Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
UUI Alm.del Bilag 124
Offentligt
2199305_0001.png
BEK nr
af 2 /0 /2020 Gældende
Udskriftsdato: 2 .
aj 2020
Ministerium:
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Journalnummer: Udlændinge- og Integrationsmin., j.nr. 2020-
Senere ændringer til forskriften
Ingen
Bekendtgørelse om delvis genåbning og fortsat delvis suspension af
integrationsindsatsen som følge af COVID-19
I medfør af § 12 d, stk. 3, i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme,
jf. lovbekendtgørelse med nr. 1026 af 1. oktober 2019, som ændret ved lov nr. 208 af 17. marts 2020 og
lov nr. 359 af 4. april 2020, og i medfør af § 10, stk. 7, i lov om integrationsgrunduddannelse (igu), jf. lov
nr. 623 af 8. juni 2016, og efter forhandling med sundheds- og ældreministeren, fastsættes efter bemyndi‐
gelse:
Kapitel 1
Definitioner og anvendelsesområde
§ 1.
I denne bekendtgørelse forstås ved Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Syddanmark,
Region Midtjylland og Region Nordjylland de regioner, som fremgår af § 1, stk. 3, nr. 1-5, i regionsloven,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1032 af 6. juli 2018.
Stk. 2.
Kapitel 2 finder anvendelse for kommuner og udlændinge i Region Hovedstaden og Region
Sjælland.
Stk. 3.
Kapitel 3 finder anvendelse for kommuner og udlændinge i Region Syddanmark, Region Mid‐
tjylland og Region Nordjylland.
Stk. 4.
Kapitel 4 og 5 finder anvendelse for hele landet.
Kapitel 2
Region Hovedstaden og Region Sjælland
Fravigelser angående integrationsloven
§ 2.
Med henblik på at forebygge og inddæmme udbredelsen af COVID-19 her i landet i Region Ho‐
vedstanden og Region Sjælland, fraviges forpligtelser for det offentlige og privates rettigheder over for
det offentlige i følgende regler for personer, som er omfattet af integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1 af 1. januar 2020 om integration af udlændinge i Danmark og regler fastsat i medfør heraf:
1) § 15 d, stk. 1 – 4, om pligten til at tilbyde en flygtning en helbredsmæssig vurdering. Kommunalbe‐
styrelsen kan dog efter en konkret vurdering, herunder i det omfang det er muligt i forhold til de
tiltag, der er taget med henblik på at forebygge og inddæmme udbredelsen af COVID-19 i Danmark,
tilbyde udlændingen en helbredsmæssig vurdering efter bestemmelserne i § 15 d.
2) § 19, stk. 1, 2. og 3. pkt., om underskrivelse af kontrakten og opholds- og selvforsørgelseserklærin‐
gen i det omfang, det af hensyn til Covid-19-situationen ikke vurderes muligt at underskrive kon‐
trakten. Kommunalbestyrelsen anfører dette i kontrakten som begrundelse for den manglende under‐
skrift af kontrakten og erklæringen, jf. integrationslovens § 19, stk. 1, 5. pkt.
3) § 20, stk. 1, 8. og 9. pkt., om individuelle samtaler med fysisk fremmøde i kontaktforløbet. Alle
samtaler i kontaktforløbet, herunder også visitation som jobparat eller aktivitetsparat efter § 17, stk.
2, og cv-samtaler og jobsamtaler, jf. integrationslovens § 20, stk. 7, skal i stedet holdes digitalt eller
telefonisk.
1
UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 124: Opdateret bekendtgørelse om genåbning og delvis suspension af integrationsindsatsen, fra udlændinge- og integrationsministeren
§ 20, stk. 4 - 6, om jobparates selvbooking af jobsamtaler. Fravigelsen gælder i perioden fra den 27.
maj 2020 og indtil den 15. august 2020. Der kan først gives bindende frister for selvbooking fra og
med den 15. august 2020.
5) § 20 b, om vejledningsforpligtelsen vedrørende repatriering, hvor vejledningen som led i de opføl‐
gende samtaler efter § 20, stk. 1, i stedet skal holdes digitalt eller telefonisk.
6) §§ 23 – 23 c og § 23 e om beskæftigelsesrettede tilbud om vejledning og opkvalificering, virksom‐
hedspraktik, ansættelse med løntilskud m.v., jf. dog stk. 2 - 4.
7) § 23 d om mentorstøtte, jf. dog stk. 5.
