte med min første au pair over Skype første gang, var der dårlig forbindelse - så det var nær-

mest kun et telefoninterview

–

og det viste sig så senere, at det var en anden person, en person fra et

bureau, som jeg havde snakket med og ikke engang au pairen… De sidste

tre au pairer har jeg hentet i

Danmark. Det har været piger, som har været kede af at være i de familier, hvor de allerede var. For så

har jeg kunnet mødes med dem og se, om de har børnetække - se dem med børnene og opleve, om de

har det. De sidste to gange har jeg bare lavet et facebookopslag og så fundet au pairen på den måde."

(en værtsmor fra Fyn, enlig)

Efter au pairer og værtsfamilier har fundet hinanden, foretager de ofte nogle

indledende samta-

ler

over Skype. Befinder au pairen sig allerede i Danmark, er der også eksempler på, at værtsfa-

milier og au pairer har mødtes for at finde ud af, om det er et godt match. De værtsfamilier, som

har mødtes med au pairer, har givet udtryk for, at de har været glade for at mødes med au pairen

forud for underskrivelse af kontrakten, fordi det derved er muligt at undersøge, om der er en god

”kemi”,

og/eller om de

”har børnetække”.

Udover god kemi er der flere værtsforældre, som også giver udtryk for at lægge vægt på

kriteri-

er,

såsom at au pairen har haft et lignende ophold i Norge eller et andet europæisk land, har en

god uddannelse, ikke er alt for ung og samtidigt har tilstrækkelige sproglige kompetencer til, at

det er let at kommunikere. Au pairer synes modsat ikke at lægge vægt på mange kriterier i for-

bindelse med at finde en værtsfamilie. Et af de råd, som flere au pairer dog efterfølgende ville

videregive til andre, er, at au pairer skal lede efter en god værtsfamilie, og en enkelt au pair

nævner, at det ville være en fordel, hvis au pairer var mere kræsne med, hvilke værtsfamilier de

vælger at bo hos.

Når en værtsfamilie har fundet en au pair, påbegyndes

ansøgningsprocessen

(se faktaboks

nedenfor)

https://www.nyidanmark.dk/da/Du-vil-ansøge/Au pair?anchor=howtoapply

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Notat vedr. evaluering om au-pair-ordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Evaluering af den nuværende au pair-ordning

Fakta om ansøgningsprocessen

Forud for udfyldelsen af ansøgningsskemaet oprettes et SB-ID til ansøgning, hvor au pairens

navn, pasnummer og e-mail angives. Når SB-ID modtages, kan gebyret på 2.940 kr. (2019-

niveau) betales for at dække SIRI’s sagsbehandling. SB-ID,

gebyr og ansøgning skal oprettes

i samme kalenderår. Herefter udfylder au pairen og værtsfamilien i fællesskab ansøgnings-

skemaet til SIRI. I ansøgningsskemaet skal værtsfamilien udfylde første del, som blandt an-

det omfatter oplysninger om værtsfamilien samt mere praktiske foranstaltninger for forløbet.

Efter udfyldelsen modtager værtsfamilien et referencenummer og en adgangskode, som sen-

des til au pairen, således at au pairen kan påbegynde udfyldelsen af anden del i ansøgnings-

skemaet. Her giver au pairen oplysninger vedrørende sig selv og au pairens kontakt til værts-

familien.

Før behandling af ansøgningen skal au pairen have optaget biometri, som indebærer, at der

tages et ansigtsfoto og fingeraftryk. Derudover skal au pairen deltage i et interview på den

danske ambassade til ansøgerens hjemland, hvor en dansk repræsentant spørger ind til inte-

resse i og motivationer til at blive au pair i Danmark. Ifølge en repræsentant af det danske

udenrigsministerium i Manila, som har foretaget mange af disse interviews, bruges de pri-

mært til at vurdere, om ansøgeren taler tilstrækkeligt engelsk til at blive au pair i Danmark.

Når betingelserne for au pair og værtsfamilie vurderes opfyldt, skal værtsfamilien betale en-

gangsbeløbet på 5.380 (2019-niveau), som dækker en del af statens udgifter til danskundervis-

ning. Som følge af den seneste lovændring på området skal værtsfamilien fra 1. juli 2019 i stedet

betale et engangsbeløb på 17.300 (fuld brugerbetaling)

. I tråd med aftalen fra 2015 skal værts-

familien derudover dokumentere, at de har tegnet følgende forsikringer på vegne af den kom-

mende au pair: 1) arbejdsskadeforsikring, 2) fritids- og ulykkesforsikring og 3) forsikring, som

dækker hjemtransport i tilfælde af død, alvorlig sygdom eller ulykke. Herefter modtager au pairen

sin opholdstilladelse og kan påbegynde sit au pair-forløb. Når au pairen har fået sin opholdstilla-

delse, skal au pairen tilmeldes CPR-registret.

Figur 9: Ansøgningsprocessen illustreret i trin

Alt efter hvilket land au pairen stammer fra, er der forskel på den specifikke udformning af an-

søgningsprocessen i den forstand, at der kan være særlige

krav fra au pairens hjemland.

Er au

pairen fra Filippinerne, skal au pair-personen, før vedkommende kan forlade landet, registrere sig

ved Commission on Filipinos Overseas

(CFO) og i den forbindelse have et såkaldt ’Red Ribbon’ for

at rejse til Danmark.

Ved skift af værtsfamilie under opholdstilladelsen skal den nye værtsfamilie ikke betale til danskundervisning. Lovændringen kan ses ved følgen-

Red Ribbon er en udrejsetilladelse fra de filippinske myndigheder, som kun behandler ansøgninger udfyldt på engelsk. I forlængelse heraf skal

de link:

https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20181/lovforslag/L133/20181_L133_som_vedtaget.pdf

den kommende au pair indsende kopier af visa og pas, deltage i et ’Country Familiarization Seminar’ og betale et registreringsgebyr.

For at au

pairen

kan få et ’Red Ribbon’ skal værtsfamilien, som au pairen skal bo hos, møde op på den filippinske ambassade i Danmark, medbringe

foto-

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Notat vedr. evaluering om au-pair-ordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Evaluering af den nuværende au pair-ordning

Når de indledende administrative forhold er på plads, skal værtsfamilien betale for au pairens

rejse til familiens hjem i Danmark. Opholder au pairen sig eksempelvis i Filippinerne, skal værts-

familien således betale en flybillet til Danmark.

De fleste af de interviewede

au pairer

udtrykker, at de har oplevet

ansøgningsprocessen

som

let tilgængelig. Enkelte au pairer fortæller, at det har været let at udfylde ansøgningen online, trin

for trin, og at hjemmesiden har været let at forstå. Enkelte beskriver også, at værtsfamilien har

hjulpet dem med at udfylde ansøgningen, eller at de har fået venner til at hjælpe sig. Nogle få au

pairer, der har udfyldt ansøgningsskemaet på papir, oplever, at processen er mere langsommelig.

Blandt

værtsforældre

udtrykkes derimod mindre tilfredshed med

ansøgningsprocessen.

Ho-

vedparten giver udtryk for, at de oplever ansøgningsprocessen som hhv. bureaukratisk, besværlig

og/eller langsommelig. Det er dog væsentligt at bemærke, at det ofte er forhold relateret til ad-

ministration i au pairens hjemland og ikke administrationsprocesser ved de danske myndigheder,

som værtsforældrene fremhæver som besværlige. Nedenfor præsenteres citater vedrørende an-

søgningsprocessen, som er udtalt af forældre, der er mindre tilfredse.

Citater fra mindre tilfredse værtsforældre vedrørende administration og omkostninger i ansøgningsprocessen

”Det var en indviklet

og dyr proces, men det er nok fordi, der er nogen, som har overtrådt den før.”

(en

værtsmor fra Fyn, gift el. i fast partnerskab)

"Red Ribbon er besværligt

(…)

Det koster en del gebyrer. Du skal sende en kopi af dit pas og papirer ind

til den filippinske ambassade og så til Filippinerne og så til SIRI, og så skal de (au pairen) til kursus." (en

værtsfar fra Østjylland, gift el. i fast partnerskab)

”Det

tager lang tid, og så er der en usikkerhed i, om de bliver godkendt af de danske myndigheder. Det

er dyrt, man er usikker, og det er alt det administrative…”

(en værtsmor fra Nordsjælland, gift el. i fast

partnerskab)

Enkelte værtsforældre beskriver dog også ansøgningsprocessen som uproblematisk. Dette ud-

trykkes eksempelvis ved citatet i boksen herunder:

Citar fra tilfreds værtsforælder vedrørende administration og omkostninger i ansøgningsprocessen

”Vores

erfaring med den [danske] del af processen er, at det har kørt helt glidende.”

(en værtsfar fra

Østjylland, gift el. i fast partnerskab)

Under interview med den for nyligt åbnede

filippinske ambassade

i Danmark gives der udtryk

for, at de har oplevet enkelte tilfælde, hvor værtsforældre ikke har indvilliget i at opfylde kravene

til ansøgningsprocessen. Det drejer sig primært om, at flere værtsforældre ikke har indvilliget i

det krav, der vedrører personligt fremmøde på ambassaden grundet geografisk afstand. Derud-

over har der været et enkelt tilfælde, hvor en værtsforælder har opført sig meget uhøfligt overfor

personalet på ambassaden. Den filippinske ambassade begrunder deres fremgangsmåde ved den

filippinske lovgivning på området, vis primære formål er at beskytte de filippinske au pairer. En

repræsentant for ambassaden forklarer, at forholdsreglerne knyttet til registreringen ved CFO, er

iværksat for at forebygge menneskehandel, illegal rekruttering og andet.

kopier af en række papirer og underskrive en formular. Herefter sender den filippinske ambassade i Danmark en indscannet version

af ’Red Rib-

bon’ til au pairen. Når au pairen har registreret sig ved CFO, får hun et stempel i sit pas, som gør, at hun kan forlade landet.

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Notat vedr. evaluering om au-pair-ordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Evaluering af den nuværende au pair-ordning

Hovedparten af de interviewede værtsforældre udtrykker, at de er utilfredse med

omkostnin-

gerne

forbundet med

ansøgningsprocessen.

Her fremhæves særligt omkostningerne til sprog-

undervisning, flybilletter, sagsnummer og forsikring. Nogle giver udtryk for, at usikkerheden for-

bundet med ansøgningsprocessen er større, fordi det opleves som værende meget dyrt, hvis der

gives afslag på ansøgningen. Ligeledes italesætter enkelte værtsforældre, at de indledende om-

kostninger ved indsendelse af ansøgningen er høje, og at de ærgrer sig over, at fx administrati-

onsgebyret ikke kan videreføres til den næste ansøgning, hvis au pairen for afslag. De oplever det

som et problem, at de ikke er bedre beskyttet mod tab i denne proces, hvor man er usikker på

vurderingskriterier. Værtsfamilier bærer disse omkostninger, som i nogle tilfælde er uforudsigeli-

ge.

Enkelte værtsforældre fremhæver dog, at

ansøgningsprocessen

nu er blevet

nemmere,

idet

den foregår online. På samme måde er der enkelte værtsforældre, som beskriver dele af proces-

sen som nem, som oplever, at det vejledende materiale er godt, og som forklarer, at processen

alene tager lang tid, indtil man kender den og har de rette informationer. På den baggrund synes

oplevelserne af ansøgningsprocessen at variere blandt værtsforældre, selvom hovedparten af

disse beskrives med ord som bureaukratisk, besværlig/omstændig og/eller langsommelig.

På samme måde er der enkelte værtsforældre, som stiller spørgsmålstegn ved, hvorfor

gebyr

til

danskundervisning

samt procedurer omkring fingeraftryk og lignende skal gentages, hvis en au

pair, som allerede er i landet, skifter til en anden værtsfamilie. I forlængelse af drøftelserne ved-

rørende omkostningerne ved ordningen er der få værtsforældre, som beskriver, hvorledes ordnin-

gen alene kan benyttes af de rigeste familier i landet

–

særligt, hvis omkostningerne forbundet

med ordningen stiger. Boksen nedenfor præsenterer citater fra værtsforældre vedrørende økono-

miske omkostninger i ansøgningsfasen.

Citater fra værtsforældre om økonomiske omkostninger i ansøgningsfasen

”Det var svært at se, om man

havde husket det hele, og så er der en usikkerhed i, om de bliver godkendt

af de danske myndigheder. Det er dyrt, og man er usikker på alt det administrative. Det er blevet mere

subjektivt, i forhold til om det nu passer ind i pigens livsforløb. Og hvordan vurderer

man så lige det.”

(en

værtsmor fra Nordsjælland, gift el. i fast partnerskab)

”Jeg synes godt, vi kunne få overført gebyret for danskundervisningen, hvis ikke de bruger det, til den

næste au pair. Vi havde en, der rejste efter tre måneder, og vi kunne ikke få noget refunderet.”

(en

værtsfar fra Østjylland, gift el. i fast partnerskab)

”Det er op ad bakke. Det koster 20.000 kr., før de er her. Især hvis det ikke går, og de skal sendes vide-

re.” (en

værtsmor fra Nordjylland, enlig)

5.2 Under ophold

Følgende afsnit beskriver au pairers og værtsforældres oplevelser med bankkonto, omfang af

lommepenge og supplerende betalinger. Der tegner sig et overordnet billede af, at ordningens

administrative og økonomiske rammer for selve opholdsperioden opleves som klare og menings-

fulde.

Alle de interviewede værtsfamilier giver udtryk for, at

lommepenge

overføres til en dansk bank-

konto. Ifølge interviewede værtsforældre og interessenter giver dette krav en stor sikkerhed for,

at hver au pair får de penge, de skal have. Alle de au pairer og værtsforældre, vi talte med, ud-

trykte, at de modtog/betalte lommepenge hver måned via konto. Både au pairer og værtsforæl-

dre udtrykker tilfredshed med det, da det er med til at sikre, at au pairer får de lommepenge, de

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Notat vedr. evaluering om au-pair-ordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Evaluering af den nuværende au pair-ordning

skal have, mens det for værtsforældre sikrer, at der er dokumentation af, at det der er betalt.

Enkelte af værtsfamilierne oplevede dog, at selve oprettelsen af

bankkontoen

var mere besvær-

lig, end de havde regnet med, fordi banken ifølge værtsfamilien ikke så et incitament til at have

au pairen som kunde. Brug af bankkonto til overførsel af lommepenge m.m. anses af både værts-

familie og interessenter som værende hensigtsmæssig, da denne bidrager til både klarhed og

skriftlig dokumentation for overholdelse af reglementet.

Derudover sagde alle de interviewede, at de også modtog/betalte

lommepenge

under au pairens

ferie.

Der var dog enkelte værtsforældre og au pairer, som siger, at de ikke har betalt/modtaget

kostpenge under ferie. Ud fra evalueringens interviews synes der at være en vis usikkerhed eller

uvidenhed om de nuværende regler om kostpenge.

Omfanget af lommepenge

betragtes af de fleste værtsfamilier og au pairer som rimeligt. Få au

pairer giver dog udtryk for, at beløbet er for lavt, mens få værtsforældre modsat ærgrer sig over,

at ordningen er blevet dyrere, herunder at lommepengesatsen er blevet højere. En anden værts-

forælder giver udtryk for, at det havde været mere gavnligt, hvis de stigende omkostninger for-

bundet med ordningen kom au pairen til gode i stedet for staten. En enkelt au pair giver derud-

over udtryk for, at det kom som en overraskelse, at der skulle betales skat af lommepengene.

Hertil påpeger nogle værtsforældre, at vejledningen på området er uklar og svær at finde.

Derudover siger interessenter såsom repræsentanten for den filippinske

gens klare krav om, at værtsfamilier skal tegne

forsikring,

der dækker

både au pairen og værtsfamilien er beskyttet ved uforudsete hændelser

interviewede værtsforældre udtrykte dog, at de ikke synes, forsikringen

kulturforening, at ordnin-

au pairen, betyder, at

under opholdet. Få af de

er nødvendig.

I en del af interviewene med hhv. værtsforældre og au pairer berettes der om

supplerende be-

talinger

eller

gaver,

dvs. at værtsfamilien betaler eller giver mere, end de er forpligtet til. Disse

betalinger kan både være i form af penge eller gavekort til danske butikker, og/eller det kan dreje

sig om betalt telefon, telefonabonnement, gaver, cykel, buskort, indkøb på shoppeture og flybil-

letter til feriedestinationer (enten med eller uden værtsfamilien). Bevæggrundene for den supple-

rende betaling betragtes i nogle tilfælde som et udtryk for værtsfamiliens venlighed, mens nogle

få au pairer opfatter ekstrabetalingen som en belønning for ekstra timer brugt på huslige pligter. I

et af de tilfælde, hvor betalingen sker i form af gavekort til danske butikker, skyldes det ifølge

værtsfamilien en bevidsthed om, at au pairen sender lommepengene til familien i hjemlandet, og

derfor at værtsfamilien ønsker at supplere med et beløb, der kun kan tilfalde au pairen.

5.3 Ved afrejse

Ved afslutning af au pairens ophold følger betaling af hjemrejsen og afmelding i folkeregistret.

