Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
UUI Alm.del Bilag 138
Offentligt
2217479_0001.png
Økonomisk Analyse:
Indvandreres netto-
bidrag til de offentlige
finanser i 2017
Juni 2020
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 138: Finansministeriets analyse af indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser
2217479_0002.png
Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser i 2017
Juni 2020
I tabeller kan afrunding medføre,
at tallene ikke summer til totalen.
Denne publikation er udarbejdet af
Finansministeriet
Center for holdbarhed og strukturpolitik
Christiansborg Slotsplads 1
1218 København K
Telefon 33 92 33 33
Elektronisk publikation:
ISBN: 978-87-93531-88-8
Publikationen kan hentes på
Finansministeriets hjemmeside
fm.dk
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 138: Finansministeriets analyse af indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser
2217479_0003.png
Side 3 af 34
Sammenfatning
Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere indebærer i 2017 en nettoud-
gift for de offentlige finanser på 33 mia. kr. Nettoudgiften er faldet med
omkring 4 mia. kr. fra 2016 til 2017 blandt andet som følge af en stigning i
beskæftigelsen og en ændring i sammensætningen af nytilkomne indvan-
drere. Der er store forskelle i nettobidraget blandt ikke-vestlige indvan-
drere på tværs af opholdsgrundlag og hjemland. Vestlige indvandrere og
efterkommere bidrager positivt til de offentlige finanser med 7 mia. kr. i
2017.
Finansministeriet har de seneste tre år offentliggjort analyserne
Indvandreres netto-
bidrag til de offentlige finanser
baseret på nyeste detaljerede registeroplysninger om
befolkningen. Indeværende analyse er en opdatering af de centrale resultater fra
de tidligere analyser opgjort for 2017. Analysen giver således et øjebliksbillede af
de enkelte befolkningsgruppers nettobidrag til de offentlige finanser i 2017.
Analysens hovedkonklusioner er:
•
Indvandrere og efterkommere indebærer samlet en nettoudgift til de offent-
lige finanser på 25 mia. kr. i 2017 (2017-niveau).
•
Heraf står ikke-vestlige indvandrere og efterkommere for et nettobidrag på
-33 mia. kr. i 2017. Nettoudgiften for ikke-vestlige indvandrere og efterkom-
mere er faldet med omkring 4 mia. kr. sammenlignet med nettobidraget i
2016 (revideret opgørelse).
•
Selv om antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er steget med
omkring 23.000 personer fra 2016 til 2017, er nettoudgiften for de offentlige
finanser faldet. Det skyldes, at flere er i beskæftigelse og at sammensætningen
af nytilkomne er ændret, så flere kommer med erhvervsmæssigt sigte og færre
på asyl.
•
Vestlige indvandrere og efterkommere bidrager positivt til de offentlige fi-
nanser med 7 mia. kr. i 2017. Det er en fremgang fra denne gruppe på knap 2
mia. kr. sammenlignet med 2016 (revideret opgørelse),
jf. tabel 1.
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 138: Finansministeriets analyse af indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser
2217479_0004.png
Side 4 af 34
Tabel 1
Nettobidrag til de offentlige finanser
Mia. kr. (2017-niveau)
Indvandrere og efterkommere i alt
- Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
- Vestlige indvandrere og efterkommere
2016 (revideret)
-32
-37
6
2017
-25
-33
7
Anm.:
Kilde:
De reviderede nettobidrag for 2016 er revideret med opdaterede nationalregnskabstal og
metode som i opgørelsen i 2017. Tallene for 2016 er opregnet til 2017-niveau med udviklingen i
nominelt BNP. Afrundet til hele mia. kr. På grund af afrunding kan totalen afvige fra summen
af delelementerne.
Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.
Der er stor variation i de enkeltes nettobidrag både blandt de ikke-vestlige og
vestlige indvandrere.
•
43 pct. af ikke-vestlige indvandrere i alderen 25-64 år bidrager positivt til de
offentlige finanser. De store forskelle i nettobidraget blandt ikke-vestlige ind-
vandrere afspejler, at gruppen omfatter både flygtninge, familiesammenførte
samt personer, der kommer til Danmark for at arbejde eller studere.
•
På tværs af opholdsgrundlag bidrages der i gennemsnit positivt til de offent-
lige finanser, når der alene ses på beskæftigede.
•
Indvandrere med erhverv som opholdsgrundlag bidrager i gennemsnit posi-
tivt til de offentlige finanser, også når der tages højde for eventuelle familie-
medlemmer. I alt bidrog indvandrere med erhverv som opholdsgrundlag med
godt 8 mia. kr., når eventuelle familiemedlemmers nettobidrag medregnes.
•
Efterkommere fra både vestlige og ikke-vestlige lande bidrager i gennemsnit
negativt til de offentlige finanser. Det skyldes i høj grad alderssammensæt-
ning, da disse grupper primært består af børn og unge.
Opgørelsen af indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser vedrører 2017,
som er det seneste år, hvor der foreligger de nødvendige detaljerede registerop-
lysninger. Fra 2017 til 2019 har der imidlertid været en positiv beskæftigelsesud-
vikling i Danmark, som især ses blandt ikke-vestlige indvandrere, og samtidig er
andelen på offentlig forsørgelse faldet,
jf. figur 1 og 2.
Flere forhold har bidraget til
denne fremgang, herunder konjunkturudvikling og stigningen i antallet af ind-
vandrere i den erhvervsaktive aldersgruppe.
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 138: Finansministeriets analyse af indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser
2217479_0005.png
Side 5 af 34
Figur 1
Ændring i beskæftigelse, befolkningstal og
offentligt forsørgede (18-64 år) blandt
ikke-vestlige indvandrere, 2017-2019
1.000 personer
25
20
15
10
5
0
-5
-10
-15
Befolkning
-11
Befolkning, Beskæftigelse Offentlig
18-64 år
forsørgelse
16
11
22
1.000 personer
25
20
15
10
Figur 2
Ændring i beskæftigelses- og
overførselsfrekvenser for 18-64-årige,
2017-2019
Pct.-point
6
4
2
0
Pct.-point
6
4
2
0
-2
-4
-6
Dansk oprindelse
Indvandrere,
vestlige lande
Indvandrere, ikke-
vestlige lande
5
-2
0
-5
-10
-15
-4
-6
Beskæftigelsesfrekvens
Andel med offentlig forsørgelse
Anm.:
Kilde:
Offentlig forsørgelse er ekskl. SU.
Statistikbanken, Danmarks Statistik samt egne beregninger pba. Danmarks Statistiks registre.
De seneste år har gode konjunkturer trukket i retning af, at indvandreres og ef-
terkommeres beskæftigelsesgrad og nettobidrag til de offentlige finanser er blevet
styrket.
Som følge af coronakrisen har mange lande inkl. Danmark lukket grænserne, og
det betyder, at der er sket et markant fald i antallet af asylansøgere og ansøgere
på erhvervsområdet,
jf. figur 3 og 4.
Antallet af ansøgere på erhvervsområdet faldt
med knap 450 personer fra februar til marts 2020. Til sammenligning skete der i
2019 en lille stigning i ansøgere på erhvervsområdet fra februar til marts 2019.
Isoleret vil faldet i antallet af asylansøgere bidrage til at styrke de offentlige finan-
ser, mens en reduktion i indvandrere med erhverv som opholdsgrundlag vil bi-
drage til at svække de offentlige finanser. Endvidere vil coronakrisens negative
påvirkning af beskæftigelsesfrekvenserne bidrage til, at herkomstgruppernes net-
tobidrag til de offentlige finanser svækkes. Samlet set forventes coronakrisen at
trække i retning af en svækkelse af indvandreres bidrag til de offentlige finanser.
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 138: Finansministeriets analyse af indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser
2217479_0006.png
Side 6 af 34
Figur 3
Antal asylansøgere pr. uge i 2020
Figur 4
Antal ansøgere på erhvervsområdet pr. måned,
2019-marts 2020
Antal asylansøgere
Antal ansøgere
på erhvervsområdet
1.900
60
1.700
50
40
30
20
10
0
1.500
1.300
1.100
900
700
500
1.700
1.500
1.300
1.100
900
700
500
Antal ansøgere
på erhvervsområdet
1.900
Antal asylansøgere
70
60
50
40
30
20
10
0
1
3
5
7
9
11
13
Uge nr.
Danmark lukker
for indrejse til
landet
70
15
17
19
21
23
25
Kilde:
Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Jan. 19
Feb. 19
Mar. 19
Apr. 19
Maj 20
Jun. 19
Jul. 19
Aug. 19
Sep. 19
Okt. 19
Nov. 19
Dec. 19
Jan. 20
Feb. 20
Mar. 20
Apr. 20
Maj 20
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 138: Finansministeriets analyse af indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser
2217479_0007.png
Side 7 af 34
1. Nettobidrag for indvandrergrupper
Det danske velfærdssamfund stiller offentlige serviceydelser til rådighed for bor-
gerne. Det drejer sig om fx sundhedsydelser, undervisning, pleje og kulturtilbud.
Samtidig udbetales overførselsindkomster til personer, som ikke er i beskæfti-
gelse. Både serviceydelser og overførselsindkomster finansieres gennem skatter
og afgifter.