8) § 24 a, stk. 2 – 3, vedr. tilskud til udgifter til hjælpemidler ved ansættelse, jf. dog stk. 6.
9) § 24 f om beskæftigelsesrettede tilbud til som led i introduktionsforløb, jf. dog stk. 2 - 4.
10) § 26 a, stk. 2, 1. pkt., om jobparates tilmelding som jobsøgende i jobcenteret. Tilmelding kan i stedet
ske telefonisk eller ved fysisk brev afleveret hos kommunen, hvis udlændingen ikke har mulighed
for at tilmelde sig på Jobnet.
11) § 26 b, stk. 9, om jobcenterets pligt til at yde bistand med registrering af cv-oplysninger, såfremt
udlændingen anmoder herom. Bistanden skal i stedet ske digitalt eller telefonisk.
12) § 27 om kommunalbestyrelsens pligt til at indkalde til en individuel samtale vedrørende opfyldelse
af rådighedsforpligtelsen. Samtalen skal i stedet holdes digitalt eller telefonisk.
13) § 52 om sanktion og vejledningspligt ved manglende underskrivelse af opholds- og selvforsørgelses‐
erklæringen i det omfang, det af hensyn til Covid-19-situationen ikke vurderes muligt at underskrive
kontrakten.
Stk. 2.
Uanset stk. 1, nr. 6 og 9, om beskæftigelsesrettede tilbud, skal allerede igangsatte tilbud før den
13. marts 2020 om virksomhedspraktik og løntilskudsjob efter lovens §§ 23 b – 23 c, som ikke er afbrudt
eller ophørt, kunne videreføres efter reglerne for de enkelte tilbud, hvis udlændingen og arbejdsgiver er
enige herom. Der skal ligeledes være mulighed for at forlænge tilbuddene efter varighedsreglerne i lovens
§ 23 b, stk. 4 og 6, og § 23 c, stk. 2. Jobcentret skal fortsat udbetale løntilskud til arbejdsgivere, der har ret
hertil efter lovens § 23 c.
Stk. 3.
Uanset stk. 1, nr. 6 og 9, om beskæftigelsesrettede tilbud, kan der bevilges og påbegyndes tilbud
om virksomhedspraktik, nytteindsats og løntilskudsjob efter lovens §§ 23 b-23 c, hvis forløbet afholdes
digitalt. Der kan desuden bevilges og påbegyndes tilbud om virksomhedspraktik og løntilskudsjob hos
private arbejdsgivere efter lovens §§ 23 b – 23 c, med fysisk fremmøde på virksomheden. For tilbud hos
en arbejdsgiver, hvor udlændingen var i samme praktikforløb eller løntilskudsjob, umiddelbart før den 13.
marts 2020, og hvor forløbet blev afbrudt eller ophørte som følge af suspensionen af integrationsindsat‐
sen, kan den samlede varighed af tilbuddet før og efter afbruddet/ophøret ikke overstige de varighedsbe‐
grænsninger, der gælder efter lovens § 23 b, stk. 4 og 6, og § 23 c, stk. 2. En udlænding kan få virksom‐
hedspraktik eller ansættes med løntilskud, hvor udlændingen senest har været ansat, så en udlænding ud
over de gældende bestemmelser kan få virksomhedspraktik hos den arbejdsgiver, hvor udlændingen var i
virksomhedspraktik kombineret med ordinære løntimer eller ansat med løntilskud umiddelbart før den 13.
marts 2020, og hvor virksomhedspraktikken og ansættelsen er afbrudt eller ophørt på grund af den delvise
suspension af integrationsindsatsen, Fysisk fremmøde kan alene ske hos private arbejdsgivere – ellers
skal forløbet afholdes digitalt. Alle øvrige betingelser for tilbuddet i lovens §§ 23 b-23 c skal være op‐
fyldt.
Stk. 4.
Uanset stk. 1, nr. 6 og 9, om beskæftigelsesrettede tilbud, kan der bevilges og påbegyndes tilbud
om vejledning og opkvalificering samt ske videreførelse af allerede igangsatte tilbud efter lovens § 23 a,
hvis forløbet afholdes digitalt. Er udlændingen enig, kan der tillige bevilges, påbegyndes og videreføres
tilbud om vejledning og opkvalificering ved fysisk fremmøde, hvis tilbuddet er nødvendigt for, at udlæn‐
dingen kan få et konkret job, eller der er tale om ordinær uddannelse efter § 23 a, stk.1, nr. 3.
