Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
UUI Alm.del Bilag 162
Offentligt
Forslag
Til
Lov om ændring af udlændingeloven
(Styrket kontrol af udenlandsk arbejdskraft m.v.)
§1
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1022 af 2. oktober 2019, som senest ændret ved [..], foretages
følgende ændringer:
1.
I
§ 9 a, stk. 2, nr. 3,
udgår ”som udbetales til en dansk bankkonto,”.
2.
I
§ 9 a, stk. 8,
indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»1. pkt. finder tilsvarende anvendelse i sager, hvor der efter § 9 m, stk. 2, stilles krav om arbejdstilladelse.«
3.
I
§ 9 a
indsættes efter stk. 24 som nye stykker:
»Stk.
25.
Udbetaling af løn til en udlænding, der gives opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1-4, 7, 9 eller 12-14,
skal ske til en dansk bankkonto, jf. dog 2. pkt. Udlændingen skal inden for 90 dage fra indrejsetidspunktet,
hvis udlændingen er indrejst i Danmark efter, at udlændingen er meddelt opholdstilladelse, eller i andre
tilfælde inden for 90 dage fra tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse, oprette en dansk bankkonto,
hvortil udlændingens løn skal udbetales. 2. pkt. finder ikke anvendelse for udlændinge, der på
ansøgningstidspunktet allerede har opholdstilladelse af mindst 3 måneders varighed.
Stk. 26.
Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at opholdstilladelse efter
stk. 2, nr. 1-9 og 12-14, ikke kan gives, hvis der er en vis formodning for, at de faktiske ansættelsesforhold
ikke stemmer overens med det, der fremgår af ansøgningen, og at de faktiske ansættelsesforhold ikke vil
opfylde betingelserne for en opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1-9 og 12-14, eller at det afgørende formål med
aftalen eller tilbuddet om ansættelse er at skaffe udlændingen et ophold, som udlændingen ellers ikke ville
kunne opnå.«
Stk. 25-27 bliver herefter stk. 27-29.
4.
I
§ 9 h, stk. 4, 1. pkt.,
indsættes efter »behandling«: »og kontrol«.
5.
I
§ 9 h, stk. 7,
ændres »§ 9 m, stk. 2 og 3« til: »§ 9 m, stk. 3 og 4«.
6.
I
§ 9 k
indsættes som
stk. 5:
»Stk.
5.
Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at opholdstilladelse efter
stk. 1, 1. pkt., ikke kan gives, hvis der er en vis formodning for, at udlændingen ikke har påbegyndt eller
afsluttet en relevant uddannelse i hjemlandet eller i et andet land, hvor udlændingen har opholdt sig lovligt,
eller hvis der er en vis formodning for, at de faktiske vilkår for praktikforløbet ikke stemmer overens med
det, der fremgår af ansøgningen, og at de faktiske vilkår for praktikforløbet ikke vil opfylde betingelserne for
en opholdstilladelse efter stk. 1, 1. pkt., eller at det afgørende formål med praktikforløbet er at skaffe
udlændingen et ophold, som udlændingen ellers ikke ville kunne opnå.«
7.
I
§ 9 m
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk.
2.
Opholdstilladelse efter stk. 1 [til en udlænding med familiemæssig tilknytning til en udlænding med
opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-3, 5-9, 12, 13 eller 14, litra a, c eller d,] skal betinges af, at
udlændingen ikke uden arbejdstilladelse arbejder eller har arbejdet for samme arbejdsgiver som udlændingen
med opholdstilladelse efter § 9 a.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
1
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 162: Lovudkast - Ekstern høring over forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Styrket kontrol af udenlandsk arbejdskraft m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
8.
I
§ 9 m, stk. 3, 1. pkt.,
der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres »stk. 2, 1. pkt.« til: »stk. 3, 1. pkt.«, og i
stk. 3, 2.
pkt.,
der bliver stk. 4, 2. pkt., ændres »Stk. 2, 2. pkt.« til: »Stk. 3, 2. pkt.«.
9.
I
§ 14, stk. 1, nr. 7,
ændres »og §§ 9 m og 9 n« til: »§ 9 m, jf. dog § 9 m, stk. 2, og § 9 n,«.
10.
I
§ 19, stk. 1,
indsættes som
nr. 17:
»17) Når opholdstilladelsen er betinget af, at udlændingen [med opholdstilladelse efter § 9 m] ikke uden
arbejdstilladelse arbejder eller har arbejdet for samme arbejdsgiver som udlændingen med opholdstilladelse
efter § 9 a, jf. § 9 m, stk. 2, og udlændingen [med opholdstilladelse efter § 9 m] uden arbejdstilladelse
arbejder eller har arbejdet for samme arbejdsgiver som udlændingen med opholdstil ladelse efter § 9 a.«
11.
I
§ 33 a, stk. 1,
ændres »§ 9 m, stk. 2« til: »§ 9 m, stk. 3«.
12.
I
§ 33 b, stk. 1, nr. 4,
ændres »§ 9 m, stk. 3« til: »§ 9 m, stk. 4«.
13.
I
§ 44 a, stk. 11, 1. pkt.,
ændres »eller efter pålæg« til: »efter pålæg«, og efter »kildeskattelovens § 86
A,« indsættes: »eller efter pålæg fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, jf. § 9 l, stk. 4, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.,«, og i
2. pkt.
indsættes efter »Told- og skatteforvaltningen«: », Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering«.
14.
I
§ 44 a
indsættes efter stk. 11 som nye stykker:
»Stk.
12.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan pålægge en arbejdsgiver at foretage
daglig digital registrering af oplysninger (logbog) om de personer, der er beskæftiget hos den pågældende
arbejdsgiver. Registreringen skal ske senest ved arbejdsdagens påbegyndelse.
Stk. 13.
Et pålæg om at føre logbog skal iværksættes senest 3 hele hverdage efter, at arbejdsgiveren har
modtaget et skriftligt pålæg.
Stk. 14.
Et pålæg om at føre logbog gives for en periode på 12 måneder ad gangen.
Stk. 15.
Registrering af oplysningerne skal ske i indkomstregisteret, jf. § 3 i lov om et indkomstregister.
Følgende oplysninger skal registreres for hver enkelt beskæftiget:
1) Dato.
2) Navn og cpr-nummer.
3) Det beløb, der udbetales til eller godskrives den beskæftigede.
4) Start- og forventet sluttidspunkt for beskæftigelsen den pågældende dag.
Stk. 16.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan uden samtykke indhente oplysninger fra
SafeSeaNet om danske lastskibe i international trafik og om besætningsmedlemmer på danske lastskibe i
international trafik, hvis oplysningerne er nødvendige for at kontrollere, at en udlænding ikke arbejder eller
opholder sig her i landet uden fornøden tilladelse eller arbejder i strid med de for en arbejdstilladelse fastsatte
betingelser.
Stk. 17.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver
tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til virksomheder, der har en udlænding ansat med en
opholds- eller arbejdstilladelse udstedt af styrelsen, med henblik på at kontrollere de oplysninger om
udlændingens løn- og arbejdsforhold, som er nødvendige til bedømmelse af, om betingelserne for opholds-
og arbejdstilladelsen overholdes. Adgangen til kontrol efter 1. pkt. omfatter en virksomheds lokaler m.v.
samt arbejdssteder uden for virksomhedens lokaler. Kontrol efter 1. pkt. kan dog ikke gennemføres på en
ejendom, der tjener til tredjemands privatbolig eller fritidsbolig.
Stk. 18.
Politiet yder om fornødent Styrelsen for International Rekruttering og Integration bistand til
gennemførelse af kontrollen efter stk. 17.«
Stk. 12-17 bliver herefter stk. 18-23.
15.
I
§ 44 a, stk. 14,
der bliver stk. 20, ændres »stk. 12 og 13« til: »stk. 18 og 19«.
16.
I
§ 44 a, stk. 16, 2. pkt.,
der bliver stk. 22, 2. pkt., ændres »stk. 17« til: »stk. 23«.
2
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 162: Lovudkast - Ekstern høring over forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Styrket kontrol af udenlandsk arbejdskraft m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
17.
I
§ 44 a, stk. 17, 1. pkt.,
der bliver stk. 23, 1. pkt., ændres »stk. 16« til: »stk. 22«.
18.
I
§ 60, stk. 1, 3. pkt.,
ændres »stk. 11, 1. pkt.,« til: »stk. 11, 1. pkt., og 12, 1. pkt.,«
§2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2021.
Stk. 2.
§ 1, nr. 1, og den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 25, jf. § 1, nr. 3, samt § 1, nr. 7 og 10, finder
ikke anvendelse for udlændinge, der inden den 1. januar 2021 har indgivet ansøgning om opholdstilladelse.
For disse udlændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 3.
Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for § 44 a, stk. 12-15, jf. §
1, nr. 14, og ændringen af § 60, stk. 1, 3. pkt., jf. § 1, nr. 18.
§3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft
for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
3
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 162: Lovudkast - Ekstern høring over forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Styrket kontrol af udenlandsk arbejdskraft m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
Indholdsfortegnelse
1. INDLEDNING OG BAGGRUND
................................................................................................................................. 5
2. LOVFORSLAGETS HOVEDINDHOLD
..................................................................................................................... 6
2.1. F
ORMODNINGSAFSLAG PÅ ERHVERVSOMRÅDET
.......................................................................................................... 6
2.1.1. G
ÆLDENDE RET
..................................................................................................................................................... 6
2.1.2. M
INISTERIETS OVERVEJELSER OG DEN FORESLÅEDE ORDNING
................................................................................. 7
2.2. F
ORMODNINGSAFSLAG PÅ PRAKTIKANTOMRÅDET
....................................................................................................... 9
2.2.1. G
ÆLDENDE RET
..................................................................................................................................................... 9
2.2.2. M
INISTERIETS OVERVEJELSER OG DEN FORESLÅEDE ORDNING
............................................................................... 11
2.3. K
RAV OM SÆRSKILT ARBEJDSTILLADELSE I VISSE SITUATIONER TIL MEDFØLGENDE FAMILIEMEDLEMMER TIL
UDENLANDSKE ARBEJDSTAGERE
..................................................................................................................................... 12
2.3.1. G
ÆLDENDE RET
................................................................................................................................................... 12
2.3.2. M
INISTERIETS OVERVEJELSER OG DEN FORESLÅEDE ORDNING
............................................................................... 13
2.4. F
ORSLAG OM
,
AT UDBETALING AF LØN SKAL SKE TIL EN DANSK BANKKONTO
.............................................................. 15
2.4.1. G
ÆLDENDE RET
................................................................................................................................................... 15
2.4.2. M
INISTERIETS OVERVEJELSER OG DEN FORESLÅEDE ORDNING
............................................................................... 17
2.5. F
ORSLAG OM
,
AT
S
TYRELSEN FOR
I
NTERNATIONAL
R
EKRUTTERING OG
I
NTEGRATION SKAL KUNNE FORETAGE
SELVSTÆNDIGE UDGÅENDE KONTROLAKTIONER
.............................................................................................................. 19
2.5.1. G
ÆLDENDE RET
................................................................................................................................................... 19
2.5.1.1. U
DGÅENDE UDLÆNDINGEKONTROL
(
KONTROL PÅ UDLÆNDINGEOMRÅDET
)
........................................................ 19
2.5.1.2. U
DLÆNDINGES OPLYSNINGSPLIGT MV
.
............................................................................................................... 19
2.5.1.3. T
VANGSINDGREB
(
RETSSIKKERHEDSLOVEN
)
....................................................................................................... 19
2.5.2. M
INISTERIETS OVERVEJELSER OG DEN FORESLÅEDE ORDNING
............................................................................... 21
2.6. H
JEMMEL TIL
,
AT
S
TYRELSEN FOR
I
NTERNATIONAL
R
EKRUTTERING OG
I
NTEGRATION KAN PÅLÆGGE VIRKSOMHEDER AT
FØRE LOGBOG
................................................................................................................................................................ 23
2.6.1. G
ÆLDENDE RET
................................................................................................................................................... 23
2.6.2. M
INISTERIETS OVERVEJELSER OG DEN FORESLÅEDE ORDNING
............................................................................... 24
2.6.3. D
ATABESKYTTELSESRETLIGE OVERVEJELSER
......................................................................................................... 26
2.7. S
TYRKET KONTROL VIA FASTE
”
KONTROLATTACHÉER
”
............................................................................................. 28
2.7.1. G
ÆLDENDE RET
................................................................................................................................................... 28
2.7.2. M
INISTERIETS OVERVEJELSER OG DEN FORESLÅEDE ORDNING
............................................................................... 29
2.8. A
DGANG FOR
S
TYRELSEN FOR
I
NTERNATIONAL
R
EKRUTTERING OG
I
NTEGRATION TIL I KONTROLØJEMED AT INDHENTE
OPLYSNINGER FRA
S
AFE
S
EA
N
ET
..................................................................................................................................... 31
2.8.1. G
ÆLDENDE RET
................................................................................................................................................... 31
2.8.1.1. U
DLÆNDINGELOVEN
......................................................................................................................................... 31
2.8.2. M
INISTERIETS OVERVEJELSER OG DEN FORESLÅEDE ORDNING
............................................................................... 31
2.8.2.1. F
ORHOLDET TIL DATABESKYTTELSESFORORDNINGEN
......................................................................................... 33
3. ØKONOMISKE KONSEKVENSER OG IMPLEMENTERINGSKONSEKVENSER FOR DET OFFENTLIGE
35
4. ØKONOMISKE OG ADMINISTRATIVE KONSEKVENSER FOR ERHVERVSLIVET M.V.
............................. 35
5. ADMINISTRATIVE KONSEKVENSER FOR BORGERNE
................................................................................... 35
6. MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER
...................................................................................................................... 35
7. FORHOLDET TIL EU-RETTEN
............................................................................................................................... 35
8. HØRTE MYNDIGHEDER OG ORGANISATIONER M.V.
..................................................................................... 35
9. SAMMENFATTENDE SKEMA
................................................................................................................................. 36
4
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 162: Lovudkast - Ekstern høring over forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Styrket kontrol af udenlandsk arbejdskraft m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
1. Indledning og baggrund
Danske virksomheder skal kunne klare sig i den internationale konkurrence, og det skal derfor være nemt og
ubureaukratisk for de danske virksomheder at rekruttere højtkvalificerede og dygtige udenlandske
medarbejdere. Samtidig er det vigtigt, at erhvervsordningerne er balanceret i forhold til at sikre ordentlige
vilkår for udenlandske arbejdstagere i Danmark.
Det er helt uacceptabelt, at nogle virksomheder og udlændinge omgår reglerne. Fusk og snyd underminerer
arbejdsmarkedets fælles spilleregler, og regeringen ønsker derfor med lovforslaget at gennemføre en række
kontrolinitiativer med henblik på at styrke Styrelsen for International Rekruttering og Integrations
kontrolmuligheder.
Lovforslaget indeholder på den baggrund forslag om indførelsen af et formodningsafslag på
erhvervsområdet. Regeringen ønsker således, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration
fremadrettet skal kunne meddele afslag på opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse hos en stedfæstet
arbejdsgiver, allerede hvis der er en vis formodning for, at det ansættelsestilbud, der danner grundlag for
ansøgningen om opholdstilladelse, ikke er reelt, eller at formålet er at skaffe ansøger et ophold, som
udlændingen ellers ikke ville kunne opnå.
Der henvises til afsnit 2.1.
Ligeledes indeholder lovforslaget forslag om indførelsen af et formodningsafslag på praktikantområdet med
henblik på at sikre, at praktikantordningen bruges med et reelt uddannelsesmæssigt sigte og ikke misbruges
til social dumping eller til at opnå en lempeligere adgang til det danske arbejdsmarked, end de gældende
erhvervsordninger giver mulighed for.
Der henvises til afsnit 2.2
Herudover indeholder lovforslaget forslag om, at medfølgende familiemedlemmer til udenlandske
arbejdstagere i visse situationer skal have arbejdstilladelse. Regeringen ønsker med forslaget, at dæmme op
for de eksempler, som Styrelsen for International Rekruttering og Integration i praksis har set, hvor
medfølgende ægtefæller til udenlandske arbejdstagere med en stedfæstet arbejdstilladelse er ansat samme
sted, men hvor den medfølgende ægtefælle får ingen eller en meget lav løn.
Der henvises til afsnit 2.3.
Ligeledes indeholder lovforslaget forslag om, at udbetaling af løn skal ske til en dansk bankkonto.
Regeringen ønsker med forslaget at sikre, at udenlandske arbejdstagere, der udfører arbejde i Danmark, får
deres løn udbetalt her i landet. Samtidig ønsker regeringen at sikre, at der i Styrelsen for International
Rekruttering og Integrations vurdering af, om en tilbudt løn er sædvanlig kun kan indgå oplysning om
aflønning, som reelt udgør kontantløn, dvs. løn som udtales i form af lønkroner.
Der henvises til afsnit 2.4.
Lovforslaget indeholder også forslag om, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal
kunne foretage selvstændige udgående kontrolaktioner. Regeringen ønsker hermed at forbedre Styrelsen for
International Rekruttering og Integrations muligheder for at kontrollere, om betingelserne for en meddelt
opholds- og arbejdstilladelse overholdes.
Der henvises til afsnit 2.5.
Lovforslaget indeholder endvidere forslag om, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal
kunne pålægge virksomheder at føre logbog. Med forslaget ønsker referingen at modvirke overtrædelser og
styrke Styrelsen for International Rekruttering og Integrations kontrolmuligheder ved, at styrelsen
–
på lige
5
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 162: Lovudkast - Ekstern høring over forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Styrket kontrol af udenlandsk arbejdskraft m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
fod med Skatteforvaltningen, STAR og kommunerne
–
får adgang til at pålægge virksomheder at føre
logbog.
Der henvises til afsnit 2.6.
Ligeledes indeholder lovforslaget forslag om at styrke Styrelsen for International Rekruttering og
Integrations kontrolindsats via faste ”kontrolattachéer”.
Forslaget skal styrke kontrollen allerede i
ansøgningsperioden, dvs. i tiden fra en ansøger har indgivet ansøgning om opholdstilladelse og frem til
styrelsen meddeler opholdstilladelse eller afslag på opholdstilladelse.
Der henvises til afsnit 2.7.
Endelig indeholder lovforslaget forslag om, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal
have adgang til i kontroløjemed at indhente oplysninger fra SafeSeaNet. Forslaget indebærer, at Styrelsen for
International Rekruttering og Integration fremadrettet skal kunne indhente de nødvendige oplysninger fra
SafeSeaNet med henblik på at kontrollere, at besætningsmedlemmer på danske lastskibe i international trafik
ikke arbejder eller opholder sig her i landet uden fornøden tilladelse eller arbejder i strid med de for en
arbejdstilladelse fastsatte betingelser.
Der henvises til afsnit 2.8.
2. Lovforslagets hovedindhold
2.1. Formodningsafslag på erhvervsområdet
2.1.1. Gældende ret
Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 1, kan der gives opholdstilladelse til en udlænding på grundlag af
beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed. Adgangen til at få opholdstilladelse med henblik på
beskæftigelse i et bestemt ansættelsesforhold er reguleret i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-9 og 12-14,
der indeholder en række erhvervsordninger. Det drejer sig om § 9 a, stk. 2, nr. 1 (positivlisten), § 9 a, stk. 2,
nr. 2 (positivlisten for faglærte), § 9 a, stk. 2, nr. 3 (beløbsordningen), § 9 a, stk. 2, nr. 4 (forskere), § 9 a, stk.
2, nr. 5 (gæsteforskere), § 9 a, stk. 2, nr. 6 (trainees), § 9 a, stk. 2, nr. 7 (særlige individuelle kvalifikationer),
§ 9 a, stk. 2, nr. 8 (ansatte på boreplatforme mv.), § 9 a, stk. 2, nr. 9 (fodermestre og driftsledere), § 9 a, stk.
2, nr. 12 (arbejdsmarkedstilknytning), § 9 a, stk. 2, nr. 13 (jobskifte inden for samme branche som dannede
grundlag for opholdstilladelse som følge af arbejdsmarkedstilknytning) og § 9 a, stk. 2, nr. 14 (fast track-
ordningen).
En udlænding, der får opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse efter de nævnte bestemmelser, får
samtidig en arbejdstilladelse stedfæstet (tilknyttet) til det pågældende arbejdsforhold, jf. § 26, stk. 1, i
bekendtgørelse nr. 1020 af 23. juni 2020 om udlændinges adgang her til landet
(udlændingebekendtgørelsen).
Styrelsen for International Rekruttering og Integration påser i forbindelse med behandling af ansøgning om
opholdstilladelse efter § 9 a, om betingelserne for meddelelse af opholdstilladelse er opfyldt.
Det er en grundlæggende forudsætning for at få opholds- og arbejdstilladelse med henblik på beskæftigelse,
at det job, som den udenlandske arbejdstager er tilbudt eller har indgået aftale om, har et faktisk og reelt
indhold, og at de ansættelsesvilkår, der fremgår af ansættelseskontrakten, afspejler de reelle
ansættelsesvilkår. Det er endvidere en grundlæggende forudsætning, at udlændingelovens erhvervsordninger
ikke anvendes til at skaffe udlændingen et ophold, som udlændingen ellers ikke ville kunne opnå.
6
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 162: Lovudkast - Ekstern høring over forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Styrket kontrol af udenlandsk arbejdskraft m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
Styrelsen for International Rekruttering og Integration foretager i forbindelse med behandlingen af en
ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse i et bestemt ansættelsesforhold en konkret og
individuel vurdering af samtlige forhold og oplysninger i sagen.
Der vil i praksis blive meddelt afslag på opholdstilladelse, hvis der på baggrund af sagens omstændigheder er
bestemte grunde til at antage, at ansættelseskontrakten alene er udarbejdet med det formål at kunne opfylde
betingelserne for meddelelse af opholdstilladelse, men at den ikke er et udtryk for de reelle ansættelsesvilkår,
og at de reelle ansættelsesvilkår i realiteten ikke vil opfylde betingelserne for en opholds- og
arbejdstilladelse. Tilsvarende vil der efter praksis blive givet afslag, hvis der er bestemte grunde til at antage,
at det afgørende formål med den tilbudte ansættelse er at opnå ophold i Danmark, som udlændingen ellers
ikke ville kunne opnå. Praksis bygger på Styrelsen for International Rekruttering og Integrations og
Udlændingenævnets afgørelser i konkrete sager.
Der foretages en konkret vurdering af samtlige forhold i sagen.
Ved vurderingen heraf lægges der blandt andet vægt på, om ansættelsestilbuddet synes at have et faktisk og
reelt indhold, og om ansøger synes kvalificeret til det pågældende job.
Desuden lægges der vægt på omstændighederne omkring ansøgerens hidtidige ophold i Danmark. Det kan
indgå i vurderingen, om ansøger har ansøgt om opholdstilladelse på andet grundlag men har fået afslag
herpå.
Endelig indgår oplysninger om virksomheden, herunder hvornår virksomheden er etableret, inden for hvilken
branche, hvad der er angivet som virksomhedens formål, og om virksomheden må antages at være i stand til
at aflønne ansøgeren som angivet i ansøgningen og samtidig have et tilstrækkeligt indtægtsgrundlag til at
opretholde virksomhedens fortsatte drift.
Det følger af udlændingelovens § 40 stk. 1, 1. pkt., at en udlænding skal meddele de oplysninger, som er
nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse kan gives, inddrages eller bortfalde, eller om udlændingen
opholder sig eller arbejder lovligt her i landet. Andre personer, som skønnes at kunne bidrage med
oplysninger til brug for sagens behandling, kan pålægges at meddele disse oplysninger, jf. herved § 40, stk.
1, 4. pkt.
Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelser om afslag på opholdstilladelse efter § 9 a,
stk. 2, kan påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1.
2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Udlændingelovens regler på erhvervsområdet har generelt til formål at sikre, at danske virksomheder kan
opnå adgang til velkvalificeret udenlandsk arbejdskraft, som der er behov for i den enkelte virksomhed, eller
som der generelt er mangel på. Det er med til at sikre velstand og velfærd i det danske samfund.
Det har imidlertid måttet konstateres, at der på visse dele af erhvervsområdet er en risiko for omgåelse af
reglerne, hvor udlændinge kommer her til landet uden at arbejde i overensstemmelse med det, der fremgår af
ansøgningen. Det gælder bl.a. på restaurationsområdet, hvor der i praksis bl.a. har været eksempler på
udlændinge, som ikke modtager den løn, som de er blevet lovet, men en ofte væsentligt lavere løn.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration har derfor gennem de seneste år inden for rammerne
af de gældende regler skærpet behandlingen af konkrete ansøgninger og styrket den løbende kontrol af
herværende udenlandske arbejdstagere på f.eks. restaurationsområdet, således at misbrug og forsøg på
omgåelse af reglerne så vidt muligt søges undgået eller afdækket.
Det er regeringens opfattelse, at Styrelsen for International Rekruttering og Integrations muligheder for at
imødegå forsøg på omgåelse af reglerne bør styrkes. Det er afgørende, at de udenlandske arbejdstagere, der
7
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 162: Lovudkast - Ekstern høring over forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Styrket kontrol af udenlandsk arbejdskraft m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
kommer her til landet, rent faktisk ansættes og arbejder i overensstemmelse med de betingelser, som gælder
for deres ophold her i landet. Det sikrer ordentlige forhold for den enkelte arbejdstager, og det sikrer ordnede
forhold på det danske arbejdsmarked.
Efter praksis gives der i dag afslag på ansøgning om opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse hos en
stedfæstet arbejdsgiver, hvis Styrelsen for International Rekruttering og Integration efter en konkret og
individuel vurdering finder, at der er bestemte grunde til at antage, at det ansættelsestilbud, der danner
grundlag for ansøgningen om opholdstilladelse, ikke er reelt, eller at formålet er at skaffe ansøger et ophold,
som udlændingen ellers ikke ville kunne opnå.
Regeringen ønsker, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration fremadrettet skal kunne
meddele afslag på opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse hos en stedfæstet arbejdsgiver, allerede
hvis der er en vis formodning for, at det ansættelsestilbud, der danner grundlag for ansøgningen om
opholdstilladelse, ikke er reelt, eller at formålet er at skaffe ansøger et ophold, som udlændingen ellers ikke
ville kunne opnå..
Det foreslås således, at der ikke længere stilles krav om, at der er bestemte grunde til at antage, at det
ansættelsestilbud, der danner grundlag for ansøgningen om opholdstilladelse, ikke er reelt, eller at formålet
er at skaffe ansøger et ophold, som udlændingen ellers ikke ville kunne opnå, men at det er tilstrækkeligt, at
der er en vis formodning herfor. Det foreslås i den forbindelse, at de forhold, som kan indgå i vurderingen
udvides, således at der bl.a. i højere grad kan lægges vægt på arbejdsgiverens hidtidige adfærd.
Forslaget foreslås udmøntet ved, at udlændinge- og integrationsministeren bemyndiges til at kunne fastsætte
nærmere regler om, at opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse hos en stedfæstet arbejdsgiver ikke
kan gives, hvis der er en vis formodning for, at de faktiske ansættelsesforhold ikke stemmer overens med det,
der fremgår af ansøgningen, og at de faktiske ansættelsesforhold ikke vil opfylde betingelserne for en
opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1-9 og 12-14, eller at det afgørende formål med aftalen eller tilbuddet om
ansættelse er at skaffe udlændingen et ophold, som udlændingen ellers ikke ville kunne opnå
Forslaget vil omfatte ansøgninger om opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse hos en stedfæstet
arbejdsgiver, dvs. ansøgninger om opholdstilladelse efter positivlisten (§ 9 a, stk. 2, nr. 1), positivlisten for
faglærte (§ 9 a, stk. 2, nr. 2), beløbsordningen (§ 9 a, stk. 2, nr. 3), forskere (§ 9 a, stk. 2, nr. 4), trainees (§ 9
a, stk. 2, nr. 6), særlige individuelle kvalifikationer (§ 9 a, stk. 2, nr. 7), ansatte på boreplatforme mv. (§ 9 a,
stk. 2, nr. 8), fodermestre og driftsledere (§ 9 a, stk. 2, nr. 9), arbejdsmarkedstilknytning (§ 9 a, stk. 2, nr. 12),
jobskifte inden for samme branche som dannede grundlag for opholdstilladelse som følge af
arbejdsmarkedstilknytning (§ 9 a, stk. 2, nr. 13) og fast track-ordningen (§ 9 a, stk. 2, nr. 14). Tilsvarende
omfatter forslaget ansøgninger om opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse som gæsteforsker (§ 9 a,
stk. 2, nr. 5) hos en stedfæstet vært.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil som hidtil skulle foretage en konkret og individuel
vurdering af samtlige forhold i sagen ved vurderingen af, om der er en vis formodning for, at det
ansættelsestilbud, der danner grundlag for ansøgningen om opholdstilladelse, ikke er reelt. Med hjemmel i
den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil der i udlændingebekendtgørelsen blive fastsat nærmere regler
om, hvilke forhold og oplysninger Styrelsen for International Rekruttering og Integration i den forbindelse
bl.a. vil kunne tillægge vægt.