Denne analyse opgør, hvor meget de enkelte indbyggere i Danmark på den ene
side betaler i skatter og afgifter og på den anden side modtager af serviceydelser
og indkomstoverførsler fra det offentlige. Dette kaldes for personens nettobidrag
til de offentlige finanser. Ved at opgøre nettobidraget pr. person er det blandt
andet muligt at illustrere omfordelingen mellem forskellige grupper i befolknin-
gen. Det kan fx være grupper opdelt efter alder, uddannelsesniveau eller her-
komst.
For at beregne den enkeltes nettobidrag er det nødvendigt at fordele samtlige of-
fentlige indtægter og udgifter på de enkelte personer, der bor i Danmark. For en
række indtægter og udgifter foreligger denne individualisering umiddelbart i Dan-
marks Statistiks registre. Det er fx tilfældet for indkomstskatter, ejendomsskatter
samt udgifter til overførselsindkomster.
For øvrige indtægter og udgifter er individualiseringen så vidt muligt foretaget på
baggrund af registeroplysninger om aktivitetsmål og beregnede enhedsudgifter
(fx udgifter til uddannelse, sundhed og børnepasning) eller ved beregninger ud
fra gældende regler (fx vægtafgift og registreringsafgift). Der er imidlertid en
række indtægts- og udgiftsområder, som ikke er knyttet direkte til den enkelte
person, og hvor der ikke foreligger registeroplysninger. Dette gælder fx for ind-
tægterne fra selskabs- og produktionsskatter og udgifter til visse former for kol-
lektivt forbrug. I disse tilfælde er det derfor nødvendigt at anvende forskellige
fordelingsnøgler til individualiseringen.
For en uddybning af beregningsantagelserne henvises til Finansministeriets ana-
lyse
Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser i 2015
(fra februar 2018).
Opgøres nettobidraget opdelt på herkomstgrupper på baggrund af Danmarks
Statistiks definition af indvandrere, efterkommere og personer af dansk oprin-
delse, indebærer ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i 2017 en nettoudgift
på 33 mia. kr., mens vestlige indvandrere og efterkommer bidrager positivt med
ca. 7 mia. kr.,
jf. tabel 1.1.
Af bilag 1 fremgår en detaljeret opgørelse af de offent-
lige indtægter og udgifter fordelt på herkomst.
Fra 2014, som er det første år, hvor der foreligger opgørelser af nettobidraget til
de offentlige finanser, til 2017 har der generelt været en positiv udvikling i netto-
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 138: Finansministeriets analyse af indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser
2217479_0008.png
Side 8 af 34
bidragene for indvandrere og efterkommere. Ikke-vestlige indvandreres nettobi-
drag til de offentlige finanser faldt imidlertid fra 2014 til 2015 som følge af det
store antal indvandrere, der fik tilkendt asyl som opholdsgrundlag i 2015,
jf. tabel
1.1.
Baggrunden for at sammenligne med de reviderede opgørelser for 2014-
2016 i stedet for de tidligere offentliggjorte tal er, at der er sket revisioner af de
historiske tal for de offentlige finanser, endvidere er de reviderede nettobidrag
for 2014-2016 opgjort på data om
hele
befolkningen frem for den 33 pct. stik-
prøve, der ligger til grund for de tidligere opgørelser. Der er i forbindelse med
opdatering til fuldtællingsdata gennemført et par mindre korrektioner i opgørel-
sesmetoden,
jf. bilag 2.
Tabel 1.1
Nettobidrag til de offentlige finanser opdelt på herkomst fra 2014-2017
2014
2015
2016
2017
Mia. kr. (2017-niveau)
Dansk oprindelse
Ikke-vestlige i alt
- Ikke vestlige indvandrere
- Ikke vestlige efterkommere
Vestlige i alt
- Vestlige indvandrere
- Vestlige efterkommere
58
-37
-18
-19
4
6
-2
7
-41
-22
-19
5
7
-2
29
-37
-19
-18
6
8
-2
58
-33
-15
-17
7
9
-2
Gns. pr. person, 1.000 kr. (2017-niveau)
Dansk oprindelse
Ikke-vestlige indvandrere
Ikke-vestlige efterkommere
Vestlige indvandrere
Vestlige efterkommere
12
-64
-146
30
-77
1
-72
-138
31
-78
6
-60
-125
33
-75
12
-45
-118
39
-73
Anm.:
Kilde:
Tallene er opregnet til 2017-niveau med udviklingen i nominelt BNP. Nettobidragene for 2014 til
2016 er opgjort på baggrund af revideret metode og nyeste opgørelser af de historiske tal for de
offentlige finanser.
Egne beregninger på registerdata fra Danmarks Statistik.
Faldet i nettoudgiften til indvandrere og efterkommere er sket på trods af, at en
stigning i antallet af indvandrere og efterkommere isoleret set har øget gruppens
nettoudgift til de offentlige finanser. Dette afspejler sig i stigende gennemsnitlige
nettobidrag til de offentlige finanser for herkomstgrupperne. Det skal blandt an-
det ses i lyset af en stigning i beskæftigelsesfrekvensen, samt forskydninger i op-
holdsgrundlaget for især ikke-vestlige indvandrere, der har bidraget til et fald i
nettoudgiften,
jf. nedenfor og bilag 3.
Det bemærkes, at analysen tager udgangspunkt i den faktiske offentlige saldo for
2017, som blandt andet er påvirket af konjunktursituationen og særlige midlerti-
dige forhold og særlige poster (fx PAL-skat og selskabsskat), der kan adskille sig
fra de skønnede strukturelle niveauer for disse poster. At der tages udgangspunkt
i den faktiske offentlige saldo hvert år betyder også, at der fra år til år sker relativt
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 138: Finansministeriets analyse af indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser
2217479_0009.png
Side 9 af 34
store ændringer i nettobidraget for personer af dansk oprindelse. Det skal bl.a.
ses i lyset af store årlige ændringer i PAL-skatten, selskabsskatten og i 2015 en
ekstraordinær omlægning af kapitalpensionsordningen, som i høj grad har sat sig
i nettobidraget for personer af dansk oprindelse.
Når der korrigeres for disse særlige forhold i 2017, ændrer det stort set ikke net-
tobidraget for indvandrere og efterkommere, mens nettobidraget for personer af
dansk oprindelse reduceres med 28 mia. kr. i forhold til opgørelsen i tabel 1.1,
jf.
bilag 4.
Heraf fremgår det også, at de korrigerede nettobidrag for personer af
dansk oprindelse svinger mindre fra år til år, end de faktiske nettobidrag. Det be-
mærkes, at der alene korrigeres for en række særlige poster og ikke korrigeres for
betydningen af den generelle konjunkturudvikling, hvad der fx gøres i Finansmi-
nisteriets beregning af den strukturelle saldo.
For personer af dansk oprindelse er nettobidraget steget med 29 mia. kr. fra 2016
til 2017. Dette afspejler netop, at analyserne tager udgangspunkt i den faktiske
offentlige saldo, som kan variere betydeligt fra år til år blandt andet på grund af
konjunkturudvikling og de særlige poster.
Arbejdsmarkedstilknytning for herkomstgrupper
Den enkeltes nettobidrag til de offentlige finanser afhænger i vidt omfang af til-
knytningen til arbejdsmarkedet og således af, om vedkommende er i beskæfti-
gelse eller modtager en overførselsindkomst. I 2017 var knap 75 pct. af både
vestlige indvandrere og efterkommere i aldersgruppen 25-64 år i beskæftigelse
mod 80 pct. af personer af dansk oprindelse. Lavest var beskæftigelsesandelen
blandt ikke-vestlige indvandrere med 55 pct., som også er herkomstgruppen med
den største andel uden for arbejdsstyrken,
jf. figur 1.1.
Figur 1.1
Arbejdsmarkedstilknytning opdelt på
herkomstgrupper, 25-64-årige, 2017
Pct.
100
80
60
40
20
0
Pct.
100
80
60
40
20
0
Figur 1.2
Ændring i arbejdsmarkedstilknytning fra 2016-
2017 opdelt på herkomstgrupper, 25-64-årige
Pct.
4
3
2
1
0
-1
-2
-3
-4
Efterkommere,
vestlige
Efterkommere,
ikke-vestlige
Indvandrere,
vestlige
Indvandrere,
ikke-vestlige
Dansk
oprindelse
Pct.
4
3
2
1
0
-1
-2
-3
-4
Efterkommere,
vestlige
Beskæftigede
Ledige
Studerende
Uden for arbejdsstyrken
Efterkommere,
ikke-vestlige
Indvandrere,
vestlige
Indvandrere,
ikke-vestlige
Dansk
oprindelse
Beskæftigede
Ledige
Studerende
Uden for arbejdsstyrken
Anm.:
Kilde:
Arbejdsmarkedstilknytningen er opdelt efter den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik opgjort
ultimo november 2017. Ændringerne i figur 1.2 er opgjort som den reviderede opgørelse af
nettobidraget fra 2016 sammenlignet med 2017.
Egne beregninger på registerdata fra Danmarks Statistik.
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 138: Finansministeriets analyse af indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser
Side 10 af 34
Fra 2016 til 2017 er der sket en stigning i beskæftigelsen på tværs af alle her-
komstgrupperne bortset fra vestlige efterkommere. For de vestlige efterkommere
skyldes faldet i beskæftigelsen i høj grad, at flere har påbegyndt en uddannelse.
Beskæftigelsen er steget med godt 2 pct.-point for ikke-vestlige indvandrere, hvil-
ket modsvares af et fald i andelen af personer uden for arbejdsstyrken,
jf. figur
1.2.
