Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
UUI Alm.del Bilag 40
Offentligt
2128557_0001.png
EGENBETALING
FOR
TOLKEBISTAND
LÆGERS ERFARINGER
MED ORDNINGEN
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 40: Henvendelse af 19/12-19 fra Institut for Menneskerettigheder vedr. egenbetaling for tolkebistand - lægers erfaringer med ordningen
2128557_0002.png
EGENBETALING FOR TOLKEBISTAND
Lægers erfaringer med ordningen
Lægeforeningen og Institut for Menneskerettigheder
Ansvarlig: kommunikationschef Mette Ebdrup (Lægeforeningen) og
ligebehandlingschef Maria Ventegodt (Institut for Menneskerettigheder)
Redaktion: Nanna Margrethe Krusaa (Institut for Menneskerettigheder)
Forfattere: Line Vikkelsø Slot (Institut for Menneskerettigheder)
og Allan U. Wessel (Lægeforeningen)
Databehandling: Stinne Skriver Jørgensen (Institut for Menneskerettigheder)
og Liselotte Grønvald (Lægeforeningen)
Tak til alle læger, der deltog i undersøgelsen
ISBN: 978-87-93893-26-9
e-ISBN: 978-87-93893-27-6
Forsidefoto: Colourbox
Layout: Hedda Bank
© 2019 Institut for Menneskerettigheder
Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution
Wilders Plads 8K
1403 København K
Telefon 32 69 88 88
www.menneskeret.dk
Denne publikation eller dele af den må reproduceres til ikke-kommercielle formål
med tydelig angivelse af kilde.
Vi tilstræber, at vores udgivelser bliver så tilgængelige som muligt. Vi bruger fx
store typer, korte linje, få orddelinger, løs bagkant og stærke kontraster.
Læs mere om tilgængelighed på: www.menneskeret.dk/tilgaengelighed
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 40: Henvendelse af 19/12-19 fra Institut for Menneskerettigheder vedr. egenbetaling for tolkebistand - lægers erfaringer med ordningen
2128557_0003.png
INDHOLD
KAPITEL 1 – INDLEDNING
KAPITEL 2 – OM DATAINDSAMLINGEN
2.1 STIKPRØVEUDVÆLGELSE
2.1.1 Praktiserende læger
2.1.2 Læger ansat på hospital
2.2 PROCES
2.3 RESPONDENTER
KAPITEL 3 – ANALYSE AF LÆGERS PERSPEKTIV PÅ ORDNINGEN
3.1 DER ANVENDES FÆRRE PROFESSIONELLE TOLKE
3.2 DER ANVENDES FLERE PÅRØRENDE I TOLKEROLLEN
3.3 KRAVET OM EGENBETALING PÅVIRKER KVALITETEN AF PATIENT-
SAMTALEN NEGATIVT
AFLEDTE KONSEKVENSER
3.3.1 Påvirker kvaliteten af behandlingen negativt
3.3.2 Øger risikoen for fejl
3.3.3 Øger risikoen for forkert eller manglende diagnostik og behandling
3.3.4 Patienter vender oftere tilbage med spørgsmål efter tolkning ved
pårørende
3.4 PATIENTER UNDLADER AT MØDE OP TIL KONSULTATION/
BEHANDLING
3.5 HVIS LÆGEN AFVISER TOLKNING VED EN PÅRØRENDE, ØNSKER
PATIENTEN IKKE BEHANDLING
3.6 PATIENTER ØNSKER TOLKNING VED IKKE-EGNEDE PÅRØRENDE
3.7 PÅRØRENDE I TOLKEROLLEN
3.7.1 Børn i tolkerollen
3.7.2 Voksne pårørende i tolkerollen
3.8 PÅRØRENDE UDEN DE FORNØDNE SPROGKUNDSKABER
3.9 PATIENTEN KAN IKKE DELE FORTROLIGE SUNDHEDSOPLYSNINGER
3.10 TOLKNING VED PÅRØRENDE ER MERE TIDSKRÆVENDE
3.11 LÆGEN SKAL OFTERE VURDERE TOLKEEVNEN HOS EN
PÅRØRENDE
5
6
6
6
6
7
7
8
8
8
9
10
11
12
13
14
14
16
16
17
18
19
20
21
23
24
3
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 40: Henvendelse af 19/12-19 fra Institut for Menneskerettigheder vedr. egenbetaling for tolkebistand - lægers erfaringer med ordningen
3.12 LÆGEARBEJDET BESVÆRLIGGØRES I RELATION TIL PATIENTER
MED RINGE ELLER INGEN DANSKKUNDSKABER
AFLEDTE ADMINISTRATIVE KONSEKVENSER
3.12.1 En øget administrativ byrde
3.12.2 Konsultationer eller ambulante besøg tager længere tid
3.12.3 Vanskelige regler
3.12.4 Påvirker læge-patientrelationen negativt
KAPITEL 4 – KONKLUSION OG ANBEFALINGER
4.1 RINGERE ADGANG TIL SUNDHED FOR PATIENTER MED BEHOV
FOR TOLKEBISTAND
4.2 ORDNINGEN OM EGENBETALING UDFORDRER LÆGERNES
ARBEJDE MED PATIENTGRUPPEN
4.3 ANBEFALING
25
25
26
26
27
28
30
30
30
30
SUMMARY – A CHARGE FOR INTERPRETER SERVICES IN THE DANISH
HEALTH SERVICE – DOCTORS’ EXPERIENCES WITH THE SCHEME
31
BILAGSOVERSIGT
BILAG 1: DATAGRUNDLAG
BILAG 2: OPTRYK AF SPØRGESKEMA MED FREKVENSFORDELING
Praktiserende læger
Læger ansat på hospital
BILAG 3: AFVISTE 15-18-ÅRIGE BØRN I TOLKEROLLEN
SLUTNOTER
33
34
36
36
43
50
51
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 40: Henvendelse af 19/12-19 fra Institut for Menneskerettigheder vedr. egenbetaling for tolkebistand - lægers erfaringer med ordningen
2128557_0005.png
KAPITEL 1
INDLEDNING
Før ordningen om egenbetaling for tolkebistand i sundhedsvæsenet trådte i kraft
den 1. juli 2018, advarede bl.a. Lægeforeningen og Institut for Menneskerettigheder
om de mulige negative konsekvenser, som ordningen kunne medføre i forhold til
den lette og lige adgang til sundhed.
Udgangspunktet er, at borgere, som har boet i Danmark i tre år eller mere, skal
betale gebyr for tolkebistand i forbindelse med modtagelse af sundhedsydelser.
1
Ifølge bemærkningerne til lovforslaget er formålet at styrke integrationen i
samfundet ved at øge incitamentet til at lære dansk.
2
Bestemmelsen vil således omfatte mange borgere, der almindeligvis opfattes som
ressourcesvage, og for hvem let og lige adgang til sundhed er vigtig.
Lægeforeningen og Institut for Menneskerettigheder har advaret om, at
tolkegebyret ville give problemer i kommunikationen mellem patient og læge,
og at det kan gå ud over diagnostik og behandling. Der er også risiko for, at nogle
patienter vil undlade at opsøge læge, selvom de har behov for det. Samtidig er der
tale om en ny bureaukratisk byrde i et i forvejen presset sundhedsvæsen.
Lægeforeningen og Institut for Menneskerettigheder offentliggør nu resultaterne
fra en rundspørge, hvor mere end 600 læger har redegjort for deres oplevelser
med og konsekvenserne af tolkegebyret i løbet af dets første leveår.
Det er således både solid og helt ny dokumentation, der nu bliver fremlagt.
Resultaterne bekræfter desværre, at tolkegebyret i ganske vid udstrækning har de
forventede, negative konsekvenser inden for sundhedsvæsenet.
Kun besvarelser fra læger, der har patientkontakt og i gennemsnit er i kontakt
med mindst én patient om ugen med behov for tolkebistand, er inkluderet i
undersøgelsen.
5
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 40: Henvendelse af 19/12-19 fra Institut for Menneskerettigheder vedr. egenbetaling for tolkebistand - lægers erfaringer med ordningen
2128557_0006.png
KAPITEL 2
OM DATAINDSAMLINGEN
Det empiriske grundlag for analysen består af en spørgeskemaundersøgelse
3
udsendt via Lægeforeningen til 5.031 læger, som alle er medlemmer.
Undersøgelsens målgruppe er læger, der regelmæssigt benytter tolkning i deres
arbejde
4
og dermed er berørt af kravet om egenbetaling for tolkning. Heraf er
1.531 praktiserende læger, mens 3.500 arbejder på hospital. Data er indsamlet
i september og oktober 2019. I alt har vi modtaget 1.195 besvarelser, dvs. en
svarprocent på 24 pct.
Datamaterialet, som rapportens analyser bygger på, tager udgangspunkt i
besvarelserne fra de 623
5
respondenter, der har patientkontakt og i gennemsnit
er i kontakt med mindst én patient om ugen med behov for tolkebistand. Disse
respondenter udgør 52 pct. af de 1.195 besvarelser.
2.1 STIKPRØVEUDVÆLGELSE
2.1.1 PRAKTISERENDE LÆGER
De 1.531
6
praktiserende læger er udvalgt på baggrund af, hvor mange ikke-vestlige
indvandrere og efterkommere, der bor i den kommune, hvor lægerne har deres
praksis. Spørgeskemaet er sendt til praktiserende læger i 25 kommuner – herunder
de 20 kommuner i Danmark, der har den højeste
andel
af ikke-vestlige indvandrere
og efterkommere set i forhold til kommunens samlede indbyggerantal.
7
De sidste
fem kommuner
8
er udvalgt, fordi der
antalsmæssigt
bor mange ikke-vestlige
indvandrere og efterkommere i disse kommuner.
De praktiserende læger i de 25 kommuner, der har modtaget spørgeskemaet, var
alle registeret som medlemmer af Praktiserende Lægers Organisation – PLO – i
Lægeforeningens medlemsregister den 19. august 2019. Se bilag 1 for en samlet
oversigt over de udvalgte kommuner.
2.1.2 LÆGER ANSAT PÅ HOSPITAL
De 3.500 læger ansat på hospital er udtrukket tilfældigt blandt de 7.780 læger, der
ifølge Lægeforeningens medlemsregister var ansat på hospital i København, Århus,
Aalborg eller Odense den 19. august 2019. De fire kommuner er valgt ud fra viden
om, at der er mange ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i disse kommuner,
hvorfor sandsynligheden for, at de udvalgte læger anvender tolk, er størst her.
6
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 40: Henvendelse af 19/12-19 fra Institut for Menneskerettigheder vedr. egenbetaling for tolkebistand - lægers erfaringer med ordningen
2128557_0007.png
EGENBETALING FOR TOLKEBISTAND
2.2 PROCES
Undersøgelsen er foretaget via et elektronisk spørgeskema, som af
Lægeforeningen blev sendt via e-mail til de 1.531 praktiserende læger samt – i
første omgang – 1.500 læger ansat på hospital den 24. september 2019.
9
På
grund af relativt få relevante svar blandt læger ansat på hospital (dvs. at kun
få besvarelser kom fra læger ansat på hospital, der var i berøring med den
relevante patientgruppe) blev undersøgelsen genåbnet den 7. oktober 2019, og
spørgsmålene blev sendt til yderligere 2.000 læger ansat på hospital.
10
2.3 RESPONDENTER
Der er modtaget 1.195 besvarelser, dvs. en samlet svarprocent på 24 pct. Heraf
har 418 af de praktiserende læger og 205 af de læger, der arbejder på hospital,
angivet, at de har patientkontakt og i gennemsnit er i kontakt med mindst én patient
om ugen med behov for tolkebistand. De øvrige læger, dvs. knapt halvdelen, der
besvarede spørgeskemaet, udgik således af undersøgelsen på et tidligt tidspunkt,
da de ikke var i målgruppen. I undersøgelsen indgår dermed svar fra 12 pct. af de
læger, der modtog spørgeskemaet, hvilket betyder, at rapporten som ovenfor nævnt
bygger på 623 besvarelser. Det svarer til, at 73 pct. af de praktiserende lægers
besvarelser er relevante for undersøgelsen, mens den tilsvarende andel for læger
ansat på hospital er 33 pct. (jf. tabel 1). Forskellen i svarprocenten kan formentlig
forklares ved, at der blandt læger ansat på hospital er relativt færre, der er i direkte
berøring med patienter, der har behov for tolkebistand.
TABEL 1.
 
Antal sendt til
Antal besvarelser
Svarprocent
Antal
læger som har
svaret, at de har patienter
med brug for tolkebistand
mindst en gang om ugen
Andel
af læger som har
svaret, at de har patienter
med brug for tolkebistand
mindst en gang om ugen
Se bilag 1 datagrundlag.
Se bilag 2 for optryk af spørgeskema med frekvensfordeling.
Praktiserende
læger
1.531
575
38%
418
Læger ansat
på hospital
3.500
620
18%
205
I alt
5.031
1.195
24%
623
73%
33%
52%
7
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 40: Henvendelse af 19/12-19 fra Institut for Menneskerettigheder vedr. egenbetaling for tolkebistand - lægers erfaringer med ordningen
2128557_0008.png
KAPITEL 3
ANALYSE AF LÆGERS PERSPEKTIV PÅ ORDNINGEN
Med udgangspunkt i lægernes besvarelser af spørgeskemaundersøgelsen
behandler vi i dette kapitel en række problemstillinger knyttet til egenbetaling for
tolkebistand i sundhedsvæsenet.
3.1 DER ANVENDES FÆRRE PROFESSIONELLE TOLKE
Ifølge lægerne betyder indførelsen af egenbetaling for tolkebistand, at der i
kontakten med patienter med behov for tolkebistand anvendes professionelle tolke
i mindre omfang end tidligere. Således svarer 86 pct. af de praktiserende læger og
60 pct. af læger ansat på hospital, at det i meget høj grad, i høj grad eller i nogen
grad er tilfældet.
11
FIGUR 1. OPLEVER DU, AT INDFØRELSEN AF EGENBETALING FOR
TOLKEBISTAND HAR BETYDET, AT DER I KONTAKTEN MED PATIENTER
MED BEHOV FOR TOLKEBISTAND I MINDRE OMFANG ANVENDES
PROFESSIONELLE TOLKE END TIDLIGERE?
