UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 120: Samlenotat vedr. uformel videokonference (retlige og indre anliggender) den 4. - 5. juni 2020, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
UUI Alm.del Bilag 120
Offentligt

SAMLENOTAT

vedrørende de sager inden for udlændinge- og integrationsministerens an-

svarsområde, der forventes behandlet på den uformelle videokonference for

justits- og indenrigsministre den 4.-5. juni 2020

22. maj 2020

Implementering af interoperabilitet. S. 2

KOM dokument foreligger ikke

= Skriftlig information fra Kommissionen

Rådskonklusioner om styrkelse af samarbejdet med partnere på Vestbalkan på migrati-

ons- og sikkerhedsområdet. S. 6

KOM dokument foreligger ikke

= Punktet er ikke på dagsordenen for den uformelle videokonference den 4.-5.

juni 2020, men forventes vedtaget i skriftlig procedure

Side

1/8

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 120: Samlenotat vedr. uformel videokonference (retlige og indre anliggender) den 4. - 5. juni 2020, fra udlændinge- og integrationsministeren

Implementering af interoperabilitet

KOM dokument foreligger ikke

= Skriftlig information fra Kommissionen

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

1. Resumé

Den 20. maj 2019 blev to forordninger vedrørende interoperabilitet vedtaget. Forordningerne

har til formål at gøre en række eksisterende og kommende it-systemer på området for sikker-

hed, grænser og migration interoperable, dvs. muliggøre udveksling af data og deling af in-

formationer og give eksisterende autoriserede brugere adgang til hurtig og systematisk in-

formation vedrørende personer, der indrejser eller opholder sig i Schengen-området under

hensyn til gældende, individuelle rettigheder og databeskyttelsesgarantier. Forordningerne

ændrer ikke ved it-systemernes formål eller brugernes adgang til data. Kommissionen forven-

tes i forbindelse med den uformelle videokonference for justits- og indenrigsministre den 4.-5.

juni 2020 at komme med en skriftlig orientering om status for implementeringen af de to for-

ordninger både på EU-plan og nationalt. Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærheds-

princippet. Sagen giver ikke anledning til at redegøre for lovgivningsmæssige og statsfinan-

sielle konsekvenser.

2. Baggrund

Der blev den 20. maj 2019 vedtaget to forordninger om interoperabilitet. Det drejer sig dels

om Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/817 af 20. maj 2019 om fastsættel-

se af en ramme for interoperabilitet mellem EU-informationssystemer vedrørende grænser og

visum samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/818 af 20. maj 2019 om

fastsættelse af en ramme for interoperabilitet mellem EU-informationssystemer vedrørende

politisamarbejde og retligt samarbejde og asyl.

De to forordninger om interoperabilitet har samlet til formål at skabe interoperabilitet mellem

eksisterende og kommende EU-informationssystemer på området for sikkerhed, grænser og

migration, der opereres centralt på EU-niveau, således at der kan udveksles data og deles in-

formationer samt gives autoriserede brugere adgang til hurtig og systematisk information ved-

rørende personer, der indrejser eller opholder sig i Schengen-området. Interoperabiliteten ska-

bes under hensyntagen til gældende, individuelle rettigheder og databeskyttelsesgarantier.

Forordningerne ændrer ikke ved it-systemernes formål eller autoriserede brugeres adgang til

data.

Side

2/8

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 120: Samlenotat vedr. uformel videokonference (retlige og indre anliggender) den 4. - 5. juni 2020, fra udlændinge- og integrationsministeren

Retsakterne udgør en videreudvikling af Schengenreglerne, og Danmark har truffet afgørelse

om, at Danmark vil gennemføre retsakterne i dansk ret, jf. artikel 4 i protokol nr. 22 om Dan-

marks stilling.

Kommissionen har om baggrunden for de to forordninger om interoperabilitet blandt andet

anført, at EU i de seneste år har oplevet en stigning

af irregulære passager af EU’s ydre græn-

ser, ligesom der er en øget trussel mod den interne sikkerhed i EU. På den baggrund er der

skabt øget fokus på nødvendigheden af at forbinde og styrke EU’s eksisterende og kommende

informationssystemer for grænseforvaltning, migration og sikkerhed. Interoperabilitet mellem

systemerne og dermed udveksling af data og deling af information mellem systemerne kan

bidrage til bl.a. at fjerne ”blind spots”, hvorved personer, som muligvis er involveret i terror-

handlinger, kan blive registreret under forskellige aliasser i forskellige systemer, som ikke

kommunikerer med hinanden.