En underopdeling af arbejdsmarkedstilknytningen på køn viser, at beskæftigel-
sesandelen for ikke-vestlige indvandrere er omkring hhv. 50 og 60 pct. for kvin-
der og mænd, mens den for kvinder og mænd med dansk oprindelse er ca. 80
pct.,
jf. figur 1.3a og 1.4a.
Det er imidlertid også de ikke-vestlige indvandremænd og -kvinder, der har ople-
vet den største fremgang i beskæftigelsen fra 2016 til 2017,
jf. figur 1.3b og 1.4b.
For mandlige ikke-vestlige indvandrere er beskæftigelsen steget med knap 3 pct.-
point, mens beskæftigelsen er steget med knap 2 pct.-point for kvinderne. På
tværs af alle herkomstgrupper er der sket et fald i andelen af kvinder uden for ar-
bejdsstyrken. For alle herkomstgrupper – bortset fra vestlige efterkommere –
modsvares dette af en stigning i beskæftigelsen. For kvindelige efterkommere fra
vestlige lande skyldes faldet i andelen uden for arbejdsstyrken entydigt, at flere er
i uddannelse.
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 138: Finansministeriets analyse af indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser
2217479_0011.png
Side 11 af 34
Figur 1.3a
Arbejdsmarkedstilknytning for
mænd
opdelt
på herkomstgrupper, 25-64-årige, 2017
Figur 1.3b
Ændring i arbejdsmarkedstilknytning for
mænd
fra 2016-2017 opdelt på
herkomstgrupper, 25-64-årige
Pct.
4
3
2
1
0
-1
-2
-3
-4
Pct.
4
3
2
1
0
-1
-2
-3
-4
Pct.
100
80
60
40
20
0
Efterkommere,
vestlige
Efterkommere,
ikke-vestlige
Indvandrere,
vestlige
Indvandrere,
ikke-vestlige
Dansk
oprindelse
Pct.
100
80
60
40
20
0
Efterkommere,
vestlige
Beskæftigede
Ledige
Studerende
Uden for arbejdsstyrken
Beskæftigede
Ledige
Studerende
Uden for arbejdsstyrken
Figur 1.4a
Arbejdsmarkedstilknytning for
kvinder
opdelt
på herkomstgrupper, 25-64-årige, 2017
Figur 1.4b
Ændring i arbejdsmarkedstilknytning for
kvinder
fra 2016-2017 opdelt på
herkomstgrupper, 25-64-årige
Pct.
4
3
2
1
0
-1
-2
-3
-4
Efterkommere,
vestlige
Efterkommere,
ikke-vestlige
Indvandrere,
vestlige
Indvandrere,
ikke-vestlige
Dansk
oprindelse
Efterkommere,
ikke-vestlige
Indvandrere,
vestlige
Indvandrere,
ikke-vestlige
Dansk
oprindelse
Pct.
100
80
60
40
20
0
Pct.
100
80
60
40
20
0
Pct.
4
3
2
1
0
-1
-2
-3
-4
Efterkommere,
vestlige
Efterkommere,
ikke-vestlige
Indvandrere,
vestlige
Indvandrere,
ikke-vestlige
Dansk
oprindelse
Beskæftigede
Ledige
Studerende
Uden for arbejdsstyrken
Beskæftigede
Ledige
Studerende
Uden for arbejdsstyrken
Anm.:
Kilde:
Se anm. til figur 1.1 og 1.2.
Egne beregninger på registerdata fra Danmarks Statistik.
Nyindvandrede
Blandt ikke-vestlige indvandrere i 2017 er godt 14 pct. kommet til Danmark i lø-
bet af de seneste to år, dvs. i 2016 eller 2017. Det er knap 4 pct.-point mindre
end andelen af nyindvandrede året før,
jf. tabel 1.2.
For både ikke-vestlige og vest-
lige indvandrere har de personer, der er indvandret i løbet af de seneste to år, et
mindre nettobidrag end hele gruppen af hhv. ikke-vestlige og vestlige indvan-
drere (tal i parentes). Det skal ses i lyset af, at personer, der ikke indvandrer som
følge af arbejde, i gennemsnit først vil bidrage positivt til de offentlige finanser,
når de har opnået fodfæste på det danske arbejdsmarked.
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 138: Finansministeriets analyse af indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser
2217479_0012.png
Side 12 af 34
Tabel 1.2
Andelen af ikke-vestlige og vestlige indvandrere, som er indvandret i løbet af de seneste to år, og
gennemsnitligt nettobidrag i 2016 og 2017
Andel
nyindvandrede pct.
2016
Ikke-vestlige indvandrere
Vestlige indvandrere
18,2
23,6
2017
14,4
21,1
Gennemsnitligt nettobidrag
1.000 kr. (2017-niveau)
2016
-114 (-60)
1
22 (33)
1
2017
-63 (-45)
1
28 (39)
1
Anm.:
1)
Kilde:
Indvandrere i 2017, der er indvandret i løbet af de seneste to år, defineres ved personer, der er
indvandret og har opnået opholdsgrundlag i 2017 eller 2016. I 2016 er det personer, der er
indvandret og har opnået opholdsgrundlag i 2015 eller 2016. Tallene for 2016 er opgjort på
baggrund af den reviderede opgørelse af nettobidraget fra 2016 og opregnet til 2017-niveau med
udviklingen i nominelt BNP.
Parentesen angiver det gennemsnitlige nettobidrag for hele gruppen (dvs. både personer, der lige
er indvandret, og herboende indvandrere).
Egne beregninger på registerdata fra Danmarks Statistik.
Fra 2016 til 2017 er nettobidraget for nyindvandrede indvandrere fra ikke-vest-
lige lande steget fra -114.000 kr. til -63.000 kr. Forklaringen skal bl.a. findes i for-
skydninger i opholdsgrundlaget for gruppen af nyindvandrede.
I 2017 kom ikke-vestlige indvandrere i højere grad til landet som følge af arbejde
og studie, mens en langt større andel af ikke-vestlige indvandrere, der fik op-
holdstilladelse i 2016, fik opholdstilladelse som asyl,
jf. figur 1.5.
I afsnit 3 ses nærmere på forskydninger i sammensætningen af indvandreres op-
holdsgrundlag.
Figur 1.5
Nytilkomne ikke-vestlige indvandrere opdelt på
opholdsgrundlag, 2015/16 og 2016/17
Pct.
50
40
30
20
10
0
Studie
Familie-
sammenførte
Asyl mv.
Erhverv
Øvrige
Figur 1.6
Nytilkomne vestlige indvandrere opdelt på
opholdsgrundlag, 2015/16 og 2016/17
Pct.
50
40
30
20
10
0
Studie
Familie-
sammenførte
Erhverv
Øvrige*
Pct.
50
40
30
20
10
0
Pct.
50
40
30
20
10
0
Nytilkomne, 2015 & 2016
Nytilkomne, 2016 & 2017
Nytilkomne, 2015 & 2016
Nytilkomne, 2016 & 2017
Personer fra EU/EØS-lande, som opholder sig i landet uden nærmere specificeret årsag, er
indeholdt i gruppen ”Øvrige”.
Kilde: Egne beregninger på registerdata fra Danmarks Statistik.
*)
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 138: Finansministeriets analyse af indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser
2217479_0013.png
Side 13 af 34
Nettobidrag og alderssammensætning
Velfærdssamfundets indretning indebærer, at personers bidrag til de offentlige fi-
nanser varierer over livet. Børn og ældre indebærer typisk en nettoudgift, idet de
i højere grad trækker på en række offentlige serviceydelser så som pasning, ud-
dannelse og sundhed. Samtidig er de kun i begrænset omfang på arbejdsmarke-
det. For alle herkomstgrupper er det således tilfældet, at nettobidraget til de of-
fentlige finanser er negativt først og sidst i livet,
jf. figur 1.7.
Når forskellige herkomstgruppers nettobidrag sammenlignes, kan en del af de
målte forskelle således afspejle forskelle i alderssammensætningen mellem grup-
perne. De negative bidrag fra efterkommere skyldes primært, at efterkommere
overvejende består af børn og unge, der trækker på de offentlige serviceydelser,
men kun i mindre grad bidrager. Når der standardiseres for de underliggende
forskelle i alderssammensætningen mellem grupperne, øges nettobidraget således
betydeligt for vestlige og ikke-vestlige efterkommere,
jf. figur 1.8.
Indvandrere kommer typisk til landet senere i livet og mange rejser igen inden
pensionsalderen. Indvandrerne er således overrepræsenterede i de erhvervsaktive
aldre i forhold gruppen af personer af dansk oprindelse, og aldersstandardiserin-
gen betyder derfor, at de gennemsnitlige nettobidrag for indvandrere fra både
vestlige og ikke-vestlige lande falder med hhv. 36.000 kr. og 45.000 kr.
Figur 1.7
Nettobidrag til de offentlige finanser opdelt på
alder, 2017
1.000 kr.
300
200
100
0
-100
-200
-300
-400
1.000 kr.
300
200
100
0
-100
-200
-300
-400
Figur 1.8
Faktiske og aldersstandardiserede
gennemsnitlige nettobidrag, 2017
1.000 kr.
60
40
20
0
-20
-40
-60
-80
-100
-120
-140
1.000 kr.