Værtsfamilierne fremhæver ikke nogen problemer forbundet med betalingen af au pairens

billet

til hjemlandet

eller det tidligere opholdsland. Hjemrejsebilletten skal kun betales, hvis au pai-

rens hjemland eller tidligere opholdsland ligger uden for EU/EØS-området eller Schweiz, samt hvis

det er au pairens næste destination. Har au pairen således planlagt, at hun, efter opholdet hos en

værtsfamilie i Danmark, vil være au pair i Norge, skal værtsfamilien i stedet betale billetten til

Norge. Nedenstående er et udpluk af værtsfamiliernes beretninger om afrejsen.

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Notat vedr. evaluering om au-pair-ordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Evaluering af den nuværende au pair-ordning

Citater om administration og økonomi ved slutning af opholdet

”Man

skal afmelde au pairen i folkeregisteret. Den eneste skuffelse er, hvor mange år de kan arbejde

her." (en værtsfar fra Nordsjælland, gift el. i fast partnerskab)

"Det er nemt at gå til og framelde dem." (en værtsmor fra Nordsjælland, gift el. i fast partnerskab)

"Med [vores

au pair]

der købte jeg billet og kørte hende i lufthavnen. Det var hårdt for min datter, hun

græd ikke, men hver gang hun ser en flyver, så siger hun

”der

er [au

pairen]”.

[værtsfamilien

og den

tidligere au pair]

skyper, og min datter snakker stadigvæk om hende. Det er ikke særligt rart at sige

farvel. Men de bliver også glade for den næste jo." (en værtsmor fra Trekantområdet, enlig)

Au pairens rolle

i forbindelse med hjemrejsen er skriftligt at oplyse over for værtsfamilien,

hvornår vedkommende ønsker at rejse hjem, i overensstemmelse med tidsfrist for udrejse

. Iføl-

ge aftalen gældende fra 2015 vil værtsfamilien kunne blive omfattet af en karensperiode på to år,

hvis værtsfamilien ikke betaler hjemrejsebilletten. I forlængelse heraf udtrykker nogle få au pairer

dog forvirring omkring tidsfristen, og hvorvidt den sidste måned må inkludere huslige pligter.

Dette beskrives yderligere i afsnit 7, som har fokus på beskyttelse.

Udover betaling af hjemrejsebillet skal værtsfamilien

afmelde

au pairen hos

folkeregisteret,

hvortil få værtsfamilier fremhæver forglemmelser fra deres egen side. Hvor en del af de inter-

viewede værtsforældre var klar over, at det var nødvendigt, var der nogle få, der ikke var sikre,

eller som ikke troede, det var. Glemmer en værtsforælder at framelde au pairen folkeregistret,

efter en au pair er udrejst, kan værtsfamilien ikke få en ny au pair godkendt i ansøgningsproces-

sen, og nogle værtsforældre har således oplevet frustration af den årsag.

https://www.nyidanmark.dk/nr/rdonlyres/97bd5f5d-303a-4c4e-a219-96dfb169cfc0/0/opsigelsesaftaleaupairkontrakttta.pdf

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Notat vedr. evaluering om au-pair-ordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Evaluering af den nuværende au pair-ordning

HUSLIGE OPGAVER, FRITID OG KULTURELLE OPLEVELSER

I dette kapitel beskrives au pairers og værtsfamiliers oplevelser af ordningens regler og rammer

forbundet med huslige opgaver, fritid og kulturelle oplevelser. Med kapitlet søger vi at svare på,

hvordan au pairer og værtsfamilier oplever regler og rammer, samt om de overholdes. Af tekst-

boksen nedenfor fremgår de regler og rammer, som er gældende på området. Det er specificeret,

hvilke regler der blev vedtaget med aftalen i 2015, og hvilke regler der allerede var gældende.

Huslige pligter, fritid og kulturelle oplevelser

Nye rammer og regler gældende fra 2015

Flere fridage (en halv fridag mere end tidligere, så au pairen nu har halvanden fridag)

Bedre sikring af retten til ferie og mulighed for at afholde ferie, som den optjenes

Mulighed for at udføre frivilligt arbejde

Udvidet tidsskema, som udfyldes i ansøgningsskemaet om opholdstilladelse

Fortsat gældende regler

Værtsfamilien skal bestå af mindst én voksen og ét barn under 18 år som er registeret på

samme adresse

Én af de voksne i værtsfamilien skal have dansk statsborgerskab, være EU/EØS borger

eller kunne formidle dansk kultur fx ved at have boet i Danmark i mange år Hertil må

værtsfamilien må ikke have samme nationalitet som au pair og de må ikke være i familie

med hinanden

Værtsfamilien må kun have én au pair ad gangen

Au pairens daglige arbejdstid skal som hovedregel være mellem tre og fem timer (18-30

timer pr uge)

I afsnittet belyses oplevelserne af overordnet tre temaer: 1) huslige pligter og tidsskemaer, 2)

ferie og fritid og 3) sprogundervisning og frivilligt arbejde.

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Notat vedr. evaluering om au-pair-ordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Evaluering af den nuværende au pair-ordning

Centrale fund om huslige pligter, fritid og kulturelle oplevelser



Au pairer udfører en række forskellige

huslige pligter

i hjemmet hos værtsfamilier, eksem-

pelvis relateret til børnepasning, rengøring, tøjvask samt indkøb af dagligvarer. I forhold til

nogle pligter kan der blandt au pairer og værtsforældre være uklarhed om, hvorvidt de ud-

gør huslige pligter, som en au pair kan løse.

Blandt både værtsforældre og au pairer er der delte oplevelser af anvendeligheden af

tids-

skemaet,

og det benyttes som følge heraf i varierende grad. Den klarhed, forventningsaf-

stemning og opmærksomhed på au pairens fritid, som tidsskemaet understreger, italesættes

dog primært positivt.

Enkelte au pairer oplever, at den maksimale

tid,

som de må bruge på huslige pligter, ikke

overholdes. Over halvdelen giver udtryk for, at det kan være svært at skelne mellem huslige

pligter og fritid, og/eller at arbejdstiden er flydende. Generelt giver flere både au pairer og

værtsforældre udtryk for en ”give

and take”-mentalitet,

hvor der ikke tælles timer, men

hvor omfanget af timer kan variere mellem dage og uger.

Mens de fleste au pairer ikke har oplevet problemer i forbindelse med planlægning og afhol-

delse af

ferie,

indikerer enkelte interviews, at nogle au pairer oplever utilfredshed med ikke

selv at kunne bestemme tidsrummet for egen ferie, ligesom der i nogle tilfælde er usikker-

hed omkring udbetaling af feriepenge.

Interviewene indikerer, at au pairer ofte bruger deres

fritid

på afslapning, venner og andre

fritidsaktiviteter, mens nogle au pairer også bruger fritid sammen med værtsfamilien.

Interviews samt kvantitative data peger på, at ca. halvdelen af alle au pairer har deltaget i

danskundervisning

under deres ophold. Både læring og ønsket om sociale relationer kan

motivere nogle au pairer til at deltage i undervisningen, mens andre deltager grundet værts-

familiens krav. Det oplevede udbytte af undervisningen varierer.



Først afdækkes det, hvilke opgaver au pairer ofte løser, og hvordan de oplever balancen mellem

opgaver og fritid. I den forbindelse belyses også værtsfamiliers og au pairers oplevelse og brug af

tidsskemaet samt baggrunden for hhv. at benytte eller ikke benytte skemaet. Dernæst afdækkes

oplevelserne af au pairers fritid og herunder både planlægning af fritid og ferie, og hvad au pairer

bruger fritid og ferie på. Afslutningsvis i afsnittet belyses au pairers deltagelse i sprogundervis-

ning, det oplevede udbytte heraf og deltagelse i frivilligt arbejde.

6.1 Huslige pligter og tidsskemaer

Overordnet

tegner der sig et billede af, at au pairer udfører forskelligartede huslige pligter, og at

pligterne i forskellig grad er planlagte samt udfoldet i et tidsskema, som au pairer og værtsfamili-

er benytter i hverdagen. På tværs af værtsfamilier, som gør brug af tidsskemaet, og værtsfamili-

er, som ikke gør brug af skemaet, tegner der sig dog et billede af, at tidsskemaet bidrager til at

skabe opmærksomhed omkring au pairens fritid. Hvorvidt planlægningen af, og forventningsaf-

stemningen omkring, huslige pligter opleves at fungere, synes at afhænge af relationen mellem

au pairen og værtsfamilien. Hvor få au pairer oplever, at de arbejder mere, end de timer reglerne

for ordningen tilsiger, giver en del au pairer modsat udtryk for, at de har meget fritid og er glade

for den balance mellem huslige pligter og fritid, som de oplever.

I dette afsnit uddybes således 1) typen af huslige pligter, som au pairer udfører, 2) den oplevede

brug af tidsskema og planlægning, 3) den oplevede værdi af tidsskema og planlægning, 4) for-

ventningsafstemningen omkring omfanget af de huslige pligter og 5) den oplevede balance mel-

lem huslige pligter og fritid.

Typen af huslige pligter,

som au pairer typisk løser for værtsfamilierne, varierer fra rengøring,

tøjvask, indkøb og madlavning til børnepasning og at hente/bringe børn til/fra institutioner og

fritidsaktiviteter. Som præsenteret i Kapitel 4 om motivation og udbytte synes der ikke at være

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Notat vedr. evaluering om au-pair-ordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Evaluering af den nuværende au pair-ordning

en direkte sammenhæng mellem typen af værtsforældre (eksempelvis opgjort efter civilstand,

antal børn og alder på børn) og typen af opgaver, som værtsforældre beder au pairer løse. Dog er

det alene værtsforældre med mindre børn, som beder au pairer hente og bringe børn i institutio-

ner samt passe børn. Hovedparten af værtsforældrene fremhæver samtidig, at rengøring og tøj-

vask er en del af au pairens opgaver i hjemmet.

Interviewene indikerer, at der kan være en vis

usikkerhed

omkring, hvad der kan betegnes som

huslige pligter, og dermed en usikkerhed omkring, hvilke

opgaver

der falder inden for ordningen.

Eksempelvis stiller nogle interessenter spørgsmålstegn ved, hvorvidt havearbejde og det at gå

ture med familiens hund kan karakteriseres som opgaver, en au pair må løse, og påpeger, at ord-

ningen ikke stiller klare rammer for det. En enkelt værtsforælder giver også udtryk for, at der

blandt uformelle sociale netværk for au pairer kan ske en misfortolkning af, hvilke huslige pligter

au pairer må løse i hjemmet. I den konkrete situation ledte det til, at au pairen ikke troede, at

hun måtte løse nogle bestemte typer af opgaver (se citat herunder).

Citat vedrørende misforståelser af ordningens rammer blandt au pairer

”Fx

havde vi et problem med, at hun pludseligt havde misforstået, at hun ikke måtte hjælpe efter kl. 8

om aftenen, men det står ikke nogen steder i kontrakten, og at hun ikke måtte arbejde mere end 5 ti-

mer, men det gjorde hun heller ikke. Så det ville hun have flere penge for. Hun ville heller ikke aflevere.

(…)

En var meget fastholdende i ikke at måtte hente og bringe. Men her var vi nødt til at hive kontrakten

frem. Og så måtte vi til sidst ringe til en mægler. Det hjalp. Det var en misforståelse.”

(en værtsfar fra

Sydsjælland, enlig)

Ligeledes kan der være

usikkerhed

omkring, hvorvidt nogle af de

opgaver,

au pairen løser,

naturligt følger af at være en del af familien, og derfor hvilke opgaver der indgår i de maksimalt 5

timer dagligt, som au pairen må bruge på huslige pligter. Når en au pair laver aftensmad sammen

med familien, kan der således være usikkerhed omkring, hvorvidt det indgår i de 5 timer til husli-

ge pligter. På flere måder er det således muligt at tale om, at værtsfamilier og au pairer oplever

gråzoner, når det kommer til at definere huslige pligter, som au pairen skal løse.

Jævnfør introduktionen til afsnittet, skal der af ansøgningen fremgå et

ugeskema

(her kaldet

tidsskema), som viser au pairens huslige pligter og fritid (se Figur 10 til højre). Både blandt

værtsforældre og au pairer er der delte oplevelse af tidsskemaet og dets anvendelighed. En del

værtsforældre oplever tidsskemaet som en formalitet, der medfører ufleksibilitet, og anvender det

derfor ikke. En del værtsforældre giver således udtryk for, at de ikke benytter sig af tidsskemaet,

og dette begrundes ved primært to typer af forklaringer.

Den ene type af forklaringer relaterer sig til

au pairens frihed, fleksibilitet og mulighed for at

tilrettelægge egen tid.

Nogle værtsforældre giver således udtryk for, at de ikke vil bestemme,

hvornår en given opgave skal løses, blot den bliver løst. Ligeledes giver andre værtsforældre ud-

tryk for, at au pairen får mulighed for, og lov til, at planlægge sin tid, så hun kan gøre de ting,

som hun gerne vil.

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Notat vedr. evaluering om au-pair-ordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Evaluering af den nuværende au pair-ordning

Figur 10: Billede af tidsskema som udfyldes i forbindelse med kontrakten

Den anden type af forklaringer relaterer til

værtsfamiliens behov for fleksibilitet.

Nogle

værtsforældre giver udtryk for, at de ikke kender deres egne planer eller eksempelvis børnenes

skoleskema i god nok tid til at kunne lave og bruge ét tidsskema, men at der i stedet løbende

sker ændringer af au pairens program, og at arbejdstiden derfor er flydende. Generelt beskriver

flere værtsforældre det som et ”give

and take”-forhold,

hvor værtsforældre forsøger at være flek-

sible i forhold til arbejdstider mod en forventning om, at au pairen også vil være fleksibel. I for-

længelse heraf giver nogle værtsforældre udtryk for, at de ”ikke

tæller timer”

for

på den måde at

efterlade mere rum til fleksibilitet

–

både på au pairens og egen banehalvdel. Boksen nedenfor

gengiver citater fra værtsforældre, som udtrykker, at de ofte ikke benytter tidsskemaet.

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Notat vedr. evaluering om au-pair-ordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Evaluering af den nuværende au pair-ordning

Citater om værtsforældres oplevelser af at tidsskemaet ikke benyttes

”Vi tæller ikke timer hjemme ved os. De (au pairer)

kan jo godt komme og sige, at de skal noget en hel

dag fri. Og andre gange bliver det måske noget mere arbejde. Men vores liv kan ikke sættes i skema."

(en værtsmor fra Østjylland, gift el. i fast partnerskab)

"Det (skemaet) er absurd. Det er jo ikke derfor, man har en au pair. Hvis man vidste, hvad man skulle

mandag klokken to, så havde man jo ikke brug for en au pair. Vi har en stor kalender. Hun ved, hvad hun

skal en uge frem. Jeg er ligeglad med, hvornår hun køber ind, bare hun gør det.”

(en værtsfar fra Østjyl-

land, gift el. i fast partnerskab)

"Hun får selv lov til at planlægge sin tid, så hvis hun skal ud og besøge en om eftermiddagen, så gør hun

bare det. Det er ikke helt efter de rigide regler. De er sat op for, at folk ikke skal udnytte dem

–

men vi

har så sagt, at vi er fleksible, så du skal også være fleksibel." (en værtsfar fra Østjylland, gift el. i fast

partnerskab)

"Jeg har et whiteboard - ikke med tider - men med ugedage og madplan. Den er også (som tidsskemaet)

unødvendig. Det kører. Hun er meget sådan. Hun hjælper til. Vi tæller ikke timer. Jeg siger også til hende

’husk

nu at se dine venner’, hun skal skubbes lidt,

’køb

nu en billet til Berlin’, siger jeg. Vi fører ikke mil-

limeterregnskab. Og det er nok der, balancen ligger, og her kunne nogen måske godt finde på at udnytte

det. Man skal være et ordentligt menneske." (en værtsmor fra Trekantområdet, enlig)

"Man finder på noget andet i praksis. Man kender jo ikke børnenes skema i så lang tid i forvejen." (en

værtsmor fra Nordsjælland, gift el. i fast partnerskab)

Også enkelte

au pairer

giver udtryk for, at de i værtsfamilierne i dagligdagen

ikke benytter

tidsskemaet.

Hos hovedparten af au pairer genfindes samtidig oplevelsen af, at dagligdagen

tilrettelægges ud fra en fleksibel tilgang, hvor der er en gensidig forventning om tilpasning. Ho-

vedparten af au pairer giver udtryk for, at dette er acceptabelt, fordi de eksempelvis har fået

værtsfamiliens planer at vide i god tid og/eller i andre situationer har fået mulighed for at holde

flere sammenhængende fridage, som indikeret ved citaterne herunder.

Citater om au pairers oplevelser af varierende tidsforbrug på huslige pligter

”My current host family don’t follow the schedule. But I don’t work more than I’m allowed to.

Sometimes

I work more but then other times it’s less.”

(en filippinsk au pair)

”You get a little bit more work sometimes. It’s give and take”

(en filippinsk au pair)

“Sometimes

we agreed that I could help in the weekend

–

because they asked. But also sometimes when

I planned trips then I had more days off

–

it went both ways.” (en filippinsk au pair)

Imidlertid er der også både værtsforældre og au pairer, som giver udtryk for, at

tidsskemaet

benyttes.

