UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 21: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 2. og 3. december 2019, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
UUI Alm.del Bilag 21
Offentligt

Samlenotat

for rådsmøde (retlige og indre anliggender)

den 2. og 3. december 2019

21. november 2019

12. Implementering af den strategiske dagsorden 2019-2024 på området for retlige og in-

dre anliggender. S. 2

KOM dokument foreligger ikke

= Politisk drøftelse

13. Implementering af interoperabilitet. S. 4

KOM dokument foreligger ikke

= Information fra Kommissionen og Formandskabet samt udveksling af oplysnin-

ger

14. Implementering af forordning om den europæiske grænse- og kystvagt. S. 7

KOM dokument foreligger ikke

= Udveksling af oplysninger

Side

1/10

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 21: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 2. og 3. december 2019, fra udlændinge- og integrationsministeren

12. Implementering af den strategiske dagsorden 2019-2024 på området for retlige og in-

dre anliggender

Fremtiden for EU’s migrations-

og asylpolitik

KOM dokument foreligger ikke

= Politisk drøftelse

Nyt notat.

1. Resumé

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 2.-3. december 2019 ventes en drøftelse af den

nærmere implementering af EU’s

migrations- og asylpolitik, som den fremgår af den strategi-

ske dagsorden for 2019-2024. Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet. Sa-

gen giver ikke anledning til at redegøre for lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekven-

ser.

2. Baggrund

Det Europæiske Råd vedtog i juni 2019 den strategiske dagsorden for EU for de kommende

fem år. Formålet med den strategiske dagsorden er at sætte den overordnede politiske retning

for EU’s udvikling og arbejde i

den kommende strategiske cyklus for perioden 2019-2024, her-

under de overordnede forventninger til den kommende nye Kommission og dennes arbejdspro-

gram. På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 2.-3. december 2019 er implementerin-

gen af den strategiske dagsorden på området for retlige og indre anliggender på dagsordenen,

herunder fremtiden for EU’s migrations-

og asylpolitik. Der forventes en drøftelse af den nær-

mere implementering af migrations- og asylpolitikken, som den fremgår af den strategiske

dagsorden.

3. Formål og indhold

Formålet med punktet

ventes at være en drøftelse af fremtiden for EU’s asyl-

og migrationspo-

litik som led i implementeringen af den strategiske dagsorden for 2019-2024. Der forventes at

være særligt fokus på behovet for en reform af EU's asylregler, herunder Dublin-forordningen,

og samarbejdet med oprindelses- og transitlande for at hindre illegal migration og for at sikre

effektive tilbagesendelser

Drøftelsen vil ske på et bagtæppe af manglende fremdrift i forhandlingerne om det fælles euro-

pæiske asylsystem (CEAS-pakken), midlertidige løsninger for omfordeling af personer, der

reddes til søs, samt relativt høje indrejsetal på den østlige rute.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

Side

2/10

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 21: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 2. og 3. december 2019, fra udlændinge- og integrationsministeren

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfunds- eller erhvervsøkono-

miske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde

den 13. november 2019.

Dansk Flygtningehjælp er i forbindelse med høringen i Specialudvalget for asyl- og indvan-

dringssamarbejde fremkommet med bemærkninger. Dansk Flygtningehjælp bemærker, at man

støtter regeringens position om, at det fælleseuropæiske asylsystem skal fremtidssikres, men at

man er bekymret over det forøgede fokus på at straffe flygtninge og migranter med henblik på

at kontrollere deres bevægelsesfrihed. Dansk Flygtningehjælp finder endvidere, at der er akut

behov for en europæisk solidaritetsordning, der kan sikre, at alle, der søger asyl i EU’s med-

lemsstater, får adgang til medlemsstaternes territorium og til en fair og effektiv asylprocedure.

