Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
UUI Alm.del Bilag 158
Offentligt
2231650_0001.png
2020/7
Evaluering af Nationalt Center for
Forebyggelse af Ekstremisme
Oxford Research for Udlændinge- og
Integrationsministeriet
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 158: Orientering om evaluering af NCFE og vurderingsværktøjet, fra udlændinge- og integratiinsministeren
2231650_0002.png
Knowledge for a better society
Oxford Research er en specialiseret
videnvirksomhed med fokus på
velfærdsområderne og erhvervs- og
regionaludvikling.
Oxford Research gennemfører
skræddersyede analyser,
implementeringsevalueringer og
effektevalueringer for offentlige
myndigheder, fonde og organisationer i
civilsamfundet. Vi rådgiver også om
strategiudvikling, faciliterer
udviklingsprocesser og formidler vores
viden på undervisningsforløb og
seminarer. Vi kombinerer akademisk
fordybelse, strategisk forståelse og god
kommunikation – på den måde skaber vi
anvendelsesorienteret viden, der kan gøre
en forskel.
Oxford Research er grundlagt i 1995 og
har selskaber i Danmark, Norge, Sverige
og Finland. Oxford Research er en del af
Oxford Gruppen.
Oxford Research A/S
Falkoner Allé 20
2000 Frederiksberg
Danmark
[email protected]
www.oxfordresearch.dk
Kunde
Udlændinge- og Integrationsministeriet (UIM)
Projektperiode
2017-2020
Team
Martin B. Jakobsen
Rikke L. Storgaard
Stine N. Popp
Venn-diagrammet
er en stilistisk repræsentation
af Oxford Researchs bestræbelser på at kombinere
forskningskompetencer,
strategi
og
kommunikation og lave viden til et bedre samfund.
1
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 158: Orientering om evaluering af NCFE og vurderingsværktøjet, fra udlændinge- og integratiinsministeren
2231650_0003.png
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
Evaluering af Nationalt center for Forebyggelse af Ekstremisme
Opsamling og konklusion
Styrket koordinering og samarbejde med nationale aktører
Rådgivning
Opkvalificering
Systematisk vidensindsamling og -formidling
Kommunikation
Internationalt samarbejde
Metode og datagrundlag
2
6
8
11
15
19
21
24
26
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 158: Orientering om evaluering af NCFE og vurderingsværktøjet, fra udlændinge- og integratiinsministeren
2231650_0004.png
Evaluering
af
Nationalt
Forebyggelse af Ekstremisme]
Center
for
1. Evaluering af Nationalt center for
Forebyggelse af Ekstremisme
Oxford Research har fra 2017 til 2020 evalueret Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme for
Udlændinge- og Integrationsministeriet. Den nærværende rapport indeholder evalueringens resultater.
Indledningsvis præsenteres baggrunden for evalueringen, herunder Nationalt Center for Forebyggelse
af Ekstremisme og evalueringens design (afsnit 1). I afsnit 2 opsummeres evalueringens resultater. I
afsnittene 3 til 7 gennemgås den samlede evaluering af Nationalt Center for Forebyggelse af
Ekstremisme, fordelt på centerets arbejdsområder.
God læselyst!
1.1
Evalueringen omhandler Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme. Indledningsvis er det dog
relevant at skitsere, hvordan der arbejdes med forebyggelse af ekstremisme i Danmark, da flere af de
andre aktører på området vil blive nævnt i evalueringen.
Den danske indsats for at forebygge ekstremisme bygger på samarbejde og koordinering mellem
kommuner, politi og andre relevante myndigheder i regi af de såkaldte infohuse. Infohusene har til
opgave at forebygge kriminelle handlinger med ekstremistisk motiv, men har også et bredere socialt
perspektiv, hvor der er fokus på den enkeltes trivsel og udvikling, og hvor medborgerskab er et
centralt element.
Infohusene er organiseret i henholdsvis
infohus kommune
og
infohus netværk.
Infohus kommune
samles, når der er bekymring for, om en borger er i risiko for at begå kriminelle handlinger med
ekstremistisk motiv. Det overordnede formål er at vurdere bekymringen på tværs af kommune, politi
og andre relevante myndigheder. Infohus netværk er et mødeforum for tovholdere fra politikredsen og
alle kommuner i politikredsen samt repræsentanter fra andre relevante myndigheder. Der er et infohus
netværk i hver politikreds. Netværkenes primære formål er at udveksle erfaringer og viden.
På nationalt plan er der også en række væsentlige aktører, herunder Kriminalforsorgen, Styrelsen for
Undervisning og Kvalitet, Politiets Efterretningstjeneste (PET), Rigspolitiets Nationale
Forebyggelsescenter (NFC) og VISO, den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation, der på
hver deres område også arbejder med forebyggelse af ekstremisme.
1
Forebyggelse af ekstremisme i Danmark
1.2
Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme (”centeret”) blev etableret pr. 1. januar 2017 som
en del af satspuljeaftalen for 2017 og i forlængelse af handlingsplanen ”Forebyggelse og bekæmpelse
af ekstremisme og radikalisering” fra oktober 2016. Centeret er en del af Styrelsen for International
Rekruttering og Integration under Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Baggrund for evalueringen
1
Læs mere her:
https://stopekstremisme.dk/forebyggelsesindsats/hvem-gor-hvad-i-danmark
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 158: Orientering om evaluering af NCFE og vurderingsværktøjet, fra udlændinge- og integratiinsministeren
2231650_0005.png
Evaluering
af
Nationalt
Forebyggelse af Ekstremisme]
Center
for
Centerets formål er at styrke den danske indsats til forebyggelse af ekstremisme både nationalt og
lokalt. Centeret understøtter det forebyggende arbejde blandt kommuner, regioner, kriminalpræventive
samarbejder, boligorganisationer, foreningslivet m.v.
Etableringen af centeret har følgende formål:
At styrke den danske indsats til forebyggelse af ekstremisme, herunder
o
at bidrage til øget koordinering af forebyggelsesindsatsen på tværs af myndigheder
o
at fremme en helhedsorienteret, koordineret og vidensbaseret forebyggelsesindsats.
Disse mål nås via en række indsatsområder: herunder rådgivning og opkvalificering, etablering af
samarbejde mellem relevante myndigheder og andre aktører, ved at udmønte eksisterende og nye
projekter samt ved at indsamle og formidle viden om ekstremisme og nye virksomme metoder/tiltag til
de udførende aktører jf. de syv indsatsområder nedenfor.
Centeret arbejder inden for 7 primære indsatsområder:
1. Styrket koordinering
2. Rådgivning
3. Opkvalificering
4. Udvikling af metoder og værktøjer
5. Systematisk vidensindsamling
6. Formidling/kommunikation
7. Internationalt samarbejde og bidrag til UIM ift. policy-udvikling, ministerbetjening og
folketingsrelateret arbejde mv.
1.3
Evalueringen af centeret har til formål at vurdere virkningen af centerets arbejde, med et særligt fokus
på vurderingerne fra de centrale medarbejdere i de kommunale forebyggelsesindsatser.
Evalueringen baseres på en forandringsteori
2
. Forandringsteorien beskriver den virkning, evaluator
forventer, at oprettelsen af centeret kan have på arbejdet med forebyggelse af ekstremisme i Danmark
– samt hvad der skal til, for at virkningen opnås. Forandringsteorien ses i figur 1 herunder og
gennemgås i det følgende:
Evalueringens formål og fremgangsmåde
Evalueringsdesignet og forandringsteorien er udarbejdet på baggrund af to workshops afholdt i december 2017
og januar 2018 samt en efterfølgende dialog med projektleder i UIM. På workshoppene deltog en række
medarbejdere og ledere fra centeret og UIM.
2
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 158: Orientering om evaluering af NCFE og vurderingsværktøjet, fra udlændinge- og integratiinsministeren
2231650_0006.png
Evaluering
af
Nationalt
Forebyggelse af Ekstremisme]
Center
for
Figur 1: Forandringsteori for centeret
Forandringsteorien beskriver centerets
langsigtede mål
om en styrkelse af den danske indsats til
forebyggelse af ekstremisme. Evalueringen afgrænser sig fra at undersøge de langsigtede resultater af
centerets indsatser, såsom en overordnet styrkelse af den forebyggende indsats (jf. ’virkning’ i
forandringsteorien ovenfor). Evalueringen undersøger i stedet de intermediære virkninger –
resultaterne på kortere sigt – for de fagprofessionelle, som har indflydelse på, hvorvidt de langsigtede
mål nås. Evaluator antager således, at en evt. succes med de kortsigtede mål på sigt vil bidrage til
realiseringen af de langsigtede mål.