En del værtsforældre fortæller, at de gør brug af skemaet, og beskriver, hvorledes de

oplever, at deres au pairer trives med den klarhed omkring forventninger, som tidsskemaet bi-

bringer. Enkelte værtsforældre giver endvidere udtryk for, at de har udformet flere forskellige

supplerende vejledninger, som beskriver, hvordan au pairen skal løse de opgaver, som er beskre-

vet i tidsskemaet, for at gøre det tydeligere, hvad au pairen skal gøre. Samtidig findes en gruppe

af værtsforældre, som giver udtryk for, at de indledningsvist gør brug af tidsskemaet. Dette be-

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Notat vedr. evaluering om au-pair-ordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Evaluering af den nuværende au pair-ordning

grundes eksempelvis med, at au pairen derved i starten bliver klar over, hvad værtsforældrene

forventer, hvorefter der kan løsnes op for planlægningen.

Citater om hvordan værtsforældre bruger tidsskemaet

"Jeg lægger op til et skema, og jeg synes, det fungerer. Hun arbejder om morgenen og sidst på eftermid-

dagen." (en værtsmor fra Nordsjælland, gift el. i fast partnerskab)

”Tidsskemaet

ved ansøgningen var helt vildt godt. Det brugte vi også, før det var et krav. Det har været

godt, fordi det er en forventningsafklaring fra alle sider. Mandag-fredag og søndag aften. Og så sige, at vi

forventer, at de er der til aftensmaden fredag og så først tilbage søndag aften.” (en værtsfar fra Sydjyl-

land, gift el. i fast partnerskab)

”Jeg har

tre skemaer eller manualer og laver en forventningsafstemning. Jeg har lavet en manual til hen-

de over, hvilke dage og klokkeslæt der er til hvilke opgaver, med fleksible opgaver osv. De (au pairer)

kan godt lide, at der er klare forventninger. Så har jeg en drejebog, om rengøringsmidler osv. De siger

aldrig nej, så man skulle lære at give præcis vejledning

–

ellers prøver de og laver fejl, ødelægger tøj

osv. Nu har jeg lavet en vaskevejledning.”

(en værtsmor fra Nordjylland, gift el. i fast partnerskab)

"Vi har ikke et skema nu, men brugte det i starten, for hendes skyld, så hun ved, hvad jeg forventer. Men

så planlægger hun lidt selv nu.”

(en værtsfar fra Hovedstadsområdet, gift el. i fast partnerskab)

Flere

fordele ved at bruge tidsskemaet

italesættes under interview med værtsforældre og au

pairer. Særligt klarheden omkring forventninger til tid og opgaver er netop en af de fordele ved

tidsskemaet, som nogle au pairer fremhæver i forlængelse af drøftelserne af tidsskemaet. Endvi-

dere er der au pairer, som italesætter fordelen ved at vide, hvad man skal, i god tid. Nogle værts-

forældre giver samtidig udtryk for, at tidsskemaet har den værdi, at det har skabt opmærksom-

hed omkring au pairens fritid. Tidsskemaet er således ifølge nogle værtsforældre med til at under-

støtte, at der fastholdes en respekt for,

”at

de har deres tid”.

Her er det imidlertid også væsentligt at pointere de nuancer, der kan spores i oplevelserne frem-

hævet under interviewene. Evalueringen peger på, at tidsskemaet ikke udgør en nødvendig betin-

gelse for at sikre

klarhed og forventningsafstemning omkring huslige pligter,

og at tids-

skemaet samtidig ikke er tilstrækkeligt for at sikre dette. Også i værtsfamilier, hvor skemaerne

ikke benyttes, er der au pairer, som oplever, at der er klarhed omkring forventningerne til dem,

og at værtsfamilier er gode til at planlægge frem i tiden, så de ved, hvornår de skal arbejde og

holde fri. Modsat er der også få værtsfamilier, hvor en (tilpasset) version af skemaet fra ansøg-

ningen benyttes, men hvor au pairer ikke oplever, at de kan tale sig frem til en holdbar løsning

sammen med familierne. I de fleste af værtsfamilierne, som bruger skemaerne, giver au pairer

dog udtryk for, at de altid kan tale om, hvorvidt der er behov for tilpasninger. På den måde giver

en del au pairer således udtryk for, at der stadig er fleksibilitet forbundet med tilrettelæggelsen af

huslige opgaver vs. fritid, hvormed tidsskemaet bliver et udgangspunkt, som au pairer og værts-

forældre gensidigt kan justere ud fra. Derved tjener tidsskemaet i en del familier det formål, at

det giver et fælles afsæt for forventningsafstemning og forhandling.

I forhold til

forventningsafstemning

omkring behovet for

tilpasninger af tidsskemaet

er der

dog også au pairer, som giver udtryk for, at dette kan være svært. En au pair oplever, at det er

svært at forventningsafstemme med værtsfamilien omkring omfanget og indholdet af huslige plig-

ter, når man som au pair bor under samme tag som familien. På samme måde kan det være van-

skeligt for au pairer at udlede, hvorvidt de har fri eller forventes at lave huslige pligter, når de er

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Notat vedr. evaluering om au-pair-ordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Evaluering af den nuværende au pair-ordning

med familien på ferie, som illustreret ved citaterne herunder (emnet beskrives også yderligere

under næste afsnit om ferie og fritid).

Citater om au pairers forventninger og oplevede forventninger til au pairer

”I thought it would be rainbows and butterflies, that you just needed to work 5-6 hours a day, but didn’t

know I would need to work more than that. What I expected was an easy task because they said it was

‘light housework, chores,’ and ‘take care of the kids for a little amount of time’, but it’s a different story”

(en filippinsk au pair)

“They had a vacation house,

and we would go there some weekends. It was mixed

‘just

having free’ time,

and

sometimes working. You feel like you’re expected to do something and help out, so you’re not really

relaxed as if you were on holiday by yourself” (en

afrikansk au pair)

Disse oplevelser underbygger blot den generelle tendens i interviewene, der vedrører, hvorledes

relationen, og herunder kommunikationen og tilliden, mellem au pairer og værtsforældre er afgø-

rende for au pairers oplevelse af opholdet. Hvis au pairer oplever, at der er rum for tilpasning og

en forventningsafstemning gennem dialog med værtsfamilierne, synes de at være mere tilfredse

med deres ophold.

Der tegner sig således alt i alt et billede af, at

tidsskemaet bruges i forskellig grad

i værtsfa-

milierne, samtidig med at det på tværs af værtsfamilier, som hhv. gør brug af og ikke gør brug af

skemaet, bidrager til at skabe opmærksomhed på au pairens fritid. Få au pairer oplever dog, at

der er

mindre opmærksomhed på deres fritid,

og at de forventes at udføre huslige pligter i

længere tid, end ordningens rammer tilsiger. Disse au pairer fremhæver, at de har løst huslige

pligter i langt flere timer end det tilladte, hvilket for nogles vedkommende har ledt til, at de har

skiftet værtsfamilie. Sådanne oplevelser kommer til udtryk i citaterne herunder.

Citater om au pairers oplevelser med at udføre huslige pligter i flere timer, end ordningen tillader

"What usually happened was that I woke up at 7 and prepared everything, then everybody was out at

9:00. So, after that I just had one hour to do everything. But usually it took me until 13:00. So, then I

just had one hour to rest. Sometimes they picked up the kids - occasionally I would do it. Then in the

afternoon I started working at 3 or 3.30, and finished at 8:00-8:30

in the evening as well.” (en filippinsk

au pair)

"The reason I left was that I was unable to go to language school because they have 4 kids and the

schedule was such that I couldn’t go anywhere, I had to be

there the whole day, also weekends. If I went

out on Sunday, and when I asked, the host mom wasn’t happy. And living

in the same house with them, I

couldn’t deal with that. I was working

at least 10 hours every day" (en sydasiatisk au pair)

En del au pairer giver modsat også udtryk for, at de har

meget fritid

og er glade for balancen

mellem huslige pligter og fritid under deres ophold. Dermed er der delte oplevelser af, hvorvidt

ordningens rammer overholdes på dette punkt. Omkring halvdelen af de au pairer, der udtaler sig

om emnet, indikerer, at de ikke samlet udfører huslige pligter i længere tid, end det er tilladt, og

en del udtrykker, at de jævnfør ovenstående nogle gange udfører pligter i lidt længere tid og an-

dre gange i lidt kortere tid end de 5 timer dagligt.

Interessenter indikerer, at der også, selvom tidsrammen på de 30 ugentlige timer ikke overstiges,

kan skabes ubalance mellem huslige pligter og fritid, hvis de huslige pligter tilrettelægges, så au

pairen har meget ”opbrudt

tid,”

hvor korte vagter er placeret forskellige tidspunkter på dagen.

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Notat vedr. evaluering om au-pair-ordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Evaluering af den nuværende au pair-ordning

Hvis de 5 timers huslige pligter splittes op i mange blokke af kortere varighed, kan de fordeles på

hele dagen på en måde, så au pairen får meget lidt sammenhængende fritid. Som indikeret i an-

det citat i boksen herover opleves det af nogle au pairer utilfredsstillende, hvis ikke de har mulig-

hed for at forlade huset i deres fritid. Totalt fravær af sammenhængende fritid synes derudover

ikke at være foreneligt med hensigten bag formuleringen af rammer og regler for ordningen.

6.2 Ferie og fritid

Generelt peger evalueringen på, at de fleste ikke oplever problemer med planlægning af ferie. Au

pairer holder oftest ferie, når værtsfamilierne holder ferie. Fritiden bruges på afslapning, på at

mødes med venner og/eller på at deltage i andre fritidsaktiviteter. Enkelte au pairer bruger også

fritid sammen med familien, mens en del au pairer og værtsforældre fortæller om, at au pairen

har deltaget i værtsfamiliens ferie.

I dette afsnit uddybes først, hvorledes planlægningen af au pairers ferier foregår i samspil med

værtsfamilierne, og hvad au pairer laver i deres ferier. Dertil beskrives, hvad au pairer bruger

deres fritid på, herunder hvilke fritidsaktiviteter de deltager i.

De fleste af de interviewede au pairer og værtsfamilier oplever ikke problemer med planlægning

ferie.

Afholdelsen af ferie sker typisk, når værtsfamilien holder ferie, herunder i jule- og som-

merferien. Dog beretter en del au pairer om, at de har fået lov til at holde ferie uden for den al-

mindelige ferietid. Dette gælder fx ved længere rejser til hjemlandet. Rejser til hjemlandet, desti-

nationer i Danmark eller EU er nogle af de aktiviteter, som au pairer hyppigst foretager sig i feri-

er. Enkelte au pairer fortæller også, at værtsfamilier har betalt for flybilletter i forbindelse med

hjemrejser under ferieperioder. En del au pairer og en del værtsfamilier beskriver endvidere, at

au pairer ofte har været med værtsfamilier på ferie, typisk i sommerhus i Danmark. I boksen

herunder findes eksempler på, hvad au pairer fortæller, at de har foretaget sig i ferier under op-

holdet.

Citater om au pairers oplevelser med aktiviteter ifm. ferie under opholdet

“This

summer we went to Amsterdam, Hamburg and Sweden and we walked and toured a lot of Sweden.

And we went to Paris. And I plan to go home this summer.”

(en filippinsk au pair)

“Yes (I had vacation).

I went to Stockholm for a week, when I was in the first family and in the second

family I went to Turkey two weeks for a friend’s wedding. I decided myself when I wanted to go, and it

was no big problem. (…) I just told them. We didn’t make a written agreement.” (en

østeuropæisk au

pair)

“I was with them (the host family) at the summerhouse. I just had vacation when they had except from

the time where I went home for two weeks.” (en filippinsk

au pair)

Enkelte au pairer oplever dog

udfordringer

i forbindelse med planlægning og afholdelse af

ferie.

Få indikerer eksempelvis, at de synes, det er urimeligt, at de ikke selv kan bestemme, hvornår

ferien afholdes (se citat i boksen herunder). Dette til trods for, at de forstår, hvorfor værtsfamilien

ønsker, at ferien skal afholdes samtidig med værtsfamiliens ferie, så at værtsfamilien ikke skal

finde andre løsninger i forbindelse med fx børnepasning. En au pair fremhæver derudover, at hun

har oplevet udfordringer forbundet med, at ferien ikke var skriftligt aftalt (se citat i boksen herun-

der). Ifølge den politiske aftale gældende fra 2015 skal ferieplanlægningen og -aftalen foregå

skriftligt, men kun få værtsfamilier og få au pairer giver udtryk for, at aftalen foreligger skriftligt.

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Notat vedr. evaluering om au-pair-ordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Evaluering af den nuværende au pair-ordning

Citater om au pairers oplevelser med udfordringer relateret til afholdelse og/eller planlægning af ferie

“The

five-week

vacation thing, I don’t understand – I go to vacation when they go. What if I don’t want to

go on vacation when they do? Then it’s not my choice –

so whenever they plan something, I go on vaca-

tion as well, because I assume they will deduct it from the vacation leave amount." (en filippinsk au pair)

“I asked them, and they were okay with it

[the

dates for the holiday],

but sometimes

– and that’s why we

struggled

– it wasn’t clear because it was just verbal, we didn’t put it on paper. Now they don’t want to

pay me for the vacation time because

they don’t agree about it. Now I sent my papers

and evidence to

the Au Pair Network, I don’t know if it will mean they can’t get another au pair or what. I don’t know

what’s happening

with that now." (en latinamerikansk au pair)

Ovenstående citater indikerer endvidere, at der er en vis usikkerhed forbundet med udbetaling af

feriepenge, hvilket belyses yderligere i afsnittet vedrørende information, rådgivning og vejledning,

idet der netop i forhold til dette område efterspørges tydeligere information.

Når au pairer har fri fra huslige pligter, bruges

fritiden

på forskellige

aktiviteter.

Flere giver

udtryk for, at de slapper af på værelset, hvor de skyper med familien i hjemlandet eller slapper af

på andre måder, fx med læsning. Derudover bruger au pairer også tid sammen med nye venner

(der også ofte er au pairer), som de har fra bl.a. sprogundervisningen. Sammen med vennerne

laver au pairer sleep-overs, tager på shoppeture eller lignende. Endvidere fortæller en del au pai-

rer, at de bruger tid på at gå i en katolsk kirke, særligt om søndagen.

Citater om au pairers fritidsaktiviteter

“In my free time I meet

up with friends and talk and go out for coffee. Sometimes I also go to the church

or I go to the park with the family.” (en afrikansk au pair)

“I

go to Aarhus or Aalborg in my free time. Sometimes I go to Odense for two-three days as well to visit

friends and some [East Europeans]

I’ve

met when I lived there. Also, I relax and go to English lessons

(online). When it was winter I watched the Christmas movie everyday with the family (julekalenderen)

and ate Christmas food and everything. I was very lucky! Sometimes I also take the dog for a walk as a

part of my free time.”

(en østeuropæisk au pair)

Enkelte au pairer fortæller også, at de bruger deres

fritid sammen med værtsfamilien.

Det kan

være i forbindelse med familietraditioner eller højtider såsom fødselsdagsarrangementer, faste-

lavn eller julefrokoster, men det kan også være generel fritid i hverdagen, hvor au pairer slapper

af, ser fjernsyn, går i parken eller spiser aftensmad sammen med enten hele familien, børnene

eller primært værtsforældrene, hvis børnene i familien er teenagere. Derudover bruger flere au

pairer noget af deres fritid på at deltage i sprogundervisning og/eller udføre frivilligt arbejde, hvil-

ket er omdrejningspunktet for det følgende afsnit.

6.3 Sprogundervisning og frivilligt arbejde

Overordnet har omkring halvdelen af alle au pairer deltaget i danskundervisning. Au pairer giver

generelt udtryk for, at de deltager i danskundervisning for at lære, møde venner, og/eller fordi

værtsforældre beder dem deltage. Oplevelserne af kvaliteten af undervisningen varierer dog. En-

kelte stopper til danskundervisning eller deltager ikke, fordi de ikke har mulighed for det grundet

huslige pligter, eller fordi de ikke kan se formålet med at lære dansk. Derudover giver enkelte au

pairer udtryk for, at de benytter muligheden for at udføre frivilligt arbejde. De, der udfører frivil-

ligt arbejde, gør det oftest i relation til den katolske kirke, som de kommer i.

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Notat vedr. evaluering om au-pair-ordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Evaluering af den nuværende au pair-ordning

I dette afsnit beskrives au pairers deltagelse i sprogundervisning samt au pairers oplevelser heraf.

Beskrivelser inddrager ud over kvalitative data også kvantitative data modtaget fra Udlændinge-

og Integrationsministeriet (UIM) vedr. andelen af au pairer, som deltager i undervisningen. I af-

snittet præsenteres endvidere au pairers oplevelser med frivilligt arbejde i Danmark.

Ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger på baggrund af registerdata fra

Danmarks Statistik og UIM’s Danskundervisningsdatabase har ca. 6 ud af 10 af alle de au pairer,

som pr. 30. juni 2018 har opholdt sig i Danmark som au pair i mindst 1 år,

deltaget i danskun-

dervisningen

i løbet af deres ophold (se Figur 11 nedenfor).

