UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 158: Orientering om evaluering af NCFE og vurderingsværktøjet, fra udlændinge- og integratiinsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
UUI Alm.del Bilag 158
Offentligt

Evaluering af brug og udbytte af vurderingsværktøj til

anvendelse ved bekymring for ekstremisme

Juni 2020

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 158: Orientering om evaluering af NCFE og vurderingsværktøjet, fra udlændinge- og integratiinsministeren

Evaluering af brug og udbytte af vurderingsværktøj til anvendelse ved bekymring for

ekstremisme

Indhold

Om evalueringen

2. Vurderingsværktøjet

3. Anvendelse af vurderingsværktøjet

4. Vurderingsværktøjets relevans

5. Udbytte af vurderingsværktøjet

6. Metode og datagrundlag

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 158: Orientering om evaluering af NCFE og vurderingsværktøjet, fra udlændinge- og integratiinsministeren

Evaluering af brug og udbytte af vurderingsværktøj til anvendelse ved bekymring for

ekstremisme

1. Om evalueringen

Oxford Research har gennemført en evaluering af

vurderingsværktøj til anvendelse ved bekymring for

ekstremisme.

Evalueringens formål er at afdække:

a) I hvilken grad vurderingsværktøjet anvendes i forlængelse af en bekymringshenvendelse om

ekstremisme,

b) Hvorvidt værktøjet er implementeret succesfuldt, samt hvad der opleves at hæmme og fremme

implementering og forankring

c) Hvilket udbytte aktører i infohussamarbejdet får ud af arbejdet med vurderingsværktøjet. Herunder,

hvorvidt værktøjet er velkvalificeret og velegnet til vurdering af bekymringshenvendelser om

ekstremisme samt om værktøjet bidrager til at myndighedssamarbejdet er fagligt velfunderet og

systematisk

Evalueringen hviler på et datagrundlag bestående af casestudier i fire kommuner, der har anvendt

redskabet samt en spørgeskemaundersøgelse blandt de ansatte i kommuner og politi, der har deltaget

på et superbrugerkursus i vurderingsværktøjet.

Evalueringen viser hvordan vurderingsværktøjet anvendes i kommunerne; kommunernes oplevelse af

vurderingsværktøjets relevans samt kommunernes udbytte af at anvende vurderingsværktøjet

1.1 Evalueringens konklusioner

Evalueringen viser entydigt, at de praktikere, der har anvendt vurderingsværktøjet, finder det både

anvendeligt og relevant for deres praksis. Dér hvor vurderingsværktøjet anvendes medfører det en øget

grundighed og systematik. Evalueringens øvrige konklusioner er følgende:



Vurderingsværktøjet opleves som relevant og anvendeligt. Det gælder på tværs af kommuner, det

vil sige både blandt kommuner med mange bekymringshenvendelser og de kommuner med færre

bekymringshenvendelser.



Værktøjet anvendes lidt forskelligt på tværs af kommuner. Forskellen i praksis ligger særligt i

forhold til de dele af værktøjet, der omhandler modtagelse af bekymringshenvendelsen og

opfølgningen på vurderingen



Vurderingsværktøjet har medført øget grundighed, en større systematik og en bedre

dokumentation.



Den øgede grundighed og systematik medfører et lidt større tidsforbrug. Det er dog ifølge

brugerne af værktøjet, tid der er godt givet ud og står mål med det udbytte, der opnås ved at bruge

vurderingsværktøjet.

1.2 Fremadrettede opmærksomhedspunkter

Evalueringens respondenter peger på en række opmærksomhedspunkter for den fremadrettede

anvendelse af vurderingsværktøjet:



Det er vigtigt at opretholde kompetencer i at anvende vurderingsværktøjet. I kommuner med få

sager er der risiko for, at viden om brugen tyndes ud over tid.

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 158: Orientering om evaluering af NCFE og vurderingsværktøjet, fra udlændinge- og integratiinsministeren

Evaluering af brug og udbytte af vurderingsværktøj til anvendelse ved bekymring for

ekstremisme



Trussels- og risikobilledet ændrer sig løbende og det kan derfor anbefales løbende at sikre, at

indholdet af de ni dimensioner er tidssvarende.



Der ligger et potentiale i at bruge værktøjet eller dele af værktøjet i dialogen med borgere (f.eks.

med forældre til ung, man er bekymret for).