Praktiserende læger
50%
45%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
I meget I høj I nogen I mindre Slet
høj grad grad grad
grad
ikke
Læger ansat på hospital
50%
45%
40%
31%
21%
35%
30%
25%
20%
15%
5%
5%
3%
Ved
ikke
10%
5%
0%
I meget I høj I nogen I mindre Slet
høj grad grad grad
grad
ikke
Ved
ikke
16%
10%
10%
34%
24%
20%
20%
3.2 DER ANVENDES FLERE PÅRØRENDE I TOLKEROLLEN
Indførelsen af egenbetaling for tolkebistand har samtidig betydet, at der i
kontakten med patienter med behov for tolkebistand i øget omfang anvendes
pårørende i tolkerollen, sammenlignet med tidligere. Således svarer 90 pct. af
8
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 40: Henvendelse af 19/12-19 fra Institut for Menneskerettigheder vedr. egenbetaling for tolkebistand - lægers erfaringer med ordningen
2128557_0009.png
EGENBETALING FOR TOLKEBISTAND
de praktiserende læger, at det i meget høj grad, i høj grad eller i nogen grad er
tilfældet. Blandt læger ansat på hospital svarer 67 pct., at det i meget høj grad, i høj
grad eller i nogen grad er tilfældet, mens relativt mange, nemlig 18 pct., svarer “ved
ikke”.
Med udgangspunkt i tallene kan det konkluderes, at patienternes pårørende i
ganske stort omfang ser ud til at have erstattet professionelle tolke – ikke mindst,
når der skal tolkes hos de praktiserende læger. Som det fremgår af rapportens
afsnit 3.7 til 3.11, er der imidlertid problemer forbundet med at benytte pårørende
som tolke i sundhedsvæsenet.
FIGUR 2. OPLEVER DU, AT INDFØRELSEN AF EGENBETALING FOR
TOLKEBISTAND HAR BETYDET, AT DER I KONTAKTEN MED PATIENTER
MED BEHOV FOR TOLKEBISTAND I ØGET OMFANG ANVENDES
PÅRØRENDE SOM TOLKE END TIDLIGERE?
Praktiserende læger
50%
45%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
I meget I høj I nogen I mindre Slet
høj grad grad grad
grad
ikke
Ved
ikke
4%
3%
2%
19%
37%
34%
Læger ansat på hospital
50%
45%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
I meget I høj I nogen I mindre Slet
høj grad grad grad
grad
ikke
Ved
ikke
9%
6%
20%
26%
21%
18%
3.3 KRAVET OM EGENBETALING PÅVIRKER KVALITETEN AF
PATIENTSAMTALEN NEGATIVT
Indførelsen af egenbetaling for tolkebistand udfordrer kommunikationen mellem
læge og patient på en række punkter. Egenbetalingen kan fx medføre, at patienter,
der ikke har råd til at betale, forsøger sig på et utilstrækkeligt dansk eller får hjælp
af pårørende, der ikke er egnet til opgaven.
Af datamaterialet fremgår det, at de læger, der har deltaget i undersøgelsen,
i vid udstrækning oplever, at kravet om egenbetaling påvirker kvaliteten af
patientsamtalen negativt som følge af ingen eller mangelfuld tolkning. Således
svarer 89 pct. af de praktiserende læger, at de i meget høj grad, i høj grad
eller i nogen grad oplever, at kravet om egenbetaling påvirker kvaliteten af
patientsamtalen negativt. Blandt læger ansat på hospital er den tilsvarende andel
60 pct.
9
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 40: Henvendelse af 19/12-19 fra Institut for Menneskerettigheder vedr. egenbetaling for tolkebistand - lægers erfaringer med ordningen
2128557_0010.png
EGENBETALING FOR TOLKEBISTAND
FIGUR 3. OPLEVER DU, AT KRAVET OM EGENBETALING PÅVIRKER
KVALITETEN AF PATIENTSAMTALEN NEGATIVT SOM FØLGE AF INGEN
ELLER MANGELFULD TOLKNING?
Praktiserende læger
50%
45%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
I meget I høj I nogen I mindre Slet
høj grad grad grad
grad
ikke
Ved
ikke
4%
Læger ansat på hospital
50%
45%
40%
33%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
3%
5%
0%
I meget I høj I nogen I mindre
Slet
høj grad grad grad
grad
ikke
Ved
ikke
19%
35%
21%
20%
21%
13%
8%
20%
5%
AFLEDTE KONSEKVENSER
De læger, der har svaret, at kravet om egenbetaling i meget høj grad, i høj grad,
i nogen grad eller i mindre grad påvirker kvaliteten af patientsamtalen negativt
som følge af ingen eller mangelfuld tolkning, er efterfølgende blevet bedt om at
vurdere
konsekvenserne af de ringere patientsamtaler.
12
Således er lægerne blevet
spurgt, i hvilket omfang de vurderer:
•
•
•
•
At kvaliteten af behandling påvirkes negativt
At der opstår øget risiko for fejl
At risikoen for forkert eller manglende diagnostik og behandling øges
At patienter oftere vender tilbage med spørgsmål efter tolkning ved pårørende
Som det fremgår af figur 4-7 vurderer lægerne langt overvejende, at den ringere
kvalitet af patientsamtalerne har konsekvenser.
10
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 40: Henvendelse af 19/12-19 fra Institut for Menneskerettigheder vedr. egenbetaling for tolkebistand - lægers erfaringer med ordningen
2128557_0011.png
EGENBETALING FOR TOLKEBISTAND
3.3.1 PÅVIRKER KVALITETEN AF BEHANDLINGEN NEGATIVT
FIGUR 4. DET PÅVIRKER KVALITETEN AF BEHANDLINGEN NEGATIVT
Praktiserende læger
50%
45%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
4%
1%
1%
Ved
ikke
31%
28%
Læger ansat på hospital
50%
45%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
I meget
høj grad
2%
I høj I nogen I mindre Slet
grad grad
grad
ikke
0%
Ved
ikke
28%
23%
36%
36%
11%
I meget I høj I nogen I mindre Slet
høj grad grad grad
grad
ikke
Blandt læger, der oplever, at kravet om egenbetaling påvirker kvaliteten af
patientsamtalen negativt, svarer 95 pct. af de praktiserende læger og 87 pct. af
læger ansat på hospital, at kvaliteten af behandlingen i meget høj grad, i høj grad
eller i nogen grad påvirkes negativt som følge af de ringere patientsamtaler. Se
figur 4.
I spørgeskemaet har lægerne haft mulighed for at uddybe nogle af de svar, de har
givet. I et af de frie tekstfelter gør en praktiserende læge opmærksom på, at den
gruppe patienter, der har behov for tolk efter tre år, typisk er socialt, psykisk og/
eller fysisk skrøbelige, og at egenbetaling for tolkebistand kan resultere i, at disse
patienter ender med at få en ringere behandling i sundhedsvæsenet end tidligere
på grund af eksempelvis forsinket udredning og behandling, misforståelser,
dårligere compliance mv. Lægen afslutter:
”Min oplevelse er, at kontakten og anamnesen [sygehistorie, der bygger på
oplysninger fra den syge selv, red.], bliver dårligere og mere fragmenteret, og jeg
kan være bekymret for, at det i sidste ende giver dårligere patientbehandling af
denne i forvejen udsatte patientgruppe.”
En anden praktiserende læge udtaler følgende:
”Patienter, der har boet i Danmark i mange år, og som ikke har lært sproget, kan
ikke forventes at opnå sprogkundskaber, så de kan kommunikere [om komplekse
sygdomsforhold, red.]. Det er simpelthen ikke realistisk. (…).”
11
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 40: Henvendelse af 19/12-19 fra Institut for Menneskerettigheder vedr. egenbetaling for tolkebistand - lægers erfaringer med ordningen
2128557_0012.png
EGENBETALING FOR TOLKEBISTAND
Endelig skriver en praktiserende læge sådan:
”Konsultationen bliver selvfølgelig mangelfuld. Vi tager patienterne og gør det så
godt, vi kan, men det er klart, at detaljeringsgraden reduceres betragteligt. Vi ved
rent faktisk ikke, om vi får den rette anamnese, dvs. forstår den korrekt. (…)”
3.3.2 ØGER RISIKOEN FOR FEJL
FIGUR 5. DET ØGER RISIKOEN FOR FEJL
Praktiserende læger
50%
45%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
I meget I høj I nogen I mindre Slet
høj grad grad grad
grad
ikke
2%
17%
43%
37%
Læger ansat på hospital
50%
45%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
I meget
høj grad
I høj I nogen I mindre Slet
grad grad
grad
ikke
7%
1%
0%
Ved
ikke
36%
31%
25%
1%
0%
Ved
ikke
Blandt læger, der oplever, at kravet om egenbetaling påvirker kvaliteten af
patientsamtalen negativt, svarer 97 pct. af de praktiserende læger og 92 pct. af
læger ansat på hospital, at de ringere patientsamtaler i meget høj grad, i høj grad
eller i nogen grad øger risikoen for fejl. Se figur 5.
En læge ansat på hospital siger følgende:
”Når patienter skal hjerteopereres elektivt [planlagt behandling, red.], oplever vi
jævnligt, at de og deres pårørende ikke helt har forstået kirurgernes information,
og at de bliver meget psykisk påvirkede, når de finder ud af, hvor stor en operation,
det er, og hvor stor risiko for komplikationer, der er. Nogle gange oplyser
patienterne intet om alkoholoverforbrug eller lignende og opdager først bagefter,
at det kan have alvorlige komplikationer, at vi ikke ved det.”
En anden læge ansat på hospital er inde på, hvilke problemer der kan opstå i
krydsfeltet mellem dårlig kommunikation og indtag af medicin:
”Det er et kæmpe problem for patientsikkerheden. Vi har eksempler på, at der er
patienter, der tager medicin dagligt, der skulle tages ugentligt, og de kontakter os
ikke ved toksiske bivirkninger, som så bliver irreversible.”
12
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 40: Henvendelse af 19/12-19 fra Institut for Menneskerettigheder vedr. egenbetaling for tolkebistand - lægers erfaringer med ordningen
2128557_0013.png
EGENBETALING FOR TOLKEBISTAND
En praktiserende læge udtaler følgende:
”Jeg mener helt sikkert, at tolkegebyret har forringet mine muligheder for
kvalificeret lægefaglig vurdering og henvisning til relevante specialer. Det øger i
høj grad risikoen for fejl og misforståelser.”
3.3.3 ØGER RISIKOEN FOR FORKERT ELLER MANGLENDE DIAGNOSTIK OG
BEHANDLING
FIGUR 6. DET ØGER RISIKOEN FOR FORKERT ELLER MANGLENDE
DIAGNOSTIK OG BEHANDLING
Praktiserende læger
50%
45%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
Læger ansat på hospital
50%
45%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
41%
36%
36%
27%
26%
19%
9%
2%
I meget
høj grad
I høj I nogen I mindre Slet
grad grad
grad ikke
0%
Ved
ikke
2%
1%
0%
Ved
ikke
I meget I høj I nogen I mindre Slet
høj grad grad grad
grad
ikke
Blandt læger, der oplever, at kravet om egenbetaling påvirker kvaliteten af
patientsamtalen negativt, svarer 96 pct. af de praktiserende læger og 89 pct.
af læger ansat på hospital, at risikoen for forkert eller manglende diagnostik og
behandling i meget høj grad, i høj grad eller i nogen grad øges som følge af de
ringere patientsamtaler. Se figur 6.
I denne sammenhæng er det relevant at nævne, at lægen er lovmæssigt forpligtet
til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Det betyder, at lægen har pligt til at
sikre, at patienten inddrages i beslutninger og får tilstrækkelig information om
sin helbredstilstand og sine behandlingsmuligheder, så patienten kan give sit
informerede samtykke til behandlingen.
Sprogbarrierer kan betyde, at det er svært at leve op til lovens intentioner og i
værste fald, at patienten ikke får et fyldestgørende billede af mulige virkninger og
bivirkninger ved en iværksat behandling.
13
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 40: Henvendelse af 19/12-19 fra Institut for Menneskerettigheder vedr. egenbetaling for tolkebistand - lægers erfaringer med ordningen
2128557_0014.png
EGENBETALING FOR TOLKEBISTAND
3.3.4 PATIENTER VENDER OFTERE TILBAGE MED SPØRGSMÅL EFTER TOLKNING
VED PÅRØRENDE
FIGUR 7. DET BETYDER, AT PATIENTER OFTERE VENDER TILBAGE
MED SPØRGSMÅL EFTER TOLKNING VED PÅRØRENDE
Praktiserende læger
50%
45%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
3%
I meget I høj I nogen I mindre Slet
høj grad grad grad
grad
ikke
Ved
ikke
26%
21%
13%
7%
30%
Læger ansat på hospital
50%
45%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
4%
14%
12%
29%
23%
18%
I meget I høj I nogen I mindre Slet
høj grad grad grad
grad ikke
Ved
ikke
Blandt læger, der oplever, at kravet om egenbetaling påvirker kvaliteten af
patientsamtalen negativt, svarer 77 pct. af de praktiserende læger og 66 pct. af
læger ansat på hospital, at de ringere patientsamtaler medfører, at patienter i
meget høj grad, i høj grad eller i nogen grad oftere vender tilbage med spørgsmål
efter tolkning ved pårørende. Se figur 7.
3.4 PATIENTER UNDLADER AT MØDE OP TIL KONSULTATION/
BEHANDLING
Ét er forringede patientsamtaler med afledte konsekvenser, hvilket i sig selv er
alvorligt nok. Noget andet er, at egenbetaling for tolkebistand også kan have den
konsekvens, at syge mennesker undlader at opsøge lægehjælp eller udskyder
henvendelser til sundhedsvæsenet, til det er for sent.