Figur 11.

Andelen af au pairer, som opholdt sig i Danmark pr. 30. juni 2018, og som har deltaget i sprogunder-

visning fordelt på opholdstid

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik og UIM’s

Danskundervisningsdatabase

For de au pairer, som har haft opholdstilladelse i mindre end tre måneder, er andelen af au pairer,

som har deltaget i sprogundervisningen lavere end for de au pairer, som har haft opholdstilladelse

i længere tid. Denne forskel antages at udspringe af, at der i starten af en au pairs ophold vil væ-

re en periode, hvor au pairen skal finde sig til rette, beslutte hvorvidt au pairen ønsker at deltage

i danskundervisningen og herefter søge deltagelse samt tilknyttes et undervisningshold. I løbet af

det første års opholdstilladelse er der således gradvist flere au pairer, som har deltaget i sprogun-

dervisningen, mens udviklingen herefter stagnerer.

Omkring halvdelen

af de au pairer, som er

interviewet

til evalueringen af ordningen, deltager i

danskundervisning, mens enkelte giver udtryk for, at de tidligere har deltaget i danskundervis-

ning, men af forskellige årsager er stoppet. Enkelte værtsforældre fortæller om, hvordan de har

opfordret au pairer til at deltage i danskundervisning eller fremstillet det som et krav til au pairen

forud for underskrivelse af kontrakten, at vedkommende skulle deltage i danskundervisningen.

En del au pairer fremhæver ønsket om at lære, som en

motivationsfaktor for at deltage

danskundervisning. Enkelte nævner også, at de gerne vil blive i Danmark efter opholdet og derfor

anser det som vigtigt at lære sproget. Andre fremhæver, at værtsforældrene gerne vil have, at au

pairer taler dansk med særligt små børn, og at de derfor deltager i undervisningen. Det er dog

ikke tilfældet i alle værtsfamilier, da nogle au pairer også giver udtryk for det modsatte

–

dvs. at

værtsforældre gerne vil have, at der tales engelsk i hjemmet også med de mindre børn. Både

nogle au pairer og værtsforældre giver udtryk for, at det (også) er på grund af det sociale, at de

hhv. deltager og opfordrer au pairer til at deltage i sprogundervisningen. I særligt områder med

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Notat vedr. evaluering om au-pair-ordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Evaluering af den nuværende au pair-ordning

flere au pairer er der mulighed for, at au pairen kan opbygge et netværk gennem deltagelse i

sprogundervisningen, og det giver flere værtsforældre udtryk for at påskynde. Citaterne i boksen

herunder afspejler au pairers forskellige motiver for at deltage i danskundervisningen samt værts-

forældres begrundelser for, hvorfor au pairer skal deltage i danskundervisning.

Citater om, hvorfor au pairer ønsker at deltage i danskundervisning og værtsforældres indstilling hertil

"I finished my language school last December. Now I'm about to take some extra courses, which are

every week and in the next week I'm going to the exam before I go home. Language school was four

times a week until I finished. I really liked going to it. After the first exam I decided that I would like to

be in Denmark, so I have applied for a student visa." (en filippinsk au pair)

“I started (danskundervisningen)

again 3-4 months ago and finished module 5. I speak Danish with the

kids and when I was in the Netherlands I learned Dutch as well. I wouldn’t be able to be as close with the

kids if I didn’t speak Danish. I like the class.” (en filippinsk au pair)

“The language class was good because I also met some friends there and learned about Danish culture.”

(en filippinsk au pair)

”

i har det som et krav, for vores yngste er så lille. Nu snakker han engelsk, og så spurgte hun, om hun

måtte stoppe til dansk, og selvfølgelig måtte hun det.” (en værtsmor fra Østjylland, gift el. i fast part-

nerskab)

Blandt både værtsforældre og au pairer er der delte meninger om

kvaliteten af undervisnin-

gen.

En au pair giver udtryk for, at hun ikke synes om undervisningen, og at det ofte er vikarer,

der underviser, mens en anden giver udtryk for, at undervisningen er for svær. Andre au pairer

oplever i modsætning hertil undervisningen som spændende, og en au pair fortæller om, hvordan

hendes eneste formål med at fortsætte som au pair til sidst var at færdiggøre hendes danskun-

dervisning. På samme måde varierer værtsforældres oplevelser med undervisningen. Hvor nogle

værtsforældre oplever, at udbyttet af undervisningen er meget begrænset, er der andre værts-

forældre, som beskriver, hvorledes deres au pairer har lært flydende dansk gennem kurset. Flere

au pairer giver udtryk for, at de bruger dansk i hverdagen, og at de som et resultat af sprogun-

dervisningen har fået nye venner.

De au pairer, som

ikke deltager

i sprogundervisningen, eller som stopper med at deltage i

sprogundervisningen, er på samme måde

motiveret

af forskellige faktorer. Enkelte au pairer

fortæller, at det ikke kan lade sig gøre at deltage i sprogundervisningen på grund af værtsfamili-

ens ønsker og det tilrettelagte tidsskema. Således er der nogle, som giver udtryk for ikke at kun-

ne deltage, fordi de skal løse huslige pligter i det tidsrum, hvor danskundervisningen afholdes.

Det kan eksempelvis være, fordi au pairen skal babysitte, mens danskundervisningen foregår.

Nogle au pairer oplever, at de kan deltage i danskundervisningen nogle af timerne, eksempelvis

møde i klassen hver anden gang, mens andre oplever, at det slet ikke kan lade sig gøre at deltage

i undervisningen på grund af de huslige pligter. I interviewene kan der også findes eksempler på,

at værtsforældre en gang imellem har bedt au pairer blive hjemme fra undervisningen, hvis der

pludseligt er opstået et behov for, at au pairen hjælper til, som illustreret ved citatet herunder.

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Notat vedr. evaluering om au-pair-ordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Evaluering af den nuværende au pair-ordning

Citat omhandlende deltagelse i danskundervisning og fravær grundet værtsfamiliens behov/ønsker

“We

go three times a week. In some cases, we have to cancel. The host is first priority. If we are sick or

we have to do something for the family, we cancel. If they say can you do me a favor? Last time I was

asked to pick up the kid because she was sick, when I was in school.

It’s okay.”

(en filippinsk au pair)

Derudover er der både værtsfamilier og au pairer, som beskriver, at nogle au pairer ikke kan se

formålet med at deltage i sprogundervisningen og derfor ikke benytter sig af muligheden. Andre

au pairer fortæller, at de ønsker at bruge deres fritid på andre ting i stedet, såsom at slappe af

eller træne, og derfor ikke går til dansk. Den oplevede kvalitet ved undervisningen kan også være

en medvirkende faktor til, at nogle au pairer vælger at stoppe med at deltage i sprogundervisnin-

gen. Yderligere fremhæver interessenter på området, at transportomkostninger, forbundet med at

komme til sprogskolen, afholder nogle fra at deltage i sprogundervisningen. Forskellige begrun-

delser for ikke at deltage i danskundervisningen er illustreret ved citaterne nedenfor.

Citater om, hvorfor au pairer ikke ønsker at deltage i danskundervisning

I told my host mom that I wanted to go to a Danish class. I said maybe the night class would be okay for

me, but

she didn’t want it. Because she might need help there. So I asked if I could do it during the day,

but then she said, ‘How can you clean the house if you’re going to school?’

(en filippinsk au pair)

“I started language school in November 2018 but after

a while I stopped going because I wanted more

time to relax.”

(en filippinsk au pair)

“Det

er svært med det sprog. Den sidste siger direkte

’Hvorfor

skal jeg lære dansk? Det er tydeligt, at jeg

bliver smidt ud af landet?’ Hun er fra [Østeuropa]. Hun lærer tysk nu, fordi hun skal til Tyskland bagef-

ter.”

(en værtsfar fra Østjylland, gift el. i fast partnerskab)

"No, I wanted to but the schedule made it hard (at deltage i danskundervisning).

She told me she doesn’t

want me to take the evening class because

she thinks I’ll be too tired in the morning. So if I wanted to,

she said, it should be in the morning. But I didn’t want to do that since I would be tired from working.”

(en filippinsk au pair)

“Vores

ville gerne og startede med danskundervisning i [østjysk by] to gange om ugen, men hun var ikke

glad for det. Der var dårlige undervisere, og det var meget syrere, så hun havde ingen kommunikation

med dem pga. sproget, og jeg havde jo håbet, hun kunne få et netværk af det.”

(en værtsmor fra Tre-

kantområdet, gift el. i fast partnerskab)

Under interviewene giver enkelte au pairer og værtsforældre endvidere udtryk for, at au pairer

har benyttet muligheden for at udføre

frivilligt arbejde

under deres ophold. Flertallet af de au

pairer og værtsforældre, vi har talt med, giver dog udtryk for, at au pairer ikke udfører frivilligt

arbejde. Hovedparten af de interviewede, som laver, eller vis au pair laver, frivilligt arbejde, gør

dette via den katolske kirke, som de er tilknyttet. Her serverer de eksempelvis mad for hjemløse.

Andre fortæller, at de har været frivillige ved Røde Kors, ved forskellige events for andre nationa-

liteter i Danmark og ved Café Cadeau i København.

En værtsforælder giver udtryk for, at hun ikke kendte reglen om, at au pairer må lave frivilligt

arbejde. Hun fortæller, at det ikke på samme måde som muligheden for at gøre brug af danskun-

dervisning er fremhævet i de breve, værtsforældrene modtager. At der blandt værtsforældrene er

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Notat vedr. evaluering om au-pair-ordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Evaluering af den nuværende au pair-ordning

en vis

usikkerhed omkring reglerne

på dette punkt, underbygges under andre interviews, hvor

en værtsforælder eksempelvis fortæller, at vedkommende har hørt meget mere om, hvad au pai-

rer ikke må gøre, end om hvad de må gøre.

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Notat vedr. evaluering om au-pair-ordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Evaluering af den nuværende au pair-ordning

BESKYTTELSE

Dette kapitel beskriver au pairers og værtsforældres oplevelser af og nøgleinteressenters per-

spektiver på den beskyttelse, som ordningen sikrer til begge målgrupper. Mens ordningens berø-

ring af deltagernes interesser også sker via rammer vedrørende administrative krav, økonomi,

huslige pligter, fritid og ferie, som beskrevet i de forudgående afsnit, fokuseres der her på fakto-

rer, som kan påvirke au pairer og værtsfamilier i undtagelsesvise situationer som:



Ved overtrædelse af ordningens regler



Ved graviditet



Ved kontraktopsigelse og familieskift



Ved kontrol og forebyggelse af regelbrud via karensordning.

Bokserne nedenfor præsenterer de væsentlige rammer og regler, som kan påvirke beskyttelse

underordningen, samt centrale fund om beskyttelse.

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Notat vedr. evaluering om au-pair-ordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Evaluering af den nuværende au pair-ordning

Centrale fund om beskyttelse



Data fra rådgivningsnetværket APN belyser, at der på trods af en forbedret ordning jævnligt

forekommer

situationer, hvor ordningens regler brydes.

Flere interviewede interessen-

ter og enkelte værtsforældre påpeger, at problemet øges af au pairers mangel på tillid til

myndigheder, som gør dem mere sårbare over for dårlige vilkår.

Generelt opleves der tilstrækkelig beskyttelse til

au pairer, som bliver gravide

under de-

res ophold. Der er nævnt problemer med at fortsætte opholdet som gravid, fx pga. omgang

med rengøringsmidler.

Generelt udtrykker de interviewede au pairer, værtsforældre og interessenter, at den nu-

værende ordning giver klarhed og fornuftige vilkår til begge parter

ved opsigelse.

Samti-

dig udtrykkes der bekymring om au pairers sårbarhed i opsigelsesperioden og værtsfamili-

ers økonomiske tab ved kontraktopsigelse.

SIRI

kontrollerer løbende ordningen

via registersamkøring, stikprøvekontrol og pba. op-

lysninger om konkrete forhold, Det kan resultere i

karensregistrering

af værtsforældre og

inddragelse af opholdstilladelser. Mens nogle interessenter mener, at karensregistret for-

bedrer ordningen, er der fortsat bekymring om sager med dårlige vilkår for au pairer, som

ikke bliver opdaget og/eller forfulgt under det nuværende system.



7.1

Ved overtrædelse af ordningens regler

De fleste af de interviewede værtsforældre og au pairer nævner ikke mangler på beskyttelse af au

pairers og værtsforældres interesser under ordningens nuværende rammer. Enkelte au pairer og

værtsforældre har dog fortalt om forhold, som bryder reglerne, som fx rapporteret i de forudgå-

ende afsnit om huslige pligter og ferie. Dertil kommer data på henvendelser fra au pairer og

værtsforældre til Au Pair Network, som belyser, at der forekommer situationer, hvor ordningens

regler brydes. Dertil udtrykker både interessenter, enkelte værtsforældre og få au pairer, at

manglende viden og tillid til myndigheder kan øge au pairers sårbarhed.

Det kan noteres indledningsvis, at

de fleste interviewede værtsforældre og au pairer ikke

nævner væsentlige mangler i beskyttelse

for au pairer og værtsforældre under ordningens

nuværende rammer. Generelt opleves de regler og oplysninger om ordningen, som har været på

plads siden 2015, at øge sikkerheden for både au pairer og værtsforældre.

Ifølge data fra Au Pair Network, som både har et fast rådgivningstilbud til au pairer via telefon-

hotline og sociale medier og assisterer au pairer ifm. konkrete sager, er der dog fortsat et mindre-

tal af au pairer og værtsfamilier i Danmark, som oplever

situationer, hvor reglerne overtræ-

des.

Boksen nedenfor præsenterer data for henvendelser til netværket i 2018.

Henvendelser til Au Pair Network i 2018

De viste data er på de forskellige henvendelser, netværket modtog i 2018 (og 2017). Der er ikke pba. disse tal muligt at lave en opgørelse for,

hvor mange personer der henvendte sig, i det nogle personer godt kan have henvendt sig flere gange til netværket. Ved spørgsmål kan Au Pair

Network kontaktes:

http://aupairnetwork.dk/.

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Notat vedr. evaluering om au-pair-ordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Evaluering af den nuværende au pair-ordning

Henvendelser til au pair-rådgivningstilbud i 2018

Au Pair Network

Antal henvendelser:



1240 henvendelser i 2018 (3,4 om dagen i gennemsnit), mod 1161 i 2017

Hvem:



Henvendelser kom fra:

Au pairer (85 %)

Værtsforældre (6 %)

Familie eller venner (4 %)

Tidligere au pairer (3 %)

De mest adspurgte var: (nogle

henvendelser vedrørte mere en ét emne):

Au pair-kontrakten (771)

Opholdstilladelse og pas (533)

Timer til huslige pligter, fritid og ferie (358)

Huslige pligter/opgaver som au pair (221)

Emner:



Særligt beskyttelsesrelateret:



Manglende betaling af lommepenge, feriepenge og/eller rejseomkostninger

(13 % af alle henvendelser)



8 henvendelser om sexchikane eller voldtægt



11 henvendelser om sygehuse, læge eller medicin



5 henvendelser om sager vedrørende politiet

Derudover håndterer Au Pair Network et antal sager hvert år (58 sager i 2018), som de undersø-

ger og forsøger at forfølge på vegne af au pairer. De fleste af disse sager omhandler penge, som

værtsfamilien angiveligt skylder au pairen (mellem 1.000 og 50.000 i lommepenge, feriepenge

og/eller kostpenge). Ifølge Au Pair Network forfølges en forholdsvis stor del af sagerne dog ikke,

enten fordi sagen ikke kan bevises pga. manglende skriftligt materiale, fordi au pairer skal rejse

ud af landet, eller fordi au pairer er bange for at miste deres opholdstilladelse.

Disse tal fra Au Pair Network belyser, at et betydeligt antal au pairer og værtsforældre oplever

usikkerhed om ordningens rammer og regler,

samt at der forekommer et antal tilfælde, som

kan karakteriseres som vedrørende

faktisk eller mistænkte regelbrud

under ordningen. Dertil

kommer de meget få, dog mere alvorlige sager, som kan vedrøre kriminel adfærd mod eller ved-

rørende au pairer i Danmark. Samtidig siger en repræsentant for et au pair-bureau, at de af og til

bliver kontaktet af nogle, som oplever misbrug af ordningen. Bureauet udtrykker, at det tages

meget seriøst, og at der laves anmeldelser, såfremt der er dokumentation for misbrug af ordnin-

gen. Bureauet mener dog, at det er svært ved at vurdere, hvorvidt der bliver gjort noget, da det

ikke er egne kundefamilier, fx i en sag hvor en anmeldt person fortsatte med at have au pair-

lignende personer hos sig

–

dog fra EU og derfor udenfor ordningen, formentlig for at omgå reg-

lerne.