Der er bl.a. hensigten at fastætte regler om, at der svarende til, hvad der gælder i dag, kan lægges vægt på
arbejdsgiverens forhold, herunder om det er sandsynligt, at virksomheden har økonomi til at aflønne i
overensstemmelse med det ansættelsestilbud, der danner grundlag for ansøgningen om opholdstilladelse. I
den forbindelse kan bl.a. indgå oplysning om virksomhedens økonomi, antal ansatte, branche, åbningstider,
regnskab, prisniveau, virksomhedens lokaleforhold mv. Styrelsen for International Rekruttering og
Integration vil endvidere som i dag kunne inddrage oplysninger fra bl.a. indkomstregisteret, jf. herved
udlændingelovens § 44 a, stk. 5. Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil herved kunne
undersøge f.eks. lønforhold for ansatte med stedfæstede opholdstilladelser i virksomheden eller medfølgende
8
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 162: Lovudkast - Ekstern høring over forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Styrket kontrol af udenlandsk arbejdskraft m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
familie, der er beskæftiget samme sted. Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil derudover
til brug for en afgørelse kunne indhente oplysninger fra f.eks. Skattestyrelsen om virksomhedens
økonomiske forhold, herunder personaleomkostninger mv. Styrelsen for International Rekruttering og
Integration vil endvidere kunne inddrage oplysninger om det generelle lønniveau i virksomheden eller for
den pågældende branche, samt om de konkret tilbudte løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige for stillingen
eller branchen. Vurderes lønnen at være usædvanlig høj eller usædvanlig lav er dette et moment, der kan
pege i retning af, at der kan være en formodning for, at ansættelsesforholdet ikke er reelt. Ligger lønnen
eksempelvis netop over beløbsgrænsen i beløbsordningen, men mere end 20 pct. over medianlønnen for den
pågældende stillingskategori, vil formodningen som udgangspunktet være, at ansættelsesforholdet ikke anses
for reelt, medmindre udlændingens individuelle kvalifikationer åbenbart kan begrunde lønniveauet.
Ligeledes vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration kunne inddrage oplysning om, hvorvidt
virksomheden, virksomhedens ejer eller andre ledende personer tidligere har været straffet i sager om
overtrædelse af udlændingelovens regler. Det kan f.eks. være, hvis virksomheden er straffet for at beskæftige
en udlænding uden fornøden arbejdstilladelse eller i strid med de for en arbejdstilladelse fastsatte betingelser,
jf. herved udlændingelovens § 59, stk. 5. Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil endvidere
kunne lægge vægt på, om styrelsen tidligere har givet formodningsafslag til virksomheden. Styrelsen for
International Rekruttering og Integration vil også kunne inddrage oplysninger om gentagne
virksomhedsoverdragelser eller ejerskifte i den konkrete virksomhed, eller for nyoprettede virksomheder, at
økonomi og strategi ikke virker overbevisende. Disse forhold indgår ikke i dag i styrelsens behandling af
ansøgninger om opholds- og arbejdstilladelse.
Det er herudover hensigten at fastsætte regler om, at der i Styrelsen for International Rekruttering og
Integrations vurdering, svarende til, hvad der gælder i dag, også kan indgå oplysninger som omhandler
udlændingens forhold, herunder om udlændingen forstår, hvad ansættelsestilbuddet indebærer. I den
forbindelse kan f.eks. indgå oplysning om, hvorvidt udlændingen har underskrevet ansættelsestilbuddet på et
sprog, som udlændingen forstår. I vurderingen kan også indgå oplysning om, hvorvidt udlændingen besidder
de forudsætninger, som må anses for nødvendige og sædvanlige for at kunne varetage den tilbudte
beskæftigelse. I den forbindelse kan f.eks. indgå oplysning om udlændingens uddannelsesmæssige- og
erhvervsmæssige baggrund. Det vil ligeledes kunne indgå i Styrelsen for International Rekruttering og
Integrations vurdering, om der er begrundet tvivl om rigtigheden af dokumentation fremlagt af udlændingen,
f.eks. uddannelsespapirer, eller om udlændingen i øvrigt fremstår utroværdig, f.eks. på baggrund af
forklaring om baggrunden for at søge opholdstilladelse i Danmark.
Det er endelig hensigten at fastsætte regler om, at der herudover kan indgå oplysning om, hvorvidt
virksomheden eller dele af virksomheden ejes af udlændingens familiemedlemmer, om udlændingen
tidligere har haft ansøgninger om opholdstilladelse i Danmark eller i det øvrige Schengenområde under
behandling, herunder f.eks. ansøgninger om asyl eller ansøgninger om familiesammenføring med herboende
personer, om udlændingen på grov vis har overtrådt eller tilsidesat betingelserne for tidligere
opholdstilladelser i Danmark eller har arbejdet i Danmark uden fornøden tilladelse eller i strid med de for en
arbejdstilladelse fastsatte betingelser.
Der er ikke tale om en udtømmende opremsning. Der vil i hver enkelt sag skulle foretages en konkret og
individuel vurdering af de samlede oplysninger i sagen.
Det bemærkes, at Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelser om afslag på
opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, kan påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1.
2.2. Formodningsafslag på praktikantområdet
2.2.1. Gældende ret
Det fremgår af udlændingelovens § 9 k, stk. 1, 1. pkt., at en udlænding i uddannelsesmæssigt øjemed efter
ansøgning kan få opholdstilladelse med henblik på at være praktikant her i landet.
9
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 162: Lovudkast - Ekstern høring over forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Styrket kontrol af udenlandsk arbejdskraft m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
Adgangen til at få opholdstilladelse som praktikant er reguleret i bekendtgørelse nr. 1406 af 13. december
2019 om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse til praktikanter og volontører
(praktikantbekendtgørelsen). Det følger af praktikantbekendtgørelsens § 1, stk. 1, at der kan gives
opholdstilladelse til en udlænding med henblik på et praktikantophold, hvis en række betingelser er opfyldt.
Efter praktikantbekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 1, skal udlændingen være mellem 18 og 35 år. Dette gælder
dog ikke, hvis der er tale om en lægepraktikant eller en praktikant inden for landbrugs-, jordbrugs-,
veterinær-, skovbrugs- eller gartneriområdet. For lægepraktikanter gælder således ingen øvre aldersgrænse,
jf. praktikantbekendtgørelsens § 2, stk. 2, og for praktikanter inden for landbrugs-, jordbrugs-, veterinær-,
skovbrugs- eller gartneriområdet gælder, at udlændingen skal være mellem 18 og 30 år, jf.
praktikantbekendtgørelsens § 3, nr. 1.
Herudover følger det af praktikantbekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 2, at praktikstedet i uddannelsesmæssig
henseende skal være egnet til at modtage en eller flere praktikanter.
Af § 1, stk. 1, nr. 3, følger, at praktikantopholdet skal supplere en uddannelse, som udlændingen har
påbegyndt eller afsluttet i hjemlandet eller i et andet land, hvor udlændingen har opholdt sig lovligt. Der kan
dog ikke meddeles opholdstilladelse til færdiguddannede arkitektpraktikanter, jf. praktikantbekendtgørelsens
§ 1, stk. 3, eller til færdiguddannede praktikanter inden for landbrugs-, jordbrugs-, veterinær-, skovbrugs-
eller gartneriområdet, jf. praktikantbekendtgørelsens § 3, nr. 2.
Endvidere følger det af praktikantbekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 4, at praktikopholdet skal have en faglig
og tidsmæssig sammenhæng med den uddannelse, som udlændingen har påbegyndt eller afsluttet i
hjemlandet eller i et andet land, hvor udlændingen har opholdt sig lovligt.
Endelig skal løn- og ansættelsesvilkår være sædvanlige efter de til enhver tid gældende overenskomster for
praktikanter, jf. praktikantbekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 5, 1. pkt. Er praktikantopholdet ulønnet, skal
udlændingen godtgøre at råde over egne midler svarende til SU-taksten for udeboende på
ansættelsestidspunktet, jf. herved § 1, stk. 1, nr. 5, 2. pkt. Særligt for praktikanter inden for landbrugs-,
jordbrugs-, veterinær-, skovbrugs- eller gartneriområdet gælder dog et krav om, at praktikanten får løn under
praktikopholdet, jf. praktikantbekendtgørelsens § 3, nr. 4.
En udlænding, der ønsker at opnå opholdstilladelse som praktikant inden for landbrugs-, jordbrugs-,
veterinær-, skovbrugs- eller gartneriområdet, skal endvidere kunne dokumentere sprogfærdigheder på
grundlag af en bestået sprogprøve i dansk, svensk, norsk, engelsk eller tysk, som ligger på A2-niveau eller
derover, jf. praktikantbekendtgørelsens § 3, nr. 3.
Herudover følger nogle yderligere krav til udlændinge, der ønsker at opnå opholdstilladelse som praktikant
inden for sundhedsområdet. Det følger således af praktikantbekendtgørelsens § 2, at en udlænding, som
opfylder betingelserne i bekendtgørelsens § 1, jf. ovenfor, og som skal være praktikant inden for
sundhedsområdet, kun kan meddeles opholdstilladelse, hvis 1) der er udarbejdet en uddannelsesplan for
udlændingen, 2) den ansvarlige sundhedsperson skriftligt erklærer over for Styrelsen for International
Rekruttering og Integration, at der er tale om en sundhedsfaglig forsvarlig ansættelse og 3) udlændingens
arbejde udføres under den ansvarlige sundhedspersons opsyn og ansvar.
En udlænding, der får opholdstilladelse som praktikant, får samtidig en arbejdstilladelse, der giver ret til
beskæftigelse i et bestemt ansættelsesforhold, jf. praktikantbekendtgørelsens § 5, stk. 2, jf. § 5, stk. 1.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration påser i forbindelse med behandling af ansøgning om
opholdstilladelse efter § 9 k, stk. 1, 1. pkt., om betingelserne for meddelelse af opholdstilladelse er opfyldt.
Det følger af udlændingelovens § 40 stk. 1, 1. pkt., at en udlænding skal meddele de oplysninger, som er
nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse kan gives, inddrages eller bortfalde, eller om udlændingen
10
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 162: Lovudkast - Ekstern høring over forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Styrket kontrol af udenlandsk arbejdskraft m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
opholder sig eller arbejder lovligt her i landet. Andre personer, som skønnes at kunne bidrage med
oplysninger til brug for sagens behandling, kan pålægges at meddele disse oplysninger, jf. herved § 40, stk.
1, 4. pkt.
Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelser om afslag på opholdstilladelse efter § 9 k,
stk. 1, 1. pkt., kan påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1.
2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Udlændingelovens regler på praktikantområdet har generelt til formål at sikre et udbytterigt ophold for både
de udenlandske praktikanter og de danske praktiksteder. Regeringen lægger stor vægt på, at praktikanter
bliver ansat på ordentlige vilkår, og at praktikopholdet har et reelt uddannelsesmæssigt sigte. Det er desuden
afgørende for regeringen, at reglerne på praktikantområdet ikke misbruges til social dumping eller til at opnå
en lempeligere adgang til det danske arbejdsmarked, end de gældende erhvervsordninger giver mulighed for.
For i højere grad at sikre, at praktikantordningen bruges i overensstemmelse med det uddannelsesmæssige
sigte, som ordningen har, foreslås det, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal kunne
meddele afslag på opholdstilladelse til et praktikophold, hvis der er en vis formodning for, at udlændingen
ikke har påbegyndt eller afsluttet en relevant uddannelse i hjemlandet eller i et andet land, hvor udlændingen
har opholdt sig lovligt, eller hvis der er en vis formodning for, at de faktiske vilkår for praktikforløbet ikke
stemmer overens med det, der fremgår af ansøgningen, og at de faktiske vilkår for praktikforløbet ikke vil
opfylde betingelserne for at få en praktikantopholdstilladelse efter § 9 k, stk. 1, 1. pkt., eller at det afgørende
formål med praktikforløbet er at skaffe udlændingen et ophold, som udlændingen ellers ikke ville kunne
opnå. Det foreslås samtidig, at forslaget udmøntes ved, at udlændinge- og integrationsministeren bemyndiges
til at kunne fastsætte nærmere regler om, hvilke oplysninger, der i den forbindelse bl.a. kan indgå i Styrelsen
for International Rekruttering og Integrations vurdering.
Regeringen ønsker med forslaget at styrke Styrelsen for International Rekruttering og Integrations
muligheder for at imødegå omgåelse af reglerne, således at adgangen til opholdstilladelse som praktikant i
Danmark ikke misbruges til social dumping. Herudover har Styrelsen for International Rekruttering og
Integration i praksis set tegn på, at nogle udlændinge ikke har de uddannelsesmæssige kvalifikationer, som
de oplyser, når der søges opholdstilladelse. Den form for snyd ønsker regeringen også at imødegå med
forslaget.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil i hver enkelt sag skulle foretages en konkret og
individuel vurdering af de samlede oplysninger i sagen. Med hjemmel i den foreslåede
bemyndigelsesbestemmelse vil der i praktikantbekendtgørelsen blive fastsat nærmere regler om, hvilke
forhold og oplysninger Styrelsen for International Rekruttering og Integration i den forbindelse bl.a. vil
kunne tillægge vægt.
Det er bl.a. hensigten at fastsætte regler om, at der i Styrelsen for International Rekruttering og Integrations
vurdering kan indgå oplysninger, som omhandler udlændingens forhold, herunder om udlændingen forstår,
hvad praktikaftalen indebærer. I den forbindelse kan f.eks. indgå oplysning om, hvorvidt udlændingen har
underskrevet praktikaftalen på et sprog, som udlændingen forstår. I vurderingen kan også indgå oplysning
om, hvorvidt udlændingen besidder de forudsætninger, som må anses for nødvendige og sædvanlige for at
kunne varetage den tilbudte praktik. I den forbindelse kan f.eks. indgå oplysning om udlændingens
uddannelsesmæssige- og erhvervsmæssige baggrund. Endvidere vil Styrelsen for International Rekruttering
og Integration bl.a. kunne lægge vægt på om der er begrundet tvivl om rigtigheden af dokumentation
fremlagt af udlændingen, f.eks. uddannelsespapirer eller dokumentation for sprogkundskaber i sager, hvor
dette skal dokumenteres, eller om udlændingen i øvrigt fremstår utroværdig, f.eks. på baggrund af forklaring
om baggrunden for at søge opholdstilladelse i Danmark.
Det er ligeledes hensigten at fastsætte regler om, at der i Styrelsen for International Rekruttering og
Integrations vurdering kan indgå oplysning om, hvilke arbejdsopgaver udlændingen skal udføre, og hvilke
11
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 162: Lovudkast - Ekstern høring over forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Styrket kontrol af udenlandsk arbejdskraft m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
færdigheder udlændingen skal erhverve under praktikopholdet. Det kan således tale for, at der er en vis
formodning for, at formålet med udlændingens ansøgning om opholdstilladelse ikke er at være praktikant
men at arbejde i Danmark, hvis Styrelsen for International Rekruttering og Integration på baggrund af
oplysninger om arbejdsopgaver samt virksomhedens størrelse og karakter vurderer, at der ikke er noget reelt
læringsformål med opholdet, f.eks. fordi udlændingen må formodes allerede at være i besiddelse af de
kompetencer, som udlændingen ifølge praktikaftalen skal opnå.
Herudover er det hensigten at fastsætte regler om, at der i Styrelsen for International Rekruttering og
Integrations vurdering kan indgå oplysninger om praktikstedet, herunder oplysninger om hvorvidt
praktikstedet, praktikstedets ejere eller andre ledende personer tidligere har været straffet i sager om
overtrædelse af udlændingelovens regler. Det kan f.eks. være, hvis praktikstedet er straffet for at beskæftige
en udlænding uden fornøden arbejdstilladelse eller i strid med de for en arbejdstilladelse fastsatte betingelser,
jf. herved udlændingelovens § 59, stk. 5. Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil endvidere
kunne lægge vægt på, om det faglige udvalg har rejst kritik af praktikstedets uddannelsesmæssige forhold,
ligesom styrelsen vil kunne lægge vægt på, om den tidligere har givet formodningsafslag til praktikstedet.
Det er endelig hensigten at fastsætte regler om, at der kan indgå oplysninger om, hvorvidt udlændingen
tidligere har haft ansøgninger om opholdstilladelse i Danmark eller i det øvrige Schengenområde under
behandling, herunder f.eks. ansøgninger om asyl eller ansøgninger om familiesammenføring med herboende
personer, om udlændingen på grov vis har overtrådt eller tilsidesat betingelserne for tidligere
opholdstilladelser i Danmark eller har arbejdet i Danmark uden fornøden tilladelse eller i strid med de for en
arbejdstilladelse fastsatte betingelser.
Der er ikke tale om en udtømmende opremsning.
Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelser om afslag på opholdstilladelse efter § 9 k,
stk. 1, 1. pkt., kan påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1.
2.3. Krav om særskilt arbejdstilladelse i visse situationer til medfølgende familiemedlemmer til udenlandske
arbejdstagere
2.3.1. Gældende ret
Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 1, kan der gives opholdstilladelse til en udlænding på grundlag af
beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed. Adgangen til at få opholdstilladelse med henblik på
beskæftigelse i et bestemt ansættelsesforhold er reguleret i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-9 og 12-14,
der indeholder en række erhvervsordninger. Det drejer sig om § 9 a, stk. 2, nr. 1 (positivlisten), § 9 a, stk. 2,
nr. 2 (positivlisten for faglærte), § 9 a, stk. 2, nr. 3 (beløbsordningen), § 9 a, stk. 2, nr. 4 (forskere), § 9 a, stk.
2, nr. 5 (gæsteforskere), § 9 a, stk. 2, nr. 6 (trainees), § 9 a, stk. 2, nr. 7 (særlige individuelle kvalifikationer),
§ 9 a, stk. 2, nr. 8 (ansatte på boreplatforme mv.), § 9 a, stk. 2, nr. 9 (fodermestre og driftsledere), § 9 a, stk.
2, nr. 12 (arbejdsmarkedstilknytning), § 9 a, stk. 2, nr. 13 (jobskifte inden for samme branche som dannede
grundlag for opholdstilladelsen som følge af arbejdsmarkedstilknytning) og § 9 a, stk. 2, nr. 14 (fast track-
ordningen).
En udlænding, der får opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse efter de nævnte bestemmelser, får
samtidig en arbejdstilladelse stedfæstet (tilknyttet) til det pågældende arbejdsforhold, jf. § 26, stk. 1, i
bekendtgørelse nr. 1020 af 23. juni 2020 om udlændinges adgang her til landet
(udlændingebekendtgørelsen).
Udlændinge med opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed har
ret til at få medfølgende familie med til Danmark. Dette følger af udlændingelovens § 9 m, stk. 1.
Medfølgende familie omfatter som det altovervejende udgangspunkt alene ægtefælle eller fast samlever samt
hjemmeboende børn under 18 år. I helt særlige tilfælde kan der dog gives tilladelse til et hjemmeboende barn
12
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 162: Lovudkast - Ekstern høring over forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Styrket kontrol af udenlandsk arbejdskraft m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
over 18 år eller en forælder. Det er en betingelse for at få opholdstilladelse som medfølgende familie til en
udenlandsk arbejdstager, at der er tale om et retsgyldigt ægteskab, herunder at ægteskabet ikke er indgået
eller samlivet etableret proforma, at familien bor på en fælles bopæl i Danmark, og at den udenlandske
arbejdstager kan forsørge familien under opholdet her i landet. Opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9
a, stk. 2, og § 9 m, stk. 1, er således betinget af, at den udenlandske arbejdstager og den medfølgende familie
ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, f.eks. kontanthjælp. Dette følger af udlændingelovens §
9 a, stk. 4, 1. pkt. Forsørgelsesevnen anses i øvrigt normalt for dokumenteret ved det job, som den
udenlandske arbejdstager er tilbudt.
En udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1, er fritaget for krav om
arbejdstilladelse, jf. herved udlændingelovens § 14, stk. 1, nr. 7.
Det fremgår af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 11, at en tidsbegrænset opholdstilladelse kan inddrages, når
opholdstilladelse er betinget af, at udlændingen og personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af
familiemæssig tilknytning til udlændingen, ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, jf. § 9 a, stk.
4, 1. pkt., og udlændingen eller personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig
tilknytning til udlændingen, modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.
Ved afgørelse om inddragelse af en opholdstilladelse meddelt efter § 9 a, stk. 2, eller § 9 m, stk. 1, finder
udlændingelovens § 26, stk. 1, anvendelse, jf. herved udlændingelovens § 19 a, stk. 2. Styrelsen for
International Rekruttering og Integration vil således i forbindelse med afgørelsen om inddragelse skulle tage
stilling til, om inddragelsen må antages at virke særligt belastende som følge af udlændingens forhold,
herunder som følge af udlændingens tilknytning til det danske samfund.
Efter udlændingelovens § 59, stk. 3, kan en udlænding, der arbejder her i landet uden fornøden tilladelse,
straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år. Efter udlændingelovens § 60, stk. 1, straffes tilsidesættelse af de
betingelser, der er knyttet til en tilladelse efter loven med bøde eller under skærpende omstændigheder med
fængsel indtil 1 år. Efter praksis nedlægges der som udgangspunkt påstand om bødestraf.
2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
I dag er medfølgende familiemedlemmer til udenlandske arbejdstagere fritaget for krav om arbejdstilladelse.
Det betyder, at medfølgende familiemedlemmer, fra det øjeblik de meddeles opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 m, kan tage arbejde uden at skulle søge arbejdstilladelse hertil.
Regeringen finder, at det er det rigtige udgangspunkt. En fleksibel adgang til arbejdsmarkedet er en vigtig
vej til at blive del af det danske samfund og dermed føle sig hjemme i Danmark. Det giver gode
forudsætninger for at kunne tiltrække og fastholde attraktive udenlandske arbejdstagere i Danmark, at
arbejdstagernes familiemedlemmer har en fleksibel adgang til at arbejde her i landet.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration har dog i praksis set eksempler på sager, hvor
medfølgende ægtefæller til udenlandske arbejdstagere med en stedfæstet arbejdstilladelse er ansat samme
sted, men hvor den medfølgende ægtefælle får ingen eller en meget lav løn. Det finder regeringen
uacceptabelt.
For at imødegå sådanne sager foreslås det derfor, at en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m til et
medfølgende familiemedlem til en udenlandsk arbejdstager fremadrettet skal betinges af, at
familiemedlemmet ikke uden arbejdstilladelse arbejder for samme arbejdsgiver, som den udenlandske
arbejdstager.
Forslaget betyder, at en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 m som medfølgende familiemedlem til en
udenlandsk arbejdstager fortsat vil være fritaget for arbejdstilladelse, medmindre familiemedlemmet ønsker
at arbejde for den samme arbejdsgiver, som den udenlandske arbejdstagers opholds- og arbejdstilladelse er
stedfæstet til. I sådanne tilfælde vil det medfølgende familiemedlem skulle søge om en arbejdstilladelse hos
13
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 162: Lovudkast - Ekstern høring over forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Styrket kontrol af udenlandsk arbejdskraft m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Der vil ikke skulle betales gebyr for at indgive
ansøgning om arbejdstilladelse.
[Det foreslås dog samtidig, at medfølgende familiemedlemmer til forskere undtages fra kravet om særskilt
arbejdstilladelse. For at sikre de bedste vilkår for at kunne tiltrække og fastholde højt kvalificerede
udenlandske forskere i Danmark, finder Udlændinge- og Integrationsministeriet således, at medfølgende
familie til udenlandske forskere bør have en så fleksibel adgang til det danske arbejdsmarked som muligt.]
Det vil udtrykkeligt fremgå af den opholdstilladelse, som det medfølgende familiemedlem meddeles, at
opholdstilladelsen er betinget af, at udlændingen ikke må arbejde for samme arbejdsgiver som den
udenlandske arbejdstager uden, at det medfølgende familiemedlem har søgt og fået arbejdstilladelse hertil.
Med forslaget vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration således i højere grad kunne føre
kontrol med, at udenlandske arbejdstagere, deres medfølgende familiemedlemmer og arbejdsgivere ikke
indgår aftaler, hvor den medfølgende familie arbejder for ingen eller en meget lav løn.
Det foreslås også, at arbejdstilladelse til beskæftigelse hos samme arbejdsgiver som den udenlandske
arbejdstager kun kan meddeles, hvis det medfølgende familiemedlem er tilbudt ansættelse minimum 30 timer
om ugen, og hvis ansættelsen i øvrigt sker på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.
Udlændingebekendtgørelsen vil med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen i udlændingelovens § 15, stk.
2, blive ændret i overensstemmelse hermed. Det medfølgende familiemedlem vil således ikke skulle opfylde
de samme krav, som den udenlandske arbejdstager skal opfylde for f.eks. at få opholds- og arbejdstilladelse
efter beløbsordningen eller positivlisten. Der skal blot ikke kunne spekuleres i at få et medfølgende
familiemedlem med som arbejdskraft for ingen eller meget lav løn, når der ansættes en udenlandsk
arbejdstager efter en af erhvervsordningerne.
”Samme arbejdsgiver” skal forstås bredt og kan dække over
forskellige konstruktioner, som efter en konkret
og individuel vurdering kan betyde, at der er tale om samme arbejdsgiver. Samme arbejdsgiver kan f.eks.
afgrænses via det CVR-nummer, som den udenlandske arbejdstagers opholds- og arbejdstilladelse er
stedfæstet til. Samme arbejdsgiver kan også foreligge, hvis den udenlandske arbejdstager og det
medfølgende familiemedlem arbejder i to restauranter i samme restaurantkæde eller to butikker i samme
franchise-kæde. Det kan også konkret vurderes, at der reelt er tale om samme arbejdsgiver i en situation,
hvor det medfølgende familiemedlem tilbydes ansættelse hos en underleverandør eller en samarbejdspartner.
Om der er tale om samme arbejdsgiver vil i det enkelte tilfælde bero på en konkret og individuel vurdering
hos Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Er et medfølgende familiemedlem eller en
potentiel arbejdsgiver i tvivl om, hvorvidt der efter Styrelsen for International Rekruttering og Integrations
vurdering vil være tale om samme arbejdsgiver, kan udlændingen eller arbejdsgiveren søge vejledning hos
styrelsen.
Endelig foreslås det, at et medfølgende familiemedlem, hvis opholdstilladelse er betinget af, at udlændingen
ikke uden arbejdstilladelse arbejder for eller har arbejdet for samme arbejdsgiver som den udenlandske
arbejdstager, kan få opholdstilladelsen inddraget, hvis familiemedlemmet arbejder for eller har arbejdet for
den samme arbejdsgiver uden arbejdstilladelse, jf. herved den foreslåede bestemmelse i § 19, stk. 1, nr. 17,
jf. lovforslagets § 1, nr. 10. Forslaget betyder, at opholdstilladelsen vil blive inddraget, hvis det medfølgende
familiemedlem uden arbejdstilladelse arbejder for den samme arbejdsgiver som den udenlandske
arbejdstager, og hvis familiemedlemmet uden arbejdstilladelse har arbejdet for samme arbejdsgiver, som den
udenlandske arbejdstager, men ikke længere er i ansættelsesforholdet på det tidspunkt, hvor Styrelsen for
International Rekruttering og Integration bliver bekendt hermed.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil dog i en inddragelsessituation skulle tage hensyn
til udlændingens tilknytning til Danmark m.v., jf. udlændingelovens § 26, stk. 1, jf. § 19 a, stk. 2. Dette vil
være i situationer, hvor inddragelsen efter en konkret vurdering må antages at virke særlig belastende for
udlændingen.
14
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 162: Lovudkast - Ekstern høring over forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Styrket kontrol af udenlandsk arbejdskraft m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om inddragelse af en opholdstilladelse efter
§ 9 m kan påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1.
Det bemærkes, at der ikke med lovforslaget ændres på de gældende strafbestemmelser. En udlænding, der
arbejder her i landet uden fornøden tilladelse, kan således straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år, jf. §
59, stk. 3, ligesom den, som beskæftiger en udlænding uden fornøden arbejdstilladelse eller i strid med de for
en arbejdstilladelse fastsatte betingelser, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år, jf. § 59, stk. 5.
2.4. Forslag om, at udbetaling af løn skal ske til en dansk bankkonto
2.4.1. Gældende ret
Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 1, kan der gives opholdstilladelse til en udlænding på grundlag af
beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed. Adgangen til at få opholdstilladelse med henblik på
beskæftigelse i et bestemt ansættelsesforhold er reguleret i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-9 og 12-14,
der indeholder en række erhvervsordninger.
Det drejer sig om § 9 a, stk. 2, nr. 1 (positivlisten), § 9 a, stk. 2, nr. 2 (positivlisten for faglærte), § 9 a, stk. 2,
nr. 4 (forskere), § 9 a, stk. 2, nr. 5 (gæsteforskere), § 9 a, stk. 2, nr. 6 (trainees), § 9 a, stk. 2, nr. 7 (særlige
individuelle kvalifikationer), § 9 a, stk. 2, nr. 8 (ansatte på boreplatforme mv.), § 9 a, stk. 2, nr. 9
(fodermestre og driftsledere), § 9 a, stk. 2, nr. 12 (arbejdsmarkedstilknytningsordningen), § 9 a, stk. 2, nr. 13
(jobskifte inden for samme branche, som dannede grundlag for opholdstilladelse som følge af
arbejdsmarkedstilknytning) og § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra b, c og d (fast track-ordningens forskerspor,
uddannelsesspor og sporet om korttidsophold).
Herudover følger det af § 9 a, stk. 2, nr. 3 (om beløbsordningen), at der efter ansøgning kan gives
opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et
fagområde, hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på mindst 400.000 kroner, som udbetales til en
dansk bankkonto. Af fast track-ordningens beløbsspor, jf. § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra a, følger, at der efter
ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse i
en virksomhed, som er certificeret, og hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på et mindstebeløb
svarende til beløbsordningen, jf. § 9 a, stk. 2, nr. 3. For både beløbsordningen og fast track-ordningens
beløbsspor gælder det således, at den årlige minimumsløn skal udbetales til en dansk bankkonto. Der stilles
ikke for de øvrige erhvervsordninger efter § 9 a, stk. 2, nr. 1, 2, 4-9, 12, 13 og 14, litra b, c og d, krav om, at
udbetaling af udlændingens løn skal ske til en dansk bankkonto.