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 158: Orientering om evaluering af NCFE og vurderingsværktøjet, fra udlændinge- og integratiinsministeren

Evaluering af brug og udbytte af vurderingsværktøj til anvendelse ved bekymring for

ekstremisme

2. Vurderingsværktøjet

Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme har i samarbejde med Rigspolitiets Nationale Fore-

byggelsescenter, Politiets Efterretningstjenestes Forebyggelsescenter, forskere, en lang række lokale

praktikere og Rambøll Management Consulting udviklet et vurderingsværktøj til anvendelse ved

bekymring for risiko for kriminelle handlinger med ekstremistisk motiv. Vurderingsværktøjet er

målrettet anvendelse blandt myndighedspersonerne i det tværsektorielle myndighedssamarbejde,

infohus kommune, som har til opgave at vurdere de indkomne bekymringer.

Formålet med vurderingsværktøjet er at etablere en ensartet systematik og et fælles sprog i

behandlingen af bekymringshenvendelser samt sikre, at de rette kompetencer altid er til stede, når en

bekymring for kriminelle handlinger med ekstremistisk motiv skal håndteres. Vurderingsværktøjet

skal understøtte en grundig analyse og helhedsvurdering af både personen og den bekymring, som er.

Det samlede vurderingsværktøj består af en håndbog og fire redskaber, som skal sættes i spil, når der

rettes en bekymringshenvendelse til myndighederne.

De fire redskaber er som følger:



Redskab 1: Modtagelse og beskrivelse af bekymring

Redskab 2: Indsamling af oplysninger og information

Redskab 3: Dialogredskab til analyse af risiko og trussel, samt analyse af trivsel og

modstandskraft

Redskab 4: Helhedsvurdering og anbefaling

Målgruppen for vurderingsværktøjet er de fagpersoner, der deltager i regi af infohus kommune, og

som har til opgave at vurdere de indkomne bekymringshenvendelser. Det inkluderer kommunale

sagsbehandlere på børne-, unge- og voksenområdet, politi, psykiatri, SSP og Kriminalforsorgen samt

eventuelle relevante samarbejdspartnere i regi af infohus kommune. Værktøjet bør anvendes ved alle

bekymringshenvendelser om ekstremisme, herunder ekstrem islamisme, højre- eller

venstreekstremisme og andre former for ekstremisme.

Ved?? redskab 3; dialogredskab til analyse af risiko og trussel, samt analyse af trivsel og

modstandskraft anvendes, vurderes en bekymringshenvendelse ud fra ni dimensioner.

Redskabets ni dimensioner er udvalgt og udviklet med afsæt i en omfattende kortlægning og systema-

tisering af international forskningsviden om individets veje til og fra ekstremisme, bekymringstegn

samt risiko- og beskyttelsesfaktorer. De ni dimensioner præsenterer således områder, der på tværs af

relevant forskning er vigtige at få afdækket, når en bekymringshenvendelse skal analyseres

systematisk, målrettet og effektivt

Konkret skal analysen ske ved, at deltagerne på mødet arbejder sig igennem dimensionerne én for én, i

den rækkefølge de er afbilledet på figur 2-1. Figur 2-1 er en gengivelse af redskabets fysiske

udformning, et analyseværktøj, der understøtter dialog og systematik omkring hver enkelt dimension.

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 158: Orientering om evaluering af NCFE og vurderingsværktøjet, fra udlændinge- og integratiinsministeren

Evaluering af brug og udbytte af vurderingsværktøj til anvendelse ved bekymring for

ekstremisme

Dialogredskabets ni dimensioner er:

Bekymrende overbevisninger og

retorik

Voldsparathed

Kriminalitetshistorik

Bekymrende socialisering og relationer

5. Personlighedsfaktorer

6. Psykisk sårbarhed

7. Familie

8. Netværk og fritid

9. Uddannelse og beskæftigelse

Figur 2-1: Gengivelse af værktøjets "analysebræt"

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 158: Orientering om evaluering af NCFE og vurderingsværktøjet, fra udlændinge- og integratiinsministeren

Evaluering af brug og udbytte af vurderingsværktøj til anvendelse ved bekymring for

ekstremisme

3. Anvendelse af vurderingsværktøjet

Evalueringens første formål er at undersøge, i hvilken grad vurderingsværktøjet anvendes i

forlængelse af en bekymringshenvendelse om ekstremisme. Resultaterne af dette ses i nedenstående

afsnit.