Stk. 5.
Uanset stk. 1, nr. 7, om mentorstøtte i henhold til integrationslovens § 23 d, kan der bevilges,
påbegyndes og videreføres mentorforløb, hvis udlændingen har kontakt med sin mentor uden personlig
4)
2
UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 124: Opdateret bekendtgørelse om genåbning og delvis suspension af integrationsindsatsen, fra udlændinge- og integrationsministeren
kontakt, dvs. gennemfører digitale eller telefoniske samtaler, efter aftale mellem udlændingen og jobcen‐
ter. Mentorforløb på virksomheder, hvor produktionen/driften opretholdes, kan bevilges, påbegyndes, vi‐
dereføres og eventuelt forlænges efter gældende regler, hvis udlændingen og virksomheden er enige her‐
om. Herudover kan mentorforløb fortsætte eller igangsættes, hvor dette vurderes påkrævet af særlige hen‐
syn til udlændingen.
Stk. 6.
Uanset stk. 1, nr. 8, om hjælpemidler, gælder det, at tilskud til udgifter til hjælpemidler som gi‐
ves i forbindelse med tilbud, der videreføres, fortsat skal kunne bevilges efter reglerne herom, i det om‐
fang, det er muligt i forhold til de tiltag, der er taget med henblik på at forebygge og inddæmme udbredel‐
sen af COVID-19 i Danmark.
Fravigelser angående repatrieringsloven
§ 3.
Med henblik på at forebygge og inddæmme udbredelsen af COVID-19 her i landet, fraviges for‐
pligtelser for det offentlige og privates rettigheder over for det offentlige i følgende regler for personer,
der er omfattet af repatrieringslovens personkreds, jf. lovbekendtgørelse nr. 1023 af 2. oktober 2019 om
bekendtgørelse af repatrieringsloven og regler fastsat i medfør heraf:
1) Bestemmelserne i kapitel 2 vedrørende kommunernes vejledningsforpligtelse om muligheden for at
modtage hjælp til repatriering i forbindelse med den særlige integrationsindsats efter integrationslo‐
ven, eller når der i øvrigt er anledning hertil, og kommunernes tilbud om vejledning samt opkvalifice‐
ring til personer med henblik på at kunne understøtte eller forberede tilbagevenden til hjemlandet el‐
ler et tidligere opholdsland.
Stk. 2.
Uanset stk. 1, om vejledning vedrørende repatriering og opkvalificering, gælder kommunernes
vejledningsforpligtelse om muligheden for at modtage hjælp til repatriering i forbindelse med den særlige
integrationsindsats efter integrationsloven, eller når der i øvrigt er anledning hertil, jf. repatrieringslovens
§ 5, ved digitale og telefoniske samtaler, jf. § 1, stk. 1, nr. 7.
Stk. 3.
Uanset stk. 1, om vejledning vedrørende repatriering og opkvalificering, gælder det, at kommu‐
nerne kan tilbyde vejledning og opkvalificering, jf. repatrieringslovens § 6 a, i det omfang, det er muligt
og hensigtsmæssigt, herunder ved at holde digitale eller telefoniske samtaler med udlændingene.
Stk. 4.
Uanset stk. 1, om vejledning vedrørende repatriering og opkvalificering, gælder det, at Dansk
Flygtningehjælp, der varetager den individuelle rådgivning på vegne af Udlændinge- og Integrationsmini‐
steriet, kan rådgive om repatriering i det omfang, det er muligt og hensigtsmæssigt, herunder ved at holde
digitale eller telefoniske samtaler med udlændingene.
Stk. 5.
Kommunerne kan fortsat behandle ansøgninger om repatriering og reintegrationsbistand, jf. re‐
patrieringslovens kapitel 3 og 4, i det omfang, dette er muligt.
Kapitel 3
Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland
§ 4.
Med henblik på at forebygge og inddæmme udbredelsen af COVID-19 her i landet i Region Syd‐
danmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland fraviges forpligtelser for det offentlige og privates
rettigheder over for det offentlige i følgende regler for personer, som er omfattet af integrationsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1 af 1. januar 2020 om integration af udlændinge i Danmark og regler fastsat i med‐
før heraf:
1) § 20, stk. 4 - 6, om jobparates selvbooking af jobsamtaler. Fravigelsen gælder i perioden fra den 27.
maj 2020 og indtil den 15. august 2020. Der kan først gives bindende frister for selvbooking fra og
med den 15. august 2020.
