Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
UUI Alm.del Bilag 148
Offentligt
2223344_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
3. juli 2020
Internationalt Politikon-
tor
Emil Thomas Hilligsøe
Thomsager
2019-0049-0041
1513016
Orientering om Rigspolitiets opgørelse over afvisninger ved grænsen på
baggrund af indrejseforbud
I forbindelse med Justitsministeriets besvarelse af 12. november 2019 af
spørgsmål nr. 188 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integrations-
udvalg har Rigspolitiet bl.a. oplyst, at den opgørelsesmetode der ligger til
grund for besvarelsen af spørgsmål nr. 337 (Alm. del) fra Folketingets Rets-
udvalg af 21. februar 2019 i forhold til, hvor mange afvisninger ved den
danske grænse, der skyldes indrejseforbud, er behæftet med så stor usikker-
hed, at den efter Rigspolitiets vurdering ikke bør anvendes.
Rigspolitiet oplyste i den forbindelse endvidere, at Rigspolitiet var ved at
afdække, om og hvordan det eventuelt er muligt at opgøre, hvor mange af
afvisningerne ved grænsen som skyldes indrejseforbud, og at der ville blive
udarbejdet en orientering til Folketinget herom hurtigst muligt.
Justitsministeriet har på baggrund heraf den 14. januar 2020 modtaget en
orientering fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at de tre grænsepolitik-
redse Syd- og Sønderjyllands Politi, Sydsjællands og Lolland-
Falsters Politi samt Bornholms Politi siden indførelsen af den
midlertidige grænsekontrol mod Tyskland den 4. januar 2016
løbende har rapporteret om resultaterne af den midlertidige
grænsekontrol, herunder bl.a. antallet af afviste personer. Rap-
porteringen af antallet af afviste personer er for 2016 – 2017 sket
via manuelle indberetninger og fra 2018 ved registrering af op-
lysninger i politiets sagsstyringssystem (POLSAS).
For årene 2016-2017 er opgørelserne af antallet af afviste per-
soner således baseret på manuelle indberetninger, mens antallet
af afviste personer for årene 2018-2019 er baseret på udtræk fra
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 148: Orientering om Rigspolitiets opgørelse over afvisninger ved grænsen på baggrund af indrejseforbud, fra udlændinge- og integrationsministeren
2223344_0002.png
POLSAS, jf. orientering til Folketingets Retsudvalg af 3. sep-
tember 2019 (REU Alm. del – Bilag 71).
Rigspolitiet har identificeret tre folketingsbesvarelser, som
Rigspolitiet siden den 4. januar 2016 har leveret bidrag til, der
vedrører antallet af afvisninger som følge af indrejseforbud:
Besvarelse af 7. marts 2017 af spørgsmål nr. 429 (Alm.
del) fra Folketingets Retsudvalg: Af besvarelsen fremgår,
at der i perioden fra den 4. januar 2016 til den 14. januar
2018 er antruffet 91 personer, der forsøgte at indrejse i
Danmark på trods af et indrejseforbud.
Besvarelse af 21. februar 2019 af spørgsmål nr. 337 (Alm.
del) fra Folketingets Retsudvalg: Af besvarelsen fremgår,
at politiet i årene 2016, 2017 og 2018 i alt afviste 6.569
personer ved grænsen, herunder at politiet i alt afviste 46
personer, som følge af indrejseforbud.
Besvarelse af 17. december 2018 af spørgsmål nr. 58
(Alm.del) fra Folketingets Udlændinge- og Integrations-
udvalg: Af besvarelsen fremgår, at politiet i perioden fra
den 1. januar 2017 til og med den 30. oktober 2018 i alt
afviste 4.545 personer ved grænsen, herunder at politiet i
alt afviste 33 personer, som følge af indrejseforbud.
Rigspolitiets bidrag til besvarelserne af spørgsmål nr. 337 (Alm.
del) fra Folketingets Retsudvalg og spørgsmål nr. 58 (Alm. del)
fra Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg baserer sig
på en opgørelsesmetode, som er så usikker, at den ikke burde
have været anvendt.
Det skyldes, at opgørelsesmetoden er baseret på automatisk søg-
ning efter bestemte ord i et fritekstfelt i POLSAS, hvor sagsbe-
handleren skriver et resume af den enkelte sag. Det har efterføl-
gende vist sig, at der bl.a. er en stor sproglig variation i sagsbe-
handlernes beskrivelse af situationer, hvor en person afvises
som følge af et indrejseforbud, ligesom eventuelle stave- eller
slåfejl kan føre til, at en sag fejlagtigt medregnes i eller ekslude-
res fra en automatisk optælling. Rigspolitiet blev opmærksom
på den usikkerhed, der var forbundet med denne opgørelsesme-
tode, ved besvarelsen af UUI spørgsmål nr. 188 (Alm. del)
(2018-19).
Det har ikke været muligt at fastlægge opgørelsesmetoden, som
ligger til grund for bidraget til besvarelsen af spørgsmål nr. 429
(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
Rigspolitiet skal beklage, at der er anvendt en opgørelsesme-
tode, der har været behæftet med en sådan usikkerhed, at den
ikke burde have været anvendt.
2
UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 148: Orientering om Rigspolitiets opgørelse over afvisninger ved grænsen på baggrund af indrejseforbud, fra udlændinge- og integrationsministeren
2223344_0003.png
Med henblik på at tilvejebringe en retvisende opgørelse af re-
sultatet af den midlertidige grænsekontrol mod Tyskland har
Rigspolitiet foretaget en manuel gennemgang af samtlige sager
om afvisning for årene 2018 og 2019. Gennemgangen omfatter
knap 3.900 sager. På baggrund af den manuelle gennemgang
kan Rigspolitiet oplyse følgende:
Afviste udlændinge ved den midlertidige grænse-
kontrol mod Tyskland som følge af indrejsefor-
bud til enten Danmark eller Schengen-området
2018
80 personer
2019
74 personer
Det bemærkes, at tallene er fremkommet på baggrund af en ma-
nuel sagsgennemgang baseret på oplysninger registreret i poli-
tiets sagsstyringssystem (POLSAS), ligesom der tages forbe-
hold for efterregistreringer.
Herudover kan det oplyses, at der den 15. januar 2020 blev fo-
retaget ændringer i POLSAS, således at der nu eksisterer en ger-
ningskode for henholdsvis afvisninger på indre og ydre Schen-
gengrænser. Derudover blev der oprettet syv dispositionskoder,
der matcher de syv forskellige afvisningsgrunde i udlændinge-
lovens § 28, stk. 1. Det vil fremadrettet være muligt på baggrund
heraf at opgøre antallet af afvisninger som følge af et indrejse-
forbud.
Endelig arbejder Rigspolitiet på at fastlægge kontrolprincipper,
der adresserer brugen af POLSAS data i de situationer, hvor der
ikke er en standardiseret registrering af relevante oplysninger i
systemet.”
Justitsministeriet skal beklage, at orienteringen på grund af en beklagelig
ekspeditionsfejl først oversendes nu.
Nick Hækkerup
/
Thomas Højgaard
3