60
40
20
0
-20
-40
-60
-80
-100
-120
-140
Efterkommere,
vestlige
10
20
30
40
Dansk oprindelse
Indvandrere, ikke-vestlige
50
60
70
80
90
Indvandrere, vestlige
Faktiske
Aldersstandardiseret
Anm.: Alderen er opgjort ultimo 2017. I figur 1.7 er det gennemsnitlige nettobidrag fra 70 år og opefter
vist som et 3-års glidende gennemsnit på grund af et lille antal observationer. Ved aldersstandar-
diseringen beregnes det gennemsnitlige nettobidrag for herkomstgruppen i det hypotetiske scena-
rie, hvor herkomstgruppens alderssammensætning svarer til alderssammensætningen for personer
af dansk oprindelse.
Kilde: Egne beregninger på registerdata fra Danmarks Statistik.
At de gennemsnitlige standardiserede nettobidrag for indvandrere fra ikke-vest-
lige lande er markant lavere end det gennemsnitlige nettobidrag for personer af
Efterkommere,
ikke-vestlige
Indvandrere,
vestlige
Indvandrere,
ikke-vestlige
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 138: Finansministeriets analyse af indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser
2217479_0014.png
Side 14 af 34
dansk oprindelse er et udtryk for, at de aldersspecifikke nettobidrag er forholds-
vis lave for ikke-vestlige indvandrere blandt andet på grund af relativt lav er-
hvervsdeltagelse.
Det faktiske nettobidrag for ikke-vestlige indvandrere er i gennemsnit -45.000
kr., mens det for ikke-vestlige efterkommere er -118.000 kr. Ses der alene på per-
soner i den erhvervsaktive alder er det gennemsnitlige nettobidrag højere for
både ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. For ikke-vestlige efterkommere
bliver nettobidraget her positivt, hvilket også er tilfældet for vestlige efterkom-
mere,
jf. tabel 1.3.
Tabel 1.3
Nettobidrag til de offentlige finanser opdelt på herkomst, 2017
Gennemsnit
(25-64-årige)
1000 kr.
119
136
27
-14
6
90
107
Nettobidrag i alt
Mia. kr.
Hele befolkningen
Dansk oprindelse
Indvandrere og efterkommere i alt
- Ikke-vestlige indvandrere
- Ikke-vestlige efterkommere
- Vestlige indvandrere
- Vestlige efterkommere
33
58
-25
-15
-17
9
-2
Personer
1.000
5.770
5.014
756
340
147
240
28
Gennemsnit
1.000 kr.
6
12
-33
-45
-118
39
-73
Kilde: Egne beregninger på registerdata fra Danmarks Statistik.
Fordeling af nettobidrag
De gennemsnitlige nettobidrag dækker over en stor variation inden for her-
komstgrupperne. Ved at se på personer i den erhvervsaktive alder udelukkes
børn og ældre, som, ud over at indebære en gennemsnitlig nettoudgift, også er en
forholdsvis ensartet gruppe. Der er derimod særligt stor variation i nettobidra-
gene for personer i den erhvervsaktive alder, hvilket bl.a. afspejler forskelle i den
enkeltes tilknytning til arbejdsmarkedet, arbejdstid og lønindkomst.
For personer af dansk oprindelse er det 74 pct. af de 25-64-årige, der bidrager
positivt til de offentlige finanser, mens det for de ikke-vestlige indvandrere i
samme aldersgruppe er 43 pct. For vestlige indvandrere bidrager omkring 20 pct.
i aldersgruppen med over 200.000 kr. til de offentlige finanser, mens det blandt
de ikke-vestlige indvandrere gælder 10 pct.,
jf. figur 1.9.
Fra 2016-2017 er andelen, der bidrager positivt til de offentlige finanser, steget
på tværs af alle herkomstgrupper – stigningen har været størst for indvandrere
fra ikke-vestlige lande,
jf. figur 1.10.
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 138: Finansministeriets analyse af indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser
2217479_0015.png
Side 15 af 34
Figur 1.9
Fordeling af nettobidrag på tværs af
herkomstgrupper, 25-64-årige, 2017
Pct.
100
80
60
40
20
0
Pct.
100
80
60
40
20
0
Figur 1.10
Andel med positivt nettobidrag, 25-64-årige,
2016 og 2017
Pct.
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Pct.
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Efterkommere,
vestlige
Efterkommere,
ikke-vestlige
Indvandrere,
vestlige
Indvandrere,
ikke-vestlige
Dansk
oprindelse
Efterkommere,
vestlige
Under -200.000 kr.
0-200.000 kr.
-200.000-0 kr.
Over 200.000 kr.
2016
2017
Anm.: Andelen med positivt nettobidrag i 2016 i figur 1.10 er opgjort som den reviderede opgørelse af
nettobidraget fra 2016.
Kilde: Egne beregninger på registerdata fra Danmarks Statistik
.
Stor variation i nettobidrag på tværs af oprindelsesland og opholdsgrundlag
De gennemsnitlige nettobidrag for indvandrere fra vestlige og ikke-vestlige lande
dækker også over store forskelle på tværs af indvandreres oprindelsesland. I 2017
var det gennemsnitlige nettobidrag størst for indvandrere fra Holland, mens det
var mest negativt for indvandrere fra Somalia,
jf. figur 1.11.
Det er i overvejende grad indvandrere fra ikke-vestlige lande, der i gennemsnit
indebærer en nettoudgift, mens indvandrere fra vestlige lande hver især i gen-
nemsnit ofte bidrager positivt til de offentlige finanser. Indvandrere fra Ukraine,
Indien og Kina skiller sig dog ud blandt de ikke-vestlige lande ved at have relativt
høje og positive nettobidrag i gennemsnit.
Figur 1.11
Gennemsnitlige nettobidrag fordelt på oprindelseslande, 2017
1.000 kr.
150
100
50
0
-50
-100
-150
1.000 kr.
150
100
50
0
-50
-100
-150
AFG
TYR
SYR
PAK
SPA
VNM
YUG
UKR
DEU
SOM
BGR
CHN
RUS
ROM
NOR
MAR
Ikke-vestlige lande
Vestlige lande
Anm.: Efterkommere er ikke medtaget. Der er kun vist oprindelseslande, hvor der bor mindst 5.000
personer i Danmark.
Kilde: Egne beregninger på registerdata fra Danmarks Statistik.
SWE
GBR
USA
POL
NLD
THA
FRA
PHL
BIH
IRQ
IRN
ITA
ISL
LBN
LKA
LTU
IND
Efterkommere,
ikke-vestlige
Indvandrere,
vestlige
Indvandrere,
ikke-vestlige
Dansk
oprindelse
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 138: Finansministeriets analyse af indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser
Side 16 af 34
En stor del af de herboende indvandrere fra vestlige lande kommer fra
EU/EØS-lande, hvor der er fri bevægelighed for arbejdskraften på tværs af lan-
degrænser. Der er et positivt gennemsnitligt nettobidrag fra indvandrere fra hvert
af disse lande.
Den store variation i nettobidraget på tværs af oprindelseslande hænger tæt sam-
men med forskelle i de opholdsgrundlag, som indvandrere fra de forskellige
lande har. Både vestlige og ikke-vestlige indvandrere kommer til Danmark på
forskellig baggrund og bevæggrund. Indvandrere fra vestlige lande kommer i høj
grad til Danmark for at arbejde eller studere, mens der blandt indvandrere fra
ikke-vestlige lande er flere, som har opnået asyl som opholdsgrundlag eller bliver
familiesammenført til personer, som har opnået asyl som opholdsgrundlag.
Hvor indvandrere, der kommer til Danmark for at arbejde, har et positivt netto-
bidrag til de offentlige finanser, er det samlede nettobidrag for hhv. personer, der
har opnået opholdsgrundlag som asyl og personer, der kommer til landet for at
studere, negativt. Personer med erhverv som opholdsgrundlag bidrager i gen-
nemsnit betydeligt mere pr. person til de offentlige finanser, end befolkningen
som helhed, hvilket hænger sammen med, at de i gennemsnit både har højere
skattebetalinger og samtidig trækker mindre på de offentlige indkomstoverførs-
ler.
Forskellene i nettobidrag på tværs af de forskellige opholdsgrundlag afspejler i
høj grad gruppernes tilknytning til arbejdsmarkedet. Uanset hvilket opholds-
grundlag, den enkelte opholder sig i landet på, er beskæftigelse en afgørende for-
udsætning for, om den enkelte bidrager positivt til de offentlige finanser.
For alle fire typer af opholdsgrundlag er det gennemsnitlige nettobidrag negativt,
når der ses på personer i den erhvervsaktive alder uden beskæftigelse. Dette gæl-
der både vestlige og ikke-vestlige indvandrere. Modsat er nettobidraget i gen-
nemsnit positivt for indvandrere i beskæftigelse, uanset opholdsgrundlag. En
person, der har opnået opholdsgrundlag som asyl og som er i beskæftigelse, har
således i gennemsnit et positivt nettobidrag,
jf. figur 1.12 og 1.13.
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 138: Finansministeriets analyse af indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser
2217479_0017.png
Side 17 af 34
Figur 1.12
Gennemsnitligt nettobidrag for indvandrere i
alderen 25-64 år over opholdsgrundlag for
personer
uden beskæftigelse,
2017
1.000 kr.
250
200
150
100
50
0
-50
-100
-150
-200
-250
Asyl mv.
Erhverv
Familie-
Studie mv.
sammenførte
Indvandrere, ikke-vestlige
1.000 kr.
250
200
150
100
50
0
-50
-100
-150
-200
-250
Figur 1.13
Gennemsnitligt nettobidrag for indvandrere i
alderen 25-64 år over opholdsgrundlag for
personer
i beskæftigelse,
2017
1.000 kr.