For at nå målet skal kommunerne og andre relevante aktører på
kortere sigt
opleve, at der er en
sammenhængende strategi i forhold til forebyggelse af ekstremisme, ligesom kommunerne skal have
en generel opmærksomhed på ekstremisme. De centrale aktører i kommunerne skal desuden opleve, at
centeret leverer brugbar viden og rådgivning til dem.
De
aktiviteter,
der iflg. forandringsteorien kan skabe den ønskede forandring, indebærer:
at centeret etablerer et tæt samarbejde med de relevante myndigheder på området
at der leveres vidensbaseret rådgivning og opkvalificering til aktørerne, at centeret systematisk
indsamler, udvikler og formidler viden om ekstremisme og forebyggelse
at forskellige projekter og puljer udmøntes i konkrete initiativer.
Målgruppen
for centerets virke er primært landets kommuner og lokale kriminalpræventive
samarbejder (infohuse, SSP, PSP og KSP). Sekundært er målgruppen også institutioner og
fagpersoner, som er involveret i de brede forebyggende indsatser, herunder asylcentre,
Kriminalforsorgen, uddannelsesinstitutioner, sundhedspersonale, boligorganisationer,
civilsamfundsaktører mm.
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 158: Orientering om evaluering af NCFE og vurderingsværktøjet, fra udlændinge- og integratiinsministeren
2231650_0007.png
Evaluering
af
Nationalt
Forebyggelse af Ekstremisme]
Center
for
De
virksomme mekanismer
har indflydelse på omsætningen fra aktivitet til resultat. Mekanismerne
er udpeget til at være følgende:
At centeret skal være en synlig fælles og koordinerende indgang til rådgivning og vejledning.
At de relevante aktører kender til centerets funktion og opgaver.
At den viden og rådgivning, som centeret leverer, kan omsættes til konkrete handlinger i
kommunerne.
Hvordan de nye redskaber og den nye viden implementeres og tænkes sammen med
kommunernes øvrige forebyggende arbejde.
Der er en række
kontekstfaktorer,
som forventes at påvirke de forskellige trin i forandringskæden.
Disse er bl.a. det aktuelle fokus på forebyggelse af ekstremisme i de enkelte kommuner, de
lokalpolitiske hensyn og lokale dagsordener, ressourcerne i kommunerne, ledelsesmæssig opbakning
samt det allerede etablerede samarbejde mellem kommune og de øvrige aktører.
1.4
Centeret indebærer en mere koordineret og vidensbaseret forebyggende indsats på
ekstremismeområdet. Centeret udgør en central aktør, som gennem samarbejder, rådgivning,
opkvalificering, metodeudvikling, vidensformidling, konkrete værktøjer mm. understøtter det
ekstremismeforebyggende indsats, primært i kommunerne.
Evalueringen undersøger to overordnede spørgsmål:
1. Hvilke aktiviteter udfører centeret?
2. Hvilket udbytte har modtagerne af centerets arbejde?
Evalueringen har fokus på en særskilt dokumentation og analyse af nedenstående områder:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Styrket koordinering
Rådgivning
Opkvalificering
Systematisk vidensindsamling og -formidling
Kommunikation
Internationalt samarbejde.
3
Figur 2: Evalueringens datagrundlag
Evalueringsspørgsmål
DATAGRUNDLAG:
Interviews med udvalgte aktører og
interessenter inden for
forebyggelsesområdet
En national survey til centerets centrale
målgruppe
Casebesøg i udvalgte kommuner
Registrering af centerets aktiviteter.
Der ligger en tværgående ambition om, at evalueringen
dokumenterer, hvilke aktiviteter centeret udfører, hvad
virkningen af indsatsen er, og hvorfor/hvorfor ikke
indsatsen virker – og dokumentation for samspillet
mellem de enkelte dele.
Se evalueringens samlede metodegrundlag
i afsnit 9
En række af centerets yderligere aktiviteter, metoder og værktøjer evalueres separat, hvormed der foretages
evalueringer inden for samtlige af centerets 7 indsatsområder.
3
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 158: Orientering om evaluering af NCFE og vurderingsværktøjet, fra udlændinge- og integratiinsministeren
2231650_0008.png
Evaluering
af
Nationalt
Forebyggelse af Ekstremisme]
Center
for
2.Opsamling og konklusion
Evalueringen kan overordnet konkludere, at der er stor og udtalt tilfredshed med centerets arbejde
blandt de medarbejdere, der arbejder med forebyggelse af ekstremisme i kommunerne.
Feltet har tidligere været præget af mange indsatser fra flere forskellige aktører, og der har manglet en
samlet forståelse af, hvad radikalisering og ekstremisme er som fænomen, og hvordan man arbejder
med forebyggelse. Kommuner og andre aktører har i høj grad selv opfundet deres egne modeller og
metoder. Med etableringen af centeret oplever kommunerne, at der er kommet samling på feltet, og at
samarbejdet mellem de forskellige aktører er styrket – og at centeret kan tilskrives dette.
Evalueringen viser et udbredt kendskab til, brug af og tilfredshed med den rådgivning, som centeret
tilbyder til kommuner, uddannelsesinstitutioner, regioner, boligorganisationer m.fl. – herunder
udvikling og implementering af handlingsplaner til forebyggelse af ekstremisme. Det er ligeledes
oplevelsen, at rådgivningen var tilpasset behovet, og at den kunne omsættes til konkret handling
efterfølgende.
Centeret har afholdt en række opkvalificerende aktiviteter for en lang række
ekstremismeforebyggende aktører, herunder SSP, skoler, jobcentre, politi, osv. Modtagerne af
opkvalificeringen er overordnet set meget tilfredse med opkvalificeringen; de finder den relevant,
brugbar og passende til deres behov og kan omsætte den til deres konkrete praksis.
Blandt de kommuner, som har deltaget i den kvalitative del af evalueringen, er det en gennemgående
oplevelse, at rådgivningen og opkvalificeringen har klædt kommunerne godt på til at imødekomme
ekstremismesager. Endvidere oplever kommunerne, særligt de kommunale tovholdere, at have en let
og god kontakt til centeret, hvor de kan få hjælp og sparring til evt. problemer, de ikke selv kan løse.
Evalueringen peger også på, at de få personer i det ekstremismeforebyggende felt, som udtrykker
mindre tilfredshed med centerets ydelser, hovedsageligt oplever, at de ressourcer, der anvendes på
området, ikke står mål med de udfordringer, de har i kommunen, eller at de har nogle meget specifikke
problemer, som centeret ikke har kunnet hjælpe med. De kritiske røster er i store træk stadig
overordnet set tilfredse med centeret og kvaliteten af rådgivningen, opkvalificeringen og
koordineringen.
Ligeledes viser evalueringen, at centeret på kvalificeret vis løfter opgaven med at indsamle og
formidle viden og forskning til kommunerne, både ved forskellige publikationer (særligt
Vidensyntesen), ved oplæg i infohusene og gennem årsmødet. Aktørerne finder vidensindsamlingen
og -formidlingen relevant og brugbar og ved, hvor de skal lede for at finde svar på evt. udfordringer.
Centerets forskernetværk forekommer som et vigtigt redskab til at sikre en løbende dialog om og
udvikling af ny viden på området.
De ekstremismeforebyggende aktører er endvidere i høj grad tilfredse med og gør brug af centerets
hjemmeside.
Centeret har også bidraget til at koordinere og effektivisere Danmarks deltagelse i det internationale
ekstremismeforebyggende samarbejde. Således deler centeret ud af de danske erfaringer med ’den
danske model’, som andre EU-lande i forskellige grader lader sig inspirere af, ligesom centeret bringer
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 158: Orientering om evaluering af NCFE og vurderingsværktøjet, fra udlændinge- og integratiinsministeren
2231650_0009.png
Evaluering
af
Nationalt
Forebyggelse af Ekstremisme]
Center
for
viden, erfaringer og metoder fra det internationale samarbejde med tilbage til Danmark. Flere
kommuner og danske eksperter deltager aktivt i det internationale samarbejde, hvormed viden bringes
helt ud på lokalt plan i det forebyggende arbejde.