På længere sigt finder organisationen, at der bør indføres en permanent omfordelingsmeka-

nisme med henblik på en mere retfærdig ansvarsfordeling mellem EU's medlemsstater. Indtil

en sådan permanent mekanisme er indført, opfordrer Dansk Flygtningehjælp til, at Danmark

deltager i en midlertidig omfordelingsmekanisme omfattende personer, der er reddet til søs. For

så vidt angår udsendelsesområdet, bemærker Dansk Flygtningehjælp, at alle udsendelser skal

være værdige og så vidt muligt frivillige.

9. Forhandlingssituationen

Der

er fortsat uenighed blandt EU’s medlemslande, særligt i forhold til en reform af Dublin-

forordningen.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder det væsentligt, at der er den nødvendige fremdrift i implementeringen af den

strategiske dagsorden i forhold til

EU’s migrations-

og asylpolitik. Regeringen finder det i den

forbindelse vigtigt, at der er effektiv kontrol med EU's ydre grænser, da det bl.a. er en forud-

sætning for et velfungerende Schengen-område. Endvidere finder regeringen, at der bør være

fokus på implementeringen af allerede vedtagne retsakter samt at udvikle et retfærdigt og hu-

mant europæisk asylsystem.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side

3/10

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 21: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 2. og 3. december 2019, fra udlændinge- og integrationsministeren

13. Implementering af interoperabilitet

KOM dokument foreligger ikke

= Udveksling af synspunkter

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

1. Resumé

Den 20. maj 2019 blev to forordninger vedrørende interoperabilitet vedtaget. Forordningerne

har til formål at gøre en række eksisterende og kommende it-systemer på området for sikkerhed,

grænser og migration interoperable, dvs. muliggøre udveksling af data og deling af informati-

oner og give eksisterende autoriserede brugere adgang til hurtig og systematisk information

vedrørende personer, der indrejser eller opholder sig i Schengen-området under hensyn til

gældende, individuelle rettigheder og databeskyttelsesgarantier. Forordningerne ændrer ikke

ved it-systemernes formål eller brugernes adgang til data. Der forventes på rådsmødet (retlige

og indre anliggender) den 2. og 3. december 2019 en drøftelse af implementeringen af de to

forordninger både på EU-plan og nationalt. Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærheds-

princippet. Sagen giver ikke anledning til at redegøre for lovgivningsmæssige og statsfinan-

sielle konsekvenser.

2. Baggrund

Der blev den 20. maj 2019 vedtaget to forordninger om interoperabilitet. Det drejer sig dels om

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/817 af 20. maj 2019 om fastsættelse af

en ramme for interoperabilitet mellem EU-informationssystemer vedrørende grænser og visum

samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/818 af 20. maj 2019 om fastsættelse

af en ramme for interoperabilitet mellem EU-informationssystemer vedrørende politisamar-

bejde og retligt samarbejde og asyl.

De to forordninger om interoperabilitet har samlet til formål at skabe interoperabilitet mellem

eksisterende og kommende EU-informationssystemer på området for sikkerhed, grænser og

migration, der opereres centralt på EU-niveau, således at der kan udveksles data og deles infor-

mationer samt gives autoriserede brugere adgang til hurtig og systematisk information vedrø-

rende personer, der indrejser eller opholder sig i Schengen-området. Interoperabiliteten skabes

under hensyntagen til gældende, individuelle rettigheder og databeskyttelsesgarantier. Forord-

ningerne ændrer ikke ved it-systemernes formål eller autoriserede brugeres adgang til data.

Retsakterne udgør en videreudvikling af Schengenreglerne, og Danmark har truffet afgørelse

om, at Danmark vil gennemføre retsakterne i dansk ret, jf. artikel 4 i protokol nr. 22 om Dan-

marks stilling.

Side

4/10

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 21: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 2. og 3. december 2019, fra udlændinge- og integrationsministeren

Kommissionen har om baggrunden for de to forordninger om interoperabilitet blandt andet an-

ført, at EU i de seneste år har oplevet en stigning af irregulære passager af EU’s ydre grænser,

ligesom der er en øget trussel mod den interne sikkerhed i EU. På den baggrund er der skabt

øget fokus på nødvendigheden af

at forbinde og styrke EU’s eksisterende og kommende infor-

mationssystemer for grænseforvaltning, migration og sikkerhed. Interoperabilitet mellem sy-

stemerne og dermed udveksling af data og deling af information mellem systemerne kan bi-

drage til bl.a. at fjerne

”blind spots”, hvorved personer, som muligvis er involveret i terrorhand-

linger, kan blive registreret under forskellige aliasser i forskellige systemer, som ikke kommu-

nikerer med hinanden.