I undersøgelsen har vi forsøgt at afdække, hvor ofte dette sker. Som det fremgår
af figur 8, har 31 pct. af de praktiserende læger benyttet svarkategorien “i nogen
grad”. Samtidig svarer 23 pct. “ved ikke”, hvilket måske ikke er så overraskende,
da det i mange tilfælde kan være vanskeligt for lægerne at vide, hvem der burde
have taget kontakt, men har valgt at lade være. Sygdom kan opstå og udvikle sig
hos alle patienter – også de patienter, lægerne sjældent er i kontakt med, og hvis
udeblivelse derfor ikke vil medføre undren.
At 22 pct. trods alt svarer i meget høj grad eller i høj grad viser imidlertid, at der
er
praktiserende læger, der oplever, at patienter på grund af egenbetalingen undlader
at møde op.
14
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 40: Henvendelse af 19/12-19 fra Institut for Menneskerettigheder vedr. egenbetaling for tolkebistand - lægers erfaringer med ordningen
2128557_0015.png
EGENBETALING FOR TOLKEBISTAND
Svarerne kan også afspejle, at der er praktiserende læger, der
generelt
oplever
at møde færre patienter med behov for tolkebistand, efter ordningen om
egenbetaling er trådt i kraft.
Hvad angår læger ansat på hospital, ser vi en svarfordeling, der er forskellig fra
de praktiserende lægers, idet op mod halvdelen (44 pct.) af disse læger svarer
“ved ikke” til spørgsmålet om, hvorvidt de oplever, at patienter på grund af
egenbetalingen for tolkning undlader at møde op til konsultation/behandling. Det
skyldes formentlig, at mange læger ansat på hospital ikke har en fast patientkreds
og derfor ikke kan vurdere, om der er tale om uhensigtsmæssige udeblivelser.
En praktiserende læge skriver følgende:
”Jeg har kronikere, som ikke opfylder kravene for dispensation i forhold til
egenbetaling, og som derfor ikke kommer til kontroller. Desværre er det oftest de
mest syge, hvor kontrollerne virkeligt er påkrævede.”
En læge ansat på hospital udtrykker sig således:
”Har været udsat for, at patient/pårørende valgte svært indiceret hjerte-kar-kirurgi
fra, fordi denne kun kunne udføres med tolk inden og under kirurgien, hvilket
patient/pårørende nægtede eller ikke kunne betale.”
FIGUR 8. OPLEVER DU, AT PATIENTER PÅ GRUND AF EGENBETALINGEN
FOR TOLKNING UNDLADER AT MØDE OP TIL KONSULTATION/BEHANDLING?
Praktiserende læger
50%
45%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
I meget I høj I nogen I mindre Slet
høj grad grad grad
grad
ikke
Ved
ikke
8%
14%
16%
8%
31%
23%
Læger ansat på hospital
50%
45%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
3%
4%
Ved
ikke
15%
14%
44%
20%
I meget I høj I nogen I mindre Slet
høj grad grad grad
grad ikke
15
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 40: Henvendelse af 19/12-19 fra Institut for Menneskerettigheder vedr. egenbetaling for tolkebistand - lægers erfaringer med ordningen
2128557_0016.png
EGENBETALING FOR TOLKEBISTAND
3.5 HVIS LÆGEN AFVISER TOLKNING VED EN PÅRØRENDE,
ØNSKER PATIENTEN IKKE BEHANDLING
Som det fremgår af rapportens afsnit 3.2, er ønsket fra patientside om at anvende
en pårørende som tolk blevet mere udbredt med egenbetalingens indførelse (se
figur 2). I den forbindelse er det værd at bemærke, at næsten en fjerdedel af de
praktiserende læger (22 pct.), der har deltaget i undersøgelsen, oplever, at de
flere gange i løbet af en uge eller en måned er i kontakt med patienter, der ikke
ønsker konsultation/behandling, såfremt lægen afviser tolkning med bistand fra
en pårørende. Noget tilsvarende gælder kun i ganske lille udstrækning for læger
ansat på hospital. Dog har en stor andel af lægerne fra begge kategorier anvendt
svarmuligheden “ved ikke” (det gælder for 42 pct. af de praktiserende og 47 pct. af
læger ansat på hospital). Se figur 9.
FIGUR 9. NÅR DU AFVISER TOLKNING MED BISTAND FRA EN PÅRØRENDE,
MEDFØRER DET, AT PATIENTEN IKKE ØNSKER KONSULTATION/
BEHANDLING?
Praktiserende læger
50%
45%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
Da
gl
Læger ansat på hospital
42%
50%
45%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
47%
24%
17%
6%
0%
1%
4%
17%
11%
5%
0%
16%
8%
Da
gl
ge
ig
et
t
af
il
øb
en
Fl
et
er
ug
af
e
e
ga
en
ng
m
e
ån
il
ed
øb
et
af
et
år
Sj
æ
ld
ne
re
dr
ig
Al
m
ån
af
e
ld
ne
en
Al
ikk
et
af
n
fe
øb
et
ta
øb
Sj
æ
Ve
øb
e
ge
il
ga
ng
ga
n
il
er
e
ga
n
ge
ga
n
Fl
Fl
e
er
Fl
e
3.6 PATIENTER ØNSKER TOLKNING VED IKKE-EGNEDE
PÅRØRENDE
Der kan være flere årsager til, at lægen vurderer, at en pårørende ikke kan anvendes
som tolk. En oplagt grund til at afvise den pårørende kan være, at vedkommende
ikke er kvalificeret. I undersøgelsen har vi spurgt lægerne, hvor ofte de oplever, at
patienter ønsker tolkning med bistand fra pårørende, selvom den pårørende ikke
har de nødvendige kvalifikationer. Af svarfordelingen fremgår det, at 80 pct. af de
praktiserende læger og 58 pct. af læger ansat på hospital dagligt, flere gange i
løbet af en uge eller flere gange i løbet af en måned står i denne situation.
16
Fl
er
e
re
Fl
ga
n
re
e
ge
e
il
øb
il
Ve
d
d
ikk
e
dr
ig
ig
t
ug
e
re
r
ed
tå
e
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 40: Henvendelse af 19/12-19 fra Institut for Menneskerettigheder vedr. egenbetaling for tolkebistand - lægers erfaringer med ordningen
2128557_0017.png
EGENBETALING FOR TOLKEBISTAND
FIGUR 10. PATIENTER ØNSKER TOLKNING MED BISTAND FRA PÅRØRENDE,
SELVOM DEN PÅRØRENDE IKKE HAR DE NØDVENDIGE KVALIFIKATIONER
Praktiserende læger
50%
45%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
42%
33%
Læger ansat på hospital
50%
45%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
45%
18%
11%
2%
10%
3%
9%
11%
5%
4%
2%
3%
Fl
er
e
ga
Fl
ng
er
e
e
Da
il
ga
øb
gl
ng
ig
et
e
t
af
il
øb
en
Fl
et
er
ug
af
e
e
ga
en
ng
m
e
ån
il
ed
øb
et
af
et
år
Sj
æ
ld
ne
re
ga
ng
e
Da
ga
il
øb
gl
ng
ig
et
e
t
il
af
øb
en
Fl
et
er
ug
af
e
e
ga
en
ng
m
e
ån
il
ed
øb
et
af
et
år
Sj
æ
ld
ne
re
rig
Al
d
ig
e
Al
dr
ikk
Fl
er
En praktiserende læge siger herom:
”Pårørende tages som gidsler i behandlingen. Lægen er også en slags gidsel,
fordi konsultationen ikke kan finde sted uden tolk, og patienten ikke har økonomi
til at betale. Jeg kan ikke afvise en værdigt trængende patient, der ikke kan betale
for en tolk selv, og jeg bliver derved ufrivilligt nødt til at benytte den medfølgende
pårørende. […].”
En anden praktiserende læge siger omtrent det samme, men i kort form:
”Jeg kan ikke afvise pårørende som tolk. Der er jo ikke andre muligheder, når
patienten ikke kan betale, og der er et sundhedsproblem, som skal løses.”
3.7 PÅRØRENDE I TOLKEROLLEN
Som det fremgår af rapportens afsnit 3.2, har indførelsen af egenbetaling for tolke-
bistand betydet, at der i kontakten med patienter med behov for tolkebistand i øget
omfang anvendes pårørende i tolkerollen sammenlignet med tidligere. Således
svarer 90 pct. af de praktiserende læger og 67 pct. af læger ansat på hospital – som
vi har set – at det i meget høj grad, i høj grad eller i nogen grad er tilfældet.
At lade pårørende tolke kan imidlertid være problematisk – både fagligt og etisk.
For rollen som tolk kræver, at den pårørende er i stand til at agere professionelt
og kan lægge en følelsesmæssig distance. Desuden kræves der en række
tolkekompetencer, som den pårørende oftest ikke har.
Fl
er
e
e
Ve
d
17
Ve
d
ikk
e
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 40: Henvendelse af 19/12-19 fra Institut for Menneskerettigheder vedr. egenbetaling for tolkebistand - lægers erfaringer med ordningen
2128557_0018.png
EGENBETALING FOR TOLKEBISTAND
Den pårørende videregiver måske sin egen – frem for patientens – forståelse
af, hvad patienten fejler, og vil måske foretage en uhensigtsmæssig sortering af
informationerne fra læge til patient.
En læge ansat på hospital siger om netop denne problemstilling:
”Jeg oplever, at pårørende, der tolker, kan være for partiske i sagen, og at deres
egen holdning kan påvirke, hvad der oversættes, hvilket ikke er til gavn for
patienten.”
At skulle agere tolk kan desuden bringe den pårørende i en vanskelig situation, idet
vedkommende inddrages i problemstillinger, som han eller hun måske slet ikke
ønsker at være en del af.
13
3.7.1 BØRN I TOLKEROLLEN
Situationen er særlig problematisk, når mindreårige benyttes som oversættere.
Siden 1. maj 2015 har det ikke været lovligt at benytte børn under 18 år som tolk,
med mindre der er tale om en akut og livstruende situation. Dog må børn over 15
år anvendes, når det af den behandlingsansvarlige læge vurderes at være et let og
uproblematisk tilfælde.
14
Af undersøgelsen fremgår det, at 68 pct. af de praktiserende læger og 39 pct. af
læger ansat på hospital dagligt, flere gange i løbet af en uge eller flere gange i
løbet af en måned er i kontakt med patienter, der ønsker at benytte en pårørende på
mellem 15 og 18 år.
FIGUR 11. PATIENTER ØNSKER SOM TOLK AT BENYTTE EN PÅRØRENDE,
SOM ER MELLEM 15 OG 18 ÅR
Praktiserende læger
50%
45%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
44%
Læger ansat på hospital
50%
45%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
31%
28%
18%
22%
17%
10%
2%
4%
3%
7%
1%
7%
7%
e
t
ed
ig
ta
t
fe
øb
Fl
n
et
er
ug
af
e
e
ga
en
ng
m
e
ån
il
ed
øb
et
af
et
år
Sj
æ
ld
ne
re
dr
ig
e
rig
Al
d
ig
ug
tå
re
ikk
ån
ne
gl
Da
gl
fe
en
Al
d
af
n
øb
e
af
e
et
Sj
æ
øb
et
il
e
ng
e
ng
il
e
il
ga
ng
e
ga
ga
ga
ng
e
er
Fl
re
er
18
Fl
er
e
Fl
Fl
e
Fl
ga
ng
e
er
e
e
il
øb
e
øb
il
Ve
d
Da
m
ta
ld
Ve
ikk
e
r
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 40: Henvendelse af 19/12-19 fra Institut for Menneskerettigheder vedr. egenbetaling for tolkebistand - lægers erfaringer med ordningen
EGENBETALING FOR TOLKEBISTAND
Ud af de 68 pct. praktiserende læger, der mindst to gange i løbet af en måned
er i kontakt med patienter, der ønsker at benytte en pårørende på mellem 15 og
18 år som tolk, svarer 27 pct., at de dagligt, flere gange i løbet af en uge eller
flere gange i løbet af en måned er nødt til at afvise at benytte barnet på grund af
konsultationen/behandlingens karakter, jf. figur i bilag 3.
Da denne undersøgelse er den første, der evaluerer ordningen om egenbetaling
for tolkebistand, er det ikke muligt at sammenholde tallene med tidligere
undersøgelser, men det forekommer sandsynligt, at ordningen medfører, at
læger oftere end før skal vurdere, om et barn eller en ung over 15 år kan anvendes
som tolk i en given situation. Samtidig kan der opstå situationer, hvor lægen
indledningsvis vurderer, at patientens problem er harmløst, hvorefter tingene
tager en anden drejning. For et barn eller en ung mellem 15 og 18 år kan det have
negative konsekvenser at blive inddraget i deres forældres sygdom.
15
Vederlagsfri
tolkebistand bidrager til at sikre, at børn reelt bliver beskyttet mod ufrivilligt at få
kendskab til en forældres private sundhedsoplysninger og andre fortrolige forhold.
En læge ansat på hospital udtaler følgende:
”Unge
mennesker (15-18 år) bliver brugt som tolke. Synes, det er forkert. De skal
ikke indblandes i mors tilstand, og de skal have mulighed for at passe deres skole
og venner.”
En praktiserende læge er inde på nogle af de samme problematikker:
”Det er svært at være barnetolk for sine forældre – de går glip af skoledage. Vi kan
afvise her i praksis, men børnene har jo allerede taget dagen fri.”
En anden praktiserende læge udtaler:
”Jeg oplever, at pårørende, som står for tolkning – især børn – bliver pinligt
berørt, når de skal tolke om specifikke emner. Tolkegebyret er således ikke kun en
byrde for patienten, men påvirker også de pårørende, som godt kan være psykisk
sårbare.”
3.7.2 VOKSNE PÅRØRENDE I TOLKEROLLEN
Også forud for indførelsen af egenbetaling for tolkebistand har pårørende været
anvendt som tolke i sundhedsvæsenet. Tal fra 2014 viser således, at 48 pct. af
de praktiserende læger dengang ofte eller af og til benyttede voksne pårørende
som tolke.
16
Bag den hyppige brug af pårørende kan ligge forskellige overvejelser.
Tallene fra 2014 viser, at det for nogle patienter er vigtigt, at det er en pårørende,
der tolker. Dertil kommer, at lægen kan have dårlige erfaringer med rekvirerede
tolke, da der i Danmark er mangel på kvalificerede tolke.