Evalueringen viser, at centeret har bred opbakning i kommunerne og effektivt understøtter dem i en
udvikling, der er i overensstemmelse med centerets formål og de overordnede hensigter med den
ekstremismeforebyggende indsats i Danmark. På baggrund af det tilgængelige datagrundlag er det
endvidere evaluators vurdering, at der sandsynligvis fortsat vil være behov for en løbende
koordinering af det ekstremismeforebyggende arbejde, både i Danmark og internationalt.
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 158: Orientering om evaluering af NCFE og vurderingsværktøjet, fra udlændinge- og integratiinsministeren
2231650_0010.png
Evaluering
af
Nationalt
Forebyggelse af Ekstremisme]
Center
for
3. Styrket koordinering og samarbejde med
nationale aktører
Centerets arbejde bygger videre på den indsats, der startede i 2009 med den første regerings-
handlingsplan ”En fælles og tryg fremtid”. Her blev fundamentet lagt for det tværsektorielle
samarbejde på både nationalt og lokalt plan og dermed for den særlige danske model for forebyggelse
af ekstremisme, som er opbygget i et tæt samarbejde med PET’s forebyggelsescenter. Grundstenen i
modellen er dette samarbejde mellem politi og kommune i regi af infohusene.
Et vigtigt omdrejningspunkt for centerets arbejde er kontinuerlige møder i infohus netværk. Tæt
kontakt mellem de centrale nationale aktører og de lokale medarbejdere med ansvar for forebyggelse
af ekstremisme er fra begyndelsen bygget ind i den danske model. Således deltager centeret – ligesom
PET’s forebyggelsescenter – løbende i infohusmøderne for derved at kunne følge udviklingen i de
lokale udfordringer samt informere om ”best practice” og centralt initierede initiativer, tilbud m.v.
Det er en del af centerets formål at koordinere og samarbejde med nationale aktører, herunder PET,
NFC, STUK, de kommunale forebyggende indsatser m.fl. Centeret skal bidrage til at koordinere,
samordne og videreudvikle den nationale indsats til forebyggelse af ekstremisme. Desuden skal
centeret bidrage til et samlet overblik over de igangsatte forebyggende indsatser og initiativer på
nationalt plan for hermed at sikre den nødvendige sammenhæng mellem indsatser i de centrale
sektorer.
Til evalueringen er gennemført en survey med centrale aktører i kommuner inden for forebyggelse af
ekstremisme, som arbejder med at omsætte centerets anbefalinger og metoder til konkrete handlinger i
kommuner og infohuse. Blandt disse aktører er der stor enighed om, at centeret bidrager til en
oplevelse af, at ekstremismefeltet er mere koordineret på nationalt niveau. Således angiver kun 3 pct.,
at de ikke oplever, at centeret bidrager til en mere koordineret indsats, mens 79 pct. angiver, at
centeret bidrager til et mere koordineret felt. 17 pct. angiver ’ved ikke’, hvilket indikerer, at de ikke
personligt har oplevet, at centeret bidrager til en øget koordinering – men heller ikke oplever det
modsatte. Interviewene understøtter denne tese, da flere af de interviewede fortæller, at de har relativt
kort erfaring med at arbejde med dette område. Evalueringen peger således på, at der blandt centrale
aktører inden for forebyggelse af ekstremisme er enighed om, at centeret bidrager til, at
ekstremismefeltet opleves som mere koordineret på nationalt niveau.
Figur 3: Oplevelse af centrets bidrag til national koordinering
Bidrager centeret til, at ekstremismefeltet opleves som mere
koordineret på nationalt niveau?
Nej
3%
23%
56%
17%
Ja, lidt
Ja, meget
Kilde: National survey, n = 68
I interviewene med de forskellige ekstremismeforbyggende aktører er det særligt de mere konkrete
ydelser og produkter fra centerets side, der opleves som værdiskabende og som en støtte til det
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 158: Orientering om evaluering af NCFE og vurderingsværktøjet, fra udlændinge- og integratiinsministeren
2231650_0011.png
Evaluering
af
Nationalt
Forebyggelse af Ekstremisme]
Center
for
forebyggende samarbejde. Særligt
Vurderingsværktøj til anvendelse ved bekymring for ekstremisme
4
vurderes af respondenterne at have udviklet og kvalificeret indsatsen, ligesom den videnskortlægning
5
,
som centeret fik udarbejdet i 2018, findes nyttig, særligt i kommunerne.
Stort set alle de interviewede fremhæver, at samarbejdet i ’infohus kommune’ er en helt afgørende
platform for koordinering af konkrete, borgerrettede indsatser på lokalt niveau, mens ’infohus
netværk’ giver mulighed for at koordinere på mere strategisk niveau og diskutere aktuelle
udfordringer, fx tendenser og nyt vidensgrundlag.
Centeret har løbende registreret deltagelse i møder i regi af infohus netværk. Figuren herunder viser, at
centeret siden 2017 løbende har øget sin tilstedeværelse gennem deltagelse i møder i infohus netværk
– fra deltagelse i 19 møder i 2017 til deltagelse i 27 møder i 2019.
Figur 4: Møder i infohus netværk fordelt på årstal
Møder i infohus netværk fordelt på årstal
Nedenstående figur viser centerets rolle på møder i infohus netværk fra 2017 til 2019, og heraf
fremgår det, at centeret ca. to tredjedele af de gange, man har deltaget på et møde i infohus netværk,
har haft en aktiv rolle ift. at bringe viden ind i mødet, fx ved at holde oplæg eller stå for workshops.
Ved ca. en tredjedel af møderne har centeret haft rollen som almindelig deltager – altså ikke som
oplægsholder eller facilitator.
Figur 5: Centrets rolle på møder i infohus netværk
Vurderingsværktøjet evalueres særskilt af Oxford Research
Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme har i 2017-18 fået kortlagt den aktuelt bedste viden om
ekstremisme og radikalisering. Se mere her:
www.stopekstremisme.dk/viden/videnskortlaegning-2017-18
4
5
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 158: Orientering om evaluering af NCFE og vurderingsværktøjet, fra udlændinge- og integratiinsministeren
2231650_0012.png
Evaluering
af
Nationalt
Forebyggelse af Ekstremisme]
Center
for
Flertallet af de interviewede giver udtryk for, at der er et stort behov for koordinering blandt de
forskellige aktører på det ekstremismeforebyggende område. Der er mange aktører, som har
forskellige roller, men der er også flere overlap, hvor forskellige aktører adresserer de samme områder
og problemer. De interviewede giver samtidig i vid udstrækning udtryk for, at de oplever, at centeret
varetager denne koordinering tilfredsstillende, og at det fortsat vil være nødvendigt – samt at det er en
opgave, som ligger godt hos centeret.
Stort set alle de interviewede giver udtryk for, at de oplever, at der er skabt et fælles sprog og en fælles
tilgang til det ekstremismeforebyggende arbejde. Der er etableret et fælles vidensgrundlag, som
kommuner og politi kan tage afsæt i. Der er også stærk enighed om, at centeret har været afgørende for
dette fællesskab om opgaveløsningen, og at centeret dermed har fået succes med noget, som har været
tiltrængt, men ikke er lykkedes tidligere. Som en af de interviewede siger: ”Der
var ingen
koordinering før Handlingsplanen for 2016
[hvor der blev afsat midler til etablering af centeret]”.
Interviewpersonerne giver udtryk for, at koordineringsopgaven er et fortløbende stykke arbejde. Der er
iværksat lokale og centrale samarbejdsfora og udviklet og implementeret samarbejdsredskaber, men på
grund af den løbende udvikling af feltet og den relativt store medarbejderudskiftning vil der være et
vedblivende behov for koordinering.
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 158: Orientering om evaluering af NCFE og vurderingsværktøjet, fra udlændinge- og integratiinsministeren
2231650_0013.png
Evaluering
af
Nationalt
Forebyggelse af Ekstremisme]
Center
for
4. Rådgivning
Centeret tilbyder rådgivning til kommunale aktører, der arbejder med forebyggelse af ekstremisme,
samt andre relevante aktører, fx uddannelsesinstitutioner, regioner, boligorganisationer og foreninger –
særligt hvis disse aktører er en del af en kommunal forebyggelsesstrategi. Centeret rådgiver ift.
konkret viden om ekstremisme og håndtering af ekstremisme samt tilbyder rådgivning og hjælp til
udarbejdelse af en kommunal handlingsplan for at forebygge ekstremisme, herunder organisering og
tværfagligt samarbejde i den forebyggende indsats
6
. Rådgivningen kan være kortere eller længere
forløb, og ved akutte situationer kan centeret reagere hurtigt.