250
200
150
100
50
0
-50
-100
-150
-200
-250
Asyl mv.
Erhverv
Familie-
Studie mv.
sammenførte
Indvandrere, ikke-vestlige
1.000 kr.
250
200
150
100
50
0
-50
-100
-150
-200
-250
Indvandrere, vestlige
Indvandrere, vestlige
Anm.: Der indgår alene beregnet nettobidrag for personer med oplyst arbejdsmarkedsstatus. Døde og
udvandrede i løbet af året indgår således ikke.
Kilde: Egne beregninger på registerdata fra Danmarks Statistik.
Personer med opholdstilladelse som erhverv omfatter – ud over personer fra
EU/EØS – personer med opholdstilladelse efter internationale rekrutteringsord-
ninger. Generelt bidrager personer med erhverv som opholdstilladelse positivt til
de offentlige finanser, også når man medtager eventuelle familiemedlemmer, som
kan trække på de offentlige udgifter til uddannelse, sundhed mv.
Beløbsordningen er en af de ordninger, som giver mulighed for at få opholdstil-
ladelse, mens personen arbejder for en dansk virksomhed eller institution. Det
centrale krav i beløbsordningen er, at ansættelsen giver en årlig indkomst på
mindst 408.800 kr. i 2017. I 2017 bidrog personer på beløbsordningen samlet
med omkring 2,5 mia. kr. til de offentlige finanser,
jf. tabel 1.4.
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 138: Finansministeriets analyse af indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser
2217479_0018.png
Side 18 af 34
Tabel 1.4
Nettobidrag for indvandrere med erhverv som opholdsgrundlag, 2017
2017-niveau
Nettobidrag i alt
Mia. kr.
Personer med erhverv som opholdsgrundlag, i alt
- Inkl. familiemedlemmer, i alt
Heraf:
Personer fra EU/EØS med erhverv som
opholdsgrundlag
- Inkl. Familiemedlemmer
Personer på beløbsordningen
1)
- Inkl. Familiemedlemmer
Andre erhvervsrelaterede ordninger
2)
- Inkl. Familiemedlemmer
7,3
5,2
2,5
2,2
1,5
0,7
67
116
8
15
14
26
110
45
296
142
107
27
11,2
8,1
Helårspersoner
1.000
89
157
Gns. nettobidrag
1.000 kr.
127
52
Anm.: Personer er udvalgt efter deres seneste opholdsgrundlag i 2017 modsat de forrige figurer, hvor
indvandrere er inddelt efter deres første opholdsgrundlag. Rækkerne Inkl. familiemedlemmer
angiver summen af nettobidraget og antallet af helårspersoner, når familiemedlemmer tælles med
i opgørelsen.
1)
Omfatter personer på beløbsordningen samt fast-track ordningens beløbsspor.
2)
Omfatter bl.a. personer med opholdsgrundlag som erhverv under positivlisten og forskere.
Kilde: Egne beregninger på registerdata fra Danmarks Statistik.
Hypotetisk potentialeberegning, hvis ikke-vestlige indvandrere har samme
arbejdsmarkedstilknytning som personer af dansk oprindelse
Forskelle i herkomstgruppernes nettobidrag til de offentlige finanser er i høj grad
påvirket af forskelle i gruppernes beskæftigelsesgrad. I et hypotetisk scenarie,
hvor ikke-vestlige indvandrere har samme arbejdsmarkedstilknytning som jævn-
aldrende personer af dansk oprindelse, øges beskæftigelsen med 23 pct.-point
svarende til godt 75.000 personer, og nettobidraget til de offentlige finanser for-
bedres fra -15 mia. kr. til +3 mia. kr. svarende til en ændring i nettobidraget for
ikke vestlige indvandrere med 18 mia. kr.,
jf. tabel 1.5.
Tabel 1.5
Nettobidrag til de offentlige finaner i 2017 for ikke-vestlige indvandrere, samt en hypotetisk
potentialeberegning, hvis gruppen har samme arbejdsmarkedstilknytning som personer af dansk
oprindelse
Mia. kr., 2017-niveau
Ikke-vestlige indvandreres nettobidrag til de offentlige
finanser i 2017
Hypotetisk scenarie: Samme arbejdsmarkedstilknytning
som personer af dansk oprindelse
Nettobidrag (niveau) Ændring i nettobidrag
-15
3
18
Anm.: Tilsvarende beregning fremgår af svaret på Finansudvalgets spørgsmål 243 af 28. maj 2020, som
dog er baseret på 2016-data.
Kilde: Egne beregninger på registerdata fra Danmarks Statistik.
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 138: Finansministeriets analyse af indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser
2217479_0019.png
Side 19 af 34
Det skal bemærkes, at der er tale om en hypotetisk potentialeberegning, da der
ikke peges på konkrete tiltag, der kan forventes at indebære en forbedring af in-
tegrationen og beskæftigelsen i et sådant omfang.
Det hypotetiske nettobidrag til de offentlige finanser for ikke-vestlige indvandre-
re er opgjort ved at beregne gennemsnitlige nettobidrag opdelt på alder og socio-
økonomisk status og dernæst beregne effekten af at justere den socioøkonomiske
sammensætning for ikke-vestlige indvandrere.
1
Det hypotetiske scenarie medfører fx, at de ekstra personer, der kommer i be-
skæftigelse, betaler det samme i skatter og afgifter og i samme omfang trækker på
de offentlige overførsler og serviceydelser, som ikke-vestlige indvandrere, der al-
lerede er i beskæftigelse. Dette formodes at overvurdere effekten af øget beskæf-
tigelse blandt ikke-vestlige indvandrere, da det må forventes, at den gennemsnit-
lige ledige person ikke vil kunne tjene lige så meget ved beskæftigelse som den
gennemsnitlige person i beskæftigelse. I så fald vil de i mindre grad bidrage med
skattebetalinger og i højere grad modtage overførsler (fx boligstøtte) samt trække
på de offentlige serviceydelser (fx sundhed).
2
For yderligere metodeforklaring henvises til publikationen
Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser i
2015,
Finansministeriet.
2
Den socioøkonomiske status er opgjort ultimo november. Nettobidraget afspejler derimod indkomstfor-
hold mv. for hele året. Indvandrere fra ikke-vestlige lande har typisk en løsere tilknytning til arbejdsmarke-
det end personer af dansk oprindelse. Derfor vil arbejdsomfanget målt over hele året for indvandrere, der er
i beskæftigelse i november, typisk være lavere end blandt personer af dansk oprindelse. Det bidrager isoleret
set til at undervurdere stigningen i nettobidraget.
1
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 138: Finansministeriets analyse af indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser
2217479_0020.png
Side 20 af 34
2. Udvikling fra 2017-2019
Opgørelsen af indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser i foregående af-
snit vedrører 2017, som er det seneste år, hvor der foreligger nødvendige detalje-
rede registeroplysninger til at opgøre nettobidraget.
Frem til udgangen af 2019 er der imidlertid sket ændringer i beskæftigelse og an-
tal offentligt forsørgede for gruppen af indvandrere fra ikke-vestlige lande, som
påvirker indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser. For eksempel er løn-
modtagerbeskæftigelsen for indvandrere steget med 37.000 personer i perioden
fra 2017 til 2019. Heraf bidrager ikke-vestlige indvandrere med en beskæftigel-
sesfremgang på 22.000 personer,
jf. figur 2.1.
Flere forhold har bidraget til denne fremgang, herunder konjunkturudvikling og
stigningen i antallet af indvandrere i den erhvervsaktive aldersgruppe. Dertil
kommer, at indførelse af integrationsydelse, 225-timers-regel og kontanthjælps-
loft samt styrket fokus på at flygtninge erklæres jobparate, kan have bidraget.
Det er usikkert, hvor stor tilbagegangen på arbejdsmarkedet bliver som følge af co-
ronakrisen i 2020, men erfaringer fra tidligere kriser viser, at
særligt ikke-vestlige
indvandrere har en stor risiko for at miste jobbet og overgå til ledighed.
Figur 2.1
Udvikling i antal indvandrere i beskæftigelse
(lønmodtagere), 2008-2019
1.000 personer
350
300
250
200
150
100
50
0
08
09
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
Vestlige
Ikke-vestlige
1.000 personer
350
300
Figur 2.2
Andel 18-64-årige i lønmodtagerbeskæftigelse
opdelt på herkomst, sæsonkorrigeret
Pct.
80
Pct.
80
70
250
200
150
100
70
60
60
50
50
40
50
0
40
30
Dansk oprindelse
Vestlige
indvandrere
Ikke-vestlige
indvandrere
30
Anm.: Selvstændige indgår ikke. Efterkommere er ikke medtaget i figur 2.1 og 2.2.
Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik samt egne beregninger på registerdata fra Danmarks Statistik.
Fremgangen i beskæftigelsen til 2019 har medført en stigning i beskæftigelsesfre-
kvensen for både indvandrere og personer af dansk oprindelse, men siden 2016
har stigningen været størst blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande. Indvan-
drere fra ikke-vestlige lande har dog fortsat en markant lavere beskæftigelsesfre-
kvens end personer af dansk oprindelse,
jf. figur 2.2.