17
19
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 40: Henvendelse af 19/12-19 fra Institut for Menneskerettigheder vedr. egenbetaling for tolkebistand - lægers erfaringer med ordningen
EGENBETALING FOR TOLKEBISTAND
Som en praktiserende læge udtrykker det:
”Vi har et andet problem, som nu desværre kommer i baggrunden – at kvaliteten
af de professionelle tolke er meget varierende, og i mange tilfælde dybt
kritisabel.”
En læge ansat på hospital giver tilsvarende udtryk for, at der er problemer med
kvaliteten blandt professionelle tolke:
”Det er rigtig svært at få fat på en kompetent tolk. En tolk, som rent faktisk
kan oversætte det, man siger, så patienten forstår meningen. Tolkekvaliteten
er generelt utroligt ringe – det åbenbarer sig hver gang ved, at patienten
efterfølgende taler med en af mine etniske kolleger, som så kan videreformidle,
at patienten overhovedet ikke havde forstået, hvad der blev sagt i første omgang.”
18
Hvorvidt en rekvireret tolk respekterer sin tavshedspligt, kan også være en
bekymring, der ansporer patienten til at foretrække at anvende en pårørende, en
bekymring der kan være relevant især i mindre sproggrupper, hvor ”alle kender
alle”.
19
Dette problem kan imidlertid imødegås (helt eller delvist) ved at anvende
videotolkning, idet videotolken eventuelt sidder på et kontor et andet sted i landet
og tolker, hvor vedkommende sandsynligvis også har sin daglige gang.
20
3.8 PÅRØRENDE UDEN DE FORNØDNE SPROGKUNDSKABER
Øget brug af voksne pårørende i tolkerollen er imidlertid også problematisk – ikke
mindst fordi den pårørende ikke nødvendigvis besidder de fornødne sproglige
kompetencer.
Adspurgt, i hvilken udstrækning patienter møder op med en pårørende som tolk
uden de fornødne sprogkundskaber, svarer 87 pct. af de praktiserende læger og 62
pct. af læger ansat på hospital, at det sker i meget høj grad, i høj grad eller i nogen
grad. Det forekommer således ofte, at patienter til konsultation eller behandling
som tolk medbringer en pårørende, som ikke er egnet til at tolke (se afsnit 3.6, hvor
vi kommenterer på en lignende problemstilling).
20
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 40: Henvendelse af 19/12-19 fra Institut for Menneskerettigheder vedr. egenbetaling for tolkebistand - lægers erfaringer med ordningen
2128557_0021.png
EGENBETALING FOR TOLKEBISTAND
FIGUR 12. PATIENTER MØDER OP MED EN PÅRØRENDE SOM TOLK
UDEN DE FORNØDNE SPROGKUNDSKABER
Praktiserende læger
50%
45%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
7%
3%
I meget I høj
I nogen I mindre Slet
grad
grad
grad
ikke
3%
Ved
ikke
23%
32%
32%
Læger ansat på hospital
50%
45%
40%
35%
30%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
I meget I høj I nogen I mindre Slet
høj grad grad grad
grad ikke
Ved
ikke
9%
23%
18%
13%
8%
3.9 PATIENTEN KAN IKKE DELE FORTROLIGE
SUNDHEDSOPLYSNINGER
Også patientens muligheder for at kunne dele fortrolige sundhedsoplysninger
med lægen bliver sat på prøve, når en pårørende benyttes som tolk. Forskellige
scenarier kan fremhæves her.
I nogle ægteskaber er der ikke ligestilling. Det gælder også ægteskaber, hvor
den ene part (oftest kvinden) er afhængig af tolkebistand, som Institut for
Menneskerettigheder tidligere har vist.
21
Her kan det være uhensigtsmæssigt at
lade en ægtefælle tolke, idet ægtefælles egeninteresser måske vil dominere
fremstillingen af patientens helbred og problemer relateret hertil.
22
Kvindens
måske i forvejen ringe selvbestemmelse over egen krop bliver derved
forstærket. Dertil kommer, at parrets eventuelt divergerende holdninger til fx
svangerskabsforebyggelse måske ikke bliver formidlet til lægen.
23
Hvis kvinden efter endt lægebesøg får tilsendt en regning for udgifterne til
tolkebistand, vil ægtefællen vide, at hun har rådført sig med lægen. Således kan
egenbetaling for tolkebistand medvirke til at fastholde kvinder i en uselvstændig/
undertrykt position.
Såfremt en kvinde, der udsættes for vold, opsøger lægen med henblik på at få
hjælp, vil en efterfølgende regning for udgifterne til tolkebistand tilsvarende være
et problem og kunne resultere i, at hendes situation forværres yderligere.
Af spørgeskemabesvarelserne fremgår det, at 87 pct. af de praktiserende læger og
73 pct. af læger ansat på hospital mener, at tolkning med bistand fra en pårørende
i meget høj grad, i høj grad eller i nogen grad er en barriere for, at patienten kan
¥¤£¢ ¡ %
21
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 40: Henvendelse af 19/12-19 fra Institut for Menneskerettigheder vedr. egenbetaling for tolkebistand - lægers erfaringer med ordningen
2128557_0022.png
EGENBETALING FOR TOLKEBISTAND
dele fortrolige sundhedsoplysninger. Man kan således konstatere, at lægerne
langt overvejende vurderer, at tolkning ved en pårørende er et problem i forhold til
patientens krav på fortrolighed.
FIGUR 13. TOLKNING MED BISTAND FRA EN PÅRØRENDE ER EN BARRIERE
FOR, AT PATIENTEN KAN DELE FORTROLIGE SUNDHEDSOPLYSNINGER
Praktiserende læger
50%
45%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
Læger ansat på hospital
50%
45%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
32%
33%
22%
28%
20%
25%
12%
8%
7%
5%
3%
5%
I meget
I høj
I nogen I mindre Slet
grad
grad
grad
ikke
Ved
ikke
I meget I høj I nogen I mindre Slet
høj grad grad grad
grad ikke
Ved
ikke
I spørgeskemaet har der som nævnt været mulighed for at uddybe nogle af de svar,
lægerne har givet. I et af de frie tekstfelter giver en praktiserende læge et svar, der
er relevant i forhold til ovenstående problemstilling. Lægen skriver således:
”[Jeg oplever, at der er] patienter, der ikke får den behandling, de burde have,
fordi der fx tolkes via ægtefælle, der ikke ønsker, at patienten behandles. Jeg
har fx en kvinde, der ikke taler dansk, og før tolkegebyrets indførelse havde jeg
en tolket samtale med hende, mens hun var gravid, hvor hun gjorde det klart,
at hun ønskede prævention efterfølgende. Men da hun havde født, var det
pludselig manden, der skulle tolke, og nu blev prævention afslået. Kvinden har
til konsultationer, hvor manden ikke er med, sagt på sit sparsomme dansk, at hun
ikke ønsker flere børn. Problemet er, at jeg på ingen måde kan informere hende til
anlæggelse af fx en spiral uden en tolk.”
En anden praktiserende læge siger:
”Der er det samme behov for tolkning [uanset ordningen om egenbetaling, red.],
som desværre oftest så varetages af pårørende med de etiske problemer, det
medfører. Man kan dermed endnu mindre være sikker på, at det er de korrekte
ting, der oversættes – specielt hvis ægtefælle tolker, er det et stort problem i
de mellemøstlige kulturer, fx i forhold til kvindesygdomme, prævention osv. Og
psykiske problemer kan det slet ikke lade sig gøre at tale om i visse kulturer, når
ikke det er uvildige professionelle tolke, der bruges.”
© ¨§¦
22
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 40: Henvendelse af 19/12-19 fra Institut for Menneskerettigheder vedr. egenbetaling for tolkebistand - lægers erfaringer med ordningen
2128557_0023.png
EGENBETALING FOR TOLKEBISTAND
3.10 TOLKNING VED PÅRØRENDE ER MERE TIDSKRÆVENDE
Samtidig er tolkning ved en pårørende ifølge de adspurgte læger mere
tidskrævende end tolkning ved professionelle tolke. Af undersøgelsen fremgår det
således, at 82 pct. af de praktiserende læger og 61 pct. af læger ansat på hospital
svarer, at det i meget høj grad, i høj grad eller i nogen grad er tilfældet.
FIGUR 14. TOLKNING MED BISTAND FRA EN PÅRØRENDE ER MERE
TIDSKRÆVENDE END TOLKNING VED PROFESSIONEL TOLK
Praktiserende læger
50%
45%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
I meget
høj grad
I høj I nogen I mindre Slet
grad grad
grad
ikke
23%
31%
28%
Læger ansat på hospital
50%
45%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
5%
2%
Ved
ikke
10%
5%
0%
I meget I høj I nogen I mindre Slet
høj grad grad grad
grad ikke
Ved
ikke
20%
17%
10%
12%
10%
31%
11%
En praktiserende læge siger:
”Et af de største problemer er, […] når pårørende inddrages i konsultationen på en
uhensigtsmæssig måde og overtager konsultationen frem for at oversætte som
ved professionel tolk. Langtrukne, dårlige konsultationer med en eller anden
tilfældig person på en mobil, hvor man sidder – med tålmodigheden på prøve –
og venter som tilskuer, mens patienten og den pårørende livligt diskuterer uvist
hvad over en mobil.”
Med til billedet hører dog, at tolkning ved voksne pårørende i specifikke
sammenhænge af nogle læger faktisk opfattes som en fordel:
En praktiserende læge udtrykker det sådan:
”Hos velkendte patienter i almen praksis, hvor den pårørende og patienten har
en god relation, de pårørende taler flydende dansk, hvor emnet er rutinepræget,
fx årskontrol af hypertension, diabetes og demens er det ofte en fordel at bruge
voksne børn som tolke, ligesom vi gør med de ældste etnisk danske patienter. De
pårørende har et personligt kendskab til patientens symptomer, bekymringer og
præferencer, hvilket ofte sparer tid i konsultationen sammenlignet med brug af en
mellemgod professionel tolk […].”
23
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 40: Henvendelse af 19/12-19 fra Institut for Menneskerettigheder vedr. egenbetaling for tolkebistand - lægers erfaringer med ordningen
2128557_0024.png
EGENBETALING FOR TOLKEBISTAND
3.11 LÆGEN SKAL OFTERE VURDERE TOLKEEVNEN HOS EN
PÅRØRENDE
Endelig giver lægerne udtryk for, at de i øget omfang skal vurdere tolkeevnen hos
en pårørende.
Således svarer 82 pct. af de praktiserende læger og 60 pct. af læger ansat på
hospital, at de i meget høj grad, i høj grad eller i nogen grad oftere end tidligere
skal vurdere tolkeevnen hos en pårørende.
Det kan i den sammenhæng bemærkes, at den forpligtelse, der
i det hele taget
påhviler lægen til at vurdere en tolks sproglige kompetencer (pårørende eller
professionel tolk)
24
ikke forekommer nem at opfylde, da lægen som udgangspunkt
ikke behersker de fremmedsprog, hvortil der rekvireres tolkebistand.
FIGUR 15. JEG SKAL OFTERE END TIDLIGERE VURDERE TOLKEEVNEN
HOS EN PÅRØRENDE
Praktiserende læger
50%
45%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
Læger ansat på hospital
50%
45%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
34%
28%
20%
24%
25%
21%
9%
4%
5%
11%
10%
10%
I meget
høj grad
I høj I nogen I mindre Slet
grad grad
grad
ikke
Ved
ikke
I meget I høj I nogen I mindre Slet
høj grad grad grad
grad ikke
Ved
ikke
24
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 40: Henvendelse af 19/12-19 fra Institut for Menneskerettigheder vedr. egenbetaling for tolkebistand - lægers erfaringer med ordningen
2128557_0025.png
EGENBETALING FOR TOLKEBISTAND
3.12 LÆGEARBEJDET BESVÆRLIGGØRES I RELATION TIL
PATIENTER MED RINGE ELLER INGEN DANSKKUNDSKABER
FIGUR 16. OPLEVER DU, AT KRAVET OM EGENBETALING FOR TOLKEBISTAND
BESVÆRLIGGØR LÆGEARBEJDET I RELATION TIL PATIENTER MED RINGE
ELLER INGEN DANSKKUNDSKABER?
Praktiserende læger
50%
45%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
I meget
høj grad
4%
4%
1%
I høj I nogen I mindre Slet
grad grad
grad
ikke
Ved
ikke
28%
47%
Læger ansat på hospital
50%
45%
40%
35%
30%
25%
16%
20%
15%
10%
5%
0%
I meget I høj I nogen I mindre Slet
høj grad grad grad
grad ikke
Ved
ikke
22%
20%
17%
13%
8%
20%
Som det fremgår af figur 16, oplever 91 pct. af de praktiserende læger og 59 pct.
af læger ansat på hospital, at kravet om egenbetaling for tolkebistand i meget høj
grad, i høj grad eller i nogen grad besværliggør lægearbejdet i relation til patienter
med ringe eller ingen danskkundskaber.
AFLEDTE ADMINISTRATIVE KONSEKVENSER
De læger, der har svaret, at kravet om egenbetaling for tolkebistand i meget høj
grad, i høj grad, i nogen grad eller i mindre grad besværliggør lægearbejdet i
relation til patienter med ringe eller ingen danskkundskaber, er efterfølgende
blevet bedt om at vurdere
konsekvenserne heraf.
25
Således er disse læger blevet
spurgt, i hvilket omfang de vurderer, at kravet om egenbetaling for tolkebistand:
•
•
•
•
Medfører en øget administrativ byrde
Betyder, at konsultationer eller ambulante besøg tager længere tid
Medfører et regelsæt, der er vanskeligt at arbejde med
Påvirker deres relation til patienten negativt
Som det fremgår af figur 17-20, vurderer lægerne langt overvejende, at kravet om
egenbetaling for tolkebistand udfordrer deres arbejde med patienter med ringe
eller ingen danskkundskaber på en række forskellige parametre.