Siden Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme blev oprettet i 2017, er rådgivningen løbende
blevet udviklet. Der er udviklet et koncept for rådgivning i kommunale handlingsplaner. Øvrig
rådgivning står på dette koncept for at skabe sammenhæng og sikre forankring af ny viden. Der er i
den sammenhæng også et øget fokus på at lave samlede forløb, så rådgivning i videst muligt omfang
bliver mere end blot en ’injektion’ af frisk viden og sparring fra centeret. Centeret har løbende fokus
på, at rådgivningen tilpasses lokalt. Det er ifølge centeret centralt for at skabe ejerskab i de
involverede forvaltninger, fordi kommunernes organisering af ekstremismeindsatsen er organiseret
forskelligt. Evalueringen af centerets rådgivningsindsats viser følgende:
Der er udviklet et strømlinet koncept for rådgivning i kommunale handlingsplaner.
Der er øget sammenhæng i rådgivningen. Det er der sprogligt ift. begreber på feltet. Det er der
også i selve rådgivningen, der så vidt muligt trækker tråde til rådgivning i kommunale
handlingsplaner samt organisering for at sikre forankring af den nye viden.
I evalueringsperioden har centeret ydet rådgivning til 41 kommuner i alt.
Figur 6
viser centerets
rådgivning til kommuner fordelt pr. år. En række af de 41 kommuner har henvendt sig til centeret flere
gange for at få rådgivning over de tre år.
Ifølge centerets årsrapport er der i 2019 ydet
rådgivning i 28 kommuner. Heraf har 16 kommuner
Figur 6: Antal kommuner, som centeret har ydet
rådgivning til pr. år i perioden 2017-2019
modtaget længerevarende rådgivning om udvikling
af handlingsplaner, hvoraf 10 har opstartet
rådgivningen i 2019. I 2018 har centeret
2019
28
gennemført rådgivning i 22 kommuner, hvoraf
12 kommuner har været gennem et
2018
22
længerevarende forløb om udvikling af
handlingsplan. I 2017 har centeret ydet
rådgivning til 17 kommuner, alle sammen om
2017
17
udvikling af kommunale handlingsplaner,
0
5
10
15
20
25
30
heraf er 13 opstartet i 2017
7
.
https://stopekstremisme.dk/tilbud-og-vaerktojer/radgivning
Evaluator og centeret har i fællesskab udviklet en platform til registrering af centerets aktiviteter, som centeret
løbende har indrapporteret i. Opgørelser af omfanget af centerets aktiviteter i er baseret på centerets egen analyse
af de registrerede data, som centeret har foretaget i forbindelse med en opgørelse til centerets årsrapport for
2019. De øvrige opgørelser i dette afsnit er baseret på evaluators udtræk af data fra registreringsplatformen.
6
7
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 158: Orientering om evaluering af NCFE og vurderingsværktøjet, fra udlændinge- og integratiinsministeren
2231650_0014.png
Evaluering
af
Nationalt
Forebyggelse af Ekstremisme]
Center
for
Flere af kommunerne er registreret flere år i træk i nedenstående figur. Det skyldes, at rådgivningen
vedr. handlingsplaner kan løbe over mere end ét år og indeholder flere aktiviteter og processer. Ud
over rådgivning om handlingsplaner kan den enkelte kommune vende tilbage med behov for
specialiseret rådgivning om konkrete problematikker relateret til ekstremisme såsom håndtering af
udfordringer med specifikke grupper eller miljøer, rekruttering, problematisk adfærd, hadforbrydelser
mv.
Figur 7
herunder viser temaet for den rådgivning, centeret har ydet i evalueringsperioden. Næsten
halvdelen af rådgivningsaktiviteterne har handlet om at rådgive kommuner i udviklingen af en ny
handlingsplan ift. håndtering af ekstremisme i kommunen (46 pct.). Hertil kommer yderligere 12 pct.
af rådgivningsaktiviteterne, der har omhandlet revidering og implementering af handleplanerne.
Godt hver femte rådgivningsaktivitet (21 pct.) har handlet om noget andet end de oplistede kategorier.
Centeret har registreret, at det særligt drejer sig om sparring ifm. forskellige emner, fx højre-
/venstreekstremisme, ekstrem islamisme eller andre konkrete områder, som har været i fokus i
kommunen. Der er ikke registreret nogen rådgivningsaktiviteter ifm. samarbejde med civilsamfundet
som selvstændigt tema, men civilsamfundet har indgået som element i rådgivning i forbindelse med
udvikling af handlingsplaner.
Figur 7: Temaer for rådgivning
Udvikling af ny handleplan
Andet
Revidering og implementering af handleplan
Indsatser og metoder
Konkret bekymring for ekstremisme
Organisering af infohus-samarbejde
Oplæg
Samarbejde med civilsamfund
Kilde: Registreringsark, n = 104
46%
21%
12%
9%
5%
3%
1%
0%
Der er en høj grad af kendskab til centerets rådgivning blandt centerets interessenter. 97 pct. af de
adspurgte svarer, at de kender til rådgivningen. Og over halvdelen (53 pct.) har modtaget rådgivning
fra centeret.
Figur 8: Kendskab til centrets rådgivning
Er du bekendt med, at Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme
tilbyder rådgivning?
53%
Ja, og har benyttet det
Kilde: National survey, n=68
44%
Ja, kender til det, men har ikke benyttet det
Nej
3%
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 158: Orientering om evaluering af NCFE og vurderingsværktøjet, fra udlændinge- og integratiinsministeren
2231650_0015.png
Evaluering
af
Nationalt
Forebyggelse af Ekstremisme]
Center
for
Både de, der har modtaget rådgivning, og de, der ikke har, er blevet bedt om at vurdere relevansen af
centerets rådgivningstilbud. Altså i hvilket omfang de vurderer, at det er relevant, at centeret udbyder
rådgivning til kommunerne. Tre fjerdedele af de adspurgte mener, at rådgivningstilbuddene er
relevante tilbud til kommunerne – altså noget, man kan få eller har brug for som kommune for at
arbejde med forebyggelse af ekstremisme. Det peger i retning af, at centeret imødekommer et
kommunalt efterspurgt behov med sin rådgivning.
Figur 9: Vurdering af relevans af centrets rådgivning
Hvordan vurderer du relevansen af Nationalt Center for Forebyggelse af
Ekstremismes rådgivning (uanset, om du har brugt den)?
75%
Relevant
Kilde: National survey, n = 68
19%
Hverken eller
Ikke relevant
6%
De, som har benyttet sig af centerets rådgivning, er endvidere blevet spurgt, om de fandt rådgivningen
brugbar. To tredjedele har angivet, at rådgivningen var brugbar. Der er dog rum for forbedring – den
sidste tredjedel har enten svaret, at rådgivningen hverken var brugbar eller ikke brugbar (20 pct.), eller
at rådgivningen ikke var brugbar for dem (14 pct.). De, der har svaret ’hverken eller’ eller ’ikke
brugbar’, fordeler sig bredt ift., hvornår de har modtaget rådgivning samt i hvad. De ligner også den
øvrige respondentgruppe ift. stilling, og hvor stor en andel af deres arbejde der handler om
forebyggelse af ekstremisme. Det er således generelt, at ca. en fjerdedel af dem, der har modtaget
rådgivning, ikke har oplevet rådgivningen som direkte brugbar.
Evaluator har afholdt opfølgende telefoninterviews med enkelte af surveyens respondenter og har her
bl.a. spurgt dem, der var kritiske over for rådgivningen, hvad denne kritik beror på.
Flere respondenter forklarer, at rådgivningen ikke har været relevant, fordi der i de pågældende
kommuner ikke har været udfordringer med ekstremisme, og det således ikke er noget, de arbejder
med til daglig. Respondenterne uddybede og fortalte, at indholdet af rådgivningen har været godt, og
at de i kommunerne føler sig tilstrækkeligt forberedt, hvis der skulle komme sager om ekstremisme.
En anden respondent forklarede, at rådgivningen ikke var relevant, fordi der var et problem med at få
lovgivning og kommunens indsats til at gå op i en højere enhed, hvilket centeret ikke har kunnet
hjælpe med. Bortset fra lige det forhold var vedkommende ellers meget tilfreds med kontakten til og
rådgivningen fra centeret.
Figur 10: Vurdering af brugbarheden af centrets rådgivning
Hvordan vurderer du brugbarheden af Nationalt Center for Forebyggelse af
Ekstremismes rådgivning om kommunale handlingsplaner?