Enkelte interviewede værtsforældre, au pairer og interessenter påpeger også, at

mangel på vi-

den om og tillid til myndigheder

begrænser au pairers mulighed for at kende deres rettigheder

og henvende sig til myndigheder ved problemer. Enkelte værtsforældre, au pairer og interessen-

ter nævner, at en del au pairer ikke kender deres rettigheder i Danmark og ikke har tillid til lan-

dets myndigheder, især politiet. Vi noterer, at dette ikke nævnes af de interviewede au pairer og

værtsfamilier som et eksplicit problem ved ordningens rammer, men noget som kan forbindes

med ordningens målgruppe, som mest er unge mennesker fra lande, som har helt andre politiske

og kulturelle vilkår end danske.

Ifølge de interviewede interessenter og værtsforældre påvirker denne mangel på viden om og

tillid til de danske myndigheder au pairer i Danmark på to måder: i deres daglige gang ude i sam-

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Notat vedr. evaluering om au-pair-ordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Evaluering af den nuværende au pair-ordning

fundet og i situationer, hvor de møder forventninger fra værtsfamilier, som er udenfor ordningens

rammer. Først kan der opstå situationer, hvor nogle au pairer er bange for at bevæge sig rundt i

offentlig transport eller gå i byen, fordi de ikke forstår, at de kan regne med generel sikkerhed og

kan henvende sig til myndigheder, hvis der opstår et problem. Boksen nedenfor viser citater fra

værtsforældre, som påpeger denne problemstilling.

Citater om manglende viden og tillid som kilde til sårbarhed for au pairer ifm. situationer udenfor værtshjemmet

"En gang, da vores [au pair] havde fået en busbøde, så græd hun jo. Hun troede, det var politiet, og at

de var efter hende." (en værtsmor fra Østjylland, gift el. i fast partnerskab)

”De

er bange for at gå i byen. Det tog lang tid for vores au pair at forstå, at man godt kan gå rundt i

gaderne." (en værtsfar fra Østjylland, gift el. i fast partnerskab)

”En dansk mand fulgte efter vores au pair… antastede hende…. Og prøvede at afpresse hende, da han

ved, at hun ikke har

tillid til politiet.” (en værtsmor fra Fyn, gift el. i fast partnerskab)

Derudover kan der også opstå situationer mellem au pair og værtsfamilie, hvor au pairen ikke

føler, hun/han må sige ’nej’ til familiens ønsker, dels fordi hun/han ikke tror, de har

mulighed for

at komme ud af situationen uden at miste opholdstilladelsen. Boksen nedenfor viser citater fra

interessenter og en værtsforælder, som påpeger, hvordan manglende viden om myndighederne,

samfundet eller egne rettigheder skaber problemer for nogle au pairer ifm. deres vilkår under au

pair-opholdet.

Citater om manglende viden og tillid som kilde til sårbarhed for au pairer ifm. au pair-opholdet

”Au pairerne kender ikke nødvendigvis de regler, som egentlig er der for at beskytte dem.”

(en repræsen-

tant for en filippinsk kulturforening)

”Vores

au pair havde en veninde, der blev udnyttet i au pair-ordningen. Hun kom ud til et turiststed,

arbejdede 10-12 timer i døgnet. Hun var der et halvår og var bange for at blive sendt hjem, for så troede

hun, at hun ville

hun miste sin opholdstilladelse.” (en værtsfar fra Syddanmark, gift

el. i fast partnerskab)

”Det kan være et problem, hvis de skal arbejde mere. Fordi de føler, de skal. Men au pairer kan faktisk

deporteres, fordi det er ulovligt arbejde, så man kan straffes for at tale ud om det. Det er en gråzone.

Mange au pairer vælger at gøre, som familien siger. Nogle gange er det ikke meningen fra værtsfamilier-

nes side, men nogle gange er det…. og deres visum er bundet til familien, så de er bange for at blive

udvist. Mange af dem siger ikke noget. Familien kan sige, ’hvis du ikke er

glad, vil vi afslutte din kon-

trakt’. De ved, at au pairerne er bange. De ved, at de har magt over au pairen… Det er baseret på sager,

vi har arbejdet med… Det er et generelt problem, at au pairerne er bange for at tale ud.” (en repræsen-

tant fra Au Pair Network)

7.2 Graviditet

I det følgende afsnit beskrives oplevelsen af regler og rammer i forbindelse med

graviditet.

nuværende regler, som vedrører situationer omhandlende graviditet under au pair-ophold, er kort

beskrevet i boksen nedenfor.

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Notat vedr. evaluering om au-pair-ordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Evaluering af den nuværende au pair-ordning

Rammer for graviditet under au pair-ordningen



Mens man ikke må være gravid, når man søger ophold som au pair, må en au pair, som bliver gra-

vid under opholdet under den nuværende ordning, gerne fortsætte sit ophold, så længe det fungerer

for værtsfamilien og au pairen.



En gravid au pair har de samme opsigelseskrav og -rettigheder som en, der ikke er gravid, dvs. to

ugers opsigelsesvarsel selv eller én måneds opsigelse, hvis værtsfamilien opsiger kontrakten. En

gravid au pair må også gerne søge om at skifte værtsfamilie på samme vilkår som andre au pairer.



Hvis en au pair fortsætter sit ophold under graviditet og føder i Danmark, inddrages opholdstilladel-

sen, da man ikke må have stiftet familie og fortsætte som au pair. Efter fast praksis vil der dog ikke

blive fastsat en udrejsefrist før tidligst 2 måneder efter fødslen.



Der er ingen officiel opgørelse af, hvor mange au pairer der bliver gravide under opholdet.

Det formodes at være

en meget lille andel

af au pairer og værtsforældre, som oplever at bli-

ve/se sin au pair blive gravid under opholdet. Au Pair Network rapporterer, at af de 2401 henven-

delser, som netværkets rådgivningsservice til au pairer og værtsfamilier modtog i 2017 og 2018,

vedrørte 61, eller 2,5 % af dem, graviditet eller faderskab. Det er uvist, hvor meget dette tal si-

ger om, hvor mange au pairer der bliver gravide. Dels er der mange, der angiver, at de henven-

der sig på vegne af andre og måske henvender sig flere gange, selv om det drejer sig om samme

sag. Dels er det formodentligt især de au pairer eller værtsfamilier, der oplever graviditeten som

et problem, der henvender sig. I 2018 håndterede netværket mindre end tre sager vedrørende

graviditet, hvor de har rådgivet og ledsaget au pairer i et længere forløb.

Ingen af de interviewede au pairer havde oplevet at blive gravid under au pair-opholdet i Dan-

mark. Generelt oplever de interviewede værtsforældre og interessenter, at den nuværende ord-

ning yder tilstrækkelig

beskyttelse til au pairer, som bliver gravide

under deres ophold. Af de

få interviewede værtsforældre, som havde oplevet at se deres (forrige) au pair blive gravid, bliver

der nævnt bekymringer om, at det ikke fungerer optimalt at have en au pair, som er gravid, da

man bekymrer sig om hendes brug af fx rengøringsmidler under graviditeten. Derudover beskri-

ver få værtsfamilier og interessenter, at det kan være økonomisk besværligt for en værtsfamilie

at bære omkostningen af at have en au pair, som er højgravid og derfor kan være begrænset i

mulighed for at udføre nogle huslige pligter, eller som bliver boende efter fødslen. Boksen neden-

for viser citater fra værtsforældre om graviditet under et au pair-ophold.

Citater fra værtsforældre om graviditet under au pair-ophold

”Jeg havde

en tidligere au pair, som blev gravid, og der var rengøringsmidler, hun ikke måtte røre ved

osv. Jeg ville gerne fortsætte med hende, men det

ændrede opholdet pludseligt.” (en værtsmor fra Nord-

jylland, gift el. i fast partnerskab)

”Og

hvis en au pair bliver gravid, så skal værtsfamilien stå for at give dem barsel osv. Man kan ikke give

dem rettigheder for at være gravide

–

det kan ikke være værtsfamilien, der skal løfte den byrde. Det kan

umuligt være et arbejdsgiverforhold på den måde, det skal være.”

en (værtsmor fra Syddanmark, enlig)

Det kan også noteres her, at det nederste citat i boksen afspejler talerens usikkerhed om reglerne

på dette område, da der ikke er et krav om, at en værtsfamilie skal forsørge en au pair ved eller

efter fødslen.

Ifølge Au Pair Network spørger værtsforældre eller au pairer, som henvender sig til Au Pair Net-

work ifm. graviditet, om reglerne for opholdstilladelse. I de tilfælde, hvor netværkets rådgivere

kender til situationens udfald, har de set nogle au pairer, som bliver med værtsfamiliens accept,

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Notat vedr. evaluering om au-pair-ordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Evaluering af den nuværende au pair-ordning

herunder nogle, som derefter bliver gift. Men i andre tilfælde bliver au pairen opsagt, da familien

ifølge netværket ikke vil have, at au pairer er gravide, mens de gør rent osv. En filippinsk kultur-

forening har også set tilfælde, hvor gravide au pairer får opsagt deres kontrakt, og andre, som

bliver i en periode og derefter rejser hjem, afhængigt af hvad værtsfamilien vil.

Et interviewet au pair-bureau

rapporterer, at de har oplevet ’en del’ tilfælde, hvor au pairer bliver

gravide og bemærker, at det er fint, at der nu er klare oplysninger om reglerne for graviditet un-

der et au pair-ophold, så au pairer selv kan søge oplysninger om deres situation og rettigheder.

Au Pair Networks rådgivere bemærker, at den nuværende ordning er en forbedring med to måne-

ders ophold efter fødslen, men at det er en meget kort periode i forhold til at varetage barnets

tarv og få fx anerkendt et evt. dansk faderskab.

7.3

Kontraktopsigelse og familieskift

Dette afsnit beskriver rammer og oplevelser vedrørende beskyttelse i tilfælde af kontraktopsigelse

og familieskift under au pair-ordningen. Boksen nedenfor præsenterer de nuværende rammer for

opsigelse og skift.

Rammer for kontraktopsigelse og familieskift



En au pair kan opsige sin kontrakt med to ugers varsel.

En værtsfamilie kan opsige au pairens kontrakt med en måneds varsel.

Ved alvorlig misligholdelse af kontrakten eller andre alvorlige omstændigheder kan den opsiges med

øjeblikkelig virkning af både au pair og værtsfamilien.

I opsigelsesperioden må au pairen bo hos værtsfamilien. Som udgangspunkt skal au pairen fortsæt-

te med sin pligter i opsigelsesperioden, og værtsfamilien skal dermed give kost, logi og lommepen-

ge.



Hvis parterne er enige om, at au pairen flytter fra værtsfamilien, efter kontrakten er opsagt, er fa-

milien kun forpligtet, hvad angår lommepengene i opsigelsesperioden.

Hvis en au pair vil blive i Danmark, har denne en måned til at finde en ny værtsfamilie og aflevere

en ny ansøgning. Mens ansøgningen vurderes, må au pairen gerne bo hos den nye familie som

gæst, men må først lave huslige pligter for den nye familie ved tilegnelsen af ny opholdstilladelse.



Ved skift kan det sammenlagte au pair-ophold være 2 år. Ansøgningsgebyr og penge til sprogunder-

visning betales ved enhver ny ansøgning.

Ordningens rammer har som delformål at sikre, at kontraktopsigelse og evt. nyt ophold kan ske

under ordentlige forhold for både au pairer og værtsfamilier. Generelt udtrykker de interviewede

au pairer, værtsforældre og interessenter, at den nuværende ordning er forholdsvis klar og giver

fornuftige

vilkår for opsigelse

til begge parter, men samtidig udtrykker en række af de inter-

viewede au pairer, værtsforældre og interessenter nogle opmærksomhedspunkter. Disse omhand-

ler særligt au pairers sårbarhed i opsigelsesperioden og værtsfamiliers økonomiske sikkerhed ved

kontraktopsigelse.

Der er ikke retvisende data, som viser udviklingen i antallet og andelen af familieskift under au

pair-ordningen over længere tid. Eksisterende data kan dog vise, hvor mange af de au pairer,

som er i landet på et givent tidspunkt, der har skiftet familie og på hvilket tidspunkt under deres

ophold i Danmark. Blandt de personer, som var i gang med et au pair-ophold i over ét år pr. 30.

juni 2018, havde 17 % fået én eller to nye opholdstilladelser som au pair, dvs. kan betragtes som

I forlængelse af de ny regler vedtaget 2019 vil der ikke skulle betales for sprogundervisning ved skift af værtsfamilie.

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Notat vedr. evaluering om au-pair-ordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Evaluering af den nuværende au pair-ordning

dem, der havde oplevet ét til to familieskift. Mens kun 8 % af dem, der havde været i Danmark i

mindre end 6 måneder havde skiftet ophold én gang, havde 18 % af dem, der havde være i lan-

det 6-11 måneder, skiftet en til to gange. (se Tabel 1).

Tabel 1. Antal og andel au pairer boende i Danmark pr. 30. juni 2018, som havde fået ingen, én eller to nye au

pair-opholdsgrundlag.

Opholdstid pr. 30.

juni 2018

Under 6 måneder

6-11 måneder

12-17 måneder

18-23 måneder

Ingen nye

Antal

Andel

360

92%

460

82%

285

85%

326

81%

Et ny au pair

opholdsgrundlag

Antal

Andel

17%

13%

19%

To nye au pair-

opholdsgrundlag

Antal Andel

I alt

Antal

391

561

336

404

Andel én el. to nye

opholdsgrundlag

Anm.: *Nogle enkelte personer med tre nye opholdsgrundlag er inkluderet mht. diskretionering. 161 personer med

imputerede opholdsgrundlag er ikke inkluderet i opgørelsen.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger pba. registerdata i Danmarks Statistik

Ifølge de interviewede bliver kontrakter

opsagt af værtsfamiliers side

pga. negative oplevelser

for hhv. familien eller au pairen. Værtsforældre har fortalt om tilfælde, hvor de har opsagt en au

pair grundet forskellige forventninger eller præferencer til relationen, fx hvis en familie gerne vil

have, at vedkommende vil være som ’en del af familien’ men au pairen

foretrækker at brug al sin

fritid på sit værelse eller ude af huset. Andre fortæller om at have opsagt au pairer, fordi de hav-

de taget noget, havde en relation til et eller flere af børnene, som af forældrene beskrives som

akavet, eller havde en personlighed, som ikke passede med familien, eller i få tilfælde grundet

graviditet. I et enkelt tilfælde havde en interviewet værtsforælder opsagt en au pair, fordi hun

virkede til at have psykiske problemer.

De interviewede

au pairer,

som har været hos mere end én værtsfamilie,

har opsagt deres

tidligere kontrakt

af forskellige årsager. Fx når en familie forventede mange flere timer med

pligter end tilladt under kontrakten, når der var en personlighedskonflikt med en værtsmor, eller

når de ikke følte, der var mulighed for at komme til andre aktiviteter, fx sprogundervisning.

Både de au pairer, som har oplevet skift, enkelte værtsforældre og flere interessenter udtrykker i

interviews, at au pairer kan være meget

sårbare i opsigelsesperioden.

De opsiger, eller bliver

opsagt fra, en kontrakt med en anden part, som de bor hos og skal blive ved med at lave huslige

pligter for under opsigelsesperioden, og som også er grundlaget for deres ophold i landet. Nogle

au pairer finder en ny værtsfamilie, før de selv opsiger kontrakten, men hvis de bliver opsagt eller

selv siger pludseligt op, har de kun en måned til at finde en ny familie og indsende en ansøgning.

De få au pairer, som har fortalt om oplevelser ved eller efter en opsigelse, har fortalt om opståede

konflikter, som vedrører værtsfamiliers utilfredshed ved opsigelsen og uoverensstemmelse om,

hvorvidt au pairen skulle blive i huset i opsigelsesperioden. Nedenstående boks viser citater fra au

pairer og fra Au Pair Network om denne type oplevelser.

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Notat vedr. evaluering om au-pair-ordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Evaluering af den nuværende au pair-ordning

Citater fra au pairer og en interessent vedrørende konflikt og usikkerhed ved opsigelse

“I ended

the relationship with my host family recently

and they told me I couldn’t go before the contract

was up. And of course, I got

super upset, because they can’t make me stay if I’m not happy.

If I give

notice, I’m allowed to go. They didn’t like it at all – ‘my house, my rules,’ then they said ‘we

are finishing

the contract.’”

(en latinamerikansk au pair)

“It was

very tough when I said I wanted to switch. So many problems

…

I told the mom that I came

because of the culture and the language,

but staying with you it’s not possible for me. I have to work

about 10 hours (a day), and if I keep going I will be sick. They talked about it and said that they could

find someone else to clean, and I could take care of the kids. She said the kids really like you. But then I

had made up my mind, and had found another host family. I wrote a resignation email, she got so angry,

and took away my phone, she wanted

to talk with the new host mom … I didn’t understand

what she was

saying to people in Danish. Maybe she called SIRI

–

she threatened me that I would be in trouble, she

mentioned that she had called the police, where will you go? But I know the rules for au pairs. I had said

I would stay 14 days and help her find a new au pair. After she had taken my phone, I got scared, so I

decided to leave that day.” (en sydasiatisk au pair)

”Normalt får vi henvendelser,

hvis en au pair kommer i problemer. Nogle gange er der en idé, at man

bare kan sige op og rejse. Men der er en periode, inden man må rejse. I den periode, hvor man venter og

bor med familien, den er svær. Og det samme, hvis værten ringer. Vi siger til dem, at de ikke bare kan

smide deres au pair ud. I nogle tilfælde møder vi au pairer ved togstationen. Man kan forstå reglerne på

to måder. Værtsfamilier vil ikke betale, hvis man ikke er der under de 14 dage. Men au pairer tror, at de

bliver betalt,

selv om de rejser med det samme. Så vi fortæller dem, ’de vil ikke betale dig,

hvis du rej-

ser.’…

Der er ingen

regler for,

hvornår det er rimeligt at opsige en au pair… Så det er ikke helt lige. Fordi

au pairen skal omvurderes for at få lov til at blive, og de skal finde en ny familie. Så det er en sværere

situation for dem.”