Forordningerne har fokus på fire specifikke mål:

1. At brugere, herunder grænsepersonale og andre udlændingemyndigheder, får hurtig,

problemfri, systematisk og kontrolleret adgang til den information, som de har brug

for med henblik på at varetage deres arbejde.

2. At der etableres en teknisk løsning, der gør det muligt at påvise, at flere identiteter er

knyttet til det samme sæt biometriske data med henblik på at afsløre brugen af flere

identiteter og at bekæmpe identitetssvig.

3. At lette identitetskontrol af tredjelandsstatsborgere, som opholder sig på medlemssta-

ternes område.

4. At lette og effektivisere retshåndhævende myndigheders adgang til EU-

informationssystemer, som ikke vedrører retshåndhævelse, hvis det er nødvendigt med

henblik på forebyggelse, efterforskning samt retsforfølgning af terrorisme og anden

alvorlig kriminalitet.

Med forordningerne skabes interoperabilitet mellem de tre eksisterende EU-

informationssystemer: a) SIS, der omfatter et bredt spektrum af indberetninger om personer

(bl.a. nægtelse af indrejse eller afslag på ansøgning om opholdstilladelse for personer, for

hvem der er udstedt en europæisk arrestordre samt forsvundne personer), b) Eurodac, der in-

deholder fingeraftryksoplysninger af asylansøgere og tredjelandsstatsborgere, der har krydset

de ydre grænser illegalt, eller som opholder sig illegalt på medlemsstaternes område, og c)

VIS, der indeholder oplysninger om visum udstedt med henblik på kortvarigt ophold.

Derudover vil der blive sikret interoperabilitet mellem tre kommende EU-informations-

systemer a) Ind- og udrejsesystemet (EES), der erstatter den nuværende manuelle passtem-

plingsprocedure og i stedet indfører en elektronisk registrering af en række oplysninger om

tredjelandsstatsborgere, der ind- og udrejser af Schengen-området, b) Europæisk Rejsetilla-

delse- og Rejseinformationssytem (ETIAS), der skal anvendes til at indsamle og verificere

information om og eventuelt udstede rejsetilladelse til tredjelandsstatsborgere fra visumfri

Side

3/8

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 120: Samlenotat vedr. uformel videokonference (retlige og indre anliggender) den 4. - 5. juni 2020, fra udlændinge- og integrationsministeren

lande forud for indrejse til Schengen-området, og c) Det Europæiske Informationssystem ved-

rørende strafferegistre

–

tredjelandsstatsborgere (ECRIS-TCN), der skal give medlemsstater-

nes myndigheder mulighed for at identificere, om tredjelandsstatsborgere er straffede i andre

medlemsstater.

3. Formål og indhold

Formålet med punktet ventes at være en drøftelse af status på implementeringen af de to for-

ordninger om interoperabilitet.

Der er i Danmark etableret et tværministerielt program for en samlet implementering af alle

aspekter, herunder juridiske, tekniske, økonomiske og organisatoriske aspekter, af en række

vedtagne og kommende EU-retsakter, der omfatter it-systemer på området for grænser, sik-

kerhed og migration. Programmet omfatter de to retsakter vedrørende interoperabilitet såvel

som EES, ETIAS, SIS og VIS.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Drøftelsen af implementeringen af de to vedtagne forordninger om interoperabilitet vil ikke i

sig selv have lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfunds- eller erhvervsøkonomiske kon-

sekvenser.

8. Høring

Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde har modtaget sagen til orientering for-

ud for den uformelle videokonference for justits- og indenrigsministre den 4.-5. juni 2020.

Sagen blev endvidere forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 17.-18. oktober

2019 forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde den 19. september 2019

og forud for rådsmødet den 2.-3. december forelagt Specialudvalget for asyl- og indvan-

dringssamarbejde den 13. november 2019.