66%
Brugbar
Hverken eller
Ikke brugbar
20%
14%
Kilde: National survey, n = 35, som har modtaget rådgivningen
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 158: Orientering om evaluering af NCFE og vurderingsværktøjet, fra udlændinge- og integratiinsministeren
2231650_0016.png
Evaluering
af
Nationalt
Forebyggelse af Ekstremisme]
Center
for
Blandt modtagerne af rådgivningen er der blevet spurgt yderligere til brugbarheden og udbyttet af
rådgivningen. Her ser billedet også overvejende positivt ud.
Figur 11
herunder viser, at mere end to tredjedele (67 pct.) angiver, at de i høj grad kan omsætte
rådgivningens indhold til praksis. 22 pct. oplever, at det i nogen grad er tilfældet. Relativt få mener, at
rådgivningen kun i (meget) lav grad kan omsættes til praksis. 78 pct. angiver, at rådgivningen i høj
eller meget høj grad var passende ift. deres aktuelle behov.
Ved de uddybende interviews fortæller de få respondenter, der ikke har fundet rådgivningen om de
kommunale handlingsplaner brugbar, omtrent det samme som dem, der var mindre tilfredse med
rådgivningen; at det er for mange ressourcer at bruge på en problematik, som ikke er til stede i
kommunen, og som af enkelte opleves som udtryk for en kunstigt oppustet politisk interesse for et
område, som snart vil gå i sig selv igen.
Det er positivt, at det for centeret i så relativt høj grad lykkes at ramme ind i kommunernes behov og
levere praksisrettet rådgivning. Ved interviewet med centerets rådgivningsansvarlige er fokus netop
på, at rådgivning med udgangspunkt i kommunernes behov og fokus på brugbarhed i praksis er noget,
man har arbejdet på at fremme siden centerets oprettelse i 2017 (kilde:
interview med centeret).
Mellem 33 og 23 pct. vurderer dog, at rådgivningen kun i nogen eller i lav grad passede til deres
behov og kunne omsættes til praksis. Det peger på, at der fortsat er behov for, at centeret har netop
dette i fokus i udviklingen af rådgivningskonceptet.
Figur 11: Omsætning af rådgivning til praksis og imødekommelse af behov
I hvor høj grad oplevede du følgende
at I kunne omsætte rådgivningen indhold til praksis?
37%
30%
22%
7%
4%
at rådgivningen var passende til dit aktuelle behov?
I meget høj grad
Kilde: National survey, n = 27
37%
I nogen grad
41%
I lav grad
19%
I meget lav grad
4%
I høj grad
Overordnet set vurderer brugerne af rådgivningen, at rådgivningen styrker deres arbejde med
forebyggelse af ekstremisme i tilfredsstillende grad. Det svarer 89 pct. af de adspurgte – heraf vurderer
7 pct. dog, at de havde forventet et større udbytte.
Figur 12: Styrket forebyggende arbejde på baggrund af rådgivning
Oplever du, at rådgivningen har styrket kommunens arbejde med forebyggelse
af ekstremisme i tilfredsstillende grad?
26%
Ja, i højere grad end forventet
Kilde: National survey, n = 27
56%
Ja, i den grad jeg forventede
7%
11%
Nej
Ja, men i mindre grad end jeg forventede
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 158: Orientering om evaluering af NCFE og vurderingsværktøjet, fra udlændinge- og integratiinsministeren
2231650_0017.png
Evaluering
af
Nationalt
Forebyggelse af Ekstremisme]
Center
for
5. Opkvalificering
Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme deltager i eller iværksætter en række aktiviteter
som led i opkvalificeringen af kommunale og andre relevante aktører i forebyggelsesindsatsen. Siden
centeret blev oprettet i 2017, har centeret udviklet koncept og praksis for opkvalificeringen.
Før centerets oprettelse var opkvalificeringen i høj grad efterspørgselsdrevet. En kommune, forening
eller anden aktør kunne kontakte centeret for at bede om opkvalificering om forebyggelse af
ekstremisme generelt eller et mere specifikt emne. Nu prøver centeret i højere grad at være på forkant
og opretter et kursuskatalog med ca. 5 forskellige temadage hvert halvår. Hver temadag afholdes 2-3
steder i landet for at sikre mulighed for deltagelse med geografisk spredning. Kursuskataloget tilbyder
således tematisk opkvalificering inden for fx demokrati og digital dannelse, højre- og
venstreekstremisme og ekstrem islamisme
8
.
Kurserne oprettes ud fra flere hensyn: dels hvor centeret har indsamlet ny og relevant viden, dels ift.
hvor centeret ifm. andre aktiviteter (fx rådgivning) oplever efterspørgsel efter viden i kommunerne.
Det gøres ud fra erfaringen, at hvis en kommune oplever et vidensbehov, er der en sandsynlighed for,
at andre kommuner også oplever det.
Overgangen fra efterspørgselsdrevne kurser til kursuskataloget har ifølge centeret også den konkrete
fordel, at det udnytter centerets ressourcer bedre. Det gør det, fordi man samler alle interesserede i
emnet på 2-3 temadage, i stedet for at holde temaoplæg rundt i alle landets kommuner. Centeret
tilbyder stadig mere skræddersyede opkvalificeringsoplæg, når dette efterspørges fx som del af et
rådgivningsforløb i en kommune. Generelt holdes der oplæg og temadage på to niveauer:
Konkrete indsatser og værktøjer til forebyggelsesindsatsen
Viden om ekstremisme.
Mens opkvalificeringen fra kursuskataloget og andre vidensoplæg formidler tematisk viden, har
centeret også to fora, som særligt tilbyder opkvalificering med den nyeste viden på området: centerets
årsmøde samt centerets oplæg på infohusmøder. I alle centerets opkvalificeringsaktiviteter har centeret
fokus på at understøtte vidensdeling mellem deltagerne (kilde:
interview med centeret).
Siden 2018 har centeret registreret de afholdte oplæg – både oplæg afholdt via kursuskataloget, og
oplæg afholdt i forbindelse med øvrig opkvalificering. I centerets årsrapport rapporteres oplæg som i
nedenstående tabel.
Tabel 1: Opkvalificeringsaktiviteter
Type af opkvalificering
Oplæg gennem Regionale
kursuskatalog
møder
2018
2019
gå-hjem- 16 stk. med i alt 15 (14 kurser og 1 konferencer) i
300 deltagere
alt 335 deltagere
Kursuskatalog efterår/vinter 2019/2020:
https://stopekstremisme.dk/tilbud-og-vaerktojer/kurser-og-ovrige-
arrangementer
8
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 158: Orientering om evaluering af NCFE og vurderingsværktøjet, fra udlændinge- og integratiinsministeren
2231650_0018.png
Evaluering
af
Nationalt
Forebyggelse af Ekstremisme]
Center
for
Øvrige
opkvalificer
e
de
aktiviteter
Opmærksomhedsoplæg
28 stk. med 862 28 opmærksomhedsoplæg for i alt
deltagere.
997 delt. (en del er afholdt i
forbindelse med rådgivning)
1 stk. med 350 1 stk. med 300 deltagere
deltagere.
3 konferencer, i 1 konference (blev afholdt i regi
alt 135 deltagere. af kursuskatalog)
Årsmøde
Konferencer
Figuren herunder viser, hvilken type af aktører der deltager i centerets oplæg. Figuren viser, at det
overordnet set er rigtig bredt, hvilke aktørtyper der deltager – og at centeret altså når rigtig bredt ud
med sine oplæg. Over halvdelen er kategoriseret som andre, og det uddybes med to typer af aktører:
1) Interessenter (fx boligsociale foreninger, asylcentre eller KL)
2) Den bredere befolkning (fx studerende, borgermøder, folkemødet).
Derudover deltager der ved ca. hvert tredje oplæg en eller flere SSP-medarbejdere.
Figur 13: Deltagere i oplæg
Deltagere i oplæg (mulighed for flere valg)
Andre
SSP
Skole- og Undervisningsområdet
Beskæftigelsesområdet
Kommune, infohus tovholder
Socialområdet
NGO
Politi
Familie- og Børneområdet
Forskere
Kommune, leder
Integrationsområdet
Privatleverandør
Mentorkoordinator
2%
2%
1%
6%
5%
5%
5%
5%
11%
17%
14%
14%
34%
50%
Kilde: National survey, n = 68
Der er generelt et stort kendskab til centerets opkvalificeringsaktiviteter – mere end 90 pct. af
respondenterne kender til de forskellige opkvalificeringsaktiviteter. Hele 99 pct. kender til centerets
kursuskatalog, og mere end to tredjedele har benyttet det.