Evaluator har ikke adgang til det samlede antal af brugere af vurderingsværktøjet. Dog oplyser

Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme, at man har uddannet 174 superbrugere fra i alt 12

politikredse og 72 kommuner. En spørgeskemaundersøgelse blandt disse viser, at omkring halvdelen

anvender vurderingsværktøjet (fig. 3-1). Der er ikke spurgt indtil, hvad årsagen er til, at man ikke

bruger værktøjet, men det vurderes primært at skyldes, at man ikke har ekstremismerelaterede

bekymringshenvendelser.

Figur 3-1: Anvendelse af vurderingsværktøjet

49%

51%

Nej

Svar på spørgsmålet:

Har du anvendt vurderingsværktøjet i forlængelse af en

bekymringshenvendelse om ekstremisme?

(N = 55)

I forbindelse med evalueringen er der gennemført casestudier i fire kommuner, hvor værktøjet er

anvendt. På tværs af casestudierne kan evaluator rapportere følgende om anvendelsen af

vurderingsværktøjet:

Kommunerne anvender vurderingsværktøjet i infohus kommune. I nogle tilfælde anvendes værktøjet

på to niveauer. Først til en indledende vurdering hos polititovholderen, og herefter i regi af infohus

kommune. Polititovholderen foretager en vurdering af de første fire dimensioner i

vurderingsværktøjet. Dimensionerne har til formål at afdække trussel og risiko.

Dimension 1 – Bekymrende overbevisninger og retorik

Dimension 2 – Voldsparathed

Dimension 3 - Kriminalitetshistorik

Dimension 4 – Bekymrende socialisering og relationer

Hvis der efter at have gennemgået de fire dimensioner fortsat er en bekymring for ekstremisme

præsenteres bekymringshenvendelsen for infohus kommune. Alle dimensioner vurderes gennem

inddragelse af relevante aktører. Dimensionerne har til formål at afdække modstandskraft og trivsel

hos den person bekymringshenvendelsen omhandler.

Dimension 5 – Personlighedsfaktorer

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 158: Orientering om evaluering af NCFE og vurderingsværktøjet, fra udlændinge- og integratiinsministeren

Evaluering af brug og udbytte af vurderingsværktøj til anvendelse ved bekymring for

ekstremisme

Dimension 6 – Psykisk sårbarhed

Dimension 7 – Familie

Dimension 8 – Netværk og fritid

Dimension 9 – Uddannelse og beskæftigelse

På tværs af de fire kommuner anvendes vurderingsværktøjet efter hensigten og dimensionerne

gennemgås én for én i den rækkefølge, der er angivet i redskabet. Ofte er det ikke alle dimensioner,

der er et vidensgrundlag at vurdere dimensionen ud fra, og i så fald springes der videre til næste

dimension. Alle dimensioner har dog et fast punkt på dagsordenen.

Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvor mange og hvem, der deltager i infohus kommune.

Det er også forskelligt, om infohus kommune har en fast mødefrekvens eller fungerer som et ad hoc

forum for behandling af bekymringshenvendelser. For at kunne give et fyldestgørende billede af de

fem dimensioner inddrager kommunerne repræsentanter fra forskellige forvaltninger indenfor

socialområdet, børn – og ungeområdet, beskæftigelse – og integrationsområdet samt SSP.

Casestudierne viser ikke eksempler, hvor modtagere af anbefalingen fra infohuset ikke selv har været

involveret i processen omkring vurderingsværktøjet. Alle relevante aktører omkring

bekymringshenvendelsen indgår.

Som det fremgår af figuren herunder med besvarelser fra spørgeskemaundersøgelsen, er det forskelligt

om kommunerne anvender vurderingsværktøjet ved alle bekymringshenvendelser. Nogle

bekymringshenvendelser går direkte til f.eks. politiet, hvorfor det er naturligt, at ikke alle henvendelser

håndteres via vurderingsværktøjet. Figuren bygger på data fra informanter, der har svaret, at de har

anvendt vurderingsværktøjet minimum én gang.

Figur 3-2: Anvendelse af vurderingsværktøjet

Ved alle bekymringshenvendelser

39%

Ved over halvdelen af henvendelserne

14%

Ved under halvdelen af henvendelserne

Ved nogle få henvendelser

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90% 100%

Svar på spørgsmålet:

Hvor ofte har du benyttet vurderingsværktøjet?