Forordningerne har fokus på fire specifikke mål:

1. At brugere, herunder grænsepersonale og andre udlændingemyndigheder, får hurtig,

problemfri, systematisk og kontrolleret adgang til den information, som de har brug for

med henblik på at varetage deres arbejde.

2. At der etableres en teknisk løsning, der gør det muligt at påvise, at flere identiteter er

knyttet til det samme sæt biometriske data med henblik på at afsløre brugen af flere

identiteter og at bekæmpe identitetssvig.

3. At lette identitetskontrol af tredjelandsstatsborgere, som opholder sig på medlemssta-

ternes område.

4. At lette og effektivisere retshåndhævende myndigheders adgang til EU-informationssy-

stemer, som ikke vedrører retshåndhævelse, hvis det er nødvendigt med henblik på fo-

rebyggelse, efterforskning samt retsforfølgning af terrorisme og anden alvorlig krimi-

nalitet.

Med forordningerne skabes interoperabilitet mellem de tre eksisterende EU-informationssyste-

mer: a) SIS, der omfatter et bredt spektrum af indberetninger om personer (bl.a. nægtelse af

indrejse eller afslag på ansøgning om opholdstilladelse for personer, for hvem der er udstedt en

europæisk arrestordre samt forsvundne personer), b) Eurodac, der indeholder fingeraftryksop-

lysninger af asylansøgere og tredjelandsstatsborgere, der har krydset de ydre grænser illegalt,

eller som opholder sig illegalt på medlemsstaternes område, og c) VIS, der indeholder oplys-

ninger om visum udstedt med henblik på kortvarigt ophold.

Derudover vil der blive sikret interoperabilitet mellem tre kommende EU-informationssystemer

a) Ind- og udrejsesystemet (EES), der erstatter den nuværende manuelle passtemplingsproce-

dure og i stedet indfører en elektronisk registrering af en række oplysninger om tredjelands-

statsborgere, der ind- og udrejser af Schengen-området, b) Europæisk Rejsetilladelse- og Rej-

seinformationssytem (ETIAS), der skal anvendes til at indsamle og verificere information om

og eventuelt udstede rejsetilladelse til tredjelandsstatsborgere fra visumfri lande forud for ind-

rejse til Schengen-området, og c) Det Europæiske Informationssystem vedrørende strafferegi-

stre

–

tredjelandsstatsborgere (ECRIS-TCN), der skal give medlemsstaternes myndigheder mu-

lighed for at identificere, om tredjelandsstatsborgere er straffede i andre medlemsstater.

Side

5/10

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 21: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 2. og 3. december 2019, fra udlændinge- og integrationsministeren

3. Formål og indhold

Formålet med punktet ventes at være en drøftelse af status på implementeringen af de to for-

ordninger om interoperabilitet.

Der er i Danmark etableret et tværministerielt program for en samlet implementering af alle

aspekter, herunder juridiske, tekniske, økonomiske og organisatoriske aspekter, af en række

vedtagne og kommende EU-retsakter, der omfatter it-systemer på området for grænser, sikker-

hed og migration. Programmet omfatter de to retsakter vedrørende interoperabilitet såvel som

EES, ETIAS, SIS og VIS.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Drøftelsen af implementeringen af de to vedtagne forordninger om interoperabilitet vil ikke i

sig selv have lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfunds- eller erhvervsøkonomiske kon-

sekvenser.

8. Høring

Implementering af de to interoperabilitetsforordninger har forud for rådsmødet (retlige og in-

dre anliggender) den 17.-18. oktober 2019 været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvan-

dringssamarbejde den 19. september 2019.