En udlænding, der får opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse efter de nævnte bestemmelser, får
samtidig en arbejdstilladelse stedfæstet til det pågældende arbejdsforhold, jf. udlændingebekendtgørelsens §
26, stk. 1.
Det er en grundlæggende betingelse for at få opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse i et bestemt
ansættelsesforhold, at udlændingen er tilbudt ansættelse på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.
Ved Styrelsen for International Rekruttering og Integrations vurdering af, om en tilbudt løn er sædvanlig kan
som udgangspunkt indgå både løn udbetalt i Danmark og løn udbetalt i ansøgerens hjemland (ved
udstationering). Der medregnes alene indkomst, som er skattepligtig i Danmark eller, for så vidt angår
indtægt udbetalt i udlandet, indkomst som ville være skattepligtig i Danmark. Det er efter Styrelsen for
International Rekruttering og Integrations praksis en forudsætning, at der er proportionalitet mellem den
udbetalte løn og løn i form af f.eks. bolig, transport, telefon mv. Som udgangspunkt skal mindst halvdelen af
lønnen udgøres af udbetalt løn.
Efter Styrelsen for International Rekruttering og Integrations praksis kan en række poster indgå i vurderingen
af, om udlændingen er tilbudt sædvanlige lønvilkår. Det drejer sig om brutto lønindkomst, herunder diæter,
faste tillæg, herunder udetillæg, husleje betalt af arbejdsgiver, indbetalinger til arbejdsmarkedspensioner,
15
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 162: Lovudkast - Ekstern høring over forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Styrket kontrol af udenlandsk arbejdskraft m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
telefon/internet til privat brug betalt af arbejdsgiver, transportmiddel stillet til rådighed, f.eks. fri bil til og fra
arbejde, løn under barsel og sygdom og overarbejde- og aften/merarbejde, hvis omfanget er sædvanligt.
Normalt indgår usikker lønindkomst, f.eks. provisionsløn eller bonus, og dækning af transportomkostninger
til og fra Danmark ikke i Styrelsen for International Rekruttering og Integrations vurdering.
Særligt for beløbsordningen, jf. § 9 a, stk. 2, nr. 3, og fast track-ordningens beløbsspor, jf. § 9 a, stk. 2, nr.
14, litra a, gælder dog, at det nuværende krav om, at minimumslønnen skal udbetales til en dansk bankkonto,
indebærer, at løndele i form af f.eks. fri bolig og bil eller lignende ikke kan indgå i lønberegningen, ligesom
lønudbetaling op til beløbsgrænsen ikke kan ske i hjemlandet.
Særligt for behandlingen af en ansøgning om opholdstilladelse efter positivlisten for faglærte, jf. § 9 a, stk. 2,
nr. 2, gælder, at ved Styrelsen for International Rekruttering og Integrations vurdering af, om den tilbudte
ansættelse må anses for at være på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår indgår bl.a. oplysning om
lønniveauet for en person med en erhvervskompetencegivende uddannelse inden for arbejdsfunktionen på
arbejdsmarkedsbalancen, jf. herved udlændingebekendtgørelsens § 19, stk. 3.
Er Styrelsen for International Rekruttering og Integration i tvivl om, hvorvidt løn- og ansættelsesvilkår er
sædvanlige, vil styrelsen anmode f.eks. de regionale arbejdsmarkedsråd om at vurdere forholdene, jf.
udlændingelovens § 9 a, stk. 8.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration har af Social- og Indenrigsministeriet fået tildelt
adgang til at udstede administrative personnumre til brug for styrelsens sagsbehandling. Styrelsen for
International Rekruttering og Integration tildeler f.eks. et administrativt personnummer i forbindelse med
udstedelse af en ”foreløbig arbejdstilladelse”, som giver udlændinge på fast track-ordningen
ret til at
begynde at arbejde, inden der er meddelt en opholds- og arbejdstilladelse, jf. herved udlændingelovens § 9 a,
stk. 17.
Et administrativt personnummer er et egentligt personnummer og kan derfor anvendes ved kontakt til
offentlige myndigheder og private, som i deres sagsbehandling har behov for at anvende et personnummer.
Skal vedkommende efterfølgende bopælsregistreres i CPR som tilflyttet fra udlandet, vil vedkommende af
bopælskommunen blive bopælsregistreret i CPR under det allerede tildelte personnummer.
En udlænding, der skal opholde sig i Danmark i over 3 måneder, kan efter reglerne i lov om Det Centrale
Personregister (CPR-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 646 af 2. juni 2017, bopælsregistreres i CPR, hvis
vedkommende har en fast bopæl eller et fast opholdssted, der kan danne grundlag for bopælsregistreringen,
jf. CPR-lovens § 16, stk. 5, jf. § 16, stk. 1. For så vidt angår ikke-nordiske statsborgere skal de kunne
dokumentere deres lovlige ophold ved at fremlægge en opholdstilladelse eller et opholdsbevis, jf. CPR-
lovens § 16, stk. 5, jf. § 17. En udlænding, der skal opholde sig i Danmark i 3 måneder eller derunder, kan
derfor ikke blive bopælsregistreret i CPR. En udlænding, der ikke bopælsregistreres, kan fortsat have et
administrativt personnummer, hvis f.eks. Styrelsen for International Rekruttering og Integration,
Udlændingestyrelsen eller Skattestyrelsen har tildelt vedkommende et.
Hvis en udlænding, der har søgt opholdstilladelse efter eksempelvis fast track-ordningen, og efterfølgende af
Styrelsen for International Rekruttering og Integration bliver meddelt opholds- og arbejdstilladelse, kan
vedkommende henvende sig til bopælskommunen og anmelde tilflytning fra udlandet med henblik på at
blive bopælsregistreret som indrejst i CPR. Hvis CPR-lovens betingelser for registrering af tilflytning fra
udlandet er opfyldt, bopælsregistreres vedkommende i CPR under det allerede tildelte personnummer. For
nogle kommuners vedkommende kan der tillige ske anmeldelse af tilflytning fra udlandet i International
Citizen Service.
Det følger af § 1, nr. 1, i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme
(hvidvaskloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 380 af 2. april 2020, at bankerne er omfattet af hvidvaskloven og
dermed er forpligtet til at overholde de krav, som loven fastsætter. Hovedformålet med hvidvaskloven er, at
16
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 162: Lovudkast - Ekstern høring over forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Styrket kontrol af udenlandsk arbejdskraft m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
reglerne skal medvirke til bekæmpelse af økonomisk kriminalitet, herunder finansiering af terrorisme, ved at
begrænse mulighederne for misbrug af det finansielle system til hvidvask af penge og terrorfinansiering.
Det følger af hvidvasklovens § 11, at bankerne skal gennemføre kundekendskabsprocedurer, når de etablerer
et kundeforhold samt løbende i kundeforholdet. Igennem hele kundeforholdet skal oplysningerne opdateres,
når der sker ændringer. Bankerne skal kende og indhente eventuelle supplerende oplysninger om deres
kunder for at kunne vurdere, hvilken risiko for hvidvask eller terrorfinansiering, der er forbundet med den
enkelte kunde samt for at kunne vurdere, om kunden gør noget ”uventet”. Banken skal således
bl.a. indhente
kundens identitetsoplysninger, herunder navn og personnummer eller lignende.
2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det er en grundlæggende betingelse for at kunne opnå en opholds- og arbejdstilladelse med henblik på
beskæftigelse i et bestemt ansættelsesforhold, at de tilbudte løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige. Efter
gældende praksis kan både løn udbetalt i Danmark og løn udbetalt i arbejdstagerens hjemland samt løn i
form af f.eks. bolig, transport mv. indgå i vurderingen af lønniveauet, når Styrelsen for International
Rekruttering og Integration skal tage stilling til, om en ansættelse sker på sædvanlige løn- og
ansættelsesvilkår.
Regeringen ønsker, at udenlandske arbejdstagere, der udfører arbejde i Danmark, skal have deres løn
udbetalt her i landet. Samtidig ønsker regeringen at sikre, at der ved Styrelsen for International Rekruttering
og Integrations vurdering af, om en tilbudt løn er sædvanlig kun skal indgå oplysning om aflønning, som
reelt udgør kontantløn, dvs. løn som udbetales i form af lønkroner.
Det foreslås derfor, at udbetaling af løn til en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse med henblik på
beskæftigelse hos en stedfæstet (bestemt) arbejdsgiver, jf. § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 7, 9 eller 12-14, skal ske til en
dansk bankkonto. Forslaget vil styrke Styrelsen for International Rekruttering og Integrations
kontrolmuligheder med, om en arbejdstager rent faktisk får den løn, som fremgår af ansættelseskontrakten.
Forslaget svarer til, hvad der i dag gælder for beløbsordningen og fast track-ordningens beløbsspor. Af
lovtekniske grunde foreslås det dog, at kravet om lønudbetaling til en dansk bankkonto udgår af de
nuværende bestemmelser om beløbsordningen og fast track-ordningens beløbsspor og i stedet omfattes af
den nye foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 25, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.
Forslaget omfatter således udlændinge med opholdstilladelse efter positivlisten (§ 9 a, stk. 2, nr. 1),
positivlisten for faglærte (§ 9 a, stk. 2, nr. 2), beløbsordningen (§ 9 a, stk. 2, nr. 3), forskere (§ 9 a, stk. 2, nr.
4), særlige individuelle kvalifikationer (§ 9 a, stk. 2, nr. 7), fodermestre og driftsledere (§ 9 a, stk. 2, nr. 9),
arbejdsmarkedstilknytning (§ 9 a, stk. 2, nr. 12), jobskifte inden for samme branche som dannede grundlag
for opholdstilladelse som følge af arbejdsmarkedstilknytning (§ 9 a, stk. 2, nr. 13) og fast track-ordningen (§
9 a, stk. 2, nr. 14).
Forslaget indebærer, at kun aflønning, som reelt udgør likvide midler, kan indgå i vurderingen af
lønniveauet, når der skal tages stilling til, om en ansættelse er på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. I
opgørelsen af lønnen kan således ikke medregnes værdien af f.eks. kost, logi, diæter, fri bil, fri telefoni,
internet, naturalier, abonnementer eller andre ydelser, som tilbydes den ansatte af arbejdsgiveren. Det
bemærkes, at dette vil være en skærpelse i forhold til, hvad der i dag gælder for beløbsordningen og fast
track-ordningens beløbsspor, da kravet om aflønning i form af likvide midler i dag kun gælder for løndele op
til beløbsordningens beløbskrav.
En arbejdsgiver vil dog kunne give personalegoder i form af eksempelvis kost og logi som et tillæg til
lønnen, ligesom arbejdsgiveren vil kunne udbetale f.eks. merarbejde og bonus i et andet land. Disse
elementer vil dog ikke indgå i Styrelsen for International Rekruttering og Integrations vurdering af, om de
tilbudte løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige.
17
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 162: Lovudkast - Ekstern høring over forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Styrket kontrol af udenlandsk arbejdskraft m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
Det foreslås, at indbetalinger til arbejdsmarkedspensioner skal kunne medregnes ved opgørelsen af
lønniveauet, og at det både skal være den del af pensionsbidraget, der betales af arbejdsgiveren, og den del,
der betales af lønmodtageren, der skal kunne medregnes.
Bestemmelsen i udlændingebekendtgørelsens § 19, stk. 3, hvorefter bl.a. oplysning om lønniveauet for en
person med en erhvervskompetencegivende uddannelse inden for arbejdsfunktionen på
arbejdsmarkedsbalancen indgår ved Styrelsen for International Rekruttering og Integrations vurdering af, om
en ansættelse, der danner grundlag for en ansøgning om opholdstilladelse efter positivlisten for faglærte, jf.
udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, må anses for at være på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår,
videreføres uændret.
Er Styrelsen for International Rekruttering og Integration i tvivl om, hvorvidt løn- og ansættelsesvilkår er
sædvanlige, vil styrelsen anmode f.eks. de regionale arbejdsmarkedsråd om at vurdere forholdene, jf.
udlændingelovens § 9 a, stk. 8.
Forslaget indebærer, at lønnen skal udbetales her i landet.
Forslaget forudsætter, at den udenlandske medarbejder kan få oprettet en dansk bankkonto, som lønnen kan
udbetales til. Det kan dog i praksis være svært at nå at få en dansk bankkonto, inden første månedsløn skal
udbetales. Eksempelvis kan en arbejdstager påbegynde sit arbejde i Danmark på en hvilken som helst dag i
en given måned. Er udlændingen månedslønnet, kan der således være meget kort tid til første lønudbetaling.
Uanset om udlændingen er bopælsregistreret i CPR eller har et administrativt personnummer, skal en bank
foretage kundekendskabsprocedure, inden der kan oprettes en bankkonto. Hvis udlændingen alene har et
administrativt personnummer, skal banken gennemføre ekstra undersøgelser, som påkrævet efter
hvidvaskloven, for bl.a. at fastlægge identitet.
For at sikre, at arbejdstageren får tid til at oprette en dansk bankkonto, foreslås det derfor, at arbejdstageren
inden for 90 dage fra tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse skal oprette en dansk bankkonto, hvortil
udlændingens løn skal udbetales. Forslaget betyder, at arbejdstagerens løn efter oprettelsen af den danske
bankkonto skal udbetales hertil. Hermed sikres arbejdstageren en periode på 3 måneder til at få oprettet en
dansk bankkonto, således at der er tilstrækkelig tid til, at bankerne kan foretage de nødvendige
undersøgelser. Da nogle udlændinge først indrejser i Danmark nogle måneder efter, at opholdstilladelse er
meddelt, foreslås det dog også, at 90 dages fristen regnes fra indrejsetidspunktet, hvis udlændingen er
indrejst i Danmark efter, at udlændingen er meddelt opholdstilladelse. Endelig foreslås det, at udlændinge,
der på ansøgningstidspunktet allerede har opholdstilladelse af mindst 3 måneders varighed ikke omfattes af
90 dages fristen. Disse udlændinge vil således allerede fra tidspunktet for deres første lønudbetaling skulle
have oprettet en dansk bankkonto. Udlændinge med opholdstilladelse af mindre end 3 måneders varighed vil
dermed blive omfattet af den foreslåede 90 dages frist.
Opfylder udlændingen ikke det foreslåede krav om udbetaling af løn til en dansk bankkonto, vil
udlændingens opholdstilladelse blive inddraget, jf. herved udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 3.
Det bemærkes dog, at forslaget om en 90 dages frist i visse tilfælde i praksis betyder, at udlændinge, der
meddeles opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse for en periode på 90 dage eller kortere, ikke vil
behøve at oprette en dansk bankkonto. Det vil dog også for denne type af korte ansættelsesforhold gælde, at
kun aflønning, som reelt udgør likvide midler, kan indgå i vurderingen af lønniveauet, når der skal tages
stilling til, om den tilbudte ansættelse er på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.
18
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 162: Lovudkast - Ekstern høring over forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Styrket kontrol af udenlandsk arbejdskraft m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
2.5. Forslag om, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal kunne foretage selvstændige
udgående kontrolaktioner
2.5.1. Gældende ret
2.5.1.1. Udgående udlændingekontrol (kontrol på udlændingeområdet)
Det indgår som del af Styrelsen for International Rekruttering og Integrations almindelige
myndighedsudøvelse, at styrelsen skal føre kontrol med, at betingelserne for de opholds- og
arbejdstilladelser, som styrelsen udsteder, overholdes. Dette indebærer bl.a., at styrelsen fører kontrol med, at
udlændinge ikke opholder sig og/eller arbejder ulovligt her i landet.
Hovedparten af Styrelsen for International Rekruttering og Integrations kontrolindsats gennemføres på
baggrund af registersamkøring, hvor oplysninger fra styrelsens sagsbehandlingssystem samkøres med
oplysninger fra bl.a. Det Centrale Personregister, Bygnings- og Boligregistret og indkomstregistret, jf.
udlændingelovens § 44 a, stk. 10.
Herudover deltager Styrelsen for International Rekruttering og Integration bl.a. i udgående kontrol ved
virksomhedsbesøg i samarbejde med Arbejdstilsynet, Skattestyrelsen og politiet, primært i regi af den fælles
myndighedsindsats for ordnede forhold (Social Dumping).
Det er politiet, der har kompetencen til udgående udlændingekontrol, og Styrelsen for International
Rekruttering og Integration deltager derfor kun i aktioner, hvor politiet deltager. Styrelsen for International
Rekruttering og Integration bistår politiet med kontrol af, om en antruffen udlænding har lovligt ophold i
Danmark og ret til at arbejde, og styrelsen vejleder om de rettigheder, som er knyttet til udlændingens
opholdsgrundlag. Styrelsen for International Rekruttering og Integration har således ikke i dag en
selvstændig hjemmel til at foretage udgående kontrolaktioner eller en udtrykkelig hjemmel til i forbindelse
med en udgående kontrol, hvor politiet deltager, selvstændigt at kontrollere, om betingelserne for en
opholds- og arbejdstilladelse overholdes.
2.5.1.2. Udlændinges oplysningspligt mv.
Efter udlændingelovens § 40, stk. 1, 1. pkt., har en udlænding oplysningspligt over for
udlændingemyndighederne, idet en udlænding skal meddele de oplysninger, som er nødvendige til
bedømmelse af, om en opholdstilladelse kan gives, inddrages eller bortfalde, eller om udlændingen opholder
sig eller arbejder lovligt her i landet. Andre personer, som skønnes at kunne bidrage med oplysninger til brug
for sagens behandling, kan pålægges at meddele disse oplysninger, jf. herved udlændingelovens § 40, stk. 1,
4. pkt.
Endvidere har den, der beskæftiger eller har beskæftiget en udlænding, som har eller har haft opholds- og
arbejdstilladelse i Danmark efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-9 og 12-14, oplysningspligt over for
udlændingemyndighederne, idet denne skal meddele Styrelsen for International Rekruttering og Integration
de oplysninger, som er nødvendige til kontrol af, om betingelserne for arbejdstilladelsen er eller har været
overholdt, jf. udlændingelovens § 40, stk. 3.
Manglende opfyldelse af oplysningspligten kan straffes med bøde eller under skærpende omstændigheder
med fængsel i indtil 1 år, jf. udlændingelovens § 60, stk.1.
Endvidere følger det af udlændingelovens § 40, stk. 7, at udlændingemyndighederne kan kræve, at erklæring
til oplysning i sager, der henhører under udlændingeloven, afgives på tro og love. Afgivelse af en erklæring
på tro og love indebærer, at afgivelse af urigtig erklæring kan straffes efter straffelovens § 161.
2.5.1.3. Tvangsindgreb (retssikkerhedsloven)
Ved lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og
oplysningspligter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1121 af 12. november 2019 (herefter retssikkerhedsloven), er der
19
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 162: Lovudkast - Ekstern høring over forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Styrket kontrol af udenlandsk arbejdskraft m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
gennemført en samlet regulering af en række spørgsmål, som vedrører tilfælde, hvor en
forvaltningsmyndighed har mulighed for uden for strafferetsplejen at foretage visse former for tvangsindgreb
uden forudgående retskendelse.
Loven indeholder bl.a. generelle regler om den fremgangsmåde, som forvaltningsmyndighederne skal følge
ved gennemførelsen af et tvangsindgreb, der er omfattet af loven (kapitel 2).
Det følger således af § 2, at tvangsindgreb kun må anvendes, hvis mindre indgribende foranstaltninger ikke
er tilstrækkelige, og hvis indgrebet står i rimeligt forhold til formålet med indgrebet. Efter § 3 finder
forvaltningslovens regler om bl.a. inhabilitet, partsaktindsigt, begrundelse og klagevejledning mv.
anvendelse ved beslutninger om iværksættelse af tvangsindgreb. Efter § 4 er der pligt til under visse
omstændigheder at gøre notat om indholdet af oplysninger, som en myndighed modtager i en sag om
iværksættelse af et tvangsindgreb.
Herudover følger det af § 5, at parten forud for gennemførelsen af en beslutning om iværksættelse af et
tvangsindgreb skal underrettes om beslutningen. Bestemmelsen fastsætter en række krav til underretningen,
herunder at underretningen skal ske skriftligt senest 14 dage, inden tvangsindgrebet gennemføres.
Kravet om forudgående underretning kan fraviges helt eller delvist i en række tilfælde. Det gælder, hvis
øjemedet med tvangsindgrebets gennemførelse ville forspildes, hvis forudgående underretning skulle gives
(§ 5, stk. 4, nr. 1), hvis hensynet til parten selv taler for det, eller partens rettigheder findes at burde vige for
afgørende hensyn til andre private eller offentlige interesser (§ 5, stk. 4, nr. 2), hvis det er nødvendigt af
hensyn til rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske interesser, herunder forholdet til EU (§ 5, stk. 4,
nr. 3), hvis øjeblikkelig gennemførelse af tvangsindgrebet efter forholdets særlige karakter er påkrævet (§ 5,
stk. 4, nr. 4), eller hvis forudgående underretning viser sig umulig eller er uforholdsmæssig vanskelig (§ 5,
stk. 4, nr. 5). Hvis en beslutning om iværksættelse af tvangsindgreb gennemføres uden forudgående
underretning, skal beslutningen samtidig med gennemførelsen af indgrebet meddeles parten skriftligt.
Efter § 6 må tvangsindgreb, der foretages uden for myndighedernes embedssteder, som udgangspunkt kun
foretages mod forevisning af legitimation. Efter § 7 skal tvangsindgrebet foretages så skånsomt, som
omstændighederne tillader det.
Efter § 8 skal myndigheden udfærdige rapport om udførelsen af indgrebet, hvis myndigheden under
gennemførelsen af et tvangsindgreb finder, at den, som indgrebet er rettet imod, har tilsidesat regler i
lovgivningen m.v. Rapporten skal snarest muligt udleveres til vedkommende. Hvis myndigheden ikke finder,
at den, som indgrebet er rettet imod, har tilsidesat regler i lovgivningen m.v., skal myndigheden efter stk. 2
udfærdige og udlevere en rapport om udførelsen af indgrebet, hvis en part fremsætter begæring om det.
Retssikkerhedsloven indeholder endvidere regler om forholdet til strafferetsplejen ved gennemførelsen af
tvangsindgreb omfattet af loven (kapitel 3).
Det følger således af § 9 bl.a., at hvis en enkeltperson eller juridisk person med rimelig grund mistænkes for
at have begået en strafbar lovovertrædelse, kan tvangsindgreb over for den mistænkte med henblik på at
tilvejebringe oplysninger om det eller de forhold, som mistanken omfatter, alene gennemføres efter reglerne i
retsplejeloven om strafferetsplejen. Det gælder dog ikke, hvis tvangsindgrebet gennemføres med henblik på
at tilvejebringe oplysninger til brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf.
Loven indeholder endelig en bestemmelse om retten til ikke at inkriminere sig selv, jf. § 10. Bestemmelsen
indebærer bl.a., at hvis der er konkret mistanke om, at en enkeltperson eller juridisk person har begået en
lovovertrædelse, der kan medføre straf, gælder bestemmelser i lovgivningen mv. om pligt til at meddele
oplysninger til myndigheden ikke i forhold til den mistænkte, medmindre det kan udelukkes, at de
oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formodede
lovovertrædelse.
20
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 162: Lovudkast - Ekstern høring over forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Styrket kontrol af udenlandsk arbejdskraft m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
2.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Styrelsen for International Rekruttering og Integrations deltagelse i udgående kontrolaktioner tilrettelægges i
samarbejde med andre myndigheder og rettes mod f.eks. brancher eller virksomheder, hvor der er mistanke
om overtrædelser. Fokus i den udgående kontrol fra politiets side er primært, om en udlænding har en
opholds- og arbejdstilladelse, dvs. om udlændingen opholder sig og arbejder lovligt her i landet.
Regeringen ønsker at forbedre Styrelsen for International Rekruttering og Integrations muligheder for
derudover at kontrollere, om betingelserne for en opholds- og arbejdstilladelse overholdes.
Det foreslås derfor, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration, hvis det skønnes nødvendigt,
til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse skal have adgang til virksomheder, der har en
udlænding ansat med en opholds- eller arbejdstilladelse udstedt af styrelsen, for at tilvejebringe oplysninger
om vilkårene for udlændingens ansættelse, til brug for styrelsens kontrol af, om betingelserne for opholds-
eller arbejdstilladelsen overholdes.
Med forslaget vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration få hjemmel til selvstændigt at
gennemføre udgående kontrol af udlændinge med opholdstilladelse på erhvervs- og studieområdet mv., når
styrelsen vurderer, at det konkret er nødvendigt. Det kan f.eks. være kontrol af udlændinge med
opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse (f.eks. efter positivlisten, positivlisten for faglærte eller
beløbsordningen). Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil hermed kunne afdække
eventuelle uoverensstemmelser mellem de oplysninger, som udlændingen og/eller virksomheden har
indberettet til styrelsen, og de faktiske forhold.
Forslaget er begrundet i hensynet til at sikre, at udlændingen og virksomheden overholder de betingelser,
som ligger til grund for udstedelse af opholds- og arbejdstilladelsen, og som lovgivningen foreskriver.
Den foreslåede kontroladgang vil bl.a. omfatte tilfælde, hvor Styrelsen for International Rekruttering og
Integration i forbindelse med en udgående kontrolaktion sammen med politiet finder det nødvendigt, i tillæg
til at bistå politiet med at konstatere, om en person har en opholds- og arbejdstilladelse, selvstændigt at
foretage yderligere kontrol af, om betingelserne for en udstedt opholds- og arbejdstilladelse er overholdt.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil også kunne benytte kontroladgangen f.eks. i
forlængelse af, at styrelsen i forbindelse med en samkøring af registerdata finder oplysninger, der konkret
giver anledning til yderligere kontrol.
Det foreslås, at Styrelsen for International Rekruttering og Integrations adgang til kontrol skal gælde den
ejendom og de lokaler, hvori virksomheden drives, dvs. den erhvervsdrivendes forretnings-, fabriks-, kontor-
og lagerlokaler samt arbejdssteder uden for virksomhedens lokaler. Det kan f.eks. være de steder, hvor et
rengøringsfirma udfører rengøringsarbejde.
Hensigten med den foreslåede bestemmelse er bl.a. at give Styrelsen for International Rekruttering og
Integration adgang til at foretage kontrol på de lokaliteter, hvor den ansatte (udlændingen) fysisk udfører
arbejde (arbejdsstedet) for ved selvsyn at konstatere, om der er overensstemmelse mellem de oplysninger,
som styrelsen har fået fra den ansatte, og den faktiske virkelighed ude på arbejdsstedet. For at kunne udføre
den kontrol tilstrækkeligt og hensigtsmæssigt vil det være nødvendigt i fornødent omfang at kunne udføre
den kontrol på arbejdssteder, der er en del af et privat hjem.
Det foreslås derfor også, at kontroladgangen tillige skal omfatte arbejdssteder, der er beliggende som en del
af en privat bolig, hvis det er arbejdstagernes faste arbejdssted. Det kan f.eks. være, hvis en
cateringvirksomhed drives fra et køkken, der er beliggende i et privat hjem, når arbejdstageren har sit faste
arbejdssted der. Det kan også være en frisørsalon eller en butik, der er indrettet i lokaler, der er en del af et
privat hjem. Kontroladgangen omfatter ikke arbejdssteder, der er beliggende i ejendomme, der tjener til
tredjemands privatbolig eller fritidsbolig.
21
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 162: Lovudkast - Ekstern høring over forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Styrket kontrol af udenlandsk arbejdskraft m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
Det forudsættes, at muligheden for adgang uden retskendelse kun anvendes, hvis det er nødvendigt.
Vurderingen af, om det er nødvendigt, skal foretages under iagttagelse af det almindelige
proportionalitetsprincip. Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal således overveje, om
andre mindre indgribende kontrolforanstaltninger kan benyttes, ligesom styrelsens behov for adgang skal
vejes op mod de gener, som indgrebet medfører for udlænding og arbejdsgiver.
Gennemførelsen af kontrolbesøg hos virksomheder mv. skal ske inden for rammerne af retssikkerhedsloven.
Efter bestemmelser i retssikkerhedsloven skal der som udgangspunkt gives meddelelse herom forud for, at et
tvangsindgreb (kontrolbesøg) gennemføres. Hertil bemærkes det, at formålet med kontrollen af de
situationer, som dette forslag sigter mod, ville forspildes, hvis der blev givet meddelelse om tvangsindgrebet
forud for dets gennemførelse. Formålet med et kontrolbesøg er således, at Styrelsen for International
Rekruttering og Integration skal kunne afdække eventuelle uoverensstemmelser mellem de oplysninger, som
udlændingen og virksomheden har indberettet til styrelsen, og de faktiske forhold.
Som led i kontrolbesøgene vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration kunne stille
udlændingen og arbejdsgiveren spørgsmål om f.eks. udlændingens løn- og arbejdsforhold med henblik på at
fastslå, om betingelserne for en opholds- og arbejdstilladelse overholdes. Det kan f.eks. være spørgsmål
vedrørende arbejdsopgaver, arbejdstider og lønforhold mv.
Udlændingen og arbejdsgiveren vil have pligt til at besvare disse spørgsmål, jf. udlændingelovens § 40, stk.
1 og 3.