25
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 40: Henvendelse af 19/12-19 fra Institut for Menneskerettigheder vedr. egenbetaling for tolkebistand - lægers erfaringer med ordningen
2128557_0026.png
EGENBETALING FOR TOLKEBISTAND
3.12.1 EN ØGET ADMINISTRATIV BYRDE
FIGUR 17. DET MEDFØRER EN ØGET ADMINISTRATIV BYRDE
Praktiserende læger
50%
45%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
I meget
høj grad
4%
I høj I nogen I mindre Slet
grad grad
grad
ikke
4%
Ved
ikke
25%
31%
23%
13%
Læger ansat på hospital
50%
45%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
19%
10%
3%
I meget I høj I nogen I mindre Slet
høj grad grad grad
grad
ikke
Ved
ikke
24%
23%
20%
Blandt læger, der oplever, at kravet om egenbetaling besværliggør lægearbejdet
i relation til patienter med ringe eller ingen danskkundskaber, svarer 79 pct. af de
praktiserende læger og 66 pct. af læger ansat på hospital, at kravet i meget høj
grad, i høj grad eller i nogen grad medfører en øget administrativ byrde. Se figur 17.
I undersøgelsen giver en stor andel af de praktiserende læger udtryk for, at det
øgede ressourceforbrug, som ordningen om egenbetaling medfører, påvirker dem
negativt. De forklarer bl.a., at de bruger meget tid og energi på at forvalte ordningen
– tid, der ikke kompenseres for.
3.12.2 KONSULTATIONER ELLER AMBULANTE BESØG TAGER LÆNGERE TID
FIGUR 18. DET BETYDER, AT KONSULTATIONER ELLER AMBULANTE
BESØG TAGER LÆNGERE TID
Praktiserende læger
50%
45%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
I meget
høj grad
5%
3%
18%
Læger ansat på hospital
50%
45%
40%
35%
35%
30%
30%
25%
20%
15%
10%
1%
Ved
ikke
5%
0%
4%
6%
3%
Ved
ikke
22%
 
I høj I nogen I mindre Slet
grad grad
grad
ikke
40%

I meget I høj I nogen I mindre Slet
høj grad grad grad
grad
ikke
26
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 40: Henvendelse af 19/12-19 fra Institut for Menneskerettigheder vedr. egenbetaling for tolkebistand - lægers erfaringer med ordningen
EGENBETALING FOR TOLKEBISTAND
Blandt læger, der oplever, at kravet om egenbetaling besværliggør lægearbejdet
i relation til patienter med ringe eller ingen danskkundskaber, svarer 91 pct. af de
praktiserende læger og 87 pct. af læger ansat på hospital, at kravet i meget høj
grad, i høj grad eller i nogen grad betyder, at konsultationer eller ambulante besøg
tager længere tid. Se figur 18.
Flere praktiserende læger nævner i undersøgelsen, at de som konsekvens af
ordningen bruger mere tid på patienterne og foretager flere undersøgelser, end
de ellers ville foretage, da de grundet dårligere kommunikation læge og patient
imellem er bange for at fejldiagnosticere. En af lægerne udtrykker det sådan:
”Jeg oplever, at der må bruges flere ressourcer på unødige undersøgelser
på grund af de sproglige problemer. Dette af hensyn til frygten for at overse
sygdomme, således at man helgarderer sig.”
En anden praktiserende læge påpeger, at egenbetalingen har resulteret i, at flere
patienter nu henvises til udredning:
”Flere bliver undersøgt med dyre scanninger og med flere blodprøver – ofte
unødvendigt, men fordi en ordentlig anamnese ikke kan lade sig gennemføre.
Derfor gør vi dette – for ikke ’at overse noget’.”
En tredje siger:
”[…]. Grænsen for, hvornår man sender patienten til sekundær sektor, sænkes.”
”De patienter, som har brug for tolk, bliver meget bekymrede over, at de selv skal
betale, og det tager tid fra konsultationerne, indtil det er afklaret, hvordan de skal
løse det. Det giver også problemer i forhold til, at patienterne ofte gerne vil tale
om flere ting, når de så er i konsultationen, fordi det kan være særligt kompliceret
at få en pårørende med m.m. Så samlet set tager det mere tid fra patienterne, og
det skaber et dårligere læge-patientforhold.”
Om det øgede tidsforbrug siger en læge ansat på hospital:
”Det øger mistilliden til behandlingsforløbet og går ud over læge-
patientforholdet. Patienter, der tydeligvis har et tolkebehov på grund af
manglende sproglige kundskaber, insisterer oftere på at gennemføre
konsultationen uden tolk, hvilket medfører længere ambulante kontroltider og
øget ventetid for de øvrige patienter.”
3.12.3 VANSKELIGE REGLER
Blandt læger, der oplever, at kravet om egenbetaling besværliggør lægearbejdet
i relation til patienter med ringe eller ingen danskkundskaber, svarer 48 pct. af de
praktiserende læger og 70 pct. af læger ansat på hospital, at det i meget høj grad, i
høj grad eller i nogen grad er svært at finde ud af reglerne. Se figur 19.
27
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 40: Henvendelse af 19/12-19 fra Institut for Menneskerettigheder vedr. egenbetaling for tolkebistand - lægers erfaringer med ordningen
2128557_0028.png
EGENBETALING FOR TOLKEBISTAND
Som tallene viser, er det flest læger ansat på hospital, der har den oplevelse. Det
kan skyldes et ringere kendskab til reglerne som følge af, at de gennemsnitligt set
har færre patienter, der er omfattet af kravet om egenbetaling.
I det omfang, reglerne opfattes som komplicerede, vil lægerne anvende tid på at
fortolke dem. Her er tale om tid, der går fra andre opgaver, fx den tid, lægerne har
til rådighed til den direkte kontakt med patienterne.
FIGUR 19. DET ER SVÆRT FOR MIG AT FINDE UD AF REGLERNE
Praktiserende læger
50%
45%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
I meget
høj grad
I høj I nogen I mindre Slet
grad grad
grad
ikke
Ved
ikke
9%
11%
4%
28%
29%
18%
Læger ansat på hospital
50%
45%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
I meget I høj I nogen I mindre Slet
høj grad grad grad
grad
ikke
Ved
ikke
24%
20%
14%
8%
9%
26%
3.12.4 PÅVIRKER LÆGE-PATIENTRELATIONEN NEGATIVT
FIGUR 20. DET PÅVIRKER MIN RELATION TIL PATIENTEN NEGATIVT
Praktiserende læger
50%
45%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
I meget
høj grad
I høj I nogen I mindre Slet
grad grad
grad
ikke
Ved
ikke
9%
6%
2%
Læger ansat på hospital
50%
45%
40%
35%
32%
24%
19%
15%
8%
2%
I meget I høj I nogen I mindre Slet
høj grad grad grad
grad
ikke
Ved
ikke
Blandt læger, der oplever, at kravet om egenbetaling besværliggør lægearbejdet
i relation til patienter med ringe eller ingen danskkundskaber, svarer 83 pct. af de
praktiserende læger og 75 pct. af læger ansat på hospital, at kravet i meget høj
grad, i høj grad eller i nogen grad påvirker deres relation til patienten negativt. Se
figur 20.
28
! 
29%
24%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 40: Henvendelse af 19/12-19 fra Institut for Menneskerettigheder vedr. egenbetaling for tolkebistand - lægers erfaringer med ordningen
EGENBETALING FOR TOLKEBISTAND
En praktiserende læge siger:
”Tidligere så jeg arbejdet med patienter med anden etnisk herkomst som et
inspirerende islæt i mit virke – nu er det forbundet med udelukkende negative
følelser – hvis de ikke mestrer sproget selv. Jeg er bange for at begå fejl, fordi de
ikke vil betale for en tolk, og hvis jeg skal insistere på dette, bliver det mig, der er
den ’onde’.”
En anden praktiserende læge udtrykker sig således:
”Vi
har mange negative konfrontationer med patienter, der tror, at de bare kan få
dispensation – mange får at vide af tolke, at de bare skal have et papir fra lægen,
så slipper de for at betale. Når vi så forklarer, at det kræver nogle bestemte
sygdomme/funktionsnedsættelser osv. for at få dispensation, bliver de svært
utilfredse. Så vi skal tage kampene i praksis med dårligt læge-patientforhold
til følge, om noget som er politisk bestemt. I de fleste tilfælde vælger vores
patienter i stedet at tage en pårørende med, hvilket på ingen måde er optimalt.”
Endelig siger en læge ansat på hospital:
”Det ødelægger troværdighed og nærhed mellem patient og behandler, idet vi ses
som repræsentanter for systemet og beslutningen.”
29
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 40: Henvendelse af 19/12-19 fra Institut for Menneskerettigheder vedr. egenbetaling for tolkebistand - lægers erfaringer med ordningen
2128557_0030.png
KAPITEL 4
KONKLUSION OG ANBEFALINGER
Denne rapport dokumenterer, at ordningen om egenbetaling for tolkebistand
har stor indflydelse på lægers arbejde. Ordningen gør det sværere for læger at
udføre deres arbejde og forringer adgangen til sundhed for de patienter, ordningen
omfatter.
4.1 RINGERE ADGANG TIL SUNDHED FOR PATIENTER MED BEHOV FOR
TOLKEBISTAND
Hovedparten af de læger, der har deltaget i undersøgelsen, oplever, at kravet om
egenbetaling påvirker kvaliteten af patientsamtalen negativt som følge af ingen
eller mangelfuld tolkning, da patienter forsøger sig på et utilstrækkeligt dansk eller
får hjælp fra en pårørende, der ikke er egnet til opgaven.
De mangelfulde patientsamtaler har alvorlige konsekvenser. De påvirker kvaliteten
af behandlingen negativt, øger risikoen for forkert eller manglende diagnostik og
behandling og øger risikoen for fejl.
Med ordningen følger, at flere patienter medbringer pårørende som tolke, hvilket
især er problematisk, når der er tale om børn (15-18 år).
4.2 ORDNINGEN OM EGENBETALING UDFORDRER LÆGERNES ARBEJDE
MED PATIENTGRUPPEN
Lægerne oplever endvidere, at kravet om egenbetaling for tolkebistand på det
praktiske niveau har besværliggjort lægearbejdet. Hovedparten af de deltagende
læger giver således udtryk for, at konsultationer og ambulante besøg nu tager
længere tid, og at deres relation til de patienter, der skal betale gebyr for
tolkebistand, er påvirket i negativ retning.
Dertil kommer, at ordningen har medført, at mere tid går med administrative
opgaver, bl.a. fordi regelsættet omkring ordningen er vanskeligt at arbejde med.
Her er der tale om tid, der går fra andre opgaver, fx den tid, lægerne har til rådighed
til den direkte kontakt med patienter.
4.3 ANBEFALING
På baggrund af undersøgelsen anbefaler Lægeforeningen og Institut for
Menneskerettigheder, at Folketinget afskaffer ordningen om egenbetaling for
tolkebistand.
30
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 40: Henvendelse af 19/12-19 fra Institut for Menneskerettigheder vedr. egenbetaling for tolkebistand - lægers erfaringer med ordningen
2128557_0031.png
SUMMARY
A CHARGE FOR INTERPRETER SERVICES IN THE
DANISH HEALTH SERVICE
– DOCTORS’ EXPERIENCES WITH THE SCHEME
Full and accurate doctor-patient communication is of crucial importance in
enabling the doctor to make the correct diagnosis and in ensuring that the patient
receives the right treatment. Interpreter services are essential in consultation
situations in which a patient and doctor would otherwise not be able to understand
each other because of the patient’s poor Danish language skills.
The scheme on an interpreter services charge in section 50 of the Danish Health
Act entered into force on 1 July 2018. The scheme applies to everyone who has
lived in Denmark for 3 years or more, unless they are covered by a set of specified
exemptions.
Before the scheme entered into force, the Danish Medical Association and the
Danish Institute for Human Rights, amongst others, warned about its possible
negative effect on easy and equal access to health services. Furthermore, it was
pointed out that a large share of the patients that the scheme would cover, would be
patients that ordinarily are considered socially disadvantaged; i.e. patients for whom
easy and equal access to health services is important.
The Danish Medical Association and the Danish Institute for Human Rights also
warned that the interpreter services charge would give rise to problems in doctor-
patient communication, and that it could influence diagnostics and treatment
negatively. It was also suggested that there would be a risk that some patients
would choose not to see a doctor at all, even though they needed to. Finally, it was
suggested that the scheme would impose yet another administrative burden on a
health service already under pressure.
NEW AND EXTENSIVE KNOWLEDGE ABOUT DOCTORS’ EXPERIENCES
WITH THE SCHEME
In this report, the Danish Medical Association and the Danish Institute for Human
Rights disclose the results of a survey in which more than 600 doctors account for
their experiences with the interpreter services charge and its implications after one
year in force.
The survey only includes doctors with patient contact and with a minimum of one
patient contact a week that requires interpreter services.
31
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 40: Henvendelse af 19/12-19 fra Institut for Menneskerettigheder vedr. egenbetaling for tolkebistand - lægers erfaringer med ordningen
EGENBETALING FOR TOLKEBISTAND
Sadly, the results of the survey confirm that, to a very large extent, the interpreter
services charge is having the expected negative impacts in the Danish health
service.
POORER ACCESS TO HEALTH SERVICES FOR PATIENTS IN NEED OF
INTERPRETER SERVICES
In brief, the report provides documentation that the scheme on an interpreter
services charge is having a wide effect on doctors’ work. The scheme makes it
more difficult for doctors to perform their work and it restricts the access to health
services for the patients covered by the scheme.
Thus, the majority of doctors who took part in the survey find that the requirement
to pay for interpreter services impairs the quality of the doctor-patient consultation,
due to lack of or inadequate interpretation, as patients try to communicate in Danish
despite their poor Danish language skills or get help from a relative who is not up
for the job.
According to the doctors, such inadequate patient consultations have serious
implications. They have a negative effect on the quality of treatment, increase the
risk of incorrect or inadequate diagnostics and treatments, and increase the risk of
errors.
As a consequence of the scheme, more patients are bringing their relatives along
as interpreters, which is especially problematic if the relative is a child (15-18 years
old).
DOCTORS ARE CHALLENGED IN THEIR WORK WITH THE AFFECTED
PATIENT GROUP
Furthermore, doctors find that the requirement to pay for interpreter services
has made their work as doctors more difficult at the practical level. Thus, the
majority of the doctors in the survey state that consultations and outpatient visits
now take longer, and that their relationship with the patients that have to pay for
interpretation is being affected negatively.