Forslagene til de to forordninger om interoperabi-

litet blev forud for vedtagelsen forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde

den 21. februar 2018.

9. Forhandlingssituationen

Der er generelt opbakning blandt medlemsstaterne til et stærkt fokus på korrekt og rettidig

implementering af de to forordninger om interoperabilitet.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder det væsentligt, at der sker en korrekt og rettidig implementering af de to

forordninger om interoperabilitet på såvel EU-plan som i samtlige medlemsstater, da det er af

betydning for bl.a. effektiv kontrol med EU's ydre grænser og migration.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Side

6/10

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 21: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 2. og 3. december 2019, fra udlændinge- og integrationsministeren

Sagen om implementering af de to forordninger om interoperabilitet har tidligere været fore-

lagt Folketingets Europaudvalg. Folketingets Europaudvalg modtog den 26. september 2019

samlenotat om bl.a. forslagene til de to forordninger om interoperabilitet.

Et grund- og nær-

hedsnotat om de to forordninger blev endvidere oversendt til Folketingets Europaudvalg den 9.

april 2018.

Side

7/10

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 21: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 2. og 3. december 2019, fra udlændinge- og integrationsministeren

14. Implementering af forordning om den europæiske grænse- og kystvagt

a) Den flerårige strategiske politik for integreret europæisk grænseforvaltning

b) Status for implementeringen

KOM dokument foreligger ikke

= Politisk drøftelse

Nyt notat.

1. Resumé

Den 8. november 2019 blev den reviderede forordning om den europæiske grænse- og kystvagt

vedtaget. Forordningen har til formål at gøre EU i stand til at forvalte sine ydre grænser mere

effektivt, forbedre muligheden for tilbagesendelser og sikre et højt sikkerhedsniveau i EU. Dette

opnås ved at udstyre den europæiske grænse- og kystvagt med operativ kapacitet og nødvendige

beføjelser til effektivt at kunne støtte medlemsstaterne. Der forventes på rådsmødet (retlige og

indre anliggender) den 2.-3. december 2019 en drøftelse af implementeringen af forordningen

både på EU-plan og nationalt. Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for lovgivningsmæssige og statsfinansielle konse-

kvenser.

2. Baggrund

Den 8. november 2019 blev den reviderede forordning om den europæiske grænse- og kystvagt

vedtaget. Formålet med den reviderede forordning er, at EU skal kunne forvalte sine ydre græn-

ser mere effektivt, forbedre muligheden for tilbagesendelser og sikre et højt sikkerhedsniveau i

EU. Forordningen gør det således muligt at udstyre den europæiske grænse- og kystvagt med

operativ kapacitet og nødvendige beføjelser til effektivt at kunne støtte medlemsstaterne. Rets-

akten udgør en videreudvikling af Schengenreglerne, og Danmark påtænker inden seks måne-

der efter forordningens vedtagelse at træffe afgørelse om, at Danmark vil gennemføre retsakten

i dansk ret, jf. artikel 4 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling.

Kommissionen har om formålet med den reviderede forordning bl.a. anført, at forordningen

skal

sikre en integreret europæisk grænseforvaltning af EU’s ydre grænser med henblik på ef-

fektivt at styre migration og sikre et højt sikkerhedsniveau internt i EU samtidig med, at den

frie bevægelighed for personer opretholdes. I et område uden indre grænser påvirker irregulær

migration via en medlemsstats ydre grænser alle de andre medlemsstater. Det er kun muligt at

opretholde et område uden grænser, hvis de ydre grænser beskyttes effektivt.