Inden for strafferetsplejen er der ikke pligt til at fremkomme med oplysninger, der vil kunne udsætte én selv
for straf, såkaldt selvinkriminering. Oplysningspligten skal således administreres i overensstemmelse med §
10 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter, der bl.a.
bygger på artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Efter § 10, stk. 1, i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og
oplysningspligter gælder bestemmelser i lovgivningen m.v. om pligt til at meddele oplysninger til
myndigheden ikke, hvis der er konkret mistanke om, at den pågældende person har begået en
lovovertrædelse, der kan medføre straf, medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges
tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse. En myndighed skal
vejlede den mistænkte om, at vedkommende ikke har pligt til at meddele oplysninger, som kan have
betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse, jf. lov om retssikkerhed ved forvaltningens
anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter § 10, stk. 3.
Den foreslåede bestemmelse om adgang til udgående kontrol vil blive administreret i overensstemmelse med
lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter og forbuddet mod
selvinkriminering. Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil således kunne anvende den
foreslåede bestemmelse, når dette sker som led i en administrativ kontrol, og der ikke er nogen konkret
mistanke om, at udlændingen, eller den der beskæftiger en udlænding, har begået et strafbart forhold.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil på baggrund af de oplysninger, som fremkommer
under en udgående kontrol, oprette en sag med henblik på journalisering af oplysninger. Ligeledes vil
Styrelsen for International Rekruttering og Integration i de konkrete tilfælde vurdere, hvorvidt der er
grundlag for at påbegynde sagsbehandling med henblik på at vurdere, om opholds- og arbejdstilladelsen skal
inddrages, og/eller om der er forhold, der skal politianmeldes.
Det bemærkes, at forslaget indebærer en styrkelse af kontrollen med udlændinge, der har opholds- og
arbejdstilladelse i Danmark. Der ændres således ikke med forslaget på de kontrolopgaver, der i dag ligger i
andre myndigheder, herunder hos politiet. Kontrolarbejdet i regi af den fælles myndighedsindsats for
ordnede forhold (Social Dumping) fortsætter også som hidtil, men Styrelsen for International Rekruttering
og Integration vil fremadrettet i forbindelse med disse kontrolaktioner, med hjemmel i den foreslåede
22
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 162: Lovudkast - Ekstern høring over forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Styrket kontrol af udenlandsk arbejdskraft m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
bestemmelse, kunne foretage selvstændig kontrol og stille arbejdsgiver og den udenlandske medarbejder
spørgsmål i forhold til bl.a. opholdsgrundlag og arbejdsforhold, hvis der er tale om en udlænding ansat med
en opholds- eller arbejdstilladelse udstedt af styrelsen.
2.6. Hjemmel til, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan pålægge virksomheder at føre
logbog
2.6.1. Gældende ret
Efter kildeskattelovens § 86 A, stk. 1, kan Skatteforvaltningen pålægge arbejdsgivere at føre logbog ved at
foretage daglig registrering af oplysninger om ansatte. De oplysninger, der skal registreres, er oplysninger
om dato, navn og cpr-nummer, hvilken løn der udbetales og start- og forventet sluttidspunkt for arbejdet den
pågældende dag. Hensigten med bestemmelsen er at kunne sikre, at der sker en daglig registrering af, hvem
der arbejder i virksomheden, således at skattemyndighederne får mulighed for at kontrollere, om der
efterfølgende indeholdes og indbetales A-skat m.v. for de pågældende personer.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har med hjemmel i § 91, stk. 4, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. mulighed for at udstede pålæg til en arbejdsgiver om at føre logbog.
Bestemmelsen blev indført som led i effektivisering af tilsynet med misbrug af dagpenge. Formålet med
bestemmelsen er at sikre, at arbejdsgivere har en tilstrækkelig registrering af deres ansatte, og at sikre
aktuelle oplysninger i virksomheder, herunder om hvem der er ansat ved såvel fastansættelser som dag til
dag ansættelser. Oplysningerne i logbogen vil i tilsynssammenhænge kunne sammenholdes med de
beskæftigedes ansøgninger om dagpenge m.v.
Kommunerne har en tilsvarende mulighed for at pålægge virksomheder at føre logbog efter bestemmelsen i §
12 a, stk. 5, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Bestemmelsen giver
kommunerne mulighed for at pålægge en virksomhed at føre logbog, f.eks. hvis der på grund af fund i
forbindelse med et kontrolbesøg er en konkret mistanke om, at der i virksomheden er beskæftigede, der
samtidig modtager sociale ydelser, og som har tilsidesat deres pligt til at give kommunen oplysning herom.
Kommunen har således efter bestemmelsen mulighed for at kontrollere, hvem der rent faktisk er beskæftiget
i en virksomhed, og som ikke på anden måde har en opdateret registrering af dens beskæftigede.
En logbog skal på begæring forevises Skatteforvaltningen til brug for kontrol, uanset hvilken af de
ovennævnte myndigheder, pålægget er udstedt af, jf. kildeskattelovens § 86 A, stk. 2. Der er kun én logbog.
Logbogen skal gøres digital, jf. lov nr. 1430 af 5. december 2018 om ændring af kildeskatteloven og
forskellige andre love (Initiativer mod sort arbejde m.v.), jf. herved lovforslag nr. L 25 af 3.oktober 2018,
Folketingstidende 2018-19, tillæg A, side 5 til 6. Det følger af § 9, stk. 2, i lov nr. 1430 af 5. december 2018,
at skatteministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for digitalisering af logbogen. Det er forventningen,
at logbogen digitaliseres med virkning fra 1. juli 2021.
Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 1430 af 5. december 2018, jf. Folketingstidende 2018-19, A, L 25
som fremsat side 6, at digitaliseringen af logbogen dels medfører, at logbogen kan udbredes til flere
brancher, dels kan øge myndighedssamarbejdet og ikke mindst effektivisere Skatteforvaltningens, STARs og
kommunernes kontrol. Det fremgår endvidere, at en digitalisering af logbogen vil betyde, at
Skatteforvaltningen, STAR og kommunerne ved den opfølgende kontrol af, om logbogen føres som påbudt,
ikke længere behøver at møde op på de respektive arbejdspladser for at kontrollere, om logbogen er
opdateret, da denne kontrol vil kunne ske ved et opslag i den digitale logbog, hvorved det hurtigt og effektivt
vil kunne konstateres, om den pågældende virksomhed efterlever pålægget, eller om virksomheden skal
udtages til nærmere kontrol igen. Endelig fremgår det, at virksomheder, der pålægges at føre en daglig
logbog over beskæftigede, erfaringsmæssigt bliver mere regelefterlevende.
Når logbogen digitaliseres, vil registrering af oplysningerne skulle ske i indkomstregisteret, jf. § 3 i lov om et
indkomstregister, og oplysning om dato, navn og cpr-nummer, det beløb, der udbetales til eller godskrives
23
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 162: Lovudkast - Ekstern høring over forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Styrket kontrol af udenlandsk arbejdskraft m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
den beskæftigede, samt forventet start- og sluttidspunkt for beskæftigelsen den pågældende dag skal
registreres for hver enkelt beskæftiget. Der henvises til § 1, nr. 2, § 7, nr. 1, og § 8, nr. 1, i lov nr. 1430 af 5.
december 2018. Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 1430 af 5. december 2018, jf. Folketingstidende
2018-19, A, L 25 som fremsat side 14, 23 og 25, at forslaget om, at oplysningerne, der skal registreres i den
digitale logbog, skal indberettes til indkomstregisteret, skal ses i sammenhæng med, at STAR,
Skatteforvaltningen og kommunerne i forbindelse med kontrol og administration i relation til varetagelse af
den enkelte myndigheds opgaver har særskilt hjemmel til at forespørge på oplysninger i indkomstregisteret.
Følger en arbejdsgiver ikke pålægget om at føre logbog, kan dette sanktioneres med en bøde, jf. henholdsvis
§ 74 A i kildeskatteloven, § 101 i lov om arbejdsløshedsforsikring og § 12 b, stk.1, i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område. Bøden fastsættes, så den svarer til 8 gange den maksimale
dagpengesats for fuldtidsforsikrede medlemmer.
Det følger af udlændingelovens § 44 a stk. 11, 1. pkt., at den, der beskæftiger eller har beskæftiget en
udlænding, på begæring skal forevise Styrelsen for International Rekruttering og Integration oplysninger om
ansatte, der er registreret efter pålæg fra kommunalbestyrelsen, jf. § 12 a, stk. 5, i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område, eller efter pålæg fra Skatteforvaltningen, jf. kildeskattelovens § 86 A,
til brug for styrelsens kontrol af, om udlændingen er beskæftiget eller har været beskæftiget uden fornøden
arbejdstilladelse eller i strid med de for en arbejdstilladelse fastsatte betingelser. Skatteforvaltningen og
kommunalbestyrelsen videregiver oplysninger til Styrelsen for International Rekruttering og Integration om,
hvilke virksomheder der er eller har været pålagt at føre registreringer som nævnt i 1. pkt., uden
virksomhedens samtykke, jf. herved § 44 a, stk. 11, 2. pkt.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration har ikke i dag en selvstændig adgang til at pålægge
virksomheder at føre logbog.
Det fremgår af udlændingelovens § 44 a, stk. 5, at bl.a. Styrelsen for International Rekruttering og
Integration uden samtykke kan indhente de oplysninger i indkomstregisteret, som er nødvendige for
udførelsen af myndighedens virksomhed eller påkrævet for en afgørelse, som myndigheden skal træffe efter
udlændingeloven.
2.6.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Virksomhederne skal overholde reglerne på det danske arbejdsmarked, og arbejde i Danmark skal ske på
sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Det er helt grundlæggende. For at modvirke overtrædelser og styrke
Styrelsen for International Rekruttering og Integrations kontrolmuligheder foreslås det, at styrelsen
–
på lige
fod med Skatteforvaltningen, STAR og kommunerne
–
får adgang til at pålægge virksomheder at føre
logbog.
Det foreslås, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration, når logbogen er digitaliseret, skal
kunne pålægge en arbejdsgiver at foretage daglig digital registrering af oplysninger (logbog) om de personer,
der er beskæftiget hos den pågældende arbejdsgiver. Forslaget retter sig mod arbejdsgivere. Det er således
arbejdsgiveren, der skal kunne pålægges at føre en digital logbog. Pålægget om at føre logbog svarer til det
pålæg, som Skatteforvaltningen, STAR og kommunerne i dag kan give arbejdsgivere.
Det er hensigten, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal kunne pålægge arbejdsgivere
at føre digital logbog, når omstændighederne taler derfor. Et pålæg om at føre logbog vil f.eks. kunne gives,
hvis arbejdsgiveren ikke kan fremvise en vagtplan, og der ikke synes at være et fast system for, hvornår de
ansatte er på arbejde, hvis der er ansat udlændinge med en højere løn, end hvad normalt er tilfældet for
personer i samme type stilling, hvis der er tegn på uhensigtsmæssig overnatning på arbejdspladsen, hvis der
er mistanke om uretmæssigt ulønnet overarbejde, hvis der er mistanke om, at det faktiske antal arbejdstimer
for en ansat udlænding ikke indberettes i eIndkomst, eller hvis arbejdsgiveren har flere virksomheder, og der
er mistanke om, at en ansat udlænding arbejder i en anden af arbejdsgiverens virksomheder, end den
tilladelsen er stedfæstet til. Styrelsen for International Rekruttering og Integration forventer, at et pålæg om
24
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 162: Lovudkast - Ekstern høring over forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Styrket kontrol af udenlandsk arbejdskraft m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
at føre logbog hovedsageligt kan være relevant over for mindre virksomheder, hvor en stor andel af
arbejdstagerne er tredjelandsstatsborgere.
Et pålæg om at føre logbog vurderes at være et effektivt redskab ved Styrelsen for International Rekruttering
og Integrations kontrol af, om betingelserne for en opholds- og arbejdstilladelse er overholdt.
Det bemærkes, at der ikke med forslaget lægges op til at ændre den adgang, som Styrelsen for International
Rekruttering og Integration i dag har til på begæring at anmode om oplysninger om ansatte, der er registreret
efter pålæg fra Skatteforvaltningen eller kommunerne, jf. herved udlændingelovens § 44 a, stk. 11.
Det foreslås dog, at adgangen skal udvides, således, at den, der beskæftiger eller har beskæftiget en
udlænding, på begæring skal forevise Styrelsen for International Rekruttering og Integration oplysninger om
ansatte, der er registreret efter pålæg fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, jf. § 9 l, stk. 4, i lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v., til brug for Styrelsen for International Rekruttering og Integrations kontrol
af, om udlændingen er beskæftiget eller har været beskæftiget uden fornøden arbejdstilladelse eller i strid
med de for en arbejdstilladelse fastsatte betingelser.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil f.eks. kunne benytte logbøgerne i forbindelse med
udgående kontroller, hvor styrelsen sammen med bl.a. politiet tager ud på udvalgte arbejdspladser med
henblik på at kontrollere, om eventuelt udenlandsk personale arbejder i overensstemmelse med
udlændingelovens regler. Er arbejdsgivere af Styrelsen for International Rekruttering og Integration pålagt at
føre logbog over de ansatte, vil styrelsen kunne kontrollere, at oplysningerne i logbogen stemmer overens
med de faktiske forhold for den ansatte udlænding på arbejdspladsen den pågældende dag, herunder
arbejdstid og lønningsforhold, og dermed at udlændingen arbejder i overensstemmelse med
udlændingelovens regler.
Det bemærkes, at arbejdsgivere, der er selvstændigt erhvervsdrivende, ikke er ansatte i deres egen
virksomhed, hvorfor sådanne arbejdsgivere i forbindelse med et pålæg efter forslaget ikke vil kunne
pålægges at skulle registrere oplysninger om sig selv i logbogen. I situationer, hvor en arbejdsgivers
ægtefælle, samlever eller børn hjælper til i virksomheden, vil et pålæg efter den foreslåede bestemmelse
kunne udstrækkes til også at omfatte registrering af denne personkreds. Et pålæg om at registrere ægtefælle,
samlever eller børn i den digitale logbog vil kunne gives, uanset om der udbetales løn eller i øvrigt
godskrives beløb til de nævnte personer. Det svarer til, hvad der gælder for pålæg, som Skatteforvaltningen,
STAR og kommunerne i dag kan give arbejdsgivere.
Et pålæg efter forslaget vil også kunne gives til arbejdsgivere, der driver deres virksomhed i selskabsform. I
sådanne tilfælde vil et pålæg til selskabet indebære, at også hovedanpartshaveren eller hovedaktionæren vil
skulle registreres i logbogen, da hovedanpartshaveren eller hovedaktionæren på lige fod med selskabets
øvrige ansatte selv vil være ansat i selskabet. Det svarer til, hvad der gælder for pålæg, som
Skatteforvaltningen, STAR og kommunerne i dag kan give arbejdsgivere.
Et pålæg om at føre logbog er en forvaltningsafgørelse. Allerede ved kontrolbesøget skal der foretages
mundtlig partshøring vedrørende Styrelsen for International Rekruttering og Integrations overvejelser om at
pålægge virksomheden at føre logbog. I tilfælde, hvor indehaveren ikke er til stede ved kontrollen - f.eks.
ved et uanmeldt kontrolbesøg i virksomheden - skal der ske skriftlig underretning af indehaveren om
overvejelserne om at give virksomheden et pålæg om at føre logbog, inden den endelige afgørelse herom
træffes. Det svarer til, hvad der gælder for pålæg, som Skatteforvaltningen, STAR og kommunerne i dag kan
give arbejdsgivere. Det bemærkes, at indehaveren efter Skatteforvaltningen, STAR og kommunernes praksis
gives en frist på 1 uge til at komme med sine evt. bemærkninger hertil.
Et pålæg om at føre logbog skal være skriftligt og skal indeholde en begrundelse og en klagevejledning med
klageadgang, herunder oplysning om fristen for at klage. Forvaltningslovens almindelige regler vil således
skulle finde anvendelse ved afgørelser, der træffes efter den foreslåede bestemmelse i § 44 a, stk. 12.
25
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 162: Lovudkast - Ekstern høring over forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Styrket kontrol af udenlandsk arbejdskraft m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
Det følger af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 46 a, stk. 1, at Udlændingestyrelsens og
Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelser efter udlændingeloven kan påklages til
Udlændingenævnet. Det foreslås, at Styrelsen for International Rekruttering og Integrations pålæg om at føre
logbog skal kunne påklages til Udlændingenævnet.
Det foreslås også, at en arbejdsgiver, der ikke følger et pålæg fra Styrelsen for International Rekruttering og
Integration om at føre logbog, skal kunne straffes med bøde. Det foreslås samtidig, at den indeksregulerede
bødeberegning, som i dag gælder for overtrædelse af et pålæg om at føre logbog udstedt af
Skatteforvaltningen, STAR og kommunerne skal gælde tilsvarende, hvis en arbejdsgiver ikke følger et pålæg
fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Det bemærkes, at bøden fastsættes, så den svarer
til 8 gange den maksimale dagpengesats for fuldtidsforsikrede medlemmer.
Det foreslås endelig, at udlændinge- og integrationsministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for
forslaget om, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal kunne pålægge arbejdsgivere at
føre digital logbog. Det er hensigten, at forslaget skal træde i kraft samtidig med, at skatteministeren sætter
de relevante bestemmelser i kildeskatteloven, lov om indkomstregisteret, lov om arbejdsløshedsforsikring og
lov om retssikkerhed og administration på det sociale område i kraft, jf. herved § 9, stk. 2, i lov nr. 1430 af 5.
december 2018. Det er forventningen, at logbogen digitaliseres med virkning fra 1. juli 2021.
2.6.3. Databeskyttelsesretlige overvejelser
Den digitale logbog indebærer behandling af persondata, som er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling
af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF
(databeskyttelsesforordningen).
Ved personoplysninger forstås enhver form for information om en identificeret eller identificerbar fysisk
person (den registrerede), jf. databeskyttelsesforordningens artikel 4, stk. 1. Ved behandling forstås enhver
aktivitet eller række af aktiviteter - med eller uden brug af automatisk behandling - som personoplysninger
eller en samling af personoplysninger gøres til genstand for, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 4, stk.
2. Behandling dækker bl.a. over indsamling, registrering, organisering, systematisering, opbevaring,
tilpasning eller ændring, videregivelse ved transmission, samkøring og sletning m.v.
Databeskyttelsesforordningens artikel 5 opstiller en række grundlæggende principper, som skal være opfyldt
ved behandling af personoplysninger, og heri indgår proportionalitetsprincippet med stor vægt, jf.
databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra c, samt at personoplysninger skal behandles lovligt,
rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den registrerede, jf. databeskyttelsesforordningens artikel
5, stk. 1, litra a. Et af de grundlæggende krav til behandling af personoplysninger er, at indsamlede
oplysninger skal være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de
formål, hvortil de behandles. Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra b, at
indsamling af oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og legitime formål, og ikke må viderebehandles
på en måde, der er uforenelig med disse formål.
Af databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra f, følger, at personoplysninger skal behandles på en
måde, der sikrer tilstrækkelig sikkerhed for de pågældende personoplysninger, herunder beskyttelse mod
uautoriseret eller ulovlig behandling og mod hændeligt tab, tilintetgørelse eller beskadigelse, under
anvendelse af passende tekniske eller organisatoriske foranstaltninger.
Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 6, at behandling af personoplysninger kun må ske, hvis en
af betingelserne i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a-f, er opfyldt. Et pålæg om at føre
logbog vil betyde, at den pågældende virksomhed vil have en retlig forpligtelse til at indberette oplysninger
til logbogen. Dermed vil behandlingen af de indberettede oplysninger være omfattet af
databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c.
26
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 162: Lovudkast - Ekstern høring over forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Styrket kontrol af udenlandsk arbejdskraft m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
Det vurderes, at den behandling af oplysninger, der skal foretages ved administration af den foreslåede
bestemmelse, overholder databeskyttelsesforordningens artikel 6 om lovlig behandling samt de
grundlæggende principper for behandling af personoplysninger efter databeskyttelsesforordningens artikel 5.
I relation til behandling af oplysninger om personnumre bemærkes, at offentlige myndigheder efter
databeskyttelseslovens § 11, stk. 1, har hjemmel til at behandle personnumre (cpr-nummer) med henblik på
en entydig identifikation.
Et cpr-nummer er den eneste oplysning, som med sikkerhed vil kunne identificere en person entydigt. Af
hensyn til identifikation og en evt. efterfølgende kontrol er det således nødvendigt, at der sker indberetning
heraf.
Efter databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk. 1, vil den dataansvarlige skulle give den registrerede en
række nærmere definerede oplysninger, herunder hvem der er dataansvarlig, formålet med behandlingen,
som personoplysningerne skal bruges til, samt retsgrundlaget for behandlingen og om evt. modtagere af
oplysningerne m.v., når personoplysningerne ikke er indsamlet hos den registrerede selv.
Et pålæg om at føre logbog vil blive stilet til virksomhedsindehaveren. Det kan derfor ikke antages, at den
beskæftigede, der bliver registreret oplysninger om, er eller vil være bekendt med registreringen. Da
personoplysningerne efter den foreslåede bestemmelse i § 44 a, stk. 12, vil blive indsamlet hos andre
(arbejdsgiveren) end den registrerede selv, vil den dataansvarlige - i dette tilfælde Skatteforvaltningen -
skulle underrette den registrerede efter reglerne i databeskyttelsesforordningens artikel 14.
Oplysningspligt over for en registreret person indebærer, at den dataansvarlige på eget initiativ vil have pligt
til at give den registrerede en række oplysninger, når der indsamles oplysninger om vedkommende.
Oplysningspligten gælder alle registrerede, der indsamles eller modtages personoplysninger om.
Oplysningspligten vil som udgangspunkt skulle iagttages ved skriftligt at give den registrerede de
oplysninger, den pågældende har krav på. Oplysningerne vil kunne gives elektronisk, hvis det er mest
hensigtsmæssigt.
For at opfylde oplysningspligten vil oplysningerne skulle gives til den registrerede. Det betyder, at den
dataansvarlige vil skulle tage aktive skridt til at give oplysningerne. Det vil ikke være tilstrækkeligt at have
oplysningerne liggende på en hjemmeside eller lignende, som den registrerede selv skal finde, og de
oplysninger, den dataansvarlige er forpligtet til at give, vil skulle være tydeligt adskilt fra andre oplysninger.
Når personoplysninger - som det er tilfældet her - ikke er indsamlet hos den registrerede, vil den
dataansvarsvarlige skulle meddele oplysningerne så tidligt som muligt. Det vil normalt betyde, at
oplysningerne skal gives inden for 10 dage. Oplysningerne vil som udgangspunkt kun skulle gives én gang -
også ved løbende indsamlinger, medmindre oplysningerne anvendes til andre formål end dem, de oprindeligt
blev indsamlet til.
Ved administrationen vil forordningens regler skulle overholdes.
Det vurderes, at oplysningspligten i forhold til den registrerede mest hensigtsmæssigt vil kunne opfyldes
elektronisk. Oplysningspligten vil kunne opfyldes ved at gøre oplysningerne tilgængelige i borgerens
skattemappe, så indholdet af kommunikationen forbliver i et sikkert miljø. Samtidig vil der ved en mail i e-
Boks eller mail via Borger.dk skulle adviseres om, at der er lagt nye oplysninger, dokumenter eller lignende i
Skattemappen. Er en borger fritaget for tilslutning til offentlig digital post, vil borgeren skulle orienteres om
registreringen i logbogen ved almindelig post.
Underretningspligten efter databeskyttelsesforordningen vil ikke falde tilbage på arbejdsgiveren, hvis
Skatteforvaltningen undlader at opfylde sin underregningspligt over for den registrerede.
27
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 162: Lovudkast - Ekstern høring over forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Styrket kontrol af udenlandsk arbejdskraft m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
2.7. Styrket kontrol via faste
”kontrolattachéer”
2.7.1. Gældende ret
En udlænding, der til Styrelsen for International Rekruttering og Integration indgiver ansøgning om
opholdstilladelse eller forlængelse af opholdstilladelse, skal senest samtidig med indgivelse af ansøgningen
betale et gebyr, medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet. Dette
følger af udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 4-9, 14 og 16.
Af § 9 h, stk. 4, 1. pkt., fremgår, at størrelsen af gebyrerne efter § 9 h, stk. 1, nr. 4-9, 14 og 16, fastsættes
således, at de svarer til omkostningerne ved Styrelsen for International Rekruttering og Integrations
behandling af ansøgninger om opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse.
Udlændingelovens § 9 h, stk. 4, 1. pkt., blev indsat i udlændingeloven ved lov nr. 1488 af 23. december 2014
om ændring af udlændingeloven, integrationsloven og lov om Det Centrale Personregister (Reform af
international rekruttering m.v.), jf. herved lovforslag nr. L 61 af 12. november 2014, Folketingstidende 2014-
15, tillæg A, side 31 til 34.
Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 1488 af 23. december 2014, jf. Folketingstidende 2014-15, A, L 61
som fremsat side 32 og 33, at størrelsen af gebyrerne vil blive fastsat, så det tilstræbes, at de modsvarer
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings (nu Styrelsen for International Rekruttering og Integrations)
langsigtede, gennemsnitlige omkostninger ved sagsbehandlingen for det større sagsområde i
overensstemmelse med retningslinjerne i Budgetvejledning 2014, punkt 2.3.1.2. Det fremgår endvidere, at
omkostninger i forbindelse med ministerbetjening samt omkostninger forbundet med behandlingen af
ansøgninger fra personer, der er fritaget for betaling af gebyr, ikke er indregnet i gebyrsatserne.
Herudover fremgår det, at der i gebyrerne medregnes de direkte omkostninger forbundet med
sagsbehandlingen, og at sagsspecifikke driftsomkostninger, som f.eks. udstedelse af opholdskort og
visumstickers til udlændinge, der får opholdstilladelse, samt registrering af biometri (foto og fingeraftryk) til
brug for opholdskort, ligeledes indregnes. Endvidere fremgår det, at der i gebyret for ansøgning af
opholdstilladelse efter (den nu ophævede) greencardordning er indregnet omkostninger forbundet med den
sagsbehandling, der varetages af Styrelsen for International Uddannelse (nu Styrelsen for Videregående
Uddannelse).
Ligeledes fremgår det, at der udover de direkte sagsomkostninger også indregnes en andel af styrelsens
fællesomkostninger, der svarer til den andel, de gebyrlagte sagsområder udgør i forhold til det samlede
ressourcetræk.
Det er endvidere præciseret, at Styrelsen for International Rekruttering og Integrations fællesomkostninger
bl.a. vedrører følgende:
- Generel ledelse.
- Økonomifunktioner.
- Statistik.
- It-udgifter (både drift og årlige omkostninger til forrentning og afskrivning) vedrørende
sagsbehandlingssystemer, IT-systemer til regnskabsføring og håndtering af gebyrbetaling m.v.
- Generel uddannelse/undervisning og mødeaktivitet.
- LEAN (herunder styring og udvikling).
- Vilkårskontroller, generelt og konkret arbejde.
- Kvalitetsmålingerne, generelt og konkret arbejde.
28
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 162: Lovudkast - Ekstern høring over forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Styrket kontrol af udenlandsk arbejdskraft m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
- Betjening i styrelsens Borgercenter.
- Telefonbetjening.
- Alle øvrige fagrelaterede aktiviteter, herunder sagsoprettelse og journalisering, uddannelse og undervisning
i og vedrørende sagstypen, fagrelaterede møder samt sekretær- og støtteopgaver som vedrører de
sagsproducerende afdelinger.
- Driftsomkostninger forbundet med sagsbehandlingen.
Herudover fremgår det, at gebyrerne ikke er fiskale gebyrer, og at størrelsen på gebyrerne eksempelvis vil
blive nedjusteret, hvis der sker en væsentlig produktivitetsstigning, der nedbringer omkostningerne, og at
gebyrstørrelsen tilsvarende på længere sigt tilsvarende vil kunne reguleres i opadgående retning, hvis
udviklingen i omkostningsniveauet tilsiger dette. Det er i den forbindelse præciseret, at administrativ ned-
eller opregulering af gebyrerne begrundet i væsentlige ændringer i omkostninger kun vil ske én gang årligt i
tilknytning til den almindelige satsregulering, der sker i forbindelse med udarbejdelsen af forslag til
finansloven.
Det fremgår også, at op- eller nedregulering af gebyrerne udover satsreguleringer som udgangspunkt ikke
forventes at ske hvert år, da reguleringer sker på grundlag af de langsigtede gennemsnitlige omkostninger,
hvilket normalt vil forudsætte længere udviklingsperioder end ét år.
2.7.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Styrelsen for International Rekruttering og Integration arbejder målrettet med kontrol på udlændingeområdet.
Formålet med Styrelsen for International Rekruttering og Integrations kontrol er at forebygge og bekæmpe
brud på reglerne for opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere på erhvervs- og studieområdet.
Som led i Styrelsen for International Rekruttering og Integrations kontrol i ansøgningsperioden, dvs. i tiden
fra en ansøger har indgivet ansøgning om opholdstilladelse, og frem til styrelsen meddeler opholdstilladelse
eller afslag på opholdstilladelse, har styrelsen som et forsøg haft en bevilling til i kortere perioder at udsende
medarbejdere til at arbejde ved danske repræsentationer i udlandet, der på vegne af styrelsen tager imod
ansøgninger om opholdstilladelse. Styrelsen for International Rekruttering og Integrations udsendte
medarbejdere har i samarbejde med ansatte på Udenrigsministeriets repræsentationer bl.a. foretaget
interviews med visse ansøgere, som indgiver ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse. Styrelsen for
International Rekruttering og Integration har endvidere bistået repræsentationerne med at verificere
dokumenter, som er indleveret sammen med ansøgningerne om opholdstilladelse. Dette har styrket kvaliteten
af interviews og verificeringer udført på repræsentationerne. Samtidig har gennemførelsen af interviews og
kontrol af dokumenter sikret Styrelsen for International Rekruttering og Integration en bedre mulighed for at
foretage kontrol allerede i ansøgningsperioden og dermed et bedre grundlag for at imødegå omgåelse af
reglerne.
