Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
21. november 2019
Ved satspuljeaftalen for 2015 blev der indgået aftale om en styrket indsats til fo-
rebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Der blev samlet set afsat 61 mio. kr.
til 19 konkrete initiativer på Justitsministeriets og Udlændinge- og Inte-
grationsministeriets områder, der er gennemført i perioden 2015-2018.
Ved satspuljeaftalen for 2017 blev der afsat 91 mio. kr. til indsatsen i perioden
2017-2020 på Børne- og Undervisningsministeriets og Udlændinge- og Integrati-
onsministeriets områder. Der blev blandt andet afsat midler til etablering af Nati-
onalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme (NCFE) under Udlændinge- og Inte-
grationsministeriet.
Der er nu gennemført en evaluering af otte af de initiativer, der blev igangsat un-
der satspuljeaftalen for 2015, og to af de initiativer, der blev sat i gang under sats-
puljeaftalen for 2017. Evalueringen er gennemført af Oxford Research A/S.
Jeg vedlægger et bilag, som kort beskriver den danske model for forebyggelse af
ekstremisme og den gennemførte evaluering. Der er også indsat link til de bag-
vedliggende evalueringsrapporter.
Evalueringen viser overordnet, at de evaluerede initiativer er blevet implemente-
ret som forventet. Desuden har de kommuner, fagpersoner og andre aktører, som
har deltaget i de evaluerede aktiviteter, generelt været tilfredse og tilkendegiver,
at de har fået ny viden og kompetencer til brug for arbejdet med forebyggelse af
ekstremisme.
De konkrete produkter i form af fx undervisningsmaterialer, metoder og håndbø-
ger, der er udviklet som led i gennemførelse af de enkelte initiativer, vil indgå i det
forebyggende arbejde i kommunerne og politikredsene i de kommende år.
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Analysekontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2015 - 619
1042504
Side
1/2