Forslagene til de to forordninger om interoperabi-

litet blev forud for vedtagelsen forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde

den 21. februar 2018.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Side

4/8

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 120: Samlenotat vedr. uformel videokonference (retlige og indre anliggender) den 4. - 5. juni 2020, fra udlændinge- og integrationsministeren

Der er generelt opbakning blandt medlemsstaterne til et stærkt fokus på korrekt og rettidig

implementering af de to forordninger om interoperabilitet.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder det væsentligt, at der sker en korrekt og rettidig implementering af de to

forordninger om interoperabilitet på såvel EU-plan som i samtlige medlemsstater, da det er af

betydning for bl.a. effektiv kontrol med EU's ydre grænser og migration.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen om implementering af de to forordninger om interoperabilitet har tidligere været fore-

lagt Folketingets Europaudvalg. Folketingets Europaudvalg

har således

den 26. september

2019

og 21. november 2019 modtaget

samlenotater om bl.a. forslagene til de to forordninger

om interoperabilitet. Et grund- og nærhedsnotat om de to forordninger blev endvidere over-

sendt til Folketingets Europaudvalg den 9. april 2018.

Side

5/8

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 120: Samlenotat vedr. uformel videokonference (retlige og indre anliggender) den 4. - 5. juni 2020, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rådskonklusioner om styrkelse af samarbejdet med partnere på Vestbalkan på migrati-

ons- og sikkerhedsområdet.

KOM dokument foreligger ikke

Punktet

er ikke på dagsordenen for den uformelle videokonference den 4.-5. juni 2020, men

forventes vedtaget i skriftlig procedure

Nyt notat.

1. Resumé

Det er forventningen, at det kroatiske formandskab snarest muligt vil søge vedtaget rådskon-

klusioner om styrkelse af EU’s samarbejde med partnere på Vestbalkan på migrations-

sikkerhedsområdet. Rådskonklusionerne er ikke sat på dagsordenen til videokonferencen den

4.-5. juni 2020. Landene på Vestbalkan er centrale samarbejdspartnere for EU på såvel mi-

grations- som sikkerhedsområdet. Det forventes, at rådskonklusionerne på migrationsområdet

bl.a. vil berøre Vestbalkans rolle som transitlande for irregulære migranter samt menneske-

smugling, menneskehandel, forfalskning af dokumenter, kapacitet i asylsystemet og udsendel-

se af irregulære migranter. På sikkerhedsområdet forventes rådskonklusionerne bl.a. at berø-

re terrorisme, voldelig ekstremisme, fremmedkrigere og organiseret kriminalitet. Det er sam-

tidigt forventningen, at der i rådskonklusionerne vil blive opfordret til et tættere og styrket

samarbejde, herunder om kapacitetsopbygning i landene på Vestbalkan på migrations- og

sikkerhedsområdet både bilateralt og på EU-plan, herunder med særligt fokus på relevante

EU-agenturers rolle. Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet. Sagen giver

ikke anledning til at redegøre for lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.

2. Baggrund

EU's partnere på Vestbalkan, hvorved forstås Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kosovo, Mon-

tenegro, Nordmakedonien og Serbien, har siden migrationskrisen i 2015 været under et bety-

deligt migrationspres. Landene er væsentlige transitlande for irregulære migranter på vej mod

EU. Migrationspresset på såvel EU som Vestbalkan har i de seneste år været mindre end un-

der migrationskrisen i 2015-2016, men presset er for nuværende stigende, og Tyrkiets beslut-

ning i februar 2020 om at åbne grænserne til Grækenland understreger situationens skrøbelig-

hed. En forværring af de politiske eller økonomiske forhold eller sikkerhedssituationen i Mel-

lemøsten, Afrika og det sydlige og vestlige Asien kan medføre fornyet højt migrationspres.

EU samarbejder med partnerne på Vestbalkan på migrationsområdet, ligesom der er væsentli-

ge bilaterale samarbejder, herunder med fokus på bekæmpelse af irregulær migration, smug-

ling og menneskehandel, nedbringelse af antallet af grundløse asylansøgninger indgivet af

statsborgere fra Vestbalkan, kapacitetsopbygning på udsendelsesområdet, grænseforvaltning

samt sikkerhed.