Det foreslås derfor, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration fremadrettet som et permanent
tiltag, under ordningen for specialattachéer, skal kunne udsende medarbejdere (kontrolattachéer) med
længerevarende fast ophold i udlandet med henblik på at styrke kontrollen i ansøgningsperioden. Det foreslås
samtidig, at omkostningerne til udsendelsen af medarbejdere skal finansieres over gebyrerne.
Udgifterne til en kontrolattachéattaché består hovedsageligt af lønudgifter i form af alle lønrelaterede
udgifter, herunder udetillæg, der udbetales i forbindelse med udstationeringer fra offentlige myndigheder,
samt betaling af standardtakst for at benytte Udenrigsministeriets repræsentationers lokaler. Standardtaksten
afhænger af det land, som kontrolattachéen skal udsendes til, herunder af landets sociale sikringsforhold,
sikkerhedsforhold m.v. Standardtaksterne dækker udgifter til logi, forsikring mv. og kan variere hvis f.eks.
den udsendte medarbejder har sin familie med. Herudover tillægges 5 pct. for medarbejdere i lønramme 37
og op efter. Standardtaksten omfatter også et beløb til dækning af tjenstlige rejseudgifter til Danmark.
Beløbet administreres af ambassaden. Vurderes det, at der må forventes større rejseaktiviteter, kan der
afsættes ekstra budgetmidler til formålet enten via aftale med Udenrigsministeriet eller egne lokale midler.
29
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 162: Lovudkast - Ekstern høring over forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Styrket kontrol af udenlandsk arbejdskraft m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
Styrelsen for International Rekruttering og Integration forventer, at en kontrolattaché vil skulle dække flere
lande i et givent område under sin udsendelsesperiode. Hvor lang tid attachéen vil skulle være i det enkelte
land, og om attachéen vil skulle besøge landet flere gange under udsendelse, afhænger af de opgaver, der er i
det konkrete land. Omfang af ansøgninger og mistanker om omgåelse af reglerne afgør, hvilke lande det vil
være relevant at sende attachéen til. Styrelsen for International Rekruttering og Integration vurderer og
beslutter behovet for antallet af attachéer ud fra bl.a. ovennævnte kriterier og vil på den baggrund tage
kontakt til Udenrigsministeriet med henblik på at drøfte den praktiske gennemførelse, herunder spørgsmålet
om kapacitet på den eller de relevante repræsentationer. Det forventes, at der som udgangspunkt på årsbasis
vil blive behov for 1-2 attachéer af gangen, og at disse vil være udsendt for en periode på op til 2 år.
Kontrolattachéerne vil i samarbejde med ansatte på Udenrigsministeriets repræsentationer bl.a. skulle
foretage interviews med visse ansøgere, som indgiver ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse, og bistå
repræsentationerne med at verificere dokumenter, som indleveres sammen med ansøgningerne om
opholdstilladelse.
Attachéernes arbejde går på tværs af sagsområderne i Styrelsen for International Rekruttering og Integration.
Omkostningerne herved indregnes derfor også
–
som alle øvrige direkte og indirekte omkostninger forbundet
med sagsbehandlingen
–
i kostbasen for samtlige gebyrlagte sagstyper. Med udgangspunkt i en antagelse om,
at de årlige direkte og indirekte udgifter forbundet med attachéer udgør i størrelsesordenen cirka 3 mio. kr.
(2020-niveau), er det Styrelsen for International Rekruttering og Integrations umiddelbare vurdering, at hver
udsendt attaché på årsbasis isoleret set og alt andet lige vil medføre stigninger i gebyrsatserne på
skønsmæssigt 3
–
4 pct., svarende til cirka 75-100 kr.
I dag regulerer Styrelsen for International Rekruttering og Integration typisk gebyrsatserne en gang årligt
med virkning pr. 1. januar det efterfølgende år. Gebyrsatserne offentliggøres i bekendtgørelse om indbetaling
og tilbagebetaling af gebyrer for at indgive ansøgninger og klager på studie- og erhvervsområdet m.v., jf.
herved bekendtgørelse nr. 1019 af 23. juni 2020 (gebyrbekendtgørelsen). Denne årlige regulering
–
som kan
være både i opad eller nedadgående retning
–
afhænger dels af de aktivitetsændringer, som er sket i årets løb;
dels af eventuelle ændringer i sagstyngden, typisk som følge af ændret lovgivning; dels de løbende
ændringer i pris- og lønniveau samt andre ændringer i omkostningsstrukturen, som måtte være kommet til.
Ved gebyrfastsættelsen tilstræbes fuld omkostningsdækning over en løbende 4-årig periode i
overensstemmelse med Budgetvejledningens retningslinjer for fastsættelse af afgifter og gebyrer.
Det har dog i praksis vist sig, at der bl.a. pga. hyppige behov for regelændringer på udlændingeområdet kan
være behov for at kunne op- eller nedregulere gebyrerne oftere end i forbindelse med den årlige udsendelse
af gebyrbekendtgørelsen pr. 1. januar. Et eksempel herpå kunne være behovet for skærpet sagsbehandling på
et område, som ikke kunne forudses i forbindelse med den årlige regulering. Et andet eksempel kunne være
en uforudset stor ændring i sagstilgangen.
Det foreslås derfor, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration
–
udover den ovenfor nævnte
årlige regulering
–
kan foretage yderligere reguleringer af gebyrsatserne en eller flere gange i løbet af året,
såfremt der sker væsentlige ændringer i de bagvedliggende budgetteringsforudsætninger, som ikke kunne
forudses i forbindelse med den årlige regulering og/eller som har væsentlig indflydelse på gebyrøkonomien i
det løbende gebyrår. Disse ekstra reguleringer af gebyrsatserne vil fortsat skulle ske på en sådan måde, at der
tilstræbes fuld omkostningsdækning over en løbende 4-årig periode i overensstemmelse med
Budgetvejledningens retningslinjer for fastsættelse af afgifter og gebyrer.
30
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 162: Lovudkast - Ekstern høring over forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Styrket kontrol af udenlandsk arbejdskraft m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
2.8. Adgang for Styrelsen for International Rekruttering og Integration til i kontroløjemed at indhente
oplysninger fra SafeSeaNet
2.8.1. Gældende ret
2.8.1.1. Udlændingeloven
Efter udlændingelovens § 13, stk. 1, 1. pkt., skal udlændinge have arbejdstilladelse for at tage lønnet eller
ulønnet beskæftigelse, for at udøve selvstændig erhvervsvirksomhed eller for mod eller uden vederlag at
udføre tjenesteydelser her i landet. Af § 13, stk. 1, 2. pkt. fremgår, at arbejdstilladelse tillige kræves til
beskæftigelse på dansk skib eller luftfartøj, der som led i rutefart eller i øvrigt regelmæssigt ankommer til
dansk havn eller lufthavn.
Udlændingelovens § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a, stk. 1, regulerer, hvilke udlændinge med opholdstilladelse,
der er fritaget for krav om arbejdstilladelse. Det drejer sig f.eks. om udlændinge med opholdstilladelse efter §
7 (flygtninge) og § 9 (familiesammenførte), jf. § 14, stk. 1, nr. 4, og udlændinge med opholdstilladelse efter
§ 9 m (medfølgende familie til en udenlandsk arbejdstager), jf. § 14, stk. 1, nr. 7.
Ud over bestemmelserne i udlændingelovens § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a, stk. 1, indeholder
udlændingebekendtgørelsens § 24 en række fritagelsesregler, som ikke forudsætter, at udlændingen har
arbejdstilladelse i Danmark men alene lovligt ophold f.eks. i form af et visum. Efter § 24, stk. 1, nr. 4, 1.
pkt., er personale på danske lastskibe i international trafik, der anløber dansk havn eller værft højst 25 gange
inden for en forudgående periode på 12 måneder således fritaget for krav om arbejdstilladelse. Personale på
et sådant lastskib er herudover fritaget for krav om arbejdstilladelse, hvis lastskibet i samme periode udover
25 anløb til havn eller værft har op til 3 værftsophold, jf. § 24, stk. 1, nr. 4, 2. pkt.
Anløb til havn eller værft herudover forudsætter, at udenlandsk personale har arbejdstilladelse, jf.
udlændingelovens § 13, stk. 1. Adgangen til at søge opholds- og arbejdstilladelse med henblik på
beskæftigelse følger af udlændingelovens § 9 a. Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 1, kan der således gives
opholdstilladelse til en udlænding på grundlag af beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed.
Adgangen til at få opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse i et bestemt ansættelsesforhold er reguleret
i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-9 og 12-14, der indeholder en række erhvervsordninger. Det drejer sig
om § 9 a, stk. 2, nr. 1 (positivlisten), § 9 a, stk. 2, nr. 2 (positivlisten for faglærte), § 9 a, stk. 2, nr. 3
(beløbsordningen), § 9 a, stk. 2, nr. 4 (forskere), § 9 a, stk. 2, nr. 5 (gæsteforskere), § 9 a, stk. 2, nr. 6
(trainees), § 9 a, stk. 2, nr. 7 (særlige individuelle kvalifikationer), § 9 a, stk. 2, nr. 8 (ansatte på boreskibe
mv.), § 9 a, stk. 2, nr. 9 (fodermestre og driftsledere), § 9 a, stk. 2, nr. 12 (arbejdsmarkedstilknytning), § 9 a,
stk. 2, nr. 13 (jobskifte inden for samme branche som dannede grundlag for opholdstilladelsen som følge af
arbejdsmarkedstilknytning) og § 9 a, stk. 2, nr. 14 (fast track-ordningen).
Besætningsmedlemmer på danske lastskibe i international trafik, der ikke er omfattet af fritagelsesreglen i
udlændingebekendtgørelsens § 24, stk. 1, nr. 4, vil derfor skulle søge opholds- og arbejdstilladelse efter en af
erhvervsordningerne i § 9 a, stk. 2.
2.8.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det indgår som del af Styrelsen for International Rekruttering og Integrations almindelige
myndighedsudøvelse efter udlændingeloven, at styrelsen skal føre kontrol med, at betingelserne for de
opholds- og arbejdstilladelser, som styrelsen udsteder, overholdes. Dette indebærer bl.a., at styrelsen fører
kontrol med, at udlændinge ikke opholder sig og/eller arbejder ulovligt her i landet. Styrelsen for
International Rekruttering og Integration kan dog ikke føre kontrol med udlændinge, der efter
udlændingebekendtgørelsens § 24 er fritaget for krav om arbejdstilladelse, da disse udlændinge i sagens
natur ikke er i kontakt med styrelsen, da de hverken skal have opholds- eller arbejdstilladelse.
Med henblik på at give Styrelsen for International Rekruttering og Integration mulighed for at føre kontrol
med overholdelsen af fritagelsesbestemmelsen i udlændingebekendtgørelsens § 24, stk. 1, nr. 4, foreslås det
31
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 162: Lovudkast - Ekstern høring over forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Styrket kontrol af udenlandsk arbejdskraft m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
at give styrelsen hjemmel til at indhente de nødvendige oplysninger fra EUs maritime
informationsudvekslingssystem SafeSeaNet om besætningsmedlemmer på danske lastskibe i international
trafik. Det foreslås samtidig, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal kunne indhente de
nødvendige oplysninger om danske lastskibe i international trafik fra SafeSeaNet, herunder oplysninger til
brug for identifikation af relevante skibe.
Forslaget indebærer, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration fremadrettet kan indhente de
nødvendige oplysninger fra SafeSeaNet med henblik på at kontrollere, at besætningsmedlemmer på danske
lastskibe i international trafik ikke arbejder eller opholder sig her i landet uden fornøden tilladelse eller
arbejder i strid med de for en arbejdstilladelse fastsatte betingelser. Styrelsen for International Rekruttering
og Integration kan således benytte oplysningerne til kontrol af, om fritagelsesbestemmelsen i
udlændingebekendtgørelsens § 24, stk. 1, nr. 4, er overholdt, og til at kontrollere om besætningsmedlemmer,
der ikke er omfattet af fritagelsesbestemmelsen i § 24, stk. 1, nr. 4, er i besiddelse af den fornødne opholds-
og arbejdstilladelse.
SafeSeaNet er oprettet som følge af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EF) 2002/59 af den 27. juni
2002 om oprettelse af et trafikovervågnings- og trafikinformationssystem for skibsfarten i Fællesskabet og
om ophævelse af Rådets direktiv (EØF) 93/75.
SafeSeaNet er et specialiseret system, der er indført for at lette udvekslingen af oplysninger i elektronisk
format mellem medlemsstaterne og for at stille relevante oplysninger til rådighed for Kommissionen i
henhold til fællesskabsretten. Det udgøres af et netværk bestående af de nationale SafeSeaNet-systemer i de
enkelte medlemsstater og et centralt SafeSeaNet-system, der fungerer som knudepunkt. SafeSeaNet-
netværket forbinder alle de nationale SafeSeaNet-systemer og omfatter også det centrale SafeSeaNet-system.
Medlemsstaterne indfører og vedligeholder et nationalt SafeSeaNet-system med henblik på udveksling af
maritime data mellem bemyndigede brugere under ledelse af den kompetente nationale myndighed. Den
kompetente nationale myndighed i Danmark er Søværnskommandoen, jf. § 1, stk. 5, i bekendtgørelse nr.
1021 af 26. august 2010 om teknisk forskrift om et trafikovervågnings- og trafikinformationssystem i danske
farvande og havne. Søværnskommandoen er ansvarlig for forvaltningen af det danske nationale system,
hvilket omfatter national koordinering af databrugere og
–
leverandører.
Føreren af et skib, der er på vej til en havn i en medlemsstat, samt føreren af et udenlandsk skib med en
bruttotonnage under 300 på vej til en dansk havn, skal sikre, at udvalgte oplysninger indberettes til den
kompetente myndighed. For skibe, som anløber danske havne, skal indberetninger ske elektronisk til
Søværnskommandoen via SafeSeaNet. Disse oplysninger omfatter bl.a. oplysninger om samlet antal
ombordværende.
Indhentelsen af oplysninger fra SafeSeaNet vil i praksis foregå ved, at Styrelsen for International
Rekruttering og Integration gennem en kvalificeret filtrering udtrækker en liste over besætningsmedlemmer,
der indenfor en given periode har befundet sig på et dansk lastskib i international trafik, som har anløbet
dansk havn eller værft mere end 25 gange inden for en forudgående periode på 12 måneder. Med
udgangspunkt i listen vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration kunne vurdere, om
fritagelsesbestemmelsen i udlændingebekendtgørelsens § 24, stk. 1, nr. 4, er overholdt. Ved et efterfølgende
opslag i udlændingeregistrene kan det i tilfælde, hvor det er nødvendigt, be- eller afkræftes om de
pågældende besætningsmedlemmer har opholds- og arbejdstilladelse.
Indhentelse af oplysninger efter den foreslåede bestemmelse vil give udlændingemyndighederne mulighed
for at få kendskab til sager, hvor der kan være tale om, at udlændinge opholder sig og arbejder her i landet
uden fornøden tilladelse eller arbejder i strid med de for en arbejdstilladelse fastsatte betingelser, og at
arbejdsgivere har beskæftiget udlændinge uden fornøden tilladelse eller i strid med de for en arbejdstilladelse
fastsatte betingelser. Kendskabet til disse sager kan således danne grundlag for efterfølgende sagsbehandling
i Styrelsen for International Rekruttering og Integration.
32
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 162: Lovudkast - Ekstern høring over forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Styrket kontrol af udenlandsk arbejdskraft m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
2.8.2.1. Forholdet til databeskyttelsesforordningen
Forslaget indebærer, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration fra SafeSeaNet vil kunne
indhente oplysninger om, hvorvidt besætningsmedlemmer indenfor en given periode har befundet sig på et
dansk lastskib i international trafik og har anløbet dansk havn eller værft mere end 25 gange inden for de
seneste 12 måneder. Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil registrere disse oplysninger.
Databeskyttelsesforordningens artikel 5 indeholder en række grundlæggende principper for behandling af
personoplysninger. Af artikel 5, stk. 1, litra a, fremgår, at personoplysninger skal behandles lovligt, rimeligt
og på en gennemsigtig måde i forhold til den registrerede (”lovlighed, rimelighed og gennemsigtighed”).
Endvidere skal indsamling af personoplysninger ske til udtrykkeligt angivne og legitime formål, og senere
behandling må ikke være uforenelig med disse formål, jf. stk. 1, litra b. Af artikel 5, stk. 1, litra c, fremgår, at
personoplysninger skal være tilstrækkelige relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de
formål, hvortil de behandles (”dataminimering”).
Behandlingsgrundlaget for almindelige personoplysninger i den foreliggende sag fremgår af
databeskyttelseslovens § 6, stk. 1, og databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1. Der kan blandt andet ske
behandling af almindelige personoplysninger, hvis behandlingen er nødvendig for at overholde en retlig
forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, jf. forordningens artikel 6, stk. 1, litra c, eller hvis
behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører
under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, jf. forordningens artikel 6, stk.
1, litra e. Efter forordningens artikel 6, stk. 2, kan medlemsstaterne opretholde eller indføre mere specifikke
bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af forordningens bestemmelser om behandling med henblik på
overholdelse af stk. 1, litra c) og e), ved at fastsætte mere præcist specifikke krav til behandling og andre
foranstaltninger for at sikre lovlig og rimelig behandling
Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil alene kunne indhente oplysninger, der skal
benyttes med henblik på kontrol af, om fritagelsesbestemmelsen i udlændingebekendtgørelsens § 24, stk. 1,
nr. 4, er overholdt, og med henblik på kontrol af, om besætningsmedlemmer, der ikke er omfattet af
fritagelsesbestemmelsen i § 24, stk. 1, nr. 4, er i besiddelse af den fornødne opholds- og arbejdstilladelse, og
styrelsen vil dermed alene kunne behandle de oplysninger, som er nødvendige af hensyn til
myndighedsudøvelsen, og som er begrænset til, hvad kontrolformålet tilsiger. Der henvises til det ovenfor
anførte om artikel 5 og 6 i databeskyttelsesforordningen.
Det er vurderingen, at forslaget er i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens krav om, at
behandling af personoplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og legitime formål, jf. forordningens
artikel 5. Indhentelsen af oplysninger har således til formål at understøtte og kvalitetssikre Styrelsen for
International Rekruttering og Integrations kontrolopgave.
Det følger af forvaltningslovens § 28, stk. 1, at for videregivelse af oplysninger om enkeltpersoner
(personoplysninger) til en anden forvaltningsmyndighed gælder bl.a. reglerne i databeskyttelseslovens §§ 6-
8, og artikel 5, stk. 1, litra a-c, artikel 6, artikel 7, stk. 3, 1. og 2. pkt., artikel 9 og 10 og artikel 77, stk. 1, i
databeskyttelsesforordningen, jf. databeskyttelseslovens § 2, stk. 1.
For videregivelse af personoplysninger til en anden forvaltningsmyndighed, der helt eller delvis foretages
ved hjælp af automatisk databehandling, finder nogle af reglerne i databeskyttelsesforordningen og
databeskyttelsesloven således anvendelse, medmindre videregivelsen er reguleret af lov om retshåndhævende
myndigheders behandling af personoplysninger.
Videregivelsen af oplysninger fra Søværnskommandoen og databehandlingen hos Styrelsen for International
Rekruttering og Integration vil ske i overensstemmelse med forvaltningslovens, databeskyttelseslovens og
databeskyttelsesforordningens regler om indhentelse og videregivelse.
33
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 162: Lovudkast - Ekstern høring over forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Styrket kontrol af udenlandsk arbejdskraft m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
Resultaterne af indhentelsen af oplysninger i SafeSeaNet vil ikke i sig selv få opholdsretlige konsekvenser
for de udlændinge, der berøres af kontrollen. Resultaterne af indhentelsen vil heller ikke i sig selv få
konsekvenser for arbejdsgivere. Indhentelse af oplysninger efter den foreslåede bestemmelse vil alene give
udlændingemyndighederne mulighed for at få kendskab til sager, hvor der kan være tale om, at udlændinge
opholder sig og arbejder her i landet uden fornøden tilladelse eller arbejder i strid med de for en
arbejdstilladelse fastsatte betingelser, og at arbejdsgivere har beskæftiget udlændinge uden fornøden
tilladelse eller i strid med de for en arbejdstilladelse fastsatte betingelser. Kendskabet til disse sager kan
således danne grundlag for efterfølgende sagsbehandling i Styrelsen for International Rekruttering og
Integration.
Det fremgår af databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk. 1, at den dataansvarlige, hvis oplysningerne
ikke er indsamlet hos den registrerede, skal give den registrerede de oplysninger, der følger af
bestemmelsens litra a-e. Den registrerede skal bl.a. have besked om den dataansvarlige,
databeskyttelsesrådgiveren, formålene med en behandling og retsgrundlaget herfor, kategorier af
personoplysninger, og eventuelle modtagere eller kategorier af modtagere af personoplysningerne, når der
sker videregivelse af oplysningerne.
Derudover følger det af forordningens artikel 14, stk. 2, at der skal gives en række yderligere oplysninger,
der er nødvendige for at sikre en rimelig og gennemsigtig behandling. Det fremgår af artikel 14, stk. 3, litra
a, at den databeskyttelsesansvarlige skal videregive de oplysninger, der er omfattet af stk. 1 og 2, inden for
en rimelig frist efter indsamlingen af personoplysningerne, men senest inden for en måned under hensyn til
de specifikke forhold, som personoplysningerne er indsamlet under, hvis personoplysningerne skal bruges til
at kommunikere med den registrerede, jf. litra b, eller er bestemt til videregivelse til en anden modtager,
senest når personoplysningerne videregives første gang, jf. litra c.
Efter artikel 14, stk. 5, litra a finder artikel 14, stk. 1-4, ikke anvendelse, hvis og i det omfang meddelelse af
sådanne oplysninger viser sig umulig eller vil kræve en uforholdsmæssigt stor indsats.
I forbindelse med indgivelse af en ansøgning om opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse bliver den
udenlandske arbejdstager i dag bl.a. informeret om, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration
registrerer udlændingens oplysninger i styrelsens registre, og at styrelsen uden samtykke kan indhente
oplysninger i indkomstregisteret, der bl.a. er nødvendige for udførelsen af styrelsens virksomhed eller
påkrævet for en afgørelse, som styrelsen skal træffe efter udlændingeloven. Der henvises til
udlændingelovens § 44 a, stk. 5. Ansøgningsskemaerne vil blive opdateret, således at det bl.a. fremgår, at
Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan indhente oplysninger om besætningsmedlemmer
på danske lastskibe i international trafik fra SafeSeaNet, således at styrelsen opfylder sin oplysningspligt
efter databeskyttelsesforordningens artikel 14 ved indsamling af oplysninger fra andre end ansøgeren (den
registrerede) selv.
Der lægges med forslaget ikke op til at ændre den eksisterende fritagelsesbestemmelse i
udlændingebekendtgørelsens § 24, stk. 1, nr. 4, og der vil således fortsat være udlændinge, der ikke skal
indgive ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse, og som derfor ikke er i kontakt med Styrelsen for
International Rekruttering og Integration.
Det vil derfor ikke være muligt for Styrelsen for International Rekruttering og Integration at iagttage
databeskyttelsesforordningens oplysningspligt overfor alle berørte personer ved at angive i
ansøgningsskemaerne, at styrelsen kan indhente oplysninger fra SafeSeaNet. Styrelsen for International
Rekruttering og Integration kan ikke på anden vis orientere de berørte personer om indhentelsen af
oplysninger fra SafeSeaNet, da de pågældende ikke ses at registrere sig i et centralt system, hvor styrelsen
kan orientere de pågældende. Styrelsen for International Rekruttering og Integrations oplysningspligt er
således omfattet af undtagelsesbestemmelsen i forordningens artikel 14, stk. 5, litra b.
34
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 162: Lovudkast - Ekstern høring over forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Styrket kontrol af udenlandsk arbejdskraft m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
Undtagelser til opfyldelse af oplysningspligten i forordningens artikel 14, stk. 5, gælder alene, hvis og i det
omfang, betingelserne i litra a-d er opfyldt, og oplysningspligten vil derfor kunne indtræde på et senere
tidspunkt, hvis det efterfølgende viser sig, at hensynene bag en anvendelse af f.eks. stk. 5, litra b, ikke
længere foreligger.
Således vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration udskudt opfylde oplysningspligten, når det
bliver muligt, når der rejses en kontrolsag.
I forhold til arbejdsgivere gør der sig det særlige forhold gældende, at oplysninger om
enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber, hvor en eller flere af interessenterne er en fysisk person, må
anses for omfattet af databeskyttelseslovens og databeskyttelsesforordningens anvendelsesområde, idet
oplysninger om virksomheden er personhenførbare til virksomhedens ejer(e). Denne gruppe af virksomheder
skal derfor
–
i modsætning til selskaber med begrænset hæftelse, f.eks. et anparts- eller aktieselskab
–
modtage forudgående information om, at der kan ske kontrol af, om virksomheden beskæftiger udlændinge
uden fornøden arbejdstilladelse eller i strid med de for en arbejdstilladelse fastsatte betingelser.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration vejleder allerede i dag ved nyoprettelse af
virksomheder i CVR om sin og Udlændingestyrelsens adgang til at registersamkøre med bl.a. eIndkomst.
Denne vejledning vil blive udvidet med, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration fremover
også kan indhente oplysninger fra SafeSeaNet i kontroløjemed. Derudover vil Styrelsen for International
Rekruttering og Integration i forhold til eksisterende enkeltmandsejede virksomheder og interessentskaber i
relevante brancher udsende orienteringsbreve om de nye muligheder for indhentelse af oplysninger fra
SafeSeaNet.
Det bemærkes, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration også vil kunne blive bekendt med
overtrædelser f.eks. gennem styrelsens deltagelse i udgående kontrolaktioner med politiet.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
[Under udarbejdelse]
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
[Under udarbejdelse]
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
[Under udarbejdelse]
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 31. august 2020 til den 28. september 2020 været sendt i høring
hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen, Akademikernes Centralorganisation, Advokatrådet
(Advokatsamfundet), Amnesti NU, Amnesty International, Asylret, Bedsteforældre for Asyl,
35
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 162: Lovudkast - Ekstern høring over forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Styrket kontrol af udenlandsk arbejdskraft m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
2237269_0036.png
Beskæftigelsesrådet, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Danes
Worldwide, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebureau Forening,
Danmarks Skibsmæglerforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk
Flygtningehjælp, DFUNK
–
Dansk Flygtningehjælp Ungdom, Dansk Landbrug, Dansk PEN, Dansk
Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Havne, Danske Regioner, Danske Universiteter,
Datatilsynet, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, DI
–
Dansk Industri, DIGNITY
–
Dansk Institut Mod Tortur, Dokumentations- og Rådgivningscentret om
Racediskrimination, FH Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finansrådet, Finanssektorens
Arbejdsgiverforening, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Foreningen af Udlændingeretsadvokater,
Færøernes Landsstyre, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), HK/Danmark, HK/Kommunal, HK/Privat,
Håndværksrådet, Indvandrermedicinsk klinik, Odense Universitetshospital, Indvandrerrådgivningen, Institut
for Menneskerettigheder, International Community/Erhverv Aarhus, Kirkernes Integrationstjeneste, KL
(Kommunernes Landsforening), Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden), Kristelig Arbejdsgiverforening,
Kristelig Fagbevægelse, Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed (Kvindefredsligaen),
Københavns Byret, Landbrug og Fødevarer, Landsforeningen Adoption & Samfund, Landsforeningen af
Forsvarsadvokater, Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK), Ledernes Hovedorganisation,
Mellemfolkeligt Samvirke, Plums Fond for fred, økologi og bæredygtighed (tidl. Fredsfonden), PROSA
–
Forbundet af It-professionelle, PRO-Vest, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret,
Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Rigspolitiet, Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter,
Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, SOS Racisme, Trykkefrihedsselskabet,
Udlændingenævnet, Work-live-stay southern Denmark, Ældresagen, Ægteskab uden grænser og 3 F.
9. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
[Under udarbejdelse]
[Under udarbejdelse]
[Under udarbejdelse]
[Under udarbejdelse]
Ingen
Ingen
Ingen
[Under udarbejdelse]
JA
NEJ
X
Negative
konsekvenser/merudgifter
[Under udarbejdelse]
[Under udarbejdelse]
[Under udarbejdelse]
[Under udarbejdelse]
Ingen
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Miljømæssige konsekvenser
Administrative konsekvenser for
borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Går videre end minimumskrav i
EU-regulering
36
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 162: Lovudkast - Ekstern høring over forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Styrket kontrol af udenlandsk arbejdskraft m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 3, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en
udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor ansættelsen
indebærer en årlig aflønning på mindst 400.000 kr., som udbetales til en dansk bankkonto.
Af fast track-ordningens beløbsspor, jf. § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra a, følger, at der efter ansøgning kan gives
opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse i en virksomhed, som
er certificeret, og hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på et mindstebeløb svarende til
beløbsordningen, jf. § 9 a, stk. 2, nr. 3.
Med den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 25, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås det, at udbetaling af løn
til en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-9 eller 12-14, senest 90 dage efter,
at opholdstilladelsen er meddelt, skal ske til en dansk bankkonto.