(N = 28)

Flere udtaler i interviews, at det særligt er ”dialogredskab

til analyse af risiko og trussel, samt analyse

af trivsel og modstandskraft”

, som er anvendeligt. Redskab 1 som omhandler modtagelse af

bekymringen og redskab 4 som omhandler helhedsvurdering og anbefaling på baggrund af

dialogredskab til analyse anvendes i mindre grad.

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 158: Orientering om evaluering af NCFE og vurderingsværktøjet, fra udlændinge- og integratiinsministeren

Evaluering af brug og udbytte af vurderingsværktøj til anvendelse ved bekymring for

ekstremisme

4. Vurderingsværktøjets relevans

Vurderingsværktøjets relevans er undersøgt ved en spørgeskemaundersøgelse sendt ud af to omgange

til deltagere i superbrugerkurser afholdt af Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme, samt

gennem de fire gennemførte casestudier.

Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen gennemført blandt respondenterne i anvendelse af

værktøjet viser, at værktøjet opleves som enten relevant eller meget relevant. Spørgsmålet er kun

stillet til de deltagere, der har anvendt redskabet i det infohus kommune, de er medlem af.

Figur 4-1: Brugernes oplevelse af relevans

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Meget relevant

Relevant

Mindre relevant

Slet ikke relevant

36%

64%

Svar på spørgsmålet:

Hvor relevant oplever du vurderingsværktøjet som helhed?

(N = 28)

I spørgeskemaet har respondenterne også vurderet relevansen af de fire redskaber i

vurderingsværktøjet. Figur 4-2 herunder viser, at alle fire redskaber opleves som relevante. Redskab 1

ligger lidt lavere i vurderingen af relevans, men det skal bemærkes, at der stadig er tale om en meget

positiv vurdering af anvendelsen af redskab 1. Spørgsmålet er kun stillet til de deltagere, der har

anvendt redskabet i det infohus kommune, de deltager i.

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 158: Orientering om evaluering af NCFE og vurderingsværktøjet, fra udlændinge- og integratiinsministeren

Evaluering af brug og udbytte af vurderingsværktøj til anvendelse ved bekymring for

ekstremisme

Figur 4-2: Redskabernes relevans

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Redskab 1: 'Modtagelse of Redskab 2: 'Indsamling af Redskab 3: 'Dialogredskab

beskrivelse af bekymring'

oplysninger og

til analyse af en

informationer'

bekymring om

ekstremisme'

Meget relevant

Relevant

Redskab 4:

'Helhedsvurdering og

anbefaling'

30%

19%

18%

70%

81%

82%

N = 28

En anden måde at måle relevans på er ved at se på, om der er situationer, hvor vurderingsværktøjet

ikke har kunnet anvendes. Figur 4-3 herunder viser, at det kun er 7 % af brugerne af værktøjet, der har

oplevet situationer, hvor værktøjet ikke kunne bruges. 7% svarer til 2 ud af 27 respondenter. Det er

igen med til at understøtte, at værktøjet er relevant i forhold til den problemstilling det skal afhjælpe –

nemlig at sikre en systematisk og grundig behandling af bekymringsanvendelser.

Figur 4-3: Værktøjets anvendelighed

15%

78%

Nej

Ved ikke

Svar på spørgsmålet:

Har du oplevet situationer, hvor I ikke har kunne bruge vurderingsværktøjet?

(N = 26)

I de fire casestudier gennemført i infohus kommune fremgår det tydeligt, at vurderingsværktøjets

visuelle udtryk og det at værktøjet er understøttet af analysebrættet i dialogredskab til analyse af risiko

og trussel, samt analyse af trivsel og modstandskraft, har en stor betydning for brugerne. Flere af

informanterne fremhæver, at det er med til at fastholde samtalen indenfor de dimensioner der skal

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 158: Orientering om evaluering af NCFE og vurderingsværktøjet, fra udlændinge- og integratiinsministeren

Evaluering af brug og udbytte af vurderingsværktøj til anvendelse ved bekymring for

ekstremisme

behandles og det giver en ramme om dialogen i infohusene. Det gør det nemmere for brugerne af

værktøjet at navigere i, hvad der tales om, og hvem der forventes at kunne bidrage med viden inden

for de ni dimensioner.

