Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
UUI Alm.del Bilag 157
Offentligt
2231101_0001.png
Odense 13.8. 2020
Kære medlem af Børne- og Undervisningsudvalget
Angående danske børn i syriske fangelejre
Vi vil gerne bede dig om at overveje følgende:
I netværket Bedsteforældre for Asyl tænker vi på alle de børn verden over, der må
flygte. Nogle er så heldige, at de er kommet til Danmark. Her kan de få en opvækst i
trygge rammer og en god uddannelse. Andre børn er knap så heldige og vil få et
anderledes utrygt liv. Nogle af dem
omkring 30 småbørn
befinder sig i
rædselsfulde flygtningelejre i det nordlige Syrien. Skønt de har dansk
statsborgerskab, kan de ikke komme til Danmark. Men de har intet gjort! De er
nogens børnebørn! De fleste af dem er ganske små, under seks år. Forholdene i
lejrene er så grelle, at børnenes liv er i fare; børnedødeligheden er høj. PET har
udtalt, at børnene ikke udgør en sikkerhedsrisiko, ikke lige nu; men de kan komme
til at gøre det, hvis de ikke kommer til Danmark, fordi de bliver udsat for
radikalisering i lejrene.
Bedsteforældre for Asyls støttegruppe:
Børnene hjem fra Syrien NU!
har oprettet et
Borgerforslag FT 04523. Tre ord i Borgerforslaget stikker muligvis i øjnene:
samt
deres forældre.
Men det er netop vigtigt, at forældrene dvs. mødrene kommer med
til Danmark for at blive undersøgt og retsforfulgt, for selvfølgelig skal vi følge lovene.
Retsforfølgelse og eventuel domsfældelse i Danmark vil netop kunne advare andre
unge imod at gøre noget lignende, som i dette tilfælde at rejse ud med romantiske
ideer om at slås for en utopisk idé og følge sit hjerte blindt. Vi skal ikke være bange
for at modtage mødrene
det drejer sig om cirka 12 i alt; fædrene er forsvundet.
Fordi det er vigtigt, at mødrenes ophold i Syrien bliver ordentligt undersøgt
og
fordi man ikke bare kan skille småbørn fra deres mødre.
Støttegruppen
Børnene hjem fra Syrien NU!
anmoder om, at du og dine kolleger
overvejer sagen og ser positivt på den. På gruppens vegne, venlige hilsener fra
Pia Sigmund og Kirsten Kjær
[email protected]
www.piasigmund.dk
www.bedsteforaeldreforasyl.dk