Den ændrede forordning fastsætter et nyt mandat for Frontex. Den største ændring ligger i, at

Frontex skal have et stående korps af operationelt personale, der kan have en størrelse på op til

Side

8/10

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 21: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 2. og 3. december 2019, fra udlændinge- og integrationsministeren

10.000 mand (i 2027). Derudover fastsætter forordningen et stærkere mandat til Frontex ved-

rørende tilbagesendelser, som bl.a. medfører, at Frontex kan yde øget støtte til medlemsstater

ved tilbagesendelse af personer, som ikke har ret til at opholde sig i EU. Agenturets støtte om-

fatter udarbejdelse af indstilling til afgørelser om tilbagesendelse, identifikation af migranter

uden lovligt ophold, erhvervelse af rejsedokumenter og bistand ved udvikling af nationale sy-

stemer til styring af tilbagesendelser. Endvidere kan agenturet organisere og koordinere aktivi-

teter, som gør det muligt at udveksle informationer og samle erfaringer på området for tilbages-

endelse mellem medlemsstaterne. Det bemærkes, at medlemsstaterne fortsat har kompetencen

til at træffe den endelige afgørelse om tilbagesendelse og fortsat er ansvarlige for udsendelse,

herunder frivillige udsendelser og reintegration. Herudover har Frontex fået øget sine mulighe-

der for at bidrage til kapacitetsopbygning af tredjelandes grænse- og udsendelsesforvaltninger.

Det bemærkes, at det fortsat er den europæiske grænse- og kystvagt, der består af agenturet og

medlemsstaternes grænseforvaltninger i fællesskab, der skal gennemføre den integrerede euro-

pæiske grænseforvaltning. Endvidere er det fortsat medlemsstaterne, der som udgangspunkt har

hovedansvaret for forvaltningen af deres ydre grænser.

Derudover tilsigter forordningen at strukturere den politiske styring af den europæiske integre-

rede grænseforvaltning ved at fastlægge en politikcyklus bestående af en flerårig strategisk po-

litik for europæisk integreret grænseforvaltning på EU-plan, en teknisk og operationel strategi

for europæisk integreret grænseforvaltning forankret hos Frontex samt medlemsstaternes nati-

onale strategier for integreret grænseforvaltning. Denne struktur udvikles med henblik på at

forbedre operationer ved grænserne og fastlægge, hvordan der skal reageres på forhøjede behov

for overvågningsaktiviteter i visse grænseafsnit (indvirkningsniveauer), og navnlig hvordan

agenturet vil benytte korpset til støtte for medlemslande. Det er hensigten, at dette skal styrke

den europæiske grænse- og kystvagts kapacitet gennem bl.a. koordinering af uddannelse og

erhvervelse af udstyr på kort og lang sigt.

3. Formål og indhold

Formålet med punktet ventes at være en drøftelse af status på implementeringen af den revide-

rede Frontex-forordning.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Side

9/10

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 21: Samlenotat for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 2. og 3. december 2019, fra udlændinge- og integrationsministeren

Drøftelsen af implementeringen af Frontex-forordningen vil ikke i sig selv have lovgivnings-

mæssige, statsfinansielle, samfunds- eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde

den 13. november 2019.

9. Forhandlingssituationen

Forordningen blev vedtaget med et bredt flertal. Spanien og Italien stemte dog imod forordnin-

gen, med henvisning til at antallet af grænsevagter er for højt sat, henholdsvis at størrelsen af

det stående korps er uproportional, og at midlerne ville være bedre brugt andre steder, herunder

i forbindelse med samarbejdet med tredjelande.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder det væsentligt, at der sker en korrekt og rettidig implementering af den revi-

derede forordning om den europæiske grænse- og kystvagt på såvel EU-plan som i samtlige

medlemsstater, da det bl.a. har betydning for styrkelsen af EU's ydre grænser.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen om implementeringen af Frontex-forordningen har ikke tidligere været forelagt Folke-

tingets Europaudvalg. Forslaget til ændring af Frontex-forordningen blev forud for vedtagelsen

forelagt Folketingets Europaudvalg den 5. oktober 2018 forud for rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 11.-12. oktober 2018 og 30. november 2018 forud for rådsmødet (retlige og

indre anliggender) den 6.-7. december 2018, den 8. februar 2019 samt den 22. februar 2019

forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7-8. marts 2019. Et grund- og nærheds-

notat om forordningen blev endvidere oversendt til Folketingets Europaudvalg den 11. decem-

ber 2018.

Side

10/10