UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 153: Notat til om afgivelse af indlæg i EFTA-Domstolens sag E-2/20, L mod Norge, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
UUI Alm.del Bilag 153
Offentligt

Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udlændinge- og Inte-

grationsudvalg om afgivelse af indlæg i EFTA-Domstolens sag E-2/20, L mod

Norge

9. juli 2020

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Indledning

En norsk ret, Bogarting Lagmannsret, har forelagt EFTA-Domstolen 5 præju-

dicielle spørgsmål i en sag om udvisning af en EU/EØS-borger med indrejse-

forbud for bestandigt. Spørgsmålene vedrører bl.a. fortolkningen af artikel

32 i opholdsdirektivet

, hvorefter en person, der er udvist med indrejsefor-

bud af hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed, har mulighed for at få

prøvet, om indrejseforbuddet kan ophæves. Den nationale ret ønsker i den

forbindelse bl.a. oplyst, hvilke kriterier myndighederne skal lægge vægt på

ved vurderingen af, om et indrejseforbud kan ophæves.

Hovedsagens faktiske omstændigheder

Den norske retssag vedrører en EU/EØS-borger (finsk statsborger, herefter

L), der er udvist med indrejseforbud for bestandigt. På tidspunktet for udvis-

ningsafgørelsen havde L haft lovligt ophold i Norge i mere end ti år. Han er

derfor omfattet af den udvidede udvisningsbeskyttelse i opholdsdirektivets

artikel 28, stk. 3, litra a, hvorefter udvisning kun kan ske, hvis det er

bydende

nødvendigt af hensyn til den offentlige sikkerhed.

L er bl.a. idømt fængsel i 11 år for flere forhold vedrørende narkotikakrimi-

nalitet, herunder handel med og indførsel af narkotika i større omfang. L har

en samlever, to børn og et stedbarn i Norge.

I retssagen har L med henvisning til EU-Domstolens retspraksis anført, at det

er i strid med EU-retten at meddele indrejseforbud for bestandigt, uanset at

man har ret til at søge om ophævelse af et indrejseforbud. L anfører endvi-

dere, at muligheden for efterfølgende at få ophævet et indrejseforbud vil

være teoretisk, hvis myndigheden

allerede

på afgørelsestidspunktet kan fo-

EU-opholdskontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

Sagsbehandler

LGO

Nærmere bestemt artikel 32 smh. m. betragtning 27 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og

opholde sig frit på medlemsstaternes område (EU-tidende 2004, L 158, s. 77).

Side

1/3

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 153: Notat til om afgivelse af indlæg i EFTA-Domstolens sag E-2/20, L mod Norge, fra udlændinge- og integrationsministeren

retage en vurdering af, om de personlige forhold, der ligger til grund for ud-

visningen, må anses for at være uforanderlige. I forlængelse heraf anfører L,

at der bør foretages en individuel vurdering af, om den pågældende udgør

en trussel, og at truslen skal være til stede ved

effektueringen

af udvisningen

og ikke blot på tidspunktet for udvisningsafgørelsen. Der skal derfor tages

hensyn til udlændingens opførsel både under og efter afsoning af fængsels-

straf.

Den norske regering har navnlig anført, at et indrejseforbud meddelt for be-

standigt

ikke

er i strid med direktivet, hvis der er mulighed for at ansøge om

at få det ophævet. Endvidere anføres, at det forhold, at en EU/EØS-borger

har familie i det land, den pågældende udvises fra, indgår som et moment i

den proportionalitetsvurdering, der skal foretages, men at det ikke er til hin-

der for udvisning med indrejseforbud for bestandigt. Der henvises til, at op-

holdsdirektivets artikel 32 om ophævelse af et indrejseforbud ved væsent-

lige efterfølgende ændringer. Endelig har den norske regering anført, at bl.a.

positiv opførsel under afsoning ikke skal tillægges afgørende vægt i vurde-

ringen af, om L udgør en

reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der

berører en grundlæggende samfundsinteresse.

Den norske ret har overordnet bl.a. anmodet EFTA-Domstolen om en stil-

lingtagen til, om et indrejseforbud meddelt for bestandigt generelt er i strid

med direktivet, selv når vedkommende har mulighed for at ansøge om at få

det ophævet efter direktivets artikel 32. Det ønskes desuden oplyst, om di-

rektivet er til hinder for, at en person, der har familie i værtslandet, udvises

for bestandigt, herunder hvilken vægt det i givet fald skal tillægges. Endelig

ønskes det oplyst, hvilken vægt det ved vurderingen af, om vedkommende

udgør en

reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel,

skal tillægges, at

den pågældende ikke har begået kriminalitet under afsoningen og har haft

en positiv udvikling efter prøveløsladelsen.

Regeringens interesse i sagen

Regeringens interesse i sagen skal navnlig ses i lyset af, at den danske ud-

lændingelov indeholder regler om, at der kan meddeles indrejseforbud for

bestandigt. Disse regler finder anvendelse for udlændinge omfattet af EU-

/EØS-retten.

Opholdsdirektivet indeholder ikke et forbud mod, at indrejseforbud medde-

les for bestandigt

. I betragtning 27 til direktivet henvises der til EU-Domsto-

lens retspraksis fra

før

opholdsdirektivets ikrafttræden den 30. april 2004.

Efter denne retspraksis kan der ikke fastsættes livsvarige indrejseforbud,

hvorfor unionsborgere, der er meddelt indrejseforbud, skal have ret til at

Et sådant forbud var indeholdt i det oprindelige forslag til opholdsdirektivet. Det udgik under forhandlingerne.

2/3

Side

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 153: Notat til om afgivelse af indlæg i EFTA-Domstolens sag E-2/20, L mod Norge, fra udlændinge- og integrationsministeren

ansøge om at få det ophævet

. En sådan ret blev indsat i direktivets artikel

32.

Det er regeringens opfattelse, at EU-Domstolens retspraksis fra før opholds-

direktivets ikrafttræden skal læses i lyset af opholdsdirektivets efterfølgende

vedtagelse, herunder direktivets betragtning 27 med henvisning til denne

praksis, og direktivets artikel 32, hvorved EU/EØS-borgere, der er nægtet ad-

gang til en medlemsstats område kan indgive en ansøgning om ophævelse

af indrejseforbuddet.

Der skal efter regeringens opfattelse argumenteres for, at opholdsdirektivet

ikke er til hinder for, at indrejseforbud meddeles for bestandigt, så længe

der er mulighed for at få foretaget en vurdering af en anmodning om ophæ-

velse af forbuddet, jf. direktivets artikel 32 sammenholdt med dets betragt-

ning 27.

I indlægget argumenteres der derudover for, at det er op til de nationale

domstole at foretage den konkrete vurdering af, om de hensyn, der ligger til

grund for udvisningen også kan føre til, at der fastsættes et indrejseforbud

for bestandigt. Der argumenteres i forlængelse heraf for, at det forhold, at

en person har familie, ikke i sig selv kan føre til, at der aldrig vil kunne med-

deles indrejseforbud for bestandigt, og at god opførsel under afsoning heller

ikke i sig selv skal tillægges afgørende vægt. Disse forhold er således momen-

ter, der vil kunne indgå i en samlet vurdering i den konkrete sag.

Jf. eksempelvis EU-Domstolens dom i de forenede sager C-65/95, Shingara og C-111/95, Radiom, præmis 40.

3/3

Side