2) § 26 a, stk. 2, 1. pkt., om jobparates tilmelding som jobsøgende i jobcenteret. Tilmelding kan ske ved
personligt fremmøde, telefonisk eller ved fysisk brev afleveret hos kommunen, hvis udlændingen ik‐
ke har mulighed for at tilmelde sig på Jobnet.
3
UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 124: Opdateret bekendtgørelse om genåbning og delvis suspension af integrationsindsatsen, fra udlændinge- og integrationsministeren
3) § 26 b, stk. 9, om jobcenterets pligt til at yde bistand med registrering af cv-oplysninger, såfremt ud‐
lændingen anmoder herom. Jobcentret kan vælge, om bistanden skal ske ved personligt fremmøde,
digitalt eller telefonisk.
4) § 27 om kommunalbestyrelsens pligt til at indkalde til en individuel samtale vedrørende opfyldelse af
rådighedsforpligtelsen. Kommunalbestyrelsen kan vælge, om samtalen skal holdes ved personligt
fremmøde, digitalt eller telefonisk.
Stk. 2.
For beskæftigelsesrettede tilbud om virksomhedspraktik og løntilskud efter lovens §§ 23 b – 23
c, som bevilges hos en arbejdsgiver, hvor udlændingen var i samme praktikforløb eller løntilskudsjob,
umiddelbart før den 13. marts 2020, og hvor forløbet blev afbrudt som følge af suspensionen, kan den
samlede varighed af tilbuddet før og efter afbruddet ikke overstige varighedsbegrænsningerne i lovens §
23 b, stk. 4 og 6, og § 23 c, stk. 2. En udlænding kan få virksomhedspraktik hos den arbejdsgiver, hvor
udlændingen var i virksomhedspraktik kombineret med ordinære løntimer umiddelbart før den 13. marts
2020, og hvor virksomhedspraktikken blev afbrudt eller ophørte på grund af den delvise suspension af
integrationsindsatsen. Alle øvrige betingelser for tilbuddet i lovens §§ 23 b- 23 c skal være opfyldt.
Kapitel 4
Justeringer angående lov om integrationsgrunduddannelse
§ 5.
I lyset af de foranstaltninger, der er truffet for at forebygge og inddæmme udbredelsen af CO‐
VID-19 her i landet, anses udlændinge, der ansøger om udbetaling af godtgørelse for skoleundervisningen
som led i et igu-forløb i medfør af § 9 i bekendtgørelse nr. 707 af 4. juli 2019 om integrationsgrunduddan‐
nelse, for omfattet af andre grunde til, at skoleundervisningen ikke er afholdt på det planlagte tidspunkt
end de i igu-bekendtgørelsens § 9, stk. 4, nævnte.
Stk. 2.
I lyset af de foranstaltninger, der er truffet for at forebygge og inddæmme udbredelsen af CO‐
VID-19 her i landet, anses udlændinge, der ansøger om udbetaling af godtgørelse for skoleundervisningen
som led i et igu-forløb i medfør af § 9 i bekendtgørelse nr. 707 af 4. juli 2019 om integrationsgrunduddan‐
nelse, for omfattet af andre grunde til, at udlændingen har fravær fra skoleundervisningen end de i igu-
bekendtgørelsens § 9, stk. 5, nævnte.
Kapitel 5
Ikrafttrædelse
§ 6.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 27. maj 2020.
Stk. 2.
Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 300 af 28. marts 2020 om delvis suspension af integrati‐
onsindsatsen i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19).
Stk. 3.
De opfølgende samtaler, som afholdes digitalt eller telefonisk, som påbegyndes efter bekendtgø‐
relsens ikrafttræden, medregnes i opgørelsen af kravet til antal opfølgende samtaler, der stilles i integrati‐
onsloven.
Stk. 4.
For udlændinge, der har tilmeldt sig som jobsøgende i perioden fra den 1. marts 2020 og frem til
bekendtgørelsens ikrafttræden, og hvor der efter § 26 b, stk. 4 og 5, i integrationsloven skal være registre‐
ret cv-oplysninger, skal cv-oplysningerne være registreret på Jobnet og gjort tilgængeligt for arbejdsgive‐
re snarest muligt og senest 15. august 2020.
Stk. 5.
Bekendtgørelsen ophæves den 1. september 2020.
Udlændinge- og Integrationsministeriet, den 26. maj 2020
Mattias Tesfaye
/ Lars von Spreckelsen-Syberg
4