Moreover, the scheme means doctors have to spend more time on administrative
tasks, i.e. because the regulatory framework is difficult to work with, and this is time
taken from other tasks, i.e. the time that the doctors have available for direct contact
with patients.
THE DANISH MEDICAL ASSOCIATION AND THE DANISH INSTITUTE FOR
HUMAN RIGHTS RECOMMEND ABOLISHING THE SCHEME
Based on the results of the survey, the Danish Medical Association and the Danish
Institute for Human Rights recommend that the Danish Parliament abolish the
scheme on an interpreter services charge.
32
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 40: Henvendelse af 19/12-19 fra Institut for Menneskerettigheder vedr. egenbetaling for tolkebistand - lægers erfaringer med ordningen
2128557_0033.png
BILAGSOVERSIGT
BILAG 1: DATAGRUNDLAG SIDE 33
BILAG 2: OPTRYK AF SPØRGESKEMA MED FREKVENSFORDELING SIDE 35
Praktiserende læger side 35
Læger ansat på hospital side 42
BILAG 3: AFVISTE 15-18-ÅRIGE BØRN I TOLKEROLLEN SIDE 49
33
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 40: Henvendelse af 19/12-19 fra Institut for Menneskerettigheder vedr. egenbetaling for tolkebistand - lægers erfaringer med ordningen
2128557_0034.png
EGENBETALING FOR TOLKEBISTAND
BILAG 1: DATAGRUNDLAG
PRAKTISERENDE LÆGER
Andel respondenter
med tolkebistands-
erfaring
28%
36%
24%
26%
25%
27%
Region
Hovedstaden
Sjælland
Nordjylland
Midtjylland
Syddanmark
I alt
Stikprøve
748
73
125
247
338
1.531
Respondenter med
tolkebistands-erfaring
212
26
30
64
86
418
LÆGER ANSAT PÅ HOSPITAL
26
Andel respondenter
med tolkebistands-
erfaring
7%
5%
3%
7%
6%
Region
Hovedstaden
Sjælland
Nordjylland
Midtjylland
Syddanmark
Ikke oplyst
I alt
Stikprøve
1.413
0
506
854
671
56
3.500
Respondenter med
tolkebistands-erfaring
96
7  
23
29
49
0  
204
FORDELING AF IKKE-VESTLIGE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE PÅ
REGION
27
Andel ikke-vestlige
Antal ikke-vestlige
indvandrere og
indvandrere og efterkommere ud af det
Region
Indbyggere
efterkommere totale antal indbyggere
Hovedstad
1.328.332
204.324
15%
Sjælland
129.286
12.898
10%
Nordjylland
215.443
15.073
7%
Midtjylland
345.545
40.580
12%
Syddanmark
527.823
49.627
9%
I alt
2.546.429
322.502
13%
34
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 40: Henvendelse af 19/12-19 fra Institut for Menneskerettigheder vedr. egenbetaling for tolkebistand - lægers erfaringer med ordningen
2128557_0035.png
EGENBETALING FOR TOLKEBISTAND
OVERSIGT OVER DE 25 UDVALGTE KOMMUNER. INDBYGGERE, IKKE-
VESTLIGE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE OG MEDLEMMER AF PLO
Region
Kommune
Indbyggere Antal ikke-
Andel af ikke- Andel af ikke-
i alt
vestlige
vestlige ind-
vestlige ind-
indvandrere vandrere og
vandrere og
og efter-
efterkommere efterkommere
kommere
i kommune
på landsplan
København
Ishøj
22.949
7.681
34%
2%
København
Brøndby
35.253
9.849
28%
2%
København
Albertslund
27.779
6.914
25%
1%
Høje-
København
Taastrup
50.801
11.697
23%
2%
København
Vallensbæk
16.649
3.620
22%
1%
København
Rødovre
40.213
6.461
16%
1%
København
Glostrup
22.732
3.639
16%
1%
København
Hvidovre
53.487
8.355
16%
2%
København
Gladsaxe
69.607
10.861
16%
2%
København
Herlev
28.849
4.392
15%
1%
København
28
København
626.350
95.343
15%
19%
København
Ballerup
48.441
6.342
13%
1%
Syd-
danmark
28
Odense
204.170
24.491
12%
5%
København
Fredensborg
40.854
4.891
12%
1%
Midtjylland
28
Aarhus
Sjælland
Greve
København
Furesø
Frederiks-
København
berg
København
Tårnby
Lyngby-
København
Taarbæk
Sjælland
Slagelse
Syddanmark Kolding
Syddanmark Vejle
Nord-
jylland
28
Aalborg
Syddanmark Esbjerg
I alt
345.545
50.277
41.120
104.226
42.964
56.058
79.009
92.970
115.025
215.443
115.658
2.546.429
40.580
5.638
4.343
10.578
4.124
5.234
7.260
7.778
9.346
15.073
8.012
322.502
12%
11%
11%
10%
10%
9%
9%
8%
8%
7%
7%
13%
29
8%
1%
1%
2%
1%
1%
1%
2%
2%
3%
2%
63%
30
Antal med-
lemmer
af PLO
fordelt på
kommune
10
23
18
27
10
22
11
30
43
16
321
36
130
26
247
26
23
62
24
46
47
64
72
125
72
1.531
35
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 40: Henvendelse af 19/12-19 fra Institut for Menneskerettigheder vedr. egenbetaling for tolkebistand - lægers erfaringer med ordningen
2128557_0036.png
EGENBETALING FOR TOLKEBISTAND
BILAG 2: OPTRYK AF SPØRGESKEMA MED
FREKVENSFORDELING
PRAKTISERENDE LÆGER
1) Hvilken region arbejder du i?
Region Hovedstaden
Region Sjælland
Region Nordjylland
Region Midtjylland
Region Syddanmark
Andet sted
I alt
212
26
30
64
86
0
418
51%
6%
7%
15%
21%
0%
100%
2) Hvor ofte har du brug for tolkebistand i din kontakt med patienter, der har boet i
Danmark i mere end tre år?
Dagligt
Flere gange i løbet af en uge
Flere gange i løbet af en måned
Flere gange i løbet af et år
Sjældnere
Aldrig
Ved ikke
I alt
34
176
178
26
2
0
2
418
8%
42%
43%
6%
0%
0%
0%
100%
3) Til hvilke sprog har du især haft behov for en tolk (professionel eller pårørende)
i løbet af det seneste år? (Sæt gerne flere kryds)
Arabisk
Kurdisk
Persisk/Farsi/Dari (fx Afghanistan, Iran)
Pashto (fx Afghanistan)
Tyrkisk
Urdu (fx Pakistan eller Indien)
Kroatisk/Bosnisk /Serbisk
Somali
Vietnamesisk
Kinesisk
Ved ikke
Andet sprog, skriv her:
381
162
192
81
208
114
79
132
60
72
14
62
91%
39%
46%
19%
50%
27%
19%
32%
14%
17%
3%
15%
36
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 40: Henvendelse af 19/12-19 fra Institut for Menneskerettigheder vedr. egenbetaling for tolkebistand - lægers erfaringer med ordningen
2128557_0037.png
EGENBETALING FOR TOLKEBISTAND
4) Kan du altid skaffe relevant professionel tolkebistand?
I meget høj grad
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Ved ikke/ikke relevant
I alt
19
143
198
43
5
10
418
5%
34%
47%
10%
1%
2%
100%
5) Oplever du, at kravet om egenbetaling for tolkebistand besværliggør
lægearbejdet i relation til patienter med ringe eller ingen danskkundskaber?
I meget høj grad
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Ved ikke/ikke relevant
I alt
195
119
66
16
16
6
418
47%
28%
16%
4%
4%
1%
100%
6) Du har svaret, at kravet om egenbetaling for tolkebistand besværliggør dit
arbejde i meget høj grad, i høj grad, i nogen grad eller i mindre grad. I hvilken grad
påvirker kravet om egenbetaling for tolkning dit arbejde med patienter med ringe
eller ingen danskkundskaber?
I
I meget
høj grad
Det medfører en øget
administrativ byrde
Det betyder, at konsultationer
eller ambulante besøg tager
længere tid
Det er svært for mig at finde
ud af reglerne
Det påvirker min relation til
patienten negativt
100
25%
142
36%
36
9%
119
30%
I høj
grad
121
31%
148
37%
44
11%
114
29%
I nogen
grad
92
23%
70
18%
112
28%
97
24%
mindre
grad
52
13%
20
5%
116
29%
37
9%
Slet
ikke
15
4%
11
3%
73
18%
23
6%
Ved ikke/
ikke
relevant
16
4%
5
1%
15
4%
6
2%
396
396
396
I alt
396
37
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 40: Henvendelse af 19/12-19 fra Institut for Menneskerettigheder vedr. egenbetaling for tolkebistand - lægers erfaringer med ordningen
2128557_0038.png
EGENBETALING FOR TOLKEBISTAND
7) Oplever du, at indførelsen af egenbetaling for tolkebistand har betydet, at der i
kontakten med patienter med behov for tolkebistand i mindre omfang anvendes
professionelle tolke end tidligere?
I meget høj grad
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Ved ikke/ikke relevant
I alt
144
130
89
22
20
13
418
34%
31%
21%
5%
5%
3%
100%
8) Oplever du, at indførelsen af egenbetaling for tolkebistand har betydet, at der
i kontakten med patienter med behov for tolkebistand i øget omfang anvendes
pårørende som tolke end tidligere?
I meget høj grad
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Ved ikke/ikke relevant
I alt
155
142
80
17
14
10
418
37%
34%
19%
4%
3%
2%
100%
9) Oplever du, at kravet om egenbetaling påvirker kvaliteten af patientsamtalen
negativt som følge af ingen eller mangelfuld tolkning?
I meget høj grad
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Ved ikke/ikke relevant
I alt
146
138
86
15
22
11
418
35%
33%
21%
4%
5%
3%
100%
38
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 40: Henvendelse af 19/12-19 fra Institut for Menneskerettigheder vedr. egenbetaling for tolkebistand - lægers erfaringer med ordningen
2128557_0039.png
EGENBETALING FOR TOLKEBISTAND
10) Du har svaret, at kravet om egenbetaling påvirker kvaliteten af patientsamtalen
negativt i meget høj grad, i høj grad, i nogen grad eller i mindre grad.  Herunder vil
vi bede dig vurdere konsekvensen heraf
I
I meget
høj grad
Det påvirker kvaliteten af
behandlingen negativt
120
31%
166
Det øger risikoen for fejl
Det øger risikoen for forkert
eller manglende diagnostik og
behandling
Det betyder, at patienter oftere
vender tilbage med spørgsmål
efter tolkning ved pårørende
43%
157
41%
80
21%
I høj
grad
138
36%
144
37%
140
36%
100
26%
I nogen
grad
107
28%
66
17%
75
19%
117
30%
mindre
grad
14
4%
6
2%
9
2%
51
13%
Slet
ikke
3
1%
3
1%
4
1%
10
3%
Ved ikke/
ikke
relevant
3
1%
0
0%
0
0%
27
7%
385
385
385
I alt
385
11) Oplever du, at patienter på grund af egenbetalingen for tolkning undlader at
møde op til konsultation/behandling?
I meget høj grad
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Ved ikke/ikke relevant
I alt
34
57
130
66
34
97
418
8%
14%
31%
16%
8%
23%
100%
39
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 40: Henvendelse af 19/12-19 fra Institut for Menneskerettigheder vedr. egenbetaling for tolkebistand - lægers erfaringer med ordningen
2128557_0040.png
EGENBETALING FOR TOLKEBISTAND
12) Hvor ofte oplever du nedenstående i din kontakt med patienter med ringe
eller ingen dansksproglige kundskaber, som har boet i Danmark i mere end tre år?
Ved
Ugent-
Dagligt
Patienter ønsker at benytte
en pårørende som tolk,
som er mellem 15 og 18 år
Du afviser den pårørende
på mellem 15 og 18 år som
tolk
Patienter ønsker tolkning
med bistand fra pårørende,
selvom den pårørende
ikke har de nødvedige
kvalifiktioner
Når du afviser tolkning
med bistand fra en
pårørerende, medfører
det, at patienten ikke
ønsker konsultation/
behandling
0%
5%
17%
11%
16%
8%
42%
0
22
71
45
68
35
177
418
5%
33%
42%
11%
4%
2%
3%
7
2%
1
0%
20
ligt
92
22%
14
3%
140
Måned-
ligt
182
44%
62
15%
175
Årligt
69
17%
60
14%
44
Sjæld-
nere
41
10%
127
30%
18
Aldrig
16
4%
121
29%
7
ikke/ikke
relevant
11
3%
33
8%
14
418
418
I alt
418
13) I hvilken grad oplever du følgende, når tolkningen foregår med bistand fra en
pårørende som tolk? 
Ved ikke/
I meget
høj grad
Tolkning med bistand fra
en pårørende er mere
tidskrævende end tolkning med
professionel tolk
Tolkning med bistand fra en
pårørende er en barriere for, at
patienten kan dele fortrolige
sundhedsoplysninger
32%
33%
22%
5%
3%
4%
135
137
92
21
14
19
418
23%
31%
28%
11%
5%
2%
96
I høj
grad
131
I nogen I mindre
grad
117
grad
44
Slet
ikke
22
ikke
relevant
8
I alt
418
40
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 40: Henvendelse af 19/12-19 fra Institut for Menneskerettigheder vedr. egenbetaling for tolkebistand - lægers erfaringer med ordningen
2128557_0041.png
EGENBETALING FOR TOLKEBISTAND
14) Hvilke konsekvenser oplever du, er forbundet med indførelsen af
egenbetaling for tolkebistand?