Figur 14: Kendskab til kursuskatalog og tilbud om opkvalificering
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 158: Orientering om evaluering af NCFE og vurderingsværktøjet, fra udlændinge- og integratiinsministeren
2231650_0019.png
Evaluering
af
Nationalt
Forebyggelse af Ekstremisme]
Center
for
Er du bekendt med, at Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme
gør følgende?
Figur 15
herunder viser, at mere end to tredjedele af respondenterne vurderer, at centerets forskellige
opkvalificeringsaktiviteter er relevante ift. arbejdet med forebyggelse af ekstremisme. Kun 7 pct.
vurderer, at opkvalificeringsarbejdet ikke er relevant.
Figur 15: Vurdering af relevans af opkvalificeringsaktiviteter
Figur 16
viser vurderingen af opkvalificeringsaktiviteternes brugbarhed fra dem, der har benyttet dem.
Tre fjerdedele af dem, der har benyttet sig af centerets opkvalificering (enten gennem kursuskataloget
eller i forbindelse med rådgivning), oplever opkvalificeringen som brugbar i deres arbejde med
forebyggelse af ekstremisme. Det er meget positivt. Der er dog 25 pct., der vurderer, at
opkvalificeringen hverken var brugbar eller ikke brugbar, eller som direkte mener, at
opkvalificeringen ikke var brugbar i deres arbejde. Der er således, trods den generelt gode vurdering,
rum til forbedring.
Figur 16: Vurdering af brugbarhed af opkvalificering
I de følgende figurer ses vurderingen af opkvalificeringens praksisrelevans og udbytte fra dem, der har
benyttet sig af centerets opkvalificeringsaktiviteter.
Det er meget positivt, at knap to tredjedele vurderer, at opkvalificeringen i høj eller meget høj grad
matchede det aktuelle vidensbehov. Ingen vurderer, at opkvalificeringen kun i lav eller meget lav grad
matchede vidensbehovet.
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 158: Orientering om evaluering af NCFE og vurderingsværktøjet, fra udlændinge- og integratiinsministeren
2231650_0020.png
Evaluering
af
Nationalt
Forebyggelse af Ekstremisme]
Center
for
Figuren herunder viser også, at mere end halvdelen i høj eller meget høj grad kunne omsætte indholdet
af opkvalificeringen til praksis. Godt hver tredje mener, at det i nogen grad er tilfældet. 14 pct.
angiver, at de kun i lav grad kunne omsætte opkvalificeringens indhold til praksis. På trods af den
ellers flotte vurdering er der således stadig potentiale for i endnu højere grad at formidle
opkvalificering, der kan omsættes til praksis i kommunerne.
Figur 17: Omsætning til praksis og match med behov
I hvilken grad oplevede du
at I kunne omsætte
opkvalificeringens indhold til
praksis?
at opkvalificeringen var
passende til dit aktuelle behov?
I meget høj grad
Kilde: National survey, n = 44
20%
32%
34%
14%
23%
I høj grad
39%
I nogen grad
I lav grad
39%
I meget lav grad
95 pct. af dem, der modtager opkvalificering fra centeret, angiver, at opkvalificeringen har styrket
deres arbejde med forebyggelse af ekstremisme i tilfredsstillende grad. Det indikerer, at centeret
rammer rigtigt med de udbudte kurser.
Figur 18: Oplevelse af udbytte af opkvalificeringen
Oplever du, at opkvalificeringen har styrket dig i dit arbejde med
forebyggelse af ekstremisme i tilfredsstillende grad?
Ja, i højere grad end forventet
Ja, i den grad jeg forventede
16%
64%
16%
5%
Ja, men i mindre grad end jeg
forventede
Nej
Kilde: National survey, n = 44
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 158: Orientering om evaluering af NCFE og vurderingsværktøjet, fra udlændinge- og integratiinsministeren
2231650_0021.png
Evaluering
af
Nationalt
Forebyggelse af Ekstremisme]
Center
for
6. Systematisk vidensindsamling og -
formidling
En af centerets kerneopgaver er at samle, skabe og formidle relevant viden til centerets målgrupper og
interessenter. Formidlingen sker primært gennem centerets rådgivning og opkvalificering, men også
̊
gennem offentliggørelse af skriftlige publikationer på centerets hjemmeside www.stopekstremisme.dk.
Endvidere omhandler en stor del af de nyheder, interviews, LinkedIn-opslag og podcasts, som løbende
udgår fra centeret, forskning og ny viden.
Vidensindsamlingen og -formidlingen finder sted med det formål at betjene centerets primære
målgruppe: infohuse og kommuner. Centeret formidler primært sin viden i rådgivningen af kommuner
og via infohusene, men centerets hjemmeside udgør også en platform for dette. Der er endvidere
blevet lavet en række podcasts og udarbejdet resuméer af ny forskning inden for forskellige områder.
Centeret oversætter forskningen, sådan at den bliver relevant og brugbar for praktikerne, så viden fra
forskningsområdet bliver sat ind i et praktikerperspektiv. Centeret rekvirerer ligeledes
forskningsartikler og formidler indholdet videre til målgruppen (kilde: interview med
forskningsansvarlige i centeret).
I 2017 fik centeret udarbejdet en kortlægning af eksisterende viden om ekstremisme, hvilket mundede
ud i en videnssyntese. Interviews og casebesøg i kommunerne viser, at flere medarbejdere, der
arbejder med forebyggelse af ekstremisme i kommunerne, oplever, at videnssyntesen indtager en
næsten kanonisk plads for viden om ekstremisme i Danmark, og at den bliver brugt som et
opslagsværk, når medarbejderne har behov for viden om en given problematik.
Vidensformidlingen finder primært sted via tre platforme: diverse publikationer, oplæg på møder i
infohuse og på det årlige årsmøde. Surveyen blandt de centrale ekstremismeforebyggende aktører
viser, at centeret har succes med at formidle viden gennem disse tre platforme. Således angiver 76-84
pct., at de både kender til og har fået viden gennem publikationer, infohuse og årsmødet. 13-19 pct.
angiver, at de kender til de tre tilbud, men ikke har anvendt dem, mens kun ca. 4 pct. angiver, at de
ikke kender til tilbuddene.
Figur 19: Kendskab til centrets formidlingsaktiviteter
Er du bekendt med, at Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme gør
følgende?
Udgiver videnspublikationer om
forebyggelse af ekstremisme
Holder oplæg på møder i infohuse
84%
13% 3%
Ja, og har benyttet
det
Ja, kender til det,
men har ikke
benyttet det
Nej
76%
19%
4%
Afholder årsmøde
76%
19%
4%
Kilde: National survey, n = 68
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 158: Orientering om evaluering af NCFE og vurderingsværktøjet, fra udlændinge- og integratiinsministeren
2231650_0022.png
Evaluering
af
Nationalt
Forebyggelse af Ekstremisme]
Center
for
Surveyen viser desuden, at et stort flertal af de aktører, som har modtaget viden via de tre platforme,
finder den viden brugbar. Her er det særligt oplæggene i infohusene, som aktørerne finder anvendelig.
Dette kan muligvis hænge sammen med, at den vidensformidling er målrettet en lokal kontekst og
skræddersyet til deltagerne på infohusmødet. Kun en meget begrænset andel finder, at den formidlede
viden ikke er brugbar (5-8 pct.).
Figur 20: Vurdering af formidlingsaktiviteternes brugbarhed
Hvordan vurderer du brugbarheden af de af Nationalt Center for Forebyggelse af
Ekstremismes aktiviteter, som du har gjort brug af?
Oplæg i infohuse (n=51)
84%
10% 6%
Brugbar
Årsmøde (n=51)
82%
10% 8%
Hverken eller
Ikke brugbar
Videnspublikationer (n=56)
77%
18%
5%
Kilde: National survey
Af evalueringens interviews med de forskellige aktører fremgår det ligeledes, at særligt kommunerne
har sat stor pris på den viden, som centeret har indsamlet og formidlet. Flere af de kommunale
tovholdere giver udtryk for, at den viden, som centeret har leveret til dem – i samspil med
rådgivningen og opkvalificeringen – har sat dem i stand til at kunne håndtere kommunens udfordringer
med ekstremisme. Flere giver samtidig udtryk for, at de ikke jævnligt opsøger eller gør brug af den
viden, som centeret producerer, men at de nu ved, hvor de skal lede, hvis de får behov for yderligere
viden, fx hvis nye udfordringer dukker op i deres kommune.