Med henblik på at undgå dobbeltregulering foreslås det som en konsekvens af forslaget i lovforslagets § 1,
nr. 3, at henvisningen til at udbetaling af løn efter beløbsordningen og fast track-ordningens beløbsspor skal
ske til en dansk bankkonto, udgår af
§ 9 a, stk. 2, nr. 3.
Til nr. 2
Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 8, 1. pkt., at de regionale arbejdsmarkedsråd efter anmodning fra
Styrelsen for International Rekruttering og Integration afgiver en udtalelse om, hvorvidt betingelserne i § 9 a,
stk. 2, nr. 1-9 og 12-14, om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse er opfyldt. Styrelsen for
International Rekruttering og Integration kan f.eks. anmode de regionale arbejdsmarkedsråd om en udtalelse
om, hvorvidt et konkret ansættelsestilbud er udtryk for sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.
Med den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 7, foreslås det, at opholdstilladelse
efter § 9 m, stk. 1, [til en udlænding med familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse
efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-3, 5-9, 12 eller 13,] om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, skal betinges
af, at udlændingen ikke uden arbejdstilladelse arbejder eller har arbejdet for samme arbejdsgiver som
udlændingen med opholdstilladelse efter § 9 a. Det foreslås samtidig, at arbejdstilladelse til beskæftigelse
hos samme arbejdsgiver som den udenlandske arbejdstager kun skal kunne meddeles, hvis det medfølgende
familiemedlem er tilbudt ansættelse minimum 30 timer om ugen, og hvis ansættelsen i øvrigt sker på
sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.
Med den foreslåede bestemmelse i
§ 9 a, stk. 8, 2. pkt.,
forslås det, at § 9 a, stk. 8, 1. pkt., skal finde
tilsvarende anvendelse i sager, hvor der efter den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2, stilles krav om
arbejdstilladelse. Forslaget indebærer, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan anmode
de regionale arbejdsmarkedsråd om at oplyse, hvorvidt betingelserne i den foreslåede bestemmelse i § 9 m,
stk. 2, er opfyldt, f.eks. i forbindelse med styrelsens vurdering af, om et konkret ansættelsestilbud er udtryk
for sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.
Der henvises til afsnit 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Adgangen til at få opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse i et stedfæstet (bestemt) ansættelsesforhold
er reguleret i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-9 og 12-14, der indeholder en række erhvervsordninger.
37
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 162: Lovudkast - Ekstern høring over forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Styrket kontrol af udenlandsk arbejdskraft m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
Det er en grundlæggende betingelse for at få opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse i et stedfæstet
ansættelsesforhold, at udlændingen er tilbudt ansættelse på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.
Erhvervsordningerne omfatter § 9 a, stk. 2, nr. 1 (positivlisten), § 9 a, stk. 2, nr. 2 (positivlisten for faglærte),
§ 9 a, stk. 2, nr. 4 (forskere), § 9 a, stk. 2, nr. 5 (gæsteforskere), § 9 a, stk. 2, nr. 6 (trainees), § 9 a, stk. 2, nr.
7 (særlige individuelle kvalifikationer), § 9 a, stk. 2, nr. 8 (ansatte på boreplatforme mv.), § 9 a, stk. 2, nr. 9
(fodermestre og driftsledere), § 9 a, stk. 2, nr. 12 (arbejdsmarkedstilknytningsordningen), § 9 a, stk. 2, nr. 13
(jobskifte inden for samme branche, som dannede grundlag for opholdstilladelse som følge af
arbejdsmarkedstilknytning) og § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra b, c og d (fast track-ordningens forskerspor,
uddannelsesspor og sporet om korttidsophold).
Herudover følger det af § 9 a, stk. 2, nr. 3 (om beløbsordningen), at der efter ansøgning kan gives
opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et
fagområde, hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på mindst 400.000 kroner, som udbetales til en
dansk bankkonto. Af fast track-ordningens beløbsspor, jf. § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra a, følger, at der efter
ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse i
en virksomhed, som er certificeret, og hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på et mindstebeløb
svarende til beløbsordningen, jf. § 9 a, stk. 2, nr. 3. For både beløbsordningen og fast track-ordningens
beløbsspor gælder det således, at den årlige minimumsløn skal udbetales til en dansk bankkonto. Der stilles
ikke for de øvrige erhvervsordninger efter § 9 a, stk. 2, nr. 1, 2, 4-9, 12, 13 og 14, litra b, c og d, krav om, at
udbetaling af udlændingens løn skal ske til en dansk bankkonto.
Med den foreslåede bestemmelse i
§ 9 a, stk. 25, 1. pkt.,
foreslås det, at udbetaling af løn til en udlænding,
der er meddelt opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 7, 9 eller 12-14, skal ske til en dansk bankkonto,
jf. dog 2. pkt.
Forslaget omfatter således udlændinge med opholdstilladelse efter positivlisten (§ 9 a, stk. 2, nr. 1),
positivlisten for faglærte (§ 9 a, stk. 2, nr. 2), beløbsordningen (§ 9 a, stk. 2, nr. 3), forskere (§ 9 a, stk. 2, nr.
4), særlige individuelle kvalifikationer (§ 9 a, stk. 2, nr. 7), fodermestre og driftsledere (§ 9 a, stk. 2, nr. 9),
arbejdsmarkedstilknytning (§ 9 a, stk. 2, nr. 12), jobskifte inden for samme branche som dannede grundlag
for opholdstilladelse som følge af arbejdsmarkedstilknytning (§ 9 a, stk. 2, nr. 13) og fast track-ordningen (§
9 a, stk. 2, nr. 14).
Forslaget indebærer, at kun aflønning, som reelt udgør likvide midler, herunder udbetalte feriepenge, kan
indgå i vurderingen af lønniveauet, når der skal tages stilling til, om en ansættelse er på sædvanlige løn- og
ansættelsesvilkår. I opgørelsen af lønnen kan således ikke medregnes værdien af f.eks. kost, logi, diæter, fri
bil, fri telefoni, internet, naturalier, abonnementer eller andre ydelser, som tilbydes den ansatte af
arbejdsgiveren. Det bemærkes, at en arbejdsgiver vil kunne give personalegoder i form af eksempelvis kost
og logi som et tillæg til lønnen, ligesom arbejdsgiveren vil kunne udbetale f.eks. merarbejde og bonus i et
andet land. Disse elementer vil dog ikke indgå i Styrelsen for International Rekruttering og Integrations
vurdering af, om de tilbudte løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige.
Det foreslås, at indbetalinger til arbejdsmarkedspensioner skal kunne medregnes ved opgørelsen af
lønniveauet, og at det både skal være den del af pensionsbidraget, der betales af arbejdsgiveren, og den del,
der betales af lønmodtageren, der skal kunne medregnes.
Forslaget indebærer også, at lønnen skal udbetales her i landet.
Med den foreslåede bestemmelse i
§ 9 a, stk. 25, 2. pkt.,
foreslås det, at udlændingen inden for 90 dage fra
indrejsetidspunktet, hvis udlændingen er indrejst i Danmark efter, at udlændingen er meddelt
opholdstilladelse, eller i andre tilfælde inden for 90 dage fra tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse,
skal oprette en dansk bankkonto, hvortil udlændingens løn skal udbetales.
38
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 162: Lovudkast - Ekstern høring over forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Styrket kontrol af udenlandsk arbejdskraft m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
For at sikre, at arbejdstageren får tid til at oprette en dansk bankkonto, foreslås det således, at arbejdstageren
inden for 90 dage fra tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse skal oprette en dansk bankkonto, hvortil
udlændingens løn skal udbetales. Forslaget betyder, at arbejdstagerens løn efter oprettelsen af den danske
bankkonto skal udbetales hertil. Hermed får arbejdstageren en periode på 3 måneder fra opholdstilladelsen er
meddelt til at få oprettet en dansk bankkonto. Da nogle udlændinge først indrejser i Danmark nogle måneder
efter, at opholdstilladelse er meddelt, foreslås det dog også, at 90 dages fristen regnes fra indrejsetidspunktet,
hvis udlændingen er indrejst i Danmark efter, at udlændingen er meddelt opholdstilladelse.
Med den foreslåede bestemmelse i
§ 9 a, stk. 25, 3. pkt.,
foreslås det, at den foreslåede bestemmelse i § 9 a,
stk. 25, 2. pkt. ikke skal finde anvendelse for udlændinge, der på ansøgningstidspunktet allerede har
opholdstilladelse af mindst 3 måneders varighed.
Forslaget indebærer, at udlændinge, der på ansøgningstidspunktet allerede har opholdstilladelse af mindst 3
måneders varighed ikke omfattes af 90 dages fristen i den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 25, 2. pkt.
Disse udlændinge vil således allerede fra tidspunktet for deres første lønudbetaling skulle have oprettet en
dansk bankkonto. Udlændinge med opholdstilladelse af mindre end 3 måneders varighed vil dermed blive
omfattet af den foreslåede 90 dages frist. Udbetalingen skal ske fremadrettet, og udbetaling af løn op til
oprettelsen af den danske bankkonto, kan således udbetales på anden vis, men der skal stadig være tale om
likvide midler, for så vidt angår den del af lønnen, som indgår i vurderingen af sædvanlige løn- og
ansættelsesvilkår. Udbetalingen skal kunne dokumenteres.
Det bemærkes, at forslaget om en 90 dages frist i visse tilfælde, jf. de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk.
25, 2. og 3. pkt., i praksis betyder, at udlændinge, der meddeles opholdstilladelse med henblik på
beskæftigelse for en periode på 90 dage eller kortere, ikke vil behøve at oprette en dansk bankkonto. Det vil
dog også for denne type af korte ansættelsesforhold gælde, at kun aflønning, som reelt udgør likvide midler,
kan indgå i vurderingen af lønniveauet, når der skal tages stilling til, om den tilbudte ansættelse er på
sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.
Der henvises til afsnit 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Efter praksis gives der i dag afslag på ansøgning om opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse hos en
stedfæstet arbejdsgiver, hvis Styrelsen for International Rekruttering og Integration efter en konkret og
individuel vurdering finder, at der er bestemte grunde til at antage, at det ansættelsestilbud, der danner
grundlag for ansøgningen om opholdstilladelse, ikke er reelt, eller at formålet er at skaffe ansøger et ophold,
som udlændingen ellers ikke ville kunne opnå.
Med den foreslåede bestemmelse i
§ 9 a, stk. 26,
foreslås det, at udlændinge- og integrationsministeren kan
fastsætte nærmere regler om, at opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1-9 og 12-14 ikke kan gives, hvis der er en
vis formodning for, at de faktiske ansættelsesforhold ikke stemmer overens med det, der fremgår af
ansøgningen, og at de faktiske ansættelsesforhold ikke vil opfylde betingelserne for en opholdstilladelse efter
stk. 2, nr. 1-9 og 12-14, eller at det afgørende formål med aftalen eller tilbuddet om ansættelse er at skaffe
udlændingen et ophold, som udlændingen ellers ikke ville kunne opnå.
Det foreslås således, at der ikke længere stilles krav om, at der skal være bestemte grunde til at antage, at det
ansættelsestilbud, der danner grundlag for ansøgningen om opholdstilladelse, ikke er reelt, eller at formålet
er at skaffe ansøger et ophold, som udlændingen ellers ikke ville kunne opnå, men at det er tilstrækkeligt, at
der er en vis formodning herfor. Det foreslås i den forbindelse, at de forhold, som kan indgå i vurderingen
udvides, således at der bl.a. i højere grad kan lægges vægt på arbejdsgiverens hidtidige adfærd.
Forslaget vil omfatte ansøgninger om opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse hos en stedfæstet
arbejdsgiver, dvs. ansøgninger om opholdstilladelse efter positivlisten (§ 9 a, stk. 2, nr. 1), positivlisten for
faglærte (§ 9 a, stk. 2, nr. 2), beløbsordningen (§ 9 a, stk. 2, nr. 3), forskere (§ 9 a, stk. 2, nr. 4), trainees (§ 9
a, stk. 2, nr. 6), særlige individuelle kvalifikationer (§ 9 a, stk. 2, nr. 7), ansatte på boreplatforme mv. (§ 9 a,
39
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 162: Lovudkast - Ekstern høring over forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Styrket kontrol af udenlandsk arbejdskraft m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
stk. 2, nr. 8), fodermestre og driftsledere (§ 9 a, stk. 2, nr. 9), arbejdsmarkedstilknytning (§ 9 a, stk. 2, nr. 12),
jobskifte inden for samme branche som dannede grundlag for opholdstilladelse som følge af
arbejdsmarkedstilknytning (§ 9 a, stk. 2, nr. 13) og fast track-ordningen (§ 9 a, stk. 2, nr. 14). Tilsvarende
omfatter forslaget ansøgninger om opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse som gæsteforsker (§ 9 a,
stk. 2, nr. 5) hos en stedfæstet vært.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil som hidtil skulle foretage en konkret og individuel
vurdering af samtlige forhold i sagen ved vurderingen af, om der er en vis formodning for, at det
ansættelsestilbud, der danner grundlag for ansøgningen om opholdstilladelse, ikke er reelt. Med hjemmel i
den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil der i udlændingebekendtgørelsen blive fastsat nærmere regler
om, hvilke forhold og oplysninger Styrelsen for International Rekruttering og Integration i den forbindelse
bl.a. vil kunne tillægge vægt.
Der er bl.a. hensigten at fastætte regler om, at der svarende til, hvad der gælder i dag, kan lægges vægt på
arbejdsgiverens forhold, herunder om det er sandsynligt, at virksomheden har økonomi til at aflønne i
overensstemmelse med det ansættelsestilbud, der danner grundlag for ansøgningen om opholdstilladelse. I
den forbindelse kan bl.a. indgå oplysning om virksomhedens økonomi, antal ansatte, branche, åbningstider,
regnskab, prisniveau, virksomhedens lokaleforhold mv. Styrelsen for International Rekruttering og
Integration vil endvidere som i dag kunne inddrage oplysninger fra bl.a. indkomstregisteret, jf. herved
udlændingelovens § 44 a, stk. 5. Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil herved kunne
undersøge f.eks. lønforhold for ansatte med stedfæstede opholdstilladelser i virksomheden eller medfølgende
familie, der er beskæftiget samme sted. Styrelsen vil derudover til brug for en afgørelse kunne indhente
oplysninger fra f.eks. Skattestyrelsen om virksomhedens økonomiske forhold, herunder
personaleomkostninger mv. Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil endvidere kunne
inddrage oplysninger om det generelle lønniveau i virksomheden eller for den pågældende branche, samt om
de konkret tilbudte løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige for stillingen eller branchen. Vurderes lønnen at
være usædvanlig høj eller usædvanlig lav er dette et moment, der kan pege i retning af, at der kan være en
formodning for, at ansættelsesforholdet ikke er reelt. Ligger lønnen eksempelvis netop over beløbsgrænsen i
beløbsordningen, men mere end 20 pct. over medianlønnen for den pågældende stillingskategori, vil
formodningen som udgangspunktet være, at ansættelsesforholdet ikke anses for reelt, medmindre
udlændingens individuelle kvalifikationer åbenbart kan begrunde lønniveauet. Ligeledes vil Styrelsen for
International Rekruttering og Integration kunne inddrage oplysning om, hvorvidt virksomheden,
virksomhedens ejer eller andre ledende personer tidligere har været straffet i sager om overtrædelse af
udlændingelovens regler. Det kan f.eks. være, hvis virksomheden er straffet for at beskæftige en udlænding
uden fornøden arbejdstilladelse eller i strid med de for en arbejdstilladelse fastsatte betingelser, jf. herved
udlændingelovens § 59, stk. 5. Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil endvidere kunne
lægge vægt på, om styrelsen tidligere har givet formodningsafslag til virksomheden. Styrelsen for
International Rekruttering og Integration vil også kunne inddrage oplysninger om gentagne
virksomhedsoverdragelser eller ejerskifte i den konkrete virksomhed, eller for nyoprettede virksomheder, at
økonomi og strategi ikke virker overbevisende. Disse forhold indgår ikke i dag i styrelsens behandling af
ansøgninger om opholds- og arbejdstilladelse.
Det er herudover hensigten at fastsætte regler om, at der i Styrelsen for International Rekruttering og
Integrations vurdering svarende til, hvad der gælder i dag, også kan indgå oplysninger som omhandler
udlændingens forhold, herunder om udlændingen forstår, hvad ansættelsestilbuddet indebærer. I den
forbindelse kan f.eks. indgå oplysning om, hvorvidt udlændingen har underskrevet ansættelsestilbuddet på et
sprog, som udlændingen forstår. I vurderingen kan også indgå oplysning om, hvorvidt udlændingen besidder
de forudsætninger, som må anses for nødvendige og sædvanlige for at kunne varetage den tilbudte
beskæftigelse. I den forbindelse kan f.eks. indgå oplysning om udlændingens uddannelsesmæssige- og
erhvervsmæssige baggrund. Det vil ligeledes kunne indgå i Styrelsen for International Rekruttering og
Integrations vurdering, om der er begrundet tvivl om rigtigheden af dokumentation fremlagt af udlændingen,
f.eks. uddannelsespapirer, eller om udlændingen i øvrigt fremstår utroværdig, f.eks. på baggrund af
forklaring om baggrunden for at søge opholdstilladelse i Danmark.
40
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 162: Lovudkast - Ekstern høring over forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Styrket kontrol af udenlandsk arbejdskraft m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
Det er endelig hensigten at fastsætte regler om, at der herudover kan indgå oplysning om, hvorvidt
virksomheden eller dele af virksomheden ejes af udlændingens familiemedlemmer, om udlændingen
tidligere har haft ansøgninger om opholdstilladelse i Danmark eller i det øvrige Schengenområde under
behandling, herunder f.eks. ansøgninger om asyl eller ansøgninger om familiesammenføring med herboende
personer, om udlændingen på grov vis har overtrådt eller tilsidesat betingelserne for tidligere
opholdstilladelser i Danmark eller har arbejdet i Danmark uden fornøden tilladelse eller i strid med de for en
arbejdstilladelse fastsatte betingelser.
Der er ikke tale om en udtømmende opremsning. Der vil i hver enkelt sag skulle foretages en konkret og
individuel vurdering af de samlede oplysninger i sagen.
Der henvises til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Det følger af udlændingelovens § 9 h, stk. 4, 1. pkt., at størrelsen af gebyrerne efter § 9 h, stk. 1, nr. 4-9, 14
og 16, fastsættes således, at de svarer til omkostningerne ved Styrelsen for International Rekruttering og
Integrations behandling af ansøgninger om opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse.
Udlændingelovens § 9 h, stk. 4, 1. pkt., blev indsat i udlændingeloven ved lov nr. 1488 af 23. december 2014
om ændring af udlændingeloven, integrationsloven og lov om Det Centrale Personregister (Reform af
international rekruttering m.v.), jf. herved lovforslag nr. L 61 af 12. november 2014, Folketingstidende 2014-
15, tillæg A, side 31 til 34.
Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 1488 af 23. december 2014, jf. Folketingstidende 2014-15, A, L 61
som fremsat side 32 og 33, at størrelsen af gebyrerne vil blive fastsat, så det tilstræbes, at de modsvarer
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings (nu Styrelsen for International Rekruttering og Integrations)
langsigtede, gennemsnitlige omkostninger ved sagsbehandlingen for det større sagsområde i
overensstemmelse med retningslinjerne i Budgetvejledning 2014, punkt 2.3.1.2. Det fremgår endvidere, at
omkostninger i forbindelse med ministerbetjening samt omkostninger forbundet med behandlingen af
ansøgninger fra personer, der er fritaget for betaling af gebyr, er ikke indregnet i gebyrsatserne.
Herudover fremgår det, at der i gebyrerne medregnes de direkte omkostninger forbundet med
sagsbehandlingen, og at sagsspecifikke driftsomkostninger, som f.eks. udstedelse af opholdskort og
visumstickers til udlændinge, der får opholdstilladelse, samt registrering af biometri (foto og fingeraftryk) til
brug for opholdskort, ligeledes indregnes. Endvidere fremgår det, at der i gebyret for ansøgning af
opholdstilladelse efter (den nu ophævede) greencardordning er indregnet omkostninger forbundet med den
sagsbehandling, der varetages af Styrelsen for International Uddannelse (nu Styrelsen for Videregående
Uddannelse).
Ligeledes fremgår det, at der udover de direkte sagsomkostninger også indregnes en andel af styrelsens
fællesomkostninger, der svarer til den andel, de gebyrlagte sagsområder udgør i forhold til det samlede
ressourcetræk.
Det er endvidere præciseret, at Styrelsen for International Rekruttering og Integrations fællesomkostninger
bl.a. vedrører følgende:
- Generel ledelse.
- Økonomifunktioner.
- Statistik.
41
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 162: Lovudkast - Ekstern høring over forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Styrket kontrol af udenlandsk arbejdskraft m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
- It-udgifter (både drift og årlige omkostninger til forrentning og afskrivning) vedrørende
sagsbehandlingssystemer, IT-systemer til regnskabsføring og håndtering af gebyrbetaling m.v.
- Generel uddannelse/undervisning og mødeaktivitet.
- LEAN (herunder styring og udvikling).
- Vilkårskontroller, generelt og konkret arbejde.
- Kvalitetsmålingerne, generelt og konkret arbejde.
- Betjening i styrelsens Borgercenter.
- Telefonbetjening.
- Alle øvrige fagrelaterede aktiviteter, herunder sagsoprettelse og journalisering, uddannelse og undervisning
i og vedrørende sagstypen, fagrelaterede møder samt sekretær- og støtteopgaver som vedrører de
sagsproducerende afdelinger.
- Driftsomkostninger forbundet med sagsbehandlingen.
Herudover fremgår det, at gebyrerne ikke er fiskale gebyrer, og at størrelsen på gebyrerne eksempelvis vil
blive nedjusteret, hvis der sker en væsentlig produktivitetsstigning, der nedbringer omkostningerne, og at
gebyrstørrelsen tilsvarende på længere sigt tilsvarende vil kunne reguleres i opadgående retning, hvis
udviklingen i omkostningsniveauet tilsiger dette. Det er i den forbindelse præciseret, at administrativ ned-
eller opregulering af gebyrerne begrundet i væsentlige ændringer i omkostninger kun vil ske én gang årligt i
tilknytning til den almindelige satsregulering, der sker i forbindelse med udarbejdelsen af forslag til
finansloven.
Endelig fremgår det, at op- eller nedregulering af gebyrerne udover satsreguleringer som udgangspunkt ikke
forventes at ske hvert år, da reguleringer sker på grundlag af de langsigtede gennemsnitlige omkostninger,
hvilket normalt vil forudsætte længere udviklingsperioder end ét år.
Med den foreslåede ændring af
§ 9 h, stk. 4, 1. pkt.,
foreslås det, at Styrelsen for International Rekruttering
og Integration fremadrettet skal kunne udsende medarbejdere (kontrolattachéer) med længerevarende fast
ophold i udlandet med henblik på at styrke kontrollen i ansøgningsperioden, og at omkostningen til
udsendelsen af medarbejdere skal finansieres over gebyrerne.
Udgifterne til en udlændingeattaché består hovedsageligt af lønudgifter i form af alle lønrelaterede udgifter,
herunder udetillæg, der udbetales i forbindelse med udstationeringer fra offentlige myndigheder, samt
betaling af standardtakst for at benytte Udenrigsministeriets repræsentationers lokaler. Standardtaksten
afhænger af det land, som udlændingeattachéen skal udsendes til, herunder af landets sociale sikringsforhold,
sikkerhedsforhold m.v. Standardtaksterne dækker udgifter til logi, forsikring mv. og kan variere hvis f.eks.
den udsendte medarbejder har sin familie med. Herudover tillægges 5 pct. for medarbejdere i lønramme 37
og op efter. Standardtaksten omfatter også et beløb til dækning af tjenstlige rejseudgifter til Danmark.
Beløbet administreres af ambassaden. Vurderes det, at der må forventes større rejseaktiviteter, kan der
afsættes ekstra budgetmidler til formålet enten via aftale med Udenrigsministeriet eller egne lokale midler.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration forventer, at en udlændingeattaché vil skulle dække
flere lande i et givent område under sin udsendelsesperiode. Hvor lang tid attachéen vil skulle være i det
enkelte land, og om attachéen vil skulle besøge landet flere gange under udsendelse, afhænger af de opgaver,
der er i det konkrete land. Omfang af ansøgninger og mistanker om omgåelse af reglerne afgør hvilke lande,
det vil være relevant at sende attachéen til. Styrelsen for International Rekruttering og Integration vurderer
og beslutter behovet for antallet af attachéer ud fra bl.a. ovennævnte kriterier. Det forventes, at der som
udgangspunkt på årsbasis vil blive behov for 1-2 attachéer ad gangen, og at disse vil være udsendt for en
periode på op til 2 år.
42
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 162: Lovudkast - Ekstern høring over forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Styrket kontrol af udenlandsk arbejdskraft m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
Attachéernes arbejde går på tværs af sagsområderne i Styrelsen for International Rekruttering og Integration.
Omkostningerne herved indregnes derfor også
–
som alle øvrige direkte og indirekte omkostninger forbundet
med sagsbehandlingen - i kostbasen for samtlige gebyrlagte sagstyper. Med udgangspunkt i en antagelse om,
at de årlige direkte og indirekte udgifter forbundet med attachéer udgør i størrelsesordenen cirka 3 mio. kr.
(2020-niveau), er det Styrelsen for International Rekruttering og Integrations umiddelbare vurdering, at hver
udsendt attachée på årsbasis isoleret set og alt andet lige vil medføre stigninger i gebyrsatserne på
skønsmæssigt 3
–
4 pct., svarende til cirka 75-100 kr.
I dag regulerer Styrelsen for International Rekruttering og Integration typisk gebyrsatserne en gang årligt i
forbindelse med udsendelse af gebyrbekendtgørelse med virkning pr. 1. januar det efterfølgende år. Denne
årlige regulering
–
som kan være både i opad eller nedadgående retning, afhænger dels af de
aktivitetsændringer, som er sket i årets løb; dels af eventuelle ændringer i sagstyngden typisk som følge af
ændret lovgivning; dels de løbende ændringer i pris- og lønniveau samt andre ændringer i
omkostningsstrukturen, som måtte være kommet til. Ved gebyrfastsættelsen tilstræbes fuld
omkostningsdækning over en løbende 4-årig periode i overensstemmelse med Budgetvejledningens
retningslinjer for fastsættelse af afgifter og gebyrer.
I dag kan en administrativ op- eller nedregulering af gebyrerne begrundet i væsentlige ændringer i
omkostninger ske én gang årligt i tilknytning til den almindelige satsregulering, der sker i forbindelse med
udarbejdelsen af forslag til finansloven. Det er samtidig forudsat, at en op- eller nedregulering af gebyrerne
udover satsreguleringer som udgangspunkt ikke forventes at sker hvert år, da reguleringer sker på grundlag
af de langsigtede gennemsnitlige omkostninger, hvilket normalt vil forudsætte længere udviklingsperioder
end ét år.
Det har dog i praksis vist sig, at der bl.a. pga. hyppige behov for regelændringer på udlændingeområdet kan
være behov for at kunne op- eller nedregulere gebyrerne oftere end i forbindelse med den årlige udsendelse
af gebyrbekendtgørelsen pr. 1. januar. Et eksempel herpå kunne være behovet for skærpet sagsbehandling på
et område, som ikke kunne forudses i forbindelse med den årlige regulering. Et andet eksempel kunne være
en uforudset stor ændring i sagstilgangen.
Det foreslås derfor, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration
–
udover den ovenfor nævnte
årlige regulering
–
skal kunne foretage yderligere reguleringer af gebyrsatserne en eller flere gange i løbet af
året, såfremt der sker væsentlige ændringer i de bagvedliggende budgetteringsforudsætninger, som ikke
kunne forudses i forbindelse med den årlige regulering og/eller som har væsentlig indflydelse på
gebyrøkonomien i det løbende gebyrår. Disse ekstra reguleringer af gebyrsatserne vil fortsat skulle ske på en
sådan måde, at der tilstræbes fuld omkostningsdækning over en løbende 4-årig periode i overensstemmelse
med Budgetvejledningens retningslinjer for fastsættelse af afgifter og gebyrer.
Der henvises til afsnit 2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 5
Det følger af udlændingelovens § 9 h, stk. 7, at hvis en ansøgning, der er omfattet af § 9 h, stk. 1, afvises på
andet grundlag end manglende gebyrbetaling, jf. § 9, stk. 25, § 9 a, stk. 5-7, § 9 c, stk. 6, § 9 f, stk. 9, § 9 g,
stk. 3 og 4, § 9 i, stk. 4 og 5, § 9 j, stk. 2 og 3, § 9 k, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, § 9 m, stk. 2 og 3, § 9 n, stk. 2
og 3, § 9 q, stk. 10-12, § 11, stk. 10, og § 47 b og regler udstedt i medfør af § 9 g, stk. 1 og 2, skal gebyret
tilbagebetales fratrukket et beløb på 750 kr.
Med lovforslagets § 1, nr. 7, foreslås det at indsætte et nyt stk. 2 i § 9 m, hvorefter § 9 m, stk. 2-4 vil blive
stk. 3-5.
Med lovforslagets § 1, nr. 5, foreslås det som en konsekvens heraf i
§ 9 h, stk. 7,
at ændre henvisningen til
§ 9 m, stk. 2 og 3, til § 9 m, stk. 3 og 4.