(en repræsentant for Au Pair Network)

Som det nederste citat viser, har Au Pair Network i sin rolle som organisation med et fast rådgiv-

ningstilbud til au pairer i Danmark erfaret at få henvendelser fra au pairer, som er usikre på, hvil-

ke regler der gælder for opsigelsesperioden, eller som kommer i en dårlig situation efter en kon-

flikt ifm. opsigelse.

De interviewede

interessenter har forskellige meninger

om, hvorvidt au pairer er tilstrække-

ligt beskyttet ved opsigelse og skift. En repræsentant for en filippinsk kulturforening mener, at det

med de nuværende regler om familieskift virker tilfredsstillende, fordi de er klar over, at man skal

finde en ny familie, før kontrakten udløber. Dermed siger en af de interviewede au pair-bureauer,

at der er god beskyttelse for au pairer ved skift, i det at de normalt har god mulighed for at finde

en ny familie. Boksen nedenfor viser disse synspunkter.

Citater fra interessenter, som mener der er fornuftig beskyttelse for au pairer ved familieskift

”Det er meget struktureret, med regler om at skifte familie. Man skal finde en ny familie, før ens kontrakt

slutter. Det virker fint.” (en repræsentant for en filippinsk kulturforening)

”Au

pairer er godt beskyttet og spiller på flere heste. Dette gør, at familierne er meget begrænset beskyt-

tet, fordi de dybest set ikke kan gøre noget, hvis en au pair springer fra og finder en anden familie. Dette

kan være en stor økonomisk byrde for familien, som investerer mange penge i opstartsprocessen for at få

en au pair.” (en repræsentant for et au pair-bureau)

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Notat vedr. evaluering om au-pair-ordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Evaluering af den nuværende au pair-ordning

På den anden side mener det andet interviewede au pair-bureau, at au pairer ikke er helt beskyt-

tet ved skift, i det at de ikke må lave huslige pligter, før det næste ophold er godkendt. Ifølge

bureauet skaber det en situation, hvor begge parter ønsker, at au pairen begynder at agere som

au pair, men ikke må. Bureauet påpeger en problemstilling, som også er nævnt af nogle enkelte

af de interviewede værtsforældre og går på, at det ikke fungerer godt at kræve, at en au pair,

som er skiftet til en ny værtsfamilie, ikke må lave huslige pligter, men modtager kost, logi og i

nogle tilfælde lommepenge (selv om sidstnævnte ikke er påkrævet, inden opholdstilladelsen er

udstedt). Boksen nedenfor viser citater, som udtrykker disse synspunkter.

Citater fra en interessent og en værtsforælder, som ser problemer i, at au pairer skal vente med at udføre huslige

pligter ved familieskift indtil en ny opholdstilladelse godkendes

”Au

pairer er ikke beskyttet ved skift på den måde, at de ikke har lov til at arbejde, før de får visum. Det

er et problem, fordi familierne dermed bryder reglerne, hvilket sender et dårligt signal til au pairen om

efterlevelse af reglerne. Alle ønsker et forhold, hvor au pairen deltager i familielivet fra det tidspunkt, hun

ankommer til familien, så familien ikke har personen boende som en person, som skal opvartes, samtidig

som au pairen ønsker at optjene lommepenge, så hun har lidt økonomisk frihed. At få visum (som giver

tilladelse til at deltage i familiepligterne) kan tage op til tre måneder.” (en repræsentant for et au pair-

bureau)

”For den sidste au pair tog det tre måneder at få papirerne på plads...

De ved jo godt, at hun bor hos

mig, men siger så, at hun ikke må arbejde... Selvfølgelig skal hun arbejde, når hun får løn, kost og logi.

Hvis hun er her,

skal hun lave noget.”

(en værtsmor fra Fyn, enlig)

Derudover påpeger enkelte værtsforældre og et af de interviewede au pair-bureauer, at ordnin-

gens rammer kan resultere i

økonomisk usikkerhed for værtsfamilier,

da deres betaling til

ansøgning, sprogundervisning, rejseomkostninger m.m. ikke erstattes, hvis en au pair siger op

eller skal opsiges pga. uforudsete vanskeligheder i relationen. Boksen nedenfor viser citater fra

værtsforældre og en interessent, der vedrører denne økonomiske usikkerhed.

Citater fra værtsforældre ifm. økonomisk tab ved opsigelse

"Danskundervisningen, det skal betales igen

ved skift … og derudover er der gebyret, godt 3000,

inden

man overhovedet er i gang. Man kan jo nå at få afslag, og så skal man betale igen." (en værtsmor fra

Trekantsområdet, gift el. i fast partnerskab)

”Det

er dyrt at skifte, fordi man skal have et nummer, man skal betale forsikring, danskundervisning (nu

6000 - tidligere gratis), og hvis man så skal have en fra Filippinerne, er flybilletten dyr

–

17.000-20.000

skal man regne med udover de 4350, som man giver i måneden. Det er en ekstra omkostning." (en

værtsmor fra Fyn, enlig)

”Familierne er mindre beskyttet, de har ingen beskyttelse. Au pairen kan bare rejse, hvis hun

for eksem-

pel

ikke vil være ude på landet, de kan sige op uden grund.” (en

repræsentant for et au pair-bureau)

7.4

Kontrol og forebyggelse af regelbrud via karensordning

De forudgående kapitler og afsnit har i et vist omfang belyst, hvordan efterlevelse af og evt. brud

på ordningens regler påvirker de au pairer og værtsforældre, som bruger den. Som den myndig-

hed, der har ansvar for administration og kontrol af ordningen, udfører SIRI

periodisk kontrol

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Notat vedr. evaluering om au-pair-ordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Evaluering af den nuværende au pair-ordning

af, hvorvidt reglerne overholdes, og vedligeholder et

karensregister.

Karensregistreringen bety-

der, at værtsfamilien afskæres fra at have en au pair-person i en periode på 2 år. Hvis værtsfami-

lien har en au pair-person på tidspunktet, hvor der træffes afgørelse om karens, vil au pair-

personens opholdstilladelse blive inddraget. Boksen nedenfor opsummerer kontrolarbejdet og

karensregistrering ifm. au pair-ordningen.

Kontrol og karensregistrering ifm. au pair-ordningen

Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) foretager kontrol af overholdelse af au

pairers opholdstilladelser ved registersamkøring, herunder: samlivskravet med værtsfamilien, boligkravet

til boligens størrelse, og at au pairen ikke arbejder ulovligt.

Udover registersamkøring har SIRI i 2016-2018 gennemført stikprøvekontrol af forsikringer og betaling af

lommepenge. SIRI foretager endvidere kontrol af sager, som sagsbehandlere har mærket til senere kon-

trol på baggrund af konkrete omstændigheder, fx med henblik på at kontrollere arbejdsvilkår.

En værtsperson placeres i karensregistret

–

og kan dermed ikke ansøge om ophold for en au pair i en

periode på 2 år

–

hvis det konstateres, at:



au pairen hos værtsfamilien udfører pligter i flere timer end tilladt og udfører andet end huslige

opgaver for værtsfamilien



au pairen modtager for få lommepenge fra værtsfamilien



der ikke er stillet et separat værelse til rådighed for au pairen



værtsfamilien ikke har betalt personens flybillet til eller fra Danmark, når det var påkrævet



værtsfamilien ikke har tegnet en arbejdsskadeforsikring, en fritids- og ulykkesforsikring og en for-

sikring, der dækker omkostningerne til hjemtransport i tilfælde af en au pair-persons død, alvorli-

ge sygdom eller ulykke (forsikringer) - eller hvis forsikringerne ikke har været tegnet under hele

au pair-personens ophold.

Kilde: SIRI

Sager kommer i kontrolregi ved

registersamkøring, stikprøvekontrol,

eller hvis

oplysninger i

ansøgninger eller andre henvendelser fra borgere, anonyme eller myndigheder

indikerer,

at en værtsfamilie eller au pair ikke overholder reglerne. De forskellige typer af kilder til sager,

sagstyper og evt. konsekvens for overtrædelse vises i Tabel 2 nedenfor.

Tabel 2. Oprindelser, typer og evt. konsekvenser for sager kontrolleret ifm. au pair-ordningen.

Oprindelse

Hvad der kontrolleres

Forsikring

Lommepenge

Værelsesforhold

Betaling af rejse til/fra DK

Evt. konsekvens

Karens af værtsfamilie

Registersamkøring

Stikprøvekontrol

Oplysninger ved skift af familie

Henvendelse fra borgere, ano-

nyme eller andre myndigheder

Ulovligt arbejde

Inddragelse af opholdstilladelse

og/eller politianmeldelse, bøde

Inddragelse af opholdstilladelse

og/eller politianmeldelse, bøde

Au pair har børn/ er gift

Registrering af adresse

Anden udnyttelse

Ingen straf, der opfordres til at

fejlen rettes

Inddragelse af opholdstilladelse

og/eller politianmeldelse

Hvis det konstateres, at en værtsfamilie ikke overholder reglerne vedrørende forsikring lomme-

penge, værelsesforhold eller betaling af rejse, karensregistreres værtspersonen/-parret, og au

pairens opholdstilladelse inddrages, hvis den er gyldig. Hvis det konstateres, at en au pair har

søgt ophold efter at have stiftet egen familie eller har udført ulovligt arbejde under opholdet, vil

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Notat vedr. evaluering om au-pair-ordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Evaluering af den nuværende au pair-ordning

opholdstilladelsen blive inddraget, og ved ulovligt arbejde kan det også være relevant at anmode

politiet om at foretage nærmere undersøgelse af, hvorvidt der er grundlag for straffeopfølgning af

udlænding og/eller arbejdsgiver. Hvis det derimod konstateres, at au pairens bopælsadresse er

registreret sent eller forkert, er der ingen konsekvens, udover at fejlen bedes rettet. Hvis SIRI

konstaterer, at der er sket alvorlig udnyttelse ifm. et au pair-ophold, vil de formodede ansvarlige

politianmeldes

– dog rapporterer SIRI’s kontrolansvarlige, at det ikke er sket i de senere år.

Af de registersamkøringer, som blev kørt i 2016 og 2017, fandt SIRI i tre tilfælde, at au pairen

havde opholdt/arbejdet ulovligt.

Af de sammenlagt 117 sager, som blev udtaget til stikprøvekontrol vedr. forsikring og lommepen-

ge i 2016, 2017 og 2018, blev det vurderet, at ordningens betingelser var overholdt i 82 sager

(70%), at der var behov for opmærksomhed i én sag (under 1%), og at betingelserne ikke var

overholdt i 34 sager (29%). Af de 119 sager, som blev kontrolleret pba. konkrete omstændighe-

der i 2016

, 2017 og 2018 ift. samlivskrav, lommepenge og arbejdsvilkår, blev det vurderet, at

reglerne blev overholdt i 87 sager (73%), at der var behov for opmærksomhed i 3 sager (3%), og

at betingelserne ikke var overholdt i 29 sager (24%).

Evalueringens interviews har ikke systematisk spurgt au pairer og værtsforældre om karensord-

ningen. Emnet er kun nævnt spontant af én interviewet værtsforælder, der selv havde oplevet at

blive karensregistreret ifm. forsikringer. Den person udtrykte klarhed over, at deres egen for-

glemmelse var årsagen til problemet, men beklagede konsekvensen for den au pair, hvis opholds-

tilladelse blev inddraget på grund af deres (værtspersonens) fejl. Repræsentanten for et af de

interviewede au pair-bureauer udtrykte tilfredshed med karensordningen, da de synes, det øger

beskyttelsen under ordningen, fordi den gør værtsfamilierne, som nødigt vil komme i registret,

mere opmærksomme på reglerne. Det kan dog noteres, at muligheden for sanktionering med

inddragelse af opholdstilladelse ifm. regelbrud kan siges at bidrage til usikkerhed blandt au pairer

om at henvende sig til myndigheder, hvis der opstår problemer under opholdet.

Au Pair Network konstaterer i samme forbindelse, at der er tilfælde, hvor reglerne ikke efterleves,

men det ikke kan kontrolleres uden fysisk inspektion, fx sager, hvor au pairer forventes at sove i

en hems eller på et værelse delt med værtsfamiliens børn, i stedet for at de har deres eget værel-

se, som opfylder ordningens krav. Myndighedernes kontrol ifm. ordningen strækker sig dog ikke

ind i værtshjemmene.

Tallet for 2016 omfatter også sager vedr. praktikanter.

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Notat vedr. evaluering om au-pair-ordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Evaluering af den nuværende au pair-ordning

RÅDGIVNING, INFORMATION OG VEJLEDNING

Med dette kapitel beskrives au pairers og værtsforældres oplevelser af den rådgivning, informati-

on og vejledning, som de har modtaget i forbindelse med au pair-opholdet. Ligeledes afdækker vi,

hvorvidt au pairer og værtsforældre oplever at have modtaget den rådgivning, information og

vejledning, som de oplever at have haft behov for.

Som det fremgår af boksen, er der vedtaget ændringer af au pair-ordningen med aftalen, der

trådte i kraft i 2015, som har haft fokus på at sikre bedre information og vejledning. Informatio-

nen er søgt styrket gennem vejlednings- og opfølgningsbreve og informationspjecer. Samtidig har

au pair-bureauerne fået mulighed for gennem en kontaktpersonsordning at opnå mere fyldestgø-

rende vejledning i form af blandt andet skriftligt materiale og et årligt møde.

Centrale fund om rådgivning information og vejledning



Både au pairer og værtsforældre har mulighed for at modtage rådgivning, information og

vejledning fra flere forskellige, relevante formelle og uformelle kanaler. Særligt

au pairer

bruger ofte flere forskellige informationskanaler,

når de orienterer sig om ordningen,

samt hvis der opstår spørgsmål under deres ophold. Flere au pairer giver udtryk for, at de

både har gjort brug af uformelle netværk samt har benyttet forskellige hjemmesider for at

opnå den relevante information.

En del au pairer og værtsforældre er tilfredse med den

information og vejledning, som

de modtager fra SIRI,

og som SIRI har udformet. Flere både au pairer og værtsforældre

udtaler sig positivt om hjemmesiden ’Ny i Danmark’.

Nogle au pairer, værtsforældre og interessenter giver udtryk for, at informationen på speci-

fikke områder kunne tydeliggøres. Det drejer sig om områder såsom feriepenge og kon-

traktopsigelse.

Ikke alle au pairer og værtsforældre er bekendte med, at

Au Pair Network

eksisterer. Au

Pair Network modtager dog en række henvendelser, og det er primært fra au pairer og of-

test vedrørende kontraktspørgsmål samt visum og pas. Interviews indikerer, at de, som

henvender sig, er tilfredse med den information og vejledning, de modtager fra Au Pair

Network.

Nogle værtsforældre oplever

au pair-bureauer

som deres primære kilde til information.

Au pair-bureauer udformer information til både au pairer og værtsforældre, og nogle værts-

forældre kontakter bureauet med spørgsmål undervejs i forløbet. Interviews indikerer, at

bureauerne oplever at have en fin kontakt med SIRI.

Filippinske au pairer modtager information og vejledning om ordningen i deres

hjemland

via Country Familiarization Seminars. Datamaterialet muliggør ikke generelle konklusioner

om udbyttet af seminarerne, men der er svage indikationer på, at au pairer oplever disse

som hjælpsomme.

Særligt au pairer gør brug af

uformelle kanaler,

når de søger information og vejledning i

relation til ordningen. Nogle au pairer efterspørger vejledning hos værtsfamilier, mens den

kilde til information, som flest au pairer synes at benytte, er sociale netværk.



UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Notat vedr. evaluering om au-pair-ordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Evaluering af den nuværende au pair-ordning

Afsnittet er struktureret efter de primære kanaler, som au pairer og værtsforældre giver udtryk

for at modtage information og vejledning fra. Først beskrives således den vejledning, som SIRI

yder på området, hvorefter anden generel vejledning i Danmark belyses. Her er tale om vejled-

ning fra eksempelvis støttenetværk som Au Pair Network samt fra au pair-bureauer. Dernæst

udfoldes den vejledning, som au pairer kan modtage i deres hjemlande, hvorefter den vejledning

og information, som findes i mere uformelle netværk, beskrives.

8.1 Vejledning af SIRI

Generelt giver både nogle værtsforældre og nogle au pairer udtryk for at være tilfredse med den

information, som de modtager fra SIRI

og kan finde på

nyidanmark.dk.