6.1
Som en del af centerets vidensfokus er der etableret et forskernetværk. Forskernetværket er ifølge et
medlem af netværket ”Et forum, hvor danske forskere kan holde kontakt til og orientere hinanden om
pågående forskning. Netværket er et sted, hvor forskerne kan udveksle ideer og erfaringer, og hvor der
bygges bro mellem praksis og forskning. Der er meget fokus på, hvordan man formidler forskning til
praksis” (medlem af forskernetværket).
Netværkets medlemmer afspejler det brede, interdisciplinære og tværfaglige felt inden for forskning i
ekstremisme. Således består netværket af kriminologer, politologer, sociologer, etnografer, jurister,
uddannelsesforskere og områdespecialister, fx i Mellemøsten.
Ifølge medlemmer af netværket har både forskerne og centeret udbytte af forskernetværket. Centeret
bruger bl.a. netværket til at få lavet peer reviews af videnspublikationer. Centeret får kendskab til den
nyeste forskning og kontakt til de forskere, der udfører den – ligesom centeret får mulighed for at
kanalisere forskningen tættere på praktikere og politikere.
Der afholdes et årligt møde i forskernetværket i form af en minikonference. Der er et heldagsprogram,
hvor der præsenteres ny forskning, og hvor der er en bred diskussion.
Forskernetværk
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 158: Orientering om evaluering af NCFE og vurderingsværktøjet, fra udlændinge- og integratiinsministeren
2231650_0023.png
Evaluering
af
Nationalt
Forebyggelse af Ekstremisme]
Center
for
7. Kommunikation
Centeret har i 2019 udgivet 21 nyheder på www.stopekstremisme og lidt færre i 2018 – nemlig 20.
Figur 21: Antal nyheder på stopekstremisme.dk i 2018 og 2019
5
4
3
2
1
0
2018
2019
Målet om mindst to nyheder om måneden er i 2019 blevet opfyldt med undtagelse af maj, juni og juli,
mens målet kun nåedes i 6 ud af 12 måneder i 2018. Nyhederne har handlet om bl.a. det nye, digitale
læremiddel Omtanke Online og om centerets forskellige videnspublikationer herunder korte aktuelle
tekster om emner, som har relevans for det forebyggende arbejde fx 4chan, 8chan og ekkokamre.
I januar 2019 lancerede centeret desuden sin egen LinkedIn-profil, hvis formål har været at profilere
centerets arbejde og skabe synergi med www.stopekstremisme.dk. LinkedIn-profilen har således delt
den nye viden, der er blevet stillet til rådighed på hjemmesiden, ligesom der også har været mere
̊
aktuelle opslag, som når centeret har været til stede på konferencer og øvrige arrangementer, når der er
blevet ansat nye medarbejdere, eller når centeret har sagt farvel til kollegaer. Centeret har postet 42
opslag siden lanceringen i januar 2019. Målet om mindst to opslag om måneden er ligesom med
nyheder på hjemmesiden opfyldt med undtagelse af maj, juni og juli.
Som noget nyt har centeret i 2019 forsøgt sig med podcasts, der skal omsætte den ofte komplekse
viden på en lettere tilgængelig måde for praktikere end for eksempel skrevne rapporter og
forskningsartikler. Det er sket i form af podcast-serien ”Udsyn” om ekstremisme og forebyggelse, som
kan hentes på hjemmesiden, iTunes, Spotify og andre podcast-apps.
Endelig har centeret givet en række interviews til danske og udenlandske medier, bl.a. om
højreekstremisme, som er emnet for den til centeret knyttede postdoc.
www.stopekstremisme.dk
Centeret gennemførte i november 2019 en spørgeskemaundersøgelse blandt de nærmeste
samarbejdspartnere i infohusene og blandt nyhedsabonnenter på hjemmesiden. I alt 68 personer har
svaret på spørgeskemaet – heraf var langt størstedelen (73 pct.) kommunalt ansatte, mens 13 pct. var
ansat i staten eller en region (herunder politiet).
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 158: Orientering om evaluering af NCFE og vurderingsværktøjet, fra udlændinge- og integratiinsministeren
2231650_0024.png
Evaluering
af
Nationalt
Forebyggelse af Ekstremisme]
Center
for
Undersøgelsen viser, at siden primært bliver besøgt for at få viden om forebyggelsen af ekstremisme –
enten specifik eller generel viden. Kun ca. 1 pct. af besøgene drejede sig om en bekymring (hvilket er
positivt, da det ikke er formålet med hjemmesiden).
9
Figur 22: Årsag til besøg af stopekstremisme.dk
Andet.
Jeg vil henvende mig med en bekymring.
For at få viden til en skole- eller studieopgave.
For at få viden til en artikel.
For at få viden om en pulje eller et udbud.
For at få specifik viden om forebyggelse af…
For at få generel viden om forebyggelse af ekstremisme.
0,0%
10,0%
20,0%
30,0%
40,0%
50,0%
60,0%
De besøgende er tilfredse med den måde, hjemmesiden er bygget op på, idet 74 pct. svarer, at de enten
er tilfredse eller meget tilfredse, og kun ca. 3 pct. i en eller anden grad er utilfredse med opbygningen.
Figur 23: Tilfredshed med opbygningen af stopekstremisme.dk
Meget utilfreds.
Utilfreds.
Hverken tilfreds eller utilfreds.
Tilfreds.
Meget tilfreds.
0,0%
10,0%
20,0%
30,0%
40,0%
50,0%
60,0%
De besøgende er i endnu højere grad tilfredse med hjemmesidens indhold. Her er 81 pct. i en eller
anden grad tilfredse, mens ingen er utilfredse.
Figur 24: Tilfredshed med indholdet af stopekstremisme.dk
Meget utilfreds.
Utilfreds.
Hverken tilfreds eller utilfreds.
Tilfreds.
Meget tilfreds.
0,0%
10,0%
20,0%
30,0%
40,0%
50,0%
60,0%
70,0%
9
Bekymringshenvendelser rettes til hotline mod radikalisering eller kommuner/politi og behandles i infohusene.
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 158: Orientering om evaluering af NCFE og vurderingsværktøjet, fra udlændinge- og integratiinsministeren
2231650_0025.png
Evaluering
af
Nationalt
Forebyggelse af Ekstremisme]
Center
for
I den til evalueringen gennemførte landsdækkende survey blev der også spurgt til centerets
hjemmeside. Her viser det sig, at kun 3 pct. ikke er bekendte med hjemmesiden, mens tre fjerdedele
har benyttet den. Af dem, som har gjort brug af hjemmesiden, finder ca. to tredjedele den brugbar.
Figur 25: Kendskab med, at centret har en hjemmeside
Ja, og har benyttet det
Har en hjemmeside
76%
21%
3%
Ja, kender til det, men har ikke
benyttet det
Nej
Kilde: National survey, n = 68
Figur 26: Vurdering af brugbarhed af stopesktremisme.dk
Centrets hjemmeside (www.stopekstremisme.dk) (n=51)
63%
29%
8%
Kilde: National survey
Brugbar
Hverken eller
Ikke brugbar
De to undersøgelser viser begge, at der er et udbredt kendskab til og brug af centerets hjemmeside, og
at brugerne er rigtig godt tilfredse med den.
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 158: Orientering om evaluering af NCFE og vurderingsværktøjet, fra udlændinge- og integratiinsministeren
2231650_0026.png
Evaluering
af
Nationalt
Forebyggelse af Ekstremisme]
Center
for
8. Internationalt samarbejde
Centeret indgår i en række samarbejder med internationale eksperter og organisationer, hvor formålet
både er at formidle og at indhente viden og inspiration. Det internationale arbejde indebærer oplæg for
udenlandske samarbejdspartnere i udlandet, fx i EU, samt oplæg, undervisning, rundvisning mm. for
udenlandske gæster i Danmark.
Flere af de personer, der er blevet interviewet i forbindelse med centerets internationale arbejde, har
ikke haft kendskab til, hvordan det danske internationale arbejde blev udført før etableringen af
centeret. Det har derfor ikke været muligt at etablere et stærkt vidensgrundlag for, hvorvidt og i hvor
høj grad oprettelsen af centeret har været medvirkende til den stærke internationale profil, som den
danske model har. Den internationale ekspert, som blev interviewet om centerets internationale
arbejde, har imidlertid mange års erfaring og oplever, at centeret har været medvirkende til at forbedre
Danmarks internationale arbejde inden for forebyggelse af ekstremisme:
”Det
internationale arbejde i Danmark er blevet mere struktureret og organiseret. Inden [før centeret
blev etableret] var der også et samarbejde, men det er mere struktureret, mere sammenlagt, mere
målrettet og mere tydeligt”.