Ved
I meget
høj grad
Patienter møder op med en
pårørende som tolk uden de
fornødne sprogkundskaber
Jeg skal oftere end tidligere
vurdere tolkeevnen hos en
pårørende
At færre patienter har behov
for tolkning efter kravet om
egenbetaling for tolkebistand
96
23%
84
20%
32
8%
I høj
grad
135
32%
141
34%
54
13%
I nogen I mindre
grad
132
32%
117
28%
69
17%
grad
31
7%
38
9%
55
13%
Slet ikke/ikke
ikke
13
3%
16
4%
166
40%
relevant
11
3%
22
5%
42
10%
418
418
I alt
418
15) Oplever du, at det er særlige patientgrupper, der er omfattet af kravet om
egenbetaling? Patientens alder og køn (Sæt gerne flere kryds)
Ja, kvinder under 30 år
Ja, kvinder mellem 30 og 60 år
Ja, kvinder over 60 år
Ja, mænd under 30 år
Ja, mænd mellem 30 og 60 år
Ja, mænd over 60 år
Nej
Ved ikke
15
158
205
12
71
171
98
71
4%
38%
49%
3%
17%
41%
23%
17%
16) Oplever du, at det er særlige patientgrupper, der er omfattet af kravet om
egenbetaling? Patientens diagnose? (Sæt gerne flere kryds)
Ja, kvinder med bestemte sygdomme
Ja, mænd med bestemte sygdomme
Ja, gravide kvinder
Nej
Ved ikke
99
54
8
201
114
24%
13%
2%
48%
27%
41
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 40: Henvendelse af 19/12-19 fra Institut for Menneskerettigheder vedr. egenbetaling for tolkebistand - lægers erfaringer med ordningen
2128557_0042.png
EGENBETALING FOR TOLKEBISTAND
17) Oplever du, at det er særlige patientgrupper, der er omfattet af kravet om
egenbetaling? Patientens oprindelsesland (Sæt gerne flere kryds)
Ja, kvinder fra bestemte oprindelseslande
Ja, mænd fra bestemte oprindelseslande
Nej
Ved ikke
170
109
140
107
41%
26%
33%
26%
18) Du har krydset ”Ja, kvinder/mænd fra bestemte oprindelseslande” af. Hvilke
lande?
Arabiske lande
Afghanistan
Balkanlandene
Tyrkiet
Pakistan
Indien
Iran
Somalia
Vietnam
Kina
Ved ikke
Andre lande
151
64
24
92
57
11
19
72
15
17
0
10
88%
37%
14%
54%
33%
6%
11%
42%
9%
10%
0%
6%
42
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 40: Henvendelse af 19/12-19 fra Institut for Menneskerettigheder vedr. egenbetaling for tolkebistand - lægers erfaringer med ordningen
2128557_0043.png
EGENBETALING FOR TOLKEBISTAND
LÆGER ANSAT PÅ HOSPITAL
1) Hvilken region arbejder du i?
Region Hovedstaden
Region Sjælland
Region Nordjylland
Region Midtjylland
Region Syddanmark
Andet sted
I alt
96
7
23
29
49
1
205
47%
3%
11%
14%
24%
0%
100%
2) Hvor ofte har du brug for tolkebistand i din kontakt med patienter, der har boet i
Danmark i mere end tre år?
Dagligt
Flere gange i løbet af en uge
Flere gange i løbet af en måned
Flere gange i løbet af et år
Sjældnere
Aldrig
Ved ikke
I alt
5
40
115
34
4
0
7
205
2%
20%
56%
17%
2%
0%
3%
100%
3) Til hvilke sprog har du især haft behov for en tolk (professionel eller pårørende)
i løbet af det seneste år? (Sæt gerne flere kryds)
Arabisk
Kurdisk
Persisk/Farsi/Dari (fx Afghanistan, Iran)
Pashto (fx Afghanistan)
Tyrkisk
Urdu (fx Pakistan eller Indien)
Kroatisk/Bosnisk /Serbisk
Somali
Vietnamesisk
Kinesisk
Ved ikke
Andet sprog, skriv her:
171
67
81
40
93
40
44
77
28
15
17
47
83%
33%
40%
20%
45%
20%
21%
38%
14%
7%
8%
23%
43
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 40: Henvendelse af 19/12-19 fra Institut for Menneskerettigheder vedr. egenbetaling for tolkebistand - lægers erfaringer med ordningen
2128557_0044.png
EGENBETALING FOR TOLKEBISTAND
4) Kan du altid skaffe relevant professionel tolkebistand?
I meget høj grad
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Ved ikke/ikke relevant
I alt
16
59
84
28
6
12
205
8%
29%
41%
14%
3%
6%
100%
5) Oplever du, at kravet om egenbetaling for tolkebistand besværliggør
lægearbejdet i relation til patienter med ringe eller ingen danskkundskaber?
I meget høj grad
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Ved ikke/ikke relevant
I alt
45
42
34
16
27
41
205
22%
20%
17%
8%
13%
20%
100%
6) Du har svaret, at kravet om egenbetaling for tolkebistand besværliggør dit
arbejde i meget høj grad, i høj grad, i nogen grad eller i mindre grad. I hvilken grad
påvirker kravet om egenbetaling for tolkning dit arbejde med patienter med ringe
eller ingen danskkundskaber?
I
I meget
høj grad
Det medfører en øget
administrativ byrde
Det betyder, at konsultationer
eller ambulante besøg tager
længere tid
Det er svært for mig at finde
ud af reglerne
Det påvirker min relation til
patienten negativt
26
19%
41
30%
27
20%
44
32%
I høj I nogen
grad
33
24%
48
35%
33
24%
33
24%
grad
32
23%
30
22%
35
26%
26
19%
mindre
grad
14
10%
6
4%
19
14%
20
15%
Slet
ikke
4
3%
8
6%
11
8%
11
8%
Ved
ikke/ikke
relevant
28
20%
4
3%
12
9%
3
2%
137
137
137
I alt
137
44
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 40: Henvendelse af 19/12-19 fra Institut for Menneskerettigheder vedr. egenbetaling for tolkebistand - lægers erfaringer med ordningen
2128557_0045.png
EGENBETALING FOR TOLKEBISTAND
7) Oplever du, at indførelsen af egenbetaling for tolkebistand har betydet, at der i
kontakten med patienter med behov for tolkebistand i mindre omfang anvendes
professionelle tolke end tidligere?
I meget høj grad
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Ved ikke/ikke relevant
I alt
33
41
49
21
21
40
205
16%
20%
24%
10%
10%
20%
100%
8) Oplever du, at indførelsen af egenbetaling for tolkebistand har betydet, at der
i kontakten med patienter med behov for tolkebistand i øget omfang anvendes
pårørende som tolke end tidligere?
I meget høj grad
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Ved ikke/ikke relevant
I alt
41
54
43
12
19
36
205
20%
26%
21%
6%
9%
18%
100%
9) Oplever du, at kravet om egenbetaling påvirker kvaliteten af patientsamtalen
negativt som følge af ingen eller mangelfuld tolkning?
I meget høj grad
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Ved ikke/ikke relevant
I alt
38
41
43
16
26
41
205
19%
20%
21%
8%
13%
20%
100%
45
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 40: Henvendelse af 19/12-19 fra Institut for Menneskerettigheder vedr. egenbetaling for tolkebistand - lægers erfaringer med ordningen
2128557_0046.png
EGENBETALING FOR TOLKEBISTAND
10) Du har svaret, at kravet om egenbetaling påvirker kvaliteten af patientsamtalen
negativt i meget høj grad, i høj grad, i nogen grad eller i mindre grad.  Herunder vil
vi bede dig vurdere konsekvensen heraf
I meget
høj
grad
Det påvirker kvaliteten af
behandlingen negativt
32
23%
43
Det øger risikoen for fejl
Det øger risikoen for forkert
eller manglende diagnostik og
behandling
Det betyder, at patienter oftere
vender tilbage med spørgsmål
efter tolkning ved pårørende
31%
37
27%
20
14%
I høj I nogen
grad
38
28%
49
36%
50
36%
32
23%
grad
50
36%
34
25%
36
26%
40
29%
I
mindre
grad
15
11%
10
7%
12
9%
25
18%
Slet
ikke
3
2%
2
1%
3
2%
5
4%
Ved ikke/
ikke
relevant
0
0%
0
0%
0
0%
16
12%
138
138
138
I alt
138
11) Oplever du, at patienter på grund af egenbetalingen for tolkning undlader at
møde op til konsultation/behandling?
I meget høj grad
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Ved ikke/ikke relevant
I alt
6
8
30
29
41
91
205
3%
4%
15%
14%
20%
44%
100%
46
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 40: Henvendelse af 19/12-19 fra Institut for Menneskerettigheder vedr. egenbetaling for tolkebistand - lægers erfaringer med ordningen
2128557_0047.png
EGENBETALING FOR TOLKEBISTAND
12) Hvor ofte oplever du nedenstående i din kontakt med patienter med ringe
eller ingen dansksproglige kundskaber, som har boet i Danmark i mere end tre år?
Ved ikke/
Dag- Ugent-
ligt
Patienter ønsker at benytte
en pårørende som tolk,
som er mellem 15 og 18 år
Du afviser den pårørende
på mellem 15 og 18 år som
tolk
Patienter ønsker tolkning
med bistand fra pårørende,
selvom den pårørende
ikke har de nødvedige
kvalifiktioner
Når du afviser tolkning
med bistand fra en
pårørerende, medfører
det, at patienten ikke
ønsker konsultation/
behandling
0%
1%
6%
4%
17%
24%
47%
1
3
13
9
34
49
96
205
2%
11%
45%
18%
10%
3%
9%
3
1%
1
0%
5
ligt
14
7%
1
0%
23
Måned-
ligt
64
31%
14
7%
93
Årligt
58
28%
25
12%
37
Sjæld-
nere
36
18%
63
31%
21
Aldrig
15
7%
63
31%
7
ikke
relevant
I alt
15
205
7%
38
205
19%
19
205
13) I hvilken grad oplever du følgende, når tolkningen foregår med bistand fra en
pårørende som tolk? 
Ved ikke/
I meget
høj grad
Tolkning med bistand fra
en pårørende er mere
tidskrævende end tolkning
med professionel tolk
Tolkning med bistand fra en
pårørende er en barriere for, at
patienten kan dele fortrolige
sundhedsoplysninger
20%
28%
25%
8%
7%
11%
41
57
51
17
15
24
205
10%
20%
31%
17%
12%
10%
21
I høj
grad
42
I nogen
grad
63
I mind-
re grad
34
Slet
ikke
24
ikke
relevant
21
I alt
205
47
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 40: Henvendelse af 19/12-19 fra Institut for Menneskerettigheder vedr. egenbetaling for tolkebistand - lægers erfaringer med ordningen
2128557_0048.png
EGENBETALING FOR TOLKEBISTAND
14) Hvilke konsekvenser oplever du, er forbundet med indførelsen af
egenbetaling for tolkebistand?
Ved ikke/
I meget
høj grad
Patienter møder op med en
pårørende som tolk uden de
fornødne sprogkundskaber
Jeg skal oftere end tidligere
vurdere tolkeevnen hos en
pårørende
At færre patienter har behov
for tolkning efter kravet om
egenbetaling for tolkebistand
5%
8%
16%
11%
28%
32%
11%
11
24%
17
25%
33
10%
22
10%
57
21%
65
205
9%
22
23%
49
30%
51
13%
20
8%
20
18%
43
205
19
I høj grad
47
I nogen
grad
61
I mindre
grad
26
Slet ikke
16
ikke
relevant
36
I alt
205
15) Oplever du, at det er særlige patientgrupper, der er omfattet af kravet om
egenbetaling? Patientens alder og køn (Sæt gerne flere kryds)
Ja, kvinder under 30 år
Ja, kvinder mellem 30 og 60 år
Ja, kvinder over 60 år
Ja, mænd under 30 år
Ja, mænd mellem 30 og 60 år
Ja, mænd over 60 år
Nej
Ved ikke
4
43
60
3
17
43
47
83
2%
21%
29%
1%
8%
21%
23%
40%
16) Oplever du, at det er særlige patientgrupper, der er omfattet af kravet om
egenbetaling? Patientens diagnose? (Sæt gerne flere kryds)
Ja, kvinder med bestemte sygdomme
Ja, mænd med bestemte sygdomme
Ja, gravide kvinder
Nej
Ved ikke
11
2
11
83
105
5%
1%
5%
40%
51%
48
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 40: Henvendelse af 19/12-19 fra Institut for Menneskerettigheder vedr. egenbetaling for tolkebistand - lægers erfaringer med ordningen
2128557_0049.png
EGENBETALING FOR TOLKEBISTAND
17) Oplever du, at det er særlige patientgrupper, der er omfattet af kravet om
egenbetaling? Patientens oprindelsesland (Sæt gerne flere kryds)
Ja, kvinder fra bestemte oprindelseslande
Ja, mænd fra bestemte oprindelseslande
Nej
Ved ikke
47
15
54
105
23%
7%
26%
51%
18) Du har krydset ”Ja, kvinder/mænd fra bestemte oprindelseslande” af. Hvilke
lande?
Arabiske lande
Afghanistan
Balkanlandene
Tyrkiet
Pakistan
Indien
Iran
Somalia
Vietnam
Kina
Ved ikke
Andre lande
44
22
8
23
19
1
6
20
3
2
0
5
92%
46%
17%
48%
40%
2%
13%
42%
6%
4%
0%
10%
49
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 40: Henvendelse af 19/12-19 fra Institut for Menneskerettigheder vedr. egenbetaling for tolkebistand - lægers erfaringer med ordningen
2128557_0050.png
EGENBETALING FOR TOLKEBISTAND
BILAG 3: AFVISTE 15-18-ÅRIGE BØRN I TOLKEROLLEN
Som det fremgår af figuren nedenfor, svarer 27 pct. ud af de 68 pct. praktiserende
læger, der mindst to gange i løbet af en måned er i kontakt med patienter, der
ønsker at benytte en pårørende på mellem 15 og 18 år som tolk, at de dagligt, flere
gange i løbet af en uge eller flere gange i løbet af en måned er nødt til at afvise at
benytte barnet på grund af konsultationen/behandlingens karakter.
Den tilsvarende andel af læger ansat på hospital er 17 pct.