For at få mest muligt ud af vurderingsværktøjet kræver det, at værktøjet anvendes systematisk. I de

infohuse, hvor der regelmæssigt er bekymringshenvendelser har brugerne udviklet en fælles

systematik og en kultur for hvordan værktøjet anvendes. I de infohuse, hvor der er færre

bekymringshenvendelser er der i højere grad brug for at en af tovholderne tager styringen og sikrer at

værktøjet anvendes systematisk og alle ni dimensioner berøres.

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 158: Orientering om evaluering af NCFE og vurderingsværktøjet, fra udlændinge- og integratiinsministeren

Evaluering af brug og udbytte af vurderingsværktøj til anvendelse ved bekymring for

ekstremisme

5. Udbytte af vurderingsværktøjet

Kommunernes udbytte af at anvende vurderingsværktøjet afhænger i sagens natur af, hvordan og hvor

ofte de anvender værktøjet.

I spørgeskemaundersøgelsen blandt de deltagere, der har anvendt vurderingsværktøjet, er deltagerne

positive i deres vurdering af, deres udbytte af værktøjet.

Figur 5-1: Hvad kommunerne kan bruge vurderingsværktøjet til

At være et procesværktøj (i stedet for en tjekliste)

At indsamle informationer og oplysninger i

bekymringssager

At være udgangspunkt for en bedre dialog om

bekymringssager

At understøtte tværfagligt/tværsektorielt samarbejde

At arbejde mere systematisk og fokuseret med

bekymringssager

70%

30%

81%

11%

81%

15%

70%

22%

85%

15%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Ved ikke

Svar på spørgsmålet:

I hvilken grad vurderer du, at vurderingsværktøjet kan bruges til…?

(N = 27)

Det er en overvejende positiv vurdering respondenterne giver kommunens udbytte af

vurderingsværktøjet. Af diagrammet kan evaluator aflæse, at over halvdelen af respondenterne mener,

at vurderingsværktøjet har skabt et fælles sprog i infohuset. Der er en alt overvejende mængde af

respondenter, der har svaret ”meget enig” eller ”enig” til alle udsagn.

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 158: Orientering om evaluering af NCFE og vurderingsværktøjet, fra udlændinge- og integratiinsministeren

Evaluering af brug og udbytte af vurderingsværktøj til anvendelse ved bekymring for

ekstremisme

Figur 5-2: Kommuners oplevede udbytte af vurderingsværktøjet

Vurderingsværktøjet styrker kommunens arbejde med

forebyggelse af ekstremisme

Vurderingsværktøjet sikrer, at de relevante

kompetencer altid er til stede når en

bekymringshenvendelse skal håndteres

Vurderingsværktøjet har skabt et fælles sprog i

Infohuset

Vurderingsværktøjet har skabt ensartet håndtering af

bekymringshenvendelser

Vurderingsværktøjet har skabt mere systematisk

håndtering af bekymringshenvendelser

48%

33%

15% 4%

37%

15% 4%7%

56%

19%

15% 10%

48%

33%

15% 4%

52%

26%

11% 11%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Meget enig

Enig

Hverken eller

Uenig

Meget uenig

Ved ikke

Svar på spørgsmålet:

I hvor høj grad har jeres anvendelse af modellen i din kommune bidraget til at…?

(N = 27)

Fundene fra det kvantitative data ovenfor stemmer godt overens med det som evaluator finder i de fire

kvalitative casestudier. Informanterne i casestudierne fremhæver på tværs af de fire kommuner en

række positive udbytter af at anvende vurderingsværktøjet.

Ifølge informanterne er vurderingsværktøjet med til at sikre en øget grundighed i behandlingen af

bekymringshenvendelser. Grundigheden kommer i kraft af, at deltagerne i infohuset aktivt skal

forholde sig til alle ni dimensioner.

De ni dimensioner betyder samtidig, at alle relevante perspektiver på borgeren inddrages. Flere

informanter udtrykker, at det giver en større sikkerhed for, at den vurdering, der foretages er den

rigtige. «Det giver ro i maven». Den øgede systematik og grundighed medfører også i nogle tilfælde et

større tidsforbrug til den enkelte bekymringshenvendelse. Der er dog udbredt enighed om, at det er tid

der er godt givet ud.