Disse

værtsforæl-

dre

oplever, at de har kunnet finde den nødvendige information i forbindelse med ansøgningspro-

cessen på hjemmesiden ’Ny i Danmark’, og at de efterfølgende har kunnet få viden om andre

relevante spørgsmål, der er opstået undervejs i forløbet. Enkelte værtsforældre fortæller også, at

de via telefonisk kontakt med SIRI, i forbindelse med tvivlsspørgsmål, har fået hjælpsom rådgiv-

ning. Her gør en værtsfar videre opmærksom på, at han ikke tidligere var bekendt med mulighe-

den for at søge uvildig rådgivning hos styrelsen. Dette kan indikere, at ikke alle værtsforældre er

opmærksomme på muligheden for at søge denne type rådgivning.

Citater fra værtsforældre, der er positivt stemte overfor informationen fra SIRI

”’Ny

Danmark’s au pair-side

er ret god. For eksempel da den sidste skulle hjem tidligere, tjekkede vi på

hjemmesiden, om vi skulle betale rejsen, og det skulle vi.”

(en

værtsfar fra Sydjylland, gift el. i fast part-

nerskab)

“Jeg har selv klaret ansøgningsprocessen.

Jeg synes, at det materiale, der er, er ret godt.” (en værtsmor

fra Sydjylland, fraskilt el. separeret)

“Hjemmesiden er super fin.” (en

værtsmor fra Østjylland, gift el. i fast partnerskab)

”Jeg

synes, at hvis man gider at læse hjemmesiden, så står det hele der. Og hvis man ringer, så er de

søde til at hjælpe.” (en værtsfar fra Østjylland, gift el. i fast partnerskab)

Også nogle

au pairer

indikerer, at hjemmesiden

’Ny i Danmark’ er hjælpsom, når

de spørges til,

hvorvidt de har følt sig tilstrækkeligt informeret og vejledt i forbindelse med deres ophold. En au

pair beskriver hjemmesiden som en tjekliste, mens en anden beskriver hjemmesiden som en god

guideline. Antallet af au pairer, der udtaler sig om hjemmesiden, og vejledningen fra SIRI gene-

relt, er begrænset, men blandt dem, der udtaler sig, synes den overvejende indstilling til informa-

tionen at være positiv. Også kontrakten fremhæves som en brugbar kilde til information.

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Notat vedr. evaluering om au-pair-ordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Evaluering af den nuværende au pair-ordning

Citater fra au pairer, der er hhv. positivt stemte og ambivalente overfor informationen fra SIRI

"The amount of information was fine. Before I applied I read in the website nyidanmark.dk

–

I read about

the au pair program on the website and felt very well informed. In the contract they sent, the information

was well-stated.“

(en

filippinsk au pair)

“I found everything on ‘Ny

I Danmark’.

It’s a good guideline. I also found girls that had been au pairs and

read their blogs.” (en østeuropæisk au pair)

“I thought it was sufficient information (hjemmeside), but I think there is more information needed like

updated info about the au pair program. Sometimes it was sugar-coated that life being an au pair is this

and that ’you can enjoy everything blah blah blah’, but the truth is, that you need to work 6 hours a day

or 30 hours a week.” (en filippinsk au pair)

informationen fra SIRI og SIRI’s hjemmesider

er hjælpsom understøttes endvidere af au

pair-bureauernes oplevelser. Ligeledes oplever en repræsentant fra et bureau, at det er let at

ringe til styrelsen, at hjemmesiden

Ny i Danmark

er god, og at kontrakten samtidig er fyldestgø-

rende. Repræsentanter fra au pair-bureauer samt Au Pair Network fremhæver endvidere, at der

ikke er så lang ventetid hos styrelsen, samt at sagsbehandlingstiderne er blevet kortere.

Dog er der også både blandt værtsforældre og au pairer få, som giver udtryk for at mangle infor-

mation og/eller være forvirrede over den information, som de har fået/fundet. En au pair fortæl-

ler, at hun særligt i starten var forvirret over de mange dokumenter, som hun modtog fra SIRI,

og hun havde endvidere en oplevelse af, at reglerne ændrede sig flere gange, uden at hun forstod

hvorfor. Samtidig fortæller en anden au pair, at hun havde indtryk af, at informationen på hjem-

mesiden blev fremstillet på en forkert måde, som illustreret ved det tredje citat i boksen ovenfor.

En værtsforælder efterspørger endvidere, at der på

SIRI’s hjemmeside var mere information at

finde om værtsfamiliernes forpligtigelser ift. udlandet og mere specifikt i forhold til Filippinerne og

det filippinske konsulat i Danmark. Derudover giver en anden værtsforælder udtryk for en ople-

velse af, at informationen på hjemmesiden er inkonsistent og beskriver samtidigt, at vedkom-

mende har ventet længe på et brugbart svar i forbindelse med en telefonisk kontakt. Disse ople-

velser hører dog til sjældenhederne i den forstand, at de fleste au pairer og værtsforældre, som

har udtrykt sig om emnet under interviews, har været tilfredse med den eksisterende information.

Imidlertid er der under interviews med værtsforældre også fremkommet eksempler på, at nogle

au pairer mangler

viden om rettigheder

under ordningen (også nævnt i afsnit om beskyttelse

ovenfor). Dette er således ikke en pointe, som gør sig gældende i forhold til information og vej-

ledning fra SIRI alene. Under enkelte interviews ytres der på samme måde også

et ønske om, at

nogle værtsforældre var bedre informerede

om ordningens regler og rammer. Fra Au Pair

Networks side er der blevet stillet spørgsmålstegn ved, hvorvidt alle værtsforældre er helt opdate-

ret på regler og rammer for den nuværende au pair-ordning, idet de har indtryk af, at nogle af de

værtsfamilier, som har haft mange au pairer, ikke nødvendigvis er opmærksomme på, at reglerne

er blevet ændret.

Dette indikeres yderligere under interviews med interessenter på området. Et au pair-bureau sy-

nes, at

regler vedrørende feriepenge

ikke er tydeliggjort tilstrækkeligt, idet de oplever, at

både værtsforældre og au pairer ofte henvender sig med tvivlsspørgsmål til netop dette. På sam-

me måde oplever Au Pair Network, at reglerne i forhold til opsigelse af kontrakten ikke er formid-

let tydeligt nok, fordi de ofte oplever, at au pairer har misforstået reglerne på dette område. Au

Pair Network fortæller således, at nogle au pairer tror, at de kan forlade familien, umiddelbart

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Notat vedr. evaluering om au-pair-ordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Evaluering af den nuværende au pair-ordning

efter en kontrakt er opsagt, og stadig modtage lommepenge. Således fremhæver aktører på feltet

nogle specifikke temaer, som de oplever, at der er behov for yderligere information og vejledning

omkring.

Overordnet tegner der sig dermed et billede af, at mens hovedparten af de værtsforældre og au

pairer, der udtaler sig om emnet, giver udtryk for at være tilfredse med informationen udformet

af SIRI, er der enkelte, som er forvirrede, og nogle, som efterspørger mere information om be-

stemte, afgrænsede temaer.

8.2 Anden vejledning i Danmark

Udover den information, rådgivning og vejledning, som SIRI tilbyder, findes der også andre aktø-

rer i Danmark, som vejleder au pairer og værtsfamilier. Au Pair Netværk (APN) og au pair-

bureauer er sådanne aktører, der også tilbyder information, rådgivning og vejledning på området.

I afsnittet beskrives først information, rådgivning og vejledning fra APN, hvorefter tilsvarende

beskrives for au pair-bureauerne.

Au Pair Network

Under interviews indikeres det, at nogle

au pairer bruger Au Pair Network (APN),

når de sø-

ger råd og vejledning. I en fokusgruppe afholdt i forbindelse med danskundervisning fortæller au

pairer, at de er blevet bekendte med APN, eftersom APN holdt et oplæg for deres klasse. Andre

giver udtryk for, at de har deltaget i

arrangementer

afholdt af APN. Oplysninger om APN og

deres kontaktinformationer fremgår endvidere af kontrakten og breve fra SIRI, så af den årsag

burde alle au pairer være bekendte med APN i et vist omfang. Alligevel er det dog APN’s indtryk,

at ikke alle er opmærksomme på, at APN, og muligheden for at søge råd og vejledning her, fin-

des. APN giver udtryk for, at au pairer ikke altid læser kontrakten og brevene, så de forsøger i

stedet at række ud med arrangementer samt på de sociale medier for at sprede kendskabet til

netværket. At ikke alle au pairer er bekendte med APN underbygges yderligere af interviewene.

En au pair fra et sydafrikansk land efterspørger netop et netværk som APN, som kan yde vejled-

ning.

Der er dog også en del au pairer, som kender til APN. APN fik i 2018 1.240

henvendelser,

hvoraf

85 % af alle henvendelser kom fra au pairer

. Oftest drejer henvendelserne sig om generelle

spørgsmål vedrørende kontrakten, efterfulgt af spørgsmål vedrørende visa og pas. APN behandler

også relativt mange henvendelser vedrørende spørgsmål til antal timers huslige pligter, fridage og

ferier, huslige pligter, og hvordan man kan blive i Danmark efter au pair-forløbet. Under inter-

viewene indikeres det også, at nogle au pairer har gjort brug af APN i forbindelse med

tvivls-

spørgsmål.

En au pair fra et asiatisk land fortæller om, hvordan hun har været i kontakt med

APN både i forbindelse med afklaring af spørgsmål til visum og i forbindelse med problemer, hun

oplevede i værtsfamilien, som gjorde, at hun ønskede at skifte familie. APN hjalp hende ligeledes,

da hun ikke modtog de sidste lommepenge, efter at kontrakten var blevet opsagt. På samme må-

de fortæller en anden au pair fra Latinamerika, hvordan hun har søgt hjælp fra APN i forbindelse

med manglende udbetaling af feriepenge. De au pairer, som giver udtryk for, at de har søgt råd-

givning og modtaget hjælp fra APN, synes at have været glade for vejledningen og hjælpen, som

de har modtaget.

Også værtsfamilier tager kontakt til APN,

selvom de står for en mindre andel af det samlede

antal henvendelser, som APN modtager. Ifølge APN’s egne data, var 6 % af de henvendelser, som

de modtog i 2018, fra værtsforældre. Når værtsforældre henvender sig, er det oftest i relation til

de samme overordnede temaer som au pairer, dvs. at henvendelserne typisk drejer sig om kon-

Fakta i dette afsnit bygger på:

Overview of enquiries to the au pair-counselling in 2018 (Au

Pair Network)

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Notat vedr. evaluering om au-pair-ordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Evaluering af den nuværende au pair-ordning

trakten og visa samt pas. Ifølge APN henvender værtsforældrene sig typisk med generelle

spørgsmål om au pair-ordningen og fortolkning. Nogle gange er de også tvivlende over for, om de

råd, deres au pair gengiver at have fået om reglerne, er rigtige. De kan også være interesserede i

at få generel information om regler for, hvor meget de eksempelvis skal give til en au pair, der

kommer fra EU, eller hvorvidt deres au pair kan blive optaget i det danske uddannelsessystem.

Flere værtsforældre spørger dog, ifølge APN, også til vilkår og huslige pligter. Mere specifikt hen-

vender værtsforældre sig med spørgsmål til, hvilke opgaver eller huslige pligter de må bede en au

pair løse.

Under interviewene fortæller få værtsforældre også, at de har været i kontakt med APN og/eller

har fået vejledning af APN. En værtsforælder fortæller, hvorledes en frivillig fra APN hjalp i forbin-

delse med, at en au pair skiftede til hendes familie. Au pairen boede under vilkår, som ikke var i

overensstemmelse med ordningens regler og rammer, og derfor fik skiftet en dramatisk karakter.

Værtsforælderen oplevede, at den frivillige fra APN havde styr på reglerne og havde forståelse for

både værtsfamiliens og au pairers perspektiv i den konkrete situation. Efterfølgende giver den

samme værtsforælder udtryk for at have efterspurgt vejledning fra APN i forbindelse med tvivls-

spørgsmål relateret til visum og SKAT. En anden værtsforælder fortæller om, hvorledes hun har

henvist sin au pairs veninde, som også var au pair, til APN, fordi vedkommende oplevede proble-

mer i værtsfamilien. En tredje værtsforælder beskriver, hvorledes de har kontaktet APN for at

finde en au pair. På den baggrund tegner der sig et billede af, at der blandt de få værtsforældre,

som udtaler sig om at have været i kontakt med eller henvist til APN, har været relativt forskellige

årsager til kontakten, og at der har været tilfredshed med den støtte og/eller hjælp, som værts-

forældrene har modtaget.

Au pair-bureauer

Nogle

værtsforældre

indikerer, at deres primære kilde til information i forbindelse med au pair-

ordningen er deres

au pair-bureau.

Når værtsforældre vælger at gøre brug af et au pair-bureau,

er det ifølge et bureau ofte begrundet ved, at værtsforældre derved kan spare tid i forbindelse

med ansøgningsprocessen. Au pair-bureauer kan udover at assistere familierne i ansøgningspro-

cessen dog også vælge at tilbyde information og vejledning både inden og under au pairens op-

hold hos familien. Der findes au pair-bureauer i Danmark og i udlandet, og der er stor variation i

kvaliteten af den vejledning, de tilbyder, samt hvorvidt de er i kontakt med myndigheder. Under

den nuværende au pair-ordning er der to au pair-bureauer (de interviewede til nuværende evalu-

ering), som har en kontaktperson i SIRI, da andre bureauer ikke har brugt den mulighed.

De au pair-bureauer, som vi har været i kontakt med, giver begge udtryk for, at de udformer en

håndbog

med information om de relevante regler og rammer i forbindelse med au pair-

ordningen, som de sender til familierne, når au pairen ankommer. Disse håndbøger (ved et bu-

reau kaldet au pair-bøger) indeholder bl.a. information om regler vedrørende ferie, tidsskema og

lommepenge. Au pair-bureauerne har indtryk af, at disse håndbøger bliver brugt. Også under et

fokusgruppeinterview med au pairer indikeres det, at nogle bruger håndbøgerne, eftersom en au

pair referer til en sådan håndbog på spørgsmålet om, hvorvidt vedkommende har oplevet at føle

sig informeret og vejledt under opholdet.

Udover at fremsende håndbøger giver au pair-bureauer endvidere udtryk for, at de er i

telefo-

nisk kontakt

med familierne. Det kan være i forbindelse med tvivlsspørgsmål, hvor familier kon-

takter bureauerne for at få viden om konkrete forhold, eller det kan være au pair-bureauerne,

som efterfølgende følger op med familierne for at høre, hvordan det går.

Et af de interviewede bureauer fortæller også, at de får

henvendelser fra au pairer,

som har

spørgsmål til regler, arbejdsopgaver eller gerne vil skifte familie pga. misforståelser eller brud på

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Notat vedr. evaluering om au-pair-ordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Evaluering af den nuværende au pair-ordning

regler. På den måde tyder det på, at au pair-bureauerne primært yder vejledning til de værtsfor-

ældre, som vælger at gøre brug af et bureau, og dermed i nogle tilfælde også vejleder au pairer.

Begge au pair-bureauer, som vi har været i kontakt med, indikerer endvidere, at der er en relativ

tæt

kontakt med SIRI.

Jævnfør den regelændring, som præsenteres indledningsvist i afsnittet,

har begge bureauer en kontaktperson i SIRI. En repræsentant for et au pair-bureau fortæller, at

vedkommende oplever at have styr på ordningen, men at hun ved tvivlsspørgsmål kan tage fat i

sin kontaktperson i SIRI for at være helt sikker. En repræsentant fra et andet bureau giver ligele-

des udtryk for, at det er let at komme i kontakt med SIRI, hvis der opstår spørgsmål. Det bureau

fortæller endvidere, at de siden oprettelse af kontaktpersons-ordningen oplever at have fået et

tættere samarbejde, hvilket giver en fornemmelse af tryghed og mulighed for at yde bedre ser-

vice for egne kunder.

8.3 Vejledning i au pairers hjemlande

Som allerede beskrevet under afsnittet omhandlende administration og økonomi, skal nogle au

pairer deltage i

vejledende kurser

i hjemlandet, før de må blive au pairer i Danmark. Au pairer

fra Filippinerne skal således deltage i et Country Familiarization Seminar, hvor de præsenteres for

Europa samt indholdet i au pair-ordningen (for mere om viden om seminaret i relation til ansøg-

ningsprocessen, se kapitel 5). Det er også muligt for au pairer at deltage i et orienteringsseminar

i Filippinerne, hvilket få af de au pairer, som vi har talt med, fortæller, at de har gjort.

Under interviewene fortæller enkelte au pairer, at de på disse seminarer bliver oplyst om deres

rettigheder, samt at de får præsenteret, hvad de vil kunne forvente af et au pair-ophold. I tråd

hermed beskriver en repræsentant for den filippinske ambassade i Danmark, at formålet med

seminaret er at forberede au pairer på, hvad de kan forvente, samt at oplyse dem om deres ret-

tigheder og pligter og fortælle dem, at de under deres ophold ikke vil være hushjælpe-

re/stuepiger.