Nedenstående figur afspejler de registrerede aktiviteter som led i det internationale arbejde i udlandet
og i Danmark. Figuren viser, at der har været en støt stigning i det internationale samarbejde – både i
udlandet og i Danmark med hhv. 43 og 19 aktiviteter i 2019. Der er således alt andet lige et større
aktivitetsniveau i forbindelse med det internationale samarbejde i udlandet nu end ved etableringen af
centeret i 2017.
Figur 27: Antal aktiviteter i forbindelse med det internationale arbejde
43
19
13
6
5
12
2017
2018
Aktiviteter i udlandet
Aktiviteter i DK
2019
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 158: Orientering om evaluering af NCFE og vurderingsværktøjet, fra udlændinge- og integratiinsministeren
2231650_0027.png
Evaluering
af
Nationalt
Forebyggelse af Ekstremisme]
Center
for
De internationale aktiviteter i udlandet dækker ifølge centerets registreringer over en bred vifte af
emner. Aktiviteterne kan groft inddeles i tre typer:
1. Aktiviteter, der bringer ny viden til centeret og dets medarbejdere, som evt. kan bringes i spil i
en dansk sammenhæng.
2. Deltagelse i internationale aktiviteter, der har til formål at udvikle nye tiltag eller projekter.
3. Aktiviteter, hvis formål er at bringe dansk viden, ekspertise og metoder i spil i en international
kontekst, så andre landes aktører kan lære af dem.
Ovenstående er i overensstemmelse med de kvalitative interviews, der er blevet foretaget med
internationale samarbejdspartnere og eksperter. De understreger, at Danmark spiller en markant og
indflydelsesrig rolle internationalt, både i forhold til at indgå i samarbejder og samtidig tilføre det
forebyggende arbejde på internationalt niveau ny viden og nye metoder. Flere af de interviewede
understreger, hvordan den danske forebyggelsesmodel i internationale sammenhænge betragtes som
meget langt fremme. En medarbejder, som arbejder for RAN (Radicalisation Awareness Network – et
EU-netværk bestående af frontlinjemedarbejdere fra hele Europa, som arbejder med forebyggelse og
interventioner inden for ekstremisme), omtaler det danske bidrag til RAN således:
”My
colleagues always give a very positive feedback on the Danish Centre. The participants have high
level of knowledge and we have learned a lot from the Danish”.
(RAN-medarbejder).
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 158: Orientering om evaluering af NCFE og vurderingsværktøjet, fra udlændinge- og integratiinsministeren
2231650_0028.png
Evaluering
af
Nationalt
Forebyggelse af Ekstremisme]
Center
for
9. Metode og datagrundlag
De følgende afsnit beskriver det metodiske design, som undersøgelsen hviler på. Afsnittet inkluderer
evalueringens datakilder og en beskrivelse af de indsamlede data, der ligger til grund for
undersøgelsen.
Evalueringen af Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme hviler på følgende datakilder:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
Registreringsskema
National survey til centrale aktører
Interviews med centrale aktører
Interviews med casekommuner
Interviews med centerets medarbejdere på relevante områder
Interviews med interessenter
Rapporter og undersøgelser udarbejdet af centeret.
Den samlede evaluering bygger således på en lang række af kilder såvel internt som eksternt fra
centeret. Kilderne vil blive uddybet i det følgende.
9.1
Oxford Research har for centeret udviklet et registreringsskema til registrering af centerets aktiviteter.
Skemaet er udformet, så det bedst muligt kan indpasses i centerets daglige drift, og er derfor
forholdsvis simpelt.
Der registreres bl.a.:
Registreringsskema
Type af aktivitet (fx rådgivning eller opkvalificering)
Tema
Målgruppe (herunder hvilken kommune, hvor det er relevant)
Antal deltagere.
Registreringsskemaet udfyldes af centerets medarbejdere. Der er registreret i alt 418 aktiviteter siden
centerets start i 2017. Data fra registreringsarket kan sige noget om antallet og typen af afholdte
aktiviteter.
9.2
Der er i efteråret 2019 udsendt en survey til en række aktører, som centeret er i kontakt med. Det er fx
kommunale medarbejdere, som har modtaget rådgivning og opkvalificering af centeret, SSP eller lign.
Surveyens temaer er:
National survey til centrale aktører
Kendskab til centeret og dets tilbud
Tilfredshed med og oplevet relevans af tilbud
Tilfredshed med og oplevet relevans af centeret
Tilfredshed med og oplevet relevans af opkvalificering for dem, der har benyttet det
Tilfredshed med og oplevet relevans af rådgivning for dem, der har benyttet det.
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 158: Orientering om evaluering af NCFE og vurderingsværktøjet, fra udlændinge- og integratiinsministeren
2231650_0029.png
Evaluering
af
Nationalt
Forebyggelse af Ekstremisme]
Center
for
Surveyen er udsendt til 141 respondenter på centerets kontaktliste, hvoraf 62 har besvaret
undersøgelsen. På baggrund af surveyen kan evalueringen vurdere, hvordan centerets brugere oplever
centerets rolle i den danske indsats for forebyggelse af ekstremisme.
9.3
På baggrund af den nationale survey til centrale aktører er der blevet gennemført en række opfølgende
interviews, med det formål at få uddybet svarene på surveyen.
Respondenterne har kunnet angive, om og hvordan de måtte kontaktes ifm. et kort interview. Der er
blevet gennemført 6 interviews, primært med kommunale tovholdere og en enkelt
mentor/forældrecoach.
Interviewene har fokuseret på de områder og ydelser fra centeret, som respondenterne har været
kritiske overfor.
Interviews med centrale aktører
9.4
Til evalueringen af centeret har Oxford Research besøgt fire casekommuner for at interviewe relevante
aktører herfra. For hver case er der gennemført interviews med en kommunal tovholder på
ekstremismeindsatsen, en medarbejder og polititovholderen i det lokale infohus.
Der er gennemført cases med følgende kommuner:
Interviews med casekommuner
Holstebro
Gladsaxe
København
Aalborg.
Udvælgelsen af cases er sket i samråd med Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme.
Kommunerne er udvalgt, da de alle har modtaget rådgivning af centeret.
Casene har til formål at få en dybere beskrivelse og vurdering af centerets samarbejde med
kommunerne. Interviewene har derfor handlet om relevans og brugbarhed af centeret ift. den
rådgivning og sparring, der ydes, og ift. konkrete indsatser.
9.5
En stor del af evalueringens beskrivelser af centerets udvikling og arbejde bygger på interviews med
centerets medarbejdere. Der er gennemført interviews med de ansvarlige for opkvalificering og
rådgivning og blevet arbejdet med at indsamle og formidle viden om forebyggelse af ekstremisme.
Interviewene har indeholdt følgende temaer for hvert område:
Interviews med centerets medarbejdere
Centerets arbejde på området i 2019
Udviklingen fra oprettelsen af centeret til 2019
Styrelsen for International Rekruttering og Integrations arbejde på området før centerets
oprettelse
Hvordan udviklingen på området ses fremadrettet.
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 158: Orientering om evaluering af NCFE og vurderingsværktøjet, fra udlændinge- og integratiinsministeren
2231650_0030.png
Evaluering
af
Nationalt
Forebyggelse af Ekstremisme]
Center
for
9.6
Der er afholdt interviews med en række af centerets interessenter. Interviewene har haft til formål at få
at billede af, hvordan centeret ses udefra af andre aktører på feltet for forebyggelse af ekstremisme. Fx
ift. centerets rolle som hhv. national og international aktør, og hvordan den danske indsats for
forebyggelse af ekstremisme har ændret sig siden centerets oprettelse.
Følgende aktører er interviewet:
STUK
Udenrigsministeriet
Rigspolitiet
SIRI
Radicalisation Awareness Network (RAN)
Försvarshögskolan i Sverige.
Interviews med interessenter
9.7
Der er til belysning af flere af centerets aktiviteter anvendt opgørelser og rapporter, som er udarbejdet
af centeret, herunder en survey blandt brugerne af centerets hjemmeside og centerets årsrapport for
2019.
Rapporter og undersøgelser udarbejdet af centeret