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 138: Finansministeriets analyse af indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser
2217479_0021.png
Side 21 af 34
Når beskæftigelsesfrekvensen især er steget for indvandrere fra ikke-vestlige
lande, dækker det blandt andet over en markant stigning i beskæftigelsesfrekven-
sen blandt personer, der har opnået opholdsgrundlag som asyl og familiesam-
menførte til flygtninge. Men beskæftigelsesfrekvensen er også steget for øvrige
ikke-vestlige indvandrere, herunder indvandrere med et erhvervsmæssigt op-
holdsgrundlag,
jf. figur 2.3.
Figur 2.3
Beskæftigelsesfrekvens blandt 18-64-årige
indvandrere fra ikke-vestlige lande, opdelt på
opholdsgrundlag, sæsonkorrigeret
Pct.
80
70
60
50
40
30
20
10
0
08
09
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
Figur 2.4
Andel 18-64-årige indvandrere fra ikke-vestlige
lande på offentlig forsørgelse (ekskl. SU),
fuldtidspersoner
Pct.
45
40
35
30
Pct.
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
08
09
10 11 12 13
Bruttoledig
Førtidspension
14 15 16 17
Kontanthjælp
Øvrige
18
19
Pct.
80
70
60
50
25
40
30
20
10
0
Asyl
Erhverv
Øvrige
20
15
10
5
0
Anm.: Selvstændige indgår ikke. Familiesammenførte til flygtningen indgår i gruppen Asyl. Der forelig-
ger ikke oplysninger om opholdsgrundlag for indvandrere, der kom til Danmark før 1997. Der er
derfor forholdsvis mange personer i gruppen øvrige.
Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik samt egne beregninger på registerdata fra Danmarks Statistik.
Samtidig med at beskæftigelsesfrekvensen er steget for indvandrere fra ikke-vest-
lige lande, er andelen på offentlig forsørgelse faldet. I perioden fra 2017 til 2019
er andelen på offentlige forsørgelse faldet med 5,2 pct.-point. (fra 35,0 pct. i 2017
til 29,8 pct. i 2019),
jf. figur 2.4.
Dette fald afspejler en reduktion i antal fuldtids-
modtagere på omkring 11.000 personer i perioden.
Reduktionen i ikke-vestlige indvandrere, der modtager offentlige forsørgelses-
ydelser, har bidraget til, at de offentlige bruttoudgifter til indkomsterstattende
overførsler (ekskl. folkepension, SU og tilskud til fleksjob) er faldet med godt 1
mia. kr. (2019- niveau) i perioden fra 2017 til 2019,
jf. figur 2.5.
Selvom indvandrere fra navnligt ikke-vestlige lande har en markant lavere be-
skæftigelsesfrekvens end personer af dansk oprindelse, står indvandrere i dag for
knap 11 pct. af den samlede (lønmodtager)beskæftigelse i Danmark
3
,
jf. figur 2.6.
Hertil kommer et større antal grænsearbejdere, der arbejder i Danmark, men bor i udlandet, samt udlæn-
dinge ansat i udenlandske firmaer, der leverer tjenesteydelser i Danmark og betaler skat i udlandet.
3
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 138: Finansministeriets analyse af indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser
2217479_0022.png
Side 22 af 34
Udenlandsk arbejdskraft spiller således en stor rolle for dansk økonomi og er et
vigtigt supplement til at sikre, at virksomhederne nemmere kan rekruttere den ar-
bejdskraft, de efterspørger. Vurderet ud fra den løn, der samlet set udbetaltes til
indvandrere, anslås herboende indvandrere at bidrage med omkring 10�½ pct. af
den samlede produktion/værditilvækst i Danmark i 2019. Det svarer til omkring
210 mia. kr. (2019-niveau).
4
Figur 2.5
Udgifter til overførselsindkomst for
indvandrere fra ikke-vestlige lande
Mia. kr.
16
14
12
10
8
6
4
2
0
2017
2018
2019
Øvrige
Førtidspension og ressourceforløb
Kontanthjælp samt selvforsørgelses- og hjemrejseydelse mv.
Mia. kr.
16
14
12
10
8
6
4
Figur 2.6
Bidrag fra indvandrere til beskæftigelse og
værditilvækst, opdelt på oprindelsesland, 2019
Pct.
16
14
12
10
8
6
4
2
0
Pct.
16
14
12
10
8
6
4
2
0
Antal 18-64-årige
Beskæftigelse
Lønsum/produktion
Vestlig
Ikke-vestlige
2
0
Anm.: I figur 2.5 er medtaget udgifter til fx dagpenge, kontanthjælp, førtidspension, integrationsydelser,
efterløn ledighedsydelser, ressource- og jobafklaringsforløb, sygedagpenge mv. Udgifter til folke-
pension, SU og fleksjob indgår ikke. Udgifter for 2017 og 2018 er opregnet til 2019-niveau med
satsreguleringsprocenten. Beskæftigelses- og lønoplysningerne i figur 2.6 er baseret på Danmarks
Statistiks register over lønmodtagerbeskæftigelse for 2019.
Kilde: Jobindsats samt egne beregninger på registerdata fra Danmarks Statistik.
Selvom det er knap 60 pct. af de 18-64-årige indvandrere, der er fra ikke-vestlige
lande, står gruppen for under halvdelen af den værditilvækst, som indvandrere
bidrager med. Det afspejler både, at indvandrere fra ikke-vestlige lande har en
forholdsvis lav beskæftigelsesfrekvens, og at lønnen pr. beskæftiget er relativt lav
for denne gruppe.
4
Anslået på baggrund af indvandreres andel af den samlede lønsum og bruttoværditilvæksten i 2019.
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 138: Finansministeriets analyse af indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser
2217479_0023.png
Side 23 af 34
3. Forskydninger i sammensætningen af
indvandrere
Indvandringen til Danmark har været faldende de sidste fire år og var i 2019
knap 13.000 personer lavere end i 2015, hvor det årlige antal indvandrede var det
hidtil højeste. Dette afspejler især et fald i antallet af indvandrere, der kommer til
landet og får opholdsgrundlag som asyl eller familiesammenført til flygtninge.
Modsat er antallet af indvandrere, der kommer til Danmark for at arbejde og har
opholdsgrundlag som erhverv, steget i samme periode,
jf. figur 3.1.
Forskydningen i sammensætningen af indvandreres opholdsgrundlag har betyd-
ning for indvandreres nettobidrag, da der er store forskelle i tilknytningen til ar-
bejdsmarkedet på tværs af opholdsgrundlag. På trods af en stigende beskæftigel-
sesfrekvens blandt personer med asyl som opholdsgrundlag er beskæftigelsesfre-
kvensen for personer med erhvervsmæssigt opholdsgrundlag godt 20 pct.-point
højere. En forskydning i sammensætningen af indvandrere mod flere med er-
hvervsmæssigt opholdsgrundlag og færre med opholdsgrundlag som asyl vil der-
for øge indvandreres samlede beskæftigelse og forbedre nettobidraget til de of-
fentlige finanser blandt indvandrere.
Der har siden midten af 2016 været en faldende tendens i antallet af asylansøg-
ninger. Antallet af ansøgninger om asyl har siden udbruddet af coronavirussen
og lukningen af Danmarks grænser været historisk lav. Det lavere antal asylan-
søgninger kan betyde at antallet af indvandrere, der modtager asyl, fortsat vil
ligge på et lavt niveau i resten af 2020,
jf. figur 3.2.
Figur 3.1
Indvandring til Danmark opdelt på
opholdsgrundlag
1.000 personer
80
70
60
50
40
30
20
10
0
1.000 personer
80
70
60
50
50
40
30
20
10
0
1
3
5
7
9
11
13
Uge nr.
Figur 3.2
Antal asylansøgere pr. uge i 2020
Antal asylansøgere
70
60
Danmark lukker
for indrejse til
landet
Antal asylansøgere
70
60
50
40
30
20
10
0
40
30
20
10
0
15
17
19
21
23
25
Kilde: Danmarks Statistik samt Udlændinge- og Integrationsministeriet.
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
Asyl mv.
Erhverv
Familiesammenført
Studie
Øvrige
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 138: Finansministeriets analyse af indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser
2217479_0024.png
Side 24 af 34
Forskydningen i sammensætningen af indvandreres opholdsgrundlag kan også få
betydning for befolkningssammensætningen og andelen af indvandrere fremad-
rettet. Der er stor forskel på, hvor længe indvandrere med forskellige opholds-
grundlag bliver i landet. Indvandrere, der får opholdsgrundlag som asyl, bliver i
høj grad i landet permanent, mens indvandrere, der kommer til Danmark for at
arbejde, hurtigere forlader landet igen. Hvor knap 90 pct. af flygtninge er i landet
10 år efter ankomst, gælder dette 35 pct. for personer med erhvervsmæssigt op-
holdsgrundlag,
jf. figur 3.3.
Indvandrere, der kommer til Danmark for at arbejde, bliver i højere grad længere
tid i landet i dag end indvandrere, som kom til landet af beskæftigelsesgrunde før
i tiden. Således var det 54 pct. af de, der indvandrede i 1997, der opholdt sig i
landet 3 år efter, mens det blandt personer, der ankom til Danmark i 2016 var
knap 64 pct.,
jf. figur 3.4.
Også en større andel af indvandrere, der kommer til Danmark for at studere, bli-
ver i landet længere tid. I 1997 opholdt 30 pct. af indvandrere med studie som
opholdsgrundlag sig i landet 3 år efter ankomst. I 2016 var andelen steget til 50
pct. Dette kan dels afspejle, at der i højere grad tages længere uddannelser, og
dels at flere studerende efter endte studier bliver i Danmark for at arbejde og får
nyt opholdsgrundlag som erhverv.