Læger, der dagligt, ugentligt eller månedligt oplever, at patienter ønsker at
benytte en pårørende på mellem 15 og 18 år som tolk, og oplever, at de
– grundet konsultationen/behandlingens karakter – er nødt til at afvise
at benytte barnet eller den unge
Praktiserende læger
50%
45%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
Læger ansat på hospital
50%
45%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
36%
28%
30%
22%
12%
5%
0%
27%
15%
14%
5%
4%
1%
1%
ed
år
t
re
e
rig
e
ig
t
re
e
ig
Al
dr
Ve
ed
ig
ug
ikk
ug
år
ne
m
ån
m
ån
en
Al
d
en
d
ne
et
gl
gl
et
Da
æ
ld
Da
af
Ve
af
et
en
Sj
en
et
af
af
øb
af
il
øb
øb
il
af
et
e
et
il
øb
ng
e
ng
ng
e
øb
e
ga
ga
e
e
ng
Fl
er
ng
re
ga
e
ga
Fl
er
Fl
e
e
er
Se i øvrigt afsnit 3.7.1 ”Børn i tolkerollen”.
50
Fl
er
Fl
e
Fl
er
e
ga
n
ga
il
ge
il
il
øb
et
et
Sj
æ
ld
d
ikk
e
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 40: Henvendelse af 19/12-19 fra Institut for Menneskerettigheder vedr. egenbetaling for tolkebistand - lægers erfaringer med ordningen
2128557_0051.png
SLUTNOTER
1
Bekendtgørelse om tolkebistand efter sundhedsloven, Kapitel 1. Tolkebistand
hos alment praktiserende læge, praktiserende speciallæge og på sygehus:
§ 1. Patienter,
der efter sundhedsloven har ret til behandling hos alment
praktiserende læge og praktiserende speciallæge samt på sygehus, har i
forbindelse hermed ret til vederlagsfri tolkebistand, når lægen skønner, at en
tolk er nødvendig for behandlingen.
§ 2. Regionsrådet
opkræver et gebyr i henhold til stk. 2 for tolkebistand til
patienter, der har haft bopæl i Danmark i mere end 3 år, når en tolk er nødvendig
for behandlingen, jf. dog stk. 3 og 4. Det er ikke en betingelse for behandlingen,
at der stilles garanti for betaling af gebyret for tolkebistand.
Stk. 2. Der opkræves gebyr for hver indlæggelse på sygehus, hvert ambulant
besøg på sygehus og hver konsultation hos alment praktiserende læge og
praktiserende speciallæge, hvor der benyttes tolk, efter følgende takster:
1) Video-/teletolkning ved ambulant besøg på sygehus, konsultation hos alment
praktiserende læge og praktiserende speciallæge: 191 kr.
2) Fremmødetolkning ved ambulant besøg på sygehus, konsultation hos alment
praktiserende læge og praktiserende speciallæge: 334 kr.
3) Video-/teletolkning ved indlæggelse på sygehus: 957 kr.
4) Fremmødetolkning ved indlæggelse på sygehus: 1.675 kr.
Stk. 3. Regionsrådet opkræver ikke gebyr for tolkebistand til
1) patienter, der som følge af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
midlertidigt eller varigt har mistet evnen til at tilegne sig henholdsvis oppebære
og anvende tilegnede danskkundskaber,
2) børn, der møder frem til behandling uden ledsagelse af forældre,
3) forældre, der i forbindelse med behandling af et barn har behov for
tolkebistand, eller
4) personer fra Det Tyske Mindretal i Danmark, der har behov for tolkebistand i
forhold til det tyske sprog.
Stk. 4. Der opkræves ikke gebyr i forbindelse med tolkning af det grønlandske og
færøske sprog.
Stk. 5. Regionsrådet kan anmode den enkelte patient om at fremlægge
dokumentation i form af lægeerklæring for, at vedkommende er omfattet af stk.
3, nr. 1.
Stk. 6. En patient anses for at have bopæl her i landet fra det tidspunkt,
hvor vedkommende første gang er bopælsregistreret i Det Centrale
Personregister (CPR). Beregningen af den tid, hvor en person har haft bopæl
51
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 40: Henvendelse af 19/12-19 fra Institut for Menneskerettigheder vedr. egenbetaling for tolkebistand - lægers erfaringer med ordningen
EGENBETALING FOR TOLKEBISTAND
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
her i landet, foretages på baggrund af den tid, vedkommende i alt har været
bopælsregistreret i CPR.
Stk. 7. Til brug for opkrævning af gebyr, jf. stk. 1 og 2, indberetter den alment
praktiserende læge, den praktiserende speciallæge og sygehuset oplysning
om anvendelse af tolkebistand til regionsrådet i den region, hvor patienten er
behandlet.
L 213 Forslag til lov om ændring af sundhedsloven (egenbetaling for
tolkebistand), bemærkninger. https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/
L213/som_fremsat.htm
Se bilag 2 for optryk af spørgeskema med frekvensfordelinger.
Læger, der oplyser, at de anvender tolk mindst én gang om ugen.
Yderligere fire respondenter har svaret ja på dette spørgsmål, men da de
har svaret, at de hverken arbejder i praksis eller på hospital, er de taget ud af
undersøgelsen.
Der er omkring 3.580 praktiserende læger i Danmark (jf. udtræk fra
Lægeforeningens medlemssystem den 3. januar 2019).
Ishøj, Brøndby, Albertslund, Høje-Taastrup, Vallensbæk, Rødovre, Glostrup,
Hvidovre, Gladsaxe, Herlev, København, Ballerup, Odense, Fredensborg, Aarhus,
Greve, Furesø, Frederiksberg, Tårnby og Lyngby-Taarbæk.
Slagelse, Kolding, Vejle, Aalborg og Esbjerg.
Der er blevet sendt rykkermails til alle, der endnu ikke havde svaret den 27.
september. Undersøgelsen blev endeligt lukket den 14. oktober 2019, kl. 10.
Der blev sendt rykkermails til alle, der endnu ikke havde svaret den 11. oktober.
Undersøgelsen blev endeligt lukket den 14. oktober 2019, kl. 10.
Vær opmærksom på, at afrunding af decimaler medfører, at procenterne i
graferne ikke i alle tilfælde summer til 100.
De læger, der har svaret ”slet ikke” eller ”ved ikke” til, om kravet om
egenbetaling påvirker kvaliteten af patientsamtalen negativt som følge af
ingen eller mangelfuld tolkning, er ikke blevet bedt om at tage stilling til
konsekvensspørgsmålene, da dette ikke ville give mening.
En læge ansat på hospital udtaler:
”Det kan være uetisk at anvende pårørende som tolk. Det kan være meget
personlige ting og derved være ubehageligt for patienten og belastende for
den interfamiliære relation. Herudover kan det påvirke anamnesemuligheden,
såfremt oplysningerne holdes tilbage eller vurderes inden tolkning.”
Bekendtgørelse om tolkebistand efter sundhedsloven:
§ 4. Børn under 18 år må ikke anvendes som tolke, med mindre det er
nødvendigt i et akut og livstruende tilfælde.
Stk. 2. Børn over 15 år må, udover tilfælde omfattet af stk. 1, anvendes som
tolke, når det af den behandlingsansvarlige læge, jf. § 2, vurderes at være et let
og uproblematisk tilfælde. (Bekendtgørelsen trådte i kraft 1. maj. 2015).
Dagens medicin, 09.05.2007, http://www. dagensmedicin.dk/nyheder/lager-
brugerindvandrerborn-som-tolke/
Lige adgang til sundhed. En analyse af praktiserende lægers møde med patienter
med etnisk minoritetsbaggrund. Institut for Menneskerettigheder, 2014.
52
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 40: Henvendelse af 19/12-19 fra Institut for Menneskerettigheder vedr. egenbetaling for tolkebistand - lægers erfaringer med ordningen
EGENBETALING FOR TOLKEBISTAND
17 Se bl.a.: Rigsrevisionens beretning om myndighedernes brug af tolkeydelser fra
2018: http://www.rigsrevisionen.dk/media/2104793/myndighedernes-brug-af-
tolkeydelser.pdf
18 En anden læge ansat på hospital udtaler: ”Jeg har flere gange oplevet, at en
professionel tolk er blevet irettesat af en pårørende, fordi tolken ikke har oversat
korrekt. Det er et stort problem, at man ikke ved, hvad der bliver sagt af tolken.
At bede patienten gentage informationen hjælper noget, men det sker jo også
via tolken, og så ved man ikke, hvad patienten har sagt!”
19 Dyhr, L. og N. Hamerik. (2006): ”Tolkeanvendelse i arbejdet med flygtninge og
indvandrerpatienter”. I: Indvandrermedicin. Særtryk fra månedsskrift for praktisk
lægegerning 2006. København. Side 51.
20 I undersøgelsen fra Enheden for Brugerundersøgelser giver de interviewede
praktiserende læger generelt udtryk for, at anvendelse af professionel tolk
er at foretrække frem for anvendelse af pårørende. I samme undersøgelse
udtrykkes fra de praktiserende lægers side, at de oplever, at der ikke findes
klare retningslinjer for brugen af henholdsvis professionel tolk og pårørende
som tolke, og at det er op til dem selv i de enkelte tilfælde at afgøre, om
det er tilfredsstillende at anvende pårørende som tolke (Se Esholdt, H.F.
og M. Fulgsang: Etniske forskelle i patienters oplevelser: En spørgeskema-
og interviewundersøgelse om forskelle i indvandreres/efterkommeres og
danskeres oplevelser i forløbet fra praktiserende læge til hospital. Enheden for
brugerundersøgelser. Region Hovedstaden, 2009, side 18-19).
21 Undersøgelser og målinger viser samstemmende, at forekomsten af ekstrem
social kontrol især er udtalt i minoritetsfamilier med oprindelse i ikke-vestlige
lande. Se rapporten Ekstrem social kontrol. Institut for Menneskerettigheder
2017. Se kapitel 1, afsnit 1.5.
22 Lige adgang til sundhed. En analyse af praktiserende lægers møde med
patienter med etnisk minoritetsbaggrund. Institut for Menneskerettigheder,
2014, s. 65:
I rapporten beskrives det, at en praktiserende læge er inde på, at hans erfaring
er, ”at det i praksis ofte er sådan, at manden oversætter for kvinden, når hun er
til læge, og at manden ikke alene oversætter, men fører ordet: Lægen udtaler:
’En mand, der sidder og fører ordet, og en kvinde, der sidder ved siden af ... Det
er enormt svært for mig som dansk mand, som er vokset op med ligestilling, at
se på det, men jeg bliver nødt til at acceptere det. Men der er situationer, hvor
man må bede manden om at gå, eller sige, at næste gang skal vi have en tolk:
Der skal du ikke være med.’” (…) Som det fremgår, har lægen det svært med at
være vidne til parforhold, hvor manden er styrende selv i forhold til kvindens
fremstilling af eget helbred og problemer relateret hertil, men anerkender
også, at det ikke er hans bord. Det fremgår desværre ikke af interviewet, i hvilke
situationer han føler sig nødsaget til at bede manden om at gå og/eller i hvilke
situationer, lægen noterer, at han til næste konsultation skal sørge for at have
bestilt en tolk.
23 Lige adgang til sundhed. En analyse af praktiserende lægers møde med
patienter med etnisk minoritetsbaggrund. Institut for Menneskerettigheder,
2014, side 65-66:
53
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 40: Henvendelse af 19/12-19 fra Institut for Menneskerettigheder vedr. egenbetaling for tolkebistand - lægers erfaringer med ordningen
EGENBETALING FOR TOLKEBISTAND
”I rapporten ’Arbejdet med sårbare patienter og perspektiver på social ulighed
i almen praksis’ fra Forskningsenheden for Almen Praksis fremgår det, at
svangerskabsforebyggelse af visse læger bliver opfattet som problematisk for
nogle af deres kvindelige patienter med etnisk minoritetsbaggrund grundet en
ringere selvbestemmelse over krop og økonomi. Af samme grund havde en af
de læger, der blev interviewet til denne rapport, spiraler liggende i sin praksis, så
hun kunne tilbyde kvinderne prævention uden nødvendigvis at skulle inddrage
ægtefællen (Lindberg, Thorsen & Reventlow, 2011, side 29).”
24 Bekendtgørelse om tolkebistand efter sundhedsloven:
§ 3. Den læge, der er ansvarlig for behandlingen af patienten, skal sikre sig, at
tolken har de nødvendige sproglige kvalifikationer, herunder beherskelse af det
danske sprog.
25 De læger, der har svaret “slet ikke” eller “ved ikke” til, om kravet om
egenbetaling for tolkebistand besværliggør lægearbejdet i relation til patienter
med ringe eller ingen danskkundskaber, er ikke blevet bedt om at tage stilling til
konsekvensspørgsmålene, da dette ikke ville give mening.
26 Lægeforeningens medlemsregister er bygget op af data indberettet af
medlemmerne selv. Derved er oplysningerne om lægernes arbejdssted ikke
altid helt opdateret, hvorfor der er syv læger ansat på hospitaler, der har svaret
fra region Sjælland, selvom stikprøven var betinget af at de skulle arbejde på
et sygehus i en af de fire kommuner: Århus, Odense, Ålborg, København. Det
betyder også at regionsoplysningerne i data ikke nødvendigvis er udfyldte, og
derfor fremstår som ”ukendt” i tabellen.
27 Kilde: Danmarks statistik, tabel FOLK1E
28 Læger ansat på hospitaler i København, Odense, Århus og Ålborg er udvalgt
pga. et relativt højt antal og relativt høj andel ikke-vestlige indvandrere og
efterkommere
29 Andel af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i alle de udvalgte
kommuner ud af det samlede indbyggertal i kommunerne i 2. kvartal 2019
(Kilde: Danmarks statistik, tabel FOLK1E).
30 Andel af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i alle de udvalgte
kommuner ud af det samlede antal ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i
Danmark i 2. kvartal 2019 (Kilde: Danmarks statistik, tabel FOLK1E).
54
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 40: Henvendelse af 19/12-19 fra Institut for Menneskerettigheder vedr. egenbetaling for tolkebistand - lægers erfaringer med ordningen UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 40: Henvendelse af 19/12-19 fra Institut for Menneskerettigheder vedr. egenbetaling for tolkebistand - lægers erfaringer med ordningen
2128557_0056.png