43
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 162: Lovudkast - Ekstern høring over forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Styrket kontrol af udenlandsk arbejdskraft m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
Til nr. 6
Det fremgår af udlændingelovens § 9 k, stk. 1, 1. pkt., at en udlænding i uddannelsesmæssigt øjemed efter
ansøgning kan få opholdstilladelse med henblik på at være praktikant her i landet. Adgangen til at få
opholdstilladelse som praktikant er reguleret i praktikantbekendtgørelsen. Styrelsen for International
Rekruttering og Integration påser i forbindelse med behandlingen af en ansøgning om opholdstilladelse efter
§ 9 k, stk. 1, 1. pkt., om betingelserne for meddelelse af opholdstilladelse er opfyldt.
Med den foreslåede bestemmelse i
§ 9 k, stk. 5,
foreslås det, at udlændinge- og integrationsministeren kan
fastsætte nærmere regler om, at opholdstilladelse efter § 9 k, stk. 1, 1. pkt., ikke kan gives, hvis der er en vis
formodning for, at udlændingen ikke har påbegyndt eller afsluttet en relevant uddannelse i hjemlandet eller i
et andet land, hvor udlændingen har opholdt sig lovligt, eller hvis der er en vis formodning for, at de faktiske
vilkår for praktikforløbet ikke stemmer overens med det, der fremgår af ansøgningen, og at de faktiske vilkår
for praktikforløbet ikke vil opfylde betingelserne for en opholdstilladelse efter § 9 k, stk. 1, 1. pkt., eller at
det afgørende formål med praktikforløbet er at skaffe udlændingen et ophold, som udlændingen ellers ikke
ville kunne opnå.
Forslaget indebærer, at udlændinge- og integrationsministeren bemyndiges til at kunne fastsætte nærmere
regler om, hvilke oplysninger, der bl.a. kan indgå i Styrelsen for International Rekruttering og Integrations
vurdering af, om der skal meddeles formodningsafslag til en udlænding, der har søgt opholdstilladelse som
praktikant. Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil i hver enkelt sag skulle foretages en
konkret og individuel vurdering af de samlede oplysninger i sagen.
Det er bl.a. hensigten at fastsætte regler om, at der i Styrelsen for International Rekruttering og Integrations
vurdering kan indgå oplysninger, som omhandler udlændingens forhold, herunder om udlændingen forstår,
hvad praktikaftalen indebærer. I den forbindelse kan f.eks. indgå oplysning om, hvorvidt udlændingen har
underskrevet praktikaftalen på et sprog, som udlændingen forstår. I vurderingen kan også indgå oplysning
om, hvorvidt udlændingen besidder de forudsætninger, som må anses for nødvendige og sædvanlige for at
kunne varetage den tilbudte praktik. I den forbindelse kan f.eks. indgå oplysning om udlændingens
uddannelsesmæssige- og erhvervsmæssige baggrund. Endvidere vil Styrelsen for International Rekruttering
og Integration bl.a. kunne lægge vægt på om der er begrundet tvivl om rigtigheden af dokumentation
fremlagt af udlændingen, f.eks. uddannelsespapirer eller dokumentation for sprogkundskaber i sager, hvor
dette skal dokumenteres, eller om udlændingen i øvrigt fremstår utroværdig, f.eks. på baggrund af forklaring
om baggrunden for at søge opholdstilladelse i Danmark.
Det er ligeledes hensigten at fastsætte regler om, at der i Styrelsen for International Rekruttering og
Integrations vurdering kan indgå oplysning om, hvilke arbejdsopgaver udlændingen skal udføre, og hvilke
færdigheder udlændingen skal erhverve under praktikopholdet. Det kan således tale for, at der er en vis
formodning for, at formålet med udlændingens ansøgning om opholdstilladelse ikke er at være praktikant
men at arbejde i Danmark, hvis Styrelsen for International Rekruttering og Integration på baggrund af
oplysninger om arbejdsopgaver samt virksomhedens størrelse og karakter vurderer, at der ikke er noget reelt
læringsformål med opholdet, f.eks. fordi udlændingen må formodes allerede at være i besiddelse af de
kompetencer, som udlændingen ifølge praktikaftalen skal opnå.
Herudover er det hensigten at fastsætte regler om, at der i Styrelsen for International Rekruttering og
Integrations vurdering kan indgå oplysninger om praktikstedet, herunder oplysninger om hvorvidt
praktikstedet, praktikstedets ejere eller andre ledende personer tidligere har været straffet i sager om
overtrædelse af udlændingelovens regler. Det kan f.eks. være, hvis praktikstedet er straffet for at beskæftige
en udlænding uden fornøden arbejdstilladelse eller i strid med de for en arbejdstilladelse fastsatte betingelser,
jf. herved udlændingelovens § 59, stk. 5. Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil endvidere
kunne lægge vægt på, om det faglige udvalg har rejst kritik af praktikstedets uddannelsesmæssige forhold,
ligesom styrelsen vil kunne lægge vægt på, om den tidligere har givet formodningsafslag til praktikstedet.
44
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 162: Lovudkast - Ekstern høring over forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Styrket kontrol af udenlandsk arbejdskraft m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
Det er endelig hensigten at fastsætte regler om, at der kan indgå oplysninger om, hvorvidt udlændingen
tidligere har haft ansøgninger om opholdstilladelse i Danmark eller i det øvrige Schengenområde under
behandling, herunder f.eks. ansøgninger om asyl eller ansøgninger om familiesammenføring med herboende
personer, om udlændingen på grov vis har overtrådt eller tilsidesat betingelserne for tidligere
opholdstilladelser i Danmark eller har arbejdet i Danmark uden fornøden tilladelse eller i strid med de for en
arbejdstilladelse fastsatte betingelser.
Der er ikke tale om en udtømmende opremsning. Der vil i hver enkelt sag skulle foretages en konkret og
individuel vurdering af de samlede oplysninger i sagen.
Der henvises til afsnit 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 7
Udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, med henblik på beskæftigelse eller selvstændig
erhvervsvirksomhed har ret til at få medfølgende familie med til Danmark. Dette følger af udlændingelovens
§ 9 m, stk. 1.
En udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1, som medfølgende familiemedlem
til en udenlandsk arbejdstager er fritaget for krav om arbejdstilladelse, jf. herved udlændingelovens § 14, stk.
1, nr. 7. Det betyder, at medfølgende familiemedlemmer fra det øjeblik de meddeles opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 m kan tage arbejde uden at skulle søge arbejdstilladelse hertil.
Med den foreslåede bestemmelse i
§ 9 m, stk. 2,
foreslås det, at en opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1, [til en
udlænding med familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-3,
5-9, 12, 13 eller 14, litra a, c eller d,], skal betinges af, at udlændingen ikke uden arbejdstilladelse arbejder
eller har arbejdet for samme arbejdsgiver som udlændingen med opholdstilladelse efter § 9 a.
Forslaget betyder, at en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 m som medfølgende familiemedlem til en
udenlandsk arbejdstager med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1 (positivlisten), § 9 a, stk. 2, nr. 2
(positivlisten for faglærte), § 9 a, stk. 2, nr. 3 (beløbsordningen), § 9 a, stk. 2, nr. 5 (gæsteforskere), § 9 a, stk.
2, nr. 6 (trainees), § 9 a, stk. 2, nr. 7 (særlige individuelle kvalifikationer), § 9 a, stk. 2, nr. 8 (ansatte på
boreplatforme mv.), § 9 a, stk. 2, nr. 9 (fodermestre og driftsledere), § 9 a, stk. 2, nr. 12
(arbejdsmarkedstilknytning), § 9 a, stk. 2, nr. 13 (jobskifte inden for samme branche som dannede grundlag
for opholdstilladelsen som følge af arbejdsmarkedstilknytning) og § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra a, c og d (fast
track-ordningens beløbsspor, uddannelsesspor og korttidsspor) fortsat vil være fritaget for arbejdstilladelse,
medmindre familiemedlemmet ønsker at arbejde for den samme arbejdsgiver, som den udenlandske
arbejdstagers opholds- og arbejdstilladelse er stedfæstet til. I sådanne tilfælde vil det medfølgende
familiemedlem skulle søge om en arbejdstilladelse hos Styrelsen for International Rekruttering og
Integration.
Det vil udtrykkeligt fremgå af den opholdstilladelse, som det medfølgende familiemedlem meddeles, at
opholdstilladelsen er betinget af, at udlændingen ikke må arbejde for samme arbejdsgiver som den
udenlandske arbejdstager uden at det medfølgende familiemedlem har søgt og fået arbejdstilladelse hertil.
Det foreslås også, at arbejdstilladelse til beskæftigelse hos samme arbejdsgiver som den udenlandske
arbejdstager kun kan meddeles, hvis det medfølgende familiemedlem er tilbudt ansættelse minimum 30 timer
om ugen, og hvis ansættelsen i øvrigt sker på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.
Udlændingebekendtgørelsen vil med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen i udlændingelovens § 15, stk.
2, blive ændret i overensstemmelse hermed. Det medfølgende familiemedlem vil således ikke skulle opfylde
de samme krav, som den udenlandske arbejdstager skal opfylde for f.eks. at få opholds- og arbejdstilladelse
efter beløbsordningen eller positivlisten. Der skal blot ikke kunne spekuleres i at få et medfølgende
familiemedlem med som arbejdskraft for ingen eller meget lav løn, når der ansættes en udenlandsk
arbejdstager efter en af erhvervsordningerne.
45
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 162: Lovudkast - Ekstern høring over forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Styrket kontrol af udenlandsk arbejdskraft m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
”Samme arbejdsgiver” skal
forstås bredt og kan dække over forskellige konstruktioner, som efter en konkret
og individuel vurdering kan betyde, at der er tale om samme arbejdsgiver. Samme arbejdsgiver kan f.eks.
afgrænses via det CVR-nummer, som den udenlandske arbejdstagers opholds- og arbejdstilladelse er
stedfæstet til. Samme arbejdsgiver kan også foreligge, hvis den udenlandske arbejdstager og det
medfølgende familiemedlem arbejder i to restauranter i samme restaurantkæde eller to butikker i samme
franchise-kæde. Det kan også konkret vurderes, at der reelt er tale om samme arbejdsgiver i en situation,
hvor det medfølgende familiemedlem tilbydes ansættelse hos en underleverandør eller en samarbejdspartner.
Om der er tale om samme arbejdsgiver vil i det enkelte tilfælde bero på en konkret og individuel vurdering
hos Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Er et medfølgende familiemedlem eller en
potentiel arbejdsgiver i tvivl om, hvorvidt der efter Styrelsen for International Rekruttering og Integrations
vurdering vil være tale om samme arbejdsgiver, kan udlændingen eller arbejdsgiveren søge vejledning hos
styrelsen.
Der henvises til afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger og bemærkningerne til lovforslagets § 1,
nr. 10.
Til nr. 8
Det følger af udlændingelovens § 9 m, stk. 3, 1. pkt., at en ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse
efter § 9 m, stk. 1, skal indgives før tilladelsens udløb, for at udlændingen kan anses for at have lovligt
ophold efter § 9 m, stk. 2, 1. pkt. Af § 9 m, stk. 3, 2. pkt., følger, at § 9 m, stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende
anvendelse.
Med lovforslagets § 1, nr. 7, foreslås det at indsætte et nyt stk. 2 i § 9 m, hvorefter § 9 m, stk. 2-4, vil blive
stk. 3-5.
Med lovforslagets § 1, nr. 8, foreslås det som en konsekvens heraf i
§ 9 m, stk. 3, 1. pkt.,
der bliver stk. 4, 1.
pkt., at ændre henvisningen til § 9 m, stk. 2, 1. pkt., til § 9 m, stk. 3, 1. pkt., og i
§ 9 m, stk. 3, 2. pkt.,
der
bliver stk. 4, 2. pkt., at ændre henvisningen til § 9 m, stk. 2, 2. pkt., til § 9 m, stk. 3, 2. pkt.
Til nr. 9
Der kan efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1, gives opholdstilladelse til en udlænding, som har
familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse efter § 9 a,
stk. 2.
En udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1, er fritaget for krav om
arbejdstilladelse, jf. herved udlændingelovens § 14, stk. 1, nr. 7.
Med den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 7, foreslås det, at en
opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1, [til en udlænding med familiemæssig tilknytning til en udlænding med
opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-3, 5-9, 12, 13 eller 14, litra a, c eller d], skal betinges af, at
udlændingen ikke uden arbejdstilladelse arbejder eller har arbejdet for samme arbejdsgiver som udlændingen
med opholdstilladelse efter § 9 a.
Forslaget betyder, at en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 m som medfølgende familiemedlem til en
udenlandsk arbejdstager med opholdstilladelse efter de nævnte bestemmelser fortsat vil være fritaget for
arbejdstilladelse, medmindre familiemedlemmet ønsker at arbejde for den samme arbejdsgiver, som den
udenlandske arbejdstagers opholds- og arbejdstilladelse er stedfæstet til. I sådanne tilfælde vil det
medfølgende familiemedlem skulle søge om en arbejdstilladelse hos Styrelsen for International Rekruttering
og Integration.
46
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 162: Lovudkast - Ekstern høring over forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Styrket kontrol af udenlandsk arbejdskraft m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
Da forslaget er en undtagelse til udgangspunktet om, at en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 m, stk.
1, er fritaget for krav om arbejdstilladelse, foreslås det med den foreslåede ændring af
§ 14, stk. 1, nr. 7,
at
lave en henvisning til den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2.
Der henvises til afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 10
Med lovforslagets § 1, nr. 7, foreslås det, at indsætte en ny bestemmelse i § 9 m, stk. 2, hvorefter en
opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1, [til en udlænding med familiemæssig tilknytning til en udlænding med
opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-3, 5-9, 12, 13 eller 14, litra a, b eller c], skal betinges af, at
udlændingen ikke uden arbejdstilladelse arbejder eller har arbejdet for samme arbejdsgiver som udlændingen
med opholdstilladelse efter § 9 a.
Forslaget betyder, at en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 m som medfølgende familiemedlem til en
udenlandsk arbejdstager med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1 (positivlisten), § 9 a, stk. 2, nr. 2
(positivlisten for faglærte), § 9 a, stk. 2, nr. 3 (beløbsordningen), § 9 a, stk. 2, nr. 5 (gæsteforskere), § 9 a, stk.
2, nr. 6 (trainees), § 9 a, stk. 2, nr. 7 (særlige individuelle kvalifikationer), § 9 a, stk. 2, nr. 8 (ansatte på
boreplatforme mv.), § 9 a, stk. 2, nr. 9 (fodermestre og driftsledere), § 9 a, stk. 2, nr. 12
(arbejdsmarkedstilknytning), § 9 a, stk. 2, nr. 13 (jobskifte inden for samme branche som dannede grundlag
for opholdstilladelsen som følge af arbejdsmarkedstilknytning) og § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra a, c og d (fast
track-ordningens beløbsspor, uddannelsesspor og korttidsspor) fortsat vil være fritaget for arbejdstilladelse,
medmindre familiemedlemmet ønsker at arbejde for den samme arbejdsgiver, som den udenlandske
arbejdstagers opholds- og arbejdstilladelse er stedfæstet til. I sådanne tilfælde vil det medfølgende
familiemedlem skulle søge om en arbejdstilladelse hos Styrelsen for International Rekruttering og
Integration.
Det foreslås som en konsekvens heraf i udlændingelovens § 19 om inddragelse af opholdstilladelse at
indsætte en ny bestemmelse i
§ 19, stk. 1, nr. 17,
hvorefter en tidsbegrænset opholdstilladelse kan inddrages,
når opholdstilladelsen er betinget af, at udlændingen [med opholdstilladelse efter § 9 m] ikke uden
arbejdstilladelse arbejder eller har arbejdet for samme arbejdsgiver som udlændingen med opholdstilladelse
efter § 9 a, jf. § 9 m, stk. 2, og udlændingen [med opholdstilladelse efter § 9 m] uden arbejdstilladelse
arbejder eller har arbejdet for samme arbejdsgiver som udlændingen med opholdstilladelse efter § 9 a.
Forslaget betyder, at et medfølgende familiemedlem, hvis opholdstilladelse er betinget af, at udlændingen
ikke uden arbejdstilladelse arbejder for eller har arbejdet for samme arbejdsgiver som den udenlandske
arbejdstager, kan få opholdstilladelsen inddraget, hvis familiemedlemmet arbejder for eller har arbejdet for
den samme arbejdsgiver uden arbejdstilladelse Forslaget betyder, at opholdstilladelsen vil blive inddraget,
hvis det medfølgende familiemedlem uden arbejdstilladelse arbejder for den samme arbejdsgiver som den
udenlandske arbejdstager, og hvis familiemedlemmet uden arbejdstilladelse har arbejdet for samme
arbejdsgiver, som den udenlandske arbejdstager, men ikke længere er i ansættelsesforholdet på det tidspunkt,
hvor Styrelsen for International Rekruttering og Integration bliver bekendt hermed.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil dog i en inddragelsessituation skulle tage hensyn
til udlændingens tilknytning til Danmark m.v., jf. udlændingelovens § 26, stk. 1, jf. § 19 a, stk. 2. Dette vil
være i situationer, hvor inddragelsen efter en konkret vurdering må antages at virke særlig belastende for
udlændingen.
Det følger af udlændingelovens § 21, at en arbejdstilladelse bortfalder, blandt andet når en opholdstilladelse
inddrages.
Til nr. 11
47
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 162: Lovudkast - Ekstern høring over forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Styrket kontrol af udenlandsk arbejdskraft m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
Det følger af udlændingelovens § 33 a, stk. 1, at en udlænding har ret til at blive her i landet under
behandlingen af en ansøgning om opholdstilladelse efter §§ 7 eller 9 d eller en ansøgning om
opholdstilladelse, som tillades indgivet her i landet efter § 9, stk. 25, § 9 a, stk. 5 eller 6, § 9 c, stk. 6, § 9 f,
stk. 9, § 9 i, stk. 4, § 9 j, stk. 2, § 9 k, stk. 2, § 9 l, stk. 2, § 9 m, stk. 2, § 9 n, stk. 2, § 9 p, stk. 2, eller § 9 q,
stk. 11.
Med lovforslagets § 1, nr. 7, foreslås det at indsætte et nyt stk. 2 i § 9 m, hvorefter § 9 m, stk. 2-4 vil blive
stk. 3-5.
Med lovforslagets § 1, nr. 11, foreslås det som en konsekvens heraf i
§ 33 a, stk. 1,
at ændre henvisningen til
§ 9 m, stk. 2, til § 9 m, stk. 3.
Til nr. 12
Det følger af udlændingelovens § 33 b, stk. 1, nr. 4, at der tillægges opsættende virkning ved ansøgning om
forlængelse af en opholdstilladelse, som tillades indgivet her i landet efter § 9, stk. 25, § 9 a, stk. 7, § 9 c, stk.
6, § 9 f, stk. 9, § 9 i, stk. 5, § 9 j, stk. 3, § 9 k, stk. 3, § 9 l, stk. 3, § 9 m, stk. 3, § 9 n, stk. 3, § 9 p, stk. 3, eller
§ 9 q, stk. 12.
Med lovforslagets § 1, nr. 7, foreslås det at indsætte et nyt stk. 2 i § 9 m, hvorefter § 9 m, stk. 2-4, vil blive
stk. 3-5.
Med lovforslagets § 1, nr. 12, foreslås det som en konsekvens heraf i
§ 33 b, stk. 1, nr. 4,
at ændre
henvisningen til § 9 m, stk. 3, til § 9 m, stk. 4.
Til nr. 13
Det følger af udlændingelovens § 44 a stk. 11, 1. pkt., at den, der beskæftiger eller har beskæftiget en
udlænding, på begæring skal forevise Styrelsen for International Rekruttering og Integration oplysninger om
ansatte, der er registreret efter pålæg fra kommunalbestyrelsen, jf. § 12 a, stk. 5, i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område, eller efter pålæg fra Skatteforvaltningen, jf. kildeskattelovens § 86 A,
til brug for styrelsens kontrol af, om udlændingen er beskæftiget eller har været beskæftiget uden fornøden
arbejdstilladelse eller i strid med de for en arbejdstilladelse fastsatte betingelser.
Med forslaget om at indsætte en henvisning til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i
§ 44 a, stk. 11,
1. pkt.,
foreslås det, at den, der beskæftiger eller har beskæftiget en udlænding, på begæring skal forevise
Styrelsen for International Rekruttering og Integration oplysninger om ansatte, der er registreret efter pålæg
fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, jf. § 9 l, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Forslaget betyder, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration på begæring skal have adgang til
at få forevist, indhente og kunne benytte oplysninger om ansatte, der er registreret efter pålæg fra Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering, jf. § 9 l, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., til brug for
Styrelsen for International Rekruttering og Integrations kontrol af, om udlændingelovens regler er overholdt.
Styrelsen vil f.eks. benytte oplysningerne i forbindelse med udgående kontroller, hvor styrelsen sammen med
bl.a. politiet tager ud på udvalgte arbejdspladser med henblik på at kontrollere, om eventuelt udenlandsk
personale arbejder i overensstemmelse med udlændingelovens regler. Det kan forbedre kontrollen af f.eks.,
om en antruffet udlænding har fornøden arbejdstilladelse til den konkrete ansættelse, om en antruffet
udenlandsk studerende arbejder flere timer end tilladt, eller om en udenlandsk arbejdstager får den løn,
tilladelsen er baseret på.
Forslaget omfatter både oplysninger i papirbaserede logbøger og digitalførte logbøger.
48
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 162: Lovudkast - Ekstern høring over forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Styrket kontrol af udenlandsk arbejdskraft m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
Det følger af udlændingelovens § 44 a stk. 11, 2. pkt., at Skatteforvaltningen og kommunalbestyrelsen til
Styrelsen for International Rekruttering og Integration videregiver oplysninger om, hvilke virksomheder der
er eller har været pålagt at føre registreringer som nævnt i § 44 a, stk. 11, 1. pkt., uden virksomhedens
samtykke.
Med den foreslåede ændring af
§ 44 a, stk. 11, 2. pkt.,
foreslås det, at Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering til Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal videregive oplysninger om,
hvilke virksomheder der er eller har været pålagt at føre registreringer som nævnt i § 44 a, stk. 11, 1. pkt.,
uden virksomhedens samtykke.
Forslaget indebærer, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering uden virksomhedens samtykke kan
videregive oplysninger til Styrelsen for International Rekruttering og Integration om, hvilke virksomheder,
der er eller har været pålagt at føre registreringer, jf. herved § 9 l, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. Hermed vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration f.eks. inden styrelsens kontrolbesøg
på virksomheder kunne blive bekendt med, hvilke virksomheder, som er pålagt at føre registreringer, og
dermed mere effektivt kunne benytte registreringerne i kontrollen af, om en udlænding er eller har været
beskæftiget uden fornøden arbejdstilladelse eller i strid med de for en arbejdstilladelse fastsatte betingelser.
Til nr. 14
Skatteforvaltningen har med hjemmel i kildeskattelovens § 86 A mulighed for at udstede pålæg til en
arbejdsgiver om at føre logbog. Tilsvarende gør sig gældende for kommunerne efter bestemmelsen i § 12 a,
stk. 5, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og for Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering, jf. § 91, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan i kontroløjemed på begæring anmode en
arbejdsgiver om at forevise styrelsen oplysninger om ansatte, der er registreret efter pålæg fra
kommunalbestyrelsen, jf. § 12 a, stk. 5, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, eller
efter pålæg fra Skatteforvaltningen, jf. kildeskattelovens § 86 A.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration har ikke i dag en selvstændig adgang til at pålægge
virksomheder at føre logbog.
Det foreslås, at der indsættes et nyt
stk. 12
i udlændingelovens § 44 a. Efter det foreslåede stk. 12 vil
Styrelsen for International Rekruttering og Integration kunne pålægge en arbejdsgiver at foretage daglig
digital registrering af oplysninger (logbog) om de personer, der er beskæftiget hos den pågældende
arbejdsgiver. Det foreslås, at registreringen skal ske ved indberetning af oplysningerne til indkomstregisteret.
Derudover foreslås det, at registreringen skal ske senest ved arbejdsdagens påbegyndelse.
Den foreslåede bestemmelse retter sig mod arbejdsgivere. Det er således arbejdsgiveren, der skal kunne
pålægges at føre en digital logbog. Det er hensigten, at arbejdsgivere skal kunne pålægges at føre digital
logbog, når omstændighederne taler derfor. Et pålæg om at føre logbog vil f.eks. kunne gives, hvis
arbejdsgiveren ikke kan fremvises en vagtplan, og der ikke synes at være et fast system for, hvornår de
ansatte er på arbejde, hvis der er ansat udlændinge med en højere løn, end hvad normalt er tilfældet for
personer i samme type stilling, hvis der er tegn på uhensigtsmæssig overnatning på arbejdspladsen, hvis der
er mistanke om uretmæssigt ulønnet overarbejde, hvis der er mistanke om det faktiske antal arbejdstimer for
en ansat udlænding ikke indberettes i eIndkomst, eller hvis arbejdsgiveren har flere virksomheder, og der er
mistanke om, at en ansat udlænding arbejder i en anden af arbejdsgiverens virksomheder, end den tilladelsen
er stedfæstet til. SIRI forventer især at pålægge logbog til mindre virksomheder, hvor en stor andel af
arbejdstagerne er tredjelandsstatsborgere.
Et pålæg om at føre logbog vurderes at være et effektivt redskab ved Styrelsen for International Rekruttering
og Integrations kontrol af, om betingelserne for en opholds- og arbejdstilladelse er overholdt.
49
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 162: Lovudkast - Ekstern høring over forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Styrket kontrol af udenlandsk arbejdskraft m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil f.eks. kunne benytte logbøgerne i forbindelse med
udgående kontroller, hvor styrelsen sammen med bl.a. politiet tager ud på udvalgte arbejdspladser med
henblik på at kontrollere, om eventuelt udenlandsk personale arbejder i overensstemmelse med
udlændingelovens regler. Er arbejdsgivere af Styrelsen for International Rekruttering og Integration pålagt at
føre logbog over de ansatte, vil styrelsen kunne kontrollere, at oplysningerne i logbogen stemmer overens
med de faktiske forhold for den ansatte udlænding på arbejdspladsen den pågældende dag, herunder
arbejdstid og lønningsforhold, og dermed at udlændingen arbejder i overensstemmelse med
udlændingelovens regler.
Det bemærkes, at arbejdsgivere, der er selvstændigt erhvervsdrivende, ikke er ansatte i deres egen
virksomhed, hvorfor sådanne arbejdsgivere i forbindelse med et pålæg efter den foreslåede bestemmelse ikke
vil kunne pålægges at skulle registrere oplysninger om sig selv i logbogen. I situationer, hvor en
arbejdsgivers ægtefælle, samlever eller børn hjælper til i virksomheden, vil et pålæg efter den foreslåede
bestemmelse kunne udstrækkes til også at omfatte registrering af denne personkreds. Et pålæg om at
registrere ægtefælle, samlever eller børn i den digitale logbog vil kunne gives, uanset om der udbetales løn
eller i øvrigt godskrives beløb til de nævnte personer. Det svarer til, hvad der gælder for pålæg, som
Skatteforvaltningen, STAR og kommunerne i dag kan give arbejdsgivere.
Et pålæg efter den foreslåede bestemmelse vil også kunne gives til arbejdsgivere, der driver deres
virksomhed i selskabsform. I sådanne tilfælde vil et pålæg til selskabet indebære, at også
hovedanpartshaveren eller hovedaktionæren vil skulle registreres i logbogen, da hovedanpartshaveren eller
hovedaktionæren på lige fod med selskabets øvrige ansatte selv vil være ansat i selskabet. Det svarer til, hvad
der gælder for pålæg, som Skatteforvaltningen, STAR og kommunerne i dag kan give arbejdsgivere.
Et pålæg om at føre logbog er en forvaltningsafgørelse. Allerede ved kontrolbesøget skal der foretages
mundtlig partshøring vedrørende Styrelsen for International Rekruttering og Integrations overvejelser om at
pålægge virksomheden at føre logbog. I tilfælde, hvor indehaveren ikke er til stede ved kontrollen - f.eks.
ved et uanmeldt kontrolbesøg i virksomheden - skal der ske skriftlig underretning af indehaveren om
overvejelserne om at give virksomheden et pålæg om at føre logbog, inden den endelige afgørelse herom
træffes. Det svarer til, hvad der gælder for pålæg, som Skatteforvaltningen, STAR og kommunerne i dag kan
give arbejdsgivere. Det bemærkes, at indehaveren efter Skatteforvaltningen, STAR og kommunernes praksis
gives en frist på 1 uge til at komme med sine evt. bemærkninger hertil.
Et pålæg om at føre logbog skal være skriftligt og skal indeholde en begrundelse og en klagevejledning med
klageadgang, herunder oplysning om fristen for at klage. Forvaltningslovens almindelige regler vil således
skulle finde anvendelse ved afgørelser, der træffes efter den foreslåede bestemmelse i § 44 a, stk. 12.
Den foreslåede bestemmelse betyder, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil kunne
pålægge en arbejdsgiver at foretage daglig digital registrering af oplysninger om de personer, der er
beskæftiget hos den pågældende arbejdsgiver, og at registreringerne i logbogen vil skulle ske ved
arbejdsdagens påbegyndelse.
Registreringerne i den digitale logbog vil skulle omfatte alle personer, der forventes at udføre arbejde i
virksomheden den pågældende dag, også selv om der ikke udbetales løn for arbejdet, f.eks. fordi de
beskæftigede er på prøve, i aktivering, »hjælper til« eller er en medarbejdende ægtefælle.
Logbogen vil skulle ajourføres, hvis der f.eks. i løbet af arbejdsdagen indkaldes yderligere personale eller
vikarer, der skal indføres i logbogen, inden de påbegynder arbejdet. Hvis der f.eks. skrives forkert, eller hvis
en ansat ikke møder på arbejde som forventet, vil der tillige skulle ske ajourføring af oplysningerne i
logbogen.