Side

6/8

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 120: Samlenotat vedr. uformel videokonference (retlige og indre anliggender) den 4. - 5. juni 2020, fra udlændinge- og integrationsministeren

Det kroatiske formandskab har bl.a. i kraft af landets geografiske beliggenhed haft fokus på

samarbejdet med Vestbalkan under deres formandskab og har søgt at fremme et styrket sam-

arbejde. Der skulle således have været afholdt en ministerkonference i Opatija i Kroatien i

april 2020 om migration med henblik på styrkelse af samarbejdet med Vestbalkan på migrati-

onsområdet. Ministerkonferencen blev aflyst grundet Covid-19.

3. Formål og indhold

Rådskonklusionerne forventes at anerkende Vestbalkans store betydning for EU’s

udfordrin-

ger på migrationsområdet, herunder bl.a. som væsentlige transitlande, og de implikationer

dette har for bl.a. organiseret kriminalitet, menneskesmugling, menneskehandel og dokument-

falsk. Det er forventningen, at rådskonklusionerne vil indeholde en række anbefalinger til

såvel medlemsstaterne som til EU.

På medlemsstaternes område må det forventes at være ønsket med rådskonklusionerne at

medvirke til den positive udvikling, hvor der etableres bilaterale samarbejder på en række

områder inden for migration og sikkerhed. Det handler bl.a. om kapacitetsopbygning på græn-

se-, asyl- og udsendelsesområdet samt i bekæmpelsen af menneskesmugling og misinformati-

on, samt informationsudveksling og styrket samarbejde om landene på Vestbalkans tilbageta-

gelse af egne statsborgere, der er udvist af en EU-medlemsstat. Der kan derudover også for-

ventes fokus på øget udstationering fra medlemsstaternes side af indvandringsforbindelsesof-

ficerer på Vestbalkan samt en opfordring til medlemsstaterne om at bidrage til, at statusafta-

lerne mellem Frontex og landene på Vestbalkan indgås hurtigst muligt. Endvidere kan der

forventes fokus på effektiv bekæmpelse af organiseret kriminalitet, terrorisme og voldelig

ekstremisme.

Det er forventningen, at rådskonklusionerne vil indeholde opfordring til Kommissionen om at

fortsætte den løbende vurdering af samarbejdet med partnerne på Vestbalkan og deres behov

på migrations- og sikkerhedsområdet, herunder med hensyn til opbygning af systemer til regi-

strering af asylansøgere. Det forventes ligeledes, at Kommissionen opfordres til at se på mu-

lighederne for styrket samarbejde under forordningen om oprettelse af et europæisk netværk

af indvandringsforbindelsesofficerer og at støtte partnere på Vestbalkan i deres aktiviteter til

forebyggelse og bekæmpelse af radikalisering og voldelig ekstremisme.

En række EU-agenturer spiller en væsentlige rolle i samarbejdet med partnerne Vestbalkan på

migrations- og sikkerhedsområdet. Det gælder bl.a. EU's grænse- og kystvagt (Frontex), EU's

asylstøttekontor (EASO) samt Europol. Det er derfor forventningen, at rådskonklusionerne vil

indeholde opfordring til, at de relevante agenturer styrker samarbejdet med landene på Vest-

balkan, bl.a. med hensyn til kapacitetsopbygning og informationsudveksling.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

Side

7/8

UUI, Alm.del - 2019-20 - Bilag 120: Samlenotat vedr. uformel videokonference (retlige og indre anliggender) den 4. - 5. juni 2020, fra udlændinge- og integrationsministeren

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Vedtagelsen af rådskonklusionerne vil ikke i sig selv have lovgivningsmæssige, statsfinansiel-

le, samfunds- eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde har modtaget sagen til orientering.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være opbakning til vedtagelsen af rådskonklusionerne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusioner. Regeringen finder, at samarbejdet med

partnerne på Vestbalkan er væsentligt for bekæmpelsen af irregulær migration og bør ske på

baggrund af en helhedsorienteret tilgang til indsatserne på de enkelte migrationsruter. Dette er

ligeledes i tråd med regeringens ambition om et retfærdigt og humant asylsystem, hvor der

lægges vægt på at styrke samarbejdet med relevante tredjelande langs migrationsruterne inden

for områder som asyl-, migrations- og grænsehåndtering samt bekæmpelse af menneskesmug-

ling. Regeringen finder, at EU bør styrke sit engagement i regionen på migrationsområdet.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side

8/8