Med den øgede systematik og grundighed er der også kommet en bedre dokumentation.

Dokumentationen bliver bedre, fordi behandlingen af bekymringshenvendelser er bedre beskrevet end

tidligere. Dette skyldes, at der ligger et grundigere arbejde bag vurderingen. Ved at følge den samme

systematik i behandlingen har dokumentationen også en systematisk form, som er nemmere at gå til.

Det betyder i nogle tilfælde også, at det er nemmere at følge op på henvendelserne for de

medarbejdere i kommune og SSP, som inddrages i arbejdet.

Det er entydigt på tværs af de fire kommuner, at vurderingsværktøjet har medført en øget systematik i

behandlingen af bekymringshenvendelser.

Systematikken for de kommuner, der har få henvendelser består først og fremmest i, at der er en

tryghed i, hvad der skal ske, hvis der kommer en bekymringshenvendelse. For de kommuner, der har

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 158: Orientering om evaluering af NCFE og vurderingsværktøjet, fra udlændinge- og integratiinsministeren

Evaluering af brug og udbytte af vurderingsværktøj til anvendelse ved bekymring for

ekstremisme

mange henvendelser, har deltagerne i infohusene sammen oparbejdet en rutine og systematik i

vurderingen af bekymringshenvendelser. På den måde er systematikken rodfæstet i deres organisering

i infohuset og deres samarbejdskultur.

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 158: Orientering om evaluering af NCFE og vurderingsværktøjet, fra udlændinge- og integratiinsministeren

Evaluering af brug og udbytte af vurderingsværktøj til anvendelse ved bekymring for

ekstremisme

6. Metode og datagrundlag

Evalueringen er gennemført i perioden 2018 til januar 2020. Hoveddelen af dataindsamlingen er

foretaget i perioden november 2019 til januar 2020

Evalueringen er baseret på følgende datagrundlag:

1. Spørgeskema til de 111 repræsentanter fra kommune og politi, der har deltaget i

superbrugeruddannelsen

af to omgange – lige efter opkvalificering i perioden oktober til

december 2018 samt ca. seks måneder efter. 79 svarer skemaet første gang og 55 anden gang.

2. Casestudier i fire kommuner, Holstebro, København, Gladsaxe og Aalborg. Casestudiet

afdækker brugen af vurderingsværktøjet i den konkrete kontekst via face-to-face

interviews

med personer med forskellige perspektiver på brugen af værktøjet:

1 interview med kommunal tovholder i infohus-kommune

1 interview med repræsentant for politiet i infohus-kommune

2 interviews med aktører, der er involveret i anvendelsen af vurderingsværkøjet f.eks.

fra socialforvaltningen

Samlet set blev der gennemført 12 interviews (af de 16 ønskede) fordelt på de fire kommuner.

Udvælgelsen af cases er sket i samråd med Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme.

Tematikker og overordnet spørgeramme er godkendt af hhv. Nationale Center for Forebyggelse af

Ekstremisme og Udlændinge – og Integrationsministeriet inden dataindsamlingen. Nærværende

rapport er også blevet kommenteret og godkendt af begge parter.

Oktober 2018 og december 2018

Enkelte interviews blev gennemført telefonisk

Hensigten var at interviewe modtagere af anbefalingen, og som ikke havde været involveret i processen omkring

vurderingsværktøjet. Dog havde alle fire kommuner involveret alle relevante aktører fra øvrige forvaltninger i selve

arbejdet omkring vurderingsværktøjet. Så modtagere af anbefalingen indgik i selve analysen.

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 158: Orientering om evaluering af NCFE og vurderingsværktøjet, fra udlændinge- og integratiinsministeren

Denmark

Oxford Research A/S

Falkoner Allé 20

2000 Frederiksberg

[email protected]

Norway

Oxford Research AS

Østre Strandgate 1

4610 Kristiansand

[email protected]

Sweden

Oxford Research AB

Norrlandsgatan 11

103 93 Stockholm

[email protected]

Finland

Oxford Research Oy

Fredrikinkatu 61a, 6krs.

00100 Helsinki

[email protected]

Baltics/Riga

Oxford Research Baltics SIA

Elizabetes iela 51-12

LV-1010, Rīga

[email protected]

Belgium/Brussels

Oxford Research c/o ENSR

5. Rue Archiméde

Box 4, 1000 Brussels

[email protected]