Det foreslås, at der indsættes et nyt
stk. 13
i udlændingelovens § 44 a. Efter det foreslåede stk. 13 vil et pålæg
om at foretage daglig digital registrering over beskæftigede (logbog) skulle iværksættes senest 3 hele
50
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 162: Lovudkast - Ekstern høring over forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Styrket kontrol af udenlandsk arbejdskraft m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
hverdage efter, at arbejdsgiveren har modtaget et skriftligt pålæg. Forslaget svarer til, hvad der i dag gælder
for pålæg, der udstedes af Skatteforvaltningen, STAR og kommunerne.
Gives et pålæg således en torsdag, vil registreringerne i logbogen skulle påbegyndes senest den
førstkommende onsdag.
Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at arbejdsgivere, der pålægges at føre digital logbog, gives en rimelig
frist til at sætte sig ind i, hvilke oplysninger der skal indsamles og registreres, herunder tid til at sætte sig ind
i, hvordan registreringen af oplysningerne i den digitale logbog skal foretages i praksis.
Det foreslås, at der indsættes et nyt
stk. 14
i udlændingelovens § 44 a. Efter det foreslåede stk. 14 vil et pålæg
skulle gives for en periode på 12 måneder ad gangen. Forslaget svarer til, hvad der i dag gælder for pålæg,
der udstedes af Skatteforvaltningen, STAR og kommunerne.
Efter Skatteforvaltningen, STARs og kommunernes praksis udløber et pålæg automatisk efter periodens
udløb. Det foreslås, at dette vil skulle gælde tilsvarende for et pålæg, der udstedes af Styrelsen for
International Rekruttering og Integration.
Konstateres det, at der inden for 12-måneders-perioden fortsat er uregelmæssigheder i forhold til korrekt
registrering af de personer, der er beskæftiget i virksomheden, vil pålægget kunne forlænges, så pålægget
først udløber 12 måneder efter seneste kontrolbesøg. Hvis der ved et kontrolbesøg efter udløbet af 12-
måneders-perioden fortsat konstateres manglende registreringer af de beskæftigede, vil arbejdsgiveren på ny
kunne pålægges at føre logbog i en 12-måneders-periode.
Et pålæg om at føre logbog vil kunne ophæves før udløbet af de 12 måneder, hvis det ved en opfølgende
kontrol konstateres, at virksomheden udarbejder sædvanlig dokumentation for evt. ansættelsesforhold og
indberetter oplysninger om de ansatte i overensstemmelse med de gældende regler herom, eller hvis der i
øvrigt er grundlag herfor.
At der skal være udarbejdet sædvanlig dokumentation for et ansættelsesforhold betyder bl.a., at
virksomheden skal bogføre udbetaling af eller godskrivning af A-indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig
indkomst, herunder de beløb, der er indeholdt på grundlag af skattekort m.v.
En ophævelse af et pålæg skal gives skriftligt, og ophævelsen skal noteres i logbogen. En afgørelse om pålæg
om at føre logbog er som nævnt rettet mod arbejdsgiveren (virksomhedsejeren). Pålægget bortfalder således,
hvis virksomheden ophører, bortforpagtes eller ved overdragelse af virksomheden, hvor ledelsen reelt skiftes
ud.
Det foreslås at indsætte et nyt
stk. 15
i udlændingelovens § 44 a. Efter det foreslåede stk. 15 vil
registreringen i den digitale logbog skulle ske ved indberetning af oplysningerne til indkomstregisteret, jf. §
3 i lov om et indkomstregister.
Efter den foreslåede bestemmelse skal der registreres en række nærmere angivne oplysninger i logbogen.
Det foreslås således i bestemmelsens
stk. 15, nr. 1,
at der vil skulle ske registrering af dato.
Efter den foreslåede bestemmelses
stk. 15, nr. 2,
vil der skulle ske registrering af den beskæftigedes navn.
Logbogen vil efter den foreslåede bestemmelses
stk. 15, nr. 3,
tillige skulle indeholde oplysning om det
beløb, der udbetales til eller godskrives den beskæftigede.
Endelig vil der efter den foreslåede bestemmelsens
stk. 15, nr. 4,
skulle ske registrering af start- og forventet
sluttidspunkt for beskæftigelsen den pågældende dag.
51
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 162: Lovudkast - Ekstern høring over forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Styrket kontrol af udenlandsk arbejdskraft m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
De oplysninger, der efter den foreslåede bestemmelse vil skulle indberettes til indkomstregisteret, svarer til
de oplysninger, der i dag skal registreres, jf. § 12, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 983 af 29. juni 2016 om tilsynet
med de anerkendte arbejdsløshedskassers administration. Forslaget om, at oplysningerne, der skal registreres
i den digitale logbog, skal indberettes til indkomstregisteret, skal ses i sammenhæng med, at STAR,
Skatteforvaltningen og kommunerne i forbindelse med kontrol og administration i relation til varetagelse af
den enkelte myndigheds opgaver - f.eks. skattekontrol og kontrol af socialt bedrageri - har særskilt hjemmel
til at forespørge på oplysninger i indkomstregisteret. Dette gælder tilsvarende for Styrelsen for International
Rekruttering og Integration, jf. udlændingelovens § 44 a, stk. 5.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil således kunne tilgå registreringerne i logbogen ved
opslag i indkomstregisteret.
Det bemærkes, at den digitale logbog indebærer behandling af persondata, som er omfattet af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i
forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om
ophævelse af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen).
Ved administrationen af bestemmelsen skal forordningens regler overholdes, jf. lovforslagets afsnit 2.6.3.
Efter udlændingelovens § 13, stk. 1, 1. pkt., skal udlændinge have arbejdstilladelse for at tage lønnet eller
ulønnet beskæftigelse, for at udøve selvstændig erhvervsvirksomhed eller for mod eller uden vederlag at
udføre tjenesteydelser her i landet. Af § 13, stk. 1, 2. pkt. fremgår, at arbejdstilladelse tillige kræves til
beskæftigelse på dansk skib eller luftfartøj, der som led i rutefart eller i øvrigt regelmæssigt ankommer til
dansk havn eller lufthavn. Udlændingelovens § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a, stk. 1, regulerer, hvilke udlændinge
med opholdstilladelse, der er fritaget for krav om arbejdstilladelse.
Ud over bestemmelserne i udlændingelovens § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a, stk. 1, indeholder
udlændingebekendtgørelsens § 24 en række fritagelsesregler, som ikke forudsætter, at udlændingen har
arbejdstilladelse i Danmark men alene lovligt ophold f.eks. i form af et visum. Efter § 24, stk. 1, nr. 4, 1.
pkt., er personale på danske lastskibe i international trafik, der anløber dansk havn eller værft højst 25 gange
inden for en forudgående periode på 12 måneder således fritaget for krav om arbejdstilladelse. Personale på
et sådant lastskib er herudover fritaget for krav om arbejdstilladelse, hvis lastskibet i samme periode udover
25 anløb til havn eller værft har op til 3 værftsophold, jf. § 24, stk. 1, nr. 4, 2. pkt.
Det indgår som del af Styrelsen for International Rekruttering og Integrations almindelige
myndighedsudøvelse, at styrelsen skal føre kontrol med, at betingelserne for de opholds- og
arbejdstilladelser, som styrelsen udsteder, overholdes. Dette indebærer bl.a., at styrelsen fører kontrol med, at
udlændinge ikke opholder sig og/eller arbejder ulovligt her i landet.
Med den foreslåede bestemmelse i
§ 44 a, stk. 17,
foreslås det at indsætte en ny bestemmelse i
udlændingeloven, hvorefter Styrelsen for International Rekruttering og Integration får mulighed for at føre
kontrol med overholdelsen af fritagelsesbestemmelsen i udlændingebekendtgørelsens § 24, stk. 1, nr. 4, ved
at få adgang til at indhente de nødvendige oplysninger fra EUs maritime informationsudvekslingssystem
SafeSeaNet om besætningsmedlemmer på danske lastskibe i international trafik. Det foreslås samtidig, at
Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal kunne indhente de nødvendige oplysninger om
danske lastskibe i international trafik fra SafeSeaNet, herunder oplysninger til brug for identifikation af
relevante skibe.
Forslaget indebærer, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration fremadrettet kan indhente de
nødvendige oplysninger fra SafeSeaNet med henblik på at kontrollere, at besætningsmedlemmer på danske
lastskibe i international trafik ikke arbejder eller opholder sig her i landet uden fornøden tilladelse eller
arbejder i strid med de for en arbejdstilladelse fastsatte betingelser. Styrelsen for International Rekruttering
52
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 162: Lovudkast - Ekstern høring over forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Styrket kontrol af udenlandsk arbejdskraft m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
og Integration kan således benytte oplysningerne til kontrol af, om fritagelsesbestemmelsen i
udlændingebekendtgørelsens § 24, stk. 1, nr. 4, er overholdt, og til at kontrollere om besætningsmedlemmer,
der ikke er omfattet af fritagelsesbestemmelsen i § 24, stk. 1, nr. 4, er i besiddelse af den fornødne opholds-
og arbejdstilladelse.
Indhentelsen af oplysninger fra SafeSeaNet vil i praksis foregå ved, at Styrelsen for International
Rekruttering og Integration gennem en kvalificeret filtrering udtrækker en liste over besætningsmedlemmer,
der indenfor en given periode har befundet sig på et dansk lastskib i international trafik, som har anløbet
dansk havn eller værft mere end 25 gange inden for en forudgående periode på 12 måneder. Med
udgangspunkt i listen vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration kunne vurdere, om
fritagelsesbestemmelsen i udlændingebekendtgørelsens § 24, stk. 1, nr. 4, er overholdt. Ved et efterfølgende
opslag i udlændingeregistrene kan det i tilfælde, hvor det er nødvendigt be- eller afkræftes om de
pågældende besætningsmedlemmer har opholds- og arbejdstilladelse.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil alene få oplysninger, der skal benyttes med henblik
på kontrol af, om fritagelsesbestemmelsen i udlændingebekendtgørelsens § 24, stk. 1, nr. 4, er overholdt, og
med henblik på kontrol af, om besætningsmedlemmer, der ikke er omfattet af fritagelsesbestemmelsen i § 24,
stk. 1, nr. 4, er i besiddelse af den fornødne opholds- og arbejdstilladelse, og styrelsen vil dermed alene vil
komme til at behandle de oplysninger, som formålet tilsiger.
Videregivelsen af oplysninger fra Søværnskommandoen og databehandlingen hos Styrelsen for International
Rekruttering og Integration vil ske i overensstemmelse med forvaltningslovens, databeskyttelseslovens og
databeskyttelsesforordningens regler om videregivelse af oplysninger.
Det er vurderingen, at forslaget er i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens krav om, at
behandling af personoplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og legitime formål, jf. forordningens
artikel 5. Indhentelsen af oplysninger har således til formål at understøtte og kvalitetssikre Styrelsen for
International Rekruttering og Integrations kontrolopgave.
Der lægges med forslaget ikke op til at ændre den eksisterende fritagelsesbestemmelse i
udlændingebekendtgørelsens § 24, stk. 1, nr. 4, og der vil således fortsat være udlændinge, der ikke skal
indgive ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse, og derfor ikke er i kontakt med Styrelsen for
International Rekruttering og Integration. Det vil derfor ikke være muligt for Styrelsen for International
Rekruttering og Integration at iagttage databeskyttelsesforordningens oplysningspligt overfor alle berørte
personer ved at angive i ansøgningsskemaerne, at styrelsen kan indhente oplysninger fra SafeSeaNet.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan ikke på anden vis orientere de berørte personer
om indhentelsen af oplysninger fra SafeSeaNet, da de pågældende ikke ses at registrere sig i et centralt
system, hvor styrelsen kan orientere de pågældende. De berørte personers interesse i oplysningerne findes i
den forbindelse at vige for afgørende hensyn til offentlige interesser og forudgående underretning af de
berørte personer om, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan indhente oplysninger fra
SafeSeaNet, vil derfor ikke finde sted.
Resultatet af indhentelse af oplysninger fra SafeSeaNet vil ikke i sig selv få opholdsretlige konsekvenser for
en udlænding. Resultaterne af indhentelsen vil heller ikke i sig selv få konsekvenser for arbejdsgivere.
Der henvises til afsnit 2.8 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration har som led i styrelsens myndighedsudøvelse til
opgave at føre kontrol med, om udlændinge, der er meddelt opholds- og arbejdstilladelse her i landet
opfylder de betingelser, der er knyttet til deres opholds- og arbejdstilladelse.
Som led i denne kontrol kan Styrelsen for International Rekruttering og Integration bl.a. anmode en
udlænding om oplysninger til brug for bedømmelsen af, om udlændingen opfylder betingelserne for den
53
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 162: Lovudkast - Ekstern høring over forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Styrket kontrol af udenlandsk arbejdskraft m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
meddelte opholds- og arbejdstilladelse, jf. § 40, stk. 1. Styrelsen kan endvidere anmode andre personer, der
skønnes at kunne bidrage med oplysninger til brug for sagens behandling, om oplysninger, jf. § 40, stk. 1.
Det er politiet, der har kompetencen til udgående udlændingekontrol, og Styrelsen for International
Rekruttering og Integration deltager derfor kun i aktioner, hvor politiet deltager. Styrelsen for International
Rekruttering og Integration deltager enten alene eller sammen med andre myndigheder og bistår politiet med
kontrol af, om en antruffen udlænding har lovligt ophold og ret til at arbejde i Danmark. Styrelsen vejleder
om de rettigheder, der er knyttet til udlændingens opholdsgrundlag.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration har i dag ikke hjemmel til på eget initiativ at foretage
udgående kontrol, eller en udtrykkelig hjemmel til ved udgående kontroller i samarbejde med politiet på eget
initiativ at kontrollere, om betingelserne i en udstedt opholds- og arbejdstilladelse er overholdt.
Med den foreslåede bestemmelse i
§ 44 a, stk. 17, 1. pkt.,
foreslås det, at Styrelsen for International
Rekruttering og Integration, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden
retskendelse vil have adgang til virksomheder, der har en udlænding ansat med en opholds- eller
arbejdstilladelse udstedt af styrelsen, med henblik på at kontrollere de oplysninger om udlændingens løn- og
arbejdsforhold, som er nødvendige til bedømmelse af, om betingelserne for opholds- og arbejdstilladelsen
overholdes.
Med forslaget vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration få hjemmel til selvstændigt at
gennemføre udgående kontrol af udlændinge med opholdstilladelse på erhvervs- og studieområdet mv., når
styrelsen vurderer, at det konkret er nødvendigt. Det kan f.eks. være kontrol af udlændige med
opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse (f.eks. efter positivlisten, positivlisten for faglærte eller
beløbsordningen). Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil hermed kunne afdække
eventuelle uoverensstemmelser mellem de oplysninger, som udlændingen og/eller virksomheden har
indberettet til styrelsen, og de faktiske forhold.
Den foreslåede kontroladgang vil bl.a. omfatte tilfælde, hvor Styrelsen for International Rekruttering og
Integration i forbindelse med en udgående kontrolaktion sammen med politiet finder det nødvendigt, i tillæg
til at bistå politiet med at konstatere, om en person har en opholds- og arbejdstilladelse, selvstændigt at
foretage yderligere kontrol af, om betingelserne for en udstedt opholds- og arbejdstilladelse er overholdt.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil også kunne benytte kontroladgangen f.eks. i
forlængelse af, at styrelsen i forbindelse med en samkøring af registerdata finder oplysninger, der konkret
giver anledning til yderligere kontrol.
Med den foreslåede bestemmelse i
§ 44 a, stk. 17, 2. pkt.,
foreslås det, at adgangen til kontrol efter den
foreslåede bestemmelse i § 44 a, stk. 17, 1. pkt., skal omfatte en virksomheds lokaler m.v. samt arbejdssteder
uden for virksomhedens lokaler.
Med forslaget vil styrelsen for International Rekruttering og Integrations adgang til kontrol gælde den
ejendom og de lokaler, hvori virksomheden drives, dvs. den erhvervsdrivendes forretnings-, fabriks-, kontor-
og lagerlokaler samt arbejdssteder uden for virksomhedens lokaler. Det kan f.eks. være de steder, hvor et
rengøringsfirma udfører rengøringsarbejde.
Det foreslås derfor også, at kontroladgangen tillige skal omfatte arbejdssteder, der er beliggende som en del
af en privat bolig, hvis det er arbejdstagernes faste arbejdssted. Det kan f.eks. være, hvis en
cateringvirksomhed drives fra et køkken, der er beliggende i et privat hjem, når arbejdstageren har sit faste
arbejdssted der. Det kan også være en frisørsalon eller en butik, der er indrettet i lokaler, der er en del af et
privat hjem. Kontroladgangen omfatter ikke arbejdssteder, der er beliggende i ejendomme, der tjener til
tredjemands privatbolig eller fritidsbolig.
54
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 162: Lovudkast - Ekstern høring over forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Styrket kontrol af udenlandsk arbejdskraft m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
Det forudsættes, at muligheden for adgang uden retskendelse kun anvendes, hvis det er nødvendigt.
Vurderingen af, om det er nødvendigt, skal foretages under iagttagelse af det almindelige
proportionalitetsprincip. Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal således overveje, om
andre mindre indgribende kontrolforanstaltninger kan benyttes, ligesom styrelsens behov for adgang skal
vejes op mod de gener, som indgrebet medfører for udlænding og arbejdsgiver.
Som led i kontrolbesøgene vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration kunne stille
udlændingen og arbejdsgiveren spørgsmål om f.eks. udlændingens løn- og arbejdsforhold med henblik på at
fastslå, om betingelserne for en opholds- og arbejdstilladelse overholdes. Det kan f.eks. være spørgsmål
vedrørende arbejdsopgaver, arbejdstider og lønforhold mv.
Udlændingen og arbejdsgiveren vil have pligt til at besvare disse spørgsmål, jf. udlændingelovens § 40, stk.
1 og 3.
Den foreslåede bestemmelse om adgang til udgående kontrol vil blive administreret i overensstemmelse med
lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter og forbuddet mod
selvinkriminering. Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil således kunne anvende den
foreslåede bestemmelse, når dette sker som led i en administrativ kontrol, og der ikke er nogen konkret
mistanke om, at udlændingen, eller den der beskæftiger en udlænding, har begået et strafbart forhold.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil på baggrund af de oplysninger, som fremkommer
under en udgående kontrol, oprette en sag med henblik på journalisering af oplysninger. Ligeledes vil
styrelsen i de konkrete tilfælde vurdere, hvorvidt der er grundlag for at påbegynde sagsbehandling med
henblik på at vurdere, om opholds- og arbejdstilladelsen skal inddrages, og/eller om der er forhold, der skal
politianmeldes.
Med den foreslåede bestemmelse i
§ 44 a, stk. 17, 2. pkt.,
foreslås det, at Styrelsen for International
Rekruttering og Integrations adgang til kontrol vil omfatte en virksomheds lokaler mv. samt arbejdssteder
uden for virksomhedens lokaler.
Dette indebærer, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil kunne få adgang til kontrol på
den ejendom og de lokaler, hvorfra virksomheden drives, dvs. den erhvervsdrivendes forretnings-, fabriks-,
kontor- og lagerlokaler. Kontroladgangen vil også kunne omfatte arbejdssteder uden for virksomhedens
lokaler. Det kan f.eks. være de steder, hvor et rengøringsfirma udfører rengøringsarbejde.
Det foreslås også, at kontroladgangen tillige skal omfatte arbejdssteder, der er beliggende som en del af en
privat bolig, hvis det er arbejdstagernes faste arbejdssted. Det kan f.eks. være, hvis en cateringvirksomhed
drives fra et køkken, der er beliggende i et privat hjem, når arbejdstageren har sit faste arbejdssted der. Det
kan også være en frisørsalon eller en butik, der er indrettet i lokaler, der er en del af et privat hjem.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Med den foreslåede bestemmelse i
§ 44 a, stk. 17, 3. pkt.,
foreslås det, at kontrol efter den foreslåede
bestemmelse i § 44 a, stk. 17, 1. pkt., ikke skal kunne gennemføres på en ejendom, der tjener til tredjemands
privatbolig eller fritidsbolig. Kontroladgangen omfatter dermed ikke arbejdssteder, der er beliggende i
ejendomme, der tjener til tredjemands privatbolig eller fritidsbolig.
Med den foreslåede bestemmelse i
§ 44 a, stk. 18,
sikres det, at Styrelsen for International Rekruttering og
Integration om nødvendigt kan få politiets bistand ved gennemførelsen af kontrolopgaver efter den
foreslåede bestemmelse i § 44 a, stk. 17, jf. lovforslagets § 1, nr. 14.
Til nr. 15
55
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 162: Lovudkast - Ekstern høring over forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Styrket kontrol af udenlandsk arbejdskraft m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
Det følger af § 44 a, stk. 14, der bliver stk. 20, at Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International
Rekruttering og Integration uden udlændingens samtykke i indkomstregisteret kan indhente oplysninger, som
er nødvendige for at informere arbejdsgiverne i overensstemmelse med § 44 a, stk. 12 og 13.
Med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås det at indsætte 7 nye stykker i § 44 a, hvorefter § 44 a, stk. 12-17, vil
blive stk. 18-23.
Med lovforslagets § 1, nr. 15, foreslås det som en konsekvens heraf i
§ 44 a, stk. 14,
der bliver stk. 20, at
ændre henvisningen til § 44 a, stk. 12 og 13, til § 44 a, stk. 18 og 19.
Til nr. 16
Det følger af udlændingelovens § 44 a, stk. 16, 1. pkt., der bliver stk. 22, 1. pkt., at Styrelsen for International
Rekruttering og Integration og Udlændingenævnet til brug for administrationen af ordningen efter § 9 a, stk.
2, nr. 2, uden arbejdsgiverens samtykke kan indhente oplysninger fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
om, hvorvidt arbejdsgiveren på tidspunktet for afgørelse om opholdstilladelse eller forlængelse af
opholdstilladelse eller på tidspunktet for afgørelse af en klage over et afslag på opholdstilladelse eller
forlængelse af opholdstilladelse havde en måluddannelsesratio for det senest opgjorte bidragsår, og hvorvidt
arbejdsgiveren på tidspunktet for afgørelse om opholdstilladelse eller forlængelse af opholdstilladelse eller
på tidspunktet for afgørelse af en klage over et afslag på opholdstilladelse eller forlængelse af
opholdstilladelse skulle betale merbidrag for det senest opgjorte bidragsår, jf. § 21 a, jf. §§ 21 b og 21 i, i lov
om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Af § 44 a, stk. 16, 2. pkt., der bliver stk. 22, 2. pkt., at
administrationsudgifter i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i forbindelse med udlevering af oplysninger i
medfør af 1. pkt. og behandling som nævnt i stk. 17 dækkes af bidrag efter § 18, stk. 1, i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås det at indsætte 7 nye stykker i § 44 a, hvorefter § 44 a, stk. 12-17, vil
blive stk. 18-23.
Med lovforslagets § 1, nr. 16, foreslås det som en konsekvens heraf i
§ 44 a, stk. 16, 2. pkt.,
der bliver stk.
22, 2. pkt., at ændre henvisningen til § 44 a, stk. 17, til § 44 a, stk. 23.
Til nr. 17
Det følger af udlændingelovens § 44 a, stk. 17, 1. pkt., der bliver stk. 23, 1. pkt., at til brug for besvarelse af
anmodninger fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration og Udlændingenævnet skal
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag behandle almindelige, ikkefølsomme oplysninger om arbejdsgivere, der
er omfattet af anmodninger efter § 44 a, stk. 16.
Med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås det at indsætte 7 nye stykker i § 44 a, hvorefter § 44 a, stk. 12-17, vil
blive stk. 18-23.
Med lovforslagets § 1, nr. 17, foreslås det som en konsekvens heraf i
§ 44 a, stk. 17, 1. pkt.,
der bliver stk.
23, 1. pkt., at ændre henvisningen til § 44 a, stk. 16, til § 44 a, stk. 22.
Til nr. 18
Skatteforvaltningen har med hjemmel i kildeskattelovens § 86 A mulighed for at udstede pålæg til en
arbejdsgiver om at føre logbog. Tilsvarende gør sig gældende for kommunerne efter bestemmelsen i § 12 a,
stk. 5, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og for Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering, jf. § 91, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring.
56
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 162: Lovudkast - Ekstern høring over forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Styrket kontrol af udenlandsk arbejdskraft m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
Følger en arbejdsgiver ikke pålægget om at føre logbog, kan dette sanktioneres med en bøde, jf. henholdsvis
§ 74 A i kildeskatteloven, § 101 i lov om arbejdsløshedsforsikring og § 12 b, stk.1, i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område. Bøden fastsættes, så den svarer til 8 gange den maksimale
dagpengesats for fuld tidsforsikrede medlemmer.
Med den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 44 a, stk. 12, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 14,
foreslås det, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal kunne pålægge en arbejdsgiver at
foretage daglig digital registrering af oplysninger (logbog) om de personer, der er beskæftiget hos den
pågældende arbejdsgiver.
Med den foreslåede ændring af udlændingelovens
§ 60, stk. 1, 3. pkt.,
foreslås det, at en arbejdsgiver skal
kunne straffes med bøde, hvis arbejdsgiveren ikke følger et pålæg efter den foreslåede bestemmelse i § 44 a,
stk. 12, 1. pkt. Det svarer til, hvad der gælder for en arbejdsgiver, der ikke følger et pålæg givet af
Skatteforvaltningen, STAR og kommunerne, jf. herved henholdsvis § 74 A i kildeskatteloven, § 101 i lov om
arbejdsløshedsforsikring og § 12 b, stk.1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Det bemærkes, at bøden i dag fastsættes, så den svarer til 8 gange den maksimale dagpengesats for
fuldtidsforsikrede medlemmer.
Det foreslås også, at den indeksregulerede bødeberegning, som i dag gælder for overtrædelse af et pålæg om
at føre logbog udstedt af Skatteforvaltningen, STAR og kommunerne skal gælde tilsvarende, hvis en
arbejdsgiver ikke følger et pålæg fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration.
§2
Med den foreslåede bestemmelse i
§ 2, stk. 1,
foreslås det, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2021.
Med de foreslåede bestemmelser i
§ 2, stk. 2, 1.
og
2. pkt.,
foreslås det, at lovforslagets § 1, nr. 1, og den
foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 25, jf. § 1, nr. 3, samt § 1, nr. 7 og 10, ikke skal finde anvendelse for
udlændinge, der inden den 1. januar 2021 indgiver ansøgning om opholdstilladelse. For disse udlændinge
foreslås det, at de hidtil gældende regler skal finde anvendelse.
Forslagene betyder, at forslaget om, at udbetaling af løn til en udlænding, der meddeles opholdstilladelse
efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 7, 9 eller 12-14, skal ske til dansk bankkonto, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9
a, stk. 25, jf. § 1, nr. 3, samt den deraf foreslåede konsekvensændring af § 9 a, stk. 2, nr. 3, jf. § 1, nr. 1, ikke
skal finde anvendelse på udlændinge, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr.
1-4, 7, 9 eller 12-14, inden den 1. januar 2021. For disse udlændinge skal de hidtil gældende regler finde
anvendelse.
Forslagene betyder endvidere, at forslaget om, at opholdstilladelse efter § 9 m til en udlænding med
familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-3, 5-9, 12 eller 13,
skal betinges af, at udlændingen ikke uden arbejdstilladelse arbejder eller har arbejdet for samme
arbejdsgiver som udlændingen med opholdstilladelse efter § 9 a, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk.
2, jf. § 1, nr. 7, samt den deraf foreslåede bestemmelse i § 19, stk. 1, nr. 17, jf. § 1, nr. 10, om inddragelse af
en opholdstilladelse efter § 9 m, ikke skal finde anvendelse på udlændinge, der har indgivet ansøgning om
opholdstilladelse efter § 9 m inden den 1. januar 2021. For disse udlændinge skal de hidtil gældende regler
finde anvendelse.
Med den foreslåede bestemmelse i
§ 2, stk. 3
foreslås det, at udlændinge- og integrationsministeren fastsætter
ikrafttrædelsestidspunktet for § 44 a, stk. 12-15, jf. lovforslagets § 1, nr. 13, og § 1, nr. 17. Forslaget
indebærer, at udlændinge- og integrationsministeren vil kunne fastsætte ikrafttrædelsestidspunktet for
forslaget om, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal kunne pålægge arbejdsgivere at
føre digital logbog, jf. den foreslåede bestemmelse i § 44 a, stk. 12, 1. pkt., jf. § 1, nr. 14, og den foreslåede
57
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 162: Lovudkast - Ekstern høring over forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Styrket kontrol af udenlandsk arbejdskraft m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
ændring af § 60, stk. 1, 3. pkt., jf. § 1, nr. 18. Det er hensigten, at forslaget skal træde i kraft samtidig med, at
skatteministeren sætter de relevante bestemmelser i kildeskatteloven, lov om et indkomstregister, lov om
arbejdsløshedsforsikring og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område i kraft, jf. herved §
9, stk. 2, i lov nr. 1430 af 5. december 2018. Det er forventningen, at logbogen digitaliseres med virkning fra
1. juli 2021
§3
Efter udlændingelovens § 66 gælder udlændingeloven ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig
anordning helt eller delvis sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller
grønlandske forhold tilsiger.
Den foreslåede bestemmelse, der vedrører lovens territoriale gyldighedsområde, betyder, at lovens § 1 ikke
gælder for Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvist i kraft for
Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
58