Figur 3.3
Andel af indvandrere, der bliver i Danmark i
årene efter ankomst
Pct.
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
1
2
3
4
5
Pct.
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
6 7 8 9 10 11 12 13 14 15
År efter ankomst
Erhverv
Familiesammenført
Studie
Figur 3.4
Andel af indvandrere, der er i Danmark 3 år
efter ankomst på tværs af ankomstår
Pct.
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Pct.
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015
Ankomstår
Asyl mv.
Erhverv
Familiesammenført
Studie
Asyl mv.
Anm.: Indvandrere er angivet med det første opholdsgrundlag modtaget efter 1996. Antallet af år efter
ankomst er regnet uden tilbagelægning, og indvandrere indgår derfor alene med det første ophold
i Danmark, hvilket kan undervurdere andelene. I figur 3.3 er andelene beregnet som et vægtet
gennemsnit over ankomstårene 1997-2018.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.
Indvandrere forventes at udgøre en stigende andel af befolkningen i de kommen-
de år. Stigningen forventes særligt at omfatte indvandrere med opholdsgrundlag
som erhverv, der udgør en stadig stigende andel, mens andelen af indvandrere
med opholdsgrundlag som asyl og familiesammenførte til flygtninge forventes at
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 138: Finansministeriets analyse af indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser
2217479_0025.png
Side 25 af 34
falde. Den stigende andel af indvandrere med opholdsgrundlag som erhverv af-
spejler en stigning i både vestlige og ikke-vestlige indvandrere, der kommer til
Danmark for at arbejde,
jf. figur 3.5 og 3.6.
Figur 3.5
Indvandrere som andel af befolkningen
Figur 3.6
Andel af indvandrere fordelt på
opholdsgrundlag
Pct.
14
12
Pct.
14
12
10
8
6
4
2
0
2010
2020
Ikke-vestlig, erhverv
Vestlig, erhverv
2030
Ikke-vestlig, øvrig
Vestlig, øvrig
Pct.
100
Pct.
100
80
10
8
6
4
2
0
80
60
60
40
40
20
20
0
2010
2015
2020
Asyl mv.
Familiesammenført
Øvrig
2025
Erhverv
Studie
2030
0
Anm.: Der foreligger ikke oplysninger om opholdsgrundlag for indvandrere, der kom til Danmark før
1997. I figur 3.6 er personer, indvandret før 1997 udeladt.
Kilde: DREAMs befolkningsfremskrivning 2019.
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 138: Finansministeriets analyse af indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser
2217479_0026.png
Side 26 af 34
Bilag 1. Offentlig saldo opdelt på herkomst
Nedenfor fremgår de offentlige indtægter og udgifter for indvandrere og efter-
kommere og personer af dansk oprindelse. Herkomstgruppernes nettobidrag
fremgår nederst som summen af indtægterne fratrukket summen af udgifterne på
den offentlige saldo.
Tabel a
Offentlig saldo i mia. kr. fordelt på indtægter, udgifter og herkomst, 2017
Dansk Indvandrere, Efterkommere,
oprindelse
vestlige
vestlige
398
5
65
129
315
17
71
999
17
0
3
6
14
1
4
44
1
0
0
0
1
0
0
2
Indvandrere, Efterkommere,
ikke-vestlige
ikke-vestlige
17
0
3
5
16
1
5
48
3
0
1
1
3
0
1
8
Mia. kr. (årets priser)
Kildeskatter
Kapitalafgift
Selskabsskat
Øvrige direkte skatter
Øvrige indirekte skatter
Sociale bidrag
Øvrige indtægter
Indtægter i alt
Alle
435
6
72
141
348
19
81
1.102
Overførselsudgifter
- SU
- Dagpenge
- Sygedagpenge
- Barselsdagpenge
- Kontanthjælp
- Førtidspension
- Efterløn
- Folkepension
- Øvrige udgifter
Subsidier
Individuelt off. forbrug
- Sundhed
- Pleje
- Udsatte
- Daginstitution
288
17
16
10
9
27
34
11
123
41
35
336
102
43
24
21
10
1
2
0
1
1
0
0
3
2
1
10
3
1
0
0
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
2
0
0
0
1
23
1
2
1
1
6
5
0
2
5
2
19
6
1
1
1
4
1
0
0
0
1
0
-
0
1
0
13
2
0
1
2
325
21
20
11
11
34
40
12
129
49
39
381
112
45
27
24
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 138: Finansministeriets analyse af indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser
2217479_0027.png
Side 27 af 34
Tabel a (fortsat)
Offentlig saldo i mia. kr. fordelt på indtægter, udgifter og herkomst, 2017
Dansk Indvandrere, Efterkommere,
oprindelse
vestlige
vestlige
85
9
-
53
133
7
126
149
941
2
0
-
3
6
0
6
7
35
1
0
-
0
1
0
1
1
4
Indvandrere, Efterkommere,
ikke-vestlige ikke-vestlige
4
2
1
4
10
1
9
9
63
7
0
0
2
5
1
4
4
26
Mia. kr. (årets priser)
- Uddannelse
- Beskæftigelsesindsats
- Asyl og integration
- Øvrigt indiv. off. forbrug
Kollektivt off. forbrug
- Retsvæsen
- Øvrigt kollektivt forbrug
Øvrige udgifter
Udgifter i alt
Alle
99
11
1
61
155
9
145
170
1.069
Nettobidrag
58
9
-2
-15
-17
33
Anm.: Indtægts- og udgiftsområderne er fordelt på herkomstgrupper efter de beskrevne principper for
individualiseringen i
Indvandrernes nettobidrag til de offentlige finanser
(fra april 2016). Som følge af af-
runding summer de enkelte delposter ikke nødvendigvis til de samlede indtægter og udgifter, lige-
som summen af herkomstgrupperne ikke nødvendigvis summer til hele befolkningen.
Kilde: Egne beregninger på registerdata fra Danmarks Statistik.
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 138: Finansministeriets analyse af indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser
2217479_0028.png
Side 28 af 34
Bilag 2. Korrektioner i forhold til tidligere
nettobidragsopgørelser
Datagrundlaget til opgørelsen af nettobidraget til de offentlige finanser er som
noget nyt opgjort på baggrund af data om
hele
befolkningen frem for den 33
pct. stikprøve, der ligger til grund for de tidligere opgørelser.
I forbindelse med det styrkede datagrundlag er der foretaget mindre
korrektioner i opgørelsen af nettobidraget til de offentlige finanser. Det drejer
sig om:
•
Asyl:
Det er kun en andel af de samlede udgifter til indkvartering mv., som
henføres til de personer, der får tilkendt asyl som opholdsgrundlag i året.
Det skyldes, at de samlede udgifter til asyl bl.a. også rummer udgifter til
asylansøgere, som ikke får tilkendt opholdsgrundlag. Denne fremgangs-
metode gjorde sig også gældende i tidligere opgjorte nettobidrag. Bereg-
ningen af andelen af udgifterne, som tilskrives personer, der har fået
tilkendt opholdsgrundlag som asyl inden for året, er imidlertid korrigeret.
Hvor andelen tidligere blev beregnet på baggrund af det gennemsnitlige
antal asylansøgere og antal personer, der opnåede opholdsgrundlag som
asyl i året, bygger andelen nu på Udlændinge- og Integrationsministeriets
opgjorte anerkendelsesprocent korrigeret for omgørelsesprocenten. Der er
desuden foretaget en mindre metodeændring, således at udgifterne i
forbindelse med indkvartering mv. af asylansøgere alene henføres til
nytilkomne personer, der fik opholdsgrundlag som asyl i 2017, og som ikke
tidligere har opholdt sig i Danmark. Således henføres udgifter til asyl ikke til
personer, der har fået opholdsgrundlag som asyl, men som tidligere har
opholdt sig i landet under et andet opholdsgrundlag og dermed fx ikke har
været indkvarteret.
•
Folke- og førtidspension:
Opgørelsen af folke- og førtidspension kan nu
beregnes i et indeværende dataår. Tidligere var det ikke muligt at opgøre
tallene på enkelte år, idet udbetalinger til folke- og førtidspension inden for
et dataår vedrørte udbetalinger delvist fra indeværende dataår og delvist fra
året efter.
•
Subsidier til virksomheder:
Virksomheder med medarbejdere i
løntilskud, fleks- eller skånejob kan få subsidier hertil. Beløbet tilskrives
medarbejderen. I den nye opgørelse af nettobidrag opgøres disse beløb
efter ordning. Dette betyder, at personer i løntilskud nu får tilskrevet
udgiften til løntilskud og tilsvarende for personer i fleks- og skånejob.
Tidligere modtog personer et gennemsnitligt beløb på tværs af ordning.
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 138: Finansministeriets analyse af indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser
2217479_0029.png
Side 29 af 34
Det reviderede nettobidrag for 2016 er endvidere korrigeret for ændringer i de
historiske tal for de offentlige finanser.
Korrektionerne har udelukkende en mindre betydning for de ikke-vestlige
indvandreres nettobidrag, som afrundet falder 1 mia. kr. For de øvrige
herkomstgrupper er nettobidraget uændret,
jf. tabel b.
