Ikke-vestlig indvandring koster de offentlige
finanser 33 milliarder kroner
Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere indebærer i 2017 en
nettoudgift for de offentlige finanser på 33 milliarder kroner, viser en
ny analyse fra Finansministeriet. Året før var udgiften 37 milliarder.
Dermed er nettoudgiften for denne gruppe faldet med omkring fire milliarder kroner i
forhold til året før. Det skyldes blandt andet en stigning i beskæftigelsen og færre
nytilkomne asylansøgere.
Der er store forskelle i nettobidraget blandt ikke-vestlige indvandrere på tværs af
opholdsgrundlag og oprindelsesland.
Vestlige indvandrere og efterkommere bidrager positivt til de offentlige finanser med syv
milliarder kroner i 2017 mod seks milliarder året før. Dermed indebærer indvandrere og
efterkommere fra både vestlige og ikke-vestlige lande samlet set en nettoudgift for de
offentlige finanser på 25 milliarder kroner i 2017. Året før var tallet 32 milliarder kroner.
Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye udtaler:
”Jeg er
glad for, at tallene bevæger sig i den rigtige retning. Men det går alt for langsomt.
Vi hænger stadig på en gammel gæld, der er oparbejdet efter alt for mange års fejlslagen
politik.
I kølvandet på flygtningekrisen i 2015 besluttede et bredt flertal i Folketinget at stramme op
på asylpolitikken. Disse tal viser, at den politik har virket. Det er positivt.”
Læs publikationen ”Økonomisk Analyse: Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser
i 2017” på Finansministeriets hjemmeside
(åbner i nyt vindue).
Yderligere oplysninger
Pressechef Pelle Dam, tlf. 61 98 32 80,
Presserådgiver Søren Staberg Madsen, tlf. 61 98 32 79,
Sidst opdateret 25.06.2020