Kun én au pair udtaler sig om udbyttet af seminaret, og det i meget positive vendinger, som illu-

streret ved citatet i boksen herunder. På den måde indikerer denne undersøgelse, at i hvert fald

nogle au pairer oplever seminarerne som hjælpsomme, selvom det er vigtigt at understrege, at

datagrundlaget for denne indikation er relativt sparsomt.

Citat om au pairers oplevede udbytte af informationsseminar i hjemlandet

”It’s extremely helpful especially if you haven’t been to Europe. They tell you about the weather, the

culture. In general, about Europe. The seminar is for au pairs going to Europe. There are also one for the

Americas.”

(en filippinsk au pair)

8.4 Uformel og netværksbaseret vejledning og sparring

Mens værtsfamilierne i undersøgelsen ikke italesætter brugen af uformel vejledning såsom vej-

ledning fra venner og bekendte, indikerer interviewene, at uformelle kanaler er en af de hyppigst

anvendte kilder til information for au pairer. Interviewene indikerer, at au pairer særligt gør brug

af to uformelle kilder til information og vejledning, som er 1) værtsfamilier og 2) sociale netværk.

Enkelte au pairer spørger værtsfamilierne til råds,

hvis der er noget, som de er i tvivl om.

Au pairer fortæller således om, hvordan værtsfamilier har hjulpet dem med information både i

ansøgningsprocessen samt i forbindelse med andre tvivlsspørgsmål undervejs i deres ophold. En

au pair fra Filippinerne fortæller eksempelvis, at værtsfamilien bl.a. har givet hende information

om byen, mens en anden au pair fra Østeuropa beskriver, hvordan værtsmoren har hjulpet hende

meget ved at give hende information i starten, hvor hun oplevede et stort kulturchok.

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Notat vedr. evaluering om au-pair-ordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Evaluering af den nuværende au pair-ordning

Flere au pairer giver under interviews desuden udtryk for, at de har brugt deres

sociale netværk

for at få information og vejledning om ordningen. Som præsenteret i forbindelse med ansøg-

ningsprocessen er der flere, som bliver bekendte med ordningen gennem netværk, og ad den vej

tilegner sig information, ligesom nogle både au pairer, interessenter og værtsfamilier beskriver,

hvorledes au pairer bruger sociale netværk til at tilegne sig information.

Citater om information og vejledning via sociale netværk

”I think you learn a lot through word of mouth

through other au pairs. Like you hear from them, then you

think you’re underpaid (like

in vacation- or food money).“

(en filippinsk au

pair).

“My

cousin told about being an au pair in Denmark and it was he who recommended. He told me every-

thing in Filipino, because it was easier to understand for me. (...) After I had been on internet and search

about to be an au pair in Denmark, I wanted to go. I read online and then I thought it was a nice pro-

gram. I was looking

forward to coming up here.” (en filippinsk

au pair)”

“They talk internally first. Sometimes it’s a bit delayed, when they talk to us. It’s

good when they come

at an early stage. That is when we can help them. It’s

always network based to find us.”

(en

repræsentant fra Au Pair Network)

For nogle au pairer kan det være en fordel at bruge sit sociale netværk som en informationskilde,

fordi det som udtryk i et citat i boksen herover kan være lettere at forstå informationen

værtsforælder peger endvidere på et andet negativt forhold ved, at au pairer gør brug af sociale

netværk for at tilegne sig information. En værtsfar oplever, at det ikke er korrekt information,

som bliver delt i nogle sociale netværk, og at flere af hans au pairer, efter at være blevet en del

af et socialt netværk af au pairer, er blevet misinformerede omkring, hvornår de må udføre husli-

ge pligter, samt hvilke huslige pligter de må udføre.

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Notat vedr. evaluering om au-pair-ordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Evaluering af den nuværende au pair-ordning

BILAG 1. OVERSIGT OVER ORDNINGENS FORMÅL OG

RAMMER

I forbindelse med nuværende evaluering har Rambøll udviklet, med input fra interessenter og

opdragsholder, nedenstående oversigt over den nuværende au pair-ordnings formål og rammer.

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Notat vedr. evaluering om au-pair-ordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Evaluering af den nuværende au pair-ordning

10.

BILAG 2. DESIGN OG METODE

Denne evaluering er baseret på dybdegående interviews

med personer, som er eller har været

au pairer i Danmark, med danske ’værtsforældre’, som har haft en udenlandsk au pair boende,

samt relevante interessenter. Mere præcist baseres rapportens hovedanalyse på semistrukturere-

de fokusgruppe- og individuelle interviews med 24 au pairer, 23 værtsforældre og repræsentanter

for 8 forskellige organisationer eller myndigheder, som har særlige roller og viden om au pair-

ordningen. Den kvalitative tilgang sikrer, at der kan redegøres for de væsentlige motivationer og

oplevelser, som de udenlandske og danske deltagere i ordningen har, med mulighed for nuance-

ring og perspektivering ud fra deres levede virkelighed.

Udover rapportens kvalitative data præsenteres der aggregerede baggrunds- og forløbsdata i

afsnit 3. Disse data er ikke samlet ind i direkte forbindelse med den kvalitative analyse, men er

trukket og videresendt af SIRI/UIM.

Udvælgelse og rekruttering

For at sikre et kvalitativt datagrundlag, som kan afdække de forskellige motivationer og oplevel-

ser, som au pair-ordningens deltagere kan have, er udvælgelse af au pairer og værtsfamilier fore-

taget med afsæt i baggrundsdata om den samlede gruppe af au pairer og værtsforældre, som var

deltagere i ordningen pr. 1. juli 2018, som også rapporteres i kapitel 3.

Værtsforældre

blev rekrutteret via brev til e-Boks afsendt af SIRI, med link til et kort spørge-

skema, hvor der indsamledes baggrundsoplysninger som fx postnummer, antal børn og antal au

pairer over tid samt kontaktoplysninger og tilgængelighed til interviews. Brevet og spørgeskemaet

indeholdt oplysninger om evalueringens formål samt oplysninger om fortrolighed og sletning af

persondata, og spørgeskemaet indhentede samtykke fra respondenterne. 683 værtsforældre sva-

rede på noget af spørgeskemaet, og 403 af disse oplyste kontaktoplysninger og signalerede villig-

hed til at deltage i enten en fokusgruppe eller et individuelt interview. Med besvarelserne fra

spørgeskemaet udvalgte Rambøll værtsforældre til fokusgrupper i fire områder i landet eller til

individuelle interviews. I udvælgelsen blev der lagt vægt på variation på geografi, civil status,

antal børn og antal tidligere au pairer, som familien havde haft. Tabellen nedenfor viser antal og

baggrundsoplysninger af de interviewede værtsforældre.

Baggrundsoplysninger på interviewede værtsforældre

Baggrund

Køn

Civil status

Geografisk område

Antal og beskrivelse

15 kvinder

8 mænd

18 gift eller i fast partnerskab

5 enlige

Hovedstadsområdet eller Nordsjælland

Østjylland

Trekantsområdet eller Sydjylland

Nordjylland

Fyn

Øvrige dele af Sjælland

har haft kun én au pair

Antal au pairer

Interviewene er ikke blevet lyd- eller videooptaget, men der er derimod taget detaljerede referater, og der gengives derfor citater løbende i

nærværende rapport.

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Notat vedr. evaluering om au-pair-ordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Evaluering af den nuværende au pair-ordning

6 har haft 2-3 au pairer i alt

13 har haft 4 eller flere au pairer

Au pairer

blev rekrutteret først på en sprogskole i et nordsjællandsk område, som har den høje-

ste koncentration af au pairer i landet, samt gennem et samlingssted i København, som laver

løbende aktiviteter for au pairer. Derefter blev au pairer rekrutteret via Au Pair Network (social

medieside samt direkte henvendelse fra APN) og på adskillige grupper for au pairer og udlændin-

ge på sociale medier. Alle rekrutteringsmateriale indeholdt oplysninger om evalueringens over-

ordnede formål, fortrolighed og sletning af persondata. Derudover blev én au pair rekrutteret via

snowballing via interviewede au pairer, og én gennem en interviewet værtsforælder (da der var

tale om en au pair fra en meget lille demografisk gruppe, som ikke ellers var blevet rekrutteret).

Der er i rekruttering stræbt efter, at de interviewede au pairer generelt reflekterer populationen af

au pairer bredere set; derfor er hovedparten af de interviewede fra Filippinerne, mens seks er

rekrutteret fra flere andre oprindelseslande og verdensregioner. Interviewede au pairer fra andre

lande end Filippinerne udgør en større andel af de interviewede, end de gør i populationen. Dette

understøtter undersøgelsens afdækning af variationen i au pairers oplevelser. Tabellen nedenfor

viser antal og baggrundsoplysninger for de interviewede au pairer. Der er dog ikke samlet syste-

matiske data ind om de interviewede au pairers bosteder i Danmark.

Baggrundsoplysninger om interviewede au pairer

Baggrund

Nationalitet

Antal og beskrivelse*

fra Filippinerne

fra østeuropæiske lande udenfor EU

fra andre asiatiske lande end Filippinerne

fra resten af verden

Køn

Alder

23 kvinder

1 mand

18-20 år

21-23 år

24-26 år

27 eller over

Uoplyst

Gymnasiet

Sygeplejerske- eller læreruddannet

Bachelorgrad

Kandidatgrad

Uoplyst

Uddannelsesniveau

*Ovenstående tal bygger på au pairers egne beretninger.

Interessenter

er udvalgt til interview pba. deres roller i forbindelse med au pair-ordningen eller

med au pairer i Danmark. De interviewede interessenter har hver en særlig indsigt i den danske

au pair-ordning eller i populationen af au pairer i Danmark. Au Pair Network spiller en væsentlig

rolle ifm. ordningen med det største rådgivningstilbud særligt henvendt til au pairer i Danmark.

Den sprogskole, som har bidraget til evaluering gennem interviews, ligger i et område, hvor man-

ge au pairer bor, og har kontakt til mange au pair-kursister. De to au pair-bureauer, som benytter

ordningen, hvor bureauer må få en kontaktperson i SIRI, er begge repræsenteret her. Den filip-

pinske kulturforening, som har deltaget igennem flere år, har haft forbindelse til et større antal au

pairer og har afholdt arrangementer særligt henvendt til au pairer. Derudover er der interviewet

en repræsentant for den danske ambassade i Manila, det land, som langt de fleste au pairer til

Danmark kommer fra. En repræsentant for den filippinske ambassade i Danmark er medtaget

pba. ambassadens rolle i ansøgningsprocessen for hovedparten af au pairer i Danmark. Og ende-

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Notat vedr. evaluering om au-pair-ordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Evaluering af den nuværende au pair-ordning

lig er der blevet lavet et interview med to repræsentanter fra SIRI, som har erfaring med styrel-

sens kontrolarbejde og karensregistrering ifm. au pair-ordningen. Tabellen nedenfor giver et

overblik af de typer af interessenter, som har deltaget til interviews, samt antal personer inter-

viewet og en kort beskrivelse af organisationens/netværkets rolle ifm. ordningen.

Oplysninger om de interviewede interessenter og myndigheder

Interessenttype

Støtte- og interesseorganisati-

Sprogskole

Au pair-bureau

Etnisk forening

Dansk myndighed i udlandet

Udenlandsk myndighed i

Danmark

SIRI

Antal personer og organisationsbeskrivelse

3 rådgivere i Au Pair Network (et samarbejde mellem FOA, Ca-

ritas og Kirkenes Integrationstjeneste)

2 medarbejdere på en sprogskole, som har mange au pair-

kursister

Repræsentanter for 2 au pair-bureauer, som har kontaktperson

ved SIRI

1 filippinsk kulturforening, som har kontakt til au pairer

1 repræsentant for den danske ambassade i Manila

1 repræsentant for det filippinske konsulat i København

2 medarbejdere, som arbejder med kontrol og karensregistre-

ring ifm. au pair-ordningen

Interviews: indhold og format

Interviewene

blev gennemført på baggrund af interviewguides bygget op på forløbsfaser fra

deltagernes perspektiv (før, under og ved afslutning af au pair-ophold). Fokus var at afdække

deltagernes overordnede motivationer og oplevede udbytte samt ordningens kerneelementer

vedr. økonomi og administration, huslige pligter vs. fritid og kulturelle oplevelser, beskyttelse

samt vejledning og information. Alle deltagerne blev oplyst om forhold omkring persondata og

blev bedt om at give samtykke til, at deres svar måtte bruges til evalueringen. Interviews med au

pairerne blev afholdt på engelsk, og med værtsforældrene på dansk.

Af de 24 interviewede

au pairer

deltog 11 i fokusgruppeinterviews delt på to fokusgrupper (i

Hellerup og Lyngby), mens 13 blev interviewet individuelt over telefon eller Skype. 18 af de 24

var stadig au pairer ved interviewtidspunktet, mens seks havde afsluttet deres au pair-ophold. Af

de 23 interviewede

værtsforældre

blev 15 interviewet gennem fire fokusgrupper (i København,

Lyngby, Aarhus og Vejle), mens otte blev interviewet over telefon.

Repræsentanter fra de otte interessentorganisationer, -netværk eller myndigheder

blev

interviewet gennem fire personlige interviews (heraf tre interviews med små grupper fra samme

organisation) og fire telefoninterviews. Interessentinterviews var semistrukturerede med afsæt i

en interviewguide specifikt til interessenter, hvor fokus i hvert interview var elementer af ordnin-

gen, som organisationen har viden om eller kontakt til.

Analysemetoden

Analysen

er udført på basis af kvalitative data i form af detaljerede noter fra de afholdte inter-

views. Alle udtalelser fra værtsforældre og au pairer er først kategoriseret efter det emne og den

forløbsfase, de vedrører, i en samlet analysematrix for hver målgruppe. Derefter er indholdet

kodet i de to analysematricer med korte, sammenlignelige koder. Derefter er der samlet op på de

forskellige typer af oplevelser udtrykt om hvert element, som skulle analyseres, som afsæt for at

identificere ligheder og forskelle mellem deltagernes fortællinger. De væsentlige analytiske punk-

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Notat vedr. evaluering om au-pair-ordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Evaluering af den nuværende au pair-ordning

ter er derefter udvalgt til inklusion i rapporten, og citater udvalgt med fokus på at præsentere

variationen i de oplevelser, som au pairer og værtsforældre har haft med ordningen.

Opmærksomhedspunkter vedr. rapportering

Der kan med afsnit i de indsamlede kvalitative data

ikke

drages konklusioner om

omfanget

bestemte forhold, altså i hvilken grad noget gør sig gældende på tværs af målgruppen. Data kan

derimod anvendes til at konstatere,

forskellige oplevelser og forhold

findes

i forbindelse med

den danske au pair-ordning i praksis. Derudover kan der i nogle tilfælde tegnes viden om,

hvor-

vidt disse oplevelser varierer systematisk

mellem deltagere i ordningen, som har forskellig bag-

grund. På den baggrund beskrives antallet af informanter, som rapporterer de samme oplevelser,

generelt ikke med

tal

i de efterfølgende analyseafsnit, men derimod systematisk som beskrevet

nedenfor.

Rapportens analyse har fokus på at påpege og nuancere de forskellige oplevelser, som rapporte-

res af ordningens deltagere. Hvor informanter og interessenter er citeret direkte, er der i nogle

tilfælde rekonstrueret flydende sprog på baggrund af detaljerede interviewnoter, og ved nogle

citater er der blevet oversat fra det oprindelige engelsk til dansk. Citater fra au pairer, som oprin-

deligt er blevet afgivet på engelsk, er rapporteret på engelsk i denne rapport.

Mens der rapporteres, at én informant har nævnt noget, vil der ved andre antal systematisk blive

brugt ’få’ (2-3), ’enkelte’/’flere’

(4-7),

’en del’ (8-12), ’over halvdelen’/’de fleste’ (13-18), ’hoved-

parten’/’langt de fleste’ (19-22/23)

eller alle. Det rapporteres således for at undgå, at data fejlag-

tigt fortolkes i procentdele, som, læsere antager, er repræsentative for målgruppen i sin helhed.

I rapporten er alle interviewpersoner anonymiserede, og der fremgår således ikke navne på hver-

ken au pairer, værtsforældre eller repræsentanter af interessenter eller myndigheder. Konkrete

interessentorganisationer identificeres ikke, med undtagelse af Au Pair Network, som har en unik

rådgivende rolle i forhold til au pairer i Danmark og derved ikke kan veksles med andre. Citerede

au pairer er identificeret med oprindelseslandet ved filippinske au pairer, mens der ved andre kun

er nævnt verdensdele. Citerede værtsforældre er identificeret med landsdel og civilstand.

Interviewede personers og interessenters oplevelser, holdninger og forståelser skal forstås og

fortolkes i deres sociale kontekst. Interviewede personers udtalelser vil således ikke altid afspejle

deres fulde oplevelser, da de kan være påvirket af sociale forventninger i samfundet, i interview-

konteksten eller af officielle krav og regler i fx den danske au pair-ordning. Det kan også ske, at

personers udtalelser ikke afspejler den korrekte forståelse af andres oplevelser eller ordningens

rammer og regler.