Tabel b
Nettobidrag til de offentlige finanser i 2016, mia. kr. (2016-niveau)
Vestlige lande
Indvandrere Efterkommere
Nettobidrag 2016
(tidligere offentliggjort)
Nettobidrag 2016
(revideret)
Ændring
7
7
-
-2
-2
-
Ikke-vestlige lande
Indvandrere Efterkommere
-18
-19
-1
-17
-17
-
Dansk
oprindelse
28
28
-
Kilde: Egne beregninger på registerdata fra Danmarks Statistik.
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 138: Finansministeriets analyse af indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser
2217479_0030.png
Side 30 af 34
Bilag 3. Dekomponering af ændringer i
nettobidraget fra 2016 til 2017
For indvandrere og efterkommere under ét er nettoudgiften faldet med 6 mia. kr.
fra 2016 til 2017 (2017-niveau), idet der tages udgangspunkt i den reviderede op-
gørelse for 2016,
jf. tabel c.
Tabel c
Nettobidrag til de offentlige finanser opdelt på herkomst
2016
(tidligere
Offentliggjort
1
)
-2
29
-31
-36
-19
-18
5
7
-2
Antal 2017
1.000 personer
Hele befolkningen
Dansk oprindelse
Indvandrere og efterkommere i alt
Ikke-vestlige i alt
-
Ikke-vestlige indvandrere
- Ikke-vestlige efterkommere
Vestlige i alt
- Vestlige indvandrere
- Vestlige efterkommere
5.770
5.014
756
487
340
147
268
240
28
2017
2016
(revideret)
Ændring
2017 –
2016 (rev.)
35
Mia. kr. (2017-niveau)
33
58
-25
-33
-15
-17
7
9
-2
-2
29
-32
-37
-19
-18
6
8
-2
29
6
4
4
0
2
2
0
Anm.: På grund af afrundning kan summerne afvige fra totalen.
1)
De tidligere offentliggjorte tal opregnet til 2017-niveau med udviklingen i nominelt BNP.
Kilde: Egne beregninger på registerdata fra Danmarks Statistik, samt Økonomisk Analyse: Indvandreres
nettobidrag til de offentlige finanser i 2016 (2019),
Finansministeriet.
Ændringen fra 2016 til 2017 kan for de enkelte herkomstgrupper dekomponeres
i et bidrag fra ændringer i henholdsvis antal personer, alders- og kønssammen-
sætning, arbejdsmarkedstilknytning og enhedsudgifter (netto),
jf. tabel d.
For indvandrere fra ikke-vestlige lande er nettobidraget øget med 4,1 mia. kr. fra
2016 til 2017 på trods af, at stigningen i antallet af ikke-vestlige indvandrere iso-
leret set har reduceret nettobidraget med 0,9 mia. kr. Stigningen i nettobidraget
for denne gruppe afspejler blandt andet en forbedret arbejdsmarkedstilknytning
(højere beskæftigelsesfrekvens), der isoleret set anslås at have bidraget med 1,7
mia. kr. Dertil kommer, at indførelsen af kontanthjælpsloftet og 225-timers-reg-
len, der trådte i kraft i løbet af 2016 bidrager til at reducere de gennemsnitlige
indkomstoverførsler til gruppen, der modtager kontanthjælps-/integrations-
ydelse.
Sidstnævnte optræder som et positivt bidrag fra ændringer i enhedsudgifterne
(netto) i tabellen. Dette bidrag afspejler ændringer i det gennemsnitlige nettobi-
drag for de enkelte grupper af køn, alder, herkomst og arbejdsmarkedstilknyt-
ning, der indgår i dekomponeringen.
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 138: Finansministeriets analyse af indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser
2217479_0031.png
Side 31 af 34
Tabel d
Dekomponering af ændringer i nettobidraget fra 2016 (revideret) til 2017
Heraf bidrag fra:
Ændring
2016-2017
Alders-
Antal
og kønssam-
personer
mensætning
Arbejds-
markeds-
tilknytning
Enheds-
udgift
(netto)
Mia. kr. (2017-niveau)
Hele befolkningen
Dansk oprindelse
Indvandrere og efterkommere i alt
- Ikke-vestlige indvandrere
- Ikke-vestlige efterkommere
- Vestlige indvandrere
- Vestlige efterkommere
35,2
29,1
6,2
4,1
0,3
1,8
-0,1
-1,4
0
-1,4
-0,9
-0,8
0,4
-0,1
-3
-3,5
0,4
-0,2
0,5
0,3
-0,1
10
7,7
2,2
1,7
0,2
0,3
0,1
29,8
24,9
5
3,5
0,4
0,9
0,1
Anm.: For både vestlige og ikke-vestlige indvandrere er dekomponeringen foretaget separat inden for
hver type af opholdsgrundlag, og der er dernæst summeret over de fem typer opholdsgrundlag.
Det betyder, at dekomponeringen af den samlede ændring på de enkelte bidrag afspejler, at
opholdsgrundlagssammensætningen for nytilkomne indvandrere i 2017 afviger fra
sammensætningen for herboende indvandrere ved udgangen af 2016.
Kilde: Egne beregninger på registerdata fra Danmarks Statistik.
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 138: Finansministeriets analyse af indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser
2217479_0032.png
Side 32 af 34
Bilag 4. Korrektion for særlige forhold
Analysen tager udgangspunkt i den faktiske offentlige saldo i 2017. Det betyder,
at de enkelte herkomstgruppers nettobidrag til de offentlige finanser afhænger af,
hvad den faktiske offentlige saldo er i opgørelsesåret. Den faktiske saldo er på-
virket af konjunktursituationen, udsving på de finansielle markeder og andre
midlertidige forhold.
I Finansministeriets tidligere analyser af indvandreres nettobidrag indgår bereg-
ninger, hvor den faktiske saldo korrigeres for, at det faktiske niveau for en række
særlige poster (fx PAL-skat, selskabsskat samt nordsøindtægter) kan adskille sig
fra de skønnede strukturelle niveauer for disse poster. Denne type af korrektio-
ner foretages også ved fastlæggelse af den strukturelle saldo, hvor der desuden
”renses” for betydningen af den generelle konjunkturudvikling.
I 2017 var indtægter fra PAL-skat og selskabsskat større end det strukturelle ni-
veau, mens nordsøindtægter var mindre. Samtidig med en række mindre korrek-
tioner på både indtægts og udgiftssiden udgør særlige poster og midlertidige en-
gangsforhold i 2017 tilsammen en reduktion af den offentlige saldo på ca. 30
mia. kr. Dermed bliver den ”korrigerede” offentlige saldo 3 mia. kr. i 2017,
jf. ta-
bel e.
Det bemærkes, at der her alene korrigeres for en række særlige poster og
ikke er ”renset” for betydningen af den generelle konjunkturudvikling, som der
(som nævnt) korrigeres for i Finansministeriets beregninger af den strukturelle
saldo.
Tabel e
Nettobidrag korrigeret for særlige poster, opdelt på herkomst, 2017
Heraf bidrag fra:
Faktisk
saldo
Ved
korrektion
Forskel
Faktisk
saldo
Ved
korrektion
Forskel
Samlet nettobidrag, mia. kr.
Hele befolkningen
Dansk oprindelse
Indvandrere, ikke-vestlige
Efterkommere, ikke-vestlige
Indvandrere, vestlige
Efterkommere, vestlige
33
58
-15
-17
9
-2
3
30
-16
-18
8
-2
-30
-28
-1
0
-1
0
Gns. nettobidrag, 1.000 kr.
6
12
-45
-118
39
-73
0
6
-47
-119
35
-76
-5
-6
-3
-1
-4
-2
Anm.: Ved beregning af herkomstgruppernes korrigerede nettobidrag er en række særlige poster skaleret
til deres strukturelle niveauer. De korrigerede nettobidrag kan ikke tolkes som strukturelle netto-
bidrag, da de særlige poster ikke fanger konjunkturernes påvirkning af fx beskæftigelse og ledig-
hed. Summer kan afvige fra totaler som følge af afrunding.
Kilde: Egne beregninger på registerdata fra Danmarks Statistik.
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 138: Finansministeriets analyse af indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser
2217479_0033.png
Side 33 af 34
Korrektionerne af den faktiske saldo i 2017 betyder, at nettobidraget for perso-
ner af dansk oprindelse reduceres med 28 mia. kr., svarende til en reduktion på
ca. 6.000 kr. pr. person. For ikke-vestlige indvandrere og efterkommere sænker
korrektionen nettobidraget med hhv. 3.000 kr. og 1.000 kr. pr. person. Årsagen
til, at nettobidraget i høj grad reduceres for personer af dansk oprindelse er, at fx
PAL-skat og selskabsskat trækker særligt ned for personer af dansk oprindelse.
Korrektionen for de særlige poster medvirker, at de relativt store årlige udsving i
det faktiske nettobidrag for personer af dansk oprindelse, bliver mindre,
jf. tabel f.
Tabel f
Nettobidrag korrigeret for særlige poster, 2014-2017, mia. kr. (2017-niveau)
2014
Hele befolkningen
Dansk oprindelse
Indvandrere, ikke-vestlige
Efterkommere, ikke-vestlige
Indvandrere, vestlige
Efterkommere, vestlige
-44
-11
-18
-19
5
-2
2015
-17
16
-20
-18
7
-2
2016
-12
19
-19
-18
7
-2
2017
3
30
-16
-18
8
-2
Anm.: Se anm. til tabel e.
Kilde: Egne beregninger på registerdata fra Danmarks Statistik.
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 138: Finansministeriets analyse af indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser
2217479_0034.png
fm.dk